KOU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 15: Mødet med KL onsdag den 23. oktober 2013 kl. 12.00-14.30 i KL huset, Weidekampsgade 10, 2300 København S

God praksis i kommunerne– eksempler på samspil mellem beskæftigelse og erhverv� KL1. udgave, 1. oplag 2013Pjecen er udarbejdet af KLDesign: KontrapunktFotos: Colourbox og kommunale bidragSats: Kommuneforlaget A/SProduktion: Kommuneforlaget A/SProduktionsnr. 830062Produktionsnr. 830062-pdfISBN 978-87-92907-41-7ISBN 978-87-92907-42-4-pdfKLWeidekampsgade 102300 København STlf. 33 70 33 70[email protected]www.kl.dk

Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .2Samarbejde reddede vindmølleindustrien i Varde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .4VækstAkademiker integrerer beskæftigelsespolitikog erhvervspolitik i Københavns Kommune . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .7Ikast-Brande udøver myndighed med et servicegen . . . . . . . . . . . . . . . . . .11Fælles Fynsk byg til vækst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .15Norgesprojektet i Vendsyssel – fra udkant til centrum i ny region . . . . .19Fastholdelsespakken – et tværkommunalt samarbejdeom unge mellem Køge, Solrød, Greve og Stevns kommuner . . . . . . . . . . .23Jobcenter Horsens Jobberedskab giver væsentligebesparelser på virksomhedernes bundlinje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .27Den Vestjyske Model for Social Ansvarlighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .31Systematisk samarbejde mellemvirksomheder og Jobcenter Slagelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .3510 kommuner sammen om emnebankpå bygge- og anlægsområdet i Aarhus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .38Industrien som karrierevej i Herning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .42Kommuner i publikationen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .46

Denne samling af eksempler viser, at derikke findes standardløsninger i den kommu-nale beskæftigelsespolitiske indsats . Dertiler kommunernes styrker og udfordringer forforskellige . Eksemplerne vil endvidere synlig-gøre, at det ikke giver mening at forvente, atalle kommuner skal gøre det samme .Eksemplerne i denne publikation viser, at allekommunalpolitikere uanset, hvor vi er i lan-det, har fokus på, at kommunens beskæfti-gelsesindsats på den ene side skal under-støtte virksomhederne med hurtigst muligtat få den arbejdskraft, som de efterspørgerog på den anden side skal sørge for, at bor-gerne kommer hurtigst muligt i arbejde elleri uddannelse .Hver dag udmøntes et utal af initiativer påtværs af beskæftigelses- og erhvervsområ-det via partnerskabsaftaler, samarbejdsmo-deller og netværk for blot at nævnte nogle –og hvor det lokale jobcenter er krumtappen ifremdriften af indsatserne .Jobcentrenes succes skal ikke måles på,hvor mange jobs, de formidler . Det klarermarkedsmekanismen på arbejdsmarkedetudmærket selv .Jobcentrene skal derimod måles på, om deeffektivt støtter op om at hjælpe grupper afledige i beskæftigelse, blandt andet ved athave en god og tæt kontakt til virksomhe-derne .

Eksemplerne i denne publikation er udvalgtfor at vise bredden og variationen i jobcen-trenes samspil med virksomhederne . Eksem-plerne viser, at jobcentrenes lokale kendskabtil og samarbejde med virksomheder og ud-dannelsesinstitutioner har en stor betydningfor, om kommunens politiske målsætningernås .KL har i august 2013 gennemført en spør-geskemaundersøgelse blandt alle kommu-ner om jobcentrenes virksomhedsrettedeindsats . 71 pct . af alle kommuner har svaretpå undersøgelsen .Besvarelserne viser, at 99 pct . af jobcen-trene i dag har en bevidst strategi for sam-arbejdet mellem jobcenteret og områdetsvirksomheder, eller så er de i gang med atudarbejde en strategi i lokal dialog med virk-somhederne . 82 pct . af strategierne er poli-tisk behandlet og forankret .64 pct . af kommunerne har et koordineretsamarbejde mellem erhvervs- og beskæfti-gelsesområdet i kommunen, mens 81 pct . afjobcentrene samarbejder på tværs af kom-munegrænser om bl .a . at matche ledige medvirksomhedernes efterspørgsel .67 pct . af jobcentrene har allerede eller for-venter i fremtiden at allokere flere ressourcertil den virksomhedsrettede indsats .KL ønsker med publikationen at vise, hvor-dan kommunerne, herunder jobcentrene, ar-bejder i deres virksomhedsvendte beskæf-tigelsesindsats både på tværs af beskæfti-gelses- og erhvervsområdet og i samarbejdemed andre kommuner, når det er naturligt .

Mangel på arbejdskrafti Varde – i fremtidenI de kommende årtier forventes arbejdsstyr-ken at falde i Varde og i Syddanmark gene-relt som følge af, at befolkningen ældes, ogat flere personer vil trække sig tilbage fraarbejdsmarkedet . Vardes fokus i den lokalebeskæftigelsesindsats er derfor både at øgearbejdsstyrken, og at undgå tidlig tilbage-trækning fra arbejdsmarkedet . En falden-de arbejdsstyrke vil nemlig øge risikoen formangel på arbejdskraft i Varde markant ogdermed udgøre en latent trussel mod en po-sitiv vækst i Varde, så langt øjet rækker .Selvom der er svagt positive tendenser påarbejdsmarkedet, ikke mindst i Syddanmark,er det stadig en markant udfordring for Varde,at flere borgere trækker sig tidligt tilbage påefterløn på grund af ledighed – eller bliverlangtidsledige og marginaliseres i forhold tilarbejdsmarkedet .Det har derfor været afgørende for Arbejds-markedsudvalget i Varde at vedtage enstrategi for blandt andet kommunens virk-somhedsvendte indsats, der fokuserer påat håndtere de aktuelle udfordringer, under-støtte virksomhedernes rekruttering af ar-bejdskraft og på at sikre den størst muligearbejdsstyrke i kommunen på længere sigt .

Kommunalt alarmberedskabved lukning af Vestas tårnfabrikI 2012 i Varde havde det lokale Erhvervs- ogTuristråd netop holdt sin årlige nytårskur . Allehavde ønsket hinanden godt nytår og skåletfor fremtiden . Men feststemningen var kort-varig og stoppede, da vindmøllevirksomhe-den Vestas planlagde at lukke sin tårnfabrik .173 arbejdspladser stod til at blive nedlagtfra den ene dag til den anden .Dommedagsprofetierne ramte herefter VardeKommune hårdt, ikke mindst i pressen . Trodsde dårlige odds tog kommunen teten omgå-ende . Vardes borgmester, erhvervschef ogborger- og arbejdsmarkedschef gik omgå-ende i gang og fik etableret et alarmbered-skab fra stort set det ene minut til det andet .I løbet af kort tid fik kommunen etableret ettæt samarbejde med Vestas om, hvordanforløbet frem til den endelige lukning skulletilrettelægges .Kommunen nedsatte herefter en styregruppemed repræsentanter for de involverede A-kasser, uddannelsesinstitutioner og Jobcen-ter Varde . Jobcentret indrettede en særligafdeling af jobcentret på Vestas i Varde, såmedarbejderne til enhver tid kunne komme ikontakt med jobcentret .

Varde kommune – Titan WindEnergys europæiske brohovedI Syddanmark er der generelt mangel på vel-kvalificerede smede og svejsere . Det lykke-des derfor Jobcenter Varde at få hjulpet allemedarbejderne fra Vestas, ikke mindst in-denfor offshore-industrien . Blandt andet til-bød jobcenteret kurser og efteruddannelsei stor stil .Imens joncentret opkvalificerede medarbej-derne målrettet, var der forhandlinger i gangom fremtiden for Vestas-bygningerne . Præ-cist hvad, forhandlingerne handlede om, vid-ste jobcentret ikke, men forhandlingerne fikalle til trække vejret lettet, da det i efteråret2012 blev meddelt, at den kinesiske virksom-hed, Titan Wind Energy, havde opkøbt Vestastårnfabrik – ikke alene for at fortsætte produk-tionen af mølletårne, men for at gøre Varde tilderes europæiske brohoved med 121 ansat-te i produktionen på den nye virksomhed .Titan Wind Energy meddelte, at de ikkealene ville videreføre tårnproduktionen . Deville også udvide selve produktionen, hvilketbetød, at der pludselig var en efterspørgselefter at ansætte både økonomifolk, salgs- ogmarketingsfolk og andre faggrupper .Med Titan Wind Energys opkøb af Vestaskom der med andre ord nye beskæftigelses-mæssige udfordringer til kommunen . Så fra,at Jobcenter Varde stod og manglede arbej-de til en række medarbejdere, stod de plud-selig i den modsatte situation og mangledemedarbejdere til en række jobs .

Adskillige ledige personer stod på spring ogvar parate til at besætte en stilling omgående .Men der var langt fra nok arbejdskraft til rådig-hed . Derfor arrangerede kommunen i samar-bejde med de nye ejere i Titan Wind Energyet informationsmøde på virksomheden, hvormetalfolk indenfor og udenfor kommune-grænserne blev inviteret til at komme forbi .Rekrutteringsindsatsen blev koordineret medjobcentre i Billund, Vejen, Esbjerg, Ringkø-bing-Skjern, Kerteminde og Odense Kom-muner . 140 interesserede jobsøgere mødteop til informationsmødet på Titan . 98 af demudfyldte en ansøgning – på stedet!Jobcenter Varde indgik derudover en aftalemed Titan i rekrutteringsfasen om, at hvisvirksomheden skrev under på en arbejdsgi-vererklæring, så ville jobcentret til gengældpåtage sig at uddanne det antal medarbej-dere, som Titan fik brug for .I samarbejde med uddannelsesinstitutioner-ne i og udenfor kommunen blev der indenforen uge hentet maskiner og udstyr til Varde,så undervisningen i jobcentret kunne påbe-gyndes .Fra krisestemning til optimismeI kommunen – både på beskæftigelses- ogerhvervsområdet – er man overbeviste om,at det var det lynhurtige og meget fasttøm-rede samarbejde med Titan, der førte til, atVarde ikke havnede i en krisestemning, somgjorde den handlingslammet, men tværtimodvar i stand til at samle et kommunalt alarm-

beredskab med meget kort varsel . Et alarm-beredskab på tværs af forvaltningerne i kom-munen, hvor alle arbejdede i samme retning .I Varde hersker der stor optimisme om frem-tiden – ikke mindst set i lyset af, at jobcen-trets samarbejde med Titan Wind Energyallerede nu har ført til, at virksomheden harudvidet medarbejderstaben i produktionenmed yderligere 20 svejsere .

Høj akademikerledighedrammer universitetsbyerneEn af de helt store udfordringer lige nu er atskabe varig beskæftigelse til de mange le-dige akademikere, der særligt findes i uni-versitetsbyerne .Ifølge AC’s ledighedsstatikker stiger akade-mikerledigheden stadig . Københavns Kom-mune har en decideret overledighed blandtakademikere, der vurderes til at udgøre etproblem i mange år frem .På den anden side er der mere end 40 .000små og mellemstore virksomheder (SMV’ere)alene i København og blandt dem et poten-tiale for at skabe mange nye jobs til akade-mikere .

Vidste du, at• København huser mere end 40 .000 virk-somheder med under 100 ansatte?• Mere end 20 pct . af de ledige i Køben-havn er akademikere?• Virksomheder er mere innovative, når derer akademikere på lønningslisten?• En akademiker ansat under Videnpilot-ordningen øger virksomhedens årsom-sætning markant .• En akademiker koblet tæt på produktio-nen skaber arbejde til ca . 3 faglærte påsigt .• Danmark i dag har uddannet 250 .000akademikere mod kun det halve for 20 årsiden?

Projekt VækstAkademikerI pilotprojektet VækstAkademiker har Køben-havns Kommune afprøvet et koncept, der harvist sig som en succesfuld måde at skabenye jobs i de små og mellemstore virksom-heder til akademikere . VækstAkademiker fo-kuserer på virksomhedernes behov og deresmuligheder for vækst, ved at hjælpe demmed at realisere deres vækstpotentiale, gen-nem ansættelse af ledige akademikere .VækstAkademiker er et konkret samarbejdemellem Jobcenter København (karrierecen-tret) under Beskæftigelses- og integrations-forvaltningen og Københavns Erhvervsser-vice (KES) .

VækstAkademiker består bl .a . af et 4 ugerskursus for ledige akademikere og rådgivningom vækst til SMV’ere . Mange SMV’ere har etstort vækstpotentiale . SMV’ere er innovativeog flere og flere af dem har et internationaltfokus, men mangler kompetencer og ekstraressourcer for at komme ud over rampen . Derer typisk tale om virksomheder, der ikke hartradition for at ansætte akademikere og der-med heller ikke har viden nok om, hvad perso-ner med lange videregående uddannelser kanbidrage med i en mindre privat virksomhed .De AC’ere, der er tilknyttet Jobcenter Køben-havn (karrierestedet) bliver tilbudt at deltagei VækstAkademiker projektet . Der bliver af-holdt 7-10 kurser årligt med ca . 25 på hvertkursus .I mellemtiden hjælper KES virksomheder-ne med at finde den rette akademiker til atrealisere virksomhedens potentiale og mål,ved direkte kontakt og rådgivning, med hen-blik på at kortlægge deres vækstpotentiale,samt at afklare deres eventuelle behov for envækstakademiker .Virksomhederne bliver i den direkte rådgiv-ning mødt med en professionel sparring omvækst og dialog om, hvordan de når deresmål . I den direkte rådgivning benytter KESsig af metoden VækstDrive, der med et teo-retisk afsæt gennemgår virksomhedens po-tentiale for vækst . Der bliver udarbejdet envækstplan for virksomheden og ofte bliverdet anbefalet med stor fortjeneste, at deransættes en akademiker til at eksekverevækstplanen og sikre dens fortsatte udvik-ling i virksomheden .VækstDrive er en intensiv udviklingsproces,der har til formål at skabe 1-3 velovervejedevækstinitiativer i private virksomheder . Meto-den egner sig til alle virksomheder, der øn-sker at skabe vækst eller hjælp til at håndterede udfordringer, som kraftig vækst forstær-ker en igangværende proces .

Som illustreret i Vækstdrivemodellen bliverinitiativerne lokaliseret via en struktureretgennemgang af fem nøgleområder, som visti modellen ovenfor .De fem nøgleområder gennemgås i en dy-namisk proces, så der hurtigt skabes etoverblik over, hvor der skal sættes ind for atvirksomheden får størst muligt udbytte . Hvisikke virksomheden har gennemført et lignen-de forløb indenfor de seneste år, er det Kø-benhavns Kommunes erfaring, at alene dengrundige gennemgang af nøgleområdernevil igangsætte en betydelig udvikling i virk-somheden . Det tager typisk 1-2 uger at gen-nemgå hvert af de 5 nøgleområder .De konkrete resultaterProjektet startede op ultimo 2011 og KEShar på nuværende tidspunkt haft kontaktmed ca . 200 virksomheder og haft ca . 200ledige akademikere igennem kurserne (per1 . marts 2013) .

Diagrammet herover viser beskæftigelses-statistikken på de første syv hold målt umid-delbart efter afslutningen på hold 7 i sidstehalvdel af 2012 . Den samlede beskæftigel-sesandel er skævt fordelt mellem de førsteog sidste hold . Det tager tid at finde job i enSMV – og beskæftigelsesandelen for dem,der afsluttede på de første hold, er derforvæsentlig højre (ca . 80 pct .) end dem, derafsluttede for nylig .Den direkte virksomhedskontakt har indtil vi-dere resulteret i, at ca . 50 pct . af de invol-verede virksomheder vil skabe et nyt job tilen akademiker . De ledige akademikere an-sættes typisk i løntilskud, under videnpilot-ordningen eller i ordinære jobs .Læring af national interesseResultaterne fra pilotprojektet viser generelt,at SMV’erne tager særdeles positivt imod til-buddet om vækstrådgivning og påtager siget ansvar for hele vækstdagsordenen i al al-mindelighed . Virksomhederne har ikke kunøjne for deres egen virksomhed . De er envæsentlig part i at løse ledighedsproblema-tikkerne .

På det længere sigt vil en vækstakademikervære medvirkende til at genere nye arbejds-pladser til både faglærte og ufaglærte . Desmå og mellemstore virksomheder, der harformået at koble akademikere tæt til produk-tionen, oplever nogle klare og positive ef-fekter i den samlede job- og dermed ogsåvækstskabelse .Det vigtigste resultat fra VækstAkademikerer dog, at virksomhederne reagerer ander-ledes og langt mere positivt på kontakten fraen kvalificeret erhvervsrådgiver med forret-ningsforståelse og erfaring fra erhvervslivet .Projekt VækstAkademiker viser således, atder kan være rigtig mange jobmuligheder,der åbner sig, ved at give de små og mel-lemstore virksomheder en rådgivning ogsparring, der tager afsæt i virksomhedernesperspektiv og kultur .

• Københavns Erhvervsservice oplever idag, at både jobcentre og erhvervsrådkontakter dem for at blive koblet på degode erfaringer, som VækstAkademikerallerede har genereret .• VækstAkademiker har medvirket til at fåflere ledige akademikere i job i yderområ-derne i Danmark .• Der er i dag en tæt dialog med mangesmå og mellemstore virksomheder iVæksthusene, Eksportrådet og via denlokale erhvervsservice i kommunerne .• Rådgivningen skal kobles til arbejdsmar-kedssystemet i øvrigt .

Strategi for kommunensvirksomhedskontaktI Ikast-Brande Kommune er der tradition for,at kommunen og erhvervslivet samarbejderog er i tæt dialog . Det samme gælder de for-skellige afdelinger i kommunen, hvor der eret tæt samarbejde for at løfte opgaverne forerhvervslivet og borgerne .Gennem de senere år har samarbejdet mel-lem de lokale virksomheder og Jobcenterværet støt stigende . Kommunen har derforogså udarbejdet en samlet strategi for virk-somhedskontakten i kommunen, der er po-litisk forankret . Sigtet med strategien er, atvirksomhederne skal opleve jobcentret somen professionel samarbejdspartner medfokus på et højt serviceniveau i form af fx hur-tige svar på forespørgsler, kompetent rådgiv-ning, smidig sagsbehandling, etc .Mantraet Her udøver vi myndighed med etservicegen er styrende for både medarbej-dernes tilgang til opgaverne såvel som op-gaveløsningen i kommunen på beskæftigel-ses- og erhvervsområdet .Kommunens politiske mål er, at flere borgerekommer i job eller uddannelse, og at virksom-hederne får den arbejdskraft, de har behovfor . Målopfyldelsen i forhold til borgerne ogvirksomhederne hænger positivt sammen påsamme måde som beskæftigelsesindsatsenog erhvervspolitikken er to sider af sammesag, som vist i figuren .

Jobcenter Ikast-Brande somservice- og salgsorganisationJobcenter Ikast-Brande er overordnet enservice- og salgsorganisation ud fra devisenom, at et højt serviceniveau alt andet lige vilgenerere de bedste resultater for både bor-gerne og virksomhederne .Et vigtigt princip i Jobcentret er, at beskæf-tigelsesindsatsen skal være så tæt på virk-somhederne og uddannelsesinstitutioner-ne som overhovedet muligt for effektivt, atkunne imødekomme virksomhedernes ogborgernes behov .

I jobcenteret er opmærksomheden på virk-somhederne og deres forskelligheder stor .De lokale virksomheder har forskellige behovog forskellige forventninger til samarbejdetmed Jobcentret . Virksomhederne tilbydesderfor en bred vifte af samarbejdsmodeller,som kan bestå af en eller flere af følgendeelementer:• Fast kontaktperson: Virksomheden kanfå én primær kontaktperson i jobcen-tret, som sikrer en koordineret indsats påtværs af kommunens forskellige områder .• Rekruttering: Jobcentret har etableret enhotline, hvor virksomhederne kan kon-takte Jobcentret, hvis de har behov forarbejdskraft . I den efterfølgende rekrut-tering er der fokus på, at virksomhedernetilbydes kvalificerede og motiverede le-dige til jobsamtaler .• Fastholdelse: Virksomhederne tilbydeshjælp af Jobcentrets fastholdelseskonsu-lenter, hvis en medarbejder er sygemeldti en længere periode eller med jævnemellemrum .• Praktik- og løntilskudspladser: Virksom-heden stiller løbende praktik- og løntil-skudspladser til rådighed til afklaring ogopkvalificering af ledige borgere medhenblik på, at de når varig beskæftigelse .• Virksomhedscenter: Virksomheden stil-ler løbende praktikpladser til afklaring ogopkvalificering af ledige eller sygemeldteborgere med henblik på, at de når varigbeskæftigelse . Der udbetales mentor-støtte til virksomheden .• Partnerskabsnetværk: Netværket af virk-somhedsmentorer mødes et par timer2-4 gange om året . Foruden fagligt inputtil arbejdet med de ledige er der mulighedfor almindelig sparring for mentorerne .

• Jobrotation: Virksomheden sender med-arbejdere på kursus eller efteruddan-nelse uden det unødigt påvirker drifteneller økonomien . Jobcentret er behjælpe-lig med at finde kvalificerede vikarer . Derydes tilskud på 194,84 kr . pr . time til bl .a .vikarens løn (173,09 kr . pr . time på of-fentlige virksomheder) .• Prognosepanel: Hvert kvartal udarbej-des prognoser for fremtidigt behov forarbejdskraft . Virksomhederne i paneletindberetter digitalt deres forventningerpå henholdsvis 3 måneders og 12 må-neders sigt .Ikast-Brande Kommune er blevet bekræf-tet i, at et højt serviceniveau skaber ”mer-salg” . Jobcentrets offensive virksomheds-strategi med vægt på et højt serviceniveaubliver modtaget meget positivt af de lokalevirksomheder, som gerne vil samarbejde ogvære med til at tage et socialt ansvar .Der er på den baggrund, blandt andet blevetetableret 25 virksomhedscentre til borgernelængst fra arbejdsmarkedet, og et stort net-værk af virksomheder, som stiller praktik- ogløntilskudspladser til rådighed for de øvrigemålgrupper i beskæftigelsesindsatsen .Samarbejde på tværsaf kommunegrænserneIkast-Brande Kommune arbejder sammenmed nabokommunerne, når det er naturligt .Oplagte samarbejdsområder kan være jo-brotation og rekruttering . Ikke mindst i for-bindelse med rekruttering via det socialemedie, LinkedIn, har kommunegrænser ikkenogen afgørende betydningKommunens proaktive indsats gør, at denbliver regnet som en seriøs rekrutterings-aktør blandt de lokale virksomheder, hvilketblandt også har afspejlet sig i, at kommunenfår toppoint blandt virksomhederne i tilfreds-undersøgelser om det lokale erhvervsklima .

køber Jobcenter Ikast-Brande uddannelses-forløb til mentorer hos Jobcenter Silkeborg .Samarbejdet mellem kommunerne kan ek-sempelvis være en tæt dialog i forbindelsemed det kommende Gødstrup Sygehus . Herer der nedsat en arbejdsgruppe beståendeaf repræsentanter fra de to kommuners er-hvervs- og arbejdsmarkedsafdelinger, ar-bejdsmarkedets parter, uddannelsesinstitu-tioner og erhvervsråd .Arbejdsgruppens opgave er, at forberedevirksomheder og arbejdsstyrken til det for-ventede byggeboom i forbindelse med syge-husbyggeriet, som både vil have en positivtafsmittende effekt på områdets erhvervsliv li-gesom, at det må forventes, at efterspørgse-len vil stige efter velkvalificeret arbejdskrafti området .Der er desuden etableret et netværk for atvære godt rustet til det forventede bygge-boom . Netværket består af jobcentre i Midt-og Vestjylland, dvs . Ringkøbing-Skjern, Her-ning, Lemvig, Struer, Skive, Holstebro, Vi-borg og Ikast-Brande Kommuner .Helt lavpraktisk har det betydet, at når enlokal virksomhed fx kontakter en af jobcen-trets virksomheds- og rekrutteringskonsu-lenter, når de mangler en bygningskonstruk-tør, så sætter jobcentrets konsulenter ensøgning i gang også på jobnet . Hvis det ikkegiver noget resultat i Ikast-Brande Kommu-ne, så sendes Jobopslaget ud til netværks-personer på de omkringliggende jobcentre .Erfaringen er, at sidst på dagen ligger der of-test minimum fire kvalificerede CV’ere fra in-teresserede ledige kandidater, som sendesvidere til virksomheden .Der er stor tilfredshed med kommunens one-point-of-contact service – og gode oplevel-ser giver på sigt bedre mulighed for et bre-dere samarbejde med den tilfredse kunde .

Samspil på tværs af afdelingerNår en virksomhed kontakter kommunen medtanker om at etablere sig i Ikast-Brande, in-volveres alle relevante afdelinger i dialogen –og så tidligt i processen som muligt! Det kal-des i daglig tale den kommunale taskforce .Taskforcen består af et hold af personer påtværs af forvaltningerne, der stiller op for atkunne informere og svare på de spørgsmål,virksomheden måtte have i forhold til er-hvervsarealer til fx nybyggeri, arbejdskraftbe-hov, infrastruktur, fritids- og handelsfacilite-ter m .v .Derudover er Ikast-Brande Kommunes Er-hvervs- og Kontaktudvalg ofte ude på virk-somhedsbesøg . Når de møder virksomheder,som har et konkret problem eller generelleudfordringer, bringes den eller disse videretil relevante personer i administrationen, medhenblik på en hurtig opfølgning . Det sker i denforbindelse ofte, at der kommer en rekrutte-ringsopgave ad den kanal til jobcentret .Omvendt bringer jobcentret også de tingvidere, som de møder i deres kontakt medvirksomhederne, til forvaltningen, så der kanhandles på det . Det bidrager til, at virksom-hederne samlet set har en oplevelse af, atder bliver handlet på tingene i kommunen,uanset om det er politikerne, forvaltningeneller jobcentret, som de henvender sig tileller har kontakt med .

De beskæftigelsespolitiske udfordringer, som kommunerne på Fyn står overfor,er på mange punkter ens. Mange fynboer krydser dagligt kommunegrænsen tilen anden kommune for at arbejde eller uddanne sig. Det betyder, at når en virk-somhed lukker i én kommune, har det indflydelse på ledigheden et andet sted,lige såvel som det betyder, at når der skabes arbejdspladser eller jobåbninger ién kommune, har det indflydelse på beskæftigelsen andre steder.

Sikring af fynske arbejdspladserDe fynske borgmestre er enige om, at det ernødvendigt at samarbejde på tværs af kom-munegrænser om at sikre fynske arbejds-pladser på fynske hænder .Fyn står overfor flere udfordringer, som påden lange bane vil få en afgørende betydningfor, hvor attraktivt Fyn er i fremtiden at bo-sætte sig, arbejde og etablere virksomhed i .

Der er fx både færre personer, der gennem-fører en uddannelse på Fyn, og der er færreakademikere ansat i de fynske virksomhederend landsgennemsnittet . Fyn har også etlavere arbejdsudbud blandt personer i denerhvervsaktive alder og flere på permanenteoverførselsindkomster end landsgennem-snittet .De seneste 10 år har ledigheden på Fyn lig-get over landsgennemsnittet . Det er isærinden for bygge- og anlægssektoren og in-denfor industrisektoren, at arbejdspladserneer forsvundet fra Fyn . Derudover pendler fyn-boerne kun i ringe grad ud af øen .Men det lysner i øst! Frem mod 2020 er derplanlagt private og offentlige bygge- og an-lægsprojekter for mange milliarder på Fyn ogi særdeleshed i Odense, fx etablering af let-bane, modernisering af jernbane- og motor-vejsnet og sygehusbyggeriet i Odense . I for-bindelse med gennemførelsen af projekterneskabes der derfor i første omgang en rækkearbejdspladser inden for bygge- og anlægs-branchen og de tilknyttede erhverv . I andenomgang vil byggerierne, når de er færdige,være en del af rammerne for nye vidensar-bejdspladser, der kan skabe ny innovationog nye produktionsmuligheder .Der er derfor bred enighed om blandt de fyn-ske lokalpolitikere, at de mange investerin-ger skal udnyttes optimalt til at skabe vækstog fremgang på Fyn . Hovedudfordringen erfælles for alle de fynske kommuner, at findedet rette match mellem udbuddet af og efter-spørgslen på arbejdskraft .

I overskrifter kan de fynske udfordringersamles i følgende udsagn:• På Fyn gennemfører færre en ungdoms-uddannelse i forhold til landsgennemsnit-tet• Fyn har færre akademikere i virksomhe-derne end landet som helhed• Fyn har et lavere arbejdsudbud blandtpersoner i den erhvervsaktive alder ogflere på permanente ydelser end lands-gennemsnittet• De seneste 10 år har ledigheden på Fynligget over landsgennemsnittet• Fynboer pendler kun i ringe grad ud aføen• En høj andel af udenlandsk arbejdskraftarbejder inden for gartnerier

Kort om det fynske arbejdsmarked• Den demografiske udvikling på Fyn vilfrem til 2030 byde på en faldende andelaf 16-65 årige .• I kystbyerne forventes befolkningen i denerhvervsaktive alder at falde mellem 8 og22 %, kun i Odense forventes der en lillestigning på ca . 1 % .• Siden 2008 er der forsvundet ca . 21 .000arbejdspladser på Fyn . Det er især indenfor bygge- og anlægs og industrisekto-rerne, at arbejdspladserne er forsvundet .

Tværkommunalt samarbejdemellem 10 kommunerI december 2012 indgik formændene for Ar-bejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalgenei de fynske kommuner en samarbejdsaftaleom at arbejde på tværs af kommunerne for atløse Fyns udfordringer og samtidig identifi-cere de beskæftigelsespolitiske perspektiverfor Fyn i 2014, på den mest optimale måde .I samarbejdsaftalen for 2014 etableresder konkrete samarbejder i tre spor; Byg tilVækst, Virksomhedskontakten og Ungeind-satserne:• Byg til Vækst er et samarbejde mellemerhvervsliv, uddannelsesinstitutioner ogOdense Kommune, finansieret af Det lo-kale Beskæftigelsesråd (LBR) i Odense,der går ud på at omskole og uddannefynsk arbejdskraft på byggepladsen,mens der bygges . Derved målrettes ud-dannelserne til de nye byggerier .• Virksomhedskontakten retter sig specieltmod de mange bygge- og anlægsprojek-ter, der er planlagt . Målet er, at sikre inve-steringerne bliver til vækst på Fyn, og atopgaverne kan løses af lokal arbejdskraft .• Ungeindsatserne tænkes specielt i for-hold til uddannelse og fastholdelsespro-blematikken . Men også i forhold til sam-arbejde med og mellem uddannelsesin-stitutionerne .

For at opnå størst mulig succes medat sikre det rette match mellem udbudaf og efterspørgsel efter arbejdskraftpå det fremtidige fynske arbejdsmar-ked, er der bred enighed om, at derskal sættes ind i forhold til at styrke ogopbygge samarbejder på tværs af in-teressenter . Dvs . styrkelse og opbyg-ning af samarbejder både på tværsaf (1) forvaltninger i de enkelte kom-muner, (2) kommuner, (3) kommunerog virksomheder, (4) kommuner og a-kasser/fagbevægelse, (5) kommunerog uddannelsesinstitutioner og (6)kommuner og regionale instanser .Samtlige tværkommunale indsatserskal være lige fra idéudvikling, meto-der og indsatser til konkrete strategierog projekter . Opfølgning på samar-bejdet og indsatserne sker via konti-nuerlige møder i kredsen af udvalgs-formænd .

Byg til vækstI relation til Byg til Vækst skal der etableressamarbejder, der synliggør byggeprojekter,der opkvalificerer ledige til opgaver i byg-geriet og koordinering i forhold til VæksthusSyddanmark og Udvikling Fyn, så der und-gås dobbeltarbejde .Byg til Vækst så dagens lys i Odense i 2012 .Det er et samarbejde mellem virksomhe-derne, uddannelsesinstitutioner og OdenseKommune – med en referencegruppe medrepræsentanter fra fagforeninger, erhvervs-liv, uddannelsesinstitutioner og kommunen .Det er især fagforeningerne og kommunen,der driver projekterne med at omskole oguddanne fynsk arbejdskraft på byggeplad-sen . Og det er i den del af aftalen, at allefynske kommuner nu tager et fælles ansvarfor at sikre en så kvalificeret og talrig fynskarbejdskraft som muligt .

En anden væsentlig del af Byg til Vækst er ar-bejdet med at gøre fynsk erhvervsliv klar til atbyde på anlægsopgaverne . Det kræver sam-arbejde på tværs af byggebrancher . Det arbej-de drives af Væksthus Syddanmark, som viaprojektet Klar til Anlæg tilbyder erhvervslivetbåde eftersyn og netværk, så virksomhedernebliver klar til at byde på de store opgaver .VirksomhedskontaktenEn tæt kontakt til virksomhederne er en for-udsætning for, at kommunerne kan bidragetil at sikre arbejdskraft med de rette kvalifika-tioner, er til stede, når efterspørgslen er der .

Det gælder i forhold til jobskabelse i forbin-delse med gennemførelsen af større bygge-og anlægsprojekter . Og det gælder i forbin-delse med identifikation af jobåbninger somfølge af ordretilgang eller naturlig personale-omsætning .På tværs af kommunerne planlægges deretableret tværgående samarbejder, der sik-rer vidensdeling om tendenser på de lokalearbejdsmarkeder på Fyn og om forløb, derop- eller omkvalificerer ledige til at imøde-komme den fremtidige efterspørgsel efter ar-bejdskraft .

Konkret skal der opbygges et fælles billedeaf, hvor dynamikken er i det fynske erhvervs-liv, og hvor mulighederne er fremadrettede .Der skal være et aktivt virksomhedsopsø-gende arbejde på tværs af kommuner ogfokus på virksomhedernes behov for arbejds-kraft . Desuden skal der ske en koordineringmed henblik på uddannelse og opkvalifice-ring, samarbejde omkring rotationsprojekter,f .eks . ved brancheskift og fælles markedsfø-ringsmateriale over for virksomhederne .Der planlægges temamøder for virksomhe-der for at ændre kommunernes image ogomdømme, så kommunerne opleves som deprofessionelle samarbejdspartnere, de er, iforhold til rekruttering og kompetenceudvik-ling af kommunens medarbejdere i forhold tilvirksomhedernes behov .UngeindsatserneDer er mange aktører omkring de unge, ogder ligger en udfordring i at skabe en hel-hedsorienteret ungeindsats . Indenfor ram-merne af tværgående samarbejder, skal derderfor arbejdes med tilgangen til ungdoms-uddannelser og fastholdelse i disse . Indsat-serne gennemføres i form af samarbejderpå tværs af kommuner og mellem jobcentre,Ungdommens Uddannelsesvejledning, ud-dannelsesinstitutioner, socialforvaltninger ogbørne- og ungeforvaltninger .For at løse udfordringerne skal der konkretetableres partnerskabsaftaler mellem ud-dannelsesinstitutionerne og kommunerne forat begrænse frafald . Derudover etableres etsamarbejde med Ungdommens Uddannel-sesvejledning for at motivere flere unge til atsøge erhvervsuddannelserne .

Tiltrækning af 1 internationalvirksomhed = 200 nye arbejdspladserDe fynske kommuner står sammen omat imødekomme de udfordringer, som demange industrilukninger på Fyn har ført medsig . Og arbejdet med at vedligeholde og op-kvalificere de lediges kompetencer er i fuldgang . Ikke mindst arbejdet med at gøre detattraktivt for virksomheder at etablere sig påFyn .Og det er lykkedes . Den internationale virk-somhed, Bladt Industries, har for nylig valgtLindøværftet som en base for deres vind-mølleindustri og bedt de fynske jobcentreom at finde egnet arbejdskraft . Ingen i dettværkommunale fynske samarbejde er i tvivlom, at man nok skal stille med 200 dygtigefynske medarbejdere til Bladt Industries i ef-teråret 2013 .Den 1 . oktober 2013 deltager over 100 virk-somheder på den fynske jobmesse . Et kon-kret eksempel på, at kommuner og jobcen-tre er bevidste om samarbejdet på tværs afkommunegrænser, og at de stræber modsammenhæng mellem beskæftigelses- ogerhvervsudviklingsindsatsen .

Norgesprojektet iVendsyssel – fra udkanttil centrum i ny region”Udvikling af samarbejde, kompetencer og nye arbejdspladser – på begge sideraf Skagerrak” – Norgesprojektet i Vendsyssel er et tværkommunalt projekt i regiaf de lokale beskæftigelsesråd i Brønderslev, Frederikshavn og Hjørring kom-muner, med forankring i de tre kommuners jobcentre, og i et tæt samarbejdemed de lokale erhvervskontorer.

Win-win ved øgetsamarbejde i VendsysselBrønderslev, Frederikshavn og Hjørringkommuner har indgået et tæt samarbejdepå tværs af beskæftigelses- og erhvervsom-rådet både internt i kommunen og på tværsaf kommunegrænserne for at imødekommeen af de helt store og aktuelle udfordringer idet nordjyske – en markant høj ledighed ogen stigende nettofraflytning af unge fra detnordjyske .Norgesprojektet er et samarbejde om udvik-ling af kompetencer og nye arbejdspladserpå begge sider af Skagerrak .Situationen på arbejdsmarkedet er nem-lig den stik modsatte på den anden side afSkagerrak, hvor der er fuld beskæftigelse ogmarkant stor efterspørgsel efter stort set allefaggrupper, fx faglærte til industrien og byg-gebranchen, IT-folk, akademikere, transport-medarbejdere, lærere og pædagoger .

De nordjyske kommuners geografiske belig-genhed ift . til Norge er unik, og kommunerneer derfor også gået sammen om at skabemere erhvervsudvikling i området, ved at ud-nytte sin gode placering på Danmarkskortet,og tænke arbejdskraftudfordringen ind i etstørre geografisk perspektiv på tværs af lan-degrænser . Man kan sige, at det tværkom-munale samarbejde om at skabe et matchmellem det ledige nordjyske arbejdsudbudog arbejdskraftsmanglen i Norge placererBrønderslev, Frederikshavn og Hjørring somet nyt (tværkommunalt) centrum i en ny re-gion .Udover at Norgesprojektet er direkte med-virkende til at finde et match mellem ledige iDanmark til arbejdsgiver i Norge, der mang-ler arbejdskraft, så betyder det transnationa-le samarbejde også, at der erhvervsmæssigter ved at blive udbygget virksomhedscentre,arbejdskraftmæssigt genereres der en merevelkvalificeret arbejdsstyrke, og der sker enstyrkelse af samarbejdet indenfor uddannel-sesområdet .Vendsyssels Norges-strategi 2012-2014Den politiske vedtagne Norges-strategi erførst og fremmest målrettet beskæftigelses-indsatsen for at få ledige i det nordjyske ibeskæftigelse i Norge . Strategien forventessamtidig at have en ”træk og skub”-effektved, at kvalificerede lønmodtagere søger tilNorge og dermed skaber jobåbninger til le-dige personer i Vendsyssel og omegn .

Strategien går på to ben . Det andet benhandler om tiltrækning af flere virksomheder– og dermed arbejdspladser – til Nordjyl-land . Der arbejdes markant på, at rammevil-kårene lever op til de krav, som de norskevirksomheder efterspørger .Samtidig arbejdes der på at opbygge et net-værk af nordjyske underleverandører til norskindustri, såvel som det ligger lige for at ud-vikle og opbygge et logistisk samarbejde iforhold til Europa,

Succeskriterier for Norge-strategien på detkorte sigt er, at der i perioden fra 1 . novem-ber 2012 – 31 . oktober 2014, er• 25 procent af de ledige i de tre kommu-ner – dvs . 950 personer – skal have del-taget i informationsmøder på jobcentreneom jobmuligheder i Norge .• min . 200 personer har fået job i Norge iprojektperioden .• Oplevelse af win-win er til stede for alleinvolverede parter i Norges-projektet .

Resultater i de første 10 månederMindst 130 personer er kommet i arbejde iNorge . Tallet forventes at være højere, menda der er tale om åbne tilbud, så er det ikkemuligt med systematisk opfølgning på antalbesatte jobsDer har desuden været gennemført 32 infor-mationsmøder med i alt 786 deltagere, herafhar de 18 møder været generelle, og restenenten branchespecifikke i samarbejde medA-kasser og uddannelsesinstitutioner – elleri samarbejde med virksomheder, fx JYSKNorge . Det særlige er, at der har været del-tagere fra hele landet, uden at der specifikthar været markedsføring af informationsmø-derne .Der har været gennemført fire informations-møder for erhvervslivet, 26 individuelle spar-ringer for virksomheder (heraf nogle i sam-arbejde med Danmarks Eksportråd), hvorafnogle har resulteret i virksomhedsetablerin-ger i Norge . Den første underleverandørop-gave er endvidere formidlet .De første samarbejdsaftaler er desudenetableret og/eller er lige på trapperne, f .eks .med JYSK, Sandnes Kommune, KristiansandKommune, m .fl . Der er nu også etableret ettæt samarbejde med alle de øvrige jobcentrei Nordjylland .Indtil videre er der helt konkret kommet føl-gende personer i arbejde i Norge: 3 udfalds-truede, 2 på uddannelsesydelse, 11 kon-tanthjælpsmodtagere, 86 forsikrede ledige,27 der var i ordinær beskæftigelse (”trækog skub”) og 1 folkepensionist . 26 perso-ner primært som børnehavepædagoger, 25tømrere, 10 murere, 8 sygeplejersker, 7 bu-tiksassistenter, m .fl . Samlet set er der kom-met personer fra 40 forskellige faggrupper iarbejde i Norge .

Projektet har pt . kun leveret 2 offshore-med-arbejdere, da de norske virksomheder i dennesektor nu primært efterspørger medarbejderemed erfaring fra platform, faglærte med erfa-ring (elektrikere, smede, mekanikere osv .) ogsom har bestået alle sikkerhedskurser .Virksomhederne i Norge giver samarbedetgode skudsmål fx, at det opleves som enkelt,effektivt og ubureaukratiskt, hurtigt, profes-sionelt og smidigt og med ærlige og realisti-ske udmeldingerFra en virksomhed kontakter Norgesprojek-tet med en ledig stilling, går der typisk max .24 timer til stillingen ligger på Jobnet, inkl .en godkendelse af virksomheden hos norskeNAV/Eures .Hvis virksomheden ønsker at gennemførerekrutteringsarrangementer eller samtaler iDanmark, arrangerer Norgesprojektet det .I tilfældet med JYSK Norge gik der mindreend 48 timer fra første telefonkontakt til, atdet første møde var afholdt . 24 timer efterdet første møde var afholdt, til de første stil-linger var opslået i Danmark . Der var endvi-dere aftalt et større informationsarrangement(med mulighed for samtaler) m .fl .Det danske erhvervsliv har samme positiveopfattelse af samarbejdet som enkelt, ef-fektivt og ubureaukratisk og synes, at deter et godt supplement til det etablerede er-hvervsfremmesystem . Norgesprojektet bliver(i samarbejde med de lokale erhvervskonto-rer) typisk brugt til at sparre om markedsmu-ligheder, praktisk information om etablering,netværk o .l . Der er lige blevet gennemført ensparring for et el-firma om en egentlig etab-lering i Norge, og om hvordan man rent prak-tisk får autorisation m .m .

De foreløbige reaktioner fra jobsøgerne erogså positive . Norgesprojektets medar-bejdere opleves som ærlige og realistiske,grundige og informative, fx gennemgås ”alt”på informationsmøderne om at arbejde ogbo i Norge, så man har et realistisk billede,inden man træffer en beslutning om, at manvil til Norge at arbejde: Hvor finder man job?Hvordan søger man job i Norge? Hvad erbetingelserne, alt om skat i Norge og DK, so-cial sikring – herunder a-kasse, bo- og leve-omkostninger, kultur, sprog osv .? Når alle harfået en grundig gennemgang af de generelleinformationer, får alle tilbud om yderligere in-dividuel sparring efter behov .Nordjysk Erhvervsfremstød NorgeSom noget nyt har Vækstforum Nordjyllandbevilget midler til et fælles nordjysk erhvervs-fremstød i Norge . Partnerne bag projektet erErhvervshus Nord (Frederikshavn), HjørringErhvervscenter, Brønderslev Erhverv & Tu-risme, Center for arbejdsmarked i Frederiks-

Truende frafald påerhvervsuddannelserneKøge, Solrød, Greve og Stevns kommunerhar gennem flere år arbejdet tæt sammen påarbejdsmarkedsområdet . Især har ungeom-rådet været i fokus . Fx har der i forbindelsemed de statslige Ungepakker været gen-nemført forskellige aktiviteter gennem denfælles driftsorganisation UUV Køge Bugt .Et af de emner der løbende har været drøfteter unge på kontanthjælp i kommunerne, dermodtager et uddannelsespålæg og er truetaf frafald på erhvervsuddannelserne . Det eret problem, som Køge og de andre kommu-ner i samarbejdet ikke står alene med .I fremtiden kommer der til at mangle faglærtesom smede, værktøjsmagere og elektrikerei Danmark . Det kan betyde mistede ordrer,udflytning af arbejdspladser og stigende ar-bejdsløshed . Hvor faglærte i dag udgør knaphver tredje i arbejdsstyrken, viser analyser, atdet om 30 år er færre end hver fjerde på ar-bejdsmarkedet, der vil have en erhvervsfag-lig uddannelse . Tendensen risikerer derfor atefterlade produktionsvirksomheder med enmarkant mangel på uddannet arbejdskraft –ikke mindst på Sydsjælland .

Der har derfor været en bred politisk op-bakning til at prøve nyt, for at imødekommeudfordringen med frafaldstruede unge . Desamarbejdende kommuner og uddannelses-institutionerne er blevet enige om en samar-bejdsmodel med titlen Fastholdelse af unge,der har modtaget et uddannelsespålæg forat komme den negative udvikling, for bådeden unge frafaldstruede og kommunerne, tillivs .Formålet med projektet, herefter kaldet Fast-holdelsespakken, er konkret at sikre, at deunge i de fire kommuner, der årligt modta-ger et uddannelsespålæg, fastholdes i gen-nemførelsen af den uddannelse, som de harvalgt .Fastholdelsespakken er udarbejdet af KøgeKommune, Stevns Kommune, Solrød Kom-mune, Greve Kommune, EUC Sjælland,Køge Handelsskole og UUV Køge Bugt . I defire kommuner afgives i alt ca . 400 uddan-nelsespålæg om året, hvor den unge efterføl-gende starter på enten EUC Sjælland ellerKøge Handelsskole .Det vurderes, at ca . 20 procent af de unge,der modtager et uddannelsespålæg, vil værekonkret truede af frafald . Antallet af unge,som omfattes af Fastholdelsespakkens akti-viteter, vurderes derfor til at være omkring 90unge om året, fra de fire kommuner .

De involverede parters opgaver og roller iforhold til modellens forskellige elementer og”kasser” kan kort beskrives ved, at jobcentretskal vurdere, om der skal afgives et uddan-nelsespålæg, hvis den unge i øvrigt er ”brut-tomålgruppen” for dette . Og hvis den ungeer i målgruppen, vurderer jobcentret, om derer risiko for frafald . Såfremt der er en risiko,inddrages UUV i det videre samarbejde ogden videre proces om den unges uddannel-sespålæg .

På baggrund af samarbejdet mellem jobcen-ter og UUV, videreformidles den konkretebekymring for frafald til uddannelsesinstitu-tionen med angivelse af forslag til støtteind-sats i forbindelse med uddannelsesstart oggennemførelse af uddannelsen .Model for samarbejdetom de ikke-frafaldstruedeDet vurderes, at de resterende 80 procentaf de unge, som modtager et uddannelses-pålæg, ikke på forhånd vil vise tegn på, atde vil være i risiko for at falde fra uddannel-sen . En del af de unge vil imidlertid alligevelaf forskellige grunde få brug for støtte for atundgå frafald under uddannelsen .

Model 2 svarer til den indsats, som gives idag (selvom der ikke i dag sendes kopi afuddannelsespålægget til UUV) . Modellenbeskriver desuden, hvordan Garantiskolen iKøge kan tænkes ind i den samlede fasthol-delsesindsats for unge med uddannelsespå-læg, fx forsøger man at undgå, at unge for-lader ungdomsuddannelserne uden grund,ved at tilbyde den unge at forsøge sig på enanden uddannelse, frem for at droppe heltud af uddannelsessystemet .Plan for afprøvning og implementeringFastholdelsespakkens udviklingsfase gik indi afprøvnings- og implementeringsfasen istarten af januar 2013 .

Der vil som et led i afprøvningen og imple-menteringen af aktiviteterne i Fastholdelses-pakken, nu ske en registrering af alle ungemed uddannelsespålæg fra alle de fire kom-muner i UUV Køge Bugt, hvorved der tilveje-bringes et mere sikkert efterretningsgrund-lag i forhold til målgruppens størrelse ogsammensætning .Fastholdelsespakken er unik og noget heltnyt på et felt, hvor der, som det udtrykkes ide samarbejdende kommuner ”absolut intetvar før” . Man kan populært sagt sige, at Fast-holdelsespakken lidt præmaturt tager hul påkontanthjælpsreformen .Vurderingen er endvidere i de sydsjælland-ske kommuner, at projektet er direkte med-virkende til at fremme målsætningen om, at

West Pharmaceutical Services væksterog har brug for flere ansatteWest Pharmaceutical Services DanmarkA/S i Horsens er en stor international glo-balt orienteret virksomhed med produktion i34 lande worldwide . Virksomheden produ-cerer gummilaminat og kapsler til medici-nalindustrien, og har igennem de senere åroplevet en stor vækst i efterspørgslen efterderes produkter . Det har ført til både en ud-videlse af produktionen i Danmark såvel somi udlandet – og dermed også behov for flereansættelser .Man er meget bevidste om på West Pharma-ceutical, at ansættelse af nye medarbejdereer en tidskrævende proces, som kræver res-sourcer . Men en ansættelse er også en inve-stering i virksomhedens fremtid, og det kanvære dyrt at ansætte den forkerte .Virksomheden har derfor valgt en mere mål-rettet strategisk ansættelsesproces end tid-ligere, hvor de primært har benyttet sig af jo-bopslag i aviser, på nettet og i egen jobbank .Med finanskrisens indtog modtager virksom-heden nu ofte flere hundrede ansøgninger tilen enkelt ledig stilling . Midt i en udvidelses-periode er det en ressourcekrævende opga-ve også, at skulle sætte mange arbejdstimeraf til at screene ansøgningerne igennem, forde rette kvalifikationer .

Jobcenter Horsens JobberedskabGennem et møde med Jobcentrets Jobbe-redskab i Horsens Kommune fik West Phar-maceutical øjnene op for muligheden for atlade Jobberedskabet stå for screeningspro-cessen . Jobcentrets Jobberedskab har stortkendskab til ledige borgere i og udenforHorsens Kommune .Jobberedskabet kan derfor tilbyde WestPharmaceutical at stille med ansøgere til le-dige stillinger, som opfylder samtlige jobkrav,virksomheden stiller . Ligeledes kan Jobbe-redskabet tilbyde hurtige forløb, så rekrutte-ringsfasen minimeres . West Pharmaceuticalkan dermed spare administrative ressourcer,samtidig med at ledige borgere kommer iaktiv beskæftigelse .

West Pharmaceutical arrangerede herefteren dag for de 20 udvalgte ansøgere, hvordeltagerne blev delt i tre forskellige grup-per, der skulle gennemføre forskellige typeraf øvelser, blandt andet jobsamtale og rund-visning . På baggrund af deltagernes præsta-tioner udvalgte West Pharmaceutical de 10personer, som efter deres mening var bedstkvalificerede: De fik alle tilbudt et fast jobsom operatører i virksomheden .Resultater – Aktivbeskæftigelse til flere ledigeSamarbejdet mellem West Pharmaceuti-cal og Jobcentrets Jobberedskab i HorsensKommune har resulteret i, at West Pharma-ceutical indtil videre har ansat 12 personergennem jobberedskabet . Heraf modtog 11af borgerne tidligere en overførselsindkomst .De er nu alle i aktiv beskæftigelse på ordi-nære vilkår .West Pharmaceutical har stadig brug forflere ansatte, og Jobcentrets Jobberedskaber aktuelt i gang med at finde kandidater tilyderligere fire stillinger som operatører .West Pharmaceutical er så tilfredse medsamarbejdet med Jobcenter Horsens Jobbe-redskab, at de fremover udelukkende vælgerat benytte Jobcentrets Jobberedskab somrekrutteringskanal ved nye operatørjobs .I dag går der, fra West Pharmaceutical sen-der en jobbeskrivelse til Jobberedskabet hø-jest to dage, inden Jobberedskabet vendertilbage til virksomheden med kvalificeredeansøgere til den aktuelle stilling .

Det første samarbejde mellem JobcentretsJobberedskab og virksomheden foregik i for-året 2013, hvor West Pharmaceutical havdebehov for 10 nye operatører . Virksomhedentog kontakt til Jobcentrets Jobberedskab, ogvideregav de kvalifikationer og krav ansøge-re til jobbet skulle opfylde . Jobberedskabetscreenede herefter for kvalificerede kandida-ter i emnebanken og udvalgte 20 personer,som opfyldte de krav, som West Pharmaceu-tical stillede til deres ansøgere .

Samarbejde mellem HorsensKommune, Danish Crown ogErhvervsskolen Learnmark HorsensLedige borgere kommer i beskæftigelse,virksomheden sparer ressourcer og kom-munen sparer penge . Så kort kan resultatetaf samarbejdet, mellem Danish Crown, Er-hvervsskolen Learnmark Horsens og Hor-sens Kommune, sammenfattes .Danish Crown er Horsens Kommunes stør-ste private arbejdsplads . Virksomheden haret stort behov for at rekruttere kvalificeredeansatte til slagteriproduktionen samtidigmed, at virksomheden også gerne vil tage etsocialt ansvar .Ifølge fabriksdirektør Per Laursen har DanishCrown tidligere haft svært ved at rekrutteretilstrækkelig kvalificeret dansk arbejdskraft tilproduktionen i sommerferieperioden . Virk-

somheden har derfor været nødt til at ansæt-te udenlandsk arbejdskraft fra Polen, somvikarer .Horsens Kommune har som følge af lavkon-junkturen og den økonomiske krise på linjemed de fleste andre kommuner i Danmarkoplevet en stigning i borgere på offentligforsørgelse . En del af de ledige i kommunenkommer fra industrien, som har oplevet enmarkant nedgang i antallet af arbejdspladserigennem de sidste fem år .Denne gruppe af ledige har Jobcenter Hor-sens og kommunens bevågenhed .

Fast koncept for ansættelse af ledigeborgere i og udenfor kommunenDanish Crown og Horsens Kommune hargode erfaringer med at samarbejde om atløse udfordringer for både virksomhed ogkommune . Danish Crown, Horsens Kommu-ne og Erhvervsskolen Learnmark Horsenshar indgået et samarbejde, der har et fællesmål om at forbedre den lokale beskæftigel-sessituation samtidig med, at Danish Crownhar et ønske om at få opfyldt et rekrutterings-behov .Sommerferieperioden i Danish Crown stræk-ker sig over fem måneder . Virksomheden harderfor behov for et betydeligt antal ferieaflø-sere i denne periode . Jobcenter Horsens harderfor i samarbejde med Danish Crown ogErhvervsskolen Learnmark Horsens udvikletet koncept for samarbejde .Resultater – Beskæftigelse til flereledige både som vikar og i faste jobsDanish Crown har i løbet af sommerferiepe-rioden 2013 ansat 44 ledige borgere somsommerferieafløsere . Jobs som tidligere ergået til udenlandske vikarer .

Ifølge fabriksdirektør for Danish Crown iHorsens, Per Laursen, forventer virksomhe-den at fastansætte en tredjedel af sommer-ferieafløserne i ordinær beskæftigelse .Danish Crown vil gentage succesen medJobcenter Horsens og Erhvervsskolen Lea-rnmark Horsens til næste år . For DanishCrown har samarbejdet betydet, at de somvirksomhed på den ene side kan leve op tilderes vision om at tage et socialt ansvar –og på den anden side sparer virksomhedenbetydelige administrative ressourcer på re-kruttering af sommerferieafløsere .

Den Vestjyske model for socialt ansvarI Holstebro Kommune er man af den opfat-telse, at ingen myndighed, virksomhed elleranden aktør kan løse de beskæftigelses-mæssige udfordringer for mennesker påkanten af arbejdsmarkedet alene . Det kræ-ver samarbejde mellem de væsentligste ak-tører på beskæftigelses- og erhvervsområ-det, områdets virksomheder og de udsatteledige . Holstebro Kommune, de lokale virk-somhedsledere og den private NGO Codeof Care har derfor i 2012 indgået et mål-rettet samarbejde i projektet Den VestjyskeModel for Social Ansvarlighed (herefter denvestjyske model) om at integrere flere ledigeborgere på kanten af arbejdsmarkedet i ordi-nære jobs eller fleksjob .

En lokal task force etableresSamarbejdet mellem Holstebro Kommuneog Code of Care betyder, at der nedsæt-tes en task force bestående af markantevirksomhedsledere, primært fra det privateerhvervsliv, fra både store som små og mel-lemstore virksomheder, i Holstebro og StruerKommune samt repræsentanter fra Code ofCare og kommunen .Gruppen fik til opgave at gå ind i projektetog finde en fælles ramme for den vestjyskemodel . Gruppen skulle samtidige agere am-bassadører for projektet i deres daglige net-værk, og gå foran som det gode eksempelved at ansætte medarbejdere fra gruppen afudsatte ledige personer .Projektets fremdrift afhang i høj grad af, atder i gruppen var skabt rum for ”højt til loftet”,ærlighed, faglighed og kant i menighedsud-vekslingerne med henblik på, at definere nyemuligheder og veje til at afvikle defineredebarrierer .

Læringspunkter fra dialogen i gruppen i etab-leringsfasen, kan kort opridses, som følger:• For virksomhederne er det vigtigt, at det,at man påtager sig et socialt ansvar, bådefører til stor ”selvtilfredshed” for virksom-heden som helhed som for den enkeltemedarbejder, og at medarbejdere ansatpå særlige vilkår også bidrager og er delaf fællesskabet . Samtidigt skal det natur-ligvis økonomisk kunne løbe rundt .• For kommunen er det vigtigt, at borge-re på kanten af arbejdsmarkedet får enmere meningsfuld tilværelse ved at bliveen del af et fællesskab på en arbejds-plads . Samtidig er det vigtigt ift . kommu-nens økonomi at få reduceret udgiften tiloffentlig forsørgelse, så sparede midlerkan benyttes til udvikling på andre områ-der – til gavn for borgerne .

Om den vestjyske modelfor socialt ansvar• Nye samarbejdsrelationer mellem virk-somhederne, Holstebro Kommune og or-ganisationerne .• Sikring af fælles organisatorisk (og mo-ralsk) ansvar med det mål at skabe jobtil mennesker på kanten af arbejdsmar-kedet .• Videndeling for at skabe kendskab tilfakta om ordningerne, lovgivning og øko-nomi .• Holdninger for at sikre stillingtagen til in-klusion på arbejdsmarkedet .• Handling bag viden og holdninger eruundværlige elementer for at skabe pladspå arbejdsmarkedet til mennesker, somikke er fuldt arbejdsdygtige .

Selvom parterne i task forcen kommer frahver sin sektor, så er det karakteristiske vedgruppen, at de hurtigt har identificeret, hvorbåde virksomheder og kommune har en fæl-les interesse; (1) give mennesker på kantenaf arbejdsmarkedet en mere meningsfuldhverdag og gøre dem selvforsørgende, (2) iforhold til at udvide arbejdsstyrken i områdetog at (3) det skal være økonomisk bæredyg-tigt for alle parter i samarbejdet .50 virksomheder har deltaget ievent i Black Box Theatre I HolstebroI task forcen blev gruppens medlemmer hur-tigt enige om, at der skulle gøres en indsatsmed at samle de lokale virksomheder til endialog . Det blev derfor besluttet, at der skullegennemføres en event med deltagelse af 50virksomheder fra såvel Holstebro og fra na-bokommunerne

Virksomhedslederne i task forcen inviteredeandre virksomhedsledere til den planlagteevent . Det var startskuddet til at udbredekendskabet til fleksjobordningen – med detmål at flere i målgruppen også blev ansat iet fleksjob .Det, der blandt andet gør den store forskel iprojektet, er, at det i meget høj grad er virk-somhederne selv, der driver projektet frem .Virksomhedslederne benytter egne netværktil at udbrede kendskabet til projektet . Detvar derfor også gruppens medlemmer, dervar i front ved arrangementet og gav udtrykfor deres holdninger og egne erfaringer medat løfte et socialt ansvar i egen virksomhed .Chefer og medarbejdere fra Jobcenter Hol-stebro deltog i eventen . Der blev indgået ad-skillige konkrete aftaler efterhånden, som ar-rangementet skred frem . Aftaler, der blandtandet hurtigt efter arrangementet blev effek-tueret i form af konkrete virksomhedsbesøgog -aftaler .

Erhvervsledere efteruddannerjobcentrets medarbejdereHolstebros task force kan andet end viden-formidling og holdningspåvirkning vedr . detrummelige arbejdsmarked og tale mulighe-der for fleksjob fra virksomhed til virksom-hed . Gruppen er også optaget af flere tvær-gående udviklingsopgaver i kommunen, fxhar task forcens medlemmer bidraget med atefteruddanne de medarbejdere i jobcentret,der har til opgave at finde pladser til borgerepå kanten af arbejdsmarkedet . Erhvervsle-derne i gruppen har givet medarbejderne engrundig introduktion i virksomhedernes tan-kegang . Hvad er vigtigt for virksomhederne?Hvordan sælger man sit produkt?En del af efteruddannelsen fokuserede på,hvordan jobbene til målgruppen kan identi-ficeres med henblik på, at jobcentrets med-arbejdere kan bistå virksomhederne med atfinde opgaver, der kan løses af en medar-bejder eksempelvis ansat på fleksjobvilkår .Der blev på den baggrund udarbejdet bådeet fakta ark om fleksjobordningen såvel somet fakta ark om, hvordan man kan spotte etfleksjob – under god vejledning af en ellerflere erhvervsledere .Virksomhedsledere ogjobkonsulenter skulder ved skulderI efteråret 2013 starter virksomhedsledernei task forcen med en målrettet indsats i for-hold til målgrupperne for et fleksjob . Virk-somhedslederne bliver sat i stævne med deledige med henblik på en dialog om fællesforventninger . Hvilke forventninger har virk-somhedslederne til den ledige? Hvilke for-ventninger har den ledige til virksomheden?Samtidig vil kommunens jobkonsulenterstyrke, at virksomhederne ser mulighederne i

fleksjob blandt andet ved at opsøge virksom-hederne med konkrete værktøjer, der under-støtter virksomhedernes strategiske brug affleksjob, dels ved at styre processen medat spotte mulige fleksjob i virksomheden ogdels en model til opstilling for økonomien i enansættelse . Jobkonsulenter deltager også imøder med tillidsrepræsentanter eller kolle-ger, hvor fleksjob præsenteres .Resultaterne er til at tage og føle påDen vestjyske model for social ansvarlig-hed er stadig i sin vorden, men allerede nukan fleksjobberettigede borgere, virksomhe-der og Holstebro Kommune høste positiveresultater af den indsats, som kommunen isamarbejde med task forcens medlemmer ifællesskab har ydet:Der er i de første 8 måneder i år etableret140 fleksjob af Holstebro Kommune mod 89i samme periode sidste år . Det vil sige, at derer sket en stigning på 51 % etablerede fleks-jobs på mindre end et år . Et resultat, der ersummen af task forcens og jobcentrets fæl-les indsats .

Systematisk samarbejdemellem virksomheder ogJobcenter SlagelseJobcenter Slagelse havde i 2012 en samarbejdsgrad med virksomhederne på37,9 procent, hvilket var den højeste samarbejdsgrad i Østdanmark – og dentredje højeste i hele landet. Etablering af partnerskabsaftaler med virksomhe-derne og en styrket koordinering af virksomhedssamarbejdet i jobcentret, giverpositive resultater.

Partnerskabsaftaler skabersammenhæng mellem beskæftigelse,erhverv og uddannelseI Jobcenter Slagelse har partnerskabsaftalenvist sig, at være et vigtigt redskab til at fåledige borgere tilbage på arbejdsmarkedetgennem opkvalificering og fastholdelse . I daghar jobcentret over 300 partnerskabsaftalermed offentlige og private virksomheder .Virksomhedskonsulenterne, som etablererpartnerskabsaftalerne, er organisatorisk pla-ceret i Afdelingen for Virksomhedsservice,der også inkluderer et Partnerskabssekreta-riat . Det er en bevidst strategi fra jobcenter-ledelsen at have en afdeling, som entydigthar virksomhederne som kernekunder . Andreafdelinger i jobcentret, som også har tættesamarbejdsrelationer til virksomhederne, harborgerne som kernekunder .

Erfaringer har vist, at de stærke personrela-tioner mellem virksomheden og jobcentret,har stor betydning for samarbejdet . Da virk-somhederne for år tilbage udtrykte ønskeom at få én fast kontaktperson i jobcentret,indførte man dette sammen med partner-skabsaftalen . Virksomhedskonsulenterne ogpartnerskabsvirksomhederne har forskelligeroller og opgaver, og samarbejdet hviler pååbenhed, ærlighed og den gode dialog .Partnerskabsaftalen består af 7 punkter . Af-talens punkt 1 handler om deltagelse i Part-nerskabsnetværket, hvor der både er offent-lige og private virksomheder . Partnerskabs-netværket mødes 3-4 gange årligt, og værts-rollen går på skift blandt virksomhederne . Påden måde lærer virksomhederne også hinan-den bedre at kende på tværs af branche ogstørrelse .På netværksmøderne drøftes udviklingen påarbejdsmarkedet, og der videndeles om red-skaber i lovgivningen, som kan være med tilat imødekomme virksomhedernes behov ogønsker . Der inviteres desuden oplægsholde-re fra virksomheder, som fx har gode erfa-ringer med jobrotation, voksenlærlinge ellerfastholdelse af sygemeldte medarbejdere .På årets sidste netværksmøde i 2013 blivertemaet: job på særlige vilkår og handicap-kompenserende ordninger . Her får netvær-ket blandt andet besøg af en personalecheffra en privat virksomhed, som vil fortælle omsine egne erfaringer med brug af handicap-kompenserende ordninger .

For at styrke sammenhængskraften mellembeskæftigelsesindsatsen, erhvervslivet oguddannelsespolitikken inviteres der ogsåoplægsholdere fra uddannelsesinstitutioner-ne og fra Slagelse Kommune .Alle afdelinger i Slagelse Kommune har ind-gået en partnerskabsaftale . Dette sikrer ettværgående samarbejde af høj kvalitet ogmed stor grad af videndeling .Med baggrund i Jobcenter Slagelses virk-somhedskonference i 2010, hvor temaet varinnovation og mønsterbrydning, blev der ned-

sat et Idépanel . Panelet var én ud af mangeidéer, der blev udviklet på konferencen ogefterfølgende omsat til konkret handling .I Idépanelet sidder nogle af Slagelse Kom-munes førende erhvervsfolk . De bidrager tilat udvikle den målrettede og koordineredevirksomhedsindsats, via dialog, sparring,helhedstænkning og relationer . Panelet ersåledes arbejdsmarkedschefens sparrings-gruppe blandt lokale erhvervsfolk og øvrigeinteressenter og en naturlig strategisk over-bygning på Partnerskabsnetværket .

Partnerskabsaftalens 7 punkter1 . Deltagelse i Jobcenter Slagelses Partnerskabsnetværk2 . Samarbejde om fastholdelse af sygemeldte medarbejdere3 . Annoncering af ledige job på www .jobnet .dk4 . Aftale om virksomhedspraktik, løntilskudsansættelse, voksenlærling, mentorordning og kur-ser for Jobcenter Slagelses målgrupper5 . Voksenlærlingeordningen og anden form for opkvalificering af medarbejdere samt jobrota-tion6 . Deltagelse og rekruttering ved Jobmesser7 . Andet – Virksomheden og Jobcenter Slagelse aftaler en speciel indsats, som ikke er dækketaf partnerskabsaftalens øvrige 6 punkter – fx etablering af Virksomhedscenter og pladser tiloptrænings- og sprogpraktikLæs med om partnerskabsaftalens 7 punkter på www .partnerskabslagelse .dk

lige kampagner, projekter, reformer og andrepolitiske tiltag, som giver nye redskaber ogudfordringer i den borgerrettede indsats og ivirksomhedssamarbejdet .Virksomhedernes ønsker, behov og spørgs-mål bringes ind i Ambassadørgruppen ogsættes i relation til Jobcenter Slagelses mål-grupper, deres kvalifikationer, potentialer ogsærlige behov .Samspillet mellem den interne Ambassadør-gruppe og det eksterne partnerskabs- ogvirksomhedssamarbejde er således en fak-tor, som er med til at styrke beskæftigelses-indsatsen og sammenhæng med erhverv oguddannelse i kommunen .Mere samarbejde på tværsSlagelse Kommune arbejder målrettet medat kvalificere servicen over for eksisterendeog nye virksomheder i lokalområdet og påat skabe tættere relationer mellem beskæfti-gelses- og erhvervspolitikken . Dette sker i etkoordineret samarbejde på tværs af de kom-munale afdelinger via kommunens Erhvervs-service .Et stort tværkommunalt jobrotationspro-jekt KIS – Klogere i Slagelse – er i gang ogventes afsluttet ved udgangen af 2014 . Detoverordnede formål er at styrke kvalifikationerog kompetencer blandt kommunens medar-bejdere via kursus- og uddannelsesaktivite-ter . Samtidig ansættes ledige borgere somvikarer og kommer på den måde tættere påarbejdsmarkedet .Derudover viser en analyse, på baggrund aftal fra 2011 og 2012, at ca . 1/3 af Jobcen-ter Slagelses løntilskudsansættelser og virk-somhedspraktikker etableres i andre kom-muner . Og en analyse af beskæftigelsestal-

Rekruttering behøverikke være en tidsrøverAarhus oplever i disse år et historisk bygge-boom, hvor der er mange projekter i gang ogpå vej . Herunder bl .a . Marselistunnelen, somforbinder motorvejen direkte til Aarhus Havn .1 .etape ved motorvejsafkørslen er i gang ogforventes færdig i løbet af 2013 . Erhvervs-havnen i Aarhus udvides i flere etaper fremtil år 2022 . I Skejby er der gang i en langrække forskellige byggeprojekter, bl .a . VIAUniversity Campus og Det Nye UniversitetsHospital .10 jobcentre i Midtjylland er gået sammenom et strategisk samarbejde for at uddan-ne og opkvalificere personer rettidigt til demange bygge- og anlægsprojekter, som dervil komme i fremtiden i området .Bygge- og anlægsindsatsen i Midtjyllander baseret på et tværkommunalt samarbej-de mellem 10 østjyske kommuner, som er:Randers, Favrskov, Silkeborg, Skanderborg,Odder, Horsens, Hedensted, Syddjurs,Norddjurs og Aarhus Kommuner .

De samarbejdende kommuner har oprettetet nyt fælles rekrutteringsteam, Team Bygge& Anlæg . Teamet tilbyder at hjælpe virksom-hederne med professionel rekruttering, her-under annoncering og udarbejdelse af jo-bopslag . Team Bygge & Anlæg er placeret ijobcenter Aarhus . Der er konsulenter i team-et fra alle de 10 deltagende jobcentreVisionen for den fælles strategi er, at ingenvirksomhed skal mangle arbejdskraft . Detudmøntes i følgende tre overordnede spor:1 . Synliggørelse af job, det vil sige atjobcentret skal medvirke til at skabe gen-nemsigtighed omkring jobomsætningen ibranchen .2 . Synliggør de ledige med kvalifikationerog kompetencer inden for branchen (ogbeslægtede brancher) .3 . Fremtidssikre arbejdskraften i tæt dialogmed virksomheder og uddannelsesinsti-tutioner, så der er tilbud om uddannelse,som matcher efterspørgslen både på detkorte og lange sigte .

Der foretages endvidere en screening ogsamling af relevante ledige i en tværkommu-nal emnebank . De ledige skal have motivati-on og relevant baggrund for at arbejde indenfor Bygge- og Anlæg .Hvis virksomhederne efterlyser speciellekompetencer, så kan Bygge & Anlægsteamogså iværksætte skræddersyede uddannel-sesforløb til motiverede jobsøgere, med hen-blik på ansættelse .Netværk med toneangivende entreprenører/større virksomheder, er etableret for at skabeklarhed over virksomhedernes efterspørgselefter konkrete kvalifikationer og kompeten-cer med henblik på korrekt uddannelse ogopkvalificering af de ledige .Derudover er teamet i løbende dialog medDI, DA og Håndværkerforeningen om deressyn på fremtidens bemanding i bygge- oganlægsbranchen .På den anden side medvirker A-kasserne tilidentifikation af ledige, som har motivationfor at arbejde inden for bygge- og anlæg ogarrangerer vejledning og motivation af le-dige til evt . opkvalificering og omskoling tilarbejdsområder, der måske ligger udenforderes fag .Uddannelsesinstitutionerne står for deresdel af, at få etableret konkrete uddannel-sesforløb på tværs af kommunerne/uddan-nelsesinstitutionerne og tilbyder individuelkompetenceafklaring (IKV), som afsæt forden individuelle opkvalificering af ledige somønsker at arbejde inden for området ellerønsker at vedligeholde allerede erhvervedekvalifikationer .

Bygge & Anlægsteam i Jobcenter Aarhusfungerer som det centrale koordinerendecentrum og varetager bl .a . følgende opga-ver; screening af ledige til den tværkommu-nale emnebank, Identifikation og rekrutteringaf ledige til opkvalificering/efteruddannelse,sikring af, at der kan etableres og fyldes holdtil et planlagt kursusforløb .Teamet indsamler fx systematisk informationom, hvilke virksomheder der har vundet lici-tationer ved at abonnere på et CRM-registerfra Parabyg/Byggefakta . Dermed er temaetopdateret på, hvilke virksomheder, der kanopsøges for at afklare kompetencebehov ogformidle ledige . Informationer videreformid-les til de øvrige 10 jobcentre .

at være proaktive og kontakte virksomheder,der har vundet opgaver, og klarlægge hvilkekompetencebehov de har, og hvad de ledigeskal kunne til givne opgaver . Herunder hvilkekompetencebehov virksomheden har indenfor de nærmeste 3 måneder, det næste halveår og så videre .Bygge & Anlægsteam Aarhus har i samar-bejde med VEU-centrene nu tilrettelagt ud-dannelse af struktører og netop iværksat etforløb målrettet ”Letbane-projektet” i Aarhus,ligesom et projekt med opkvalificering indenfor fugning, er på tegnebrættet i slutningenaf 2013 . Herforuden, er der udviklet nye for-løb målrettet ledige AC’er med kompeten-cer, som med fordel kan målrettes de mangeopgaver på de store byggeprojekter .Det er vigtigt, at jobcentret ved virksom-hedskontakten systematisk indsamler ogregistrerer information således, at den kanbruges effektivt og ikke bare bliver båret afenkeltpersoner . Derfor anvender Bygge &Anlægsteam Aarhus en spørgeguide vedkontakten til virksomheder, hvor det bl .a . re-gistreres, hvilke kompetencer virksomhedensøger, om de ønsker ordinær eller midlertidigansættelse, og om de har ufravigelige kom-petencekrav – f .eks . et epoxy kursus .

Den tværkommunale emnebankEmnebanken er et vigtigt redskab, som bety-der, at jobcentret langt hurtigere kan identifi-cere relevante ledige i et relativt stort geogra-fisk område . Det enkelte jobcenters områdeer for begrænset til at kunne identificere ogformidle relevant arbejdskraft til større infra-strukturprojekter, og det er for svært og tids-krævende, at finde de rette ledige i systemet .Derfor er den tværkommunale emnebanknødvendig . Resultaterne af formidlingsarbej-det er, at jobcentret ved udgangen af 2013har behandlet mere end 400 jobordrer indenfor bygge- og anlægsområdet .

Industrien somkarrierevej i HerningProjektet “Industrien – en karrierevej for unge” er tænkt sammen på tværs afbeskæftigelses-, uddannelses- og erhvervsområdet i Herning Kommune – bådeeksternt såvel som internt i kommunen på tværs af forvaltningerne, det politisketværgående niveau og øvrige relevante spillere, er alle sat ind i kampen om atfå flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse, særligt målrettet industrisek-toren.

Industrien står for 65 pct.af midtjysk eksportStadig flere unge vælger de gymnasiale ud-dannelser på bekostning af erhvervsuddan-nelserne . I dag er det kun ca . 20 pct . af deunge, der vælger at påbegynde en erhvervs-uddannelse, når de afslutter folkeskolen .Det er et samfundsmæssigt problem forDanmark og ikke mindst i Midt- og Vestjyl-land . Midtjylland er Danmarks vigtigste eks-port- og produktionsområde og har en histo-risk tradition for produktionskompetencer ogindsigt i teknologi- og produktionsprocesser .Herning og omegnskommunerne har derforogså politisk fokus på, at kompetencernemålrettet industrien udvikles for at skabegrundlag for vækst og arbejdspladser i om-rådet fremover .Industrien står for 65 pct . af den samledemidtjyske eksport, og er dermed en vigtig delaf grundlaget for velfærd i området .

Det er derfor bekymrende, at de unge i sti-gende grad fravælger en uddannelse indenfor industrien . I Herning Kommune er antalletaf unge, der starter på en ordinær uddannel-se, steget fra ca . 1 .000 personer i 2008 tilca . 1 .300 i 2011 . Det er en positiv udvikling,som umiddelbart giver bedre rammer for attiltrække unge til industriuddannelserne . Deter dog også en udvikling, som kan få alvor-lige konsekvenser for fremtidens industri,fordi kravene til kvalifikationer er stigende iindustrien, og fordi mange ældre med ud-dannelse vil trække sig tilbage fra arbejds-markedet .Hvis man skal sikre og bevare gode vilkår forproduktion og dermed eksport i Danmark ogi Region Midtjylland, skal udviklingen ven-des .Løbende dialog med 135 virksomhederSom et led i Hernings arbejde med løben-de at tilpasse og videreudvikle den samledebeskæftigelsesindsats har kommunen udvik-let analyseredskabet Prognosepanelet, sombestår af de lokale virksomheder, erhvervs-skoler, faglige organisationer og Herning ogIkast-Brande Kommuner .Panelet gør det muligt at komme i løbendedialog med 135 virksomheder og følge deresforventninger til udviklingen i beskæftigelsen .Redskabet styrker kommunens mulighederfor at tilpasse kommunens beskæftigelses-indsats til virksomhedernes konkrete behov .

Særligt industrisektoren melder, at de harbehov for medarbejdere i industrien, der i sti-gende grad skal besidde faglig dybde, fagligbredde, evne og parathed til at omstille sig,hvis industrien i Danmark skal klare sig i denglobale konkurrence .Herning Kommune har derfor vedtaget atmålrette indsatsen for at påvirke og dermedøge de unges valg af industrien som karrier-evej indenfor fire spor, som skal ske i samar-bejde mellem de aktører, der har indflydelsepå de unges valg af uddannelse på tværs afsektorer og administrative grænser i kommu-nen .Industrien – en karrierevej for ungeProjektet Industrien – en karrierevej for ungeskal både imødekomme udfordringerne medde unges fravalg af erhvervsuddannelserneog industriens efterspørgsel efter flere ogmere velkvalificerede medarbejdere i frem-tiden .Projektet er blevet etableret med samarbej-de på tværs af kommunens interne organi-sering og eksterne samarbejdspartnere: Denpolitiske følgegruppe er besat af formandenfor Børne- og Familieudvalget, næstforman-den i Økonomi- og Erhvervsudvalget og For-mandskabet i LBR – og den administrativestyregruppe består af udviklingschefen i By-,Erhverv- og Kulturudvalget, centerchefenfor Børn og Læring, beskæftigelseschefen,Jobcenterchefen, afdelingslederen for BSKsekretariatet samt en ledelsesrepræsentantfor Herningsholm Erhvervsskole . Projektle-delsen er forankret organisatorisk i By, Er-hverv og Kultur .Der er udpeget fire centrale spor for samar-bejdet i projektet, henholdsvis (1) Flere ungeskal ind på erhvervsuddannelserne, (2) Flereunge skal gennemføre en erhvervsuddan-nelse, (3) Flere kompetente unge skal vælge

industrien og, (4) Flere unge skal vælge ”denrigtige” ungdomsuddannelse første gang .Flere unge skal indpå ErhvervsskolerneMange unge og deres forældre i dag, har etbegrænset kendskab til job-, karriere- og ud-dannelsesmuligheder inden for industrien . Afsamme årsag træffer de deres uddannelses-valg på et begrænset oplyst grundlag . Deter særligt en udfordring, at der ikke er særligstor viden om industriuddannelserne .Hertil kommer, at industriens image set ilyset af den faldende beskæftigelse bådekan få de unge og deres forældre til at tvivlepå fremtidsudsigterne i en uddannelse indenfor industrien .Nationalt har målsætningen endvidere i en år-række været koncentreret om ”Danmark somvidensamfund”, hvorfor specielt gymnasieve-jen er blevet fremelsket, som den rigtige vejat gå – af samfundet generelt, af forældrene,men også i folkeskolerne og i vejledningen .Samtidig er der en tendens til, at mangeunge har svært ved at vælge uddannelse tid-ligt, og derfor starter på en af de gymnasialeuddannelser for at udsætte deres egentligeuddannelsesvalg . Derfor sættes der ind medflere ting fx vejledning til de afklarede ogmere dybde i vejledningen .Fakta taler sit tydelige sprog med en søg-ning til erhvervsskolerne på under 20 pct . Decentrale udfordringer er derfor, at der skalsættes ind overfor det manglende kendskabtil industrien og det støvede image med denegative fremtidsudsigter, ved bl .a . at øgesamarbejdet mellem de mest centrale aktø-rer på feltet, nemlig erhvervsskolerne, folke-skolerne, arbejdspladserne og jobcentrene .Derfor går bl .a . industrien og virksomheder-ne selv på banen med aktiviteter i medier ogpå skolerne, såvel som i folkeskolen, gymna-sierne og erhvervsskolerne .

Indsatsen for at få flere ind på erhvervsud-dannelserne skal også nå ud til forældre,skolelærere og vejledere, som har stor ind-flydelse på de unges valg af uddannelse .Flere skal gennemføreen erhvervsuddannelseMange af de unge på erhvervsuddannelsernegennemfører ikke den påbegyndte erhvervs-uddannelse – knap halvdelen falder fra, væl-ger om, eller vælger noget andet i løbet aferhvervsuddannelsestiden .Der kan være mange årsager til denne stati-stik . De unge på erhvervsskolerne kan havepersonlige udfordringer som påvirker deresevner til at passe deres skole, ligesom de kanmangle boglige- og sociale kompetencer tilat gennemføre deres uddannelse . Erhvervs-uddannelsernes miljø og tilrettelæggelsen afuddannelserne, stiller store krav til selvstæn-dighed og disciplin, som kan være svære atefterkomme for de unge mennesker, ligesompraktikpladserne kan være svære at finde .Derfor vil projektet bl .a . i samarbejde mellemerhvervsuddannelserne og folkeskolerne, ar-bejde med forventningsafstemninger, såle-des at de unge rustes til at kunne bestride dekrav erhvervsuddannelserne stiller, ligesomder kan være perspektiver i, at arbejde medbl .a . kravene om selvstændighed og betyd-ningen af sociale fællesskaber for erhvervs-uddannelserne .I projektet spiller virksomhederne og er-hvervsskolerne en central rolle i at styrkevejledningen af de unge mod industrien .Virksomhederne og erhvervsskolerne indgårdels direkte i vejledningsaktiviteter og delsmedvirker de til at øge lærernes og vejleder-nes viden om industrien og industriuddan-nelserne .

Flere kompetente ungeskal vælge industrienIndustrien har brug for flere faglærte unge,fordi den generation der går på efterløn ogpension nu, er større end de generationerder følger dem . Derudover har industrienbrug for unge, der kan og vil udvikle og in-novere på produktionen – og dermed skabejobs til dem selv og andre, således at Midt-jylland også i fremtiden er kendetegnet vedgode vilkår for industrien .Mange unge i dag mangler indsigt i job- oguddannelsesmulighederne inden for industri-en . Det er en udfordring, at de unge har enstereotyp opfattelse af arbejdet i industrienog mangler forudsætninger for at vælge in-dustriuddannelserne af ren interesse .Projektet retter således energi mod flere for-hold, fx fokus på EUX, som er kompetencegi-vende til både erhverv og videregående ud-dannelse, målrettet UEA undervisning, hvorder forberedes et erhvervs- og uddannelses-valg, viden om industri til vejledere og endeligscreening af elever med faglige talenter . Li-geledes skal der også rettes aktiviteter modde unge i folkeskolen og de ledige ufaglærteunge, som besidder en manuel begavelse,således at der bliver faglærte nok . Herunderogså sikre, at der er praktikpladser .Flere unge skal vælge”den rigtige uddannelse” første gangDer er i uddannelsessystemet en gruppeunge, der påbegynder flere ungdomsuddan-nelser uden at gennemføre . Disse unge kanhave sociale problemer, eller have meldt sigsom afklarede i folkeskolen, og derfor ikkevejledt yderligere . Disse unge ved måskeikke helt hvad deres kompetencer og interes-ser er . Frafaldet er både et personligt neder-lag for den unge og et samfundsøkonomiskspild . Samtidig peger meget på, at en del afde unge frivilligt eller ufrivilligt forlader ud-dannelsessystemet tidligt for at tjene penge

på det ufaglærte arbejdsmarked . De harsvært ved at se perspektiverne i at tage enuddannelse, selv om de oplever ledigheds-perioder af kortere eller længere varighed .Det er en udfordring for de unge selv, at degår i gang med en uddannelse, der kan gøredem i stand til at imødekomme de stigendekrav til kvalifikationer på arbejdsmarkedet .Det er samtidig en udfordring for samfundetsom helhed .I projektet søger man derfor at supplere vej-ledningsindsatsen med egentlige aktiviteter,der kan afklare, motivere og forberede deunge til at vælge den rette uddannelse . Sam-tidig styrker kommunen samarbejdet mel-

KL har tilstræbt en vis geografisk og størrel-sesmæssig spredning mellem de udvalgte25 kommuner i publikationen . Udvælgelsener baseret på, at kommunerne repræsentererforskellige rammevilkår og udfordringer, dertilsammen kan medvirke til at beskrive va-riationen og bredden i forhold til samspilletmellem beskæftigelses- og erhvervsområdeti kommunerne – både internt og på tværsaf kommunen . Der er således minimum énkommune fra alle ti beskæftigelsesklynger,repræsenteret i publikationen .Det skal understreges, at de kommuner, somikke indgår i publikationen, også har særde-les gode og spændende eksempler på virk-somhedsrettet beskæftigelsesindsats medfokus på samspil mellem beskæftigelses- ogerhvervsområdet .Alle kommuner er blevet inviteret til at kommemed et eller flere eksempler til denne publi-kation . KL har herefter udvalgt eksempler fra25 kommuner udelukkende ud fra et behovfor afgrænsning, da der er tale om en sam-ling af eksempler, som ellers ville blive et om-fattende værk . Der er nemlig tale om et utalaf gode indsatser i landets kommuner, somfortjener at blive omtalt .Publikationen er derfor langt fra udtømmen-de i forhold til, hvad den enkelte kommuneprioriterer i sin beskæftigelsesstrategi .Der er mange virkemidler både indenfor be-skæftigelses- og erhvervspolitikken . Udvæl-gelsen af cases afspejler derfor krav til for-skellige rammevilkår, forskellige lokale udfor-dringer og styrker, geografisk placering ogforskellig organisering i og på tværs af kom-munerne .

Repræsentativitet– kommunerne i publikationenDe 25 udvalgte kommuner i publikationendækker jf . tabel 1:• 37 pct . af landets borgere• 36 pct . af landets virksomheder• 37 pct . af alle beskæftigede i Danmark .De udvalgte kommuner udgør et repræsen-tativt udsnit i forhold til landsplan .Tabel 1: Statistik forkommuner i publikationenAntalBorgereVirksomhederBeskæftigedeKilde: Danmarks Statistik

Størrelsesforholdet af virksomhederne i deudvalgte kommuner er stort set identisk medlandsgennemsnittet .Virksomhedssammensætningen udgør der-for et repræsentativt udsnit af virksomhederpå landsplan, jf . tabel 2 .Tabel 2: Størrelse på virksomhederAntal medarbejdere12-45-910-1920-4950-99100+KommunerAndel42,5%25,3%13,8%9,2%6,0%1,9%1,3%DKAndel43,5%25,4%13,5%8,9%5,8%1,8%1,2%

Tabel 3: Andel virksomheder opgjort efter område og brancheBrancheLandbrug, skovbrug og fiskeriRåstofindvindingFøde-, drikke- og tobaksvareindustriTekstil- og læderindustriTræ- og papirindustri, trykkerierOlieraffinaderier mv .Kemisk IndustriMedicinalindustriPlast-, glas- og betonindustriMetalindustriElektronikindustriFremstilling af elektrisk udstyrMaskinindustriTransportmiddelindustriMøbel og anden industri mv .EnergiforsyningVandforsyning og renovationBygge- og AnlægHandelTransportHoteller og restauranterForlag, tv og radioTelekommunikationIt- og informationstjenesterFinansiering og forsikringEjendomshandel og udlejningRådgivning mv .Forskning og udviklingReklame og øvrige erhvervsserviceRejsebureauer, rengøring og anden operationel serviceOffentlig administration, forsvar og politiUndervisningSundhedsvæsenSociale institutionerKultur og fritidAndre serviceydelser mv .Uoplyst aktivitetDanmark10,9%0,1%0,6%0,2%0,5%0,0%0,1%0,0%0,5%1,1%0,2%0,1%0,6%0,1%1,3%0,4%0,6%9,8%17,3%4,2%4,8%1,2%0,2%3,0%1,8%5,8%6,5%0,2%3,0%4,9%0,6%2,7%5,2%4,3%2,0%5,2%0,0%Kommuner8,7%0,1%0,7%0,3%0,6%0,0%0,1%0,0%0,4%0,9%0,1%0,1%0,5%0,1%1,3%0,4%0,5%8,4%17,4%3,8%5,7%1,7%0,2%3,3%2,0%6,0%6,8%0,2%4,1%4,9%0,7%2,6%5,5%4,1%2,3%5,5%0,0%