Kommunaludvalget 2013-14
KOU Alm.del Bilag 46
Offentligt
Forslag til ny valglov (Folketinget)Baggrunden for disse tanker ligger i den nuværende politiske model, der i stort omfang erpræget af uroligheder internt i partierne, de mange eksklusioner og afhoppere og af dengenerelle utilstrækkelighed ved et system, som dels tillader, at man kan stille op i områder,hvori man ikke har nogen tilknytning, og som også er skævvridende i forhold tiludkantskommunerne.Jeg foreslår derfor en reform af valgloven, som burde kunne ændres uden at det kræver enændring af Grundloven. Jeg har også et forslag, der kræver en ændring af Grundloven, menden vil nok være for svær at få igennem, selvom den faktisk vil ligestille store og småkommuner yderligere.På de følgende sider står mit forslag nærmere forklaret.Venlig hilsenDaniel Holm HansenHvidovregade 33B, 2.TV2650 HvidovreTelefon: 53 80 50 25Mail: [email protected]
Forslag:Der er 179 medlemmer af folketinget, hvoraf de 2 er fra Grønland, 2 fra Færøerne og så harBornholm helt særskilt automatisk (minimum) 2 medlemmer. Det betyder, at resten af landet”slås” om 173 mandater.Hvor vidt Bornholm stadig skal have minimum 2 mandater eller ej, er her ikke så afgørende -og jeg vil ikke selv, som født og opvokset på netop Bornholm, forsøge at promovere dette,omend jeg tror, at netop dette har betydet en væsentlig mindre nedgang, end øen ellers kunnehave risikeret at have oplevet, da den geografisk er stillet betydeligt ringere, end resten af dedanske øer. Mit forslag bygger altså på, at der er 175 mandater i spil, uanset hvor i det danskeland, man kommer fra.I den nuværende kommunalstruktur, er der 98 kommuner. I dette forslag skal alle kommunerderfor pr. automatik have 1 mandat. Det efterlader 77 mandater. Af disse 77 foreslår jeg, atlandets 7 største kommuner, fordelt på indbyggertal i det foregående kalenderår - ellerhvornår man nu opmåler dette forud for et valg til Folketinget - hver får 2 mandater, og at deefterfølgende 8 største kommuner hver får 1 mandat. Dette betyder, at der nu er 55 mandatertilbage at fordele.Disse kan fordeles på den måde, at der gives 1 mandat til hver af de 55 kommuner, der harhaft størst procentuel fremgang i antallet af tilflyttere kontra fraflyttere i det foregåendekalenderår (heri kan man i stedet kigge på tilgang af arbejdspladser - eller begge dele). Etalternativ til denne model, der vil give en større konkurrence mellem kommunerne i forholdtil at være attraktive for nytilflyttere og/eller skabelsen af nye lokale job, kan være at give 2mandater til 20 bedste kommuner og herefter 1 mandat til de efterfølgende 15 kommuner,således at der gives mandater til top-35 frem for top-55 blandt kommunerne på dette område.Forslaget her bygger således på, at alle kommuner er sikret mindst 1 mandat, samt atkommunerne er den nye ramme for tildelingen, frem for den nuværende kredsinddeling.Kommunerne tillægges altså dermed en større vægt i det danske demokrati, hvilketforhåbentlig vil betyde større fokus på kommunerne og derfor (forhåbentlig) flere stemmer tilkommunalvalgene.De store kommuner får automatisk endnu 1 eller 2 mandat(er), således at de ikke mister altfor meget magt, på trods af at de største kommuner (København, Aarhus og Odense mv.) dognok mister lidt indflydelse. Til gengæld styrkes de lidt mindre storkommuner ude omkring ilandet, så de får en større politisk vægt i forhold til de traditionelt meget store kommuner,ligesom der sættes fokus på at skabe en god og bæredygtig kommune, som kan tiltrækketilflyttere. Mange kommuner, herunder Horsens, har i årtier gjort store anstrengelser fornetop at undgå, at blive en del af en negativ spiral mht. fraflytninger af borgere ogvirksomheder (og er lykkedes med dette), hvilket bør belønnes demokratisk.Der skal naturligvis indregnes en metode til at sikre imod hvis to eller flere kommuner stårlige på de sidste af mandaterne. Dette kunne for eksempel være den bedste bundlinje detforegående år, målt på både budget, regnskab i.f.t budgettet OG ekstrabevillinger fra kassen
eller optagelse af lån. Dette kan være med til at sikre, at man ikke blot bruger løs af pengenefor at sikre sig et mandat.
Valg af mandater og tilknytning til parti:For at blive valgt, skal man enten repræsentere et parti eller en liste, eller være enkeltperson.Dette gælder også i dag, men mit forslag rummer alligevel nogle ændringer til gældende lov:Et mandat er personligt, hvis man vælges ind som enkeltpersonEt mandat tilhører partiet/listen, hvis personen er valgt for netop et parti/en liste.oBegrundelse: Hvis en person vælger at melde sig ud af partiet ellerfolketingsgruppen, skal mandatet fratages personen. Dette skal sikre, at folktænker sig grundigt om, inden de vælger at forlade partiet til fordel for et andeteller for at blive løsgænger uden parti. Det skal også sikre en bedring af denaktuelle tilstand af politikerlede - derfor foreslår jeg også, at man indfører dettei valgloven for kommunal- og regionsvalg.oUndtagelse: Hvis en person ekskluderes af et parti og/eller detsfolketingsgruppe, tilhører mandatet personen og denne kan frit tilslutte sig etnyt parti (som så får mandatet i tilfælde af en ny sag om flytning) eller somløsgænger.En person kan kun vælges inden for den kommune, han eller hun selv er bosat i. Doghar man ret til at flytte til en anden kommune efter valget uden at mandatet fratagesén. Man kan naturligvis tale for, at der skal gælde samme regel her som ovenfor, menpersonligt er jeg ikke tilhænger af geografisk stavnsbinding.oBegrundelse: Dette skal modvirke strategisk placering af spidskandidater,hvilket dels ikke er specielt demokratisk, og dels ikke gavner lokalområdetsvælgere specielt meget. Desuden har der ved en del valg været sager fremmeom, at partitoppen har overtrumfet allerede eksisterende valgte kandidatlister,for at få et kendt navn placeret ”rigtigt”.oAlternativt forslag 1: Personen må godt flytte frit inden for regionens grænser,men flytter vedkommende ud af regionen, skal mandatet gives til den næste pålisten i den kommune, vedkommende oprindeligt er valgt i.oAlternativt forslag 2: Personen skal bo i regionen, vedkommende opstiller i,men må altså godt opstille i en anden kommune, end sin egen.Tilknytningskravet følger så Alternativ 1. Dette alternativ vil dog blive lidtuoverskueligt og kan give en masse personfnidder ved et valg - og dermedoverskygge valgtemaerne. Derfor foreslår jeg ikke selv Alternativ 2, men det børdog alligevel medtænkes.
I forhold til ministerier:I mit forslag ser jeg de 179 medlemmer som folkevalgte. Derfor mener jeg, at der skal gældeden regel, at ministre udelukkende kan vælges blandt de 179 medlemmer. Dette er ikke i sigselv en del af valgloven, men snarere en del af Grundloven. Hvis dette kan indskrives et sted,uden at ændre Grundloven, foreslår jeg dog alligevel dette gjort samtidig med ovenståendeforslag.
Forslag der kræver ændring af Grundloven:Ud over besætningen af ministerposter, kan øvrige tiltag nævnes. Disse kræver dog, så vidt jegkan se, en ændring af Grundloven:Minimumsantal OG fast definition af ministerier og disses resortområder:Statsministeriet, Forsvarsministeriet, Udenrigsministeriet, Indenrigsministeriet,Justitsministeriet, Skatteministeriet, Finans- og Økonomiministeriet (én person),Undervisningsministeriet (én person for alle uddannelser) og Ministeriet forEuropæiske anliggender (EU-minister).Personer valgt til Folketinget må gerne være medlemmer af deres egne kommunal-og/eller regionsbestyrelser, men at de ikke må have lønnede poster ud over deresgrundgage, besidde et hverv som udvalgsformænd eller -næstformænd, borgmestereller rådmand.oBegrundelse: For mange poster forringer kvaliteten af arbejdet, og vil desudenvære en stor kilde til utilfredshed hos vælgerne, da der hurtigt opstår en ledemod ”levebrødspolitikere”. Samtidig fordeles magten automatisk på flerehænder, end tilfældet er nu i det lokale landskab, da en person på den ene sidegerne må have flere kasketter, men de kan dog ikke tilrane sig alle de godeposter, hvis de samtidig vil være medlemmer af Folketinget. Således vil flereend nu blive tildelt attraktive og lønnede poster i det kommunale selvstyre.oAlternativ: Dobbeltmandat i forhold til folkevalgte embede somkommunalbestyrelses- og/eller regionsrådsmedlem ikke er tilladt. Dog vil dettebetyde, at de med størst indblik i de lokale anliggender udelukkes, samt at derved valg skal sættes gang i en større rokade ude i kommuner og regioner.Fordelen er klart, at den politiske magt i mindre grad kan samles på få hænder,men samtidig vil man formentlig se 1) en opblomstring af magt/lønnede posteri det kommunale regi samlet på færre hænder og 2) en større kløft i forholdetmellem det kommunalpolitiske og det landspolitiske - altså det modsatte af mitønske om, at man forankrer valgsystemet i det lokale regi for dermed at øgeinteressen for og samarbejdet mellem de to instanser.
