KIU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 4: Talepapir fra mødet d. 9/10-13 vedr. lovprogram m.v, jf. KIU alm. del

TalepapirTak for indbydelsen til dels at gøre rede for lovprogrammet pådet kirkelige område dels at sige noget om, hvad der i øvrigt idet kommende år kan tænkes at ville præge arbejdet på kir-keudvalgets område.Ministeriets lovprogramMinisteriet har to punkter på lovprogrammet. Det er tanken,at de to lovforslag vil blive fremsat henholdsvis i anden halv-del af november og anden halvdel af december.Det første lovforslagDet første lovforslag handler om ændring af lov om bestyrelseog brug af folkekirkens kirker m.m. og lov om folkekirkenskirkebygninger og kirkegårde.Lovforslaget bygger på rapporterne fra to arbejdsgrupper.Den ene arbejdsgruppe blev nedsat i 2011 med den opgave atbelyse forskellige problemstillinger i forbindelse med lukningaf kirker.

Arbejdsgruppen skulle belyse forhold omkring kirkebygnin-gerne. Men arbejdsgruppen skulle også belyse de særlige om-stændigheder, der knytter sig til, at der ved de fleste kirkerogså er en kirkegård.Arbejdsgruppens rapport blev offentliggjort i april 2013.Arbejdsgruppen foreslog, at det skal være muligt at bruge kir-kerne til formål, der ikke er kirkelige.Derfor bliver der med lovforslaget lagt op til, at et menigheds-råd skal kunne stille en kirke til rådighed til brug for ikke kir-kelige formål samtidig med, at kirkebygningen bruges tilgudstjenester og kirkelige handlinger. Det vil dog være en for-udsætning, at biskoppen også giver tilladelse til det, og at denpåtænkte aktivitet ikke strider mod kirkerummets karakter.Arbejdsgruppen foreslog også, at hvis der er tanker om atnedlægge en kirkegård, så skal der foretages en vurdering afkirkegårdens kulturhistoriske værdi, før der eventuelt træffesbeslutning om at nedlægge den.Lovforslaget lægger derfor op til, at der skal nedsættes et sag-kyndigt udvalg til at foretage denne vurdering. Lovforslagetindebærer samtidig, at en kirkegård, der vurderes at væreumistelig, ikke kan nedlægges.

Den anden arbejdsgruppe blev nedsat i 2012. Den skulle fore-tage et serviceeftersyn af den ordning med registrering afgravminder, der blev etableret i 1986.Denne arbejdsgruppes rapport blev offentliggjort i juli 2013.Arbejdsgruppen foreslog bl.a., at der skal skabes hjemmel til,at man kan afregistrere gravminder, der tidligere er blevetregistreret som bevaringsværdige.En afregistrering vil begrænse antallet af gravminder, der erblevet erklæret bevaringsværdige. Det vil betyde, at de lokalekirkelige kasser kan spare nogle penge, fordi det er dem, derskal dække udgifterne til at vedligeholde registrerede grav-minder.Lovforslaget lægger også op til, at når der på en kirkegård ud-vælges gravminder til registrering som bevaringsværdige, såskal der tages hensyn til, hvad der i øvrigt allerede er registre-ret af gravminder på andre kirkegårde i provstiet. Det bety-der, at provsten eller provstiudvalgets bygningskyndige råd-giver kan inddrage viden om registrerede gravminder i andresogne i forbindelse med den endelige registrering af gravmin-der fremover.

Det foreslås også, at det fremover bliver biskoppen – og ikkeministeriet - der kan tillade, at registrerede gravminder an-bringes andre steder end på kirkegården. Dette forslag er fordet første begrundet med, at den stedlige biskop må antagesat have et større lokalkendskab end ministeriet. Det er ogsåbegrundet med, at flytning af kompetencen fra ministeriet tilstiftet indebærer en ’kortere vej’ for det lokale menighedsråd.Endelig foreslås det, at biskoppen og ikke ministeriet skal væ-re klagemyndighed i forhold til Nationalmuseets afgørelserom registrering af gravminder på de kommunalt bestyredekirkegårde.Det andet lovforslagDet andet lovforslag er forslag til ændring af lov om udnæv-nelse af biskopper og om stiftsbåndsløsning og lov om ansæt-telse i stillinger i folkekirken m.v.Forslaget vil medføre, at kommende biskopper vælges og ud-nævnes for en periode på 10 år. Dog således at den pligtigeafgangsalder på 70 år opretholdes.Bispeembedet er de senere år blevet genstand for øget ekspo-nering i forhold til presse og offentlighed. Desuden er der frade kirkelige embeder og myndigheder blevet stadig større

forventninger til, at biskopperne kan fungere som inspiratorerfor præsterne og fornyere af kirkens budskab.Det er vigtigt, at biskopperne også fremover kan honorere ti-dens krav om dynamik.Udkast til lovforslag blev sendt i høring den 26. juni 2013 medhøringsfrist den 6. september 2013.Den 8. juli 2013 besluttede jeg dog at imødekomme et ønskefra biskopperne om at udvide høringskredsen til også at om-fatte alle menighedsrådene. Derfor blev høringsfristen for-længet til udgangen af oktober - altså udgangen af denne må-ned - med henblik på at lovforslaget kan fremsættes i andenhalvdel af december i år.Det kommende års arbejde på udvalgets områdeDet var de to punkter på ministeriet lovprogram. Og så nogetom, hvad der i øvrigt i det kommende år kan forventes indenfor Kirkeudvalgets områder.Her er der særligt to emner, der springer i øjnene:spørgsmålet om folkekirkens styre i fremtidenspørgsmålet om, hvordan man kan håndtere sager omlukning af kirker.

StyringsudvalgetStyringsudvalget skal aflevere sin endelige betænkning til re-geringen ved udgangen af marts måned 2014.Debatoplægget fra udvalget blev som bekendt sendt i høring iapril 2013 med en høringsfrist frem til udgangen af oktober2013.Udvalget har i løbet af juni, august og september 2013 afholdt11 debatmøder (et i hvert stift og et på Bornholm) med hen-blik på en bred folkekirkelig og folkelig drøftelse af debatop-lægget.Det samlede antal deltagere i debatmøderne nåede op over2.200. Debatoplægget er også blevet diskuteret ved mange,mange andre møder, og der har været mange indlæg om sageni medierne.Jeg kan derfor med glæde konstatere, at vi har fået opfyldt detønske om bred debat midt i udvalgets arbejde, som både jegog partiernes kirkeordførere gav udtryk for, da udvalget blevnedsat.I relation til debatten på møderne har jeg fået at vide, at de-batoplæggets kapitel om folkekirkens opgave og identitet og

seks pejlemærker fra mange sider er blevet fremhævet som enfin beskrivelse af traditioner og værdier i folkekirken, som deter væsentligt at holde fast ved og videreføre, uanset hvordanden fremtidige styring tilrettelægges.I forhold til de forskellige styringsmodeller, som udvalget harlagt frem, er tendensen - ifølge det, jeg har hørt - følgende:1. En del debattører mener, at den nuværende ordning forfolkekirkens styre af henholdsvis indre anliggender ogfælles økonomi er velfungerende, bl.a. fordi den af skif-tende ministre har været forvaltet med skønsomhed.Debattører med dette synspunkt ønsker grundlæggendeikke nogen ændring af styreformen.Dog er der blandt dem en tendens til at mene, at det vilvære godt med større klarhed, der kan skabes ved, atdet, der hidtil har været praksis, bliver lovfæstet. Det erdet, der ligger i debatoplæggets model 1.Et af de fremherskende argumenter for at bevare dennuværende styreform er i øvrigt en formodning ellerfrygt for, at et kirkeråd vil tiltage sig kompetence til atudtale sig om alt muligt på hele folkekirkens vegne. Etandet argument er en øget frygt for centralisering.2. En del debattører mener, at repræsentanter for folke-kirken i højere grad bør inddrages formelt i beslut-ningsprocesserne.

Tendensen blandt dem er, at de peger på debatoplæg-gets model 2 (kirkeråd/bestyrelse med begrænsetkompetence), hvor det er et og samme organ, der harkompetencen såvel i forhold til indre anliggender somøkonomi.Modellen indebærer også, at beslutninger skal træffes ien eller anden form for samspil mellem et kirkeligt or-gan og ministeren.3. Et begrænset antal debattører ønsker den mest vidtgå-ende model fra udvalget (model 3), hvor kirke-råd/bestyrelse overtager det meste af ministerenskompetence.Regeringen vil naturligvis ikke på nuværende tidspunkt tagestilling til, hvad der skal ske. Vi vil afvente, hvad udvalget tilforåret lægger frem i sin endelige betænkning.KirkelukningerEn sag, der har fyldt meget i det forgangne folketingsår, erspørgsmålet omkring kirkelukninger. Og jeg forventer, at detogså bliver et meget væsentligt emne i det kommende år.Jeg kan oplyse, at jeg har indbudt Folketingets kirkeordføreretil et møde den 22. oktober 2013 med henblik på, at vi kan ta-

ge en første drøftelse af dette spørgsmål, herunder om der erbehov for lovgivning.Jeg mener, at forløbet med ”kirkelukningssagen” i Københavnhar vist, at vi bør drøfte kirkelukninger i et bredere perspek-tiv. Og i den forbindelse er der efter min mening nogle væ-sentlige principper:Det er vigtigt, at vi sikrer, at kirkelukninger i fremtidenkan ske efter klare gennemskuelige spilleregler til gavnfor folkekirken.Vi skal turde snakke åbent om kirkelukninger, hvis viskal sikre, at folkekirken bruger ressourcerne bedst.Om kirkerne skal lukkes helt, bruges på en ny måde el-ler bevares som i dag vil selvfølgelig bero på en konkretvurdering af hver enkelt kirke. Det er også klart, at derkan være behov for at opføre nye kirker i en række om-råder.Men første skridt er, at vi politikere skaber klare reglerog retningslinjer for, hvordan en kirke tages ud af drift.Regler og retningslinjer skal naturligvis udformes i eneller anden form for samspil med relevante aktører ifolkekirken, f.eks. Landsforeningen af Menighedsråd ogbiskopperne.

I den forbindelse vil jeg da lige nævne - og glæde mig over - atbiskopperne i en fælles udtalelse har givet udtryk for, at deønsker klare regler og retningslinjer vedr. kirkelukninger.Hvordan vi mere konkret skal gå videre med det emne, er no-get af det, jeg gerne vil drøfte med ordførerne senere på må-neden.Men det vil altså for mig at se blive et af de to store og væsent-lige emner inden for Kirkeudvalgets område i det kommendeår.Tak for ordet.