Borgere og virksomheder i centrum– et udspil til en moderne beskæftigelsespolitik� KL1. udgave, 1. oplag 2013Pjecen er udarbejdet af KLDesign: KontrapunktFoto: ColourboxSats: Kommuneforlaget A/STryk: Rosendahls Schultz GrafiskProduktion: Kommuneforlaget A/SProduktionsnr. 830060-pdfKLWeidekampsgade 102300 København STlf. 33 70 33 70[email protected]www.kl.dk

Det fleksible danske arbejdsmar-ked har gennem mange år høstetstor international anerkendelse.Danske virksomheder har ad-gang til kvalificeret arbejdskraft,og de kan forholdsvis nemt hyreog fyre medarbejdere. Det kanvirksomhederne, fordi den danskearbejdsmarkedsmodel har et fint-masket socialt sikkerhedsnet ogen aktiv beskæftigelsespolitik.Den aktive beskæftigelsespolitiki Danmark er grundlæggende ensucces, men den er ikke moder-ne. Vi skal have forenklet reglerne,moderniseret styringen og vise til-lid til de ansatte. Det vil gøre ind-satsen mere effektiv.En ny og moderne beskæftigel-sesindsats skal bringe jobcen-trene tættere på virksomhederneog give de ledige større ansvar ogopkvalificere dem mod virksomhe-dernes behov.

En moderne beskæftigelsesind-sats skal værne om de ting, derallerede virker. Det gælder kon-takten med de ledige, de historiskmange aktiveringer på virksomhe-derne og de målrettede uddan-nelsesforløb. Det gælder ogsåden helhedsorienterede indsatsi kommunerne, der bygger bor-gere op, så de har ressourcer tilat komme ud på en arbejdsplads.Det er kun kommunen, som kanlevere en helhedsorienteret ind-sats med borgeren i centrum.Der skal ikke ændres grund-læggende ved redskaberne ibeskæftigelsesindsatsen ellerorganiseringen af området. Menredskaberne og rammerne forkommunernes indsats skal i højgrad gøres mere smidige.Vi kan få mere ud af pengenei beskæftigelsesindsatsen vedat give de mange engageredemedarbejdere større frihed til at

tilrettelægge den indsats, der gøren forskel for den enkelte. Det erlangt bedre end standardløsnin-ger, der er så detaljeret beskreveti lovgivningen, at borgerne ikkekan forstå dem.Friheden skal gives inden fornogle overskuelige regler, klarenationale mål og med stærke in-citamenter. Der skal ikke herskenogen tvivl om, at kommunalpo-litikerne er klar til at påtage sigansvaret og forvalte denne frihedmed borgeren og virksomheden icentrum.KL vil med dette udspil opfordretil, at Folketingets partier gen-nemfører en modernisering afbeskæftigelsesindsatsen, der gørden aktive beskæftigelsesindsatsmere effektiv.

Beskæftigelsesindsatsens mis-sion er at understøtte et fleksibeltarbejdsmarked, hvor virksom-hederne får den nødvendige ar-bejdskraft, og hvor borgerne kom-mer hurtigst muligt i arbejde elleruddannelse.Kommunernes indsats skal un-derstøtte missionen ved at skabehurtige og effektive match mellemledige og virksomheder i de til-fælde, hvor jobmarkedet ikke fun-gerer. Jobcentrenes succes skalderfor ikke måles på, at de formid-ler så mange job som muligt.Jobcentrenes succes skal deri-mod måles på, om de effektivt kanhjælpe udvalgte grupper af ledigei beskæftigelse – vel at mærke degrupper, som ikke af sig selv hur-tigt finder arbejde.Det sker ved at have en god ogbred kontakt til virksomhederne.Det sker også ved, at de ledige ermotiverede, tager ansvar for egensituation og vedligeholder dereskompetencer gennem aktiveringpå virksomhederne, i uddannel-sesforløb eller i indsatser, derudvikler mere uformelle kompe-tencer.Den konkrete indsats, afhængerfuldstændig af virksomhedernesønsker og de lediges behov. Nårledige henvender sig i jobcentret,skal de have svar på, om der erbehov for et uddannelsestilbud,en aktivering eller anden hjælp tilat finde vejen ud på arbejdsmar-kedet igen.

Vidste du, at ...”Den meget passive orientering af arbejdsmarkedspolitikken under tid-ligere perioder med høj ledighed viste sig at være problematisk, og re-orienteringen af arbejdsmarkedspolitikken i en mere aktiv retning medfokus på jobsøgning og beskæftigelse har været afgørende for faldet iledigheden. Det er derfor vigtigt at bevare det aktive fokus i de tilpasnin-ger, der skal ske i arbejdsmarkedspolitikken.”Kilde: Torben M. Andersen og Michael Svarer ”Konjunkturafhængig arbejdsmarkedspolitik”,notat til Arbejdsmarkedskommissionen

Det gode jobcenter er i stand tilat skabe et effektivt match mellembehov og indsats. Det er til gavnfor både den ledige og for den of-fentlige økonomi.Beskæftigelsesindsatsenkan ikke stå aleneBeskæftigelsesindsatsen skaltænkes sammen med erhvervs-strategier og uddannelsespolitiknationalt og lokalt, så arbejds-styrken har de kvalifikationer virk-somhederne efterspørger nu og ifremtiden.Beskæftigelsesindsatsen skalogså koordineres tæt med deandre indsatser, som kommuner-ne leverer over for borgeren, fx de

sociale indsatser, sundhedstilbud,familiestøtte, uddannelsesvejled-ning, mv.Beskæftigelsesområdet er kom-plekst. Virksomhedernes behovændrer sig hurtigt. Kravene på detdanske arbejdsmarked er høje.Og mange ledige mangler entenfaglige eller sociale kompetencerog en del har tillige sammensatteproblemer. Kommunerne kan ikkeløfte opgaven alene.Folketingets partier, arbejdsmar-kedets parter, uddannelsesinsti-tutioner, virksomheder og mangeandre må tage et fælles ansvar forat holde fokus på kerneopgavernei beskæftigelsesindsatsen.

Grundlaget for velfærdssamfun-det er, at alle, der er i stand til det,skal bidrage til fællesskabet gen-nem en aktiv indsats på arbejds-markedet. Alt andet vil undergravede økonomiske forudsætningerfor det velfærdssamfund, vi ken-der i dag. Derfor skal beskæfti-

på nogle områder af arbejdsmar-kedet i praksis er svært at rekrut-tere dansk arbejdskraft.Det er hævet over enhver tvivl, atalle ledige skal stå til rådighed forarbejdsmarkedet.Borgerens motivationDen enkeltes motivation og tro påegne evner er ofte helt afgørendefor, om borgeren kommer i arbej-de. Beskæftigelsesindsatsen skaltilrettelægges, så den understøt-ter den lediges motivation, ejer-skab og ansvar. Mange kommu-

ner har de seneste par år netoparbejdet helt systematisk med athave fokus på motivation og coa-ching af de ledige.Stærke ledige skal selv tage an-svar for deres jobsøgning. Ogdet skal understøttes af adgangtil relevante digitale værktøjer, ek-sempelvis afklarings- og jobsøg-ningsfaciliteter, mødebooking mv.Heldigvis finder langt de flesteledige hurtigt selv et job. Kommu-

nerne skal hurtigt, konsekvent ogeffektivt screene, hvilke ledige derhar behov for ekstra hjælp for atkomme hurtigt tilbage i job. Det vilforebygge langtidsledighed.Kommunerne kan ikke løse opga-ven alene. A-kasserne skal spillemed i dialogen med deres med-lemmer, så relevante ledige tidligtfår hjælp til fx brancheskift eller tilat afhjælpe sociale problemer.

Vidste du, at ...Der er stor forskel på, hvor storen andel af medlemmerne, somde enkelte a-kasser sanktione-rer. Nogle A-kasser sanktionererunder 1 pct. af deres medlemmer,mens andre A-kasser sanktione-rer over 6 pct. af deres medlem-mer.Kilde: Jobindsats.dk

Vidste du, at ...Kommunerne sanktionerer langt flere jobklare kontanthjælpsmodtagereend a-kasserne sanktionerer forsikrede ledige. Kommunerne sanktio-nerede i 3. kvartal 2012 i gennemsnit 17,5 pct. af de jobklare kontant-hjælpsmodtagere, mens a-kasserne kun sanktionerede 1,3 pct. af deforsikrede ledige.Figur 1: Andel sanktionerede ledige

Vidste du, at ...En netop offentliggjort analysei Momentum viser, at 27 pct. afdanskerne er meget enige i, at dehellere vil klare sig selv end bededet offentlige om hjælp, selvomde har ret til den. Dette tal var i1995 57 pct.Kilde: Momentum, nr. 12, august 2013Kilde: jobindsats.dk

Seniorjob ændresDet vil være en naturlig konse-kvens af, at alle borgere har pligttil at forsørge sig selv, at senior-jobordningen grundlæggendeændres, så den får et væsentligtmindre omfang. Kommunerne harvanskeligt ved at finde egnedeseniorjobs og oplever det somet problem, at en del ledige, derer berettiget til seniorjob, ikke eri stand til at varetage et ordinærtarbejde. Det vil bl.a. være oplagt,at staten og regionerne også bli-ver forpligtet til at oprette senior-jobs.

Vidste du, at ...31 pct. – svarende til ca. 15.000 personer – af de akutledige har væretpå overførselsindkomst som dagpenge, sygedagpenge og kontanthjælpi mindst 5 af de seneste 10 år. Heraf har 10 pct. – svarende til ca. 5.000personer – været på offentlig forsørgelse i mindst 7 af de seneste 10 år.Med andre ord er der maksimalt tre år, hvor de har forsørget sig selv.Figur 2: Andel af de seneste 10 år, hvor de akutledige har væretpå overførslsindkomster (pct.)

KL vil opfordre til, at• der frigives ressourcer fra indsatsen over for stærke borgere, som godt kan selv, til indsatsen overfor borgere med større behov, fx ved at reducere krav til samtaler og aktivering med stærke borgere,• der udvikles forskningsbaserede screeningsredskaber til at understøtte vurderingen af, hvilke ledigeder risikerer at blive langtidsledige,• sanktionerne over for forsikrede ledige skærpes,• uforklarlige forskelle i a-kassernes rådighedsvurderinger kulegraves,• kommunerne har fokus på at motivere og coache den enkelte til at tage ansvar for egen situation,• der udvikles digitale selvbetjeningsløsninger, som i praksis understøtter den lediges eget ansvar,• seniorjobordningen ændres.

Jobcentrene har allerede i dagen god kontakt med mange virk-somheder. Mere end halvdelen afalle virksomheder med mindst 10ansatte har i dag en ledig i praktikeller løntilskud. Og de seneste årer der sket en meget positiv ud-vikling i antallet af virksomheder,som jobcentrene samarbejdermed.Men der er potentiale for en endnutættere kontakt. Jobcentrene skalbruge flere ressourcer på kontak-ten med virksomhederne – bådefordi det vil give bedre service tilflere virksomheder, og fordi aktive

Vidste du, at ...De lokale beskæftigelsesråd i Brønderslev, Hjørring og Frederikshavnkommuner i fællesskab har igangsat et stort projekt omkring formidling afjobs i Norge, hvor der er mangel på arbejdskraft inden for områder, hvorder er overskud af arbejdskraft i Nordjylland. Projektet er forankret i de trekommuners jobcentre i samarbejde med kommunernes erhvervskontorer.Læs mere i KL’s eksempelsamling: God praksis i kommunerne – eksempler på samspilmellem beskæftigelse og erhverv på kl.dk/beskaeftigelse

tilbud på virksomhederne er detbedste redskab til at få ledige ijob. En lang række undersøgelserhar vist, at den virksomhedsrette-de aktiveringsindsats er den mesteffektive.Jobcentrene skal særligt tætterepå virksomheder, der har vanske-ligt ved at rekruttere arbejdskraftog virksomheder inden for bran-cher, hvor der forventes et størrebehov for arbejdskraft i fremtiden,fx ved større offentlige anlægsar-bejder. Kommunernes strategi forkontakten med virksomhederneskal derfor afspejle, hvor arbejds-markedet ikke fungerer af sig selv.Jobcentrene skal derimod ikke indog overtage rekrutteringer, der idag finder sted på det velfunge-rende jobmarked. Jo flere perso-ner der skifter job uden kontakttil jobcentret, des mere effektivtfungerer vores arbejdsmarked. Deoffentlige midler skal anvendesder, hvor jobmarkedet ikke fun-gerer.

Vidste du, at ...Københavns Erhvervs Service iKøbenhavns Kommune har etab-leret et uddannelsesforløb forakademikere. ”Vækstakademiker“fokuserer på virksomhedernesbehov og deres muligheder forvækst ved at hjælpe dem med atrealisere deres vækstpotentialegennem ansættelse af ledige aka-demikere. Projektet består delsaf rådgivning om vækst til små ogmellemstore virksomheder og delsaf fire ugers kursus for ledige aka-demikere, hvor de får oplæring i atarbejde i en privat virksomhed.Læs mere i KL’s eksempelsamling: Godpraksis i kommunerne – eksempler påsamspil mellem beskæftigelse og erhvervpå kl.dk/beskaeftigelse

Jobcentrenes succes skal ikkemåles på, at de formidler såmange jobs som muligt. Den skalmåles på, at de gør en forskel forde virksomheder, der har vanske-ligt at rekruttere arbejdskraft. Ogderfor er det heller ikke et pro-blem i sig selv, at jobcentrene kuner involveret i 6-7 pct. af rekrutte-ringerne på arbejdsmarkedet.Virksomhedernes ansvarFor at jobcentrene kan vide, hvorjobmarkedet ikke fungerer, måvirksomhederne slå ledige jobsop – gerne på jobnet.dk, så de ertilgængelige for alle.Jobcentrene bliver løbende kriti-seret, fordi virksomhederne ikkekan rekruttere arbejdskraft. I langtde fleste tilfælde har virksomhe-den slet ikke slået jobbet op. Ogsom oftest har virksomheden hel-ler ikke henvendt sig til jobcentretfor at spørge om hjælp. Virksom-hederne har også selv et ansvarfor at være opsøgende i forhold tilderes rekrutteringsbehov.

Virksomhedernes behovJobcentrenes kontakt til virksom-hederne skal i højere grad end idag tage udgangspunkt i virksom-hedernes behov.Langt de fleste kommuner harallerede i dag et servicebered-skab over for virksomhederne.Det bliver nu et krav i forbindelsemed kontanthjælpsreformen. Menserviceberedskabet skal ikke kunvente på, at virksomhederne hen-vender sig. Det skal også aktivtopsøge relevante virksomheder.Kommunernes samarbejde medvirksomhederne har mange facet-ter og omfatter bl.a. også myn-dighedsopgaver inden for teknikog miljø, støtte til iværksættereog generel erhvervsservice. Be-skæftigelsesindsatsen skal kunneindgå i et samspil med disse op-gaver, så virksomhederne oplever,at de offentlige opgaver er tænktsammen.Kontakten til virksomhederneskal indgå som en integreret delaf kommunens virke i almindelig-Vidste du, at ...Aktivering i virksomhederne entydigt har den bedste effekt. 57 pct. afdagpengemodtagerne, som har været i privat løntilskud, er selvforsør-gende seks måneder efter endt forløb.Til sammenligning er kun 29 pct. af dagpengemodtagerne, der harværet i ordinære uddannelsesforløb, selvforsørgende seks månederefter endt forløb.Jf. figur 3.Figur 3: Andel i beskæftigelse 6 mdr. efter endt forløb, 2012

”Kommunerne har i stigende gradfået øjnene op for, at virksomhe-der og kommuner har en fællesinteresse i et godt og velfunge-rende lokalt erhvervsklima.”Adm. direktør Karsten Dybvad, DI i forbin-delse med DI’s årlige erhvervsklimaunder-søgelse, september 2013.Kilde: Jobindsats.dk

hed og jobcentret i særdeleshed.Kommuner med gode resultaterer bl.a. kendetegnet ved, at der eret virkelig godt samarbejde mel-lem de virksomhedskonsulenter,som er ude i virksomhederne ogde sagsbehandlere, der har kon-takten med borgerne. Det styrkermuligheden for at etablere et godtmatch mellem borger og virksom-hed. Det sikrer også en forvent-ningsafstemning om borgerenskompetencer.Behovet for at integrere virksom-hedskontakten i jobcentrets arbej-de betyder også, at kontakten til

virksomhederne skal være integre-ret i jobcentrene. Det er urealistiskat tro, at beskæftigelsesregioner-ne kan koordinere opgaven, så detfører til flere gode match mellemledige og virksomheder, sådansom der også foregives i kontant-hjælpsreformen. Det fører blot tilmere bureaukrati og forvirring forvirksomhederne, som allerede idag har kontakt til jobcentrene.Tværkommunalt samarbejdeTil gengæld kan der være et po-tentiale i et tættere samarbejdepå tværs af kommuner om kon-takten til særligt større virksom-

heder, der har medarbejdere framange kommuner, fx i forhold tilfastholdelse af medarbejdere påvirksomheden. Der kan også værebehov for et samarbejde mellemjobcentrene om indsatsen overfor ledige i brancher med særligebehov, fx off-shore-industrien.Endelig er der behov for at udvikledigitale løsninger, der i højeregrad sikrer indsigt i og viden omvirksomhedernes behov og ar-bejdsmarkedets struktur og somunderstøtter samspil med virk-somhederne på tværs af kommu-negrænser.

Vidste du, at ...Antallet af arbejdssteder, der har haft ledige i virksomhedsrettede tilbud,er fordoblet fra 2009 til 2012. Antallet af virksomheder med dagpen-gemodtagere i tilbud er steget fra 18.021 i 2009 til 35.480 i 2012. Isamme periode er antallet af virksomheder med arbejdsmarkedsparatekontanthjælpsmodtagere steget fra 7.539 til 15.079,jf. figur 4.Figur 4: Antal arbejdssteder, der har haft ledige i virksomheds-rettede forløb

Kilde: Jobindsats.dkAnm.: Antallet af arbejdssteder er summen af arbejdssteder, som har haft enten forsikredeledige eller arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere ansat med løntilskud eller ivirksomhedspraktik. Således kan en virksomhed godt optræde to gange.

KL vil opfordre til, at• den virksomhedsrettedeindsats fortsat udgørkrumtappen i beskæf-tigelsesindsatsen, såvirksomhedskontaktensætter dagsordenen forjobcentrenes virke,• kommunerne har enserviceorienteret tilgangmed fokus på virksom-hedernes behov, én ind-gang, stor tilgængelig-hed og kort responstid,• virksomhederne i højeregrad synliggør alle job,• jobnet.dk i højere gradunderstøtter rekrutte-ring frem for fokus påkontrol af de ledige,• arbejdsmarkedsbalan-cen, der overvåger virk-somhedernes behov forarbejdskraft, bliver etmere praktisk anvende-ligt redskab for jobcen-trene,• der sker en markantafbureaukratisering afjobcentrenes samspilmed virksomhederne,herunder en konsekventdigitalisering af nødven-dig udveksling af oplys-ninger,• kommunerne i fælles-skab koordinerer virk-somhedsindsatsen,hvor virksomhedernesbehov tilsiger det.

En højtuddannet arbejdsstyrke erafgørende for Danmarks konkur-renceevne. Uddannelse har ogsåstor betydning for den enkelteborgers livschancer ikke kun iforhold til arbejde, men også i for-hold til økonomi, sundhed, mv.KL støtter regeringens ambitiøsemålsætninger om, at 95 pct. af deunge skal have en ungdomsud-dannelse, og at 60 pct. skal tageen videregående uddannelse.Kommunerne arbejder intenst ogmed gode resultater for at opfyldemålsætningerne.Den bedste måde at hæve ud-dannelsesniveauet på er – somudgangspunkt – gennem det or-dinære uddannelsessystem ogpå ordinære vilkår (SU, elevlønel. lign.). Det har bl.a. de fordele,

Vidste du, at ...Varde Kommune på kort tid fik lagt en plan for, hvordan man kunne skaf-fe jobs til de medarbejdere, der stod til at miste jobbet, da Vestas med-delte, at de ville lukke fabrikken i Varde i 2012. Kommunens jobcenterindgik i et tæt samarbejde med a-kasser og uddannelsesinstitutioner omomskoling af medarbejderne. Midt i processen lykkedes det at få en nystor vindmølleproducent, Titan Wind Energy, til at overtage bygningernefra Vestas, så pludselig stod man i den omvendte situation og mangledekvalificeret arbejdskraft. Den udfordring blev løst i et tæt samarbejdemed jobcentre i Billund, Vejen, Esbjerg, Ringkøbing-Skjern, Kertemindeog Odense kommuner.Læs mere i KL’s eksempelsamling: God praksis i kommunerne – eksempler på samspilmellem beskæftigelse og erhverv på kl.dk/beskaeftigelse

Vidste du, at ...Aarhus Kommune i samarbejde med 10 andre kommuner, entreprenø-rer, a-kasser og uddannelsesinstitutioner koordinerer formidlingen af ar-bejdskraft til en række store byggeprojekter omkring Aarhus. De ti kom-muners jobcentre screener relevante ledige til en fælles emnebank medledige, der har kompetencer eller kan opkvalificeres til at arbejde indenfor bygge og anlæg. Entreprenørerne bidrager med viden om de kom-mende behov for arbejdskraft, uddannelsesinstitionerne med relevanteuddannelsesforløb og a-kasserne med vejledning til de ledige og videnom deres kompetencer.Læs mere i KL’s eksempelsamling: God praksis i kommunerne – eksempler på samspilmellem beskæftigelse og erhverv på kl.dk/beskaeftigelse

Vidste du, at ...En analyse af behovet for arbejds-kraft frem mod 2020 viser, at dertil den tid vil mangle i størrelses-orden 180.000 personer meden videregående uddannelse og35.000 ufaglærte. Samtidig vilder være 100.000 ledige ufag-lærte og 80.000 ledige med engymnasial uddannelse, som virk-somhederne ikke vil efterspørge.Kilde: AE-Rådet

Vidste du, at ...Horsens Kommune har et tætsamarbejde med Danish Crownomkring opkvalificering af ledige,så de har kompetencerne til atindgå i vikarkorpset på DanishCrown. Jobcentret udvælger rele-vante ledige, der får et fire ugersAMU-kursus inden for fødevarerog hygiejne; ligesom de ledigekommer på besøg på virksomhe-den inden de starter som vikar. Isommeren 2013 blev 44 borgerefra Horsens og omegn ansat somvikarer. Det er typisk jobs, som tid-ligere ville være gået til udenland-ske ansatte. Virksomheden forven-ter at fastansætte 1/3 af vikarerne.Læs mere i KL’s eksempelsamling: Godpraksis i kommunerne – eksempler påsamspil mellem beskæftigelse og erhvervpå kl.dk/beskaeftigelse

under krisen er forsvundet medlynets hast. De ufaglærte jobskommer ikke tilbage. Derfor står vinu med en gruppe ledige, der afforskellige årsager enten slet ikkehar nogen uddannelse eller harforældede kompetencer.Denne afgrænsede gruppe ledigeskal have ret til ordinær uddan-nelse på dobbelt SU-takst i enperiode på 12 måneder. Ledige,der ønsker uddannelse på disse

vilkår, skal søge optagelse i detordinære uddannelsessystem oghave udbetalt dobbelt SU underuddannelsen.Uddannelse ibeskæftigelsessystemetKommunerne skal også kunnebevilge uddannelse i beskæf-tigelsessystemet, fordi kortereuddannelsesforløb for nogle kanvære et effektivt middel på vejentil beskæftigelse. Igen er ufag-lærte og ledige med forældedeuddannelser blandt de vigtigstemålgrupper.Men uddannelse i beskæftigel-sessystemet skal bruges medomtanke. Det skal være målrettetmod virksomhedernes behov, såledige ikke blot uddanner sig tilny ledighed. Det er at foretrækkeat koble uddannelsesforløb medkonkrete jobs. Det giver den stør-ste effekt og medvirker til at moti-vere den del af de ufaglærte, derikke er voldsomt motiverede for etuddannelsesforløb.For nogle grupper af ledige er ud-dannelse ikke det rigtige værktøj.Forskningen viser, at der i gen-nemsnittet ikke er positiv effekt afuddannelse. I nogle tilfælde fast-holder uddannelse ligefrem borge-re i ledighed, fordi der ikke søgesarbejde under uddannelsen.

Kommunerne skal have ret til atvurdere, hvilke ledige der skalhave tilbud om uddannelse i be-skæftigelsessystemet. På denmåde kan kommunen sikre, at ud-dannelse bliver bevilget til ledige,hvor der er berettiget forventningom, at uddannelsen fører til job.Kommunen skal have frihed tilselv at beslutte, hvor længe ud-dannelsesforløbene skal vare.

Lediges ret til seks-ugers-selv-valgt uddannelse skal helt afskaf-fes. Ressourcerne i ordningenfører – trods de seneste justerin-ger – ikke i tilstrækkeligt omfang tilbeskæftigelse. Tværtimod er ord-ningen et eksempel på, at ledigemed lange ordinære uddannelserikke nødvendigvis kommer tætterepå et job, hvis de får mere uddan-nelse i beskæftigelsessystemet.

Vidste du, at ...En analyse af ordinær uddannelsesaktivering viser, at uddannelsesakti-vering i gennemsnit giver et samfundsøkonomisk underskud på 80.000kr. pr. forløb. Det skyldes, at uddannelsesaktivering er relativt dyrt, og atder i gennemsnit ikke er positive effekter på fremtidig beskæftigelse.Kilde: Jespersen m.fl. (2008), Costs and Benefits of Danish Active Labour Market Pro-grammes, Labour Economics, vol. 15, s. 859-884.

KL vil opfordre til, at• uddannelse som hovedregel sker i det ordinære uddannelses-system på ordinære økonomiske vilkår,• ufaglærte og ledige med forældede uddannelser over 30 årskal kunne tage ordinær uddannelse på dobbelt SU i en pe-riode på op til 12 måneder,• kortere opkvalificeringstilbud, som fx AMU-kurser, fortrinsvismålrettes områder, hvor der er gode muligheder for fremtidigbeskæftigelse,• retten til seks ugers selvvalgt uddannelse afskaffes, da den iflere tilfælde har en direkte negativ effekt,• kommunerne har ret til at beslutte, hvor længe et uddannel-sesforløb skal vare.

Aktivering skal bidrage til, at denenkelte ledige kommer i job. Detkan basalt set ske på to måder.Den ene måde er ved at forbedrekompetencerne ikke mindst hosledige med andre problemer endledighed. En del i denne storegruppe ledige mangler basalefaglige og sociale kompetencer.De er ikke i nærheden af hverkenet job eller en virksomhedsprak-tik, hvis ikke der først bliver tagethånd om disse udfordringer. Fordenne gruppe kan aktivering væredet afgørende element for at fåvedkommende ind på en virksom-hed.Det har været svært at få doku-menteret effekterne af aktivering

tydeligt i landsdækkende under-søgelser. Kommunerne har imid-lertid ofte selv klare indikationerpå, at tilbuddene virker. Kommu-nerne skal dog blive endnu bedretil at vurdere effekten af deres ak-tiveringstilbud.Den anden måde, hvor aktiveringkan bidrage til at ledige kom-mer i job, er ved at motivere til attage et job. For stærke ledige kanalene udsigten til aktivering moti-vere den enkelte til at tage et job.Den såkaldte motivationseffekt erdokumenteret i talrige analyser.Aktivering er indimellem udskældt.Men man skal holde sig for øje, atdet i nogle tilfælde er meningen,at aktiveringen skal motivere den

ledige til at tage et ordinært job,som vedkommende ellers ikkeville have taget.Det skal understreges, at det velat mærke kun er ledige med reellemotivationsproblemer, der skalhave aktiveringstilbud, som pri-mært skal motivere dem til at tageet job. Derfor var det også uhel-digt, at kommunernes økonomiskeincitamenter tidligere tilskyndedekommunerne til at aktivere flestmuligt borgere. Det understregermed al tydelighed, at kommuner-nes økonomiske incitamenter skalunderstøtte, at kommunerne kanvisitere borgeren til den mest ef-fektive indsats.

Vidste du, at ...1 Aktivering generelt har en motivationseffekt – udsigten til aktiveringfår ledige i job.2 Private løntilskud forbedrer de lediges jobchancer og forkorter densamlede ledighedsperiode. Effekten er størst for personer uden kom-petencegivende uddannelse.3 Privat virksomhedspraktik forbedrer de lediges jobchancer, og for-korter den samlede ledighedsperiode.4 Både offentlige og private løntilskud forbedrer ikke-arbejdsmar-kedsparate lediges jobchancer og forkorter ledigheden.5 Gennemsnitligt har ordinær uddannelse ingen effekt, men det dæk-ker over store individuelle forskelle.

KL vil opfordre til, at• kommunerne får frierammer til at tilrettelæg-ge den aktivering, dervurderes at være mesteffektiv til at få ledigei job,• de nuværende aktive-ringsredskaber fasthol-des, herunder at derreelt er økonomi til ativærksætte en indsats,• der måles systematiskpå effekten af aktivering.

Den altoverskyggende barrierefor en mere effektiv beskæftigel-sesindsats er de bureaukratiskeregler og proceskrav, der martrerjobcentrene, så medarbejdernepå nu snart ottende år må bruge� af tiden foran computeren.Det er på høje tid, at Folketingettager livtag med regeljunglen, så

medarbejderne på jobcentrenekan bruge mere tid sammen medde ledige og virksomhederne.Desværre bidrager hver ny reformaf området til at gøre områdetendnu mere uoverskueligt. Se-nest har kontanthjælpsreformen– trods alle gode intentioner – bi-draget til at komplicere lovgivnin-gen yderligere.

Beskæftigelsesområdet trængertil en tillidsreform. Medarbejderneskal have frihed til at tilrettelæggeden indsats, der er mest effektivfor den enkelte borger. Selvføl-gelig med udgangspunkt i videnom, hvad der virker. Kommunernehar ingen interesse i at bruge res-sourcer på indsatser, som ikkevirker.Økonomisk incitamenterKommunerne har allerede i dag etstærkt økonomisk incitament til atfå flest mulige borgere fra offent-lig forsørgelse til at blive aktiveskatteborgere. Incitamenterne kanblive endnu stærkere, hvis refu-sionssystemet i højere grad un-derstøtter, at borgerne ikke er pålangvarig offentlig forsørgelse.Udgangspunktet kan være Ar-bejdsmarkedskommissionensmodel, der bygger på, at kommu-nerne får høj refusion i starten afledighedsforløbet, mens refusio-nen aftrappes over tid. Det skal

Vidste du, at ...Der er stor økonomisk fordel ved at flytte en borger fra forsørgelse tilarbejde. Nedenfor kan man se den samfundsøkonomiske fordel ved atflytte en borger fra forsørgelse til arbejde for forskellige grupper.

Tabel 1

Økonomisk fordel (i kr.)Fra gennemsnits overførselsindkomst til ordinær beskæftigelseFra kontanthjælp til beskæftigelse med lav lønFra dagpenge til deltidsbeskæftigelse med supplerende dagpengeKilde: Baggrundsdokumentation til Arbejdsmarkedskommissionens notat:Mere velfærd kræver mere arbejdeAnm: For alle grupperne er antaget, at det er enlige uden børn og bor i lejebolig.

dog kunne ske på en måde, så allekommuner er økonomisk bære-dygtige. Kommunerne er også klartil at leve op til klare nationale mål.Lokalt ejerskabForudsætning for stærkere incita-menter og klare mål er en saneringaf området, som giver bedre mu-ligheder for at tilpasse indsatsentil de lokale behov. Det forbedrerogså rammerne for det lokalpoliti-ske ejerskab, som har stor betyd-ning for kommunernes resultater.Der er behov for at styrke ejerska-bet lokalt blandt arbejdsmarkedetsparter i de lokale beskæftigelses-råd – bl.a. ved at der er økonomi-ske midler til deres virke. Der skalgives mulighed for, at flere kom-muner sammen kan danne ét fæl-les lokalt beskæftigelsesråd.

Der forekommer i dag dobbeltar-bejde mellem jobcentre og a-kas-ser. Det bør minimeres gennemgodt lokalt samarbejde. Kommu-ner og a-kasser skal lokalt havemere fleksible rammer for at indgåaftaler om at løse hinandens op-gaver.Kompetencer og arbejdsroDet er ikke nok at ændre på loveog regler. En reform af beskæf-tigelsesindsatsen skal – medinspiration i folkeskolereformen– følges op med kompetenceud-vikling til ledere og medarbejdere.I sidste ende er det deres enga-gement og kompetencer, der skalgøre en forskel for borgere ogvirksomheder.Der er stort potentiale ved yder-ligere og bedre digitalisering. En

ny generation forretnings-it på be-skæftigelsesområdet skal i langthøjere grad understøtter kerneop-gaven med at bistå ledige med atkomme i arbejde og virksomhedermed arbejdskraft. Øget digitalise-ring skal effektivisere arbejdsgan-gene og – vigtigst – understøttekonsekvent resultatfokus i indsat-sen.Jobcentrene er allerede i gangmed at gennemføre reformen afførtidspension og fleksjob. Og skalefter nytår i gang med at imple-mentere kontanthjælpsreformen.Efter en reform er der behov forpolitisk ro om jobcentrene, deri forvejen er i gang med at gen-nemføre den lange række af refor-mer. Jobcentrene behøver ganskeenkelt arbejdsro til at implemente-re en ny og moderne beskæftigel-sesindsats. Medmindre uforudse-te begivenheder såsom ændredekonjunkturer tilsiger noget andet,bør jobcentrene friholdes fra nyereformer i nogle år.

KL vil opfordre til, at• der politisk vises større tillid til kommunerne og medarbejder-ne gennem en markant afbureaukratisering af proceskrav, enforenkling af komplicerede regler og en ophævelse af de orga-nisatoriske bindinger (både politiske og administrative),• der bliver mere fleksible rammer for, at jobcentre og a-kasserlokalt kan aftale at varetage opgaver på hinandens vegne,• refusionssystemet skal understøtte, at færrest muligt kommerpå langvarig forsørgelse,• den fremtidige it-understøttelse på beskæftigelsesområdetskal baseres på fællesoffentlig styring, en fællesoffentlig for-retningsarkitektur og en fællesoffentlig selvbetjeningsstrategi• de lokale beskæftigelsesråd styrkes med økonomiske midler,• der afsættes ressourcer til kompetenceudvikling af ledere ogmedarbejdere, der skal gennemføre reformen,• der skabes politisk ro om jobcentrene efter en reform.