Kirkeudvalget 2013-14
KIU Alm.del Bilag 53
Offentligt
1380003_0001.png
Notat
Høringsnotat vedr. betænkning 1544 om folkekirkens styre
Betænkning 1544 Folkekirkens styre fra Udvalget om en mere
sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken blev sendt i
høring den 2. april 2014. Betænkningen blev samtidig offentliggjort på
Kirkeministeriets hjemmeside sammen med en pressemeddelelse, en
sammenfatning af betænkningen, jf. betæninkningens kap. 2, i et særskilt
dokument og et resumé af betænkningens forslag.
Høringsfristen blev fastsat til ultimo maj 2014.
Betænkningen indeholder forslag om folkekirkens styre, som kan inddeles i
følgende 3 hovedafsnit:
•
•
•
Forslag om bloktilskud
Forslag om fælles økonomi og fælles anliggender
Forslag om indre anliggender
Dato: 6. juni 2014
Dokument nr. 68773/14
Det fremgår af betækningen, at statens tre repræsentanter i udvalget ikke har
tilkendegivet holdninger til forslagene.
Det fremgår endvidere, at Jesper Langballe, der afgik ved døden den 15. marts
2014, ved udvalgsmøder i januar og februar klart havde tilkendegivet, at han
ønskede den nuværende ordning videreført uændret.
I det følgende er der først en samlet oversigt over høringssvarene. Derefter
beskrives antallet og fordelingen af høringssvar for hvert af betænkningens
forslag.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at også forslag om at bevare den
nuværende ordning og om en lovregulering af den nuværende ordning er
medtaget som særskilte punkter.
Til sidst beskrives høringssvarenes bemærkninger til andre emner, heriblandt
sammensætning af organ(er) og spørgsmålet om et fælles organ for indre
anliggender samt økonomi og fælles anliggender m.v.
534 høringssvar og deres fordeling
Der er modtaget 534 høringssvar. Nogle svar er fælles for flere folkekirkelige
myndigheder, organisationer eller privat personer, hvilket betyder, at i alt 697
har kommenteret betænkningen.
Svarene fordeler sig på følgende måde:
•
•
Biskopper: 10 svar.
Stiftsråd: 7 svar. Da 2 stiftsråd har afgivet svar sammen med stiftets
biskop, betyder det, at i alt 9 stiftsråd har kommenteret betænkningen.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380003_0002.png
Notat
•
•
Præster og provster: 27 svar fra i alt 38 præster og provster.
1
Provstiudvalg: 39 svar. Et enkelt provstiudvalg har svaret sammen med
domsognets menighedsråd, hvilket betyder, at i alt 40 provstiudvalg
har kommenteret betænkningen.
2
Der er p.t. 103 provstiudvalg.
Menighedsråd: 376 svar fra i alt 399 menighedsråd - der er p.t. 1.750
menighedsråd.
Organisationer: 37 svar fra i alt 38 organisationer.
Valgmenigheder: 7 svar fra i alt 14 valgmenigheder.
Øvrige svar
3
: 31 svar fra i alt 149 personer.
Side 2
Dokument nr. 68773/14
•
•
•
•
Spørgsmålet om høringsperiodens længde indgår også i nogle høringssvar.
Uanset dette, er det dog kun et fåtal af høringssvarene, som undlader at
forholde sig konkret til betænkningen med en henvisning til høringsperiodens
længde. Nogle anfører dog, at de gerne havde set mere tid, så de kunne være
gået længere ned i betænkningens indhold og forholdt sig mere detaljeret til de
fremlagte forslag.
Høringssvar om bloktilskud
I betænkning 1544 har 11 medlemmer af Styringsudvalget anbefalet, at statens
tilskud til folkekirken omlægges til et ikke-øremærket bloktilskud, der
udbetales til fællesfonden. Bloktilskuddet bliver dermed en indtægt for
fællesfonden på lige fod med landskirkeskatten.
4 medlemmer har anbefalet, at statens støtte til folkekirken videreføres
uændret som et tilskud, der først og fremmest er øremærket til løn og pension
til præster og provster.
1 medlem forholder sig neutralt, men hvis der sker en omlægning, forudsætter
dette medlem, at der etableres et demokratisk valgt organ i folkekirken til at
modtage bloktilskuddet.
I nedenstående skematiske oversigt er de høringssvar registreret, som
forholder sig direkte til spørgsmålet om bloktilskud. I den forbindelse skal det
bemærkes, at hvor det i et høringssvar er anført, at man tilslutter sig flertallets
forslag, er det registreret som en tilslutning til omlægning af statens tilskud til
et bloktilskud.
Der er tale om svar fra præster, som er indsendt særskilt, eller som udgør mindre-
talsudtalelser i udtalelser fra menighedsråd/provstiudvalg/stiftsråd.
2
Provstiudvalget for Roskilde Domprovsti har svaret sammen med domsognets me-
nighedsråd, og svaret er registret både som et svar fra provstiudvalget og et svar fra
menighedsrådet.
3
Øvrige svar omfatter svar fra privatpersoner og mindretalsudtalelser, der er inde-
holdt i svar fra stiftsråd, provstiudvalg eller menighedsråd.
1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380003_0003.png
Notat
Navn
Antal svar
Antal
mr/personer
For omlæg-
ning til blok-
tilskud
5
4
4
10
68
91
Imod omlæg-
ning til blok-
tilskud
5
4
15
22
167
213
Side 3
Dokument nr. 68773/14
Biskopper
Stiftsråd
Præster
Provstiudvalg
Menighedsråd
I alt kirkelige
råd og embe-
der
Organisationer
Valgmenighe-
der
Øvrige / priva-
te
I alt inkl org.,
valgm. og øv-
rige
10
7
27
39
376
459
10
9
38
40
399
496
37
7
31
534
38
14
149
697
17
1
22
131
4
2
34
253
Som det fremgår af oversigten, er fordelingen for og imod omlægning af statens
tilskud til et bloktilskud overordnet set 18,8 pct. for en omlægning og 36,3 pct.
imod en omlægning. 44,9 pct. har ikke kommenteret spørgsmålet.
Fordelingen af høringssvar fra de kirkelige råd og embeder kan også beskrives
således:
•
•
•
18,3 pct. anbefaler, at der indføres et bloktilskud.
42,9 pct. anbefaler, at der ikke indføres et blotkilskud.
38,7 pct. har ikke kommenteret spørgsmålet.
Om fordelingen af høringssvarene fra grupperne ”organisationer og ”øvrige”
kan bl.a. siges:
•
•
•
Danmark Provsteforening anbefaler, at statens tilskud omlægges til et
bloktilskud.
Landsforeningen af Menighedsråd og Den Danske Præsteforening kan
ikke anbefale omlæging af statens tilskud til et bloktilskud.
Grundtvigsk Forum kan ikke anbefale en omlægning til et bloktilskud,
mens en omlægning anbefales af Kirkeligt Centrum, Indre Mission,
Evangelisk Luthersk Netværk, Menighedsfakultetet og Dansk Oase.
De 7 svar fra frie kirkelige organisationer anbefaler en omlægning til et
bloktilskud.
•
Høringssvarene til fordel for en omlægning til et bloktilskud begrundes bl.a.
med:
•
At statens tilskud ikke bør gå til forkyndelsen.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380003_0004.png
Notat
•
•
At det er naturligt, at statens tilskud ydes i forbindelse med, at
folkekirken varetager samfundsrelaterede opgaver som
civilregistrering, bevarelse af kulturarven og driften af kirkegårde.
At en omlægning giver folkekirken en øget mulighed for at prioritere
økonomisk på nationalt niveau.
Side 4
Dokument nr. 68773/14
Høringssvarene imod en omlægning til et bloktilskud begrundes bl.a. med:
•
•
•
•
At statens tilskud til forkyndelsen er en anerkendelse af det nære
forhold mellem staten og folkekirken.
At tilskuddet til forkyndelsen er med til at sikre folkekirkens
tilstedeværelse overalt.
At en omlægning vil medføre en større risiko for, at staten ved de årlige
finanslovsforhandlinger skærer i tilskuddet til folkekirken.
At spørgsmålet om en omlægning ikke har været tilstrækkeligt
debatteret i forbindelse med debatoplægget.
Høringssvar om fælles økonomi og fælles anliggender
I betænkningen er der 3 lovudkast vedr. folkekirkens fælles økonomi og fælles
anliggender.
Folkekirkens Fællesudvalg
Et flertal, der omfatter 13 medlemmer, har i betænkningen foreslået, at der skal
oprettes et demokratisk baseret folkekirkeligt organ, Folkekirkens
Fællesudvalg. Folkekirkens Fællesudvalg skal have kompetencen til at
fastlægge fællesfondens budget og landskirkeskattens størrelse efter de af
ministeren fastsatte retningslinjer.
Fællesudvalget skal desuden inddrages i proceduren ved regulering af folke-
kirkens indre anliggende.
Det foreslås, at Folkekirkens Fællesudvalg skal have 26 medlemmer – heraf 19
læge medlemmer og syv gejstlige (biskopper, præster og provster).
I dag er det kirkeministeren, som har kompetence til at fastlægge fællesfondens
budget og landskirkeskatten. Ministeren skal efter forslaget alene fastsætte
nogle retningslinjer, som udvalget skal tage hensyn til i deres forvaltning af
fællesfonden, mens fællesudvalget får ansvaret for den løbende prioritering og
budgetlægningen.
Fællesudvalgets kompetence bliver klart afgrænset i lov.
Et mindretal i udvalget har i betænkningen fremlagt to forslag vedrørende den
fælles økonomi og de fælles anliggender; en udvidelse af budgetfølgegruppen
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380003_0005.png
Notat
og en lovfæstelse af dens kompetencer og et forslag om Folkekirkens
Økonomiudvalg.
Side 5
Dokument nr. 68773/14
Udvidelse af budgetfølgegruppen og lovfæstelse af dens kompetencer
Det ene medlem af mindretallet foreslår i betænkningen, at den nuværende
rådgivende budgetfølgegruppe lovfæstes, men med en ændret sammensætning.
Budgetfølgegruppen kommer til at bestå af 13 medlemmer, heraf 10 læge, der
vælges. Den nuværende budgetfølgegruppe består i høj grad af medlemmer,
der repræsenterer organisationer og embeder i folkekirken.
Folkekirkens Økonomiudvalg
Det andet medlem af mindretallet foreslår, at der oprettes et demokratisk
baseret folkekirkeligt organ, Folkekirkens Økonomiudvalg med 13 medlemmer,
heraf 10 læge, der vælges. Kompetencen afgrænses til at fastsætte
fællesfondens budget og landskirkeskattens størrelse efter de af ministeren
fastsatte retningslinjer samt aflægge regnskab for fællesfonden. Kompetencen
er således den samme som i forslaget fra udvalgets flertal. Økonomiudvalget
skal dog ikke have en rolle i forhold til regulering af indre anliggender.
Herudover er det i betænkningen af et andet mindretal foreslået, at der skal
igangsættes et lovgivningsarbejde for fælles økonomi og fælles anliggender
med udgangspunkt i flertallets udkast til lovforslag.
Folkekirkens Fællesudvalg bør alene have den kompetence, der tillægges
udvalget ved lov.
Udvalgets sammensætning bør afspejle såvel virksomheden med gudstjenester
og kirkelige handlinger som arbejdet med børn og unge, mission og diakoni,
ligesom stifternes og de forskellige teologiske retningers opfattelser bør kunne
afspejles. Der bør kunne opstilles lister på landsplan.
Nogle høringssvar har peget på, at den nuværende ordning bør opretholdes
uden ændringer, eller at den bør lovfæstes. Disse to varianter indgår derfor
også i oversigtsskemaet.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380003_0006.png
Notat
Navn
Antal
svar
Antal
Nuv.
mr/per ord-
-soner ning
Lov-
fæstel-
se af
nuv.
ordn.
Folke-
kirkens
Fælles-
udvalg
Lovfæst
else og
udv.af
budget-
følge-
grup-
pen
Folke-
kirkens
Øko-
nomi-
udvalg
Side 6
Dokument nr. 68773/14
Biskop-
per
Stiftsråd
Præster
Provsti-
udvalg
Menigh
edsråd
I alt
10
7
27
39
376
459
10
9
38
40
399
496
1
0
10
4
88
103
0
0
2
2
36
40
7
6
9
21
143
186
0
0
3
10
33
46
2
1
0
2
25
30
Org.
Valgm.
Øvrige /
private
I alt
37
7
31
534
38
14
149
697
4
4
13
124
0
0
15
55
22
2
56
266
0
7
3
56
0
0
5
35
Det bemærkes, at nogle svar har peget på flere modeller.
Der er også svar, hvor der ikke peges på nogle af de foreslåede modeller. Disse
svar omfatter både svar, hvor man tilslutter sig intentionerne i betænkningen,
men ikke peger på et specifikt forslag, og svar, hvor man anfører, at man havde
ønsket mere vidtgående forslag. Det drejer sig om ca. 10 pct. af samtligt svar.
Herudover er der et antal svar, hvor man har afvist flertallets forslag uden at
pege på andre modeller – heller ikke den nuværende ordning. Dette drejer sig
om ca. 10 pct. af samtlige svar.
59,1 pct. af samtlige svar peger på, at der bør lovgives i en eller anden form. Af
samtlige svar peger 38,2 pct., at dette bør ske på den af flertallet forslåede
måde. Blandt dem, der ønsker lovgivning, mener 64,6 pct., at dette skal ske på
den af flertallet i udvalget foreslåede måde.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380003_0007.png
Notat
Fordelingen af høringssvar fra de kirkelige råd og embeder kan også beskrives
således:
•
Uændret videreførelse af den nuværende ordning anbefales af 20,8 pct.
af svarene fra kirkelige råd og embeder – blandt menighedsrådene er
det 22,1 pct., der anbefaler dette.
En ren lovfæstelse af den nuværende ordning anbefales af 8,1 pct. af
svarene fra kirkelige råd og embeder – blandt menighedsrådene er der
9 pct., der anbefaler dette.
Folkekirkens Fællesudvalg anbefales af 37,5 pct. af høringssvarene fra
kirkelige råd og embeder – blandt menighedsrådene er det 35,8 pct.,
der anbefaler dette.
En udvidelse af budgetfølgegruppen og en lovfæstelse af dens
kompetencer m.v. anbefales af 9,3 pct. af høringssvarene fra kirkelige
råd og embeder – blandt menighedsrådene er det 8,3 pct., der anbefaler
dette.
Folkekirkens Økonomiudvalg anbefales af 6 pct. af høringssvarene fra
kirkelige råd og embeder – blandt menighedsråd er det 6,3 pct., der
anbefaler dette.
Side 7
Dokument nr. 68773/14
•
•
•
•
Sammenfattende kan det siges:
•
60,9 pct. af svarene fra kirkelige embeder og råd anbefaler, at der sker
en eller anden form for lovregulering, og 37,5 pct. anbefaler dette i form
af Folkekirkens Fællesudvalg.
Blandt menighedsrådene er det 59,4 pct., der anbefaler, at der sker en
lovregulering. 35,8 pct. af menighedsrådene anbefaler dette i form af
Folkekirkens Fællesudvalg.
Blandt provstiudvalgene anbefaler 87,5 pct., at der sker en
lovregulering. 52,5 pct. anbefaler, at dette sker i form af Folkekirkens
Fællesudvalg.
Blandt biskopperne anbefaler 90 pct. en lovregulering, og 70 pct.
anbefaler, at dette sker i form af Folkekirkens Fællesudvalg.
•
•
•
Om fordelingen af høringssvarene fra grupperne ”organisationer” og ”øvrige”
kan bl.a. siges:
•
•
Landsforeningen af Menighedsråd, Den Danske Præsteforening og
Danmarks Provsteforening anbefaler Folkekirkens Fællesudvalg.
Grundtvigsk Forum, Kirkeligt Centrum, Indre Mission, Evangelisk
Luthersk Netværk, Menighedsfakultetet og Dansk Oase anbefaler
Folkekirkens Fællesudvalg, mens Tidehverv anbefaler den nuværende
ordning.
De 7 svar fra frie kirkelige organisationer anbefaler Folkekirkens
Fællesudvalg.
•
Høringssvarene til fordel for den nuværende ordning begrundes bl.a. med:
•
At den nuværende ordning fungerer godt som et velordnet anarki.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380003_0008.png
Notat
•
•
At indførelsen af et folkekirkeråd eller et Folkekirkens Fællesudvalg vil
medføre en risiko for, at rådet eller udvalget udtaler sig om ting, som de
ikke har kompetence til og bliver politiserende, hvilket vil virke
ødelæggende for folkekirken.
At et folkekirkeligt organ på nationalt niveua vil virke centraliserende
og begrænsende på det lokale demokrati, hvilket vil betyde en uønsket
distance til det kirkelige arbejde.
Side 8
Dokument nr. 68773/14
Høringssvarene til fordel for en lovregulering af den nuværende ordning
begrundes bl.a. med:
•
•
At der bør være en øget gennemsigtighed i forhold til de procedurer,
som i dag hviler på en sædvane.
At det vil være en demokratisk forbedring at få lovfæstet reglerne
omkring budgetfølgegruppen og budgetsamrådet.
Høringssvarene til fordel for Folkekirkens Fællesudvalg begrundes bl.a. med:
•
•
At et folkekirkeligt organ på nationalt niveau er et naturligt led i den
demokratiske proces, der har været i folkekirken.
At det er naturligt, at et folkekirkeligt organ på nationalt niveau får en
øget indflydelse på prioriteringerne af den fælles økonomi og de fælles
anliggender ved fastlæggelsen af fællesfondens budget og
landskirkeskattens størrelse.
At et nationalt organ vil styrke folkekirkens indflydelse på bl.a.
lovgivningen.
At det er ikke tidssvarende, at kirkeministeren har enekompetencen i
forhold til prioriteringen og fastsættelsen af fællesfondens budget og
landskirkeskatten.
•
•
Høringssvarene til fordel for en udvidelse af budgetfølgegruppen og en
lovfæstelse af dens kompetencer m.v. begrundes bl.a. med:
•
•
At der skabes en større klarhed over beslutningsgrundlaget for
fællesfonden.
At den nuværende ordning fungerer godt, men budgetfølgegruppen bør
have en øget demokratisk legitimitet, således at dens medlemmer
vælges.
At der bør lovgives om både budgetfølgegruppen, dens kompetencer og
dens sammensætning for at skabe en større gennemsigtighed.
•
Høringssvarene til fordel for Folkekirkens Økonomiudvalg begrundes bl.a.
med:
•
At der skabes større klarhed over beslutningsgrundlaget for
fællesfonden.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380003_0009.png
Notat
•
•
At Folkekirkens Økonomiudvalg skaber en øget demokratisk
legitimitet.
At folkekirken får frihed til at prioritere inden for de af ministeren
fastsatte retningslinjer.
Side 9
Dokument nr. 68773/14
Høringssvar om indre anliggender
I betænkningen er der to lovudkast vedr. indre anliggender.
Forslag fra et flertal
I betænkningen har et flertal, der omfatter 13 medlemmer, foreslået, at
bispekollegiet lovfæstes, og at bispekollegiet og Folkekirkens Fællesudvalg
indgår som led i proceduren – og dermed får del i kompetencen – vedrørende
indre anliggender.
Kirkeministeren skal fortsat have den endelige beslutningskompetence i
forhold til regulering af indre anliggender, men der forslaget indebærer, at der
sker en formalisering af beslutningsproceduren kombinet med, at både den
læge og den gejstlige indflydelse øges ved, at Bispekollegiet og fællesudvalget
deltager i beslutningsprocessen.
Kirkeministeren er ikke forpligtet til at følge forslag fra Bispekollegiet eller
fællesudvalget.
Proceduren indebærer:
•
•
at Bispekollegiet og fællesudvalget skal være enige ved afgivelse af
indstillinger m.v. til kirkeministeren,
at der ved alle spørgsmål af indgribende eller omfattende karakter skal
nedsættes udvalg, som skal udrede og komme med anbefalinger, før
Bispekollegiet og fællesudvalget tager stilling. Udvalgs sammensætning
skal tilgodese en række nærmere bestemte hensyn, og
at der normalt skal foretages brede høringer, der blandt andet
indbefatter alle valgte folkekirkelige organer.
•
Beslutninger i Bispekollegiet træffes ved kvalificeret flertal på 2/3, mens
beslutninger i fællesudvalget træffes ved simpelt flertal.
Forslag fra mindretal
Et mindretal, der omfatter to medlemmer, foreslår i betænkningen, at der
lovfæstes retningslinjer for, hvordan kirkeministeren skal inddrage folkekirken
i hele sin bredde i eventuelle ændringer i kirkens indre anliggender.
Biskopperne skal spille en central rolle i reguleringen af de indre anliggender.
Kirkeministeren har fortsat kompetencen til at træffe beslutning om ændret
eller ny regulering og er ikke forpligtet til at følge en indstilling fra
biskopperne. Kirkeministeren kan dog ikke fremme en sag uden opbakning fra
8/10 af biskopperne.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380003_0010.png
Notat
Alle ændringer eller ny regulering af indre anliggender skal forberedes i bredt
sammensatte udvalg. Det forudsættes, at udvalgsarbejdet først igangsættes
efter forhandling med biskopperne. Udvalgsarbejdet skal sikre, at både den
teologiske faglighed og sagkundskab samt bredden i folkekirken inddrages i
det forberedende arbejde.
Kirkeministeren forpligtes til at sende forslag til høring i brede folkelige og
folkekirkelige kredse. Høringen sker efter forhandling med biskopperne og skal
foregå mellem udvalgsarbejdet og ministerens beslutning om ændret eller ny
regulering.
Et andet mindretal, der omfatter et medlem, foreslår i betænkningen, at et
lovgivningsarbejde bør tage udgangspunkt i en kombination af lovudkast fra
både flertal og mindretal vedrørende indre anliggender. Bispekollegiet
lovfæstes, og kirkeministeren kan ikke fremme en sag uden opbakning fra et
kvalificeret flertal af biskopperne og brede kredse af folkekirken i øvrigt.
Biskoppernes forpligtes til at følge, understøtte og bidrage til videreudvikling
af de indre anliggender og til at sikre, at hele den folkekirkelige, faglige og fol-
kelige bredde og dybde, inkl. de folkekirkelige valgmenigheder, involveres i
arbejdet med udvikling af indre anliggender.
Et folkekirkeligt fællesudvalg skal ikke have anden egentlig kompetence på
dette område end den indirekte, der ligger i at bevilge penge til arbejdet. Fæl-
lesudvalget skal dog have forelagt eventuelle konklusioner og forslag til regule-
ring af indre anliggender til evt. samtykke forud for en indstilling til ministeren
om at udarbejde den nødvendige regulering.
Nogle høringssvar har peget på, at den nuværende ordning bør opretholdes
uden ændringer, eller at den bør lovfæstes. Disse to varianter indgår derfor
også i oversigtsskemaet.
Side 10
Dokument nr. 68773/14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380003_0011.png
Notat
Navn
Antal
svar
Antal
mr/per-
soner
Den nuv.
ordning
Den nuv.
Lov-
ordning
forslag
lovfæstes fra flertal
Lov-
forslag
fra et
mindre-
tal
2
0
6
5
54
Side 11
Dokument nr. 68773/14
Biskopper
Stiftsråd
Præster
Provsti-
udvalg
Menig-
hedsråd
I alt kir-
kelige
råd og
embeder
Organisa-
tioner
Valgme-
nigheder
Øvrige /
private
I alt inkl
org.,
valgm. og
øvrige
10
7
27
39
376
10
9
38
40
399
1
0
8
6
96
1
1
3
5
33
6
6
9
19
115
459
496
111
43
155
67
37
7
31
38
14
149
5
5
9
0
0
6
18
1
61
1
8
9
534
697
130
49
235
85
52,9 pct. af samtlige svar peger på, at der bør foretages en lovregulering. 33,7
pct. af samtlige svar anbefaler, at dette sker gennem en lovfæstelse af bispekol-
legiet, der sammen med Folkekirkens Fællesudvalg får del i kompetencen vedr.
indre anliggender (= forslaget fra udvalgets flertal). Blandt de svar, der anbefa-
ler en lovregulering, anbefaler 63,7 pct., at dette sker i overensstemmelse med
forslaget fra udvalgets flertal.
Fordelingen af høringssvar fra de kirkelige råd og embeder kan også beskrives
således:
•
Uændret videreførelse af den nuværende ordning anbefales af 22,4 pct.
af svarene fra kirkelige råd og embeder – blandt menighedsrådene er
det 24,1 pct., der anbefaler dette.
En ren lovfæstelse af den nuværende ordning anbefales, af 8,7 pct. af
svarene fra kirkelige råd og embeder – blandt menighedsrådene er der
8,3 pct., der anbefaler dette.
Flertallets forslag vedr. indre anliggender anbefales af 31,3 pct. af
høringssvarene fra kirkelige råd og embeder – blandt menighedsrådene
er det 28,8 pct., der anbefaler dette.
•
•
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380003_0012.png
Notat
•
Lovforslaget fra et mindretal anbefales af 13,5 pct. af høringssvarene
fra kirkelige råd og embeder – blandt menighedsrådene er det 13,5 pct.,
der anbefaler dette.
Side 12
Dokument nr. 68773/14
Sammenfattende kan det siges:
•
53,4 pct. af svarene fra kirkelige embeder og råd anbefaler, at der sker
en eller anden form for lovregulering, og 31,3 pct. anbefaler dette i form
af en lovfæstelse af bispekollegiet, som sammen med Folkekirkens
Fællesudvalg får del i kompetencen vedr. indre anliggender.
Blandt menighedsrådene er det 50,6 pct., der anbefaler, at der sker en
lovregulering. 28,8 pct. af menighedsrådene anbefaler dette i form af en
lovfæstelse af bispekollegiet, som sammen medFolkekirkens
Fællesudvalg får del i kompetencen vedr. indre anliggender.
Blandt provstiudvalgene anbefaler 72,5 pct., at der sker en
lovregulering. 47,5 pct. anbefaler, at dette sker i form af en lovfæstelse
af bispekollegiet, som sammen med Folkekirkens Fællesudvalg får del i
kompetencen vedr. indre anliggender.
Blandt biskopperne anbefaler 80 pct. en lovregulering, og 60 pct.
anbefaler, at dette sker i form af en lovfæstelse af bispekollegiet, som
sammen med Folkekirkens Fællesudvalg får del i kompetencen vedr.
indre anliggender.
•
•
•
Om fordelingen af høringssvarene fra grupperne ”organisationer” og ”øvrige”
kan bl.a. siges:
•
•
Landsforeningen af Menighedsråd, Den Danske Præsteforening og
Danmarks Provsteforening anbefaler lovforslaget fra udvalgets flertal.
Grundtvigsk Forum, Kirkeligt Centrum, Evangelisk Luthersk Netværk,
Menighedsfakultetet og Dansk Oase anbefaler lovforslaget fra udvalgets
flertal, mens Indre Mission anbefaler mindretallets lovforslag.
Tidehverv anbefaler den nuværende ordning.
De 7 svar fra frie kirkelige organisationer anbefaler flertallets
lovforslag.
•
Høringssvarene til fordel for den nuværende ordning for indre anliggender
begrundes bl.a. med:
•
•
•
•
At den nuværende ordning fungerer godt som et velordnet anarki i et
godt samspil mellem aktørerne.
At en regulering vil få en negativ indvirkning på den balance og den
skønsomhed, der er i den nuværende ordning.
At en udvikling skal komme fra menighederne ikke fra et nationalt
organ.
At der ikke er behov for stående udvalg, da der sjældent sker ændringer
af indre anliggender.
Høringssvarene til fordel for en lovregulering af den nuværende ordning
begrundes bl.a. med:
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380003_0013.png
Notat
•
•
At der bør være en øget gennemskuelig i forhold til de procedurer, som
i dag hviler på en sædvane. Derfor bør sædvanen lovfæstes.
En lovfæstelse af den nuværende sædvane vil beskytte folkekirken mod
en ministers evt. mangel på skønsomhed.
Side 13
Dokument nr. 68773/14
Høringssvarene til fordel for flertallets lovforslag om indre anliggender
begrundes bl.a. med:
•
•
•
•
At der skabes klarhed og gennemsigtighed omkring proceduren.
At bispekollegiet bør lovfæstes.
At samvirket mellem læge og gejstlige sikres gennem Fællesudvalgets
deltagelse i processen.
At det er vigtigt med bredt sammensatte forberedende udvalg samt
brede høringer.
Høringssvarene til fordel for mindretallets lovforslag om indre anliggender
begrundes bl.a. med:
•
•
•
•
•
•
At der skabes klarhed og gennemsigtighed omkring proceduren.
At bispekollegiet ikke bør lovfæstes, men at biskopperne skal have en
central placering i proceduren.
At ministeren kun kan fremme forslag, som har opbakning fra et
kvalificeret antal biskopper.
At det er vigtigt med bredt sammensatte forberedende udvalg samt
brede høringer.
At der ikke skal være et stående udvalg med del i kompetencen.
At der ikke skal være tale om samme organ med indflydelse på fælles
økonomi og indre anliggender.
Høringssvar om sammensætning af organ(er)
Høringssvarende vedr. et organs sammensætning har været så varierende, at
der ikke er grundlag for at udarbejde en statisk opgørelse over dette.
Der har dog været en række emner, som har været gennemgående.
Det drejer sig blandt andet om spørgsmålet om de frie folkekirkelige
organisationers medvirken.
I den forbindelse har nogle anført følgende:
•
De frie folkekirkelige organisationer har en uvurderlig viden og
sagkundskab, som gør, at de skal være repræsenteret som medlemmer
af et organ.
At de frie folkekirkelige organisationer udfører et stor diakonalt
arbejde, som påvirker og bør ske i samspil med folkekirken.
•
Andre har anført:
•
At de frie folkekirkelige organisationer ikke betaler til folkekirken og
derfor ikke skal have en plads i et nationalt organ for folkekirken.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380003_0014.png
Notat
•
•
•
At de frie folkekirkelige organisationer ikke skal have en særskilte
pladser, men kan opstille på landsplan ligesom andre
interesseorganisationer.
At de frie folkekirkelige organisationer ikke skal være medlemmer, men
have en observatørpost.
At der er brug for de frie folkekirkelige organisationer, som en stemme
uden for et udvalg eller et organ.
Side 14
Dokument nr. 68773/14
Endvidere har spørgsmålet om valgmenighedernes deltagelse været nævnt.
Her peger nogle på, at valgmenighederne som en del af folkekirken bør være
repræsenteret i et nationalt organ, mens andre har den holdning, at
valgmenighederne i økonomisk henseende ikke bidrager til folkekirken,
hvorfor de ikke skal være repræsenteret i et organ.
Endvidere er bl.a. følgende blevet nævnt vedr. sammensætningen af organet:
•
•
•
•
•
•
Andelen af medlemmer valgt på landsplan ved forholdstal bør være
større for at sikre mindretallene bedre.
Medarbejderrepræsentanterne bør være medlemmer ikke observatører.
Folkekirkens Fællesudvalg bliver for stort – antallet af medlemmer bør
reduceres.
Det bliver et meget tungt organ med medlemmer fra den store midte.
Indirekte valg er udemokratiske.
De læge medlemmer bør udpeges stiftsvis af stifsrådene, så der kommer
et fra hvert stift. Dette vil give en god forankring i det lokale.
Høringssvar om et eller to organer
Hovedparten af høringssvarene tager ikke direkte stilling til, om der bør være
et eller to organer, men forholder sig derimod til de foreslåede modeller.
Blandt de høringssvar, der omtaler, om der skal være et eller to organer,
nævner nogle, at det er afgørende, at der kun oprettes et organ, som har
kompetence i forhold til folkekirkens fælles økonomi og de fælles anliggender.
Dette begrundes bl.a. med hensynet til magtspredningen i folkekirken.
Endvidere henviser nogle til, at at der ikke er behov for et stående udvalg for
indre anliggender, idet det er relativt sjældent, at der sker nye tiltag på dette
område.
For andre er det afgørende, at der kommer et fælles organ både for den fælles
økonomi og de fælles anliggender samt for de indre anliggender. I den
forbindelse henvises der bl.a. til, at økonomi og indre anliggender hænger
sammen, samt at der er behov for, at der løbende foretages overvejelser om
evt. behov for ændringer på området for de indre anliggender.
Andre elementer i høringssvarene
Af andre elementer i høringssvarene kan bl.a. nævnes:
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380003_0015.png
Notat
•
•
Nogle taler for, at der lovfæstes et årligt kirkemøde, hvor et nationalt
organ kan aflægge beretning, og folkekirken kan debatteres.
Nogle efterspørger, at man går endnu videre i et forslag om folkekirkens
styre, således at et organ på nationalt niveau får større selvstændighed.
Side 15
Dokument nr. 68773/14