KIU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 41: Betænkning 1544, Folkekirkens styre - Betænkning fra Udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Kirkeministeriet

Forslag i Betænkning 1544 Folkekirkens styreI betænkningen om folkekirkens styre, der er resultat af arbejdet i Udvalget omen mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken, erder en række forslag fra henholdsvis flertal og mindretal i udvalget.Statens tre repræsentanter i udvalget har ikke tilkendegivet holdninger til for-slagene.Jesper Langballe, der afgik ved døden den 15. marts 2014, havde ved udvalgs-møder i januar og februar klart tilkendegivet, at han ønskede den nuværendeordning videreført uændret.

Forslag om statens tilskud til folkekirken:11 medlemmer anbefaler, at statens tilskud til folkekirken omlægges til et ikke-øremærket bloktilskud, der udbetales til fællesfonden. Bloktilskuddet bliverdermed en indtægt for fællesfonden på lige fod med landskirkeskatten.4 medlemmer anbefaler, at statens støtte til folkekirken videreføres uændretsom et tilskud, der først og fremmest er øremærket til løn og pension til præ-ster og provster.1 medlem forholder sig neutralt, men hvis der sker en omlægning, forudsætterdette medlem, at der etableres et demokratisk valgt organ i folkekirken til atmodtage bloktilskuddet.

Forslag om fælles økonomi og fælles anliggenderEt flertal, der omfatter 13 medlemmer, foreslår:Der skal oprettes et demokratisk baseret folkekirkeligt organ, FolkekirkensFællesudvalg. Folkekirkens Fællesudvalg får kompetencen til at fastlægge fæl-lesfondens budget og landskirkeskattens størrelse efter de af ministeren fast-satte retningslinjer.Fællesudvalget skal desuden inddrages i proceduren ved regulering af folke-kirkens indre anliggende. Det beskrives nærmere nedenfor.Folkekirkeligt Fællesudvalg skal have 26 medlemmer – heraf 19 læge med-lemmer og syv gejstlige (biskopper, præster og provster).I dag er det kirkeministeren, som har kompetence til at fastlægge fællesfondensbudget og landskirkeskatten. Ministeren skal efter forslaget alene fastsættenogle retningslinjer, som udvalget skal tage hensyn til i deres forvaltning affællesfonden, mens fællesudvalget får ansvaret for den løbende prioritering ogbudgetlægningen.Fællesudvalgets kompetence bliver klart afgrænset i lov.

Et mindretal, der omfatter to medlemmer, fremlægger to forslag:Det ene forslag (anbefalet af det ene medlem af mindretallet):Den nuværende, rådgivende budgetfølgegruppe lovfæstes, men med en ændretsammensætning. Budgetfølgegruppen kommer til at bestå af 13 medlemmer,heraf 10 læge, der vælges. Den nuværende budgetfølgegruppe består i høj gradaf medlemmer, der repræsenterer organisationer og embeder i folkekirken.Det andet forslag (anbefalet af det andet medlem af mindretallet):Der oprettes et demokratisk baseret folkekirkeligt organ, FolkekirkensØkonomiudvalg med 13 medlemmer, heraf 10 læge, der vælges.. Kompetencenafgrænses til at fastsætte fællesfondens budget og landskirkeskattens størrelseefter de af ministeren fastsatte retningslinjer samt aflægge regnskab forfællesfonden. Kompetencen er således den samme som i forslaget fra udvalgetsflertal. Økonomiudvalget skal dog ikke have en rolle i forhold til regulering afindre anliggender.Et andet mindretal, der består af et medlem, fremlægger et forslag:Der skal igangsættes et lovgivningsarbejde for fælles økonomi og fællesanliggender med udgangspunkt i flertallets udkast til lovforslag.Folkekirkens Fællesudvalg bør alene have den kompetence, der tillæggesudvalget ved lov.Udvalgets sammensætning bør afspejle såvel virksomheden med gudstjenesterog kirkelige handlinger som arbejdet med børn og unge, mission og diakoni,ligesom stifternes og de forskellige teologiske retningers opfattelser bør kunneafspejles. Der bør kunne opstilles lister på landsplan.

Indre anliggenderIndre anliggender omfatter følgende emner:1) Indre anliggender, der reguleres ved kongelig resolution, herunder au-torisation af gudstjenesteordning, autorisation af ritualer for kirkeligehandlinger, autorisation af salmebog samt autorisation af bibeloversæt-telse.2) Andre indre anliggender, der reguleres ved kongelig anordning, herun-der regler om dåb, indledende konfirmationsforberedelse (dåbsoplæ-ring) og konfirmation.Den endelige regulering af disse anliggender skal fortsat ske ved kongelig an-ordning eller kongelig resolution efter indstilling fra kirkeministeren.

Et flertal, der omfatter 13 medlemmer, foreslår:Bispekollegiet lovfæstes og skal sammen med Folkekirkens Fællesudvalg havedel i kompetencen vedrørende indre anliggender.Kirkeministeren har fortsat den endelige beslutningskompetence i forhold tilregulering af indre anliggender. Men både den læge og den gejstlige indflydelseøges ved, at Bispekollegiet og fællesudvalget deltager i beslutningsprocessen.Kirkeministeren er ikke forpligtet til at følge forslag fra Bispekollegiet ellerfællesudvalget.Proceduren indebærer, at• Bispekollegiet og fællesudvalget skal være enige ved afgivelse afindstillinger m.v. til kirkeministeren,• der ved alle spørgsmål af indgribende eller omfattende karakter skalnedsættes udvalg, som skal udrede og komme med anbefalinger, førBispekollegiet og fællesudvalget tager stilling. Udvalgs sammensætningskal tilgodese en række nærmere bestemte hensyn,• der normalt skal foretages brede høringer, der blandt andet indbefatteralle valgte folkekirkelige organer.Beslutninger i Bispekollegiet træffes ved kvalificeret flertal på 2/3, mensbeslutninger i fællesudvalget træffes ved simpelt flertal.

Et mindretal, der omfatter to medlemmer, foreslår:Der lovfæstes retningslinjer for, hvordan kirkeministeren skal inddragefolkekirken i hele sin bredde i eventuelle ændringer i kirkens indreanliggender.Biskopperne skal spille en central rolle i reguleringen af de indre anliggender.Kirkeministeren har fortsat kompetencen til at træffe beslutning om ændreteller ny regulering. Kirkeministeren kan dog ikke fremme en sag udenopbakning fra 8/10 af biskopperne.Alle ændringer eller ny regulering af indre anliggender skal forberedes i bredtsammensatte udvalg. Udvalgs sammensætning skal forhandles medbiskopperne. Udvalgsarbejdet skal sikre, at både den teologiske faglighed ogsagkundskab samt bredden i folkekirken inddrages i det forberedende arbejde.Kirkeministeren forpligtes til at sende forslag til høring i brede folkelige ogfolkekirkelige kredse. Høringen sker efter forhandling med biskopperne og skalforegå mellem udvalgsarbejdet og ministerens beslutning om ændret eller nyregulering.

stes, og kirkeministeren kan ikke fremme en sag uden opbakning fra et kvalifi-ceret flertal af biskopperne og brede kredse af folkekirken i øvrigt.Biskoppernes forpligtes til at følge, understøtte og bidrage til videreudviklingaf de indre anliggender og til at sikre, at hele den folkekirkelige, faglige og fol-kelige bredde og dybde, inkl. de folkekirkelige valgmenigheder, involveres iarbejdet med udvikling af indre anliggender.Et folkekirkeligt fællesudvalg skal ikke have anden egentlig kompetence pådette område end den indirekte, der ligger i at bevilge penge til arbejdet. Fæl-lesudvalget skal dog have forelagt eventuelle konklusioner og forslag til regule-ring af indre anliggender til evt. samtykke forud for en indstilling til ministerenom at udarbejde den nødvendige regulering.