KOU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 15: Mødet med KL onsdag den 23. oktober 2013 kl. 12.00-14.30 i KL huset, Weidekampsgade 10, 2300 København S

Danmark har en god folkeskole, men den kan gøres bedre. Alle børnskal lære mere uanset social baggrund. Målet er ikke at gøre mere afdet samme. Målet er at skabe en skole til fremtiden, hvor alle børn bliverudfordret og bliver dygtigere. Det handler om børnene og de ungesfremtid.Den 7. juni 2013 indgik regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti aftaleom et fagligt løft af folkeskolen. Det Konservative Folkeparti tilsluttedesig hovedparten af aftalen den 13. juni. Det betyder, at reformen – medundtagelse af elementerne vedrørende faglig fordybelse og obligato-risk lektiehjælp i skoletiden – træder i kraft fra skoleåret 2014/15. Efternæste folketingsvalg træder også disse elementer i kraft. I folketings-samlingen 2013/14 behandles således to lovforslag; dels et lovforslagom overgangsperioden, som skal træde i kraft i august 2014, dels etlovforslag, der indfører de resterende dele af aftalen af 7. juni 2013mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti, som skal træde i kraftefter næste valg. Som led i økonomiaftalen mellem regeringen og KL af13. juni 2013 er der enighed om finansieringen af reformen.Reformen lægger op til øget mål- og resultatstyring i folkeskolen base-ret på få, klare nationale mål, forenkling af Fælles Mål samt et markantfokus på viden og resultater. Hermed understøttes kommunernes an-svar for at gå forrest i udviklingen af kvaliteten i folkeskolen.Reformen giver sammen med de nye arbejdstidsregler for lærerne enrække muligheder for at nytænke tilrettelæggelsen og indholdet i skole-dagen, og vil påvirke hele kommunens børne- og ungeområde. Der erderfor også behov for at nytænke kommunens fritidstilbud.

Der er tale om en stor omstillingsproces, som involverer mange kom-munale aktører, og som kommunalbestyrelsen skal stå i spidsen for.Forberedelsen i kommunerne er i fuld gang. Da reformen træder i krafti 2014, vil en række temaer skulle indgå i kommunernes budgetlægningfor 2014. Den nuværende kommunalbestyrelse skal træffe beslutningerom indhold, styring, økonomi og proces. For at understøtte kommu-nerne i arbejdet med at realisere en ny skole holder KL en række møderog udarbejder inspirationsmateriale til de kommunale aktører omkringfolkeskolen.Flere kommuner har efterspurgt inspirationsmateriale til arbejdet medat realisere en ny folkeskole. Dette inspirationsmateriale henvender sigprimært til kommunalpolitikere. Det indeholder en kort introduktion tilhovedtemaerne i folkeskolereformen og en række anbefalinger og in-spiration til, hvordan forberedelsesprocessen på nuværende tidspunktkan gribes an. Materialet er udarbejdet på baggrund af dialog med enrække kommunale repræsentanter i otte arbejdsgrupper, KL har nedsati forbindelse med forberedelsesarbejdet.KL vil løbende offentliggøre inspirationsmaterialer til kommunerne påwww.kl.dk/folkeskolereformen.Juni 2013

Folkeskolen er den mest betydningsfulde institution i det danske ud-dannelsessystem. I et samfund i rivende udvikling er det derfor heltnødvendigt, at folkeskolen er i front med at udvikle læring og undervis-ning, så alle elever får kompetencer til at videreuddanne sig og til et livsom aktive og demokratiske borgere.Det betyder, at alle elever skal lære mere i folkeskolen. Flere undervis-ningstimer er ikke nok i sig selv. Eleverne skal møde en anden skoledagmed varierede og nye læringsaktiviteter, som motiverer eleverne, så delærer mere.Forskning viser, at elever lærer mere i løbet af skoledagen, når:• eleverne har tydelige læringsmål for deres faglige og personligeudvikling, og når de er i hyppig dialog med en lærer om deres resul-tater og indsats,• eleverne træner selv (arbejder individuelt), og når de arbejder sam-men med andre,• eleverne arbejder med praktiske og eksperimenterende aktiviteter iog uden for skolen,• eleverne bliver passende udfordret i forhold til deres niveau og ka-pacitet, så de hele tiden lærer mere.Kommunalbestyrelsen skal beslutte, hvordan den kommunale skole skaludvikle sig fremover. Med reformen er der lagt op til et paradigmeskift.Bruddet ligger i et skift fra fokus på undervisning og timetælleri til etmarkant fokus på elevernes læring og trivsel. Et brud, som i stadig sti-gende grad understøttes af den digitale dimension i skolens praksis.KL anbefaler, at politikere og fagfolk sammen tegner et fælles billede af,hvordan skoledagen konkret kommer til at se ud. Drøftelserne bør tage

Sådan kunne en ny skoledag se udSkemaet er erstattet af en sammenhængende skoledag. Ele-verne har fx moduler, hvor de har mulighed for at fordybe sigfagligt og arbejde sammen med andre om at anvende det, dehar lært. Eleverne kan mødes i deres faste fællesskaber (klas-ser) om morgenen, og inden de går hjem om eftermiddagen. Enny folkeskole åbner sig mod omverdenen. Eleverne skal afprøveog bruge deres viden i nye sammenhænge og lære sammenmed voksne i og uden for skolen. Eleverne kan fx bidrage medat løse opgaver i lokalsamfundet. Folkeskolen skal fastholde storopmærksomhed på elevernes faglige resultater. Kontaktlæreren(klasselæreren) er ansvarlig for hyppige samtaler med eleverneom læringsmål og deres faglige indsats og resultater.

FolkeskolereformenFolkeskolereformen har tre overordnede mål:1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forholdtil faglige resultater.3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennemrespekt for professionel viden og praksis.Reformen træder i kraft i august 2014, idet tid til faglig fordybelse oglektiehjælp frem til næste folketingsvalg bliver obligatorisk for skolerneat tilbyde, men et frivilligt tilbud for eleverne.

Hovedelementer i folkeskolereformen• Flere fagopdelte timer og ny tid til understøttende undervis-ning, som supplerer den fagopdelte undervisning• Timetallet i dansk, matematik, natur/teknik og musik forhøjes• Undervisning i engelsk fra 1. klasse, andet fremmedsprog fra5. klasse og valgfag fra 7. klasse• Den nye understøttende undervisning kan varetages af læ-rere, pædagoger eller andre medarbejdere med relevantekompetencer• Motion og bevægelse skal indgå i skoledagen med gennem-snitligt 45 min. om dagen• Tilbud om faglig fordybelse og lektiehjælp• Forenkling af Fælles Mål: Mere præcise mål for elevernes læring• Kommunerne skal sikre et samarbejde mellem folkeskolen ogdet lokale idræts-, kultur- og foreningsliv• Folkeskolen og de kommunale musik- og billedskoler forplig-tes til et gensidigt samarbejde• Styrket efteruddannelse af lærere, pædagoger og skoleledere• Færre regler i forhold til elevplaner, kvalitetsrapporter, pæda-gogisk råd, klasselæreropgaven mv.Gennemsnitligt ugentligtminimumstimetal somkommunerne skal tilbyde0.-3. klasse4.-6. klasse7.-9. klasse30 timer33 timer35 timerGennemsnitligt obligatoriskugentligt minimumstimetalfor eleverne*28 timer30 timer33 timer

Folkeskolereformen og de nye regler for lærernes arbejdstid realiseres ikommunerne fra skoleåret 2014/15. Reformen giver ikke længere kom-munalbestyrelsen væsentlig indflydelse på elevernes samlede timetal.Kommunalbestyrelsen skal fortsat beslutte lokalt serviceniveau i forholdtil ekstra ressourcer til øvrig undervisning fx til holddeling og inklusions-opgaver.Kommunalbestyrelsen bliver ansvarlig for kvaliteten i forhold til, at:• mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne målt ide nationale test,• andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stigeår for år,• andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læs-ning og matematik skal reduceres år for år,• elevernes trivsel øges.

Det kommunalpolitiske ansvar for folkeskolen betyder, at ovenståendemåltal skal indfries. Kommunalbestyrelsen skal hvert år følge op på målog resultater og skal beslutte, hvordan forvaltningen systematisk vejle-der og støtter, hvis nogle skoler ikke når målene. Som udgangspunktfor skoleåret 2014/15 er det nødvendigt, at kommunalpolitikerne kenderstatus på elevernes faglige niveau i de nationale test og elevernes triv-sel. Der skal udarbejdes en ”baseline”.KL anbefaler, at kommunalbestyrelsen giver den kommunale skolepolitiket eftersyn og vurderer, hvordan ændringerne påvirker børne- og unge-politikken og fx fritidspolitikken.I eftersynet af skolepolitikken bør kommunalbestyrelsen overveje, ommål for elevernes trivsel, faglighed og inklusion skal tydeliggøres. Kom-munalbestyrelsen bør også fastlægge mål og rammer for den under-støttende undervisningstid og for forpligtelsen til at sikre samarbejdemed det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv. Der må drøftes rammerfor, hvordan folkeskolen og den kommunale musik- og billedskole gen-sidigt samarbejder, og kommunalbestyrelsen skal beslutte mål, indhold,struktur og økonomi for de nye fritidstilbud i forlængelse af skoledagen.Endelig skal kommunalbestyrelsen afklare, hvordan den løbende vilfølge op på skolernes resultater fx i forhold til elevernes faglighed, inklu-sion, dannelse og trivsel.Efterfølgende skal forvaltning og skoleledere iværksætte indsatser for atnå målene. Indsatser kan fx være hyppige elevsamtaler og varierede sko-ledage med både teoretiske og praktiske aktiviteter, som motiverer alleelever med forskellige arbejdsformer og faglige fællesskaber, samt atlærere og pædagoger kompetenceudvikler og forbereder sig sammen.

I udmøntningen af skolepolitikken kan forvaltning og skoleledere havefokus på, hvad der skal:• fastholdes og tydeliggøres,fx at skoledagen skal motivere alle ele-ver gennem teoretisk og praktisk læring, at undervisning og læringforegår i forskellige faglige fællesskaber, og hvordan digitaliseringunderstøtter den nye skoledag,• tilføjes,fx at skolen skal samarbejde med dagtilbud, ungdomsud-dannelser samt fritids- og kulturlivet, og at de fagprofessionelle for-bereder, gennemfører og evaluerer undervisning og læring sammen,• helt væk,fx det traditionelle skema, at fag kun tager udgangspunkt iteori, og at lærere udelukkende løser deres opgaver alene.

Understøttende undervisningUnderstøttende undervisning er et helt nyt element i den dan-ske folkeskole, som introduceres uden noget minimumstimetal.Der er tale om en ny type aktivitet på alle klassetrin, som bådelærere, pædagoger og andre personer med relevante kompeten-cer kan varetage. Det er op til kommunerne at tilrettelægge tidenog beslutte personalesammensætningen i den understøttendeundervisning. Understøttende undervisning kan konverteres tilfagdelt undervisning, og reglerne om holddannelse gælder ikkefor det, der foregår i denne tid.

KL anbefaler, at kommunalbestyrelsen særligt drøfter anvendelsen afden understøttende undervisning og tager udgangspunkt i, at den:• fremmer elevernes læring og trivsel og gør skoledagen mere spæn-dende og afvekslende,• kobler til faglige formål og har tæt sammenhæng til fagene, herunderogså de timeløse fag og elevernes alsidige udvikling,• varierer i tid – fra ti minutter til en hel dag. Udgangspunktet er ele-vernes læring, og formålet med tiden er bestemt af, hvad elevernehar brug for at lære,• giver eleverne mulighed for at arbejde på tværs af klasser og klas-setrin,

Økonomien i folkeskolereformen er fastlagt mellem regeringen og KL i”Aftale om kommunernes økonomi 2014” fra den 13. juni 2013.En væsentlig del af tilvejebringelsen af de flere timer til fagopdelt under-visning og understøttende undervisning skal ske ved en anden og nyanvendelse af de eksisterende ressourcer på skoleområdet. Det øgedetimekrav forventes realiseret ved:1. Frigjorte ressourcer i SFO og klubtilbudMange børn vil med den sammenhængende skoledag tilbringefærre timer i fritidsordninger. Det skønnes at der på landsplan kanfrigøres 1,2 mia. kr.2. Omprioritering af lærernes arbejdstidRegeringen og KL er enige om, at der med reformen skal ompriori-teres således, at lærerne i gennemsnit underviser mere, svarende tilca. to klokketimer i fagopdelt undervisning om ugen inden for denalmindelige arbejdstid.3. AfbureaukratiseringReformen indeholder en række afbureaukratiseringsinitiativer, somkan frigøre godt 100 mio. kr. i folkeskolen. Afbureaukratisering i formaf fx en mere fleksibel klasselærerfunktion og færre regler vedrøren-de skolebiblioteksfunktionen og pædagogisk råd skal understøtteen omprioritering af lærernes arbejdstid, mens lempelse af reglerom holddannelse, mulighed for fælles ledelse og friere rammer fororganisering af skolebestyrelsen, skal skabe kommunalt råderum forbl.a. indretning af skoledagen.

4. DUT-kompensationDet kommunale bloktilskud og de kommunale serviceudgifter løftesmed 204 mio. kr. i 2014 (halvårseffekt) og 407 mio. kr. i 2015 ogfremover. Kommunernes vilkår for implementering af reformen er for-skellige. Derfor løftes bloktilskuddet ekstraordinært med 300 mio.kr. i 2014, 600 mio. kr. i 2015 og 2016 samt 300 mio. kr. i 2017.Disse midler fordeles efter objektive kriterier til kommuner med øko-nomiske udfordringer.De økonomiske konsekvenser i den enkelte kommune vil afhænge afovenstående finansieringskilder og kommunens konkrete situation,herunder hvor mange timer eleverne modtager i dag, hvor mange timerlærerne i dag underviser, samarbejdet mellem lærere og pædagoger,skolestruktur, klassekvotienter, organisering af fritidstilbud samt dæk-ningsgrad, normeringer, forældrebetalingsandel mv.Økonomien i 2014 og frem vil desuden være afhængig af en rækkepolitiske beslutninger om rammerne for en ny skole og ændrede fritids-tilbud mv.Omprioritering af lærernes arbejdstidKvaliteten i folkeskolen skal bl.a. løftes ved, at lærernes arbejdstid an-vendes anderledes. Det er med reformen forudsat, at lærerne er meresammen med eleverne. Det forudsættes, at lærerne i gennemsnit un-derviser mere, svarende til ca. to klokketimer i fagopdelt undervisningom ugen inden for den almindelige arbejdstid. Lærerarbejdet ændrerkarakter. En ny skoledag, øget brug af it og ændrede læringsmiljøer,tættere samarbejde mellem lærere samt mellem lærere og pædagogerbetyder, at det ikke længere giver mening at opdele lærernes arbejdstidi kasser af undervisning, forberedelse og andre opgaver.KL opfordrer kommunerne til eksplicit at forholde sig til denne forud-sætning i budgetlægningen og i relation til omprioriteringen af lærernesarbejdstid. Fokus bør fremadrettet være på de opgaver, der skal løses iskolen.

Understøttende undervisningI forbindelse med drøftelse af målet for den nye understøttende under-visning er det vigtigt, at kommunalbestyrelsen tager stilling til, i hvilkengrad hhv. lærere, pædagoger og andre voksne skal varetage denneaktivitet. Kommunerne beslutter selv personalesammensætningen idisse timer, og beslutningerne har både indholdsmæssige og økono-miske konsekvenser. Herudover betyder pædagogernes mulighed forat varetage den understøttende undervisning en ændret arbejdsdag forpædagogerne.Nytænkning af fritidstilbudMed en længere skoledag og dermed mindre tid til, at eleverne går i SFOog fritidstilbud, er der behov for nytænkning af fritidstilbuddene og kob-lingen til skolen. Der skal tages stilling til kapaciteten i tilbuddene, detpædagogiske indhold og finansieringen, herunder forældrebetalingen.Serviceniveau og tildeling af midler til skolerneSom følge af reformen kan der være behov for at ændre på tildelingenaf ressourcer til den enkelte skole, da skolernes vilkår kan være megetforskellige.Kommunalbestyrelsen bør fortsat eksplicit forholde sig til serviceni-veauet, bl.a. i forhold til timer, der i dag gives til øvrig undervisning, fxsærlige læse- og inklusionsindsatser mv. Finansieringen af de flere ti-mer, som reformen indeholder, må således ikke føre til en utilsigtet æn-dring af serviceniveauet fx ved, at den enkelte skole veksler nogle af detimer, som i dag gives til øvrig undervisning, til almindelig undervisning.Omstillingen skal i sidste ende foregå på den enkelte skole, men deter kommunalbestyrelsens ansvar at drøfte krav til og sætte rammen fordenne omstilling. Det kræver, at kommunalbestyrelsen ikke alene drøf-ter de økonomiske konsekvenser af reformen, men også støtter skole-ledelserne og sætter retning for, hvordan der skal prioriteres på skolen.Det kan fx ske ved at stille krav til, hvor meget lærerne i gennemsnit skalvære sammen med eleverne.

Fysiske rammerDer er brug for at forholde sig til, om de nuværende bygninger skalindrettes på nye måder for at skabe motiverende læringsmiljøer foreleverne og gode arbejdspladser til medarbejderne. Der bliver behovfor arbejdspladser, der understøtter samarbejdet mellem de fagprofes-sionelle, og som tænker deres arbejdspladser ind i sammenhæng medelevernes læringsmiljø.Midler til kompetenceudviklingEfteruddannelsesindsatsen for lærere og pædagoger skal styrkes. Deter et mål, at lærerne i 2020 skal have undervisningskompetence sva-rende til linjefag i de fag, de underviser i. Konkret er der i økonomiaf-talen for 2014 sat som mål, at mindst 85% af undervisningen i 2016og mindst 90% i 2018 dækkes af lærere med linjefag eller tilsvarendekompetencer. Der er i 2014-2020 afsat i alt 1 mia. kr., som udover ef-teruddannelse i linjefagskompetence også kan anvendes til blandt andetunderstøttelse af øget inklusion og it i undervisningen, klasseledelsemv. Der udmøntes 700 mio. kr. til kommunerne frem mod 2020 via kom-munale puljer fordelt på baggrund af antallet af elever i kommunerne. Deresterende midler anvendes i staten til afledte taxameterudgifter mv.Som led i kompetenceløftet skal kommunerne udarbejde en lokal kom-petenceplan for perioden.Der gennemføres et nationalt program for skolelederuddannelse og-udvikling. Der er afsat en pulje på 60 mio. kr. i 2013-2015 hertil.

De nye arbejdstidsregler – kort fortaltDen ydre ramme om arbejdstiden:• Årsnorm – lærernes arbejdstid opgøres for et år ad gangenog svarer til 37 timer i gennemsnit om ugen.• Der er ikke en begrænsning af antal arbejdsdage.• Arbejdet foregår på skolen, med mindre ledelsen beslutterandet.• Ved overarbejde gives afspadsering eller overarbejdsbetaling.Beskyttelse vedrørende arbejdstidens placering:• Arbejdstiden placeres normalt på hverdage, mandag-fredag,i dagtimerne.• Ved pålagt arbejde om aftenen og i weekender gives særligetillæg.• Arbejdstiden skal så vidt muligt være samlet.• Ved pålagt delt tjeneste gives særlige tillæg.Ret til information om opgaver:• Lærerne har ret til en opgaveoversigt forud for skoleåret – enoverordnet angivelse af forventede arbejdsopgaver. Der eringen form- og proceskrav til opgaveoversigten.• Det forudsættes, at ledelse og lærere har dialog om opgaverne.

De nye arbejdstidsregler sikrer lærerne den ydre ramme om arbejdsti-den, særlig beskyttelse med hensyn til arbejdstidens placering og rettil information om arbejdsopgaver, samt kompensation ved arbejde påskæve og ubekvemme tidspunkter. Reglerne udgør den nødvendige ogtilstrækkelige arbejdstidsregulering og beskyttelse.Reglerne indeholder ingen regulering af, hvilke arbejdsopgaver ogaktiviteter, lærerne skal bruge arbejdstiden til. Dette er en ledelsesbe-slutning. Der er ingen hindringer i reglerne for at udvikle lærerarbejdet,så arbejdstiden bruges til netop de aktiviteter, der fremmer eleverneslæring bedst.Der skal ikke indgås lokale arbejdstidsaftaler. Lokale arbejdstidsaftalervil begrænse de muligheder for at udvikle og effektivisere lærerarbej-det, som kommunerne netop har opnået. Lokale arbejdstidsaftaler erikke nødvendige for kvalitet eller arbejdsglæde i folkeskolen. Kvalitet ogarbejdsglæde skal derimod understøttes og styrkes via klare mål for ar-bejdet, konsekvent opfølgning og en arbejdsform præget af tillid, dialogog samarbejde mellem ledelse, lærere og øvrige ansatte på skolerne.De øvrige nye regler fastsætter bl.a. vilkår ved deltidsbeskæftigelse,tillæg for arbejde om aftenen og i weekender, definition af og kompen-sation for overarbejde mv.

Kommunalbestyrelsen skal fastlægge en proces for, hvordan en nyskole realiseres. Der skal tages stilling til inddragelse af interessenter iarbejdet. Det er vigtigt, at realiseringen foregår i et helhedsperspektiv.Skolerne er en del af et fælles skolevæsen, og skolevæsenet er en inte-greret del af kommunens børne- og ungeområde.Processerne skal foregå i dialoger med mange forskellige parter, somkan bidrage med forskellige perspektiver. Processen kan tilrettelæggespå mange forskellige måder.I de kommunale arbejdsgrupper, som er nedsat i KL som led i forbere-delse af reformen, har nogle kommuner peget på, at dialogerne fx kanforegå i kommunalbestyrelsen og i etablerede fora, udvalg og gruppersom fx politiske fagudvalg, skoleledernetværk og skolebestyrelser. In-stitutionsledere og andre kan fx give oplæg for kommunalpolitikere omvisioner og muligheder i en ny folkeskole. Der er eksempler på kommu-ner, der har nedsat ad hoc-grupper eller udviklingsgrupper om speci-fikke emner og/eller et midlertidigt politisk udvalg (§ 17 stk. 4 udvalg)med inddragelse af repræsentanter fra skoler, forældre, erhvervsliv,forskning m.fl. Nogle kommuner afholder borgermøder om fremtidensskole.Til inspiration følger nogle eksempler fra KL’s samarbejde med kommu-ner i forhold til at organisere inddragelse og dialog:

Kommunerne er godt i gang med at forberede realisering af en ny folke-skole. Den konkrete forberedelsesproces forløber forskelligt fra kommunetil kommune. Fra KL’s samarbejde med kommuner følger til inspiration ek-sempler på elementer i en kommunalpolitisk kalender frem til ultimo 2013:HvadBudgetseminar om realisering af en nyfolkeskole, herunder de økonomiske forud-sætninger jævnfør økonomiaftalenUdformning af billeder af en ny folkeskoleog eftersyn af skolepolitikken herunderkobling til øvrige politikker2013 HvemJun-augAugKommunalbestyrelse

Eftersyn og nye mål for lokal skolepolitik og Augsammenhæng til økonomiPolitiske KL-møder om forberedelse afreformenMål og rammer for implementering af folke-skolereformFastlægge lokal proces vedr. inddragelseaf skolebestyrelser, skoleledelser, medar-bejdere og eleverRammer for organisering af de nye fritids-tilbud i SFO, fritidshjem, klub mv., herunderpersonalemæssige forhold drøftesPlan for kompetenceudvikling af lederedrøftesØkonomi – budget 2014AugSepSep

Møder for kommunalpolitikere i august 2013KL holder møder for borgmestre, fagudvalg og økonomiudvalg fem steder ilandet om den indholdsmæssige omstilling af folkeskolen og de økonomiskekonsekvenser:• 12. august kl. 13.30-17.00 i Aalborg Kultur- og Kongrescenter• 13. august kl. 13.30-17.00 i Herning Kongrescenter• 14. august kl. 13.30-17.00 på Comwell Hotel Kolding• 15. august kl. 13.30-17.00 i Roskilde Kongrescenter• 16. august kl. 12.30-16.00 i Ringsted KongrescenterTilmelding skal ske samlet for hver kommune på www.kl.dk/folkeskolereformenØvrige møder og materialer rettet mod kommunalpolitikere, forvaltning, skole-ledelser mv. vil løbende blive annonceret samme sted.