Kommunaludvalget 2013-14
KOU Alm.del Bilag 81
Offentligt
1394276_0001.png
Anbefalinger til styrkelse af
sikkerheden i statens
outsourcede it-drift
August 2014
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1394276_0002.png
Anbefalinger til styrkelse af sikkerheden i statens outsourcede it-drift
August 2014
Denne publikation er udarbejdet af
Digitaliseringsstyrelsen
Landgreven 4
Postboks 2193
1017 København K
Telefon 33 92 80 00
[email protected]
og
Center for Cybersikkerhed
Kastellet 30
2100 København Ø
Telefon: +45 3332 5580
E-mail:
[email protected]
Elektronisk publikation:
ISBN: 978-87-93073-07-4
Publikationen kan hentes på:
Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside
www.digst.dk
og
Center for Cybersikkerheds hjemmeside
www.cfcs.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1394276_0003.png
Forord
Indledning
Denne rapport er den tredje rapport om CSC-sagen. Rapporten indeholder fremadrettede
anbefalinger til statslige myndigheder vedrørende sikring af outsourcet it-drift.
I 2013 kom det frem, at it-leverandøren CSC var blevet
ramt af et omfattende hackerangreb, hvor en række
statslige myndigheders følsomme data potentielt var
blevet kompromitteret.
Denne rapport er den tredje rapport om CSC-sagen.
Rapporten oversendes til Folketinget og offentliggøres.
Rapporten indeholder de fremadrettede anbefalinger på
grundlag af konklusionerne på de undersøgelser i
forbindelse med CSC-sagen, som beskrives i de to øvrige
rapporter om sagen.
En stor del af den statslige it-drift er outsourcet til
eksterne leverandører. Outsourcing er en model, som har
givet staten en række fordele gennem årene, både i
forhold til økonomi, kvalitet og organisering. Den
omfattende brug af outsourcing stiller dog en række krav
til, hvordan den sikkerhedsmæssige styring af
leverandørerne sker på tilfredsstillende vis. I de seneste
år er der set flere konkrete eksempler på alvorlige
sikkerhedshændelser
hos
statens
eksterne
it-
leverandører, og undersøgelserne i forbindelse med
CSC-sagen har vist, at myndighederne skal være mere
opmærksomme på at stille passende sikkerhedsmæssige
krav til leverandørerne, og følge løbende op på, at
leverandørerne efterlever kravene.
Denne rapport indeholder en række anbefalinger til
styrkelse af sikkerhed i statens outsourcede it-drift med
det formål at understøtte en styrkelse af såvel
sikkerheden i de outsourcede statslige løsninger som
myndighedernes kontrol hermed. Rapporten og dens
anbefalinger skal danne baggrund for, at statslige
myndigheder i højere grad kan agere kompetent, rettidigt
– og i passende omfang koordineret – i forhold til it-
sikkerheden i nye og eksisterende outsourcede løsninger.
Forsvarets Efterretningstjenestes Center for Cyber-
sikkerhed og Digitaliseringsstyrelsen vurderer i dag, at
myndighederne – generelt set – kun i mindre grad tager
hensyn til det aktuelle trusselsbillede, dvs. hvilke trusler,
it-løsningerne kan blive udsat for.
I rapporten gennemgås på den baggrund det aktuelle
trusselsbillede som baggrund for de konkrete
anbefalinger
til
myndighederne
om
relevante
sikkerhedstiltag i forbindelse med løsninger, som drives
af eksterne leverandører samt om samarbejde med
Center for Cybersikkerhed.
Rapportens anbefalinger, som er rettet til den øverste
ledelse i statslige myndigheder, er fremhævet i
tekstbokse og mærket ”Anbefalinger til ledelsen”. En
samlet oversigt over anbefalingerne til ledelsen fremgår
af bilaget i kapitel 7.
Teksten indeholder i øvrigt anbefalinger, der er rettet mod
myndighedernes systemansvarlige og informations-
sikkerhedsmedarbejdere med henblik på at understøtte
det konkrete arbejde med at øge sikkerheden. Disse
anbefalinger kan dog samtidig tjene som en tjekliste for
den øverste ledelse i dennes dialog med organisationen
om it-sikkerhed. Myndighederne kan endvidere med
fordel videregive rapporten til deres eksterne
leverandører, hvorefter den kan tjene som udgangspunkt
for et tættere samarbejde om at sikre, at sikkerheden er
på et tilstrækkeligt niveau og i øvrigt svarer til det aftalte.
Det understreges, at sikkerheden i forbindelse med
outsourcet it-drift skal ses som en del af den samlede
indsats i forhold til cyber- og informationssikkerhed.
Rapporten indeholder derfor også mere generelle
betragtninger og anbefalinger til myndighedernes styring
af informationssikkerhed.
Anbefalingerne i rapporten ligger inden for rammerne af
sikkerhedsstandarden ISO27001, som tager udgangs-
punkt i ledelsesforankret risikovurdering, og som statens
institutioner er forpligtede til at efterleve.
Anbefalingerne er et bidrag til myndighedernes arbejde
med at etablere et passende sikkerhedsniveau og deres
efterlevelse af standarden i forbindelse med brugen af
eksterne leverandører.
I kapitel 2 og 3 opsummeres konklusioner efter CSC-
sagen, og der gives som baggrund for sikkerhedsarbejdet
en oversigt over trusselbilledet og risici ved sårbarheder –
samt muligheden for bistand fra Center for Cyber-
sikkerhed, som er national it-sikkerhedsmyndighed.
I kapitel 5 beskrives, hvorledes ISO27001-standarden
anvendes som rammeværk for sikkerhedsarbejdet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Indhold
1. Konklusioner efter CSC-sagen .............................................................................................................................. 6
1.1 Hovedanbefalinger til ledelsen ..................................................................................................................... 6
2. Trusler mod myndighedernes outsourcede it-drift ................................................................................................ 7
2.1 Generelle trusler ........................................................................................................................................... 7
2.2 Specifikke trusler ved brug af eksterne leverandører .................................................................................. 8
3. Eksisterende anbefalinger vedrørende outsourcet it-drift ..................................................................................... 9
4. Sikkerhedsstyring ved brug af eksterne leverandører ........................................................................................ 10
4.1 Sikkerhedsmæssige krav til leverandøren (i kontrakten) ........................................................................... 11
4.2 Sikkerhedstest og kontrol ........................................................................................................................... 13
4.3 Salg eller ophør af leverandørens virksomhed .......................................................................................... 13
5. Styring af informationssikkerhed efter ISO27001-standarden ............................................................................ 14
5.1 Efterlevelse af sikkerhedsstandarden ISO27000-serien............................................................................ 14
5.2 Risikovurdering........................................................................................................................................... 14
5.3 Behandling af personoplysninger ............................................................................................................... 15
5.5 Evaluering af sikkerheden .......................................................................................................................... 16
6. Koordinering og videndeling mellem statslige myndigheder ............................................................................... 17
7. Bilag – Oversigt over anbefalinger til ledelsen .................................................................................................... 18
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1394276_0005.png
Kapitel 1
Anbefalinger til styrkelse af sikkerheden i statens outsourcede it-drift · August 2014
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1394276_0006.png
Kapitel 1
1. Konklusioner efter CSC-sagen
Nyt kapitel
Nedenfor gennemgås de overordnede konklusioner efter CSC-sagen.
CSC-sagen viser først og fremmest, at der findes en reel
trussel om cyberangreb imod danske myndigheders
digitale systemer. Sagen viser også, at de angrebne
systemer på angrebstidspunktet var sårbare i en sådan
grad, at det lykkedes angriberne at kompromittere
fortroligheden af følsomme oplysninger, og at angriberne
havde etableret et fodfæste i systemerne, så de potentielt
kunne have forårsaget tab eller forvanskning af
uerstattelige data.
På baggrund af sagen må det konkluderes, at det er af
afgørende betydning for cyber- og informations-
sikkerheden, at en myndighed internt udvikler en moden it-
sikkerhedsorganisation, som kan forestå en tilstrækkelig
leverandørstyring for så vidt angår it-sikkerheden.
Herunder er det væsentligt, at der hos myndigheden er
kompetencer, som (bl.a. i dialog med leverandøren) kan
vurdere behov for tilkøb af sikkerhedsrelaterede ydelser
(såsom opdeling af netværk, vedligehold af forbindelse til
internettet, opdatering af systemer mv.).
Det er i den forbindelse af betydning, at myndigheden
løbende forebygger ”tilsanding” af systemer, dvs. at
myndigheden løbende opdaterer sin it-anvendelse og sine
leverandørkontrakter i lyset af det aktuelle trusselbillede.
Det er samtidig vigtigt, at tjenester og funktionalitet, som
ikke anvendes, løbende tages ud af drift, ligesom
etableringen af ny funktionalitet bør ledsages af konkrete
og dokumenterede risikovurderinger.
Erfaringerne fra CSC-sagen viser blandt andet, at et aktivt
og kontinuerligt samarbejde mellem leverandøren og
kunderne – i tråd med den gældende sikkerhedsstandard
ISO27001 – kan danne grundlag for en væsentlig
forbedring af sikkerheden i løsningerne. I den pågældende
sag har leverandøren således på den baggrund
gennemført en række tiltag for at øge sikkerheden i de
leverede ydelser. Der er redegjort nærmere herfor i
rapporten til regeringen om sikkerhedsbrud hos CSC.
1.1 Hovedanbefalinger til ledelsen
1. Ledelsen bør sikre, at myndighederne – med
udgangspunkt i de opnåede erfaringer fra CSC-sagen –
aktivt vurderer cyber- og informationssikkerheden,
specielt i de løsninger, som drives af eksterne lever-
andører, og går i dialog med leverandøren herom med
henblik på at sikre, at alle leverandører gennemfører
relevante tiltag for at opnå den ønskede sikkerhed i de
leverede ydelser.
2. Ledelsen bør sikre, at myndighedernes risikovurdering
og risikoledelse tager udgangspunkt i et opdateret
trusselbillede, jf. kapitel 2.1 og 5 nedenfor. Dette bør
sikres både ved nyudvikling, drift og videreudvikling af
it-løsninger.
3. Ledelsen bør indlede og løbende indgå i en aktiv dialog
internt i myndigheden om efterlevelse af de øvrige
anbefalinger i denne rapport.
6
Anbefalinger til styrkelse af sikkerheden i statens outsourcede it-drift · August 2014
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1394276_0007.png
Kapitel 2
2. Trusler mod myndighedernes
outsourcede it-drift
Nyt kapitel
Danske virksomheder, privatpersoner og offentlige myndigheder blev i 2013 dagligt udsat for
forstyrrende eller skadelige aktiviteter via internettet. Der var i 2013 cyberangreb, som i en
kortere periode forstyrrede eller hindrede anvendelsen af dansk digital infrastruktur, og der er i
de seneste år konstateret cyberangreb mod væsentlige mål i Danmark, hvor
informationssikkerheden er blevet kompromitteret. Center for Cybersikkerheds seneste
trusselsvurdering viser, at denne tendens meget sandsynligt vil fortsætte.
2.1 Generelle trusler
Forsvarets Efterretningstjenestes ”Efterretningsmæssig
risikovurdering 2013” beskriver truslen imod danske
myndigheder og virksomheder:
Det fremgår af risikovurderingen, at de alvorligste cyber-
trusler mod Danmark kommer fra statslige aktører, der
udnytter internettet til at spionere og stjæle dansk
intellektuel ejendom og forretningshemmeligheder såsom
forretningsplaner, forskningsresultater, teknisk knowhow,
budgetter og aftaler. Denne trussel kommer i særdeleshed
fra stater, der bruger informationerne til at understøtte
deres egen økonomiske, militære og samfundsmæssige
udvikling. Flere stater har midlerne til at gennemføre
særdeles omfattende spionage mod danske myndigheder
og virksomheder.
Sårbarheder i systemer kan ved et angreb medføre, at
driften af danske myndigheders digitale tjenester
påvirkes på flere måder:
Sårbarheder kan ved angreb medføre nedbrud, således
at tjenester helt eller delvist ophører med at virke i et
kortere eller længere tidsrum. Der er f.eks. set
eksempler på såkaldte ’Denial of Service’-angreb mod
offentlige løsninger gennem de seneste år.
Sårbarheder kan medføre, at offentlige data ved et
angreb blotlægges og kan tilgås af uvedkommende.
Der har været en række tilfælde, hvor personfølsomme
data, f.eks. sundhedsoplysninger, er blevet blotlagt.
Angrebet mod CSC, hvor der skete en kompromittering
af visse data fra politiet, er et eksempel herpå.
Sårbarheder kan medføre, at offentlige data ændres
eller slettes af uvedkommende. Der kendes dog ikke til
eksempler på, at dette har fundet sted i Danmark, men
Center for Cybersikkerhed har set eksempler på, at
sårbarheder
har
muliggjort
omfattende
kompromitteringer af systemer, at angriberne havde
reel mulighed for at ændre eller slette data.
Data kan være vanskelige at erstatte i tilfælde, hvor det er
meget svært eller umuligt at genskabe data elektronisk
efter tab. Det gælder særligt store databaser med mange
transaktioner, hvor det i dag ofte vil være umuligt at ’rulle
tilbage’, såfremt det konstateres, at data på et tidligere
tidspunkt er ændret i betydelig grad. Hyppig sikkerheds-
kopiering af databasen, separat logning af transaktioner og
løbende test af databasens integritet øger chancen for, at
databasen kan rekonstrueres.
ANBEFALING TIL LEDELSEN
Ledelsen bør sikre, at myndighedens risikovurderinger og
risikoledelse, jf. kapitel 5, tager udgangspunkt i et
opdateret trusselbillede. Ledelsen bør endvidere sikre, at
organisationen vurderer risici ud fra karakteren og værdien
af data og systemer, som myndigheden er ansvarlig for,
herunder hvor kritiske de er for myndigheden.
Center for Cybersikkerhed er national it-sikkerheds-
myndighed og udarbejder som led heri trusselvurderinger.
Centeret kan bistå myndigheder med at udforme
sektorspecifikke og – i relevante tilfælde – myndigheds-
specifikke trusselvurderinger. Center for Cybersikkerhed
leverer en række øvrige sikkerhedsydelser til statslige
myndigheder, herunder mulighed for tilslutning til centerets
netsikkerhedstjeneste, der har til opgave at opdage,
analysere og bidrage til at imødegå cyberangreb.
ANBEFALING TIL LEDELSEN
Ledelsen bør tage initiativ til, at myndigheden indleder en
dialog
med
Center
for
at
for
Cybersikkerhed
brug
af
vedrørende
centerets
it-
mulighederne
gøre
sikkerhedsydelser.
Anbefalinger til styrkelse af sikkerheden i statens outsourcede it-drift · August 2014
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1394276_0008.png
Kapitel 2
Trusler mod myndighedernes outsourcede it-drift
2.2 Specifikke trusler ved brug af
eksterne leverandører
Alt efter, hvilken driftsform en myndighed måtte vælge at
anvende til sine systemer og datalagring, optræder der
forskellige typer risici.
Outsourcet drift er forbundet med en række særlige risici.
Disse er ikke nødvendigvis mere problematiske end de
risici, der eksisterer ved intern drift, men myndighederne
skal være opmærksomme herpå for at kunne leve op til
deres ansvar for it-sikkerheden. Som led heri skal
myndighederne stille relevante krav til leverandørernes
styring af informationssikkerheden, herunder styring af
underleverandører.
åbning udgør
cyberangreb.
en
øget
angrebsflade
for
Ovenstående trusler bør ses i lyset af, at en leverandør
uanset ejerforhold eller strategi skal leve op til de
forpligtelser, denne juridisk er bundet af via kontrakten. På
trods af dette er det vigtigt, at myndigheden løbende
vurderer, om truslerne er eller bør føre til, at leverandør-
styringen eller kontrakten skærpes.
Trusler i forbindelse med ejerskab, strategi og
investering
Ved ejerskifte vil en ny ejer som udgangspunkt
være forpligtet til at videreføre gældende
kontrakter. Det er imidlertid en trussel mod
myndigheden, såfremt en leverandør, f.eks. ved
ejerskifte eller andet strategisk skift i fokus, ikke
lægger vægt på investeringer og tiltag, som
imødekommer
myndighedens
behov
for
sikkerhed, robust drift, support, udvikling mv.
Dette gælder også ved skift af leverandørens
underleverandører.
Trusler i forbindelse
lovgivning
med
andre
landes
Det er en trussel mod myndigheden, såfremt en
leverandørs (eller dennes underleverandørs)
infrastruktur ejes eller i øvrigt kontrolleres af
virksomheder, som falder under jurisdiktion eller
anden indflydelse fra lande, som den danske stat
ikke har (fuld) tillid til. Det kan være, at krav i
dansk lovgivning ikke finder anvendelse eller ikke
kan håndhæves i praksis. Herunder er det muligt,
at databehandling og revision ikke sker i henhold
til danske regler, eller parter, som ikke nyder
dansk tillid (både virksomheder og stater), får
indsigt i systemer eller transaktioner på en måde,
som potentielt kompromitterer driftssikkerhed
eller fortrolighed. Det bemærkes, at det i en
række lande er i overensstemmelse med den
nationale lovgivning, at den pågældende stat eller
andre parter kan tilgå data, som tilhører en
infrastrukturleverandørs kunder.
Trusler i forbindelse med integrationen af en
leverance i myndighedens øvrige it-miljø
integrationen
af
leverancen
i
myndighedens øvrige it-miljø kan rumme
sårbarheder i og med, at myndighedens it-miljø
skal åbnes i relevant omfang imod leverandørens
systemer, f.eks. ved åbning for særlig
netværkstrafik og aktivering af bestemte tjenester
i myndighedens udadvendte it-miljø. Denne
S
elve
8
Anbefalinger til styrkelse af sikkerheden i statens outsourcede it-drift · August 2014
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1394276_0009.png
Kapitel 3
3. Eksisterende anbefalinger vedrørende
outsourcet it-drift
Nyt kapitel
Nedenfor gennemgås internationale og nationale anbefalinger og vejledninger vedrørende
outsourcet it-drift.
Der er få udenlandske eksempler på strategier på
informationssikkerhedsområdet, som berører emnet out-
sourcet drift. Storbritannien har udarbejdet og opdaterer
løbende en ramme for informationssikkerhed
1
. De krav,
som indgår heri, omhandler myndighedernes informations-
sikkerhed i bred forstand. De steder, hvor det er relevant,
betoner strategien myndighedernes ansvar for at sikre, at
myndighedernes styring af leverandører er tilstrækkelig til,
at myndighedernes samlede it-drift, inklusive den
outsourcede drift, lever op til målsætningerne for sikker it-
drift.
Det Europæiske Net- og Informationssikkerhedsagentur,
ENISA, har udgivet en sikkerhedsstrategi for outsourcet
drift specifikt på cloud-området
2
, som imidlertid indeholder
en række elementer, der også er relevante for andre former
for outsourcet it-drift.
Der fokuseres således på håndtering af risici i
forbindelse med f.eks.:
Tekniske forhold, så som manglende sikkerhed og
robusthed overfor angreb, datahåndteringen, tab af
kontrol med krypteringsnøgler og manglende
dokumentation eller styring af medarbejderes
adgangsrettigheder mv.
Juridiske og andre forhold hos leverandøren, så som
risikoen for at blive afhængig af leverandøren (lock-in),
leverancestop ved konkurs, opkøb af leverandøren,
andre landes lovgivning mv.
organisation, risikovurdering, sikring af revision, exit-
strategi mv.), den løbende styring af leverancen i hele
aftalens
løbetid
(kontrol
af
sikkerhedsniveauet,
hændelseshåndtering, beredskab mv.) og eksekvering af
en forud fastlagt og sikker exit-strategi i tilfælde af
kontraktophør.
Endvidere har Digitaliseringsstyrelsen udgivet en
vejledning om ”Cloud computing og de juridiske rammer”
4
.
Vejledningen
beskriver,
hvilke
lovkrav
offentlige
myndigheder skal iagttage, når de benytter cloud- og/eller
outsourcing-leverandører. Vejledningen beskriver også
konkrete forhold, som myndighederne bør overveje ved
kontraktindgåelse med en cloud- og/eller outsourcing-
leverandør.
Anbefalinger og opmærksomhedspunkter i de ovennævnte
rapporter finder generelt anvendelse, også for statens
outsourcede it-drift, hvilket er afspejlet i denne rapports
øvrige afsnit.
I Danmark har Dansk It udgivet en vejledning om sikkerhed
ved it-outsourcing
3
. Vejledningen giver detaljerede
anbefalinger til en organisations interne forberedelse af
outsourcing (krav til modenheden i myndighedens
HMG Security Policy Framework (2014),
findes på
www.gov.uk
2
Cloud Computing – Benefits, risks and recommendations for
information security
(2009), findes på
enisa.europa.eu
3
Sikkerhed ved it-outsourcing – quickguide
(2012), findes på
dit.dk.
1
Cloud computing og de juridiske rammer
(2011) findes på
digst.dk
4
Anbefalinger til styrkelse af sikkerheden i statens outsourcede it-drift · August 2014
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1394276_0010.png
Kapitel 4
4. Sikkerhedsstyring ved brug af eksterne
leverandører
Nyt kapitel
Der er mange fordele forbundet ved at få en ekstern leverandør til at drive hele eller dele af
løsninger for offentlige myndigheder. Men outsourcing kræver, at den offentlige myndighed har
kompetencerne til at styre processen.
I udgangspunktet er leverandørstyring et element i den
generelle sikkerhedsstyring, der for statens institutioner er
reguleret af den internationale sikkerhedsstandard
ISO27001. I kapitel 5 fremgår mere generelle beskrivelser
og anbefalinger til efterlevelse af ISO27001, men
erfaringen fra CSC-sagen viser, at det er nødvendigt med
særlig fokus på netop leverandørstyring og de nødvendige
kompetencer til varetagelse af hele outsourcing-opgaven,
som herunder beskrives mere detaljeret.
Myndigheden skal have kompetencerne til:
At gennemføre en fyldestgørende risikovurdering inden
kontraktindgåelse.
At indgå en kontrakt, der sikrer, at leverandøren træffer
de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerheds-
foranstaltninger, og med mulighed for at justere aftalen i
takt med at risikobilledet ændrer sig.
At foretage en løbende styring af, om leverandøren
lever op til kontrakten og styrer sikkerheden forsvarligt.
ansvarlig for, at leverandøren leverer et tilfredsstillende
sikkerhedsniveau.
ANBEFALING TIL LEDELSEN
Ledelsen bør sikre, at der er en tydelig ansvarsfordeling
mellem kunde og leverandør om, hvem der er ansvarlig for
specifikke sikkerhedstiltag, herunder leverandørens ansvar
for
underleverandører.
Der
skal
sikres
en
klar
ansvarsfordeling mellem kunde og leverandør i forhold til
sikkerhedsaktiviteter.
Derudover belyser erfaringerne fra CSC-sagen behovet
for, at myndighederne:
Indgår i en aktiv dialog med leverandøren om
sikkerhedsløsninger og sikrer, at myndigheden i
kontrakten har mulighed for løbende at fastholde et
passende sikkerhedsniveau.
Koordinerer og samordner deres krav til it-sikkerhed og
deler viden om hændelser, såfremt flere myndigheder
deler leverandører.
Arbejder aktivt med kontrakterne om it-leverancer og
ejerskab og løbende opdaterer krav.
Løbende har godt overblik over de indkøbte
leverancer, herunder fjerner services, som ikke
(længere) er nødvendige.
Løbende vurderer sikkerheden i løsningen og sikrer, at
den er tidssvarende, især fordi mange ældre systemer
er udviklet med en sikkerhedsmodel, som ikke
inkluderede at systemerne kunne tilgås udefra.
Sammenkoblingen med internettjenester udgør en
særlig sikkerhedsmæssig udfordring for disse
systemer.
Løbende følger op på kontrakter med henblik på at
sikre, at it-sikkerhedsarkitekturen stadig opdateres
efter behov og afspejler det nuværende trusselbillede,
herunder sikrer sig, at der i leverandørens systemer er
den relevante logiske adskillelse mellem sikkerhedslag
Det er vigtigt, at der i forbindelse med udfærdigelse af
outsourcing-kontrakter
indgår
krav
om,
hvordan
sikkerhedshændelser håndteres. Det skal være aftalt
mellem myndigheden og leverandøren, hvilken part der har
ansvaret for de enkelte aspekter af håndteringen af en
sikkerhedshændelse, herunder kriterier for, hvornår
hændelser rapporteres til kunden, og for eskalering af tiltag
til håndtering af hændelser.
Aftaler om håndtering af hændelser skal revideres med
jævne mellemrum i takt med den generelle udvikling i
risikobilledet.
Myndigheden bør sikre sig, at leverandører i relevant
omfang er underlagt uafhængig ekstern it-sikkerheds-
revision, og at revisionsrapporter løbende gøres
tilgængelige for myndigheden.
Det er endvidere væsentligt at understrege, at det altid er
myndigheden, der er ansvarlig for sikkerhedsniveauet.
Selvom myndighederne outsourcer driften, er myndigheden
10
Anbefalinger til styrkelse af sikkerheden i statens outsourcede it-drift · August 2014
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1394276_0011.png
Kapitel 4
Sikkerhedsstyring ved brug af eksterne leverandører
og systemkomponenter, og at der er etableret teknisk
sikring mellem disse.
Lader sikkerhed indgå i it-projekter med passende
vægt.
Undersøger muligheden for at anvende eksempelvis
pseudonymisering
5
af personoplysninger eller andre
tekniske foranstaltninger til at mindske risici.
ANBEFALING TIL LEDELSEN
Ledelsen bør sikre, at der stilles relevante krav til
sikkerhedsforanstaltninger hos eksterne leverandører.
Myndighederne skal sikre, at leverandører:
Har passende processer for bruger-/rettighedsstyring
og fører den nødvendige løbende kontrol.
Begrænser medarbejderes adgang til data og systemer
til, hvad der er behov for, og i øvrigt vurderer behovet
for sikkerhedsgodkendelse af medarbejdere.
Har passende logisk og fysisk opdeling af systemer, og
regler for hvilke typer datatrafik som tillades mellem
delene.
Har effektive sikkerhedsprocesser, som sikrer, at
kunden har overblik og løbende kan vurdere
sikkerhedsniveauet.
Løbende gennemfører
sikkerhedsniveau.
test
af
det
etablerede
Derudover belyser erfaringerne fra SE og HØR-sagen
behovet for, at myndighederne:
Stiller krav til adgangskontroller og sikkerheds-
godkendelser, herunder til, at leverandøren vurderer
behovet for betroede personers adgang til systemer og
data samt sikrer, at adgangen ikke er videre, end
behovet tilsiger.
Overordnet bør myndigheden nøje gennemgå kapitel 15 i
sikkerhedsstandarden ISO27002 om leverandørforhold
med henblik på at dokumentere og indarbejde alle
relevante kontroller i aftalerne med leverandøren.
4.1 Sikkerhedsmæssige krav til
leverandøren (i kontrakten)
Angrebet mod CSC viste, at der er en række konkrete
trusler mod myndighedernes outsourcede drift på
mainframe-området. Sagen viste en række generelle
forhold ved outsourcet drift, hvor myndighederne skal være
opmærksomme på at sikre sig, at leverandørens systemer
på passende vis er sikret imod trusler. Dette gælder især
sikring af, at en angriber, som udnytter en sårbarhed til at
kompromittere sikkerheden i én del af systemet, ikke har
mulighed for ad den vej at skaffe sig adgang til andre dele
af systemet.
I den forbindelse er det særligt af betydning,
internetvendte services er tilstrækkeligt isoleret fra
bagvedliggende system til at forhindre, at en angriber
internettet kan komme til at udnytte sårbarheder i
bagvedliggende systemer.
at
det
via
de
Ved indgåelse af nye kontrakter bør myndigheder, på
baggrund af en vurdering af blandt andet sikkerhedskrav
og økonomi, stille relevante krav til løbende udvikling og
modernisering af systemerne med henblik på at forebygge
at der med tiden drives systemer på legacy-platforme, som
kun vanskeligt og med store omkostninger kan vedlige-
holdes sikkerhedsmæssigt.
Nedenfor er yderligere eksempler på forhold, som
myndigheder bør overveje ved indgåelse af kontrakter
med eksterne leverandører (listen er ikke
udtømmende):
Regulerer aftalen, hvorledes det håndteres, hvis
leverandøren
udsættes
for
pludselige
og
udefrakommende uforudsete omstændigheder, der
fører til tab af data?
Stiller
kontrakten
krav
til
leverandørens
sikkerhedsmæssige styring og forankring i ledelsen,
f.eks. gennem ISO27001-certificering?
Indeholder kontrakten bestemmelser om, hvorledes
leverandøren skal sikre kundens data i forhold til
tilgængelighed, fortrolighed og integritet?
Indeholder kontrakten bestemmelser om, hvorledes
kunden er sikret adgang til de data, der lagres hos
leverandøren?
Indeholder kontrakten bestemmelser om, hvorledes
kundens adgang til egne data sikres - både under
normal drift, men også i forhold til driftsstop,
misligholdelse, opsigelse, konkurs mv?
Indeholder kontrakten bestemmelser om leverandørens
forpligtigelse til at dokumentere og rapportere på
Pseudonomisering afkobler følsomme data fra
personhenførbare data. I stedet tildeles de følsomme data en
nøgle, som følger dem igennem databehandlingen. De
personhenførbare data opbevares sammen med nøglen i en
separat sikret database; eventuelt kontrolleres nøglen af
personen selv. I tilfælde, hvor databehandlingen fordrer
kendskab til den konkrete person (f.eks. til fremsendelse af en
afgørelse), kan personhenførbare data sættes på sagen ved
brug af nøglen - alternativt kan sagens data tilgås af rette
vedkommende med brug af nøglen.
5
Anbefalinger til styrkelse af sikkerheden i statens outsourcede it-drift · August 2014
11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1394276_0012.png
Kapitel 4
Sikkerhedsstyring ved brug af eksterne leverandører
væsentlige sikkerhedsbrud
opfølgning på disse?
og
krav
om
relevant
Præciserer kontrakten, hvorledes leverandøren skal
agere i tilfælde af uvedkommendes adgang til data
(eksempelvis i form af en pligt til straks at orientere
kunden)?
Er der i kontrakten indsat bestemmelse om, at kunden
straks skal orienteres, såfremt myndigheder, herunder
regeringer og domstole, ønsker adgang til data hos
leverandøren?
Er det i kontrakten anført, at kunden (oftest via en
uafhængig revisor) skal have adgang til eksempelvis en
gang årligt at foretage en passende inspektion "on site"
i forhold til leverandørens håndtering af data? Eller
alternativt at leverandøren via en uafhængig revisor
redegør for, hvorledes leverandørens infrastruktur,
herunder sikkerhedsspecifikationer, håndteres?
Stiller kontrakten krav til løbende opdatering af
systemer og til passende logning af datatrafik?
Skal der gennemføres øvelser og etableres beredskab?
Ovenstående overvejelser om sikkerhedsmæssige forhold i
kontrakten giver anledning til at overveje, om myndigheden
skal kræve specifikke sikkerhedskrav indarbejdet i ’Service
Level Agreements’ (SLA-aftaler).
Det er nødvendigt for kunden at afklare alle krav i
kontrakten vedr. sikkerhedsleverancer, således at der er
klarhed over, hvilke leverancer leverandøren forventes at
levere til kunden. Dette kan eksempelvis angå (SLA-)krav
til håndtering og rapportering på sikkerhedshændelser,
hyppighed for sikkerhedstest, afprøvning og rapportering,
hyppighed for beredskabstest, afprøvning og rapportering.
Kunden/myndigheden kan med fordel ligeledes formidle
egne krav til egen organisation vedr. sikkerhedsleverancer
ift. den outsourcede driftskontrakt.
12
Anbefalinger til styrkelse af sikkerheden i statens outsourcede it-drift · August 2014
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1394276_0013.png
Kapitel 4
Sikkerhedsstyring ved brug af eksterne leverandører
4.2 Sikkerhedstest og kontrol
Sikkerhedstest kan anvendes til at kontrollere sikkerheds-
niveauet i en outsourcet infrastruktur. Eksterne sikkerheds-
test tester kvaliteten
af det
”sikkerhedsskjold”,
leverandøren har til at imødegå eksterne angreb, f.eks. fra
internettet. Interne sikkerhedstest anvendes til at vurdere,
hvor god leverandørens baseline for opsætning af
sikkerhedsparametre er generelt. Sikkerhedstest af de
aftalte ydelser i den outsourcede drift anvendes til at
vurdere, om leverandøren lever op til de krav, som er aftalt
i kontrakten, eller som må anses at være best practice /
good practice på området.
Disse typer af sikkerhedstest giver en idé om, hvor der er
risiko ved, at de nuværende kontroller kan omgås, og
dermed hvilke kompenserende kontroller, der bør opstilles.
Såfremt sikkerhedstest ønskes anvendt til enten at
afdække svagheder i applikationer eller infrastruktur, er det
essentielt, at de overordnede spilleregler for dette aftales i
forbindelse med indgåelse af kontrakten - hvor, hvordan og
hvornår der skal gennemføres sikkerhedstest.
Tilsvarende bør myndigheden være meget omhyggelig
med at få aftalt og formuleret en ret til at foretage kontrol af
efterlevelsen af aftalte sikkerhedskrav samt økonomisk
ansvar i den forbindelse.
Overdragelse af sådanne data kan f.eks. ske ved, at
der gives en fuldstændig backup af kundens data, der
er placeret på leverandørens servere.
Myndigheden bør orienteres, såfremt leverandøren
bliver opkøbt eller underlagt andre selskabsretlige
konstruktioner end de på aftaleindgåelsestidspunktet
gældende, og den nye ejer bør være forpligtet til at
fortsætte aftalen.
ANBEFALING TIL LEDELSEN
Ledelsen skal inden kontraktindgåelse nøje vurdere
risikoen for og konsekvenserne af, at det fornødne
sikkerhedsniveau ikke videreføres ved et evt. salg eller
ophør af leverandørens virksomhed.
ANBEFALING TIL LEDELSEN
Ledelsen skal sikre, at kontrakten om outsourcet it-drift
indeholder konkrete bestemmelser, der tager højde for evt.
salg eller ophør af leverandørens virksomheder samt ved
skift af leverandørens teknologi/underleverandører etc.
4.3 Salg eller ophør af
leverandørens virksomhed
Myndighederne bør vurdere salg eller ophør af
leverandørens virksomhed ud fra risikobeskrivelser
såsom:
Risikoen for lock-in (til systemer eller dataformater).
Risikoen for mangelfuld sikkerhedsmæssig håndtering
af data i forbindelse med kontraktophør, konkurs eller
andet pludseligt ophør.
Risikoen for datalækage, overdragelse til kreditor,
mangelfuld sletning etc.
Risikoen for, at data håndteres under anden jurisdiktion
end forudsat i kontrakten, jf. kapitel 2.2..
Risikoen for manglende adgang til systemer/data,
herunder tab af krypteringsnøgle.
Yderligere eksempler på forhold, som kan indgå i
kontrakten vedrørende ophør og salg af leverandørens
virksomhed (listen er ikke udtømmende):
Myndigheden bør i kontrakten præcisere, hvorledes
kunden får adgang til egne data, f.eks. i tilfælde af
leverandørskift eller i tilfælde af, at kontrakten ophæves.
Anbefalinger til styrkelse af sikkerheden i statens outsourcede it-drift · August 2014
13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1394276_0014.png
Kapitel 5
5. Styring af informationssikkerhed efter
ISO27001-standarden
Nyt kapitel
Regeringen har truffet beslutning om, at statens institutioner skal følge sikkerhedsstandarden
ISO27001. Beslutningen er en følge af Finansministeriets plan for enkel administration i staten
(2010).
5.1 Efterlevelse af
sikkerhedsstandarden
ISO27000-serien
I ISO27001-standarden stilles krav til styringen af
sikkerhedsarbejdet – herunder en governancestruktur eller
et ledelsessystem for organiseringen af sikkerheds-
arbejdet. Dette sker gennem etablering af et Information
Security Management System (ISMS) i organisationen. Et
ISMS er et samlet udtryk for de politikker, procedurer,
beslutningsgange
og
aktiviteter,
som
udgør
komponenterne
i
organisationens
arbejde
med
informationssikkerhedsstyring. Et ISMS er en metode til at
styre sikkerhed, som gør det nemmere at efterleve
standarden.
Organisationens
efterlevelse
af
standarden
skal
dokumenteres i et såkaldt SoA-dokument (Statement of
Applicability). Dette er et af de mest centrale dokumenter i
sikkerhedsarbejdet efter ISO27001-standarden. Af dette
dokument fremgår ledelsens prioritering af sikkerheden,
herunder
beslutninger
om
valg
af
sikkerheds-
foranstaltninger i forhold til forretningens mål og risikoprofil.
Uden et godkendt SoA-dokument kender informations-
sikkerhedskoordinatoren
ikke
formelt
ledelsens
prioriteringer af sikkerheden.
Digitaliseringsstyrelsen har udarbejdet en guide til SoA-
dokumentet og et skema, som indeholder alle
sikkerhedsområderne i standarden. Når skemaet er udfyldt,
har man sin SoA-dokumentation, som viser ledelsens
prioriteringer for informationssikkerheden, der også
løbende kan bruges til at rapportere fremskridt for
etablering af de valgte sikkerhedsforanstaltninger. Guide
og
skema
kan
findes
og
downloades
fra
Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside,
www.digst.dk
ANBEFALING TIL LEDELSEN
5.2 Risikovurdering
Myndighederne bør lade de generelle og specifikke
trusselvurderinger udarbejdet af Center for Cybersikkerhed
indgå i deres risikovurdering. Myndighedernes styring af
informationssikkerheden og af risici ved egne systemer og
procedurer skal tage udgangspunkt i opdaterede
trusselbilleder og viden om sårbarheder.
En myndighed skal i sin risikovurdering specifikt
besvare spørgsmålene:
Hvad er konsekvensen og omkostningerne, såfremt et
cyberangreb forårsager et nedbrud i et betydeligt
omfang af en tjeneste?
Hvad er konsekvensen og omkostningerne, såfremt et
cyberangreb forårsager en kompromittering af
fortroligheden af data (persondata eller andre typer
data)?
Hvad er konsekvensen og omkostningerne, såfremt et
cyberangreb forårsager tab eller forvanskning af data
(er der data, som i praksis er uerstattelige, og som
derfor kræver særlig beskyttelse)?
Myndigheden skal i sin risikovurdering vurdere truslerne i
forhold til karakteren og værdien af de data og systemer,
som myndigheden ejer, samt tage stilling til sikring heraf i
relation til de relevante trusler.
Myndigheden skal desuden med henvisning til ISO27001
sikre et robust og afprøvet beredskab (politikker,
procedurer og planer for ledelsesmæssige tiltag) ved
sikkerhedshændelser, som potentielt kan kompromittere
eller på anden vis påvirke vigtige tjenester eller
sikkerheden omkring data, som myndigheden er ansvarlig
for.
Myndigheden skal endvidere vurdere sit beredskab med
henblik på at sikre, at den har passende forudsætninger for
at opdage, kortlægge og imødegå angreb, herunder i størst
mulig grad opretholde sikkerheden af øvrige data og
systemer i tilfælde af en kompromittering.
Myndigheden
leverandører
bør
i
inddrage
arbejdet
eventuelle
med
at
outsourcing-
implementere
sikkerhedsstandarden ISO27001.
14
Anbefalinger til styrkelse af sikkerheden i statens outsourcede it-drift · August 2014
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1394276_0015.png
Kapitel 5
Styring af informationssikkerhed efter ISO27001-standarden
ANBEFALING TIL LEDELSEN
ANBEFALING TIL LEDELSEN
Ledelsen
bør
sikre,
at
myndigheden
til
etablerer
et
Ledelsen skal sikre, at myndigheden på baggrund af
risikovurderingen udfærdiger relevante sikkerhedspolitikker
og implementerer og dokumenterer relevante procedurer.
Endvidere skal ledelsen sikre, at disse politikker og
procedurer er kendte og forståede i organisationen.
dokumenteret
kendskab
trusselbilledet.
Trusselsvurderinger af sektor- og myndighedsspecifikke
områder kan med fordel i relevante tilfælde udarbejdes i
samarbejde
med
Center
for
Cybersikkerhed
og
myndighederne.
Digitaliseringsstyrelsen har udarbejdet en vejledning for
risikovurdering i relation til fortrolighed, integritet og
tilgængelighed af data og systemer, og hvorledes dette
benyttes i sammenhæng med ISO27001-standarden.
Vejledningen
kan
findes
og
downloades
fra
Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside,
www.digst.dk.
Myndigheden bør endvidere vurdere risikobilledet ved
outsourcing af it-drift sammenholdt med risikobilledet ved
egen drift/insourcing. Risikobilledet sammenholdes med de
forretningsmæssige mål og myndighedens risikovillighed
på områder, hvor der ikke er risiko for personfølsomme
eller nationale data.
Myndighederne skal herunder ved udbud eller indkøb af it-
leverancer vurdere it-sikkerhedsrisici ved den påtænkte it-
leverance og it-sikkerhedsrisici ved integrationen af
leverancen i myndighedens øvrige it-miljø og beslutte
passende sikringstiltag.
Det er afgørende for myndighedens it-sikkerhed, at den
løbende identificerer de sårbarheder, der måtte være ved
at vælge en outsourcet løsning, således at it-sikkerheds-
foranstaltningerne kan justeres eller nye indføres.
Ydermere bør den enkelte myndighed i forbindelse med
risikovurderingen løbende sikre et samlet overblik over sin
anvendelse af eksterne leverandører (i forhold til
outsourcet drift, software og hardware).
Center for Cybersikkerheds bidrag til koordinering og
videndeling i staten vedrørende sikkerhedshændelser i
forbindelse med outsourcet drift styrkes, såfremt der i
myndighederne i staten er et dokumenteret overblik over
egen anvendelse af it-leverandører (outsourcet drift,
software, hardware) og myndighederne deler oplysninger
herom med Center for Cybersikkerhed.
ANBEFALING TIL LEDELSEN
5.3 Behandling af
personoplysninger
Hvis der er tale om behandling af persondata, skal reglerne
i persondataloven og den tilhørende sikkerhedsvejledning
iagttages, inden behandlingen starter.
Efter persondataloven må personoplysninger kun
behandles, hvis den dataansvarlige har hjemmel
(lovgrundlag) til at behandle de pågældende persondata.
Overlader den dataansvarlige behandlingen til en
databehandler, er det et krav, at der indgås en
databehandleraftale mellem parterne, som blandt andet
entydigt sikrer, at databehandleren kun behandler data
efter den dataansvarliges instruks.
Datatilsynets krav til databehandleraftaler findes her:
http://www.datatilsynet.dk/offentlig/databehandler/
Når der behandles persondata, er det desuden nødvendigt
at overholde de overordnede sikkerhedskrav, som er
beskrevet i persondataloven. Offentlige myndigheder er
endvidere forpligtede til at iagttage de specifikke
sikkerhedskrav i sikkerhedsbekendtgørelsen.
Behandling af persondata skal i mange tilfælde anmeldes
til Datatilsynet, både når behandlingen sker for private og
for offentlige myndigheder. I visse tilfælde og særligt, når
der behandles særligt følsomme data, skal Datatilsynets
tilladelse også indhentes inden behandling igangsættes.
Digitaliseringsstyrelsen har udarbejdet en vejledning om de
juridiske rammer for brug af cloud computing.
Vejledningens anden del omhandler kontraktuelle forhold
der bør iagttages, ved indgåelse af kontrakt med en
sourcingleverandør. En række af kravene er relevante ud
fra en sikkerhedsmæssig betragtning. Vejledningen kan
findes her:
http://www.digst.dk/Arkitektur-og-standarder/Cloud-
computing/De-juridiske-rammer
Ledelsen skal sikre, at myndighedens risikovurdering
udarbejdes med udgangspunkt i sikkerhedsstandarden
ISO27001, således at der tages stilling til, om det påtænkte
sikkerhedsniveau matcher risikobilledet af de pågældende
systemer, der påtænkes outsourcet.
Anbefalinger til styrkelse af sikkerheden i statens outsourcede it-drift · August 2014
15
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1394276_0016.png
Kapitel 5
Styring af informationssikkerhed efter ISO27001-standarden
http://www.digst.dk/Arkitektur-og-standarder/Cloud-
computing/De-juridiske-rammer
5.5 Evaluering af sikkerheden
Det er en god ide for myndigheden at evaluere sit
sikkerhedsniveau, så der skabes et overblik over den
aktuelle status på området. En sådan evaluering kan
samtidig bruges til overfor ledelsen at synliggøre behov for
ændringer i prioriteringerne i indsatsen.
Digitaliseringsstyrelsen har udviklet to
evalueringsværktøjer, der kan bruges i
organisationens arbejde med ISO27001:
"Værktøj
til selvevaluering"
- kan bruges til
selvevaluering af, hvor langt en organisation er nået
i implementeringsarbejdet. Formålet er at bidrage
med konkrete krav til at etablere, implementere,
vedligeholde og forbedre et informations-
sikkerhedssystem i organisationer. Værktøjet er
designet som en hjælp til at holde styr på de
forskellige krav fra standarden og organisationens
implementeringsgrad.
"ISO27001-benchmark" - kan bruges som et
benchmark i forhold til Anneks A i ISO27001.
Værktøjet gennemgår alle områder i Anneks A og
stiller spørgsmål til, hvordan organisationen
placerer sig på det aktuelle niveau i forhold til de
enkelte områder, og hvilket niveau organisationen
ønsker.
Når alle spørgsmål er udfyldt, kan der trækkes en rapport,
der viser områderesultater og det overordnede resultat.
Værktøjet lægger op til, at man skal vurdere sig på en
skala fra 0-5.
Begge værktøj kan findes og downloades fra
Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside sammen med
yderligere materiale om informationssikkerhed og
ISO27001:
www.digst.dk
16
Anbefalinger til styrkelse af sikkerheden i statens outsourcede it-drift · August 2014
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1394276_0017.png
Kapitel 6
6. Koordinering og videndeling mellem
statslige myndigheder
Nyt kapitel
Koordinering og videndeling styrker sikkerheden.
Center for Cybersikkerhed har etableret en tværministeriel
kontaktgruppe, som skal have fokus på styrkelse af
cybersikkerheden for de centrale statslige myndigheder.
Kontaktgruppens formål er at videndele, udvikle og
koordinere de ministerielle indsatser på cybersikkerheds-
området. Målet er at styrke cybersikkerheden i Danmark
ved at fremme løbende koordination og informations-
udveksling mellem relevante offentlige myndigheder på
tværs af sektorerne.
Center for Cybersikkerhed arbejder endvidere med at
etablere flere offentlig-private arbejdsgrupper med sigte på
videndeling og udbredelse af kendskabet til trusler fra
internettet. Der arbejdes på at etablere et forum
vedrørende ICS/SCADA (industrielle kontrolsystemer) og et
forum vedrørende mainframe-systemer.
Digitaliseringsstyrelsen driver et forum for statens
myndigheder, Statens Informationssikkerhedsforum (SISF),
som samarbejder om it-sikkerhedsområdet på et praktisk
niveau.
SISF
fungerer
i
dag
primært
som
videndelingsforum, men forummet er sammensat, så det
fremover kan udgøre et velegnet forum til koordination af
den praktiske håndtering af konkrete sager, som måtte
blive identificeret i den tværministerielle kontaktgruppe.
Det styrker det offentliges position overfor it-leverandører,
såfremt myndighederne som kunder fremstår homogene og
konsistente over for leverandører. Det er i den forbindelse
af betydning, at myndigheder, som deler samme
infrastrukturkomponenter hos en leverandør, samordner
deres krav til leverandøren. Herunder er det f.eks. af
betydning, at de pågældende myndigheder alle er modne
indkøbere af sikkerhedsydelser, således at leverandøren
understøttes i at indføre en passende sikkerhed på hele sin
platform, og at der ikke er svage led i sikkerhedskæden,
ved at en myndighed har væsentligt ringere sikkerhed end
de andre myndigheder på samme platform.
Det er ligeledes af betydning, at myndighederne
samarbejder væsentligt mere aktivt om kontrakter vedr. it-
leverancer.
Endelig er det af betydning, at myndighederne sikrer, at
services og anden funktionalitet, som ikke anvendes,
deaktiveres med henblik på at forebygge unødige
sårbarheder.
Myndighederne bør sammen med leverandørerne
gennemgå og i relevant omfang justere kontrakter med
henblik på at sikre, at it-sikkerheden er tidssvarende og
afspejler det nuværende trusselbillede.
Der gælder en særlig udfordring for en række systemer i
staten, hvor it-arkitekturen, herunder sikkerheds-
arkitekturen, i en række tilfælde er mere end 15 år gammel,
og formodes kun i begrænset omfang at være udviklet med
en sikkerhedsmodel, som inkluderer, at systemerne nu kan
tilgås udefra
og
ofte
er
sammenkoblet
med
internettjenester.
ANBEFALING TIL LEDELSEN
Ledelsen skal sikre, at myndigheden i tilstrækkelig grad
deltager i den statslige koordination og videndeling på
området, herunder er repræsenteret i relevante fora.
Anbefalinger til styrkelse af sikkerheden i statens outsourcede it-drift · August 2014
17
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1394276_0018.png
Kapitel 7
7. Bilag – Oversigt over anbefalinger til
ledelsen
Nyt kapitel
Rapportens 11 anbefalinger til ledelsen er herunder samlet i en oversigt, der afspejler de direkte
og indirekte erfaringer, som er indhentet gennem analysen af CSC-sagen. Oversigten kan
anvendes som tjekliste for ledelsen i informationssikkerhedsdialogen med organisationen. Alle
anbefalinger er i tråd med den gældende sikkerhedssandard ISO27001.
Kapitel- og sideangivelse refererer til rapporten Anbefalinger til styring af sikkerheden i statens outsourcede it-drift, juni 2014.
Kapitel 2, side 7, trusler
Ledelsen bør sikre, at myndighedens risikovurderinger og risikoledelse, jf. kapitel 5, tager udgangspunkt i et
opdateret trusselbillede. Ledelsen bør endvidere sikre, at organisationen vurderer risici ud fra karakteren og
værdien af data og systemer, som myndigheden er ansvarlig for, herunder hvor kritiske de er for myndigheden.
Ledelsen bør tage initiativ til, at myndigheden indleder en dialog med Center for Cybersikkerhed vedrørende
mulighederne for at gøre brug af centerets it-sikkerhedsydelser.
Kapitel 4, side 10-13, sikkerhedsstyring – eksterne leverandører
Ledelsen bør sikre, at der er en tydelig ansvarsfordeling mellem kunde og leverandør om, hvem der er ansvarlig for
specifikke sikkerhedstiltag, herunder leverandørens ansvar for underleverandører. Der skal sikres en klar
ansvarsfordeling mellem kunde og leverandør i forhold til sikkerhedsaktiviteter.
Ledelsen bør sikre, at der stilles relevante krav til sikkerhedsforanstaltninger hos eksterne leverandører.
Ledelsen skal inden kontraktindgåelse nøje vurdere risikoen for og konsekvenserne af, at det fornødne
sikkerhedsniveau ikke videreføres ved et evt. salg eller ophør af leverandørens virksomhed.
Ledelsen skal sikre, at kontrakten om outsourcet it-drift indeholder konkrete bestemmelser, der tager højde for evt.
salg eller ophør af leverandørens virksomheder samt ved skift af leverandørens teknologi/underleverandører etc.
Kapitel 5, side 14-15, sikkerhedsstyring – organisationen
Myndigheden bør inddrage eventuelle outsourcing-leverandører i arbejdet med at implementere
sikkerhedsstandarden ISO27001.
Ledelsen bør sikre, at myndigheden etablerer et dokumenteret kendskab til trusselbilledet. Trusselsvurderinger af
sektor- og myndighedsspecifikke områder kan med fordel i relevante tilfælde udarbejdes i samarbejde med Center
for Cybersikkerhed og myndighederne.
Ledelsen skal sikre, at myndighedens risikovurdering udarbejdes med udgangspunkt i sikkerhedsstandarden
ISO27001, således at der tages stilling til, om det påtænkte sikkerhedsniveau matcher risikobilledet af de
pågældende systemer, der påtænkes outsourcet.
Ledelsen skal sikre, at myndigheden på baggrund af risikovurderingen udfærdiger relevante sikkerhedspolitikker
og implementerer og dokumenterer relevante procedurer. Endvidere skal ledelsen sikre, at disse politikker og
procedurer er kendte og forståede i organisationen.
Kapitel 6, side 17, koordinering og videndeling
Ledelsen skal sikre, at myndigheden i tilstrækkelig grad deltager i den statslige koordination og videndeling på
området, herunder er repræsenteret i relevante fora.
18
Anbefalinger til styrkelse af sikkerheden i statens outsourcede it-drift · August 2014