Kirkeudvalget 2013-14
KIU Alm.del Bilag 61
Offentligt
1401788_0001.png
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
36
37
38
39
40
Revideret udgave af diskussionsgrundlag
for Danske Kirkers Råds medlemskirker ved deres drøftelse
af ’de fra Folkekirken afvigende trossamfunds forhold’.
Hvad forestiller vi os som danske kirker kunne være gældende lov, hvis eller når det
politisk besluttes at udarbejde et forslag om at opfylde Grundlovens § 69: ’De fra
Folkekirken afvigende trossamfunds forhold ordnes nærmere ved lov’?
Efter at det oplæg, der var udarbejdet af arbejdsgruppen ’Frihed og Lige Vilkår’,
har været offentliggjort og sendt til medlemskirkerne med henblik på deres
drøftelser i perioden medio april til primo august 2013, er oplægget blevet revideret i
lyset af kirkernes bemærkninger ultimo oktober 2013
Indholdsfortegnelse
1.0.
Indledning
1.1. Målsætning
Baggrund
2.1. ”At forene sig i samfund for at dyrke Gud” (§ 67)
2.2. Trossamfundenes ”forhold ordnes nærmere ved lov” (§ 69)
Registrering og afregistrering af trossamfund
3.1. Gældende praksis
3.2. Fremtidig praksis
Grundregistrering af trossamfund
4.1. Rettigheder og pligter for alle registrerede trossamfund
Rettigheder og pligter, gældende for trossamfund, der herudover
opfylder særlige betingelser
5.1. Ministerialbogsførende trossamfund
5.2. Vielsesbemyndigelse
5.3. Opkrævning af medlemsbidrag
5.4. Offentlige tilskud
5.5. Statens uddannelsesstøtte
5.6. Funktionspræster
5.7. Udenlandske forkyndere
Opsamling
Henvisninger og bilag
2.0.
3.0.
4.0.
5.0.
6.0.
7.0.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
41
42
43
44
45
46
47
48
49
50
51
52
53
54
55
56
57
58
59
60
61
62
63
64
65
66
67
68
69
70
71
72
73
74
75
76
77
78
79
80
81
1.0. Indledning
Det er en kendt sag, at grundloven rummer to uindfriede løfteparagraffer, nemlig én om
Folkekirken og én om andre trossamfund, der er forskellige fra denne.
I § 66 stilles det i udsigt, at Folkekirkens ”forfatning ordnes ved lov", og om de øvrige trossamfund
hedder det i § 69, at deres ”forhold ordnes nærmere ved lov".
Folkekirken har endnu ikke fået nogen forfatning, men til gengæld en omfattende lovgivning, og
også om de øvrige trossamfund findes der spredt i lovgivningen bestemmelser, men
trossamfundenes forhold er som sådant ikke blevet nærmere ordnet gennem nogen
sammenhængende og selvstændig lovgivning.
Ministeren for ligestilling og kirke har nu taget skridt til at forberede en udmøntning af § 66, og for
de øvrige trossamfund er det derfor naturligt, at de overvejer, om der også bør tages initiativ i
relation til § 69. Spørgsmålet er blandt andet relevant i lyset af, at det i flere religionsretlige
fremstillinger antages, at når der ikke er taget skridt til at udmønte § 69 i lovgivning, så skyldes det,
at et ønske herom aldrig ses at være blevet fremsat fra trossamfundenes side (se fx Preben Espersen,
Kirkeret,
alm. del, 2. udgave 1999, side 189).
"If It Works, Don't Fix It" lyder en velkendt advarsel mod at kaste sig ud i en øvelse, der måske blot
ender med et ringere resultat – eller sagt med andre ord: Hvad er problemet? Er der overhovedet
noget? Fungerer tingene egentlig ikke meget godt for de øvrige trossamfund?
Svaret er, at tingene fungerer, men at der er flere opfattelser med hensyn til, hvor godt det fungerer.
Når Danske Kirkers Råd allerede fra sin etablering har nedsat en arbejdsgruppe med navnet "Frihed
og Lige Vilkår", afspejler det netop behovet for forbedringer. Nok er der en uomstridt
religionsfrihed i Danmark, men den manglende religionslighed kan for mange ikke længere
legitimeres med henvisning til historiske omstændigheder, som tiden og udviklingen er løbet fra.
Og at trossamfundenes forhold og vilkår vidtgående reguleres rent administrativt og uden om
lovgivningsmagten, ses ikke længere som naturligt i et demokratisk retssamfund, der lægger vægt
på magtens tredeling.
1.1. Målsætning
Målsætningen for den drøftelse kirkerne imellem, som dette diskussionsgrundlag lægger op til, er
således at analysere behovet for en lovgivning til udmøntning af § 69. En sådan lovgivning må ud
fra rimelighedsbetragtninger sigte på at opnå større lighed mellem alle trossamfund i Danmark,
uden at denne større lighed på nogen måde skal indebære forringelser af de vilkår, Den danske
Folkekirke har. Dette diskussionsgrundlag ligger dermed på linje med den grundlæggende holdning
i Rapport vedrørende ’Frihed og lige vilkår’, som rådet tilsluttede sig ved sit møde den 4. februar
2008 med vedtagelsen af, at et kommende ”udvalgsarbejde bør lægge op til lovgivning, der vil
udfylde Grundlovens § 69, men ikke Grundlovens § 66” (Rapporten s. 26).
2.0. Baggrund
Som følge heraf drejer dette diskussionsgrundlag sig alene om indholdet af en lovgivning, der
opfylder Grundlovens § 69. Der forudsættes således ikke nogen ændring af § 4 om Den danske
Folkekirke, og en gennemførelse af § 66 om en forfatning for Folkekirken ligger uden for
oplæggets perspektiv.
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
82
83
84
85
86
87
88
89
90
91
92
93
94
95
96
97
98
99
100
101
102
103
104
105
106
107
108
109
110
111
112
113
114
115
116
117
118
119
120
121
122
123
124
125
126
Det noteres samtidig, at den i § 4 nævnte pligt til at understøtte Den danske Folkekirke ikke
afskærer staten fra at yde forskellige former for støtte til andre trossamfund, og at sådan støtte ikke
er i strid med bestemmelsen i § 68: ”Ingen er pligtig at yde personlige bidrag til nogen anden
gudsdyrkelse end den, som er hans egen” (se hertil Hans Gammeltoft-Hansen i
Danmarks Riges
Grundlov med kommentarer,
redigeret af Henrik Zahle, Jurist- og Økonomforbundets forlag 1999,
side 325: "En afgørende begrænsning i bestemmelsens beskyttelsesområde består i, at der skal være
tale om
direkte
bidrag. Indirekte vil enhver, uanset religiøst tilhørsforhold, yde bidrag til
Folkekirken gennem de almindelige skatte- og afgiftsydelser. […] Også en eventuel statslig støtte
til andre trossamfund unddrager sig på denne måde beskyttelsen efter § 68").
2.1. ”At forene sig i samfund for at dyrke Gud” (§ 67)
I forbindelse med overvejelserne om en evt. udfyldelse af § 69 er det hensigtsmæssigt at se flere af
Grundlovens paragraffer i sammenhæng. I Grundlovens § 67 fastslås, at ”borgerne har ret til at
forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at
intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden”. Denne
bestemmelse hører sammen med § 77 om ytringsfriheden, § 78 om foreningsfriheden og § 79 om
forsamlingsfriheden til de frihedsrettigheder, som beskyttes af Grundloven. Det kræver således ikke
nogen offentligretlig forhåndsgodkendelse eller registrering at forene sig med andre i et
trossamfund, at tage til orde, at danne en forening eller at forsamle sig ubevæbnet. For
fuldstændighedens skyld skal også Grundlovens § 70 nævnes, som siger: ”Ingen kan på grund af sin
trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske
rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt.”
I samme forbindelse må der peges på, at § 67 om religionsfriheden ikke indsnævrer de øvrige
frihedsrettigheder, men tværtimod udvider beskyttelsen. Dette er påpeget af Hans Gammeltoft-
Hansen: ”Menigheder, forsamlinger og enkeltindivider nyder i deres gudsdyrkelse de almindelige
rettigheder, der følger af grl. §§ 77-79 om ytringsfriheden, foreningsfriheden og forsamlings-
friheden. Medens beskyttelsen efter disse bestemmelser er overvejende formel – navnlig således, at
forhåndskontrol er afskåret – tilføjer grl. § 67 en egentlig materiel beskyttelse af de foranstaltninger
og handlinger, der indgår i eller knytter sig til gudsdyrkelsen. Lovgiver (og dermed forvaltning og
domstole) kan således ikke gribe ind i de aktiviteter, der er omfattet af beskyttelsen, hverken med
reguleringer eller forbud og påbud” (Hans Gammeltoft-Hansen i
Danmarks Riges Grundlov med
kommentarer,
Jurist- og Økonomforbundets Forlag 1999, side 322).
2.2. Trossamfundenes ”forhold ordnes nærmere ved lov” (§ 69)
Dette diskussionsoplæg bygger på den forståelse af Grundlovens § 69, at trossamfundenes
”forhold” reguleres ved hjælp af offentlig ret, idet der via lovgivning sikres plads til udøvelse af
religion med de rettigheder og pligter, der følger heraf. Diskussionsgrundlaget lægger således ikke
op til nogen privatisering og afregulering af nuværende rettigheder og pligter for kirkerne.
Tværtimod sikres et trossamfunds rettigheder med tilhørende forpligtelser gennem registrering.
Samtidigt ønsker vi at præcisere, at forudsætningen for den eventuelle udfyldelse af § 69 er, at
lovgivning ikke på nogen måde regulerer trossamfundenes interne forhold. Vi forstår § 69 således,
at Grundloven alene overlader til lovgivningsmagten at regulere trossamfundenes ”forhold” – dvs.
deres relationer til staten og det omgivende samfund. Det handler således ikke om nogen samlet
”forfatning” for trossamfundene (modsat § 66 for Folkekirkens vedkommende).
Ej heller drejer det sig om at lovgive om de pligter og rettigheder, som medlemmerne af et
trossamfund uden for Folkekirken har i forhold til dette, idet den grundlæggende ret til at træde ud
af trossamfundet allerede er forudsat i § 67 om religionsfriheden.
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
127
128
129
130
131
132
133
134
135
136
137
138
139
140
141
142
143
144
145
146
147
148
149
150
151
152
153
154
155
156
157
158
159
160
161
162
163
164
165
166
167
168
Med respekt for denne begrænsning, hvor det drejer sig om en samlet regulering af de ydre
relationer mellem trossamfund og offentlige myndigheder, bør en kommende lovgivning være
problemløsende. Det er derfor afgørende, at kirkerne identificerer de områder, hvor de mener, at
lovgivning er ønskelig, fordi der er problemer, der skal løses.
Der peges i den forbindelse på to sådanne områder:
1. Hvordan registreres et trossamfund, og hvordan bliver det evt. afregistreret (se punkt 3)?
2. Hvilke rettigheder med tilhørende forpligtelser er knyttet til registreringen (se punkt 4 og 5)?
Hvad rettigheder med tilhørende pligter angår, peges der på en ønskelig balance mellem to forhold.
På den ene side at trossamfundene i højere grad får lige vilkår med Folkekirken, og på den anden
side, at pligter, der følger af registreringen, er sagligt affødt af givne rettigheder, således at der ikke
unødigt lægges bånd på trossamfundene; i den forbindelse bør man blandt andet være bevidst om at
undgå bureaukratisering.
Det er vigtigt at understrege, at imødekommelse af en række af de ønsker, som er nævnt nedenfor i
afsnit 4 og 5, ikke forudsætter og derfor heller ikke behøver at afvente en eventuel udmøntning af
§ 69, jævnfør hertil at Folkekirkens mellemkirkelige Råd "har ønsket at udtrykke støtte til ønsket
om statens hjælp til – som en for trossamfundene frivillig ordning – at opkræve kirkeskat/
medlemsbidrag. Efter Rådets opfattelse vil det være hensigtsmæssigt, at dette spørgsmål rejses
uafhængigt af spørgsmålet om en samlet regulering af trossamfundenes forhold."
3.0. Registrering og afregistrering af trossamfund
3.1. Gældende praksis
Hidtidig praksis med hensyn til anerkendelse eller godkendelse af trossamfund er – som så meget
andet på dette område – historisk bestemt. Under hensyn til Grundlovens bestemmelser kan der
aktuelt skelnes mellem trossamfund, der er anerkendte, trossamfund, der er godkendte, og
trossamfund, der hverken er anerkendte eller godkendte. I praksis er der ikke anden forskel mellem
anerkendte og godkendte trossamfund, end at førstnævnte fører ministerialbøger, tager del i
civilregistreringen og kan udstede attester med borgerlig gyldighed, mens sidstnævnte nok kan
gennemføre ægtevielser med borgerlig gyldighed, men ikke på tilsvarende måde udstede attester.
Begrebsmæssigt bør den historisk betingede forskel mellem anerkendt og godkendt trossamfund
ophæves, uden at dette dog indebærer indskrænkning af de anerkendte trossamfunds andel i
civilregistreringen. Den nugældende model for godkendelse af trossamfund er imidlertid diskutabel.
Den henter sit lovgrundlag i ægteskabslovens § 16, stk. 1, nr. 3, der imidlertid ikke indeholder
lovfæstede kriterier for udøvelse af det skøn, der tilkommer ministeren, og selv om godkendelsen
efter sin ordlyd alene omhandler meddelelse af vielsesbemyndigelse, tillægges den afgørende
betydning for administrationen af anden lovgivning såsom skattelovgivningen, retsplejeloven,
fondsloven og udlændingeloven.
Problemstillingen kan også udtrykkes ved at påpege, at systemet i dag er, at vielsesbemyndigelse
indebærer godkendelse som trossamfund, mens det burde være godkendelsen som trossamfund, der
bl.a. medførte adgang til at opnå vielsesbemyndigelse. Godkendelsen (registreringen) bør således
finde sit grundlag i en selvstændig lov, der skaber et klart hjemmelsgrundlag for administrationens
stillingtagen til enkeltansøgninger. En sådan lov om registrerede trossamfund må samtidig klargøre,
hvilke rettigheder og pligter der følger med, hvis et trossamfund ønsker registrering.
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
169
170
171
172
173
174
175
176
177
178
179
180
181
182
183
184
185
186
187
188
189
190
191
192
193
194
195
196
197
198
199
200
201
202
203
204
205
206
207
208
209
210
211
212
213
214
3.2. Fremtidig praksis
I dette diskussionsgrundlag lægges der op til at forenkle begrebsapparatet, således at der alene
skelnes mellem registrerede trossamfund (det vil aktuelt sige alle indtil nu anerkendte og godkendte
trossamfund) og ikke-registrerede trossamfund (det vil aktuelt sige trossamfund, som hidtil hverken
har været anerkendte eller godkendte). Det er vigtigt at understrege, at der således ikke lægges op til
nogen ny registreringsproces, for så vidt angår hidtil anerkendte eller godkendte trossamfund, idet
disse alle vil være at betragte som allerede registrerede, medmindre de selv ønsker af blive
afregistreret. En fremtidig registreringsproces vil således kun være af betydning for (nye)
trossamfund, der aktuelt hverken er anerkendte eller godkendte.
Det bør lovfæstes, hvordan ikke-registrerede trossamfund i fremtiden kan blive registreret, og de
bør have retskrav på at blive registreret, hvis de opfylder betingelserne. Betingelserne for
registrering bør fremadrettet hvile på principperne om religions-, forenings-, forsamlings- og
ytringsfrihed. Fremadrettet bør lovgivningen vedr. registrering af trossamfund uden for Folkekirken
være så enkel som mulig, og sammenhængen mellem de rettigheder, som registreringen sikrer, og
de pligter, der medfølger for trossamfundet, skal være så evident, at forskellen mellem at være
registreret og ikke at være det er entydig og velbegrundet.
De fra folkekirken afvigende trossamfund er organiseret forskelligt, og samspillet med
myndighederne bør derfor i videst mulig grad kunne tilrettelægges under respekt af disse forskelle. I
et eventuelt kommende lovgivningsarbejde bør spørgsmålet om trossamfundenes juridiske
personlighed derfor behandles, idet det må ligge i begrebet 'registreret' (hidtil 'anerkendt' eller
'godkendt'), at et trossamfund i civilretlig forstand er en juridisk person.
Den definition af ”religion” og ”trossamfund”, som lægges til grund for registreringen, skal være
lovfæstet, enkel og i overensstemmelse med Den europæiske Menneskerettighedskonvention
(EMK), som er inkorporeret i dansk lovgivning, samt med relevante domme, der er afsagt af Den
europæiske Menneskerettighedsdomstol, og som Danmark har forpligtet sig til at respektere.
I øjeblikket meddeles godkendelse af trossamfund af
Familieretskontoret
under Ankestyrelsen
(under Social- og Integrationsministeriet). Det sker efter indstilling fra Det Rådgivende Udvalg
vedrørende Trossamfund, men der er ikke rapporteret sager, hvor den statslige myndighed ikke har
truffet afgørelse i overensstemmelse med Det rådgivende Udvalgs indstilling.
Det rådgivende Udvalg skriver, idet det tager udgangspunkt i sit eget vejledende regelsæt (se linket
nedenfor), at "et trossamfund må være baseret på en bestemt religion. Religionsbegrebet er
imidlertid langtfra klart. Det er historisk udmøntet i Europa og associeres især til de monoteistiske
skriftreligioner. Men en så snæver begrebsanvendelse indebærer brud med pluralismens principper.
Begrebet hviler ikke på objektive kendetegn, og der kan ikke henvises til en autoritativ,
videnskabelig definition. Der pågår endda en omfattende debat blandt religionsforskere om
fænomenets afgrænsning og vigtigste kendetegn.”
Der er ingen grund til at sætte spørgsmålstegn ved seriøsiteten i
Det rådgivende Udvalgs
arbejde og
de resulterende vejledende retningslinjer. I et demokratisk retssamfund forekommer det imidlertid
forringende for retssikkerheden, at betingelserne for godkendelse af trossamfund kan udvikles og
ændres uden om lovgivningsmagten i takt med – jævnfør citatet ovenfor – "en omfattende debat
blandt religionsforskere om fænomenets afgrænsning og vigtigste kendetegn". Naturligvis kan det
ikke udelukkes, at der selv med en lovfæstelse af betingelserne vil opstå fortolkningsspørgsmål,
som så må afklares gennem administrative afgørelser truffet inden for det almindelige ministerstyre
på grundlag af normale juridiske fortolkningsregler og i yderste fald finde en løsning gennem enten
domstolsafgørelse eller lovændring.
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
215
216
217
218
219
220
221
222
223
224
225
226
227
228
229
230
231
232
233
234
235
236
237
238
239
240
241
242
243
244
245
246
247
248
249
250
251
252
253
254
255
256
257
258
Et trossamfunds ønske om registrering må meddeles til myndighederne, der udsteder attest om, at
navnet er anmeldt, og registreringen godkendt. Klage over afgørelsen skal kunne behandles af
Ombudsmanden.
Registreringen bør som i den hidtidige godkendelsespraksis omfatte trossamfundets navn og
postadresse samt en kontaktperson, som er bemyndiget til at repræsentere trossamfundet. I
forbindelse med registreringen forelægges endvidere en trosbekendelse eller anden tekst, som
henviser til religionens læregrundlag og/eller læretradition, og som klarlægger, hvorledes der er tale
om „gudsdyrkelse‟, og hvorledes denne tro giver retningslinjer for medlemmernes etik, moral og
adfærd; de centrale religiøse tekster (uddrag eller beskrivelse er dog tilstrækkeligt i forbindelse med
større tekst-traditioner); en beskrivelse af vielsesritualet og/eller andre vigtige ritualer; en
beskrivelse af organisationsstrukturen, hvis den er anderledes end beskrevet i vedtægterne; en kopi
af vedtægterne; en kopi af det seneste årsregnskab inklusiv resultatopgørelse og balance, revideret
eller reviewet af en registreret eller statsautoriseret revisor i henhold til danske standarder for
regnskabsaflæggelse og revision eller review; en erklæring om antal myndige medlemmer (fyldt 18
år) med fast bopæl i Danmark; en beskrivelse af præsternes eller vielsesforretternes uddannelse;
eventuelle oplysninger om, hvorvidt trossamfundet er offentlig registreret i et andet nordisk land;
eventuelle oplysninger om, hvorvidt trossamfundet har forbindelse til internationale organisationer
eller til en moderorganisation. Disse oplysninger skal registreringsmyndigheden gøre offentlig
tilgængelige på sin hjemmeside.
En eventuel lov om registrering skal tillige omfatte en bestemmelse om, hvordan et trossamfund
efter eget – eller mod eget – ønske kan forlade sin status som registreret trossamfund med de hertil
hørende rettigheder og pligter.
4.0. Grundregistrering af trossamfund
4.1. Rettigheder og pligter for alle registrerede trossamfund
Medlemmerne af trossamfund, som registreres, bør opnå ret til fradrag for ydelser og gaver til
trossamfundet i overensstemmelse med ligningsloven § 8a og 12.
Ligesom Folkekirken bør de pågældende trossamfund under respekt af lovgivningen om persondata
have ret til i digital form at registrere deres medlemmers cpr-numre med henblik på adresse-
vedligeholdelse, statistik og opkrævning af medlemsbidrag samt – for de relevante trossamfunds
vedkommende – digitalisering af ministerialbogsføringen, attestudstedelse m.v.
Et registreret trossamfund bør årligt skulle redegøre for, at betingelserne for registreringen fortsat er
opfyldt, jf. punkt 3.2. Denne redegørelse bør omfatte offentliggørelse og indberetning af
trossamfundets årsregnskab.
5.0. Rettigheder og pligter, gældende for trossamfund, der herudover opfylder
særlige betingelser
Ud over, hvad der følger af grundregistreringen, kan trossamfund – delvist med baggrund i deres
historisk tildelte status – tillægges en række rettigheder med tilhørende pligter, som er anført i dette
afsnit.
5.1. Ministerialbogsførende trossamfund
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
259
260
261
262
263
264
265
266
267
268
269
270
271
272
273
274
275
276
277
278
279
280
281
282
283
284
285
286
287
288
289
290
291
292
293
294
295
296
297
298
299
300
Registrerede trossamfund, der hidtil har ført ministerialbøger og dermed har medvirket til
civilregistreringen, herunder i forbindelse med navngivning, kan fortsætte hermed, og der skal
åbnes adgang til, at det hermed forbundne samspil med CPR-registret/Personregistrering.dk skal
kunne ske digitalt. Det skal endvidere være muligt for disse trossamfund ud fra saglige kriterier at
få behandlet ønsker om ændringer i tilknytningen mellem menigheder og ministerialbogsføring.
5.2. Vielsesbemyndigelse
Et registreret trossamfunds præster eller tilsvarende har vielsesbemyndigelse (vielse med borgerlig
gyldighed) i henhold til ægteskabslovgivningens bestemmelser, medmindre trossamfundet i
forbindelse med registreringen helt eller delvist fraskriver sig en sådan bemyndigelse. Hvis et
trossamfund imidlertid påtager sig sådanne opgaver, medfører det tilsvarende administrative
forpligtelser, som Folkekirkens præster er underlagt. I den forbindelse skal registrerede trossamfund
med vielsesbemyndigelse have mulighed for at kunne kommunikere digitalt med den pågældende
kommune omkring vielsespapirerne.
5.3. Opkrævning af medlemsbidrag
Registrerede trossamfund skal, hvis de ønsker det og vil leve op til relevante vilkår, kunne opnå
statens hjælp til at opkræve "kirkeskat" som kildeskat efter den svenske model, der er nærmere
beskrevet af
Danske Kirkers Råd
(se bilaget nedenfor). Trossamfund, hvis medlemsbidrag
opkræves på denne måde, skal i forbindelse med deres årsregnskab offentliggøre fordelingen af de
opkrævede midler mellem menigheder, institutioner, tjenester m.v.
5.4. Offentlige tilskud
Registrerede trossamfund skal være ligestillede med Folkekirken, når det handler om at kunne opnå
statslige og/eller kommunale tilskud til bevaringsværdige bygningers vedligeholdelse og til
bygningsforbedringer og lignende, herunder til tilgængelighedsforbedringer af eksisterende
bygninger med borgerrettet servicefunktion. Kommunerne skal endvidere være berettigede til at yde
bidrag til registrerede trossamfunds opførelse af kirker eller tilsvarende, fx gennem at stille en
grund til rådighed efter samme regler, som er gældende for sådanne bidrag til byggerier i
Folkekirken.
5.5. Statens uddannelsesstøtte
Under hensyn til, at trossamfund uden for Folkekirken ofte er så små, at de ikke er i stand til at
tilvejebringe teologiske uddannelsesmuligheder her i landet, skal studerende, der gennemfører
teologisk uddannelse ved forskningsbaserede og/eller -relaterede institutioner i udlandet, kunne
medbringe dansk SU.
5.6. Funktionspræster
Registrerede trossamfund skal efter de herom almindeligt gældende regler kunne udnævne sygehus-
og fængselspræster og dertil svarende.
5.7. Udenlandske forkyndere
Registrerede trossamfund er berettiget til i henhold til Udlændingeloven at opnå opholdstilladelse til
udenlandske forkyndere, missionærer og/eller medlemmer af religiøse ordenssamfund, der skal
virke inden for trossamfundet.
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1401788_0008.png
301
302
303
304
305
306
307
308
309
310
311
312
313
314
315
316
317
318
319
320
321
322
323
324
325
326
327
328
329
330
331
332
333
334
335
336
337
338
339
340
341
342
343
344
345
346
347
348
349
6.0. Opsamling
Som det er fremgået indledningsvis, er dette diskussionsgrundlag et oplæg til en bevidstgørelse og
en samtale mellem Danske Kirkers Råds medlemskirker og ikke et forslag til umiddelbar
stillingtagen. Arbejdsgruppen Frihed og Lige Vilkår forestiller sig derimod, at indholdet – efter den
indledende og opklarende drøftelse på rådsmødet den 16. januar 2013, og efter at det nu er blevet
revideret – på et senere tidspunkt atter kan blive drøftet på et rådsmøde.
I erkendelse af, at kirkernes holdninger og interesser ikke nødvendigvis er sammenfaldende, lægger
arbejdsgruppen afgørende vægt på, at rådets medlemskirker i givet fald selvstændigt må tage
stilling til, i hvilken udstrækning de vil stille sig bag de tanker og konkrete forslag, som
diskussionsgrundlaget er båret af.
For så vidt der på et tidspunkt bliver tale om et lovgivningsarbejde, bør Danske Kirkers Råd efter
arbejdsgruppens opfattelse inddrages i selve forberedelsesfasen og ikke kun i en afsluttende
høringsfase.
Afslutningsvis gør arbejdsgruppen opmærksom på, at også spørgsmålet om begravelsesmyndighed
har været drøftet, uden at der dog er fundet tilfredsstillende grundlag for at foreslå en ændring af
den gældende ordning. Derimod har arbejdsgruppen som ønsket af flere medlemskirker som en
selvstændig opgave iværksat en udredning af udviklingen af begravelsestakster, specielt på
folkekirkelige kirkegårde.
7.0. Henvisninger
Internationale konventioner/dokumenter
Den europæiske Menneskerettighedskonvention (EMK) § 9 om religionsfrihed:
http://menneskeret.dk/menneskerettigheder/europa,+oplysning+og+rettigheder/europar%c3%a5det/
emrk/18+artikler/9+samvittigheds-+og+religionsfrihed
Vedr. den norske model
FOR 2005-04-19 nr. 345: Forskrift om registrerte og uregistrerte trossamfunn:
http://www.lovdata.no/cgi-wift/ldles?doc=/sf/sf/sf-20050419-0345.html
Vedr. den svenske model
Lag (1998:1593) om trossamfund:
https://lagen.nu/1998:1593
Förordning (1999:731) om registrering av trossamfund:
http://www.immi.se/lagar/1999731.htm
Vedr. den danske model
Den danske grundlov – se Kap. 7, §§ 66-70:
www.grundloven.dk
Vejledende retningslinjer for godkendelse af trossamfund
http://www.familiestyrelsen.dk/fileadmin/user_upload/Trossamfund/Vejledende_retningslinjer_tros
samfund.pdf
Vedr. den finske og islandske model
"Law and Religion in the 21st Century - Nordic Perspectives", red. af Lisbet Christoffersen, Kjell
Åke Modéer og Svend Andersen, DJØF Publishing 2010, Finland s. 89, Island s. 107
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1401788_0009.png
350
351
352
353
354
355
356
357
358
359
360
361
362
363
364
365
366
367
368
369
370
371
372
373
374
375
376
377
378
379
380
381
382
383
384
385
386
387
388
389
390
391
392
Litteratur
I efteråret 2012 udkom
’Fremtidens danske religionsmodel’,
hvor Grundlovens løfteparagraffer er
genstand for forskning og drøftelse. I den forbindelse kommer nogle af forfatterne specifikt ind på
Grundlovens § 69 på en måde, der kan have interesse for vores drøftelse. Vi vil i den forbindelse
især fremhæve følgende i hvert af bogens fire hovedafsnit: 1) Om den danske religionsmodel i
komparativ – nordisk, europæisk, amerikansk og islamisk – belysning, se s. 41-53 samt s. 88f. 2)
Om indsigter fra den danske religionsmodels historie fra middelalder til nutid, herunder især om
religionsbegreb og religionspolitik før og efter 1849 samt de politiske partiers religionspolitik i
1900-tallet, se s. 199f samt s. 204f. 3) Om den danske religionsmodels strukturer i dag, se s. 239-
256 samt s. 291-307. Og 4) om fremtidsperspektiver for den danske religionsmodel, se s. 335f,
348f, 351f samt s. 371-384. –
’Fremtidens danske religionsmodel’
er redigeret af Lisbet Christof-
fersen, Hans Raun Iversen, Niels Kærgaard og Margit Warburg. Forlaget Anis 2012, 392 sider.
Bilag
Danske Kirkers Råds notat om "Kirkeskat som kildeskat"
Kortfattet fremstilling
af Danske Kirkers Råds forslag om en adgang
for trossamfund uden for Folkekirken til opkrævning af
medlemsbidrag over kildeskattesystemet
1.
2.
I det følgende gives i punktform en oversigt over de bærende principper i Danske Kirkers
Råds
1
forslag om "kirkeskat som kildeskat".
Danske Kirkers Råd rejser sagen over for Ministeriet for Ligestilling og Kirke samt
Skatteministeriet med understregning af, at en ordning må være åben for alle anerkendte eller
godkendte trossamfund, som selv ønsker det, og som lever op til relevante vilkår.
Godkendelse af trossamfund meddeles af Social- og Integrationsministeriet, Familiestyrelsen,
efter herom gældende regler. Etablering af en særlig godkendelsesordning i forbindelse med
opkrævning af medlemsbidrag er således ufornøden.
I forhold til en ordning med medlemsbidrag betalt over kildeskattesystemet skal der ikke være
forskel på anerkendte og godkendte trossamfund.
Det skal være frivilligt for et anerkendt eller godkendt trossamfund, om det ønsker at tilslutte
sig en sådan ordning. Trossamfundenes holdninger og interesser er forskellige, hvilket må
respekteres.
De økonomiske vilkår og bidragsmuligheder (herunder muligheder for fradrag i henhold til
ligningslovens §§ 8a og 12) for medlemmer og trossamfund, der ikke tilslutter sig ordningen,
må ikke derved forringes, jf. herved Danske Kirkers Råds udtalelse af 31. maj 2007.
Den danske Folkekirkes ordning med hensyn til opkrævning af kirkeskat påvirkes ikke af
indførelsen af en ordning for andre trossamfunds vedkommende, ligesom Folkekirken heller
ikke på anden måde berøres negativt heraf.
3.
4.
5.
6.
7.
1
Danske Kirkers Råd samler repræsentanter for Folkekirken og 15 andre kristne kirker i Danmark.
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1401788_0010.png
393
394
395
396
397
398
399
400
401
402
403
404
405
406
407
408
409
410
411
412
413
414
415
416
417
418
419
420
421
422
423
424
8.
9.
Blandt flere mulige modeller har Danske Kirkers Råd blandt andet derfor taget den ordning
som model, som siden 2001 har været gældende i Sverige.
2
Indførelse af en ordning for andre trossamfunds vedkommende strider ikke mod Grundlovens
§ 4, der forpligter staten til at understøtte Folkekirken, men ikke afskærer staten fra at yde
bistand til andre trossamfund end Folkekirken.
3
Ligesom det er tilfældet for Folkekirkens vedkommende, skal der ikke opnås fradrag for det
medlemsbidrag, der betales over kildeskattesystemet. Samtidig bør medlemmer af alle
trossamfund have samme adgang til fradrag for bidrag til aktiviteter i forbindelse med deres
trossamfund, som Folkekirkens medlemmer har,
4
jf. herved ligningslovens §§ 8a og 12.
Af forenklingsgrunde regnes der for trossamfund uden for Folkekirken med en fælles
landsdækkende bidragsprocent på 1 procent af den skattepligtige indtægt. Dette svarer til
ordningen i Sverige.
Der kræves ingen særskilt ligning, da medlemsbidraget for den enkelte beregnes på samme
måde som for kommuneskattens og den Folkekirkelige kirkeskats vedkommende.
Det merprovenu, som de offentlige kasser opnår ved bortfaldet af fradragsmuligheden for
medlemsbidrag, der betales over kildeskattesystemet, vil finansiere det offentliges udgifter til
administration af ordningen, der derfor – ligesom for Folkekirkens vedkommende – bør være
gratis for de tilsluttede trossamfund.
5
Udover at være anerkendt eller godkendt efter de herom gældende regler bør et trossamfund
for at komme med i ordningen leve op til relevante vilkår, herunder have en vis størrelse
(1.000 medlemmer har været nævnt som et eksempel), have vedtægtsmæssigt og
administrativt ordnede forhold, en fast organisatorisk struktur og en stabil økonomi.
Trossamfundet skal endvidere være rimeligt etableret i Danmark (være passende udbredt i
landet og have virket her mere end i en ganske kort årrække).
Et trossamfund skal kunne fremlægge skriftligt samtykke fra de personer, hvis medlemsbidrag
skal opkræves som led i skattesystemet. Hvis trossamfundets love eller vedtægter indeholder
regler om, at medlemmerne er skyldige at betale bidrag til trossamfundet, anses medlemmerne
for at have givet et sådant samtykke. Dette svarer til ordningen i Sverige.
Det påhviler et trossamfund, der er omfattet af ordningen, selv at føre et medlemsregister
baseret på CPR-numre, således at trossamfundet årligt – fx inden 1. november – kan tilstille
SKAT en årsfil indeholdende CPR-numrene for de personer, som i det følgende kalenderår
skal betale medlemsbidrag. Medlemsregistret skal administreres i overensstemmelse med
Ti år efter indførelsen af den svenske ordning er følgende otte trossamfund omfattet af den:
Svenska
Missionskyrkan, Romersk-katolska kyrkan, Svenska Alliansmissionen, Svenska Baptistsamfundet, Evangeliska
Frikyrkan, Frälsningsarmén, Metodistkyrkan i Sverige
og
Pingst - fria församlingar i samverkan.
Senest har den
svenske regering den 3 november 2011 besluttet, at
Bosniakiska Islamiska Samfundet
kan omfattes af ordningen.
Ifølge professor
Henning Koch
og ombudsmand
Hans Gammeltoft-Hansen
afskærer den i Grundlovens § 4
nævnte pligt til at understøtte Den danske Folkekirke ikke staten fra at yde forskellige former for støtte til andre
trossamfund, se herved
Danmarks Riges Grundlov,
med kommentarer, redigeret af Henrik Zahle. Jurist- og
Økonomforbundets forlag, 1999. Side 47.
Nævnes kan, at der blandt andet kan fratrækkes bidrag til Mission Afrika og en række andre missionsselskaber,
Folkekirkens Nødhjælp, Areopagos Danmark, Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler, Dansk Oase, Danske
Sømands- og Udlandskirker, Foreningen af evangelisk-lutherske valgmenigheder i Danmark, KFUM's
Soldatermission i Danmark, Kirkefondet, Kirkelig Forening for Den Indre Mission i Danmark, Kirkens Korshær,
Landsforeningen KLF, Kirke og Medier, ligesom der eksempelvis opnås fradrag for bidrag til den katolske
nødhjælpsorganisation Caritas. Alle de her nævnte er godkendt til at modtage bidrag, der berettiger til lignings-
mæssige fradrag såvel efter § 8a som efter § 12.
Ved en gennemsnitlig skattepligtig indkomst på 200.000 kr. og et bidrag på 1 % vil bortfaldet af fradragsretten
medføre et merprovenu for det offentlige på ca. 660 kroner for hvert betalende medlem. Til sammenligning kan
nævnes, at det svenske skattevæsen til dækning af omkostningerne ved ordningen opkræver 21 kr. pr. betalende
medlem.
10.
11.
12.
13.
14.
15.
16.
2
3
4
5
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1401788_0011.png
425
426
427
428
429
430
431
432
433
434
435
436
437
438
439
440
441
442
443
17.
registerlovgivningens forskrifter. Det forudsættes herved, at en lovgivning om en ordning som
den foreslåede vil give et anerkendt trossamfund fornøden hjemmel til i medlemsregistret at
notere CPR-numre, som er indeholdt i trossamfundets kirke- og ministerialbøger, således at
ordningen kan fungere som for Folkekirkens vedkommende.
Hvor et trossamfund for en periode har fritaget et medlem for at betale sit medlemsbidrag
over kildeskattesystemet, skal det pågældende medlems CPR-nummer ikke medtages i
årsfilen.
6
SKAT har således ingen opgaver i henseende til at administrere, hvem der er
bidragspligtig til det enkelte trossamfund. Ved et møde i juni 2007 mellem en af
Kirkeministeriet og Skatteministeriet nedsat fælles embedsmandsgruppe og repræsentanter for
Danske Kirkers Råd konstateredes det, at gennemførelse af en ordning som den svenske ikke
ville indebære nævneværdige tekniske eller administrative problemer for SKAT.
Det er forudsat, at SKAT udbetaler det indkomne provenu af medlemsbidrag til det
pågældende trossamfund, som i overensstemmelse med egne regler selv forestår fordelingen
mellem sine menigheder og aktiviteter og offentliggør et regnskab for denne fordeling.
SKAT vil alene anvende årsfilens CPR-numre i forbindelse med opkrævningen af
medlemsbidrag, og der vil ikke i CPR-registret ske registrering af det religiøse tilhørsforhold
for medlemmer af trossamfund uden for Folkekirken. Lovgivningen giver således ikke SKAT
adgang til at oprette selvstændige registre, der tjener det formål at registrere, hvilke
skatteydere der betaler medlemsbidrag til det enkelte trossamfund.
18.
19.
6
Nævnes kan i den forbindelse, at ca. 57.000 medlemmer af Den katolske Kirke er omfattet af den tilsvarende
ordning i Sverige, mens ca. 2.000 medlemmer er blevet fritaget for at betale deres medlemsbidrag på denne
måde.
11