KOU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 28: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Digitalisering af proceduren for indsamling af vælgererklæringer), fra økonomi- og indenrigsministeren

1.§ 12, stk. 2, 1.-4. pkt.,ophæves, og i stedet indsættes:»Forinden et nyt parti påbegynder indsamling af vælgererklæringer efter stk. 1, 2. pkt., skal partiets navngodkendes af Valgnævnet, jf. § 17. Godkendelsen gælder i tre år regnet fra godkendelsens dato.«2.I§ 12, stk. 2, 5. pkt.,der bliver 3. pkt., ændres »en formular« til: »navnet«.3.I§ 12, stk. 3, 1. pkt.,udgår »formularen og«.4.I§ 12, stk. 4, 1. pkt.,ændres to steder »formular til vælgererklæring« til: »navn«, og »en formular meddet« udgår.5.§ 12, stk. 4, 2. pkt.,affattes således:»Den, der har fået partiets navn godkendt, kan dog uanset, at der ikke er forløbet et år efter udløbet af dentidligere godkendelse, indgive ansøgning om godkendelse af samme partinavn, hvis andre efter reglerne i §13, stk. 1, nr. 2 og 5, og stk. 2, ikke kan få godkendt partinavnet.«6.§ 12, stk. 5-9,ophæves, og i stedet indsættes:»Stk.5.Vælgeren skal ved erklæringens afgivelse opfylde betingelserne for valgret til Folketinget.Stk. 6.En vælgererklæring er gyldig i 18 måneder fra datoen for afgivelsen. En vælger kan ikke afgiveerklæring for et andet parti, så længe erklæringen er gyldig efter 1. pkt. eller, hvis partiet er anmeldt efter stk.1, så længe anmeldelsen af partiet er gyldig, jf. stk. 7. En vælger kan dog frem til det i stk. 1, 1. pkt., nævnteanmeldelsestidspunkt trække sin erklæring tilbage. En vælgererklæring, hvis gyldighed er udløbet, jf. 1. pkt.,eller som vælgeren har trukket tilbage, jf. 3. pkt., skal tilintetgøres.Stk. 7.En anmeldelse af et parti er gyldig indtil afholdelse af førstkommende folketingsvalg, dog mindst i18 måneder fra anmeldelsens dato.Stk. 8.Vælgererklæringerne skal opbevares, så længe godkendelsen af partiets navn, jf. stk. 2 og 3,eller anmeldelsen, jf. stk. 7, gælder, og derefter tilintetgøres, jf. dog stk. 6.Stk. 9.Vælgererklæringer, der er indsamlet med henblik på anmeldelse af et nyt parti, der ønsker atdeltage i folketingsvalg, jf. stk. 1, må ikke anvendes til andet formål.

Stk. 10.Økonomi- og indenrigsministeren fastsætter regler om udformning og indsamling afvælgererklæringer for nye partier. Økonomi- og indenrigsministeren fastsætter i den forbindelse regler ompartiernes og økonomi- og indenrigsministerens håndtering af vælgererklæringer, herunder om tilintetgørelseaf vælgererklæringer og om, i hvilket omfang vælgererklæringer skal medregnes. Ved fastsættelse afreglerne skal det sikres, at identiteten af en vælger, der afgiver erklæring for et nyt parti, kan fastlægges.Stk. 11.Økonomi- og indenrigsministeren kan i tilknytning til regler fastsat i medfør af stk. 10 fastsætteregler om, at indsamlingen af vælgererklæringer skal ske ved brug af et digitalt system, som økonomi- ogindenrigsministeren stiller til rådighed. Økonomi- og indenrigsministeren fastsætter i den forbindelse reglerom1) fritagelse af vælgere fra anvendelse af et digitalt system, hvis vælgeren ikke kan anvende et digitaltsystem,2) at der skal forløbe en periode mellem vælgerens tilkendegivelse om at støtte et nyt parti ogvælgerens endelige afgivelse af en erklæring, som er omfattet af stk. 1, 2. pkt.,3) indhentning af oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR) til brug for konstatering af, om deni stk. 5 nævnte betingelse er opfyldt,4) behandling af de personhenførbare oplysninger, der indgår i det digitale system, herunderoplysninger der indhentes fra Det Centrale Personregister (CPR),5) opbevaring og sletning af oplysninger, jf. stk. 8, og6) den øvrige tilrettelæggelse, gennemførelse og kontrol af indsamling af vælgererklæringer vedanvendelse af det digitale system.«7.I§ 17, stk. 1, nr. 2,ændres »formularer til vælgererklæringer« til: »navne«.§2I lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 11. februar2013, som ændret ved lov nr. xxx. af xx. xxx 2013 og § 2 i lov nr. xxx. af xx. xxx 2013, foretages følgendeændringer:1.§ 11, stk. 2, 1.-4. pkt.,ophæves, og i stedet indsættes:»Forinden et nyt parti påbegynder indsamling af vælgererklæringer efter stk. 1, 2. pkt., skal partiets navngodkendes af det valgnævn, der er nedsat i henhold til § 17 i lov om valg til Folketinget. Godkendelsengælder i tre år regnet fra godkendelsens dato.«2.I§ 11, stk. 2, 5. pkt.,der bliver 3. pkt., ændres »en formular« til: »navnet«.3.I§ 11, stk. 3, 1. pkt.,udgår »formularen og«.4.I§ 11, stk. 4, 1. pkt.,ændres to steder »formular til vælgererklæring« til »navn«, og »en formular med det«udgår.5.§ 11, stk. 4, 2. pkt.,affattes således:»Den, der har fået partiets navn godkendt, kan dog uanset, at der ikke er forløbet et år efter udløbet afden tidligere godkendelse, indgive ansøgning om godkendelse af samme partinavn, hvis andre efter reglernei § 12, jf. § 13, stk. 1, nr. 2 og 5, og stk. 2, i lov om valg til Folketinget, ikke kan få godkendt partinavnet.«6.§ 11, stk. 5-8,ophæves, og i stedet indsættes:»Stk.5.Vælgeren skal ved erklæringens afgivelse opfylde betingelserne for valgret til Europa-Parlamentet.

Stk. 6.En vælgererklæring er gyldig i 18 måneder fra datoen for afgivelsen. En vælger kan ikke afgiveerklæring for et andet parti, så længe erklæringen er gyldig efter 1. pkt. eller, hvis partiet er anmeldt efter stk.1, så længe anmeldelsen af partiet er gyldig, jf. stk. 7. En vælger kan dog frem til det i stk. 1, 1. pkt., nævnteanmeldelsestidspunkt trække sin erklæring tilbage. En vælgererklæring, hvis gyldighed er udløbet, jf. 1. pkt.,eller som vælgeren har trukket tilbage, jf. 3. pkt., skal tilintetgøres.Stk. 7.En anmeldelse af et parti er gyldig indtil afholdelse af førstkommende valg til Europa-Parlamentet.Stk. 8.Vælgererklæringerne skal opbevares, så længe godkendelsen af partiets navn, jf. stk. 2 og 3,eller anmeldelsen, jf. stk. 7, gælder, og derefter tilintetgøres, jf. dog stk. 6.Stk. 9.Vælgererklæringer, der er indsamlet med henblik på anmeldelse af et nyt parti, der ønsker atdeltage i Europa-Parlamentsvalg, jf. stk. 1, må ikke anvendes til andet formål.Stk. 10.Økonomi- og indenrigsministeren fastsætter regler om udformning og indsamling afvælgererklæringer for nye partier. Økonomi- og indenrigsministeren fastsætter i den forbindelse regler ompartiernes og økonomi- og indenrigsministerens håndtering af vælgererklæringer, herunder om tilintetgørelseaf vælgererklæringer og om, i hvilket omfang vælgererklæringer skal medregnes. Ved fastsættelse afreglerne skal det sikres, at identiteten af en vælger, der afgiver erklæring for et nyt parti, kan fastlægges.Stk. 11.Økonomi- og indenrigsministeren kan i tilknytning til regler fastsat i medfør af stk. 10 fastsætteregler om, at indsamlingen af vælgererklæringer skal ske ved brug af et digitalt system, som økonomi- ogindenrigsministeren stiller til rådighed. Økonomi- og indenrigsministeren fastsætter i den forbindelse reglerom1) fritagelse af vælgere fra anvendelse af et digitalt system, hvis vælgeren ikke kan anvende et digitaltsystem,2) at der skal forløbe en periode mellem vælgerens tilkendegivelse om at støtte et nyt parti ogvælgerens endelige afgivelse af en erklæring, som er omfattet af stk. 1, 2. pkt.,3) indhentning af oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR) til brug for konstatering af, om deni stk. 5 nævnte betingelse er opfyldt,4) behandling af de personhenførbare oplysninger, der indgår i det digitale system, herunderoplysninger der indhentes fra Det Centrale Personregister (CPR),5) opbevaring og sletning af oplysninger, jf. stk. 8, og6) den øvrige tilrettelæggelse, gennemførelse og kontrol af indsamling af vælgererklæringer vedanvendelse af det digitale system.«§3Økonomi- og indenrigsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.§4Økonomi- og indenrigsministeren kan fastsætte overgangsregler.

4.4Principper for et digitalt system til indsamling af vælgererklæringer4.4.1Støttetilkendegivelse fra vælgeren til partiet4.4.2Vælgerens elektroniske afgivelse af vælgererklæringen efter en eftertænksomhedsperiode4.4.3Kontrol af vælgererklæringen4.4.3.1 Valgret4.4.3.2 Afgivelse af mere end én vælgererklæring4.4.3.3 Tilbagemelding, hvis erklæring ikke kan afgives4.4.4Kvittering til vælgeren4.4.5Vælgererklæringens gyldighed4.4.6Anmeldelse af et nyt parti4.4.7Opbevaring og tilintetgørelse af vælgererklæringer4.5Alternativ procedure for vælgere, der ikke kan anvende det digitale system4.5.1Alternativ procedure for IT-sårbare vælgere4.5.2Alternativ procedure for EU-bosatte danskere4.64.74.8Procedure i tilfælde, hvor der ikke findes et funktionsdygtigt digitalt systemEvaluering af et digitalt system til indsamling af vælgererklæringerOvergangsløsning for igangværende indsamlinger af vælgererklæringer

1. IndledningMed lovforslaget etableres der hjemmel til, at økonomi- og indenrigsministeren kan fastsætte regler omindsamling af vælgererklæringer til brug for anmeldelse af nye partier til folketingsvalg og Europa-Parlamentsvalg, og herunder at dette skal ske ved brug af et digitalt system.Hensigten er, at der fremadrettet skal anvendes et digitalt system til indsamling af vælgererklæringer.Lovforslaget etablerer også hjemmel til at økonomi- og indenrigsministeren kan fastsætte regler om enmanuel procedure, idet en sådan hjemmel bør være til stede for at sikre, at det er muligt at indsamlevælgererklæringer i tilfælde af, at der ikke er et funktionsdygtigt digitalt system til rådighed ved lovensikrafttræden.Regeringen finder, at det er vigtigt at indføre en digitalisering af proceduren for indsamling afvælgererklæringer. Herved effektiviseres og forenkles proceduren for indsamling af vælgererklæringer, sådet bliver nemmere for vælgere at afgive en vælgererklæring og nemmere for nye partier at bliveopstillingsberettiget til folketingsvalg og Europa-Parlamentsvalg. På denne måde moderniseres og styrkesdemokratiet.Det foreslås, at loven træder i kraft efter ministerens nærmere bestemmelse herom.2. Baggrunden for lovforslagetFlere nye partier, der ønsker at blive opstillingsberettiget til folketingsvalg, har opfordret til, at proceduren forindsamling af vælgererklæringer bliver digitaliseret og forenklet, idet den nuværende procedure opleves somadministrativt tung og omkostningskrævende. Økonomi- og Indenrigsministeriet har herefter undersøgtmulighederne for en digitalisering og forenkling af proceduren for indsamlingen af vælgererklæringer.På baggrund af ministeriets undersøgelse er der den 25. oktober 2013 indgået en politisk aftale mellemregeringen og de øvrige partier i Folketinget om ændring af reglerne for indsamling af vælgererklæringer.Lovforslaget udmønter denne aftale, som har følgende ordlyd:

”Alle Folketingets partier er enige om at ændre lov om valg til Folketinget og lov om valg af danskemedlemmer til Europa-Parlamentet, så proceduren for indsamling af vælgererklæringer til brug foranmeldelse af nye partier, der ønsker at stille op til folketingsvalg og Europa-Parlamentsvalg, digitaliseres.Partierne finder, at det er vigtigt, at demokratiet moderniseres i takt med udviklingen i samfundet. I detomfang digital teknologi kan bidrage til at udvikle og styrke demokratiet, bør dette udnyttes. Partierne ønskerderfor at digitalisere og derved effektivisere og forenkle proceduren for indsamling af vælgererklæringer, sådet bliver nemmere for nye partier at blive opstillingsberettiget til folketingsvalg og Europa-Parlamentsvalg.Partierne er derfor enige om at ændre lovgivningen, så indsamling af vælgererklæringer kan ske ved brug afet digitalt system. Med en digitalisering af proceduren for indsamling af vælgererklæringer skal en vælgersåledes kunne underskrive en vælgererklæring digitalt. Det digitale system skal desuden i forbindelse medden digitale underskrift automatisk kunne foretage den kontrol af valgret, som i dag foretages i kommunerne.Det digitale system skal i øvrige kunne varetage de hensyn, der ligger til grund for den nuværendeprocedure for indsamling af vælgererklæringer, herunder sikre, at der indgår en eftertænksomhedsperiode iprocessen for afgivelse af en vælgererklæring til støtte for et parti, der ønsker at blive opstillingsberettiget tilfolketingsvalg eller Europa-Parlamentsvalg. Partierne er enige om, at digitaliseringen skal ske på grundlag afden i bilag 1 beskrevne model.Partierne er ligeledes enige om, at den endelige partianmeldelse skal ske gennem det digitale system, samtat anmeldelsen af et parti fremover skal være gyldig frem til næste folketingsvalg, dog i mindst 18 månederfra anmeldelsens dato i stedet for som i dag i 1 år.

Partierne er endvidere enige om, at det ved en digitalisering af proceduren for indsamling afvælgererklæringer vil være nødvendigt at tilgodese vælgere, som ikke har mulighed for at anvende et digitaltsystem. Denne gruppe af vælgere skal fortsat have mulighed for ved indlevering af en fysisk vælgererklæringat støtte et parti, som ønsker at blive opstillingsberettiget til folketingsvalg eller Europa-Parlamentsvalg.Partierne er endelig enige om, at der skal arbejdes for, at den digitale procedure for indsamling afvælgererklæringer kan træde i kraft den 1. januar 2015. Forslag til lov om ændring af lov om valg tilFolketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet fremsættes derfor primo 2014.”3. Gældende regler for indsamling af vælgererklæringerDe gældende regler om indsamling af vælgererklæringer til brug for anmeldelse af nye partier, der ønsker atdeltage i folketingsvalg henholdsvis Europa-Parlamentsvalg, findes i § 12 i folketingsvalgloven henholdsvis §11 i Europa-Parlamentsvalgloven.Det følger af valglovgivningen, at nye partier, der ønsker at stille op til folketingsvalg eller Europa-Parlamentsvalg, til brug for anmeldelse af det nye parti skal indsamle et antal vælgererklæringer. Antallet afvælgererklæringer skal ved folketingsvalg henholdsvis Europa-Parlamentsvalg mindst svare til 1/175henholdsvis 2 pct. af samtlige gyldige stemmer ved det sidst afholdte folketingsvalg, jf. folketingsvalglovens§ 12, stk. 1, og Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 1. Der er for tiden tale om 20.260 vælgererklæringerved anmeldelse af opstilling til folketingsvalg og 70.908 vælgererklæringer ved anmeldelse til Europa-Parlamentsvalg. Anmeldelsen skal ved folketingsvalg ske senest kl. 12 femten dage før valgdagen og vedEuropa-Parlamentsvalg ske senest kl. 12 otte uger før valgdagen.Vælgererklæringerne skal afgives på en formular, der forinden skal godkendes af det valgnævn, som ernedsat af økonomi- og indenrigsministeren i henhold til folketingsvalglovens § 17, jf. folketingsvalglovens §12, stk. 2, og Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 2. Valgnævnet afgør i forbindelse med godkendelse afformularen, om partiets navn kan godkendes. Afgørelse af, om navnet for et nyt parti kan godkendes, træffesefter reglerne i folketingsvalglovens § 13, stk. 1 og 2, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 12.I praksis anvendes alene den standardvælgererklæring, som Økonomi- og Indenrigsministeriet harudarbejdet, med den ændring, der består i en tilføjelse af partiets navn.Godkendelsen af formularen og partinavnet gælder i tre år med mulighed for, at partiet kan ansøge omforlængelse af godkendelsen for et år. Forlængelse kan ske, hvis der er grund til at antage, at der inden fordenne periode vil blive foretaget partianmeldelse. Forlængelse kan i særlige tilfælde ske flere gange. Derhenvises til folketingsvalglovens § 12, stk. 2 og 3, samt Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 2 og 3.I tilfælde, hvor et nyt parti ikke anmeldes for økonomi- og indenrigsministeren inden for den periode, hvorgodkendelsen af formularen til vælgererklæring og en eventuel forlængelse af godkendelsen gælder, kanden, der tidligere har fået formularen til vælgererklæring godkendt, tidligst indgive ansøgning omgodkendelse af en formular med samme partinavn, når der er forløbet et år, efter at den tidligeregodkendelse er udløbet. Der gælder dog en undtagelse til dette i tilfælde, hvor andre ikke kan få godkendtpartinavnet, fordi det er omfattet af reglerne i folketingsvalglovens § 13, stk. 1, nr. 2 og 5, og stk. 2. Dissebestemmelser giver en særlig beskyttelse, når der er tale om et navn, som er navnet for et parti, der harværet opstillingsberettiget til folketingsvalg eller Europa-Parlamentsvalg, eller når det ved endelig dom erfastslået eller der i øvrigt er grund til at antage, at der er eneret til navnet. Der henvises tilfolketingsvalglovens § 12, stk. 4, samt Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 4.En vælgererklæring skal for at være gyldig være udfyldt med vælgerens navn, CPR-nummer og bopæl samtvære underskrevet og dateret af vælgeren personligt. Efter at vælgeren har udfyldt og underskrevetvælgererklæringen, skal den sendes til attestation hos den kommune, hvor vælgeren opfylder betingelsernefor at blive optaget på valglisten (bopælskommunen). Ved attestationen bekræftes det, at vælgeren opfylder

betingelserne for valgret til Folketinget henholdsvis Europa-Parlamentet. For vælgere, der alene har valgretefter Europa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, nr. 2 (danske statsborgere med bopæl i et andet EU-land),påføres attestation dog af vedkommende danske repræsentation i det land, hvori de pågældende har bopæl.Er vælgeren død efter afgivelse af vælgererklæringen, kan attestation ikke meddeles. Der henvises tilfolketingsvalglovens § 12, stk. 5, samt Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 5.For så vidt angår vælgererklæringer afgivet til støtte for partier, der ønsker at stille op til folketingsvalg, skalkommunen efter attestationen sende erklæringen til vælgeren, som herefter skal videresendevælgererklæringen til partiet, såfremt vælgeren fortsat ønsker at deltage i anmeldelsen af det pågældendeparti, jf. folketingsvalglovens § 12, stk. 6. Vælgererklæringer afgivet til støtte for et parti, der ønsker atdeltage i Europa-Parlamentsvalg, sendes efter attestation til partiet. Partierne skal herefter opbevare deattesterede vælgererklæringer, indtil partiet anmeldes.Ved anmeldelsen af et nyt parti, der ønsker at deltage i folketingsvalg henholdsvis Europa-Parlamentsvalg,overgives vælgererklæringerne til økonomi- og indenrigsministeren, hvorefter Økonomi- ogIndenrigsministeriet kontrollerer vælgererklæringernes antal og gyldighed. For så vidt angår anmeldelse tilfolketingsvalg medregnes en vælgererklæring ikke, hvis den er afgivet 18 måneder eller mere føranmeldelsen af partiet, mens en vælgererklæring afgivet til støtte for et parti, der ønsker at deltage i Europa-Parlamentsvalg, ikke medregnes, hvis den er afgivet et år eller mere før anmeldelsen af partiet. Der henvisestil folketingsvalglovens § 12, stk. 7, nr. 1, og Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 6, nr. 1.For såvel folketingsvalg som Europa-Parlamentsvalg medregnes en vælgererklæring endvidere ikke, hvisden er afgivet af en vælger, der allerede har afgivet erklæring for et andet parti, der er anmeldt for økonomi-og indenrigsministeren til deltagelse i det pågældende valg. Der henvises til folketingsvalglovens § 12, stk. 7,nr. 2, og Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 6, nr. 2. En vælger kan dermed kun deltage i anmeldelsenaf ét parti ad gangen.En vælger bliver således bundet af sin vælgererklæring ved et partis anmeldelse i den forstand, atvælgererklæring afgivet til fordel for et andet parti ikke kan medregnes ved sidstnævnte partis anmeldelse,såfremt partiet anmeldes efter det første parti. Dette gælder uanset, hvilket parti vælgeren først har afgiveterklæring til støtte for. Indgiver et parti, der ønsker at deltage i folketingsvalg, ikke anmeldelse inden for 18måneder efter vælgerens afgivelse af erklæringen, kan vælgeren dog afgive erklæring til støtte for et andetparti, idet den først afgivne vælgererklæring ikke længere er gyldig. Vælgere, der har afgivet en erklæring tilstøtte for et parti, der ønsker at deltage i Europa-Parlamentsvalg, kan tilsvarende afgive vælgererklæring tilstøtte for et andet parti efter et år.Anmeldelse af et nyt parti til deltagelse i folketingsvalg er gyldig indtil afholdelse af førstkommendefolketingsvalg, dog mindst 1 år fra anmeldelsesdatoen, jf. folketingsvalglovens § 12, stk. 8, mens anmeldelseaf et nyt parti til deltagelse i Europa-Parlamentsvalg er gyldig indtil afholdelse af førstkommende Europa-Parlamentsvalg, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 7.Vælgererklæringerne opbevares af økonomi- og indenrigsministeren så længe anmeldelsen af partietgælder, hvorefter de tilintetgøres, jf. folketingsvalglovens § 12, stk. 9, og Europa-Parlamentsvalglovens § 11,stk. 8.4. Lovforslagets indhold4.1 Grundlæggende principper for indsamling af vælgererklæringer fastholdesRegeringen og de øvrige partier i Folketinget er enige om at digitalisere proceduren for indsamling afvælgererklæringer. Det foreslås derfor at ændre reglerne for indsamling af vælgererklæringer, så der gives

hjemmel til, at økonomi- og indenrigsministeren kan fastsætte regler om indsamlingen af vælgererklæringer,herunder at dette skal ske via et digitalt system, som stilles til rådighed af økonomi- og indenrigsministeren.Ændringen af reglerne indebærer ikke en ændring af de grundlæggende principper, der ligger bag degældende regler på området.Valgnævnet skal derfor fortsat godkende et nyt partis navn i overensstemmelse med de gældende reglerherom. Der foreslås ingen ændringer i reglerne for, hvornår et partinavn ikke kan godkendes, eller hvorlænge en godkendelse af et partinavn gælder.Efter de gældende regler fastslås identiteten af en vælger, som underskriver en vælgererklæring, vedoplysning om vælgerens personnummer, ligesom der også stilles krav om vælgerens egenhændigeunderskrift på erklæringen. Det skal fremadrettet fortsat være et krav, at identiteten af en vælger, som afgiveren vælgererklæring, kan fastslås, idet der som udgangspunkt ved anvendelse af et digitalt system ikke vilvære behov for, at vælgeren opgiver sit personnummer ved afgivelse af en vælgererklæring.Det skal endvidere fortsat være et krav, at en vælger, som afgiver en vælgererklæring, skal opfyldebetingelserne for valgret til Folketinget henholdsvis Europa-Parlamentet.Lovforslaget indebærer ikke ændringer i det antal vælgererklæringer, der kræves for, at et nyt parti kan bliveopstillingsberettiget til folketingsvalg eller Europa-Parlamentsvalg, eller i fristerne for anmeldelse af et nytparti til folketingsvalg eller Europa-Parlamentsvalg, jfr. herom under afsnit 3 om gældende ret. Når et nytparti har indsamlet et antal vælgererklæringer, der mindst svarer til 1/175 henholdsvis 2 pct. af samtligegyldige stemmer ved det sidste afholdte folketingsvalg, kan partiet følgelig anmeldes for økonomi- ogindenrigsministeren til deltagelse i valg til Folketinget henholdsvis Europa-Parlamentet. Anmeldelsen skalved folketingsvalg ske senest kl. 12 femten dage før valgdagen og ved Europa-Parlamentsvalg ske senestkl. 12 otte uger før valgdagen.4.2 Nye regler for indsamling uafhængigt af en digitalisering4.2.1Krav om brug af standardformular til vælgererklæringDet foreslås, at økonomi- og indenrigsministeren skal kunne fastsætte regler om, at der fremover skal værepligt til at anvende en standardformular til indsamling af vælgererklæringer, som bliver udarbejdet afministeriet. Valgnævnet skal derfor ikke længere godkende en formular til vælgererklæringer for det enkelteparti. Det bemærkes herved, at nye partier også i dag i praksis anvender en af Økonomi- ogIndenrigsministeriet udarbejdet standardvælgererklæring, jf. herom under afsnit 3 om gældende ret.4.2.2Nye regler for gyldigheden af vælgererklæringer

Det foreslås, at reglen om, at en vælger kun kan deltage i anmeldelsen af ét parti ad gangen, fastholdes, dogsåledes, at vælgeren allerede ved erklæringens afgivelse bliver bundet heraf og ikke først, når et partianmeldes, som det er tilfældet i dag. På den måde opnår partierne større sikkerhed for, at indsamledevælgererklæringer reelt er gyldige ved partiets anmeldelse. Dog indføres der mulighed for, at en vælger kantrække en afgivet erklæring tilbage frem til anmeldelsestidspunktet. Da vælgererklæringen fremover vil værebindende fra underskriftstidspunktet, og da der ved brug af et digitalt system kan ske en umiddelbar ogeffektiv kontrol af, om vælgeren allerede har underskrevet en vælgererklæring til støtte for et andet parti,findes det hensigtsmæssigt samtidig at indføre mulighed for, at vælgeren kan trække en allerede afgivetvælgererklæring tilbage frem til anmeldelsestidspunktet. Der henvises endvidere til afsnit 4.9.2.4.Det foreslås endvidere, at en vælgererklæring mister sin gyldighed, såfremt den er afgivet 18 måneder ellermere før anmeldelsen af det parti, som erklæringen er afgivet til støtte for. For så vidt angår anmeldelse tilfolketingsvalg medregnes en vælgererklæring ikke i dag, hvis den er afgivet 18 måneder eller mere føranmeldelsen af partiet, mens en vælgererklæring afgivet til støtte for et parti, der ønsker at deltage i Europa-

Det foreslås som noget nyt, at vælgererklæringer, der er indsamlet med henblik på anmeldelse af et nyt parti,der ønsker at deltage i folketingsvalg eller Europa-Parlamentsvalg, ikke anvendes til andet formål. Hervedgives en bedre beskyttelse end efter persondatalovens regler. Der henvises til afsnit 4.9.2.3.4.3 Etablering af et digitalt system til indsamling af vælgererklæringerDet digitale system, som lovforslaget giver mulighed for at etablere, er endnu ikke udviklet. Der skal eftervedtagelsen af lovforslaget afholdes et udbud, hvor de detaljerede krav der stilles til et digitalt system tilindsamling af vælgererklæringer vil blive fastslået. Lovforslaget beskriver derfor overordnet de krav ogprocedurer, som uanset valg af system skal overholdes. Økonomi- og indenrigsministeren fastsætterefterfølgende ved bekendtgørelse nærmere regler om udformning og indsamling af vælgererklæringer fornye partier.Nedenfor er i afsnit 4.4. gennemgået de overordnede principper, der skal gælde for fastsættelsen af krav tilog regler om et digitalt system.Der henvises endvidere til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 6, ad forslaget tilfolketingsvalglovens § 12, stk. 10 og 11, og til § 2, nr. 6, ad forslaget til Europa-Parlamentsvalglovens § 11,stk. 10 og 11.4.4 Principper for et digitalt system til indsamling af vælgererklæringer4.4.1Støttetilkendegivelse fra vælgeren til partietFørste led i indsamlingen af vælgererklæringer ved brug af et digitalt system skal bestå i, at et nyt partimodtager en tilkendegivelse fra en vælger om, at vælgeren ønsker at støtte, at det pågældende parti bliveropstillingsberettiget. Støttetilkendegivelsen skal bestå i vælgerens udlevering af relevanteidentifikationsoplysninger, f.eks. til en repræsentant fra partiet eller via partiets hjemmeside. Det vil afhængeaf den nærmere udformning af det digitale system, hvilke oplysninger vælgeren udleverer, menoplysningerne kan f.eks. bestå i vælgerens navn, adresse og e-mail-adresse. Som udgangspunkt vilvælgeren ikke skulle udlevere sit personnummer. Det bemærkes dog, at det kan blive nødvendigt, atvælgere, der ikke selv kan afgive en elektronisk vælgererklæring, f.eks. fordi vælgeren ikke har en digital

Vælgerens afgivelse af de ovenfor nævnte identifikationsoplysninger i forbindelse med den indledendestøttetilkendegivelse til det nye parti skal danne grundlag for, at vælgeren gives mulighed for ved anvendelseaf digital signatur at afgive en elektronisk vælgererklæring i det digitale system. Ved digital signatur skalforstås en digital signatur, som er godkendt af den offentlige sektor, eksempelvis NemID.Det skal være tydeligt for vælgeren, hvilket parti vedkommende afgiver erklæring til støtte for. Vælgeren skaldesuden gives oplysninger om perioden for vælgererklæringens gyldighed, se nærmere herom i afsnit 4.4.5.Vælgeren skal, som det er tilfældet med den nuværende procedure, have lejlighed til eftertanke i forbindelsemed afgivelse af en vælgererklæring. Der skal derfor forløbe en periode mellem vælgerens indledendetilkendegivelse om at ville støtte et parti og vælgerens mulighed for den endelige afgivelse af en elektroniskvælgererklæring. Det er hensigten, at denne eftertænksomhedsperiode fastsættes til en uge.4.4.3Kontrol af vælgererklæringen

Ved vælgerens digitale underskrift af erklæringen skal der ske en kontrol af, at vælgeren opfylder denedenfor beskrevne betingelser for at kunne afgive en vælgererklæring. Opfylder vælgeren betingelserne, ervælgererklæringen herefter endelig og vil indgå i antallet af indsamlede vælgererklæringer til brug foranmeldelse af det nye parti.4.4.3.1 ValgretDet er en betingelse for at underskrive en vælgererklæring, at den underskrivende vælger har valgret. Detdigitale system skal derfor i forbindelse med vælgerens underskrift af erklæringen kunne indhente denødvendige oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR) til at kontrollere, at denne betingelse er opfyldt.Betingelserne for valgret til Folketinget fremgår af § 1 i folketingsvalgloven, mens betingelserne for valgret tilEuropa-Parlamentet af § 3 i Europa-Parlamentsvalgloven.Vælgere, som er bosat i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, og som ønsker at afgive envælgererklæring til brug for anmeldelse af et nyt parti, der ønsker at deltage i valg til Europa-Parlamentet,skal anvende en alternativ procedure. Dette skyldes, at disse vælgere ikke er registreret i Det CentralePersonregister (CPR), og den fornødne kontrol af, om betingelserne for valgret er opfyldt, kan derfor ikkeforetages. Se nærmere herom i afsnit 4.5.2.4.4.3.2 Afgivelse af mere end én vælgererklæringEn vælger kan alene afgive vælgererklæring for ét parti ad gangen, og det digitale system skal derfor kunnekontrollere, at vælgeren ikke tidligere har afgivet erklæring for et andet parti, der endnu ikke er anmeldt overfor økonomi- og indenrigsministeren. Har en vælger allerede afgivet en vælgererklæring, som fortsat ergyldig, skal det digitale system ikke give vælgeren mulighed for at afgive endnu en erklæring. Se nærmereom vælgererklæringers gyldighed i afsnit 4.4.5.4.4.3.3 Tilbagemelding, hvis erklæring ikke kan afgivesSåfremt vælgeren ikke har valgret eller allerede har afgivet en vælgererklæring til støtte for et andet parti, derendnu ikke er anmeldt, skal det digitale system kunne give vælgeren oplysning om, at vælgererklæringenikke kan afgives samt årsagen hertil. I tilfælde, hvor vælgeren allerede har afgivet en vælgererklæring for et

Når et nyt parti har indsamlet et antal vælgererklæringer, der mindst svarer til 1/175 henholdsvis 2 pct. afsamtlige gyldige stemmer ved det sidste afholdte folketingsvalg, kan partiet anmeldes for økonomi- ogindenrigsministeren til deltagelse i valg til Folketinget henholdsvis Europa-Parlamentet. Anmeldelsen skalske via det digitale system.Anmeldelse af et nyt parti til deltagelse i folketingsvalg henholdsvis Europa-Parlamentsvalg skal fortsat skeved en aktiv handling fra partiets side. Der skal således ikke automatisk ske anmeldelse af partiet, når detnødvendige antal vælgererklæringer til anmeldelse er opnået.Det digitale system har allerede i forbindelse med vælgerens elektroniske afgivelse af vælgererklæringkontrolleret, at vælgeren har valgret og opfylder de øvrige betingelser i lovgivningen for at afgivevælgererklæring for det pågældende parti. Det digitale system foretager endvidere en løbende optælling af,hvor mange gyldige vælgererklæringer partiet har indsamlet. Økonomi- og Indenrigsministeriet skal såledesved digital modtagelse af indsamlede vælgererklæringer ikke længere foretage disse kontroller ogoptællinger.4.4.7Opbevaring og tilintetgørelse af vælgererklæringer

Der vil ved etablering af et digitalt system blive taget højde for, at vælgere, der ikke kan deltage i enindsamling af vælgererklæringer ved anvendelse af et digitalt system kan deltage i et partis indsamling afvælgererklæringer på anden vis. En sådan alternativ procedure vil bl.a. omfatte, vælgere, der ikke har en e-mail-adresse eller digital signatur eller i øvrigt ikke har mulighed for at anvende en sådan. Proceduren herforvil blive søgt tilrettelagt således, at vælgeren kan fremsende eller aflevere en fysisk vælgererklæring tilpartiet. I disse tilfælde kan det efter omstændighederne blive nødvendigt for de pågældende vælgere atafgive deres personnummer til partiet i forbindelse med afgivelse af den fysiske vælgererklæring, da denpågældende vælger ikke kan identificeres ved brug af digital signatur.Økonomi- og indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om fritagelse fra anvendelse af et digitaltsystem til indsamling af vælgererklæringer samt om udformning af en alternativ procedure til indsamling afvælgererklæringer fra disse vælgere.4.5.2Alternativ procedure for EU-bosatte danskere

Vælgere, der har fast bopæl i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, og som har valgret tilEuropa-Parlamentsvalget i Danmark efter Europa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, nr. 3, vil ikke kunneafgive vælgererklæring ved brug af et digitalt system. Dette skyldes, at disse vælgere ikke erbopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR). Dermed kan de nødvendige oplysninger til kontrol af,om vælgeren ved erklæringens afgivelse opfylder betingelserne for valgret, ikke indhentes i Det CentralePersonregister (CPR), som det er beskrevet i afsnit 4.4.3.1.Disse vælgere skal derfor have mulighed for at afgive vælgererklæring ved en alternativ procedure.Proceduren herfor vil blive søgt tilrettelagt således, at vælgeren kan fremsende eller aflevere en fysiskvælgererklæring, som ikke skal indtastes i det digitale system. Økonomi- og indenrigsministeren fastsætternærmere regler herom.4.6 Procedure i tilfælde, hvor der ikke findes et funktionsdygtigt digitalt systemSom tidligere beskrevet er det med lovforslaget hensigten at etablere et digitalt system til brug for indsamlingaf vælgererklæringer. Der skal imidlertid tages højde for de tilfælde, hvor et digitalt system ikke kananvendes, f.eks. ved forsinkelse i forbindelse med udvikling og etablering af det digitale system, nedbrud isystemet eller andre tilfælde, hvor systemet ikke er tilgængeligt.Lovforslaget giver derfor hjemmel til, at økonomi- og indenrigsministeren ved bekendtgørelse kan fastsætteregler om en manuel procedure for indsamling af vælgererklæringer i de tilfælde, hvor et digitalt system ikkeer tilgængeligt som følge af forsinkelse.Der henvises til de specielle bemærkninger til § 1, nr. 6, ad forslaget til folketingsvalglovens § 12, stk. 10, ogtil § 2, nr. 6, ad forslaget til Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 10.4.7 Evaluering af et digitalt system til indsamling af vælgererklæringerDer skal tre år efter iværksættelsen af et digitalt system til indsamling af vælgererklæringer foretages enevaluering af systemet, herunder en vurdering af, om det digitale system har haft den ønskede virkning påpartiernes mulighed for at blive opstillingsberettigede til valg til Folketinget eller Europa-Parlamentet, samtom systemet giver anledning til problemer eller misbrug af nogen art. Folketingets partier informeres omresultatet af evalueringen.

4.8 Overgangsløsning for igangværende indsamlinger af vælgererklæringerVed indførelse af et digitalt system til indsamling af vælgererklæringer skal der tages højde for, at der på detgivne tidspunkt vil være partier, som har igangværende indsamlinger af vælgererklæringer, og som derfordels ligger inde med et antal attesterede vælgererklæringer, dels har indsamlet et antal vælgererklæringer,som enten befinder sig hos kommunerne med henblik på attestation eller hos vælgere, som har modtagetdisse retur fra en kommune i attesteret tilstand med henblik på fremsendelse til partiet. Det vil derfor værenødvendigt at etablere en overgangsløsning for disse partier, som sikrer, at de allerede indsamledevælgererklæringer kan medregnes i en digital indsamling, også selv om partiet modtager disse i attesterettilstand fra vælgerne efter lovens ikrafttrædelse. Økonomi- og indenrigsministeren skal derfor vedbekendtgørelse kunne fastsætte nærmere regler, der sikrer, at allerede indsamlede fysiskevælgererklæringer inden for en rimelig periode på f.eks. seks måneder kan overføres til det digitale system.Det er hensigtsmæssigt, at der fastsættes regler herom i en bekendtgørelse, da den præciseovergangsløsning kan afhænge af indretningen af det digitale system.4.9 Persondataretlige aspekterDen behandling af personoplysninger, som vil finde sted i medfør af lovforslaget og de regler, der udstedes imedfør af lovforslaget, sker med en enkelt undtagelse inden for rammerne af lov om behandling afpersonoplysninger (persondataloven, lov nr. 429 af 31. maj 2000 med senere ændringer), som bygger pådatabeskyttelsesdirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 ombeskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling afsådanne oplysninger). Om fravigelse af persondatalovens regler henvises til afsnit 4.9.2. nedenfor.4.9.1Dataansvar

Den dataansvarlige defineres i persondatalovens § 3, nr. 4, som den fysiske eller juridiske person, offentligemyndighed, institution eller ethvert andet organ, der alene eller sammen med andre afgør, til hvilket formålog med hvilke hjælpemidler der må foretages behandling af oplysninger.Det digitale system, som lovforslaget skal give mulighed for at etablere, ændrer ikke grundlæggende på,hvornår partierne (private foreninger) og offentlige myndigheder er ansvarlige for behandlingen afpersonoplysninger, men myndighedernes indbyrdes roller ændres. Som det fremgår ovenfor, attesteres deunderskrevne vælgererklæringer i dag af kommunerne. Denne opgave bortfalder, idet kontrollen af, omvælgeren opfylder betingelserne for afgivelse af vælgererklæringen, skal kunne udføres af det digitalesystem, som Økonomi- og Indenrigsministeriet stiller til rådighed. Endvidere mindskes omfanget afpersonoplysninger, som partierne er ansvarlige for, væsentligt, da partierne ikke længere vil skulle opbevarestørre samlinger af følsomme personoplysninger.Økonomi- og Indenrigsministeriet vil blive dataansvarligt for selve det digitale system, som ministeren kanbestemme skal anvendes ved indsamlingen af vælgererklæringer. Ministeriet bliver således ansvarligt forindretningen af og sikkerheden i systemet, herunder f.eks. tildelingen af brugerrettigheder til partierneskontaktpersoner, adgangskontrol i forbindelse med vælgerens og partiernes log-in i systemet og sikkerhedenved transmissionen af personoplysninger. Økonomi- og Indenrigsministeriet vil ligeledes blive dataansvarligtfor opslaget i CPR til kontrol af vælgerens valgret.Partierne vil blive dataansvarlige for den inddatering af oplysninger om vælgeren, som partierne skalforetage efter vælgerens indledningsvise støttetilkendegivelse. Partierne vil endvidere (fortsat) væredataansvarlige for modtagelsen og opbevaringen af fysiske vælgeerklæringer fra de vælgere, der ikke kananvende et digitalt system, jf. om denne procedure afsnit 4.5.De digitalt afgivne vælgererklæringer skal opbevares i det system, som Økonomi- og Indenrigsministeriet vilblive ansvarlig for, men partiet afgør selv, hvornår partiet vil anmelde sig over for økonomi- og

Persondatalovens § 5 indeholder en række grundlæggende krav om bl.a. saglighed og proportionalitet, somaltid skal være opfyldt i forbindelse med behandling af personoplysninger.En oplysning om, at en vælger støtter et parti, er en oplysning om vælgerens politiske tilhørsforhold, som eromfattet af behandlingsforbuddet i persondatalovens § 7, stk. 1. Dette gælder, uanset at vælgerens støtteikke nødvendigvis er et udtryk for, at vælgeren vil stemme på det pågældende parti til et kommende valg.4.9.2.1 Partiernes hjemmel til at behandle oplysningerBehandling af oplysninger om enkeltpersoners politiske tilhørsforhold kan bl.a. finde sted, hvis denregistrerede har givet sit udtrykkelige samtykke til behandlingen jf. persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 1.Partiernes hjemmel til at behandle oplysninger om en vælgers støtte til partiet er vælgerens samtykke, jf.persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 1. I forbindelse med vælgerens udlevering af sine oplysninger, f.eks. e-mailadresse til partiet skal partiet som dataansvarlig derfor sikre, at vælgeren har givet udtrykkeligt samtykketil, at partierne kan behandle oplysninger om vælgeren. Det kan f.eks. ske ved, at partiet anvender en særligblanket, der indeholder markering af et samtykke, eller på anden vis giver sikkerhed for, at partietsindsamling og videre behandling af vælgerens oplysninger er baseret på vælgerens udtrykkelige samtykke.Et samtykke kan både gives mundtligt og skriftligt, og partierne har efter persondatalovgivningenbevisbyrden for, at vælgeren har afgivet et samtykke, som opfylder persondatalovens krav.Partiernes hjemmel til at behandle oplysninger om vælgerens personnummer – hvilket alene bliver aktuelt forde vælgere, der ikke kan anvende et digitalt system – findes i persondatalovens § 11, stk. 2. Efter dennebestemmelse kan private dataansvarlige bl.a. behandle oplysninger om personnummer, hvis det følger af loveller bestemmelser fastsat i henhold til lov, eller den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke hertil.I forbindelse med vælgerens samtykke til behandling af oplysninger i medfør af persondatalovens § 7, stk. 2,nr. 1, jf. ovenfor, skal partiet sikre, at vælgeren også giver samtykke til partiets indsamling af vælgerenspersonnummer. Den efterfølgende behandling af oplysningerne hos partiet sker med hjemmel i de regler,som økonomi- og indenrigsministeren fastsætter efter folketingsvalgslovens § 12, stk. 10 og 11, og detilsvarende regler i Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 10 og 11.4.9.2.2 Økonomi- og Indenrigsministeriets hjemmel til at behandle oplysningerEfter persondatalovens § 7, stk. 8, må der for den offentlige forvaltning ikke føres edb-registre medoplysninger om politiske forhold, som ikke er offentligt tilgængelige.Det er nødvendigt at fravige persondatalovens § 7, stk. 8, for at muliggøre indsamlingen afvælgererklæringer ved anvendelse af et digitalt system, som Økonomi- og Indenrigsministeriet skal væreansvarligt for. Det skyldes, at et sådant system i persondatalovens forstand betragtes som et edb-register.Bestemmelsen i persondatalovens § 7, stk. 8, er ikke direktivbestemt, og det er derfor ikke nødvendigt atvurdere fravigelsen i forhold til databeskyttelsesdirektivet. Enhver fravigelse af persondataloven forudsætterdog, at der er særlige hensyn, som gør en fravigelse nødvendig.

Det er Økonomi- og Indenrigsministeriets vurdering, at en digitalisering og forenkling af proceduren forindsamling af vælgererklæringer for partier, der ønsker at blive opstillingsberettiget til folketingsvalg, er etvæsentligt led i at sikre vælgernes deltagelse i demokratiet. Den ændrede procedure skal gøre detadministrativt lettere og mindre omkostningskrævende at blive opstillingsberettiget og dermed i højere gradsikre, at de partier, der ønsker at opstille til folketingsvalg eller Europa-Parlamentsvalg og dermed deltageaktivt i demokratiet, også får mulighed for det, hvis der er den tilstrækkelige vælgermæssige opbakning. Deter Økonomi- og Indenrigsministeriets vurdering, at denne tungtvejende grund berettiger en fravigelse afpersondatalovens § 7, stk. 8.Økonomi- og Indenrigsministeriets hjemmel til at behandle oplysninger om vælgere, der underskriver envælgererklæring, herunder oplysninger om vælgerens politiske overbevisning (udelukkende i form afunderskrivelse af vælgererklæringen) og valgret, findes i folketingsvalglovens § 12, stk. 8, 10 og 11, somaffattet ved dette lovforslag og Europa-Parlamentsvalglovens tilsvarende regler i § 11, stk. 8, 10 og 11 samtde regler, som ministeren kan udstede i medfør heraf. Det er Økonomi- og Indenrigsministeriets vurdering, atden foreslåede hjemmel ligger inden for rammerne af databeskyttelsesdirektivets artikel 8, sompersondatalovens § 7 er en udmøntning af.For så vidt angår ministeriets behandling af oplysninger om vælgerens personnummer findes hjemlen ipersondatalovens § 11, stk. 1, hvorefter offentlige myndigheder kan behandle oplysninger ompersonnummer med henblik på en entydig identifikation eller som journalnummer. Behandling af vælgerenspersonnummer finder sted både i forbindelse med vælgerens log-in med digital signatur, f.eks. NemID, ogved kontrollen af vælgerens valgret i Det Centrale Personregister (CPR). Den angivne hjemmel omfatterogså ministeriets (systemets) opslag i Det Centrale Personregister (CPR) til kontrol af vælgerens valgret,hvilket indebærer behandling af oplysninger om vælgerens eventuelle fratagelse af den retlige handleevne,som fører til bortfald af valgretten.4.9.2.3 Forbud mod anden brug af oplysningernePersondatalovens § 10 giver hjemmel til behandling af følsomme personoplysninger med henblik på atudføre statistiske eller videnskabelige undersøgelser af væsentlig samfundsmæssig betydning.I medfør af den foreslåede affattelse af folketingsvalglovens § 12, stk. 9, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, foreslåsdet, at vælgererklæringer, der er indsamlet med henblik på anmeldelse af et nyt parti, der ønsker at deltage ifolketingsvalg, ikke må anvendes til andet formål. En tilsvarende ordning foreslås for Europa-Parlamentsvalg, jf. den foreslåede affattelse af Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 9, jf. lovforslagets §2, nr. 6. Dette indebærer bl.a., at oplysningerne ikke må anvendes eller videregives til forskning ellerstatistik, hverken af partierne, Økonomi- og Indenrigsministeriet eller eksterne forskere m.v. Oplysningernemå således ikke anvendes til f.eks. at afdække, fra hvilke dele af landet et bestemt parti har sinvælgermæssige opbakning. Dette skal bl.a. ses i lyset af, at et partis vælgererklæringer kun omfatter enmindre del (1/175) af de vælgere, der har valgret.Denne fravigelse af persondataloven giver vælgerne en bedre retsstilling, end hvad der følger afpersondatalovens regler. Da bestemmelsen i persondatalovens § 10 desuden ikke er direktivbestemt, giverfravigelsen efter Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse ikke anledning til principielle overvejelser.4.9.2.4 Vælgerens rettigheder i medfør af persondatalovenEfter reglerne i persondatalovens kapitel 8-10 har den registrerede en række rettigheder, som dendataansvarlige skal sikre bliver iagttaget (den dataansvarliges oplysningspligt og den registreredes ret til atfå indsigt og gøre indsigelse).

Såvel partierne som Økonomi- og Indenrigsministeriet skal iagttage disse regler på det stadie i forløbet, hvorpartierne hhv. ministeriet er dataansvarlig. Ministeriet vil sikre, at vælgeren i forbindelse med underskrivelsenaf vælgererklæringen i det digitale system får de nødvendige oplysninger herom.Hvad angår vælgerens ret til at gøre indsigelse m.v., jf. persondatalovens §§ 35, 37 og 38, bemærkes, atpartiernes behandling af oplysninger som nævnt er baseret på samtykke fra vælgeren. Hvis vælgerentilbagekalder sit samtykke over for partiet, skal partiet sikre, at oplysningerne om vælgeren bliver slettet.Partiet skal derfor slette de oplysninger om vælgeren, som partiet er i besiddelse af, og undlade at indtastedem i det digitale system. Hvis vælgeren på tidspunktet for tilbagekaldelse af samtykket har underskrevet envælgererklæring (vælgererklæringen fortrydes), skal vælgerens erklæring slettes, uanset om erklæringenfindes i det digitale system eller i papirform. Hvis vælgererklæringen indgår i en partianmeldelse, der alleredeer foretaget over for økonomi- og indenrigsministeren, kan erklæringen dog ikke slettes, da erklæringendermed har haft retsvirkninger, jf. den foreslåede affattelse af folketingsvalglovens § 12, stk. 6, og Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 6. I modsat fald ville godkendelsen af partiet skulle trækkes tilbage. Efterden foreslåede affattelse af folketingsvalglovens § 12, stk. 8, og Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 8,skal vælgererklæringer, der indgår i en partianmeldelse, tilintetgøres efter udløbet af godkendelsen afpartinavnet eller udløbet af partianmeldelsen.4.9.3Sikkerhed i det digitale system

Persondataloven og sikkerhedsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000 omsikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som behandles for den offentlige forvaltning)indeholder en række sikkerhedsregler, som den dataansvarlige skal iagttage i forbindelse med behandling afpersonoplysninger. Oplysningerne skal navnlig sikres mod at komme til uvedkommendes kendskab.Økonomi- og Indenrigsministeriet vil sikre, at der i forbindelse med udvikling og drift af det digitale system vilblive taget højde for disse regler, og ministeriet vil i den forbindelse gå i dialog med Datatilsynet for at sikreden mest hensigtsmæssige tilrettelæggelse af systemet.Ministeriet vil bl.a. sikre, at der sker den fornødne adgangskontrol i systemet, og at der anvendes sikreforbindelser (kryptering) til transmission af følsomme personoplysninger.Som nævnt skal de digitalt afgivne vælgererklæringer opbevares i det system, som Økonomi- ogIndenrigsministeriet vil blive ansvarlig for, men partierne afgør selv, hvornår de vil anmelde sig over forøkonomi- og indenrigsministeren og dermed formelt overdrage erklæringerne til ministeriet.Det er hverken teknisk muligt eller hensigtsmæssigt helt at afskære ministeriet – eller en databehandlerantaget af ministeriet – fra adgang til erklæringerne, som opbevares i det system, som ministeriet erdataansvarlig for. Ministeriets lovlige adgang til oplysningerne inden anmeldelse af partiet forudsætterimidlertid, at adgangen sker i forbindelse med opgaver, som påhviler ministeriet som dataansvarlig forsystemet, herunder systemvedligeholdelse, it-mæssig revision, teknisk bistand efter anmodning fra partiereller vælgere og lignende.Det bemærkes i den forbindelse, at vælgererklæringerne er bestemt til i sidste ende at komme til ministerietskendskab i forbindelse med anmeldelse af partiet, og at ministeriets eventuelle adgang til oplysningerne ikkeindebærer nogen øget risiko for misbrug af oplysningerne eller lignende.Efter reglerne i sikkerhedsbekendtgørelsens § 19 skal der endvidere foretages maskinel registrering(logning) af alle anvendelser af personoplysninger i det digitale system, som Økonomi- ogIndenrigsministeriet er dataansvarlig for.

Persondataloven indeholder endvidere regler om anmeldelse af behandlinger af personoplysninger tilDatatilsynet for såvel offentlige myndigheder som private virksomheder og foreninger. For privatedataansvarlige gælder endvidere i en række tilfælde et krav om egentlig tilladelse fra Datatilsynet.Økonomi- og Indenrigsministeriet vil sikre, at ministeriets aktuelle anmeldelse til Datatilsynet på valgområdettilrettes, i det omgang det er nødvendigt for at tage højde for den behandling af personoplysninger, der vilfinde sted i det digitale system.Det er partiernes eget ansvar at sikre, at de i fornødent omfang har indhentet Datatilsynets tilladelse tilbehandlingen af oplysninger om vælgere. Det vil i praksis omfatte behandlingen af oplysninger om devælgere, der ikke også er medlemmer af partiet.5. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeLovforslaget har økonomiske og administrative konsekvenser for staten, idet et digitalt system til indsamlingaf vælgererklæringer som beskrevet skal stilles til rådighed af økonomi- og indenrigsministeren. Staten skalsåledes afholde omkostninger til etablering, drift og vedligeholdelse af et digitalt system. Endvidere vil statenskulle afholde udgifter til it-faglig og anden ekspertbistand til forberedelse og gennemførelse af et udbud omet digitalt system til indsamling af vælgererklæringer.På baggrund af Økonomi- og Indenrigsministeriets undersøgelse af mulighederne for en digitalisering afproceduren for indsamlingen af vælgererklæringer estimeres det, at etableringsomkostningerne til et digitaltsystem vil udgøre ca. 5,2 mio. kr. For så vidt angår driftsomkostninger vurderes de til ca. 1,9 mio. kr. årligt.Statens udgifter afholdes inden for Økonomi- og Indenrigsministeriets ramme.Indførelse af et digitalt system vil medføre, at Økonomi- og Indenrigsministeriet ikke længere skal udføre enmanuel kontrol af de fysiske vælgererklæringer, som skal følge med en anmeldelse af et nyt parti. Denadministrative besparelse i Økonomi- og Indenrigsministeriets departement må anses som værendeubetydelig.Indførelse af et digitalt system vil desuden medføre, at kommunerne ikke længere skal varetage kontrol ogattestation af et større antal vælgererklæringer. Dette vil medføre en administrativ og økonomisk lettelse forkommunerne, som skønnes at beløbe sig til mellem 1,5 og 2 mio. kr. årligt.6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetLovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

7. Administrative konsekvenser for borgerneIndførelse af et digitalt system medfører en administrativ lettelse for langt de fleste af de berørte borgere(dvs. partistiftere og vælgere, der ønsker at deltage i anmeldelsen af et nyt parti), idet hverken partier ellervælgere skal udføre de manuelle procedurer, som er forbundet med den nuværende procedure.Med et digitalt system skal vælgererklæringerne ikke længere fysisk sendes frem og tilbage mellempartierne, kommunerne og vælgerne. Dette er et led i den nuværende procedure, som navnlig er årsag til, atproceduren opleves som administrativt tung.Et digitalt system til indsamling af vælgererklæringer vil derfor medføre en væsentlig administrativ lettelse forpartierne og må antages at gøre det nemmere for nye partier at blive opstillingsberettiget til valg tilFolketinget og Europa-Parlamentet, idet partierne vil skulle anvende langt færre ressourcer på at indsamledet fornødne antal vælgererklæringer. Endvidere vil nye partier som udgangspunkt ikke længere skulleanmode om og opbevare vælgernes personnumre, hvilket ligeledes må anses for en administrativ lettelse.For de mange vælgere, som er it-vante, vurderes et digitalt system til indsamling af vælgererklæringerligeledes at udgøre en administrativ lettelse. For vælgere, som ikke kan anvende et digitalt system, vil derblive stillet en alternativ procedure til rådighed, men det forventes, at forslaget også for disse borgere vilindebære en administrativ lettelse, idet kommunerne under alle omstændigheder ikke vil indgå i procedurenfor kontrol og attestation af vælgererklæringerne.8. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.9. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.10. Hørte myndigheder og organisationerEt udkast til lovforslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, BDO KommunernesRevision A/S, Danmarks Statistik, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Blindesamfund, Dansk Erhverv,Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Handicapforbund, Dansk Industri, Dansk Ungdoms Fællesråd,Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Danske Ældreråd, Datatilsynet, DESA DanskErhvervssammenslutning, Det Centrale Handicapråd, Digitaliseringsstyrelsen, DI – ITEK, DIT – Dansk IT,Forbrugerrådet, FSR – Danske Revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Institutfor Menneskerettigheder, IT-politisk forening, ITU/Demtech, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,Københavns Universitet (Datalogisk Institut og Institut for Statskundskab), Landsforeningen Ældresagen,Landsorganisationen i Danmark (LO), Netværket af Ungdomsråd, Prosa, Rådet for Digital Sikkerhed, Rådetfor Etniske Minoriteter, SKAF, Teknologirådet, Valgnævnet, Ældremobiliseringen, Ældresagen og AarhusUniversitet (Institut for Datalogi og Institut for Statskundskab).

Til nr. 1Det foreslås fastsat i folketingsvalglovens § 12, stk. 2, 1. pkt., at Valgnævnet fremover alene skal godkendenavnet for et nyt parti, der ønsker at deltage i folketingsvalg. Valgnævnet skal således ikke længeregodkende den formular, som en vælgererklæring skal afgives på. I praksis anvendes på nuværendetidspunkt alene den standardvælgererklæring, som Økonomi- og Indenrigsministeriet har udarbejdet, medden ændring, der består i en tilføjelse af partiets navn.Med den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 6, (folketingsvalglovens § 12, stk.10) kan økonomi- og indenrigsministeren fastsætte regler om udformning af vælgererklæringer.Bemyndigelsen forventes udnyttet til at fastsætte krav om, at der skal anvendes en standardformular tilvælgererklæringer. Som følge af fastsættelsen af regler om en standardformular til vælgererklæringer skalValgnævnet ikke længere godkende en formular til vælgererklæringer for det enkelte parti. Henvisninger tilValgnævnets godkendelse af en formular til vælgererklæringer udgår derfor i folketingsvalglovens § 12, stk.2, 1.-4. pkt. samt § 12, stk. 2, 5. pkt., stk. 3, 1. pkt., og stk. 4, 1. pkt., jf. tillige forslagets § 1, nr. 2-4.Bestemmelsen indebærer ikke en ændring af reglerne for, hvornår navnet for et nyt parti ikke kangodkendes, jf. folketingsvalglovens § 13.Det tydeliggøres med den foreslåede affattelse af folketingsvalglovens § 12, stk. 2, 1. pkt., at Valgnævnetsgodkendelse af navnet for et nyt parti navn skal foreligge, inden partiet påbegynder indsamlingen afvælgererklæringer efter folketingsvalglovens § 12, stk. 1, 2. pkt. Vælgererklæringer, som er indsamlet, indenValgnævnets godkendelse foreligger, vil ikke skulle medregnes i opgørelsen af antallet af gyldigevælgererklæringer, et parti skal indsamle efter folketingsvalglovens § 12, stk. 1, 2. pkt. for at bliveopstillingsberettiget til folketingsvalg. Dette gælder, uanset om vælgererklæringen er indsamlet på en afministeriet godkendt standardvælgererklæring, og uanset det partinavn, vælgererklæringerne er indsamlet til,efterfølgende godkendes.Med den foreslåede affattelse af folketingsvalglovens § 12, stk. 2, 2. pkt., fastsættes det ligesom efter dengældende bestemmelse i § 12, stk. 2, 2. pkt., at Valgnævnets godkendelse af navnet for et nyt parti, derønsker at deltage i folketingsvalg, gælder i tre år regnet fra godkendelsens dato.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 6, vedr. forslaget til folketingsvalglovens §12, stk. 10, nedenfor, samt til afsnit 4.2.1 i de almindelige bemærkninger.Der henvises vedrørende indholdet af den gældende bestemmelse i folketingsvalglovens § 12, stk. 2, 1.–4.pkt., til afsnit 3 i de almindelige bemærkninger samt til bemærkningerne til det lovforslag, der lå til grund forlov nr. 222 af 8. april 2008, jf. L18 A, FT 2007-08 (2. samling), Tillæg A, 656, 665 f., 671 f.

Til nr. 5Der er tale om en ny affattelse af den gældende bestemmelse i § 12, stk. 4, 2. pkt. Der er ikke tale om enindholdsmæssig ændring, men alene en redaktionel ændring af bestemmelsen.Det tydeliggøres med ændringen, at den, der har fået partiets navn godkendt – uanset, at der ikke er forløbetet år efter udløbet af Valgnævnets tidligere godkendelse, jf. bestemmelsen i § 12, stk. 4, 1. pkt. – kan indgiveansøgning om godkendelse af samme partinavn, hvis andre efter reglerne i folketingsvalglovens § 13, stk. 1,nr. 2 og 5, og stk. 2, ikke kan få godkendt partinavnet. Uanset at der ikke er forløbet et år efter udløbet afValgnævnets tidligere godkendelse, kan navnet på et parti, der tidligere har været opstillingsberettiget tilfolketingsvalg, således godkendes, medmindre der er forløbet fem valgperioder, siden partiet sidst deltog ifolketingsvalg, jf. folketingsvalglovens § 13, stk. 1, nr. 2. Tilsvarende kan navnet på et parti, der tidligere harhaft ret til at deltage i Europa-Parlamentsvalg, godkendes før udløbet af et-årsperioden efter Valgnævnetstidligere godkendelse, medmindre der er forløbet mindst fire valgperioder, siden partiet sidst deltog i Europa-Parlamentsvalg, jf. folketingsvalglovens § 13, stk. 1, nr. 5. Endvidere kan navnet på et nyt parti godkendesfør udløbet af et-årsperioden efter Valgnævnets tidligere godkendelse, såfremt det ved endelig dom erfastslået eller der i øvrigt er grund til at antage, at vedkommende på andet grundlag end reglerne i stk. 1 hareneret til navnet, eller såfremt indehaveren af eneretten har samtykket i partiets brug af navnet, jf.folketingsvalglovens § 13, stk. 2.Bestemmelsen indebærer ikke en ændring af reglerne for, hvornår andre ikke kan få godkendt navnet for etnyt parti, jf. folketingsvalglovens § 13.Der henvises vedrørende indholdet af den gældende bestemmelse i folketingsvalglovens § 12, stk. 4, 2. pkt.,til afsnit 3 i de almindelige bemærkninger samt til bemærkningerne til det lovforslag, der lå til grund for lov nr.222 af 8. april 2008, jf. L18 A, FT 2007-08 (2. samling), Tillæg A, 656, 667, 675.Til nr. 6Til § 12, stk. 5Det gældende krav om, at en vælger på tidspunktet for erklæringens afgivelse skal have valgret tilFolketinget for at kunne afgive en vælgererklæring, foreslås med affattelsen af folketingsvalglovens § 12, stk.5, opretholdt. Der er således tale om videreførelse af den gældende bestemmelse i folketingsvalglovens §12, stk. 5, 2. pkt., hvoraf det følger, at en vælger, som afgiver en vælgererklæring til brug for anmeldelsen afet nyt parti, der ønsker at stille op til folketingsvalg, skal opfylde betingelserne for valgret til Folketinget påtidspunktet for erklæringens afgivelse. Således vil også personer, der optages på valglisten, fordi de efterreglerne i folketingsvalglovens § 2 anses for at have fast bopæl i riget uanset ophold i udlandet, fortsatopfylde betingelserne for at kunne afgive en vælgererklæring.Det er som efter de gældende regler på tidspunktet for erklæringens afgivelse, at vælgeren skal have valgrettil Folketinget, dvs. vælgererklæringen fortaber ikke sin gyldighed, hvis vælgeren efter erklæringens afgivelsemister sin valgret til Folketinget.Det er som efter de gældende regler ikke et krav efter denne bestemmelse, at vælgeren er opført påvalglisten. Ministeren vil imidlertid i kraft af den foreslåede bemyndigelse i folketingsvalglovens § 12, stk. 10,kunne fastsætte krav om, at vælgeren er opført på valglisten. Bemyndigelsen hertil forventes udmøntet for såvidt angår folketingsvælgere. Det betyder, at vælgeren skal kunne dokumentere sin valgret ved enten atvære bopælsregistreret i CPR eller at være optaget på valglisten i kraft af kommunalbestyrelsens ellerValgnævnets afgørelse om, at vedkommende efter reglerne i folketingsvalglovens § 2 anses for at have fastbopæl i riget uanset ophold i udlandet.Til § 12, stk. 6

Den foreslåede bestemmelse i folketingsvalglovens § 12, stk. 6, 1. pkt., fastslår, at en vælgererklæring ergyldig i 18 måneder fra datoen for afgivelsen. Der er således tale om videreførelse af den gældendebestemmelse i folketingsvalglovens § 12, stk. 7, nr. 1, hvoraf det følger, at en vælgererklæring ikke kanmedregnes, såfremt den er afgivet 18 måneder eller mere før anmeldelsen af partiet. Der henvises i øvrigt tilafsnit 4.2.2. i de almindelige bemærkninger.Med affattelsen af folketingsvalglovens § 12, stk. 6, 2. pkt., foreslås det, at en vælger ikke kan afgiveerklæring for et andet parti, så længe erklæringen for det parti, vælgeren i første omgang har afgiveterklæring for, er gyldig efter 1. pkt., dvs. fra datoen for afgivelsen af erklæringen og 18 måneder frem. Denforeslåede bestemmelse indebærer således, at vælgeren bliver bundet af sin vælgererklæring på tidspunktetfor afgivelsen. Efter den gældende bestemmelse i folketingsvalglovens § 12, stk. 7, nr. 2, kan envælgererklæring ikke medregnes, hvis vælgeren allerede har afgivet erklæring for et parti, der er anmeldt.Det fastholdes dermed, at en vælger kun kan deltage i anmeldelsen af ét parti ad gangen, men således atvælgeren allerede ved erklæringens afgivelse bliver bundet heraf og ikke først, når et parti anmeldes, somdet er tilfældet i dag. Vælgeren vil dog kunne trække sin erklæring tilbage, jf. den foreslåede bestemmelse i§ 12, stk. 6, 3. pkt. Der henvises i øvrigt til afsnit 4.2.2 i de almindelige bemærkninger.Med affattelsen af folketingsvalglovens § 12, stk. 6, 2. pkt., foreslås det endvidere, at en vælger ikke kanafgive erklæring for et andet parti, hvis det parti, vælgeren har afgivet erklæring for, er anmeldt somopstillingsberettiget til folketingsvalg, jf. folketingsvalglovens § 12, stk. 1, og hvis anmeldelsen stadig ergyldig, jf. den foreslåede bestemmelse i folketingsvalglovens § 12, stk. 7. En vælger kan således ikke afgiveerklæring for et andet parti, hvis det parti, vælgeren har afgivet erklæring for, siden sidste folketingsvalg eranmeldt som opstillingsberettiget til folketingsvalg, eller hvis der endnu ikke er forløbet 18 måneder sidenanmeldelsen. I denne situation vil vælgeren ikke kunne trække sin vælgererklæring tilbage, jf. den foreslåedebestemmelse i § 12, stk. 6, 3. pkt. Det forudsættes, at partiet opfylder betingelserne for at foretage en gyldiganmeldelse som opstillingsberettiget, dvs. at anmeldelsen er ledsaget af det fornødne antal gyldigevælgererklæringer. Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i folketingsvalglovens § 12, stk. 7,nr. 2, hvorefter en vælgererklæring ikke medregnes, hvis vælgeren allerede har afgivet erklæring for et parti,der er anmeldt.Med affattelsen af folketingsvalglovens § 12, stk. 6, 3. pkt., foreslås det, at en vælger frem til tidspunktet foranmeldelsen af et nyt parti skal kunne trække sin vælgererklæring tilbage. Vælgererklæringen vil fremovervære bindende fra underskriftstidspunktet, og da der ved brug af et digitalt system kan ske en umiddelbar ogeffektiv kontrol af, om vælgeren allerede har underskrevet en vælgererklæring til støtte for et andet parti – ogdermed også i praksis kan afskære vælgeren fra at afgive en ny erklæring for et andet parti – findes dethensigtsmæssigt samtidig at indføre mulighed for, at vælgeren kan trække en allerede afgivetvælgererklæring tilbage frem til anmeldelsestidspunktet. De nærmere regler herom skal fastsættes aføkonomi- og indenrigsministeren ved bekendtgørelse. Der henvises i øvrigt til afsnit 4.2.2. og 4.9.2.4. i dealmindelige bemærkninger.Med affattelsen af folketingsvalglovens § 12, stk. 6, 4. pkt., foreslås det, at en vælgererklæring, hvisgyldighed er udløbet, jf. 1. pkt., eller som vælgeren har trukket tilbage, jf. 3. pkt., skal tilintetgøres. Detbetyder, at vælgererklæringen skal tilintetgøres, når der er forløbet 18 måneder fra datoen forvælgererklæringens afgivelse, eller når vælgeren i overensstemmelse med den foreslåede bestemmelse ifolketingsvalglovens § 12, stk. 6, 3. pkt., har trukket vælgererklæringen tilbage. Vælgererklæringen skaltilintetgøres uden ugrundet ophold fra det tidspunkt, hvor gyldighedsperioden udløber, eller vælgeren hartrukket vælgererklæringen tilbage.

Der er tale om en videreførelse af den gældende bestemmelse i folketingsvalglovens § 12, stk. 8, dog meden udvidelse af den periode, hvor anmeldelsen af et parti mindst er gyldig. Det foreslås således, atanmeldelsen er gyldig i mindst 18 måneder fra anmeldelsens dato i stedet for i et år som i dag. Baggrundenfor ændringen er, at det forekommer hensigtsmæssigt, at gyldigheden af en vælgererklæring oggodkendelsen af anmeldelsen af et nyt parti tidsmæssigt har samme udstrækning, dvs. 18 måneder. Derhenvises til afsnit 4.2.3. i de almindelige bemærkninger.Anmeldelsen bevarer således sin gyldighed, selv om der afholdes valg inden for de første 18 måneder efteranmeldelsen. Dette gælder, selv om der efter valget må kræves et større antal vælgererklæringer foranmeldelse af nye partier, fordi antallet af gyldige stemmer er øget i forhold til sidste valg. Datoen for valgetsafholdelse skal ligge inden for udløbet af 18 måneder fra anmeldelsens dato. Det er ikke tilstrækkeligt, atvalget er udskrevet inden udløbet af denne frist, jf. indenrigsministeriets skrivelse af 29. april 1982 (j.nr.4061-12/1978).Til § 12, stk. 8Der er tale om en videreførelse af indholdet i den gældende bestemmelse i folketingsvalglovens § 12, stk. 9,hvoraf det følger, at økonomi- og indenrigsministeren skal opbevare vælgererklæringerne, så længeanmeldelsen af partiet gælder, hvorefter vælgererklæringerne skal tilintetgøres. Om længden af den periode,hvor anmeldelsen af et parti gælder, henvises til den foreslåede bestemmelse i folketingsvalglovens § 12,stk. 7. Den foreslåede bestemmelse i folketingsvalglovens § 12, stk. 8, fastslår yderligere, atvælgererklæringerne ligeledes skal opbevares, så længe godkendelsen af partiets navn gælder og dereftertilintetgøres. Med udtrykket ”jf. dog stk. 6” markeres, at forpligtelsen til tilintetgørelse af en vælgererklæringkan indtræde, før gyldighedsperioden for anmeldelsen af partiet henholdsvis godkendelsen af partiets navnudløber. En vælgererklæring skal nemlig efter de foreslåede regler i stk. 6, 4. pkt., tilintetgøres, hvisvælgererklæringens gyldighedsperiode er udløbet, jf. stk. 6, 1. pkt., eller hvis vælgeren har trukketvælgererklæringen tilbage, jf. stk. 6, 3. pkt.Regler om, hvem der er ansvarlig for at opbevare og tilintetgøre vælgererklæringerne, skal fastsættes aføkonomi- og indenrigsministeren ved bekendtgørelse, da ansvaret for opbevaring og tilintetgørelse vilafhænge af de regler for indsamling af vælgererklæringer, som ministeren fastsætter, samt indretningen af etdigitalt system. Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til folketingsvalglovens § 12, stk. 10,nedenfor.Til § 12, stk. 9Med den foreslåede affattelse af folketingsvalglovens § 12, stk. 9, som er ny i forhold til de gældendebestemmelser i folketingsvalgloven, skal det sikres, at de vælgererklæringer, som et parti har indsamlet,alene kan anvendes til det formål, hvormed de er indsamlet, nemlig anmeldelse af det parti,vælgererklæringen er indsamlet for. Vælgererklæringen vil kunne anvendes som led i kontrollen af, at envælger ikke kan afgive erklæring for et andet parti, så længe erklæringen henholdsvis anmeldelsen af partieter gyldig, jf. den foreslåede bestemmelse i § 12, stk. 6.Det forhindres dermed, at vælgererklæringerne kan anvendes til andet formål, herunder også forskning ellerstatistik. Der henvises i øvrigt til afsnit 4.9.2.3. i de almindelige bemærkninger.Til § 12, stk. 10Med den foreslåede affattelse af folketingsvalglovens § 12, stk. 10, 1. pkt., bemyndiges økonomi- ogindenrigsministeren til at fastsætte nærmere regler om udformning og indsamling af vælgererklæringer fornye partier, der ønsker at stille op til folketingsvalg.

For så vidt angår bemyndigelsen til at fastsætte regler om udformning af vælgererklæringer, er det hensigtenat udnytte hjemlen til at fastsætte regler om, at der skal være pligt til at anvende en standardformular tilindsamling af vælgererklæringer, som udarbejdes af Økonomi- og Indenrigsministeriet. I praksis anvendernye partier allerede nu kun den standardvælgererklæring, som ministeriet har udarbejdet, selvom dette ikkeer et krav efter loven.Et krav om anvendelse af en standardformular kan gøres gældende uanset, om der er tale om indsamling afvælgererklæringer via et digitalt system eller en manuel procedure. Ved indsamling af vælgererklæringer viaet digitalt system kan en standardformular indgå som en del af indretningen af det system, som økonomi- ogindenrigsministeren stiller til rådighed til indsamling af vælgererklæringer, mens der ved en manuelprocedure kan stilles krav om, at nye partier skal bruge en standardformular til indsamlingen afvælgererklæringer, som vil blive lagt på Økonomi- og Indenrigsministeriets hjemmeside.Det er hensigten, at hjemlen til, at ministeren kan fastsætte regler om indsamling af vælgererklæringer, vilblive udmøntet i et krav om, at der ved indsamling af vælgererklæringer skal anvendes et digitalt system. Denærmere krav til fastsættelse af regler i forbindelse med anvendelse af et digitalt system er uddybet i denforeslåede bestemmelse i folketingsvalglovens § 12, stk. 11. Der henvises til de specielle bemærkningerhertil nedenfor.Med hjemmel i den foreslåede bestemmelse i folketingsvalglovens § 12, stk. 10, om fastsættelse af regler forindsamling af vælgererklæringer, vil ministeren i tilfælde, hvor et digitalt system ikke er tilgængeligt, f.eks.ved forsinkelse i forbindelse med udvikling og etablering af det digitale system, nedbrud i systemet ellerlignende, ved bekendtgørelse fastsætte regler om en manuel procedure for indsamling af vælgererklæringer.En manuel procedure kan f.eks. bygges op omkring afgivelse af vælgererklæringer på fysiske blanketter,hvor den underskrivende vælgers identitet kan fastlægges ud fra oplysning om personnummer ogefterfølgende opslag i Det Centrale Personregister (CPR), hvorved der i øvrigt kan foretages en manuelkontrol af gyldigheden af vælgererklæringen, herunder af, om betingelserne for valgret er opfyldt. Denærmere rammer for en manuel procedure fastsættes, i det omfang dette bliver nødvendigt. Ministeren kan iden forbindelse fastsætte regler om, hvilken offentlig eller privat aktør der skal foretage de fornødnekontroller af gyldigheden af vælgererklæringen.Med den foreslåede affattelse af folketingsvalglovens § 12, stk. 10, 2. pkt., skal økonomi- ogindenrigsministeren fastsætte regler om partiernes og ministerens håndtering af vælgererklæringer, herunderom tilintetgørelse af vælgererklæringer og, i hvilket omfang en erklæring kan medregnes.Med bemyndigelsen til at fastsætte regler om håndtering af vælgererklæringer sikres det, at ministeren kanfastsætte regler, som tilvejebringer den fornødne hjemmel til, at partiet og ministeren kan behandleoplysninger om de vælgere, der underskriver en vælgererklæring. Der henvises til afsnit 4.9.2. i dealmindelige bemærkninger.Ved fastsættelse af reglerne om partiernes og ministerens håndtering af vælgererklæringer skal ministerenherunder fastsætte regler om tilintetgørelse af vælgererklæringer. Det er hensigten, at bemyndigelsenudnyttes til, at ministeren fastsætter regler om, hvornår og hvordan en vælgererklæring skal tilintetgøres itilfælde, hvor vælgererklæringen ikke længere er gyldig, dvs. når der er forløbet 18 måneder fra datoen forerklæringens afgivelse, eller vælgeren har trukket sin vælgererklæring tilbage, eller når godkendelsen afpartiets navn eller anmeldelsen af partiet ikke længere gælder. Reglerne vil blive fastsat i overensstemmelsemed reglerne i den foreslåede affattelse af folketingsvalglovens § 12, stk. 6 og 8, om, på hvilket tidspunktpligten til tilintetgørelse indtræder.Ministeren skal ligeledes fastsætte regler om, i hvilket omfang en vælgererklæring kan medregnes blandt detfornødne antal gyldige vælgererklæringer, et partis anmeldelse skal ledsages af, jf. folketingsvalglovens §

12, stk. 1. Hensigten er at udnytte denne bemyndigelse til at fastsætte regler om, at en vælgererklæring ikkekan medregnes, såfremt en vælgererklæring ikke er afgivet i overensstemmelse med de regler omindsamling af vælgererklæringer, som økonomi- og indenrigsministeren har fastsat.Ministeren vil i kraft af den foreslåede bemyndigelse i folketingsvalglovens § 12, stk. 10, som et supplementtil kravet om, at vælgeren skal have valgret til Folketinget i Danmark, kunne fastsætte krav om, at vælgerenskal være opført på valglisten. Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse ifolketingsvalglovens § 12, stk. 5.Ved fastsættelse af regler om indsamling af vælgererklæringer skal det sikres, at identiteten af en vælger,som afgiver en vælgererklæring, kan fastslås, jf. den foreslåede affattelse af folketingsvalglovens § 12, stk.10, sidste pkt. Dette skal kunne sikres uanset valg af system, da det er nødvendigt at fastslå denpågældende vælgers identitet for at kunne afgøre, om vælgeren opfylder betingelserne for valgret tilFolketinget samt for at kunne afgøre, om vælgeren allerede har afgivet erklæring til støtte for et andet parti.Dette indebærer, at vælgeren ved anvendelsen af et manuelt system skal afgive sit personnummer og vedanvendelsen af et digitalt system sit navn, sin adresse og sin e-mailadresse med henblik på at muliggøreden efterfølgende identifikation af vælgeren i Det Centrale Personregister (CPR). Om partiernes behandlingaf personnumre henvises til afsnit 4.9.2.1. i de almindelige bemærkninger.Til § 12, stk. 11Med den foreslåede affattelse af folketingsvalglovens § 12, stk. 11, 1. pkt., bemyndiges økonomi- ogindenrigsministeren til i tilknytning til fastsættelse af regler efter den foreslåede bestemmelse i § 12, stk. 10,at fastsætte regler om, at indsamlingen af vælgererklæringer skal ske ved anvendelse af et digitalt system,som stilles til rådighed af ministeren. Som beskrevet i de almindelige bemærkninger er det hensigten, atdenne hjemmel udnyttes, så der fremadrettet skal anvendes et digitalt system til indsamling afvælgererklæringer ved brug af vælgerens digitale signatur. Ved digital signatur skal forstås en digitalsignatur, som er godkendt af den offentlige sektor, eksempelvis NemID. Der henvises i øvrigt til afsnit 4.4. ide almindelige bemærkninger om principperne for et digitalt system.Der er ikke hjemmel til at fastsætte regler om gebyr for brugen af det digitale system, som efterbestemmelsen skal ”stilles til rådighed” for partierne. Ministeriet kan indgå aftale med en anden privat elleroffentlig aktør om levering og løbende vedligeholdelse af et digitalt system til brug for indsamling afvælgererklæringer.Bemyndigelsen i folketingsvalglovens § 12, stk. 11, 1. pkt., er fakultativ, jf. ordene ”kan […] fastsætte reglerom”. Heri ligger, at ministeren kan undlade at udnytte bemyndigelsen i tilfælde, hvor et digitalt system ikke ertilgængeligt, f.eks. ved forsinkelse i forbindelse med udvikling og etablering af det digitale system, nedbrud isystemet eller lignende. Der henvises til de specielle bemærkninger til den foreslåede bestemmelse ifolketingsvalglovens § 12, stk. 10.Ved ordene ”i tilknytning til regler fastsat i medfør af stk. 10” markeres, at bemyndigelsen i stk. 10 ogsågælder for fastsættelsen af regler om en digital procedure, når økonomi- og indenrigsministeren har fastsatregler om, at indsamlingen af vælgererklæringer skal ske ved anvendelse af et digitalt system.Ved fastsættelse af regler om indsamling af vælgererklæringer ved brug af et digitalt system skal ministerenfastsætte regler om fritagelse af vælgere fra anvendelse af et digitalt system, hvis vælgeren ikke kananvende systemet, jf. den foreslåede affattelse af folketingsvalglovens § 12, stk. 11, nr. 1. Der kan f.eks.være tale om vælgere med visse handicap, vælgere, der mangler digitale kompetencer, vælgere, der ikkehar en e-mailadresse eller digital signatur, vælgere, der i øvrigt ikke har mulighed for at anvende en sådan,eller vælgere, der som følge af andre særlige forhold ikke kan anvende et digitalt system. Økonomi- ogindenrigsministeren fastsætter nærmere regler om betingelserne for fritagelse fra anvendelse af et digitalt

system til indsamling af vælgererklæringer samt regler om en procedure, som gør det muligt at indsamleerklæringer fra disse vælgere.Disse vælgere skal fortsat have mulighed for at afgive en fysisk vælgererklæring, og økonomi- ogindenrigsministeren fastsætter nærmere regler herom. En alternativ procedure for disse vælgere kan f.eks.bygges op omkring afgivelse af en støttetilkendegivelse på en fysisk blanket, hvorpå vælgeren somidentifikationsoplysning skal afgive sit personnummer. Partiet kan efterfølgende registrerestøttetilkendegivelsen, herunder vælgerens personnummer, i det digitale system, som efter en nærmerebestemt eftertænksomhedsperiode genererer en fysisk vælgererklæring, som fremsendes til vælgeren tiludfyldelse og underskrift. Den afgivne fysiske vælgererklæring skal herefter registreres i det digitale system.Systemet kan herefter ved brug af oplysningen om vælgerens personnummer indhente de nødvendigeoplysninger i Det Centrale Personregister (CPR) til at kontrollere, om betingelserne for valgret er opfyldt,samt kontrollere, om vælgererklæringen i øvrigt er gyldig. Partiet opbevarer den fysiske vælgererklæring,indtil partiet anmeldes, hvor vælgererklæringen overgives til økonomi- og indenrigsministeren. For nærmereom hjemlen til at behandle oplysninger om personnummer i dette tilfælde henvises der til afsnit 4.9.2. i dealmindelige bemærkninger. Der henvises endvidere til afsnit 4.5.1. i de almindelige bemærkninger.Uanset at indsamling af vælgererklæringer skal ske ved brug af et digitalt system, skal det sikres, at derforløber en periode mellem vælgerens tilkendegivelse om at støtte et nyt parti og vælgerens endeligeafgivelse af en vælgererklæring. Det skal herved sikres, at vælgeren har lejlighed til eftertanke i forbindelsemed afgivelse af en vælgererklæring. Med den foreslåede affattelse af folketingsvalglovens § 12, stk. 11, nr.2, skal ministeren fastsætte regler herom. Det er hensigten, at denne eftertænksomhedsperiode fastsættestil en uge. Der henvises i øvrigt til afsnit 4.4.2. i de almindelige bemærkninger.Med den foreslåede affattelse af folketingsvalglovens § 12, stk. 11, nr. 3, skal ministeren ved fastsættelse afregler om et digitalt system til indsamling af vælgererklæringer ligeledes fastsætte regler om indhentning afoplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR) til brug for konstatering af, om vælgeren ved erklæringensafgivelse opfylder betingelserne for valgret til Folketinget, jf. den foreslåede affattelse af folketingsvalglovens§ 12, stk. 5. Med bestemmelsen bemyndiges ministeren dermed til at fastsætte nærmere regler om opslag iDet Centrale Personregister (CPR) i forbindelse med indsamling af vælgererklæringer ved brug af et digitaltsystem. Der henvises i øvrigt til afsnit 4.9.2.2. i de almindelige bemærkninger.Ministeren skal ved fastsættelse af regler om et digitalt system til indsamling af vælgererklæringer endviderefastsætte regler om behandling af de personhenførbare oplysninger, der indgår i det digitale system,herunder de oplysninger der indhentes fra Det Centrale Personregister (CPR), jf. den foreslåede affattelse affolketingsvalglovens § 12, stk. 11, nr. 4. Regler fastsat i medfør heraf skal give den fornødne hjemmel til denbehandling af personoplysninger, som vil finde sted ved indsamling af vælgererklæringer ved brug af etdigitalt system. Se nærmere herom i afsnit 4.9.2. i de almindelige bemærkninger.Økonomi- og indenrigsministeren skal ligeledes efter den foreslåede affattelse af folketingsvalglovens § 12,stk. 11, nr. 5, fastsætte regler om opbevaring og sletning af oplysninger i overensstemmelse med denforeslåede affattelse af folketingsvalglovens § 12, stk. 8, jf. stk. 6, hvorefter vælgererklæringer, somvælgeren ikke har trukket tilbage, inden for den enkelte vælgererklærings gyldighedsperiode skal opbevares,så længe godkendelsen af partiets navn eller anmeldelsen gælder og derefter tilintetgøres. Ministeren skal iden forbindelse fastsætte nærmere regler om, hvornår og hvordan opbevaring og sletning afvælgererklæringer i det digitale system skal ske.I forbindelse med fastsættelse af regler efter den foreslåede affattelse af folketingsvalglovens § 12, stk. 11,skal ministeren endvidere fastsætte regler om den øvrige tilrettelæggelse, gennemførelse og kontrol afindsamling af vælgererklæringer ved anvendelse af det digitale system, jf. den foreslåede affattelse affolketingsvalglovens § 12, stk. 11, nr. 6. Der er tale om en bestemmelse, som skal give ministeren

Til § 2Til nr. 1Det foreslås, at reglerne for indsamling af vælgererklæringer til brug for anmeldelse af nye partier, derønsker at deltage i Europa-Parlamentsvalg, ændres i overensstemmelse med de foreslåede ændringer ifolketingsvalgloven. Valgnævnet skal således fremover alene godkende navnet for et nyt parti, der ønsker atdeltage i Europa-Parlamentsvalg, og Valgnævnet skal således ikke længere godkende den formular, som envælgererklæring skal afgives på. Valgnævnets godkendelse af navnet for et nyt parti, der ønsker at deltage iEuropa-Parlamentsvalg, gælder fortsat i tre år. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 1.Der henvises vedrørende indholdet af den gældende bestemmelse i Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk.2, 1.–4. pkt., til afsnit 3 i de almindelige bemærkninger samt til bemærkningerne til det lovforslag, der lå tilgrund for lov nr. 222 af 8. april 2008, jf. L 18 A, FT 2007-08 (2. samling), Tillæg A, 656, 665 f., 671 f. og 685.Til nr. 2-4Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 2, nr. 1, hvorefter det foreslås, atValgnævnet fremover alene skal godkende navnet for et nyt parti og således ikke længere skal godkende enformular til vælgererklæringer. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 2, nr. 1, ovenfor.Til nr. 5Der er tale om en ny affattelse af den gældende bestemmelse i § 11, stk. 4, 2. pkt. Der er ikke tale om enindholdsmæssig ændring, men alene en redaktionel ændring af bestemmelsen.Det tydeliggøres med ændringen, at den, der har fået partiets navn godkendt – uanset, at der ikke er forløbetet år efter udløbet af Valgnævnets tidligere godkendelse, jf. bestemmelsen i § 11, stk. 4, 1. pkt. – kan indgiveansøgning om godkendelse af samme partinavn, hvis andre efter reglerne i Europa-Parlamentsvalglovens §12, jf. folketingsvalglovens § 13, stk. 1, nr. 2 og 5, og stk. 2, ikke kan få godkendt partinavnet.Der henvises til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 5.Der henvises vedrørende indholdet af den pågældende bestemmelse til afsnit 3 i de almindeligebemærkninger samt til bemærkningerne til det lovforslag, der lå til grund for lov nr. 222 af 8. april 2008, jf.L18 A, FT 2007-08 (2. samling), Tillæg A, 656, 667, 675 og 685.Til nr. 6Til § 11, stk. 5Det gældende krav om, at en vælger på tidspunktet for erklæringens afgivelse skal have valgret til Europa-Parlamentet for at kunne afgive en vælgererklæring, foreslås med affattelsen af Europa-

Parlamentsvalglovens § 11, stk. 5, opretholdt. Der er således tale om videreførelse af den gældendebestemmelse i Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 5, 2. pkt., hvoraf det følger, at en vælger, som afgiveren vælgererklæring til brug for anmeldelsen af et nyt parti, der ønsker at stille op til Europa-Parlamentsvalg,skal opfylde betingelserne for valgret til Europa-Parlamentet på tidspunktet for erklæringens afgivelse.Det er som efter de gældende regler på tidspunktet for erklæringens afgivelse, at vælgeren skal have valgrettil Europa-Parlamentet, dvs. vælgererklæringen fortaber ikke sin gyldighed, hvis vælgeren efter erklæringensafgivelse mister sin valgret til Europa-Parlamentet. Vælgeren skal have valgret til Europa-Parlamentsvalget iDanmark for at kunne støtte et parti, der ønsker at stille op til dette valg; valgret til Europa-Parlamentet i etandet EU-land er ikke tilstrækkeligt.Efter Europa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, nr. 1, har enhver, der på valgdagen har valgret til Folketinget,også valgret til Europa-Parlamentet. Enhver, der på tidspunktet for erklæringens afgivelse har valgret tilFolketinget, opfylder således betingelserne for at afgive en vælgererklæring til et parti, der ønsker at stille optil Europa-Parlamentsvalget i Danmark. Således vil også personer, der optages på valglisten, fordi de efterreglerne i folketingsvalglovens § 2 anses for at have fast bopæl i riget uanset ophold i udlandet, fortsatopfylde betingelserne for at kunne afgive en vælgererklæring.Det er som efter de gældende regler ikke et krav efter denne bestemmelse, at vælgeren er opført påvalglisten. Ministeren vil imidlertid i kraft af den foreslåede bemyndigelse i Europa-Parlamentsvalglovens §11, stk. 10, kunne fastsætte krav om, at vælgeren er opført på valglisten. Bemyndigelsen hertil forventesudmøntet for så vidt angår folketingsvælgere. Det betyder, at vælgeren skal kunne dokumentere sin valgretved enten at være bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR) eller at være optaget på valglisten ikraft af kommunalbestyrelsens eller Valgnævnets afgørelse om, at vedkommende efter reglerne ifolketingsvalglovens § 2 anses for at have fast bopæl i riget uanset ophold i udlandet.For så vidt angår personer med dansk indfødsret, der har bopæl i en af de øvrige EU-medlemsstater, ogsom har valgret til Europa-Parlamentsvalget i Danmark, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, nr. 2, vilder ikke blive stillet krav om, at denne vælgergruppe skal være opført på valglisten eller skal have indgivetansøgning herom, eftersom ansøgning herom tidligst kan indgives og senest skal indgives inden for vissenærmere fastlagte frister, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 14, stk. 3, og den i medfør af dennebestemmelse udstedte bekendtgørelse om den særlige valgliste, denne vælgergruppe skal optages på.For så vidt angår personer med statsborgerskab i en af de øvrige EU-medlemsstater, der har fast bopæl iDanmark, og som opfylder betingelserne for at have valgret til Europa-Parlamentsvalget i Danmark, jf.Europa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, nr. 3, vil ministeren i kraft af den foreslåede bemyndigelse iEuropa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 10, kunne fastsætte krav om, at denne vælgergruppe skal værebopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR) eller registreret i Udenrigsministeriets protokol somEU-diplomater, men derimod ikke stille krav om, at denne vælgergruppe skal have indgivet ansøgning omoptagelse på eller sletning af denne valgliste, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 14 a.Til § 11, stk. 6Det foreslås, at en vælgererklæring er gyldig i 18 måneder fra datoen for afgivelsen, jf. den foreslåedeaffattelse af Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 6, 1. pkt. Der er tale om en ændring i forhold til dengældende bestemmelse i Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 6, nr. 1, hvoraf det følger, at envælgererklæring ikke kan medregnes, såfremt den er afgivet et år eller mere før anmeldelsen af partiet.Ændringen skal således skabe overensstemmelse mellem reglerne for gyldigheden af vælgererklæringerafgivet til støtte for et nyt parti, der ønsker at stille op til folketingsvalg henholdsvis Europa-Parlamentsvalg.Der henvises i øvrigt til afsnit 4.2.2. i de almindelige bemærkninger.

Med affattelsen af Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 6, 2. pkt., foreslås det, at en vælger bliver bundetaf sin vælgererklæring på tidspunktet for afgivelsen. Det foreslås nemlig, at en vælger ikke kan afgiveerklæring for et andet parti, så længe vælgererklæringen er gyldig (i 18 måneder fra datoen for afgivelsen, jf.stk. 6, 1. pkt.), henholdsvis så længe anmeldelsen af partiet er gyldig (indtil næstkommende valg til Europa-Parlamentet, jf. stk. 7). Bestemmelsen svarer til den foreslåede bestemmelse i folketingsvalglovens § 12, stk.6, jf. lovforslagets § 1, nr. 6. Efter den gældende bestemmelse i Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 6,nr. 2, kan en vælgererklæring ikke medregnes, hvis vælgeren allerede har afgivet erklæring for et parti, derer anmeldt. Det fastholdes dermed, at en vælger kun kan deltage i anmeldelsen af ét parti ad gangen, mensåledes at vælgeren allerede ved erklæringens afgivelse bliver bundet heraf og ikke først, når et partianmeldes, som det er tilfældet i dag. Der henvises i øvrigt til afsnit 4.2.2 i de almindelige bemærkninger.Den foreslåede affattelse af Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 6, 3. pkt., svarer til affattelsen affolketingsvalglovens § 12, stk. 6, 3. pkt., hvorefter en vælger frem til tidspunktet for anmeldelsen af et nytparti skal kunne trække sin vælgererklæring tilbage. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 6,vedrørende folketingsvalglovens § 12, stk. 6, 3. pkt., ovenfor.Den foreslåede affattelse af Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 6, 4. pkt., svarer til affattelsen affolketingsvalglovens § 12, stk. 6, 4. pkt., hvorefter en vælgererklæring, hvis gyldighed er udløbet, jf. 1. pkt.,eller som vælgeren har trukket tilbage, jf. 3. pkt., skal tilintetgøres. Der henvises til bemærkningerne til § 1,nr. 6, vedrørende folketingsvalglovens § 12, stk. 6, 4. pkt., ovenfor.Til § 11, stk. 7Der er tale om en videreførelse af den gældende bestemmelse i Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 7,hvoraf det følger, at en anmeldelse af et parti er gyldig indtil næstkommende valg til Europa-Parlamentet.Der henvises til bemærkningerne til det lovforslag, der lå til grund for lov nr. 204 af 25. maj 1983, jf. FT 1982-83, L 175, den dagældende Europa-Parlamentsvalglovs § 7 b, stk. 4, A, 3561 og 3570.Da Europa-Parlamentsvalg kun afholdes hvert femte år, er der ikke behov for en regel svarende til denforeslåede bestemmelse i folketingsvalglovens § 12, stk. 7, om, at anmeldelsen af partiet mindst er gyldig i18 måneder fra anmeldelsens dato.Til § 11, stk. 8Der er tale om en videreførelse af indholdet i den gældende bestemmelse i Europa-Parlamentsvalglovens §11, stk. 8, hvoraf det følger, at økonomi- og indenrigsministeren skal opbevare vælgererklæringerne, sålænge anmeldelsen af parti gælder, hvorefter vælgererklæringerne skal tilintetgøres. Om længden af denperiode, hvor anmeldelsen af et parti gælder, henvises til den foreslåede bestemmelse i Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 7. I overensstemmelse med den foreslåede affattelse af folketingsvalgloven§ 12, stk. 8, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås det yderligere med affattelsen af Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 8, at vælgererklæringerne ligeledes skal opbevares, så længegodkendelsen af partiets navn gælder og derefter tilintetgøres. Med udtrykket ”jf. dog stk. 6” markeres, atforpligtelsen til tilintetgørelse af en vælgererklæring kan indtræde, før gyldighedsperioden for anmeldelsen afpartiet henholdsvis godkendelsen af partiets navn udløber. En vælgererklæring skal nemlig efter deforeslåede regler i Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 6, 4. pkt., tilintetgøres, hvis vælgererklæringensgyldighedsperiode er udløbet, jf. stk. 6, 1. pkt., eller hvis vælgeren har trukket vælgererklæringen tilbage, jf.stk. 6, 3. pkt.Regler om, hvem der er ansvarlig for at opbevare og tilintetgøre vælgererklæringerne, skal fastsættes aføkonomi- og indenrigsministeren ved bekendtgørelse, da ansvaret for opbevaring og tilintetgørelse vilafhænge af de regler for indsamling af vælgererklæringer, som ministeren fastsætter, samt indretningen af et

digitalt system. Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til Europa-Parlamentsvalglovens § 11,stk. 10, nedenfor.Til § 11, stk. 9Affattelsen af Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 9, som er ny i forhold til de gældende bestemmelser iEuropa-Parlamentsvalgloven, svarer til den foreslåede affattelse af folketingsvalglovens § 12, stk. 9, og skalsikre, at indsamlede vælgererklæringer ikke kan anvendes til andet formål end anmeldelse af partiet.Vælgererklæringen vil kunne anvendes som led i kontrollen af, at en vælger ikke kan afgive erklæring for etandet parti, så længe erklæringen for henholdsvis anmeldelsen af partiet er gyldig, jf. den foreslåedebestemmelse i Europa-Parlamentsvalgloven § 11, stk. 6.Det forhindres dermed, at vælgererklæringerne kan anvendes til andet formål, herunder også forskning ellerstatistik. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 6, vedrørende folketingsvalglovens § 12, stk. 9,samt afsnit 4.9.2.3. i de almindelige bemærkninger.Til § 11, stk. 10Den foreslåede affattelse af Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 10, bemyndiger økonomi- ogindenrigsministeren til at fastsætte regler om udformning og indsamling af vælgererklæringer. Bestemmelsensvarer til den foreslåede bestemmelse i folketingsvalglovens § 12, stk. 10, og der henvises derfor tilbemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 6, ovenfor.For så vidt angår vælgere, som alene har valgret efter Europa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, nr. 2, vil detved fastsættelse af regler om indsamling af vælgererklæringer være nødvendigt at tage højde for, at dissevælgere ikke er bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR), hvorfor kontrol af, om vælgerenopfylder betingelserne for valgret til Europa-Parlamentet, ikke kan ske ved opslag i registeret. Det vil derforvære nødvendigt, at økonomi- og indenrigsministeren fastsætter regler om en procedure for disse vælgere,som sikrer, at den nødvendige kontrol af gyldigheden af en afgiven vælgererklæring kan ske på en andenmåde. Dette kan f.eks. sikres med en procedure, som svarer til den procedure, der i dag gælder forvælgererklæringer afgivet af disse vælgere, jf. den gældende bestemmelse i Europa-Parlamentsvalglovens §11, stk. 5, 3. pkt. Vælgererklæring kan således afgives fysisk, hvorefter kontrollen af, om betingelserne forvalgret er opfyldt, kan ske hos vedkommende danske repræsentation i det land, hvori den pågældende harbopæl.Ministeren vil i kraft af den foreslåede bemyndigelse i Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 10, som etsupplement til kravet om, at vælgeren skal have valgret til Europa-Parlamentsvalget i Danmark, kunnefastsætte krav om opførelse på valglisten, bopælsregistrering i Det Centrale Personregister (CPR) ellerregistrering i Udenrigsministeriets protokol som EU-diplomater. Der henvises til bemærkningerne til denforeslåede bestemmelse i Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 5.Til § 11, stk. 11I overensstemmelse med den foreslåede affattelse af folketingsvalglovens § 12, stk. 11, bemyndigesøkonomi- og indenrigsministeren med affattelsen af Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 11, til atfastsætte regler om, at indsamlingen af vælgererklæringer skal ske ved anvendelse af et digitalt system, somstilles til rådighed af ministeren. Der henvises således til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 6,vedrørende folketingsvalglovens § 12, stk. 11.Som beskrevet ovenfor vedrørende folketingsvalglovens § 12, stk. 11, skal økonomi- og indenrigsministerenblandt andet fastsætte regler om, at vælgere, som ikke kan anvende et digitalt system, kan fritages fraanvendelse af et digitalt system. Ligesom ved folketingsvalg skal vælgere, som ikke har en e-mailadresseeller digital signatur eller i øvrigt ikke har mulighed for at anvende en sådan, kunne fritages for anvendelse af

et digitalt system ved fastsættelse af en alternativ procedure. Der henvises til afsnit 4.5.1. i de almindeligebemærkninger.Som beskrevet ovenfor vedrørende Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 10, er vælgere med valgret efterEuropa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, nr. 2, ikke bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR).Et digitalt system til indsamling af vælgererklæringer kan derfor ikke som beskrevet i afsnit 4.5.2. i dealmindelige bemærkninger indhente de nødvendige oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR) tilkontrol af om betingelserne for valgret er opfyldt. Det vil derfor ikke være muligt for disse vælgere at anvendeet digitalt system til afgivelse af vælgererklæringer, og økonomi- og indenrigsministeren skal således iforbindelse med fastsættelse af regler om et digitalt system fastsætte regler om en alternativ procedure fordisse vælgere. Proceduren herfor vil blive søgt tilrettelagt således, at vælgeren kan fremsende eller aflevereen fysisk vælgererklæring, som ikke skal indtastes i det digitale system. Der henvises i øvrigt tilbemærkningerne ovenfor om Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 10. Det vil endvidere værehensigtsmæssigt, at disse vælgere i nødvendigt omfang informeres om, hvordan vælgererklæringer skalafgives, ligesom det kan være hensigtsmæssigt, at det digitale system kan generere den nødvendigeinformation om, hvordan en vælgererklæring kan afgives manuelt, såfremt en vælger, som ikke erbopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR), alligevel forsøger at afgive en vælgererklæring viasystemet.

Til § 3Til nr. 1Det forslås, at økonomi- og indenrigsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Baggrundenfor den foreslåede bestemmelse er, at det digitale system til indsamling af vælgererklæringer endnu ikke erudviklet. Når lovforslaget er vedtaget, skal der derfor iværksættes et udbud om et digitalt system tilindsamling af vælgererklæringer, hvorefter en leverandør kan udpeges, og udvikling og etablering afsystemet kan gennemføres. Loven skal således først træde i kraft, når det digitale system til indsamling afvælgererklæringer er klart til brug, hvilket forventes at være pr. 1. januar 2015. Tidspunktet for, hvornårsystemet er klart til brug, kan dog endnu ikke fastslås endeligt og kan vise sig enten at være før eller efterden 1. januar 2015. Lovens ikrafttrædelsestidspunkt fastsættes derfor først, når det vides med sikkerhed,hvornår systemet er klart til ibrugtagning.

Bilag 1Lovforslaget sammenholdt med gældende retGældende formuleringLovforslaget§1I lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelsenr. 128 af 11. februar 2013, som ændret ved lov nr.158 af 20. februar 2013, § 4 i lov nr. 647 af 12. juni2013 og § 1 i lov nr. xxxxx af xx. xxx 2013, foretagesfølgende ændringer:§ 12.Nye partier, der ønsker at deltage ifolketingsvalg, skal anmeldes for økonomi- ogindenrigsministeren senest kl. 12 femten dage førvalgdagen. Med anmeldelsen skal følge erklæringerfra et antal vælgere, der mindst svarer til 1/175 afsamtlige gyldige stemmer ved det sidst afholdtefolketingsvalg. Ved anmeldelse fra det tyskemindretals parti kræves ikke vælgererklæringer.Stk. 2.Vælgererklæringerne skal afgives på enformular, der forinden skal godkendes afValgnævnet, jf. § 17. Godkendelsen gælder i 3 årregnet fra godkendelsens dato. I forbindelse medgodkendelse af formularen afgør Valgnævnet, omnavnet på det nye parti kan godkendes, jf. § 13.Godkendelsen af partinavnet gælder i sammetidsrum som godkendelsen af formularen. Enansøgning om godkendelse af en formular for et nytparti, hvis navn ikke kan godkendes, jf. § 13, kantidligst indgives 30 dage før udløbet af den periode,hvor navnet ikke kan godkendes.Stk. 3.Valgnævnet kan efter ansøgning forlængegodkendelsen af formularen og partinavnet for et årregnet fra udløbet af den tidligere godkendelse, hvisder er grund til at antage, at der inden for denneperiode vil blive foretaget partianmeldelse.Forlængelse kan i særlige tilfælde ske flere gange.En ansøgning om forlængelse kan, bortset fraganske særlige tilfælde, senest indgives ved udløbetaf den tidligere godkendelse. Indgives ansøgning omforlængelse af godkendelse senest ved udløbet afden tidligere godkendelse, opretholdesgodkendelsen, indtil der er truffet afgørelse om,hvorvidt ansøgningen kan imødekommes.Stk. 4.Er partianmeldelse ikke foretaget inden forden periode, hvor godkendelsen af partiets formulartil vælgererklæring og en eventuel forlængelse afdenne gælder, jf. stk. 2 og 3, kan den, der har fåetpartiets formular til vælgererklæring godkendt,tidligst indgive ansøgning om godkendelse af en

formular med det samme partinavn et år efterudløbet af den tidligere godkendelse. Dette gælderdog ikke, hvis andre efter reglerne i § 13, stk. 1, nr.2 og 5, og stk. 2, ikke kan få godkendt partinavnet.Stk. 5.Vælgererklæringerne skal for at kunnemedregnes være udfyldt med tydelig angivelse afvælgerens navn, personnummer og bopæl samtvære underskrevet og dateret af vælgerenpersonligt. Erklæringerne skal endvidere væreforsynet med en attestation fra den kommune, hvorvælgeren ved erklæringens afgivelse opfylderbetingelserne for at blive optaget på valglisten, om,at vælgeren ved erklæringens afgivelse opfylderbetingelserne for valgret til Folketinget. Hvisvælgeren er død efter erklæringens afgivelse, kanattestation dog ikke meddeles.Stk. 6.Efter attestation skalkommunalbestyrelsen i den kommune, hvorvælgeren ved erklæringens afgivelse opfylderbetingelserne for at blive optaget på valglisten,sende vælgererklæringen til den pågældendevælger. Vælgeren skal derefter selv videresendeerklæringen til partiet, såfremt vælgeren fortsatønsker at deltage i anmeldelsen af det pågældendeparti. Kommunalbestyrelsen skal ved fremsendelsenaf vælgererklæringen give vælgeren oplysningherom. Kommunalbestyrelsen tilbagesendervælgererklæringer, der ikke opfylder betingelsernefor attestation, til partiet med angivelse af grundentil, at attestation ikke kan meddeles.Stk. 7.En vælgererklæring medregnes dog ikke,såfremt den1) er afgivet 18 måneder eller mere føranmeldelsen af partiet, jf. stk. 1, eller2) er afgivet af en vælger, der allerede harafgivet erklæring for et parti, der er anmeldtefter stk. 1.Stk. 8.En anmeldelse af et parti er gyldig indtilafholdelse af førstkommende folketingsvalg, dogmindst i 1 år fra anmeldelsens dato.Stk. 9.Økonomi- og indenrigsministeren skalopbevare vælgererklæringerne, så længeanmeldelsen gælder, og derefter tilintetgøre dem.

5.§ 12, stk. 4, 2. pkt.,affattes således:»Den, der har fået partiets navn godkendt, kan doguanset, at der ikke er forløbet et år efter udløbet afden tidligere godkendelse, indgive ansøgning omgodkendelse af samme partinavn, hvis andre efterreglerne i § 13, stk. 1, nr. 2 og 5, og stk. 2, ikke kanfå godkendt partinavnet.«6.§ 12, stk. 5-9,ophæves, og i stedet indsættes:»Stk.5.Vælgeren skal ved erklæringensafgivelse opfylde betingelserne for valgret tilFolketinget.Stk. 6.En vælgererklæring er gyldig i 18 månederfra datoen for afgivelsen. En vælger kan ikke afgiveerklæring for et andet parti, så længe erklæringen ergyldig efter 1. pkt. eller, hvis partiet er anmeldt efterstk. 1, så længe anmeldelsen af partiet er gyldig, jf.stk. 7. En vælger kan dog frem til det i stk. 1, 1. pkt.,nævnte anmeldelsestidspunkt trække sin erklæringtilbage. En vælgererklæring, hvis gyldighed erudløbet, jf. 1. pkt., eller som vælgeren har trukkettilbage, jf. 3. pkt., skal tilintetgøres.Stk. 7.En anmeldelse af et parti er gyldig indtilafholdelse af førstkommende folketingsvalg, dogmindst i 18 måneder fra anmeldelsens dato.Stk. 8.Vælgererklæringerne skal opbevares, sålænge godkendelsen af partiets navn, jf. stk. 2 og 3,eller anmeldelsen, jf. stk. 7, gælder, og dereftertilintetgøres, jf. dog stk. 6.Stk. 9.Vælgererklæringer, der er indsamletmed henblik på anmeldelse af et nyt parti, derønsker at deltage i folketingsvalg, jf. stk. 1, må ikkeanvendes til andet formål.Stk. 10.Økonomi- og indenrigsministerenfastsætter regler om udformning og indsamling afvælgererklæringer for nye partier. Økonomi- ogindenrigsministeren fastsætter i den forbindelseregler om partiernes og økonomi- ogindenrigsministerens håndtering afvælgererklæringer, herunder om tilintetgørelse afvælgererklæringer og om, i hvilket omfangvælgererklæringer skal medregnes. Vedfastsættelse af reglerne skal det sikres, at identitetenaf en vælger, der afgiver erklæring for et nyt parti,kan fastlægges.Stk. 11.Økonomi- og indenrigsministeren kan itilknytning til regler fastsat i medfør af stk. 10fastsætte regler om, at indsamlingen afvælgererklæringer skal ske ved brug af et digitaltsystem, som økonomi- og indenrigsministeren stillertil rådighed. Økonomi- og indenrigsministerenfastsætter i den forbindelse regler om

1) fritagelse af vælgere fra anvendelse af et digitaltsystem, hvis vælgeren ikke kan anvende etdigitalt system,2) at der skal forløbe en periode mellem vælgerenstilkendegivelse om at støtte et nyt parti ogvælgerens endelige afgivelse af en erklæring,som er omfattet af stk. 1, 2. pkt.,3) indhentning af oplysninger fra Det CentralePersonregister (CPR) til brug for konstatering af,om den i stk. 5 nævnte betingelse er opfyldt,4) behandling af de personhenførbare oplysninger,der indgår i det digitale system, herunderoplysninger der indhentes fra Det CentralePersonregister (CPR),5) opbevaring og sletning af oplysninger, jf. stk. 8,og6) den øvrige tilrettelæggelse, gennemførelse ogkontrol af indsamling af vælgererklæringer vedanvendelse af det digitale system.«§ 17.Økonomi- og indenrigsministerennedsætter et valgnævn, der træffer afgørelse om1) optagelse på valglisten efter § 16, stk. 2,2) godkendelse af formularer til vælgererklæringerfor nye partier, der ønsker at deltage ifolketingsvalg, jf. § 12, stk. 2 og 3, og § 13, stk.3, eller Europa-Parlamentsvalg, jf. § 11, stk. 2 og3, og § 12 i lov om valg af danske medlemmer tilEuropa-Parlamentet, og3) optagelse i Partinavneregistret, jf. § 13, stk. 4.

Godkendelsen af partinavnet gælder i sammetidsrum som godkendelsen af formularen. Enansøgning om godkendelse af en formular for et nytparti, hvis navn ikke kan godkendes, jf. § 12, kantidligst indgives 30 dage før udløbet af den periode,hvor navnet ikke kan godkendes.Stk. 3.Valgnævnet kan efter ansøgning forlængegodkendelsen af formularen og partinavnet for et årregnet fra udløbet af den tidligere godkendelse, hvisder er grund til at antage, at der inden for denneperiode vil blive foretaget partianmeldelse.Forlængelse kan i særlige tilfælde ske flere gange.En ansøgning om forlængelse kan, bortset fraganske særlige tilfælde, senest indgives ved udløbetaf den tidligere godkendelse. Indgives ansøgning omforlængelse af godkendelse senest ved udløbet afden tidligere godkendelse, opretholdesgodkendelsen, indtil der er truffet afgørelse om,hvorvidt ansøgningen kan imødekommes.Stk. 4.Er partianmeldelse ikke foretaget inden forden periode, hvor godkendelsen af partiets formulartil vælgererklæring og en eventuel forlængelse afdenne gælder, jf. stk. 2 og 3, kan den, der har fåetpartiets formular til vælgererklæring godkendt,tidligst indgive ansøgning om godkendelse af enformular med det samme partinavn et år efterudløbet af den tidligere godkendelse. Dette gælderdog ikke, hvis andre efter reglerne i § 12, jf. § 13,stk. 1, nr. 2 og 5, og stk. 2, i lov om valg tilFolketinget, ikke kan få godkendt partinavnet.Stk. 5.Vælgererklæringerne skal for at kunnemedregnes være udfyldt med tydelig angivelse afvælgerens navn, personnummer og bopæl samtvære underskrevet og dateret af vælgerenpersonligt. Erklæringerne skal endvidere væreforsynet med en attestation fra den kommune, hvorvælgeren ved erklæringens afgivelse opfylderbetingelserne for at blive optaget på valglisten, om,at vælgeren ved erklæringens afgivelse opfylderbetingelserne for valgret til Europa-Parlamentet. Forvælgere, der alene har valgret efter § 3, stk. 1, nr.2, påføres attestation af, at vælgeren opfylderbetingelserne for valgret til Europa-Parlamentet, dogaf vedkommende danske repræsentation i det land,hvori de pågældende har bopæl. Hvis vælgeren erdød efter erklæringens afgivelse, kan attestationdog ikke meddeles.Stk. 6.En vælgererklæring medregnes dog ikke,såfremt den1) er afgivet 1 år eller mere før anmeldelsen afpartiet, jf. stk. 1, eller2) er afgivet af en vælger, der allerede harafgivet erklæring for et parti, der er anmeldtefter stk. 1.Stk. 7.En anmeldelse af et parti er gyldig indtil

4.I§ 11, stk. 4, 1. pkt.,ændres to steder »formulartil vælgererklæring« til »navn«, og »en formular meddet« udgår.5.§ 11, stk. 4, 2. pkt.,affattes således:»Den, der har fået partiets navn godkendt, kan doguanset, at der ikke er forløbet et år efter udløbet afden tidligere godkendelse, indgive ansøgning omgodkendelse af samme partinavn, hvis andre efterreglerne i § 12, jf. § 13, stk. 1, nr. 2 og 5, og stk. 2, ilov om valg til Folketinget, ikke kan få godkendtpartinavnet.«6.§ 11, stk. 5-8,ophæves, og i stedet indsættes:»Stk.5.Vælgeren skal ved erklæringensafgivelse opfylde betingelserne for valgret til Europa-Parlamentet.Stk. 6.En vælgererklæring er gyldig i 18måneder fra datoen for afgivelsen. En vælger kanikke afgive erklæring for et andet parti, så længeerklæringen er gyldig efter 1. pkt. eller, hvis partiet eranmeldt efter stk. 1, så længe anmeldelsen af partieter gyldig, jf. stk. 7. En vælger kan dog frem til det istk. 1, 1. pkt., nævnte anmeldelsestidspunkt trækkesin erklæring tilbage. En vælgererklæring, hvisgyldighed er udløbet, jf. 1. pkt., eller som vælgerenhar trukket tilbage, jf. 3. pkt., skal tilintetgøres.Stk. 7.En anmeldelse af et parti er gyldig indtilafholdelse af førstkommende valg til Europa-Parlamentet.Stk. 8.Vælgererklæringerne skal opbevares, sålænge godkendelsen af partiets navn, jf. stk. 2 og 3,eller anmeldelsen, jf. stk. 7, gælder, og dereftertilintetgøres, jf. dog stk. 6.Stk. 9.Vælgererklæringer, der er indsamlet medhenblik på anmeldelse af et nyt parti, der ønsker at

deltage i Europa-Parlamentsvalg, jf. stk. 1, må ikkeanvendes til andet formål.Stk. 10.Økonomi- og indenrigsministerenfastsætter regler om udformning og indsamling afvælgererklæringer for nye partier. Økonomi- ogindenrigsministeren fastsætter i den forbindelseregler om partiernes og økonomi- ogindenrigsministerens håndtering afvælgererklæringer, herunder om tilintetgørelse afvælgererklæringer og om, i hvilket omfangvælgererklæringer skal medregnes. Vedfastsættelse af reglerne skal det sikres, at identitetenaf en vælger, der afgiver erklæring for et nyt parti,kan fastlægges.Stk. 11.Økonomi- og indenrigsministeren kan itilknytning til regler fastsat i medfør af stk. 10fastsætte regler om, at indsamlingen afvælgererklæringer skal ske ved brug af et digitaltsystem, som økonomi- og indenrigsministeren stillertil rådighed. Økonomi- og indenrigsministerenfastsætter i den forbindelse regler om1) fritagelse af vælgere fra anvendelse af et digitaltsystem, hvis vælgeren ikke kan anvende etdigitalt system,2) at der skal forløbe en periode mellem vælgerenstilkendegivelse om at støtte et nyt parti ogvælgerens endelige afgivelse af en erklæring,som er omfattet af stk. 1, 2. pkt.,3) indhentning af oplysninger fra Det CentralePersonregister (CPR) til brug for konstatering af,om den i stk. 5 nævnte betingelse er opfyldt,4) behandling af de personhenførbare oplysninger,der indgår i det digitale system, herunderoplysninger der indhentes fra Det CentralePersonregister (CPR),5) opbevaring og sletning af oplysninger, jf. stk. 8,og6) den øvrige tilrettelæggelse, gennemførelse ogkontrol af indsamling af vælgererklæringer vedanvendelse af det digitale system.«§3Økonomi- og indenrigsministeren fastsættertidspunktet for lovens ikrafttræden.§4Økonomi- og indenrigsministeren kan fastsætteovergangsregler.