Enhed
Forvaltningsjura
Sagsbehandler
MKG
Sagsnr.
2013-05843
Doknr.
214131
Dato
25-03-2014
Kommissorium for en kommission vedrørende den sam-
lede vederlæggelse af borgmestre, regionsrådsformænd,
folketingsmedlemmer og ministre
1.
Regeringen har indgået en aftale med Venstre, SF og Konservative (herefter be-
nævnt aftaleparterne) om at forhøje vederlagsniveauet for de menige medlemmer af
kommunalbestyrelser og regionsråd og om en fremadrettet regulering af vederlagene,
der afspejler den faktiske lønudvikling på det kommunale og regionale arbejdsmarked.
Herved sikres kommunal- og regionalpolitikerne en mere tidssvarende vederlæggelse
for den store opgave, der varetages i landets kommunalbestyrelser og regionsråd.
Forhøjelsen af vederlagsniveauet skal bl.a. ses i lyset af, at der, siden niveauet blev
fastlagt for kommunalpolitikere pr. 1. januar 1996, er sket en generel udvikling mod et
større og mere komplekst ansvar og en tungere arbejdsbyrde samt i lyset af, at veder-
lagene løbende er blevet relativt mindre værd, når de sammenholdes med den fakti-
ske lønudvikling på det kommunale og regionale arbejdsmarked.
2.
Hvervet som borgmester og regionsrådsformand er et fuldtidshverv, som også in-
debærer den øverste daglige ledelse af den kommunale og regionale forvaltning. Den
samlede vederlæggelse er sammensat af forskellige elementer, der ud over det faste
vederlag også omfatter eftervederlag, pensionsordning, samordningsregler og godtgø-
relser. Niveauet for vederlaget til borgmestre og regionsrådsformænd er det veder-
lagsniveau, som blev lagt til grund ved kommunalreformen i 2007, hvor nye kommuner
og regioner blev dannet. Vederlagsniveauet i 2007 var en videreførelse af det niveau,
som blev fastlagt for borgmestre og amtsborgmestre pr. 1. januar 1994.
Folketingsmedlemmer er ligeledes fuldtidspolitikere og har også en vederlagsordning,
der består af en række forskellige elementer. Ud over det faste vederlag, omfatter det
bl.a. eftervederlag, pensionsordning, modregningsregler, godtgørelse for boligudgifter,
skattefrit omkostningstillæg og adgang til efteruddannelsesmidler.
Det grundlæggende vederlag til folketingsmedlemmer tager udgangspunkt i det ni-
veau, som blev fastlagt pr. 1. januar 2000. Siden er der foretaget ændringer af dele af
den samlede vederlagspakke, senest i juni 2012.
Ministre modtager et grundvederlag og ydes herudover omkostningstillæg og godtgø-
relse for boligudgifter m.v. efter samme regler, som gælder for medlemmer af Folke-
tinget. Grundvederlaget blev i 2012 midlertidigt nedsat med 5 pct. indtil 2015. Ministre
kan endvidere ydes eftervederlag og egenpension. Når en minister også er medlem af
Folketinget, trækkes folketingsvederlaget fra ministervederlaget.
3.
Aftaleparterne konstaterer, at spørgsmålet om vederlæggelse af borgmestre, regi-
onsrådsformænd (tidligere amtsborgmestre), folketingsmedlemmer og ministre kun