Til alle landets regioner
Sagsnr.
2014 - 15290
Doknr.
150651
Dato
30-06-2014
Orientering om ny bekendtgørelse om vederlag, diæter, pension m.v. for vareta-
gelsen af regionale hverv
Økonomi- og Indenrigsministeriet har udstedt en ny vederlagsbekendtgørelse for regi-
onerne, jf. bekendtgørelse nr. 794 af 25. juni 2014 om vederlag, diæter, pension m.v.
for varetagelsen af regionale hverv. Bekendtgørelsen kan ses på Retsinformation
(https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=163960). Bekendtgørelsen
træder i kraft den 1. juli 2014.
Bekendtgørelsen er en udmøntning af den del af den politiske aftale mellem regerin-
gen og Venstre, Socialistisk Folkeparti og Konservative om en mere tidssvarende
vederlæggelse af politikere, som vedrører de menige kommunalbestyrelses- og regi-
onsrådsmedlemmer.
Med bekendtgørelsen hæves niveauet for det faste vederlag med 29,2 pct., til de me-
nige regionsrådsmedlemmer svarende til, at det havde udviklet sig på linje med den
faktiske lønudvikling på det kommunale og regionale arbejdsmarked siden 1996.
Endvidere ændres den løbende regulering af det faste vederlag til regionsrådsmed-
lemmer samt af det tillægsvederlag, der ydes til menige regionsrådsmedlemmer, der
har et eller flere børn under 10 år boende i hjemmet.
Reguleringen vil fremover følge den generelle lønudvikling på det kommunale og regi-
onale arbejdsmarked. Økonomi- og Indenrigsministeriet udmelder den årlige regule-
ringsprocent på grundlag af Danmarks Statistiks lønindeks for kommuner og regioner.
Det faste vederlag reguleres som hidtil én gang årligt pr. 1. april. Regulering sker før-
ste gang pr. 1. april 2015.
Som noget nyt reguleres fremover den reduktion, der sker i det faste vederlag, såfremt
et regionsrådsmedlem har valgt at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejds-
fortjeneste, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 3, 2. og 3. pkt. Reduktionen, der i dag udgør
20.000 kr., vil blive reguleret første gang pr. 1. april 2015 på samme måde som det
faste vederlag.