Kulturministerens talepapir til samråd i Kulturudval-

get den 14. maj 2014 om indstilling vedr. kulturdelen af

rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den

20.-21. maj 2014

Tak for ordet.Dagsordenen for det kommende rådsmøde har – for kultur- ogsportsdelens vedkommende – 8 punkter, heraf 5 kulturpunk-ter og 3 punkter om idræt.Alle dagsordenspunkter er

til orientering.

Jeg vil gerne henvise til samlenotatet og kort omtale 5 afpunkterne.

For det første dagsordenspunkt 12,

der lægger op til enpolitisk drøftelse af de vigtigste kulturpolitiske udfordringer idisse år, og hvordan udfordringerne bedst kan adresseres iforbindelse med Rådets næste kulturarbejdsplan efter 2014.Formandskabet har bedt kulturministrene om at udpege denvigtigste udfordring for kulturen og har til inspiration vedlagten liste over mulige centrale problemstillinger, der går på fi-nansiering, måling og forvaltning af kulturen samt, hvordanman kan tage behørigt hensyn til kulturen inden for andre po-litikområder – f.eks. regional udvikling, uddannelse, handel,udenrigspolitik, miljø, turisme mv.Jeg er enig i, at alle de nævnte udfordringer er meget centrale– både nationalt og på europæisk plan –, men jeg mener sam-tidig, at det er vanskeligt at pege en ud som den vigtigste.Hvis jeg alligevel skal hæfte mig ved et enkelt tema, har for-mandskabet også peget på en grundlæggende udfordring, der

går på at fremme borgernes adgang til og deltagelse i kulturen– herunder gennem digitale midler.Temaet afspejler, at kunsten og kulturen har en egenværdi, ogat der skal gøres noget aktivt for at gøre kulturen tilgængeligog inkluderende for alle. F.eks. i forbindelse med konkreteindsatsområder somfremme af alle børns møde med kunst oginddragelse i kulturlivetogbeskyttelse afdenkunstneriske yt-ringsfrihed,hvor vi har set konkrete tilfælde, der har satkunstneres frihed til at ytre sig og adgangen til deres værkerunder pres.Hvis jeg skulle vælge helt frit ud fra, hvad vi kan gøre i fælles-skab i Europa, hvor kulturen er et nationalt anliggende, vil jegpege påbevarelsen af den fælleskulturarvsom noget centraltat samarbejde om. Akropolis, Venedig og Jelling er alle en delaf vores fælles kulturarv, og det gør indtryk, når man f.eks. serberømte kulturminder i Europa gå i forfald og smuldre for øj-nene af os. Fordi vi alle er en del af kulturarven, har vi en fæl-les opgave, der også bør følges op af økonomisk støtte fra EU-fonde.Udveksling af børn og unge på tværs af landegrænsernef.eks. efter nordisk inspiration ogdigitaliseringvil også eftermin mening være centrale emner at samarbejde om i Europa,fordi de har grænseoverskridende karakter.

Der skal ikke træffes endelig beslutning om kommende fællestemaer på rådsmødet, men jeg anser drøftelsen som en god an-ledning til at give input til Kommissionen, der ventes at frem-lægge forslag til indholdet af en ny arbejdsplan senere på året.

Dernæst

vil jeg kort komme ind på

dagsordenspunkt 11

omforslag til rådskonklusioner om kulturarven som strategiskressource for et bæredygtigt Europa. Kulturarven har en vær-di i sig selv, men er samtidig som nævnt et eksempel på et om-råde, som vi har tilfælles på tværs af landene, og som også er

relevant for andre politikområder – f.eks. regional udvikling,uddannelse, miljø og forskning. Kulturarvsområdet indgårsom et prioriteret område i Rådets nuværende arbejdsplan, ogkulturarven er højt prioriteret af det græske formandskab.Forslaget til konklusioner er en påmindelse om, at kulturar-ven er en stor ressource, som vi ikke må tabe på gulvet, selvom det er hårde år.

Dagsordenspunkt13

om kulturel mangfoldighed i forbindel-se med det transatlantiske handels- og investeringspartner-skab lægger op til en orientering fra Kommissionen om statusi de igangværende frihandelsforhandlinger mellem EU og USAog til en efterfølgende udveksling af synspunkter. Kultur, filmog andre audiovisuelle tjenester indgår ikke i de snart etårigefrihandelsforhandlinger med USA, men udvekslingen af syns-punkterne forventes at give mulighed for at understrege, atdet er vigtigt, at vi sikrer kulturel mangfoldighed, også når detgælder handel.Med hensyn til sportsdelen vil jeg gerne pege på

dagsordens-

punkt 15

om vedtagelse af en resolution om en ny plan – den-ne gang på idrætsområdet.EU samarbejdet har på idrætsområdet siden 2012 været for-maliseret ved en EU-arbejdsplan, men den udløber med ud-gangen af dette formandskab. Formandskabet har på den bag-grund fremlagt et nyt udkast til en ny arbejdsplan på idræts-området.I forbindelse med den første arbejdsplan har vi blandt andetvedtaget henstillinger om bekæmpelse af doping inden for mo-tionsidrætten og konklusioner om bekæmpelse af aftalt spil.Det er blandt andet dette relevante arbejde, der nu skal vide-reføres med vedtagelse af en ny arbejdsplan gældende for2014-2017.

Den nye arbejdsplan har, ligesom den tidligere arbejdsplan,tre overordnede temaer: ”Sportens integritet”, ”Sport og sam-fund” samt ”Sportens økonomiske aspekter”.Relevante temaer som bekæmpelse af match-fixing, anti-doping og god forvaltningsskik er blevet videreført til den nyearbejdsplan, men der er også blevet plads til nye temaer someksempelvis menneskerettigheder og koblingen til større id-rætsbegivenheder.Jeg ser generelt positivt på udkastet til den nye arbejdsplan ogforventer, at den kan sikre et fortsat godt europæisk samar-bejde på idrætsområder, hvor der er behov for dette. Igen påde ting, der er grænseoverskridende.

Endelig

vil jeg gøre opmærksom på

dagsordenspunkt 16,

der lægger op til en drøftelse af økonomisk, social og miljø-mæssig bæredygtighed af store idrætsbegivenheder. På råds-mødet vil der blive præsenteret de gode eksempler fra Dan-mark, for dem er der flere af. VM i landevejscykling, EM ihåndbold og VM i halvmaraton er blot nogle af dem.Vi høster ofte stor international anerkendelse for vores mådeat arrangere og afvikle begivenheder på. Sport Event Dan-mark gør i samarbejde med specialforbund, kommuner og ikkemindst de mange frivillige kræfter et stort arbejde for at skabebæredygtige begivenheder.