Kommunaludvalget 2013-14
KOU Alm.del Bilag 53
Offentligt
J.nr. 2012-01397
Forslagtil
Lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister(Tildeling af nyt personnummer til personer, der oplever sig som tilhørende det andet køn)§1I lov om Det Centrale Personregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 5 af 9. januar 2013, som ændretved § 10 i lov nr. 494 af 21. maj 2013, § 1 i lov nr. 622 af 12. juni 2013, lov nr. xx af xx 2014og § 15 i lov nr. xx af xx 2014 foretages følgende ændringer:1.I§ 3indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:”Stk.6.Økonomi- og Indenrigsministeriet tildeler efter skriftlig ansøgning herom nyt person-nummer til en person, som oplever sig som tilhørende det andet køn. Det er en betingelse fortildeling af nyt personnummer, at den pågældende afgiver en skriftlig erklæring om, at ønsketom nyt personnummer er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn, og at den pågæl-dende efter en refleksionsperiode på 6 måneder fra ansøgningstidspunktet skriftligt bekræftersin ansøgning. Det er endvidere en betingelse, at den pågældende på ansøgningstidspunktet erfyldt 18 år.”Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 7 og 8.§2Loven træder i kraft den 1. september 2014.
§3Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraftfor Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkninger
1. Formålet med lovforslagetFormålet med lovforslaget er at gøre det muligt, at personer, som oplever et misforhold mellemdet biologiske køn og det køn, som de pågældende oplever at tilhøre og identificerer sig med,
2kan opnå juridisk kønsskifte. Det foreslås således, at juridisk kønsskifte kan opnås ved indgivel-se af skriftlig ansøgning om nyt personnummer, hvoraf det fremgår, at ansøgningen er begrun-det i en oplevelse af at tilhøre det andet køn. Derved bliver det muligt for transkønnede at opnåjuridisk kønsskifte først og fremmest i form af tildeling af nyt personnummer uden krav omkastration eller andre kirurgiske indgreb eller anden form for behandling, f.eks. hormonbehand-ling.Når nyt personnummer er tildelt, vil den pågældende automatisk modtage nyt sundhedskort medoplysning om det nye personnummer. Det nye personnummer giver endvidere adgang til udste-delse af nye personlige dokumenter som f.eks. pas, kørekort og fødselsattest i overensstemmelsemed det nye køn. Den pågældendes fornavn skal om nødvendigt ændres, så det bliver kønskor-rekt i forhold til det nye køn. Tiden fra ønsket om juridisk kønsskifte opstår, og til det juridiskekønsskifte er effektueret, kan med denne model være meget kortvarig. Det er derfor fundet rig-tigst, at modellen kombineres med en refleksionsperiode på 6 måneder fra ansøgningstidspunk-tet, hvorefter den pågældende skal bekræfte sin ansøgning, inden den imødekommes. Det erendvidere en betingelse, at den pågældende på ansøgningstidspunktet er fyldt 18 år.Lovforslaget har sammenhæng med forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov omassisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v. (Ændredekriterier for kastration og justeringer som følge af indførelse af juridisk kønsskifte m.v.), somforventes fremsat af sundhedsministeren samtidig med fremsættelsen af nærværende lovforslag.2. Lovforslagets baggrundRegeringen har ønsket at undersøge mulighederne for, at transkønnede kan opnå juridisk køns-skifte uden krav om kirurgiske indgreb. Det er kommet til udtryk i regeringsgrundlaget fra2011.Regeringen nedsatte derfor i januar 2013 en tværministeriel arbejdsgruppe med den opgave atopstille og vurdere modeller for, at et kønsskifte kan anerkendes juridisk på baggrund af forskel-lige niveauer for kønskorrigerende behandling. På baggrund af en rapport fra arbejdsgruppenom juridisk kønsskifte har regeringen besluttet at fremsætte lovforslag om, at transkønnedefremover kan opnå juridisk kønsskifte uden krav om kirurgiske indgreb eller anden behandling.Regeringen har besluttet at gennemføre den såkaldte erklæringsmodel, som arbejdsgruppen haropstillet. Modellen indebærer, at transkønnede kan opnå juridisk kønsskifte, uden at der stilleskrav om kirurgiske indgreb eller anden kønskorrigerende behandling. Der stilles heller ikke kravom, at diagnosen transseksualisme foreligger. Det foreslås således, at juridisk kønsskifte aleneer betinget af, at der indgives en skriftlig ansøgning om nyt personnummer, hvoraf det fremgår,at ansøgningen er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn, og at ansøgningen be-kræftes af den pågældende efter en refleksionsperiode på 6 måneder. Den pågældende vil heref-ter få tildelt nyt personnummer i overensstemmelse med det køn, den pågældende oplever attilhøre. Det foreslås, at ordningen gælder personer, som er fyldt 18 år på ansøgningstidspunktet.2.1. Den gældende ordning om kønsskifteJuridisk kønsskifte kan i dag alene opnås efter et fysisk kønsskifte i form af kastration.Kønsskifteindgreb i form af kastration forudsætter efter sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelsenr. 913 af 13. juli 2010 med senere ændringer, tilladelse fra Sundhedsstyrelsen. Det skyldes, at
3der er tale om et omfattende og irreversibelt indgreb. Forløbet mod kastration indledes med etobservationsforløb på baggrund af en henvisning fra en læge, ofte den transkønnedes egen læge.Observationsforløbet finder i dag udelukkende sted på Sexologisk Klinik på Rigshospitalet. Ettypisk observationsforløb strækker sig i dag sædvanligvis over to år.Sundhedsstyrelsen anerkender et kønsskifte efter ansøgning fra den pågældende, hvis kastrationer gennemført, og diagnosen transseksualisme foreligger. For kønsskifte fra mand til kvinde erdet et krav, at kønskirtlerne og penis er fjernet. For kønsskifte fra kvinde til mand er det et krav,at æggestokkene er fjernet. Når Sundhedsstyrelsen har anerkendt et kønsskifte, orienterer styrel-sen Økonomi- og Indenrigsministeriet om det anerkendte kønsskifte, og Økonomi- og Inden-rigsministeriet udsteder nyt personnummer til den pågældende i overensstemmelse med det nyekøn.Det nye personnummer giver adgang til udstedelse af nye personlige dokumenter som f.eks.pas, kørekort og fødselsattest i overensstemmelse med det nye køn. Endvidere skal den pågæl-dendes fornavn om nødvendigt ændres, så det bliver kønskorrekt i forhold til det nye køn.Transkønnede, som ikke kan eller ikke ønsker at gennemføre kastration, kan efter navneloven,jf. lovbekendtgørelse nr. 392 af 1. maj 2012 med senere ændringer, tage et fornavn, der betegnerdet modsatte køn, og endvidere efter bekendtgørelse nr. 1337 af 28. november 2013 om pasm.v., få kønsbetegnelsen X (for uspecificeret) i passet, forudsat, at Sexologisk Klinik vurderer,at den pågældende enten er transseksuel eller ganske må ligestilles hermed.2.2. Arbejdsgruppen om juridisk kønsskifteRegeringen nedsatte i januar 2013 en tværministeriel arbejdsgruppe med repræsentanter fraJustitsministeriet, det daværende Social-, Børne- og Integrationsministerium, Ministeriet forSundhed og Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen, det daværende Ministerium for Ligestilling ogKirke samt Økonomi- og Indenrigsministeriet.Arbejdsgruppen har afsluttet sit arbejde med afgivelsen af en rapport om juridisk kønsskifte ifebruar 2014. I forbindelse med rapportens udarbejdelse har arbejdsgruppen afholdt lyttemødemed interesseorganisationerne på området. Rapporten kan læses på www.jm.dk.Arbejdsgruppen om juridisk kønsskifte har opstillet tre modeller for en fremtidig ordning forjuridisk kønsskifte: erklæringsmodellen, vurderingsmodellen og diagnosemodellen. Arbejds-gruppen har endvidere overvejet, men forkastet en fjerde model: behandlingsmodellen. Ar-bejdsgruppen har for samtlige modeller forudsat, at ansøgeren skal være fyldt 18 år på ansøg-ningstidspunktet.Erklæringsmodellenindebærer, at personer, der oplever et misforhold mellem det biologiskekøn og det køn, som den pågældende oplever sig som tilhørende, kan få tilladelse til juridiskkønsskifte ved at indgive ansøgning herom vedlagt en erklæring fra ansøgeren om, at ansøgnin-gen er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn. Det vil således f.eks. ikke være tilladtat skifte køn ”for sjov”, som led i en aktion for større ligestilling mellem mænd og kvinder mv.,for at opnå kønsrelaterede fordele eller i et forsøg på at sløre sin identitet.Ansøgning om kønsskifte indgives efter denne model til Økonomi- og Indenrigsministeriet, somuden at inddrage andre myndigheder tildeler ansøgeren et nyt personnummer svarende til detønskede køn.
4Da modellen ikke involverer sundhedsmyndigheder eller andre faglige eksperter, er det ikkemuligt at foretage en egentlig efterprøvelse af, om ansøgningen vitterlig er begrundet i en ople-velse af at tilhøre det modsatte køn. Arbejdsgruppen peger derfor i rapporten på, at hvis Øko-nomi- og Indenrigsministeriet senere, eksempelvis gennem omtale i pressen, bliver opmærk-somt på, at den afgivne erklæring er urigtig, vil tilladelsen til juridisk kønsskifte kunne ophævesefter de almindelige forvaltningsretlige regler. Konsekvensen heraf vil være, at den pågældendegentildeles det oprindelige personnummer. Urigtige oplysninger i den afgivne erklæring ombegrundelsen for ansøgningen om kønsskifte vil efter omstændighederne kunne straffes efterstraffelovens § 163.Tiden fra ønsket om juridisk kønsskifte opstår, og til det juridiske kønsskifte er effektueret, kanmed denne model være meget kortvarig. For at minimere risikoen for, at de pågældende fortry-der deres beslutning og ansøger om på ny at få juridisk status svarende til det biologiske køn,peges i arbejdsgruppens rapport på, at modellen med fordel kan kombineres med et krav om enrefleksionsperiode på 6 måneder fra ansøgningstidspunktet, hvorefter den pågældende skal be-kræfte sin ansøgning, inden den kan imødekommes. Arbejdsgruppen peger i rapporten på, at ensådan reflektionsperiode vil kunne sikre, at ønsket om juridisk kønsskifte ikke er udtryk for enimpulsiv beslutning, og at ansøgeren i øvrigt vil kunne benytte reflektionsperioden til at levesom det ønskede køn – det vil sige klæde sig og fremstå/præsentere sig som dette køn – indenvedkommende træffer endelig beslutning om at skifte køn juridisk. Arbejdsgruppen bemærker iden forbindelse, at personer, som gennem længere tid har ønsket juridisk kønsskifte og måsketillige har levet som det modsatte køn, vil kunne opfatte ordningen som unødig formynderisk.Det er imidlertid arbejdsgruppens opfattelse, at en generel - og dermed let administrerbar - ord-ning med en reflektionsperiode på blot 6 måneder er rimelig og proportional.Der henvises for en nærmere beskrivelse af erklæringsmodellen til afsnit 8.3.1. og 8.3.2. i ar-bejdsgruppens rapport om juridisk kønsskifte.Vurderingsmodellenindebærer, at personer, som er transseksuelle eller ganske må ligestilleshermed, kan få tilladelse til juridisk kønsskifte.Tilladelsen meddeles af Økonomi- og Indenrigsministeriet på baggrund af en erklæring fra enpsykiater om, hvorvidt vedkommende vurderes at være transseksuel eller ganske at ligestilledermed, herunder om der er noget sundhedsfagligt til hinder for tilladelse til et juridisk køns-skifte, f.eks. i form af psykisk sygdom hos ansøgeren, som vil kunne forværres ved juridiskkønsskifte. Hvis vurderingen fra psykiateren giver anledning til tvivl om, hvorvidt den pågæl-dende er transseksuel eller ganske må ligestilles dermed, kan der indhentes en supplerende udta-lelse fra Retslægerådet.Hvis ansøgeren opfylder betingelserne for at opnå juridisk kønsskifte, tildeler Økonomi- ogIndenrigsministeriet ansøgeren et nyt personnummer svarende til det ønskede køn.Betingelserne for at opnå juridisk kønsskifte efter denne model svarer til de gældende betingel-ser for at få tilladelse til at skifte navn og få kønsbetegnelsen X i passet, hvor det dog alene erSexologisk Klinik, der kan afgive erklæring om, hvorvidt den pågældende er transseksuel ellerganske må ligestilles hermed.Efter gældende praksis betyder det, at en person, der gennem et års tid har levet og ageret påfuld tid som det oplevede køn, som udgangspunkt vil blive vurderet til at være transseksuel elleranses for ganske at måtte ligestilles hermed.
5Der henvises for en nærmere beskrivelse af vurderingsmodellen til afsnit 8.4.1. ff. i arbejds-gruppens rapport om juridisk kønsskifte.Diagnosemodellenindebærer, at kun personer, der er blevet diagnosticeret som transseksuelle,kan få tilladelse til juridisk kønsskifte. Diagnosen skal være stillet af Sexologisk Klinik.Tilladelsen meddeles af Sundhedsstyrelsen på baggrund af en vurdering fra Sexologisk Klinik,der afgives i form af en erklæring.Hvis vurderingen fra Sexologisk Klinik giver anledning til tvivl om, hvorvidt den pågældendeer transseksuel, kan der indhentes en supplerende udtalelse fra Retslægerådet.Sundhedsstyrelsen giver besked om den meddelte tilladelse til Økonomi- og Indenrigsministeri-et, som herefter tildeler ansøgeren et nyt personnummer svarende til det ønskede køn.Den persongruppe, som vurderes at være ganske ligestillet med transseksuelle, og som altsåikke er diagnosticeret som transseksuelle, vil med denne model – som i dag – alene kunne skiftenavn og få kønsbetegnelsen X i deres pas.Arbejdsgruppen har endvidere overvejet mulighederne for en model for juridisk kønsskifte,hvor der kan meddeles tilladelse til juridisk kønsskifte, hvis ansøgeren er diagnosticeret somtransseksuel og har fået hormonbehandling i et år (behandlingsmodellen).Det fremgår af arbejdsgruppens rapport, at et års hormonbehandling typisk vil resultere i delsbegyndende forandringer af den pågældendes fysik og psyke, dels medføre infertilitet for denpågældende. Ophør af hormonbehandlingen kan imidlertid medføre refertilisering, og arbejds-gruppen har derfor overvejet muligheden for tillige at stille krav om sterilisation. Arbejdsgrup-pen har imidlertid ikke fundet grundlag herfor, da sterilisation heller ikke giver sikkerhed forvarig infertilitet, idet der kan ske såvel refertilitetsbehandling som assisteret reproduktion.Justitsministeriet har vurderet, at det ikke kan udelukkes, at Danmark vil blive dømt for over-trædelse af EMRK (artikel 8 om retten til selvbestemmelse og privatliv) ved Den EuropæiskeMenneskerettighedsdomstol, hvis der indføres en ny ordning med krav om hormonbehandling(med eller uden et tillægskrav om sterilisation). Arbejdsgruppen har på den baggrund forkastetbehandlingsmodellen som en mulig fremtidig ordning.2.3. Regeringens begrundelse for valg af erklæringsmodellen med reflektionsperiodeDet er regeringens opfattelse, at der ikke bør lægges unødige hindringer i vejen for juridiskkønsskifte for personer, som oplever et misforhold mellem deres biologiske køn og det køn,som de oplever at tilhøre og identificerer sig med. Ved at gennemføre erklæringsmodellen op-nås en ordning, som i højeste grad tager hensyn til den personlige frihed uden at kompromitteresamfundsmæssige hensyn.I dag kan transkønnede alene opnå juridisk kønsskifte efter et fysisk kønsskifte i form af kastra-tion. Ikke alle transkønnede har mulighed for eller ønske om at gennemføre et sådant fysiskkønsskifte. Ikke desto mindre kan også disse personer have et dybtfølt ønske om juridisk aner-kendelse af at tilhøre det køn, som de oplever sig som tilhørende, og som de identificerer sig
6med. Regeringen finder, at et sådant ønske er meget anerkendelsesværdigt og hører med til detat kunne leve et værdigt liv i overensstemmelse med egne ønsker.Erklæringsmodellen giver også den enkelte mulighed for - uden krav om lægefaglig udredningeller behandling - at gennemføre de juridiske og sociale aspekter af et kønsskifte fuldt ud indenmere irreversible og risikofyldte skridt i form af hormonbehandling, kirurgiske indgreb m.v.eventuelt foretages.Det gældende krav om kastration som betingelse for at kunne opnå juridisk kønsskifte indebæ-rer således efter regeringens opfattelse en urimelig indskrænkning af retten til at bestemme overeget liv og egen krop og af den personlige frihed.Der er også internationalt set en tendens, der går i retning af at lempe betingelserne for juridiskkønsskifte. Blandt andet stiller man i Sverige og Tyskland ikke længere krav om operative ind-greb som betingelse for juridisk kønsskifte. I Norge undersøges for øjeblikket kriterierne forjuridisk kønsskifte i lyset af blandt andet den internationale udvikling. Regeringen finder, atdenne udvikling også bør afspejle sig i dansk lovgivning.Regeringen har også henset til de synspunkter, der er fremkommet fra interesseorganisationernepå området i forbindelse med udarbejdelsen af rapporten fra arbejdsgruppen om juridisk køns-skifte.Såvel Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner (LGBT) og Foreningenaf Transkønnede i Danmark (FATID) har foreslået, at der sker en adskillelse af det juridiske ogdet fysiske kønsskifte, og at der bør gives adgang til juridisk kønsskifte uden krav om kastrationeller diagnose. FATID har dog foreslået, at et juridisk kønsskifte skal forudsætte en udtalelse fraen læge eller en psykolog, hvorved psykisk sygdom kan udelukkes.Med den valgte model kan tiden fra ønsket om juridisk kønsskifte opstår, og til det juridiskekønsskifte er effektueret, være meget kortvarig. For at minimere risikoen for, at de pågældendefortryder deres beslutning og ansøger om på ny at få juridisk status svarende til det biologiskekøn, har regeringen fundet det rigtigst, at modellen kombineres med et krav om en refleksions-periode på 6 måneder fra ansøgningstidspunktet, hvorefter den pågældende skal bekræfte sinansøgning, inden den kan imødekommes.Regeringen har herved inddraget de synspunkter om en reflektionsperiode, som arbejdsgruppenom juridisk kønsskifte er fremkommet med. Der henvises herom til afsnit 2.2.Regeringen har også henset til de synspunkter, der er fremkommet fra interesseorganisationernepå området i forbindelse med udarbejdelsen af rapporten fra arbejdsgruppen om juridisk køns-skifte.LGBT har således foreslået, at der bør gives adgang til juridisk kønsskifte uden krav om enperiode, hvori ansøgeren har levet som det modsatte køn. For så vidt angår kravet om at levesom det modsatte køn finder LGBT, at det vil være stærkt normativt og umuligt for lovgiver atdefinere dette på en meningsfuld måde.FATID har peget på, at det skal sikres, at den pågældende er bekendt med, hvad det vil sige atleve som det modsatte køn. Foreningen har også foreslået, at tilladelse til juridisk kønsskifte
7skal betinges af, at den pågældende i et år har levet som det modsatte køn og ønsker at gøredette fremover, idet foreningen har peget på, at der med begrebet ”at leve som det modsattekøn” forstås ikke blot den ydre fremtoning, men også ansøgerens måde at tænke og opføre sigpå.Regeringen anerkender de synspunkter, der er fremkommet fra interesseorganisationerne påområdet. Samtidig med, at regeringen finder, at der ikke bør lægges unødige hindringer i vejenfor et juridisk kønsskifte, er det regeringens opfattelse, at det med forslaget om at indføre enrefleksionsperiode på 6 måneder - uden at der herved stilles krav om, at ansøgeren i en periodehar levet som det modsatte køn - anerkendes, at beslutningen om juridisk kønsskifte kan væreforbundet med svære overvejelser for den enkelte, og at det at møde omverdenen med et andetkøn kan være vanskeligt. Regeringen finder samtidig - bl.a. henset til reflektionsperiodens kor-tere varighed - at et sådant krav generelt må betragtes som rimeligt og proportionalt.3. Forslaget om tildeling af nyt personnummer til personer, der oplever at tilhøre det andet køn3.1. Gældende retEfter CPR-lovens § 3, stk. 6, fastsætter økonomi- og indenrigsministeren regler om person-nummerets opbygning.Nærmere regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 1153 af 23. november 2006 om folkeregistreringm.m. med senere ændringer. Det fremgår af § 1, stk. 1, i bekendtgørelsen, at personnummeretbestår af 10 cifre, hvoraf de første seks angiver personens fødselsdag, begyndende med fødsels-datoen, derefter fødselsmåneden og til slut fødselsåret uden angivelse af århundrede. De sidstefire cifre i personnummeret er et løbenummer, hvis sidste ciffer er lige for kvinder og ulige formænd, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 2.Efter CPR-lovens § 3, stk. 5, tildeler Økonomi- og Indenrigsministeriet nyt personnummer tilpersoner ved fejl i de oplysninger, der indgår i deres personnummer. Der er ikke i øvrigt regler iCPR-lovgivningen, der regulerer spørgsmålet om nyt personnummer i forbindelse med køns-skifte.Der er således efter bestemmelsen alene hjemmel til at tildele et nyt personnummer til en personved fejl i de oplysninger, der indgår i vedkommendes personnummer. Sådanne fejl kan blandtandet vedrøre køn.Af bemærkningerne til CPR-lovens § 3, stk. 5, jf. lovforslag nr. L 3, Folketingstidende 1999-2000, tillæg A, side 21, fremgår blandt andet, at bestemmelsen i stk. 5 i overensstemmelse medhidtidig fast praksis også vil betyde, at personer, der har gennemgået en kønsskifteoperation, fårtildelt et nyt personnummer, når Indenrigsministeriet (nu Økonomi- og Indenrigsministeriet) fraCivilretsdirektoratet (nu Sundhedsstyrelsen) har fået meddelelse om, at kønsskiftet er helt af-sluttet. Det fremgår endvidere af bemærkningerne til bestemmelsen, at ændring af personnum-meret derimod ikke kan foretages alene på grundlag af en persons angivelse af at føle sig meresom en person af det modsatte køn i forhold til det registrerede.Personer, der har gennemgået en kønsskifteoperation, får således tildelt et nyt personnummer,når Økonomi- og Indenrigsministeriet fra Sundhedsstyrelsen har fået meddelelse om, at køns-skiftet er helt afsluttet.
8Bestemmelsen i lovens § 3, stk. 5, indeholder derimod ikke hjemmel til at tildele nyt person-nummer til en person, hvis personnummer indeholder korrekte oplysninger om den pågælden-des alder og køn, uanset baggrunden for ønsket herom, f.eks. fordi den pågældende oplyser atføle sig mere som en person af det modsatte køn end det registrerede. Der kan heller ikke ske enændring af personnummeret for personer, der ikke har gennemgået et kønsskifte, men som afStatsforvaltningen har fået tilladelse til at bære et navn, der ikke er kønskorrekt, jf. § 13, stk. 3, inavneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 392 af 1. maj 2012 om navne.Tildeling af nyt personnummer finder i praksis sted umiddelbart efter, at Økonomi- og Inden-rigsministeriet har modtaget meddelelse fra Sundhedsstyrelsen om, at kønsskiftet er helt afslut-tet. Den, hvis personnummer er blevet ændret, orienteres om, at personnummerændring harfundet sted, ved fremsendelse af en registerindsigt i de oplysninger, der er registreret om ved-kommende i CPR, herunder såvel det tidligere tildelte personnummer som det nye personnum-mer.Når der tildeles et nyt personnummer til erstatning for et tidligere tildelt personnummer, vil detoprindelige personnummer blive stående i CPR med en henvisning til det nye nummer. Detgælder i alle tilfælde, hvor der tildeles et nyt personnummer. Det nye nummer vil ligeledes in-deholde en henvisning til det oprindelige personnummer. Oplysningerne fra det oprindeligenummer vil blive overført til det nye personnummer, hvorpå nye oplysninger fremover vil bliveregistreret.3.2. Lovforslagets indholdVed lovforslaget foreslås, at det fremover bliver muligt at tildele nyt personnummer til personer,som oplever sig som tilhørende det andet køn. Det er en betingelse, at der indgives en skriftligansøgning om nyt personnummer til Økonomi- og Indenrigsministeriet, hvoraf det fremgår atansøgningen om nyt personnummer er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn. Deter også en betingelse, at den pågældende efter en refleksionsperiode på 6 måneder fra ansøg-ningstidspunktet skriftligt bekræfter sin ansøgning. Det er endvidere en betingelse, at vedkom-mende er fyldt 18 år på ansøgningstidspunktet.Ansøgningen skal således være begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn. Ansøgnin-gen må ikke være begrundet i andre forhold, så som et ønske om at skifte køn for sjov, som led ien aktion for større ligestilling mellem mænd og kvinder m.v., et forsøg på at sløre sin identiteteller for at opnå kønsrelaterede fordele.Ansøgningen om nyt personnummer indgives til Økonomi- og Indenrigsministeriet, som uden atinddrage andre myndigheder tildeler ansøgeren et nyt personnummer svarende til det ønskedekøn. Ved en model, som ikke involverer sundhedsmyndigheder eller andre faglige eksperter, erdet ikke muligt at foretage en egentlig efterprøvelse af, om ansøgningen vitterlig er begrundet ien oplevelse af at tilhøre det modsatte køn.Hvis Økonomi- og Indenrigsministeriet senere, eksempelvis gennem omtale i pressen, bliveropmærksom på, at den afgivne erklæring er urigtig, vil tilladelsen til at skifte personnummerkunne ophæves efter de almindelige forvaltningsretlige regler. Konsekvensen heraf vil være, atden pågældende gentildeles det oprindelige personnummer. Urigtige oplysninger i den afgivneerklæring om begrundelsen for ansøgningen om nyt personnummer vil efter omstændighedernekunne straffes efter straffelovens § 163.
9Tiden fra ønsket om nyt personnummer opstår, og til ønsket er effektueret, kan med den foreslå-ede ordning være meget kortvarig. For at minimere risikoen for, at de pågældende fortryderderes beslutning og ansøger om på ny at få gentildelt det gamle personnummer svarende til detbiologiske køn, foreslås det at stille krav om en refleksionsperiode på 6 måneder fra ansøgnings-tidspunktet, hvorefter den pågældende skal bekræfte sin ansøgning, inden den kan imødekom-mes.En reflektionsperiode på 6 måneder sikrer, at ønsket om nyt personnummer ikke er udtryk foren impulsiv beslutning. Ansøgeren vil kunne benytte reflektionsperioden til at leve som detønskede køn - det vil sige klæde sig som det køn, den pågældende oplever sig som tilhørende ogidentificerer sig med inden vedkommende træffer endelig beslutning om at søge om nyt person-nummer svarende til det køn, den pågældende oplever at tilhøre. Der stilles dog ikke krav om, atreflektionsperioden benyttes således.Når den pågældende tidligst 6 måneder fra ansøgningstidspunktet skriftligt har bekræftet sinansøgning, tildeler Økonomi- og Indenrigsministeriet den pågældende et nyt personnummer ioverensstemmelse med det nye køn.Når nyt personnummer er tildelt, vil den pågældende automatisk modtage nyt sundhedskort medoplysning om det nye personnummer. Det nye personnummer giver endvidere adgang til udste-delse af nye personlige dokumenter som f.eks. pas, kørekort og fødselsattest i overensstemmelsemed det nye køn. Den pågældendes fornavn vil ligeledes i henhold til navnelovens § 13, stk. 2,om nødvendigt skulle ændres, så det bliver kønskorrekt i forhold til det nye køn.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeForslaget om, at der skal kunne tildeles nyt personnummer til en person, der oplever sig selvsom tilhørende det andet køn, forventes ikke at få økonomiske og administrative konsekvenseraf betydning for det offentlige.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetLovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.6.Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Administrative konsekvenser for borgerneForslaget om tildeling af nyt personnummer til personer, som oplever sig selv som tilhørendedet andet køn, har positive konsekvenser for borgere, som ønsker et juridisk kønsskifte.
8. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Forholdet tilEMRKArtikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) har følgende ordlyd:
10”Stk. 1. Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance.Stk. 2. Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det skeri overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til dennationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebyggeuro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andresrettigheder og friheder.”Menneskerettighedsdomstolen har anerkendt, at retten til selvbestemmelse eller personlig auto-nomi er omfattet af privatlivsbegrebet i artikel 8. Menneskerettighedsdomstolen anerkenderendvidere, at kønsidentitet og seksuel orientering er omfattet af privatlivsbegrebet, jf. blandtandetVan Kück mod Tyskland,dom af 12. juni 2003, pr. 69 og 73, ogSchlumpf mod Schweitz,dom af 8. januar 2009, pr. 100.Menneskerettighedsdomstolen har i en række sager taget stilling til den juridiske anerkendelseaf transseksuelles kønsskifte. IB. mod Frankrig,dom af 25. marts 1992, fastslog Menneskeret-tighedsdomstolen, at manglende anerkendelse af kønsskifte i forhold til for eksempel offentligedokumenter og ændring af fornavn konkret kunne udgøre en krænkelse af EMRK artikel 8. I enrække andre sager afviste Menneskerettighedsdomstolen imidlertid under henvisning til denvide skønsmargin på dette område, at medlemsstaterne skulle have en positiv pligt til i allesammenhænge retligt og faktisk at anerkende personers nye identitet som følge af en kønsskif-teoperation, jf. f.eks.Sheffield og Horsham mod Storbritannien,dom af 30. juli 1998. Ved todomme af 11. juli 2002,Christine Goodwin mod StorbritannienogI. mod Storbritannien,gjor-de Menneskerettighedsdomstolen imidlertid op med sin tidligere praksis og fastslog, at det ud-gjorde en krænkelse af EMRK artikel 8, at klagerne, som lovligt havde fået foretaget en køns-skifteoperation fra mand til kvinde, ikke i juridisk henseende kunne blive registreret som kvin-der.Menneskerettighedsdomstolen har dermed fastslået, at spørgsmålet om anerkendelse af juridiskkønsskifte som sådan falder inden for rammerne af beskyttelsen i EMRK artikel 8. Menneske-rettighedsdomstolen ses imidlertid ikke ved de nævnte afgørelser eller i øvrigt at have tagetstilling til, om det er foreneligt med konventionen, at der som betingelse for juridisk at få aner-kendt et kønsskifte stilles krav om, at der er gennemført en bestemt medicinsk behandling elleret bestemt medicinsk indgreb.Som nærmere beskrevet i afsnit 5 i rapporten fra arbejdsgruppen om juridisk kønsskifte kan detikke med sikkerhed fastslås, hvordan Menneskerettighedsdomstolen på nuværende tidspunkt vilvurdere krav om medicinske indgreb eller behandling som betingelse for juridisk anerkendelseaf kønsskifte. Som det fremgår af afsnit 8.6 i arbejdsgruppens rapport, kan det ikke udelukkes,at Danmark vil blive dømt for overtrædelse af artikel 8 i EMRK, både hvis den nuværende ord-ning med krav om kastration fastholdes, og hvis der indføres en ny ordning med krav om hor-monbehandling.
10. Hørte myndigheder og organisationerEt udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer:Amnesty International DK, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Dansk Erhverv,Dansk Industri, Danske Patienter, Dansk Psykolog Forening, Danske Regioner, Datatilsynet,Det Etiske Råd, Finansrådet, Foreningen af Speciallæger, Foreningen af Transkønnede i Dan-mark (FATID), Institut for Menneskerettigheder, KL, Landsforeningen for bøsser, lesbiske,
11biseksuelle og transpersoner (LGBT), Lægeforeningen, Patientforeningen i Danmark, Patient-foreningernes Samvirke, Praktiserende Lægers Organisation, Sabaah og Statsforvaltningen.
Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenserPositive konsekvenser/Mindre udgifterØkonomiske konsekvenserfor stat, kommuner og regi- IngenonerAdministrative konsekven-ser for stat, kommuner og IngenregionerØkonomiske konsekvenserIngenfor erhvervslivetAdministrative konsekven-Ingenser for erhvervslivetMiljømæssige konsekven-IngenserNegative konsekvenser/merudgifter
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Forslaget har positive kon-sekvenser for borgere, somAdministrative konsekven- ønsker et juridisk kønsskif-Ingenser for borgernete.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Ved bestemmelsen foreslås det at indføre hjemmel til, at personer, som oplever sig som tilhø-rende det andet køn, kan tildeles nyt personnummer. Det er en betingelse for tildeling af nytpersonnummer, at der indgives en skriftlig ansøgning herom til Økonomi- og Indenrigsministe-riet, hvoraf det fremgår, at ansøgningen om nyt personnummer er begrundet i en oplevelse af attilhøre det andet køn. Det er også en betingelse, at den pågældende efter en refleksionsperiodepå 6 måneder fra ansøgningstidspunktet skriftligt bekræfter sin ansøgning. Det er endvidere enbetingelse, at ansøgeren på ansøgningstidspunktet er fyldt 18 år.
12Ansøgningen skal således være begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn. Ansøgnin-gen må ikke være begrundet i andre forhold, så som et ønske om at skifte køn for sjov, som led ien aktion for større ligestilling mellem mænd og kvinder m.v., et forsøg på at sløre sin identiteteller for at opnå kønsrelaterede fordele.Ansøgningen om nyt personnummer indgives til Økonomi- og Indenrigsministeriet, som uden atinddrage andre myndigheder tildeler ansøgeren et nyt personnummer svarende til det ønskedekøn, såfremt ovennævnte betingelser er opfyldt.Det er ikke muligt at foretage en egentlig efterprøvelse af, om ansøgningen vitterlig er begrun-det i en oplevelse af at tilhøre det modsatte køn.Hvis Økonomi- og Indenrigsministeriet senere, eksempelvis gennem omtale i pressen, bliveropmærksom på, at den afgivne erklæring er urigtig, vil tilladelsen til nyt personnummer kunneophæves efter de almindelige forvaltningsretlige regler. Konsekvensen heraf vil være, at denpågældende gentildeles det oprindelige personnummer. Urigtige oplysninger i den afgivne er-klæring om begrundelsen for ansøgningen om nyt personnummer vil efter omstændighedernekunne straffes efter straffelovens § 163.Det foreslås at stille krav om en refleksionsperiode på 6 måneder fra ansøgningstidspunktet,hvorefter den pågældende skriftligt over for Økonomi- og Indenrigsministeriet skal bekræfte sinansøgning, inden den kan imødekommes.Derved sikres, at ønsket om tildeling af nyt personnummer ikke er udtryk for en impulsiv be-slutning. Ansøgeren vil kunne benytte reflektionsperioden til at leve som det ønskede køn – detvil sige klæde sig som det køn, den pågældende oplever sig som tilhørende og identificerer sigmed – inden vedkommende træffer endelig beslutning om at ansøge om nyt personnummer. Derstilles dog ikke krav om, at reflektionsperioden benyttes således.Når den pågældende tidligst 6 måneder fra ansøgningstidspunktet skriftligt har bekræftet sinansøgning, tildeler Økonomi- og Indenrigsministeriet den pågældende et nyt personnummer ioverensstemmelse med det nye køn.Den, hvis personnummer er blevet ændret, orienteres om, at personnummerændring har fundetsted, ved fremsendelse af en registerindsigt i de oplysninger, der er registreret om vedkommen-de i CPR, herunder såvel det tidligere tildelte personnummer som det nye personnummer.Når der tildeles et nyt personnummer, vil det oprindelige personnummer blive stående i CPRmed en henvisning til det nye nummer. Det gælder i alle tilfælde, hvor der tildeles et nyt per-sonnummer. Det nye nummer vil ligeledes indeholde en henvisning til det oprindelige person-nummer. Oplysningerne fra det oprindelige nummer vil blive overført til det nye personnum-mer, hvorpå nye oplysninger fremover vil blive registreret.Til § 2Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. september 2014.Til § 3Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.
13CPR-loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men CPR-loven er med virkning fra den 1.januar 2007 sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning nr. 1198 af 29. november 2006.Det foreslås derfor, at ændringen af CPR-loven ved kongelig anordning kan sættes i kraft forGrønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Lovforslaget sammenholdt med gældende lovLovforslaget
14
Gældende formulering
§1I lovbekendtgørelse nr. 5 af 9. januar 2013om Det Centrale Personregister, foretagesfølgende ændringer:
§ 3. ---
1.I § 3, indsættes efter stk. 6 som nytstykke:”Stk.6.Økonomi- og Indenrigsministeriettildeler efter skriftlig ansøgning herom nytpersonnummer til en person, som opleversig som tilhørende det andet køn. Det eren betingelse for tildeling af nyt person-nummer, at den pågældende afgiver enskriftlig erklæring om, at ønsket om nytpersonnummer er begrundet i en oplevelseaf at tilhøre det andet køn, og at den på-gældende efter en refleksionsperiode påseks måneder fra erklæringstidspunktetskriftligt bekræfter sin ansøgning. Samti-dig med tildeling af nyt personnummerregistreres det nye køn i CPR. Det er end-videre en betingelse, at den pågældende påansøgningstidspunktet er fyldt 18 år.”Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 7 og 8.