Kommunaludvalget 2013-14
KOU Alm.del Bilag 62
Offentligt
1358595_0001.png
1358595_0002.png
1358595_0003.png
NotatFritagelse fra digital kommunikation
11. april 2014
I den lovgivning, der ligger til grund for overgang til obligatorisk digital selvbetjeningog Digital Post, er der taget højde for, at ikke alle danskere kan kommunikere digitalt.Det er derfor muligt at blive fritaget, hvis særlige forhold gør sig gældende.

Obligatorisk digital selvbetjening for borgere

Overgangen til obligatorisk digital selvbetjening gennemføres i årlige bølger fra 2012 til2015. Der er siden 2012 indført digital selvbetjening på 39 sagsområder, og den 1.december 2014 forventes yderligere 27 områder at overgå til digital selvbetjening.Hvis der er særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvendedigital selvbetjening – dvs. forhindrer borgeren i at ansøge eller indgive sin meddelelsedigitalt – skal den relevante myndighed tilbyde betjening på anden vis. Der er ikkeopstillet en udtømmende liste over de særlige forhold, der kan forhindre en borger i atansøge digitalt. Men følgende er eksempler på hvem, der (i nogle tilfælde) vil havebehov for at blive betjent på anden vis:• Personer, der har et fysisk handicap• Personer, der har en kognitiv funktionsnedsættelse (herunder demens)• Personer, der har en psykisk lidelse• Personer, der er socialt udsatte eller hjemløse• Personer uden it-kompetencer• Personer med sprogvanskeligheder• Personer, der er svært ordblindeBorgeren kan i nogle tilfælde være forhindret i at søge digitalt, men ikke i andre. Detafhænger fx af områdets og løsningens kompleksitet og af borgerens konkretelivssituation. Derfor vurderes det fra gang til gang af den relevante myndighed (oftekommunens borgerservice), om en borger skal betjenes på anden vis end via digitalselvbetjening - fx på papir, via telefon eller personligt fremmøde.

Digital Post for borgere

Formålet med fritagelse fra Digital Post er at undgå, at borgere, der ikke er i stand til atbruge den digitale postkasse, går glip af vigtige meddelelser fra det offentlige.Fritagelseskriterierne for Digital Post er som følger:1) Kognitiv funktionsnedsættelse, hvor funktionsnedsættelsen hindrer personen iat anvende Digital Post-løsningen.
1
2) Fysisk funktionsnedsættelse, hvor funktionsnedsættelsen hindrer personen i atanvende Digital Post-løsningen.3) Manglende adgang til computer i eget hjem eller opholdssted. Med manglendeadgang til computer sidestilles det forhold, at personen ikke i eget hjem elleropholdssted har adgang til at bruge en computer.4) Personen er registreret i Det Centrale Personregister (CPR) som udrejst afDanmark.5) Personen er ikke længere registreret med fast bopæl eller fast opholdssted iCPR, jf. CPR-lovens § 6, stk. 1 og 2, men er registreret som værende uden fastbopæl i CPR, jf. CPR-lovens § 6, stk. 4.6) Sproglige barrierer bestående i manglende beherskelse af dansk, der gør detsvært for personen at anvende Digital Post-løsningen.7) Praktiske vanskeligheder ved at skaffe den offentlige digitale signatur NemID(fx på grund af udlandsophold med lang afstand til en dansk repræsentation,hvor NemID kan udleveres).8) Personens bopæl er beliggende i et område, hvor der ikke er adgang til enbredbåndsforbindelse med en beregnet downstreamhastighed på mindst 512kbit/s.Fritagelse fra Digital Post foregår som udgangspunkt ved personligt fremmøde påkommunens borgerservicecenter. Her skriver borgeren under på tro og love på, at haneller hun lever op til mindst én af fritagelsesgrundene.Hvis ikke borgeren selv kan møde op på borgerservice, kan han eller hun få andre til atfritage sig ved brug af en fuldmagt. Kommunerne vil derudover gøre en indsats for, atde svageste borgere, fx beboere på plejehjem og bosteder, bliver fritaget fra DigitalPost eller alternativt tildeler læseadgang til Digital Post for pårørende eller andre.Der vil blive oplyst om muligheden for fritagelse i det underretningsbrev omindførelsen af Digital Post, som borgerne modtager. Derudover vil borgere, der harpost i deres digitale postkasse, men som ikke har været logget på, modtage etadviseringsbrev på papir om, at de har digital post første gang de modtager digital post.Adviseringsbrev udsendes til borgeren én gang.Nogle af fritagelsesgrundene, fx manglende adgang til computer med tilstrækkeliginternet i hjemmet, kan være midlertidige. Derfor får borgeren som udgangspunkt en2-årig fritagelse fra Digital Post. Borgeren bliver permanent fritaget, hvis det står klartfor medarbejderen i borgerservice, at borgeren ikke bliver i stand til at modtage postendigitalt. Det kan fx være som følge af et blivende handicap, demens eller andet.I stedet for at blive fritaget fra at modtage posten digitalt, kan borgeren give andrelæseadgang til den digitale postkasse. Dog er det stadig borgerens eget ansvar, at dendigitale post bliver læst.
2

Digital Post for virksomheder, foreninger og andre med CVR-nummer

Loven om, at virksomheder og andre med CVR-nummer skal kunne modtage DigitalPost fra det offentlige, trådte i kraft den 1. november 2013.En juridisk enhed med CVR-nummer kan fritages for tilslutning til Digital Post, hvis enrepræsentant for enheden afgiver en underskrevet erklæring om, at det ikke er muligt atfå en internetforbindelse med en beregnet downstreamhastighed på mindst 512 kbit/spå almindelige vilkår på enhedens hjemstedsadresse.
3