Kommunaludvalget 2013-14
KOU Alm.del Bilag 15
Offentligt
– fakta om den virksomheds-rettede indsats
Jobcentrenessamspil medvirksomhederne
Jobcentrenes samspil med virksomhederne– fakta om den virksomhedsrettede indsats� KL1. udgave, 1. oplag 2013Pjecen er udarbejdet af KLDesign: KontrapunktFoto: ColourboxSats: Kommuneforlaget A/SProduktion: Kommuneforlaget A/SProduktionsnr. 830061-pdfKLWeidekampsgade 102300 København STlf. 33 70 33 70[email protected]www.kl.dk
1
Jobcentrenes samspilmed virksomhederne
Beskæftigelsesindsatsens kerne-opgave er at understøtte et fleksi-belt arbejdsmarked, hvor virksom-hederne får den arbejdskraft dehar behov for, og hvor borgernekommer hurtigst muligt i arbejdeeller uddannelse.Det er en stor og kompleks op-gave jobcentrene har, som årligtomfatter godt 1 mio. borgere.En effektiv beskæftigelsesindsatser afgørende for fortsat velstandog velfærd i Danmark, og denvirksomhedsrettede indsats udgørkrumtappen i beskæftigelsesind-satsen. Kontakten med virksom-hederne er helt afgørende for, atjobcentrene kan lykkes med at fåledige hurtigt i job og understøttevirksomheder med rekrutterings-problemer.Jobcentrene har allerede en godkontakt med mange virksomhederog samspillet er blevet væsent-ligt udbygget de seneste år. Mender er potentiale for et endnubedre samspil. Kommunerne harderfor skarpt fokus på løbende
udvikling og forbedring af deresservice overfor og samarbejdemed virksomhederne. I en ny KL-undersøgelse svarer to tredjedelaf jobcentrene, at de allerede hareller forventer at allokere flere res-sourcer til den virksomhedsret-tede indsats1.
Der findes en lang række virk-somhedsrettede tilbud til ledige.De mest brugte redskaber ervirksomhedspraktik, løntilskud ogfleksjob. I 2012 udgjorde løntil-skud og virksomhedspraktik sam-let godt 70 pct. af de virksom-hedsrettede tilbud,jf. tabel 1.
Tabel 1: Antal virksomhedsrettede forløbAntal personer (forløb) i 2012VirksomhedspraktikLøntilskudFleksjobJobrotationVoksenlærlingeSamletKilde: Jobindsats.dk og de kommunale kontoplaner.Anm.: Voksenlærling omfatter kun voksenlærlinge fra ledighed.En ledig kan godt have deltaget i to forløb. I givet fald vil det tælle som to virksomheds-rettede forløb.
Andel (i pct.)46262611100
115.55265.39164.1643.7482.174251.029
”Kommunerne har i stigende gradfået øjnene op for, at virksomhe-der og kommuner har en fællesinteresse i et godt og velfunge-rende lokalt erhvervsklima.”(Adm. Direktør Karsten Dybvad,DI september 2013)
Der er mange myter og for-domme om jobcentrenessamspil med virksomheder-ne – her præsenteres faktaom omfanget og effekten afjobcentrenes samspil medvirksomhederne.
1
Se også på kl.dk/beskaeftigelsespolitik:• Borgere og virksomheder i centrum – et udspil om moderne besskæftigelsespolitik• God praksis i kommunerne – eksempler på samspil mellem beskæftigelses og erhverv
2
Hvad siger forskerne?
Der findes en hel del viden omeffekterne af den virksomhedsret-tede indsats. Når man taler omeffekt af beskæftigelsesindsatsen,anvender de fleste forskere føl-gende definitioner:
sker, er der en positiv nettoeffektaf beskæftigelsesindsatsen.• Rosholm og Svarer (2008 og2011)2dokumenterer, at ud-sigten til aktivering forkorterledigheden for dagpengemod-tagere og arbejdsmarkedspa-rate ledige.• Rosholm og Svarer (2011)3finder, at deltagelse i privateløntilskudsjob er med til atforkorte ledigheden, fastholdeden efterfølgende beskæfti-gelse, og har samtidig en po-sitiv effekt på lønindkomsten.Effekten er størst for personeruden kompetencegivende ud-dannelse (Munch & Skipper,2008).• Graversen (2004)4konklude-rer, at både offentligt og privatløntilskud øger selvforsørgel-sesgraden efter løntilskuddetsudløb.• Rosholm og Svarer (2011)finder, at deltagelse i virksom-hedspraktik generelt har enpositiv effekt på afgangen til
MotivationseffektenNår selve udsigten til at skulle ak-tiveres øger jobsøgningen, og le-dige hurtigere kommer i arbejde.FastholdelseseffektenNår aktivering mindsker jobsøg-ningen og forlænger ledighedspe-rioden.OpkvalificeringseffektenNår aktivering virker og forbedrerlediges chance for at komme i ar-bejde.
Det afgørende er, at motivations-effekten og opkvalificeringsef-fekten er kraftige nok til at overgåfastholdelseseffekten. Når det
beskæftigelse. Det skyldes, atder ikke er signifikante fasthol-delseseffekter og at der er enpositiv opkvalificeringseffekt.• Både privat og offentligt løntil-skud virker for udsatte ledige.Der er stærk evidens for, ataktivering i både offentligt ogprivat løntilskud har en positiveffekt for de ikke-arbejdsmar-kedsparate ledige5.• I Christensen og Jacobsen(2009)6analyseres de lang-sigtede effekter af uddannel-ses tilbud. Selvom selvforsør-gelsesgraden stiger med tidenopnås der ikke en signifikantpositiv effekt selv op til 10 årefter endt forløb.• Jespersen m.fl. (2008)7kon-kluderer i en cost-benefitanalyse af ordinær uddannel-sesaktivering, at der, grundetrelativt store omkostninger ogudeblivende positive effekterpå fremtidig beskæftigelse, eret underskud på 80.000 kr. igennemsnit pr. uddannelses-aktiveringsforløb.
23
Rosholm og Svarer (2008), Estimating the threat effect of active labour market programmes, Scandinavian Journal of Economics, Vol.110, s. 385-401Rosholm og Svarer (2011), Effekter af virksomhedsrettet aktivering i den aktive arbejdsmarkedspolitik, Arbejdsmarkedsstyrelsenfind jobs? PhD afhandling 2004:2, Aarhus Universitet
4 Graversen (2004), Employment effects of active labour market programmes: Do the programmes help welfare benefit recipients to 567Udredningsarbejdet om løntilskud og virksomhedspraktik, Arbejdsmarkedsstyrelsen, juli 2012Christensen og Jacobsen (2009), Analyse af effekten af aktivering og voksen- og efteruddannelse for forsikrede ledige, CEBR rapportJespersen m.fl. (2008), Costs and benefits of Danish active labour market programmes, Labour Economics, vol. 15, s. 859-884
3
Den kortfattedekonklusion:1 Aktivering har generelten motivationseffekt – udsigten til aktiveringfår ledige i job.2 Private løntilskud for-bedrer de ledigesjobchancer og forkorterden samlede ledig-hedsperiode. Effektener størst for personeruden kompetencegi-vende uddannelse.3 Privat virksomhedsprak-tik forbedrer de ledigesjobchancer, og forkorterden samlede ledig-hedsperiode.4 Både offentlige og pri-vate løntilskud forbedrerikke-arbejdsmarkedspa-rate lediges jobchancerog forkorter ledigheden.5 Gennemsnitligt har or-dinær uddannelse ingeneffekt, men det dækkerover store individuelleforskelle.
4
Fakta om den virksomhedsrettedebeskæftigelsesindsatsJobcentrene møder virksomhederne, og det har god effekt.Forløb i private virksomheder er den enkeltstående aktiverings-form, som har størst effekt
De kommunale jobcentre har engod kontakt til virksomhederne.Dansk Erhverv viser i en under-søgelse fra foråret 2013, at op imod to tredjedel af de adspurgtevirksomheder havde haft kontaktmed jobcentret8.I 2012 var der samlet 180.943dagpengemodtagere og arbejds-markedsparate kontanthjælps-modtagere i virksomhedspraktikeller løntilskud. Det er mere enden firdobling siden 2008. Det ersket samtidig med, at antallet afvirksomheder i perioden er faldetfra 170.087 i 2009 til 158.288i 2012. Den største stigning ersket i de private virksomheder.Siden 2008 er antallet af ledigei privat løntilskud eller virksom-hedspraktik syvdoblet. I sammeperiode er antal ledige i offentligtløntilskud eller virksomhedspraktikfirdoblet,jf. figur 1.De virksomhedsrettede forløb,har entydigt den bedste effekt.57 pct. af dagpengemodtagerne,som har været i privat løntilskud,er selvforsørgende seks månederefter endt forløb. Til sammenlig-ning er kun 29 pct. af dagpen-gemodtagerne, der har været
Figur 1: Antal aktiveringsforløb blandt dagpengemodtagere ogarbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere
Kilde: Jobindsats.dkAnm.: En ledig kan godt have deltaget i to forløb. I givet fald vil det tælle som to virksom-hedsrettede forløb.
8 http://www.danskerhverv.dk/Nyheder/Documents/2013%20bilag/de-jobcenter-analysenotat.pdf
5
i ordinære uddannelsesforløb,selvforsørgende seks månederefter endt forløb. Dagpengemod-tagere i enten offentlig eller privatvirksomhedspraktik har også enhøjere selvforsørgelsesgrad seksmåneder efter endt forløb sam-menlignet med ordinære uddan-nelsesforløb. Blandt de arbejds-markedsparate kontanthjælps-modtagere er billedet det samme.Selvom effekterne ikke er helt ligeså høje, som hos dagpengemod-tagerne, er det også de virksom-hedsrettede forløb, der entydigthar den bedste effekt. Den lavesteselvforsørgelsesgrad seks måne-der efter endt forløb, blandt dearbejdsmarkedsparate kontant-hjælpsmodtagere findes blandtdem, som har været i ordinæreuddannelsesforløb,jf. figur 2.12 måneder efter endt forløb erbilledet det samme. Selvforsør-gelsesgraden for dagpengemod-tagere, der har deltaget i ordinæruddannelse er steget til knap 40pct., det er højere end efter seksmåneder (29 pct.), men fortsatlavere end selvforsørgelsesgra-den for dagpengemodtagere iprivat løntilskud, som er omkring60 pct. også 12 måneder efter.Offentligt løntilskud og virksom-hedspraktik har generelt ogsåhøjere selvforsørgelsesgrad endordinære uddannelsesforløb 12måneder efter endt forløb. Ogsåfor de arbejdsmarkedsparatekontanthjælpsmodtagere er detde virksomhedsrettede forløb derhar størst effekt 12 måneder efterendt forløb,jf. figur 3.
Figur 2: Andel i beskæftigelse 6 mdr. efter endt forløb, 2012
Kilde: Jobindsats.dk
Figur 3: Andel i beskæftigelse 12 mdr. efter endt forløb, 2012
Kilde: Jobindsats.dk
6
Sammenholdt med, at fastholdel-seseffekten er højere for ledige iordinære uddannelsesforløb sam-menlignet med ledige i virksom-hedsrettede forløb, er nettoeffek-ten af indsatsen klart højest vedde virksomhedsrettede forløb9.Andelen af virksomhedsrettedeforløb i forhold til alle forløb ersteget markant siden 2008. I2008 var det 23 pct. af alle for-løb, der foregik i virksomheder, ogi 2012 var det steget til 37 pct. afalle aktive forløb,jf. tabel 2.Den store stigning i andelenaf ledige i virksomhedsret-tede forløb betyder, at dersamlet set er større effekt afbeskæftigelsesindsatsen i2012 end i 2008.Kommunerne arbejder påtværs af kommunegrænserJobcentrenes samspil med virk-somhederne går på tværs af kom-munegrænserne. Det fremgårbl.a. af antal ledige, der er i privatløntilskud på tværs af kommune-grænsen. Fra 2008 til 2012 erantallet af dagpengemodtagere iprivat løntilskud i en anden kom-mune mere end tredoblet,jf.figur 4.
Tabel 2 Virksomhedsrettede forløb for dagpengemodtagere ogarbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagereAntal virksomhedsrettede forløb2008201242.148180.943Andel virksomhedsrettede forløb (i pct.)22,937,1
Kilde: jobindsats.dkAnm.: Virksomhedsrettede forløb inkluderer her virksomhedspraktik og løntilskud.En ledig kan godt have deltaget i to forløb. I givet fald vil det tælle som to virksomhedsret-tede forløb.
Figur 4: Antal dagpengemodtagere, som er i privat løntilskudpå tværs af kommunegrænsen
Kilde: KL analyse på baggrund af DREAM-data.Anm.: Ved beregning af gennemsnitlig andel udpendlere på landsplan er der tale om etvægtet gennemsnit på tværs af alle kommunegrænser.
9
Rosholm og Svarer (2012), Overordnede effekter af aktiv arbejdsmarkedspolitik, Arbejdsmarkedsstyrelsen
7
Andelen af dagpengemodta-gerne, som er i løntilskudsjob påtværs af kommunegrænsen følgerpendlingsmønstret i den øvrigedel af arbejdsstyrken, og dennetendens findes både på nationaltog enkeltkommuneniveau. Ande-len i løntilskud har ligget konstantomkring 43 pct. fra 2008 og frem,hvilket er lidt højere en det gene-relle pendlingsmønster som liggeromkring 40 pct.jf. figur 5.Det bekræftes i en undersøgelseaf Slotsholm, som viser, at 90 pct.af alle sagsbehandlere fokusererpå muligheder i hele regionen, ogikke kun i kommunen,jf. figur 6.
Figur 5: Andel af private løntilskud på tværs af kommunegrænser
Kilde: KL analyse på baggrund af DREAM-data.
Figur 6: Jobmarked som sagsbehandlerne retter fokus mod, nårde har samtaler med en ledig
Kilde: Beskæftigelsesindsatsen ifølge sagsbehandlerne, oktober 2011, Slotsholm
8
Fakta om virksomhedernes vurderingFlertallet af landets virksomheder er tilfredse med jobcentrene
Knap 60 pct. af virksomhedernevurderer jobcentrenes indsatssom enten god eller meget god,og kun otte pct. vurderer den somdårlig eller meget dårlig,jf. figur 7.Et tilsvarende billede får man fraDI’s årlige undersøgelse af detlokale erhvervsklima. DI spørgerhvert år virksomhederne om derestilfredshed med kommunen, her-under tilfredshed med jobcentre-nes indsats. I den seneste under-søgelse fra 2013 fremgår det, atvirksomhedernes tilfredshed medjobcentrene i 83 pct. af kommu-nerne er over middel10.I en evaluering gennemført af Epi-nion i marts 2013 fremgår det, atde arbejdspladser, der modtagerledige i virksomhedsrettede forløbgenerelt betragtet er tilfredse medforløbene – 87 pct. svarer, at de er tilfredse med de forløb, de harhaft med løntilskud eller virksom-hedspraktik, og kun 10 pct. svarernej,jf. figur 8.
Figur 7: Virksomhedernes vurdering af jobcentrene
Kilde: Beskæftigelsesindsatsen ifølge virksomhederne, oktober 2011, Slotsholm
Figur 8: Virksomhedernes tilfredshed med virksomhedsrettedeforløb
Kilde: Evaluering af virksomhedsrettede tilbud, marts 2013, Epinion
10 Lokalt Erhvervsklima 2013 s. 13, september 2013, DI
9
Samme undersøgelse fra Epinionviser, at virksomhederne også ergenerelt tilfredse med jobcentre-nes evne til at være servicemin-dede. Således svarer 58 pct. afvirksomhederne, at de i nogeneller høj grad oplever jobcentrenesom servicemindede og kun 9pct svarer, at de slet ikke opleverjobcentrene som servicemindede,jf. figur 9.
Figur 9: I hvilket omfang oplever i jobcentrene som servicemin-dede?
Kilde: Dansk Erhvervs medlemsundersøgelse, april 2013
10
Fakta om samspillet vedr. denvirksomhedsrettede indsatsAntallet af arbejdssteder med ledige i tilbud er fordoblet på tre år
Den virksomhedsrettede indsatser øget markant, siden kommu-nerne overtog hele beskæftigel-sesindsatsen. Både antallet ogandelen af ledige, som kommeri virksomhedsrettede forløb ersteget væsentligt de sidste parår. Antallet af arbejdssteder, derhar haft ledige i virksomhedsret-tede tilbud, er fordoblet fra 2009til 2012. Antallet af virksomhedermed dagpengemodtagere i til-bud er steget fra 18.021 i 2009til 35.480 i 2012. I samme pe-riode er antallet af virksomhedermed arbejdsmarkedsparate kon-tanthjælpsmodtagere steget fra7.539 til 15.079,jf. figur 10.Den store stigning i antallet afvirksomheder, der har haft ledigei virksomhedsrettede forløb, be-tyder, at andelen af virksomhedermed mindst én dagpengemod-tager eller arbejdsmarkedsparatkontanthjælpsmodtager er øgetmarkant.I 2009 havde godt 10 pct. af virk-somhederne i Danmark mindst endagpengemodtager i et virksom-hedsrettet forløb, i 2012 var dettal mere en fordoblet til over 22pct. af alle virksomheder. Andelenaf virksomheder med mindst énarbejdsmarkedsparat kontant-hjælpsmodtager ansat med løntil-skud eller i virksomhedspraktik ersteget fra 4,4 pct. i 2009 til 9,5pct. i 2012,jf. figur 11.
Figur 10: Antal arbejdssteder, der har haft ledige i virksomheds-rettede aktiveringstilbud
Figur 11: Andel arbejdssteder, der har haft ledige i virksomheds-rettede aktiveringstilbud
Kilde: Jobindsats.dkAnm.: Antallet af arbejdssteder er summen af arbejdssteder, som har haft enten dagpen-gemodtagere eller arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere ansat med løntilskudeller i virksomhedspraktik. Således kan en virksomhed godt optræde to gange.
11
Fakta om samspillet med rekrutteringSamspil om rekruttering skal baseres på virksomhedernes behov for bistand
Rekruttering gennem jobcentretkan både ske ved at virksomhe-derne henvender sig på baggrundaf et arbejdskraft behov, eller detkan ske ved at jobcentrene hen-vender sig til virksomhederne.Jobcentrene skal understøtte re-kruttering ved at skabe hurtige ogeffektive match mellem ledige ogvirksomheder i de tilfælde, hvorjobmarkedet ikke fungerer. Det erikke et formål i sig selv med storvolumen i kontakten med virksom-hederne, herunder mange besøgpå virksomheder. Den opsøgendekontakt skal have et klart formålog være baseret på kendskab tilvirksomhedernes behov. Jobcen-trene skal bidrage til rekrutte-ringen, såfremt en virksomhedønsker det. Når en virksomhedhenvender sig til jobcentret om-kring rekruttering, så er det vig-tigt, at jobcentret formår at skabe
Figur 12: I hvor høj grad har jobcentret ydet bistand til rekrutte-ring, når virksomheden har haft brug for det?
Kilde: Beskæftigelsesindsatsen ifølge virksomhederne, oktober 2011, Slotsholm
det rette match mellem ledig ogvirksomhed.Når virksomhederne henvender sigtil jobcentrene, så vurderer 66,2
pct. af virksomhederne, at jobcen-trene i høj eller i nogen grad harydet bistand når virksomheden harhaft brug for det,jf. figur 12.
12
Samtidig betegner over halvdelenaf virksomhederne jobcentrenessamlede indsats i forbindelsemed rekruttering som meget godeller god, og kun 16 pct. af virk-somhederne er utilfredse medjobcentrenes samlede indsats iforbindelse med rekruttering,jf.figur 13.Arbejdsmarkedsstyrelsen offent-liggjorde i foråret 2013 en un-dersøgelse af virksomhedernesrekrutteringssituation for foråret2013. Den viser, at virksomhe-derne i mindre grad end tidligerehar problemer med rekruttering afnye medarbejdere. I foråret 2013var der 9.400 såkaldte forgævesrekrutteringer, det svarer til ca.0,4 pct. af den samlede beskæf-tigelse i Danmark. Undersøgelsenviser, at der er flest forgæves re-krutteringer i brancherne: Han-del, Rejsebureau, Rengøring oganden operationel service samtBygge og anlæg.
Figur 13: Hvordan vurderer du jobcentrets samlede indsats iforbindelse med, at I har haft behov for hjælp til rekruttering afmedarbejdere?
Kilde: Beskæftigelsesindsatsen ifølge virksomhederne, oktober 2011, Slotsholm
KLWeidekampsgade 102300 København STlf. 33 70 33 70[email protected]www.kl.dkProduktionsnr. 830061-pdf
