Kirkeudvalget 2013-14
KIU Alm.del Bilag 51
Offentligt
AALBORG NORDRE PROVSTI
PROVSTIUDVALGET
Klitgårdsvej 30, 9382 Tylstrup.
Tlf. 98 26 14 38 - fax 98 26 14 60 - E-mail [email protected]
Tylstrup, den 25. maj 2014
Kirkeministeriet (e-post)
Provstiudvalget i Aalborg Nordre provsti har behandlet betænkning 1544 om folkekirkens styre på
sit møde d. 6. maj 2014.
Provstiudvalget havde en længere drøftelse af hovedforslagene i betænkningen.
Der var blandt provstiudvalgets medlemmer enighed om, at det vil være fornuftigt at oprette et fol-
kekirkeligt organ, i betænkningen benævnt ”Folkekirkens Fællesudvalg”, der får kompetence til at
fastlægge fællesfondens budget og landskirkeskattens størrelse efter overordnede retningslinjer fast-
sat af ministeren.
Størrelsen på det nye organ forekommer provstiudvalget fornuftigt, idet det bemærkes, at provsti-
udvalget forventer, at der bliver lejlighed til at udtale sig om den præcise sammensætning / udpeg-
ning af medlemmerne i forbindelse med evt. fremsættelse af et konkret forslag om gennemførelse af
det i betænkningen fremlagte.
Med hensyn til forslaget om at lade statens tilskud til folkekirkens tilskud til folkekirken overgå
(ifølge det fremsatte forslag delvist
for ca. 2/3 vedkommende) til et ikke-øremærket bloktilskud
vil provstiudvalget venligst erindre om, at et lignende forslag for blot 4 år siden var i høring. Der
blev dengang indsendt rigtig mange høringssvar, herunder mange høringssvar fra provstiudvalg og
menighedsråd. Det gennemgående billede var, at man bredt i folkekirken var imod en sådan om-
lægning. Det gjaldt også i Aalborg Nordre provstiudvalg, der indsendte høringssvar herom.
I Aalborg Nordre provstiudvalg har vi svært ved at se, at der skulle være tale om ændrede / nye for-
udsætninger. Vi vil derfor opfordre til en genlæsning af de dengang indsendte høringssvar
og
medsender vores eget til orientering.
Det skal tilføjes, at vores høringssvar dengang var dækkende for alle medlemmer af provstiudval-
get. Der har som bekendt i mellemtiden været afholdt valg til provstiudvalg, og i vores nuværende
provstiudvalg sidder et medlem, der dengang som nu går ind for at gennemføre en af de skitserede
modeller for omlægning til bloktilskud.
Med hensyn til at lade det nævnte ”Folkekirkens Fællesudvalg”
sammen med biskopperne i fælles-
skab (som kollegium) få del i kompetencen vedrørende de indre anliggende i folkekirken, er et
overvejende flertal af provstiudvalget medlemmer positive overfor den grundlæggende tankegang
med en formalisering af beslutningsproceduren. Provstiudvalget finder det positivt, at indstillinger
vedrørende indre anliggender efter forslaget vil tage sit udgangspunkt i tilslutning fra
både ”Folke-
kirkens Fællesudvalg”
og bispekollegiet, samt at der som hidtil (nu blot formaliseret) skal indhentes
ekspertudtalelser og gennemføres udredende udvalgsarbejde og høringer, før beslutninger kan gen-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
nemføres af ministeren. Denne regel kan være med til at sikre kontinuitet og grundige overvejelser
inden ændringer vedtages / gennemføres.
Det er dog provstiudvalgets indtryk, at der er brug for en yderligere udredning, bl.a. af forholdet
mellem udvalget og bispekollegiet. Det gælder bl.a. ideen om, at udvalget skal kunne beslutte om
indre anliggender ved almindeligt flertal, mens biskopperne skal tilslutte sig med 7 af 10 stemmer (i
et mindretals forslag med 8 af 10 stemmer).
Med venlig hilsen
p.p.v.
Ole Rysgaard Madsen, provst
Kopi:
Folketingets Kirkeudvalg (e-post)
Aalborg Stift (e-post)