Kulturudvalget 2013-14
KUU Alm.del Bilag 100
Offentligt
Kommentar tilDet Danske Filminstituts oplægtil filmaftale 2015-2018”Film for fremtiden”BRANCHEFORENINGEN DANSKE BIOGRAFER
Filminstituttets oplæg kaster biograferne iarmene på amerikansk filmBaggrundDet Danske Filminstitut (DFI) offentliggjorde mandag den 10. marts 2014, deres oplæg til enfilmaftale for 2015-2018.I kapitel 2 i oplægget skitseres 4 mulige veje til bedre produktionsøkonomi: Øget offentlig støtte,omfordeling af indtægter, etablering af en ny afsætningsstruktur og omfordeling af licensmidlernetil film.Nedenstående kommentarer retter sig specielt mod Filminstituttets forslag om omfordeling afindtægter og etablering af ny afsætningsstruktur.
Præmisserne holder ikkeDe digitale aktører vil ikke give fast årlig filmstøtte.
Hovedforudsætningen for modellen er, atteleselskaber og andre digitale aktører hvert år skal give et tocifret millionbeløb mod at få lov til atvise de danske film meget hurtigere end i dag. Det er stærkt tvivlsomt, om de vil acceptere etsådant bidrag, og DFI er klar over dette allerede ved lanceringen af planen. I Politiken blødes opmed en udtalelse om, at en hurtigere adgang til filmene vil øge sandsynligheden for atteleaktørerne vil give et bidrag. Fra YouSee lyder det da også, at det bestemt er interessant at fåfilmene hurtigere til rådighed, men at det vil være bedst at undgå den faste støtte og i stedetforsøge at bidrage gennem en øget omsætning på filmen. DFI’s plan der over for teleaktørernehed ”noget for noget” er således allerede ved lanceringen ved at bevæge sig hen mod ”noget foringenting”. Teleaktørernes interesse samler sig naturligvis om de mest succesfulde danske film,hvilket efterlader de kunstneriske i en forværret situation.Der er ikke sket en blockbusterficering i biograferne.
DFI har angivet, at der er sket en”blockbusterficering” eller i hvert fald er en begyndende tendens hertil. Med andre ord, atbiograferne kun ønsker at spille de store danske film. Dette er ikke korrekt, lige siden biografernebekostede sin meget dyre digitalisering i 2009/2010, har der været vist mindre og mellemstoredanske film i et rekordstort antal danske biografsale.Der er ikke succeshistorier fra udlandet.
DFI’s oplæg til en afkortning af biografvinduet ogetablering af et premium VOD vindue vil føre til en dansk enegang på området. For 3-4 år tilbagebarslede de amerikanske producenter med tilsvarende tanker – disse førte til test af 14 titler iUSA, som blev udsendt 2 måneder efter biografpremieren. Det førte til et fald i deres indtægter oghar medført at disse planer er blevet skrinlagt. I USA pågår der pt. eksperimenter med et nytPremium VOD vindue 3 uger før filmenes udsendelse på DVD og uden væsentlig – eller slet ingen -afkortning af biografernes traditionelle vindue. Et sådan forsøg byder biograferne naturligvisvelkommen. Der har også været forsøg med såkaldt simultan release, dvs. hvor biografpremiere ogpremiere på home entertainment er sket samtidig. Fortalerne for disse forsøg forsøger at
fremhæve, at det resulterer i at indtægterne på home entertainment får samme niveau sombiografindtægterne. Men de glemmer at nævne, at det ikke skyldes en stigning i indtægterne frahome entertainment, men derimod at indtægterne fra biograferne falder til katastrofalt laveniveauer. Det har DB påvist flere gange ved at sammenligne biografindtægterne fra lande med oguden simultan release på den pågældende titel.
Derfor virker DFI’s model ikkeDFI’s model sænker antallet af biografgæster.
Baggrunden for DFI’s oplæg er, at økonomien hosfilmproducenterne er blevet forringet de senere år. Det er de fleste i branchen enige om, og maner også enige om, at årsagen er de faldende indtægter fra home entertainment. Aktørerne,herunder især teleselskaber og teleaktører, betaler ganske enkelt for lidt for rettighederne.Producenternes indtægter fra biograferne er faktisk steget og i 2013 sendte de danske biografer ethistorisk højt beløb videre til distributører og producenter. Det er derfor paradoksalt, at DFI vilforsøge at helbrede en syg patient ved at save det raske ben af. Det giver sig selv, at antallet afbiografgæster vil falde, hvis vinduet sættes ned til 2 måneder. Dels fordi de store danske filmfaktisk spiller langt over 2 måneder i biografen, dels fordi et kortere vindue – som bekræftet iamerikanske undersøgelser – vil sende et klart signal til forbrugerne: ”Vent med at se filmene, dekommer om kort tid i hjemmet”. Et signal der især vil ramme de små og mellemstore film, hvorhovedmålgruppen mange gange er på vippen i sin beslutning om at se filmen i biografen. Dissefilm vil endvidere blive yderligere ramt af, at forudsætningen for et senere godt liv i homeentertainment netop er at en film er gået godt i de danske biografer.DFI’s model sænker producentens indtægt pr. biografgæst.
Den tid som biograferne hareksklusivitet på at vise en film, før den kommer på andre platforme er et samhandelsvilkår mellembiografen og filmens distributør. Hovedårsagen til, at biograferne historisk set altid har betalt langtmere for at vise filmen for en af sine besøgende i biografsædet, sammenholdt med hvad homeentertainment branchen har betalt for at vise samme film til en seer hjemme i sofaen, er netopbegrundet i denne eksklusivitet. Det giver sig selv, at når vinduet skæres ned, så skæres der ogsåned i den pris biografen er villig til at betale til filmens distributør og producent for hverbesøgende, der ser filmen i biografen.
Derfor vil DFI’s model være direkte skadelig for dansk filmDFI’s model kaster biograferne i armene på amerikansk film.
Trods nogen aktørers påstande omdet modsatte, så har de danske biografer altid behandlet dansk film rigtig godt. Mens nogle hargivet udtryk for, at danske biografer ”flår danske film af plakaterne” har danske biografer gang pågang kunne dokumentere, at biograferne behandler dansk film bedre end de udenlandske. Blandtandet premiereføres danske film i stor udstrækning på de mest attraktive tidspunkter af året(efterårs- og vinterferie). Dette billede vil vende. Hvis biograferne kommer i en situation, hvor dedanske film vises på andre platforme efter blot 2 måneder, når de f.eks. amerikanske film først ertilgængelige efter 4 måneder, så gør man de amerikanske film langt mere attraktive end de danskefilm. Konsekvensen er naturligvis, at de danske biografer fremover vil holde de amerikanske filmpå plakaten på bekostning af de danske – og enhver distributør og producent ved, at det megetofte er billetsalget i den sidste del af spilleperioden, der ender med at være afgørende for omfilmen giver over- eller underskud.
DFI’s model øger ulovligt download af danske film.
Ulovligt download af film er et problem forfilmbranchen. Men problemet er faktisk ikke så stort, så længe filmen kun går i biograferne – derer altså ikke mange, som har lyst til at se en film optaget med et rystende kamera fra en biografsal.Derfor er der også kun ganske få eksempler på, at dansk film har været ulovligt tilgængeligt pånettet, mens de har været i biografvinduet. Det ulovlige download kommer derimod, når filmenbliver tilgængelig på andre platforme, for så findes filmen i en flot digital udgave til brug på nettet.DFI’s oplæg vil dermed åbne op for det ulovlige download meget hurtigere efter biografpremierenend det er tilfældet i dag. Samtidig vil det digitale premium-vindue, som forslået af DFI, øgetendensen til ulovligheder, alene fordi premium-vinduet for at virke skal have en langt højere prisend de 29-49 kr. det koster at leje en film i dag. Denne højere pris vil gøre det endnu mereattraktivt at skaffe sig adgang til at se filmen ulovligt og dermed gratis.Brancheforeningen DANSKE BIOGRAFER
Vognmagergade 101120 København KTlf.: 45 46 10 52 - Fax: 45 46 10 53E-mail: [email protected]Hjemmeside: www.danske-biografer.dkKim Pedersen – Mobil tlf. 20 33 53 01 –E-mail: [email protected]Jonna Jensen – E-mail: [email protected]Formand:
Sekretariatsleder:
