Baggrund30 års markant fald i antallet af menighedsrådskredse, hvor der hol-des afstemningsvalg, jfr. graf. Andelen er nu under 5 pct.Et succesfuldt forsøg fandt sted i 2012, hvor 123 menighedsråd blevvalgt på valgforsamlinger.Andele af menighedsrådskredse med afstemningsvalg:

ForslagLandsforeningens forslag er, at der i den enkelte valgkreds kan vælgesmellem toligeværdigevalgformer:Afstemningsvalg efter de nugældende reglerValgforsamling med skriftlig afstemning.Hvilken af de to valgformer, der lokalt skal anvendes, afgøres på et me-nighedsmøde forud for valget ved simpelt flertal, dog således at afstem-ningsvalg er vedtaget, hvis et i lovgivningen nærmere fastsat antal perso-ner ønsker denne form.

Valgforsamlingens dagsorden

En valgforsamling er et møde for valgkredsens folkekirkemedlemmer medminimum følgende dagsorden:1. Orientering om valgreglerne2. Drøftelse af det kirkelige arbejde i den kommende valgperiode3. Opstilling og præsentation af kandidater4. Valg af menighedsråd og stedfortrædere ved skriftlig afstemning.

Datoer

Det foreslås, at menighedsmødet i april ligger inden for en fastsat uge i hele landet, ogat valgforsamling og afstemningsvalg gennemføres på én og samme dato i hele lan-det.

Valgproceduren på valgforsamlingen

Der fastsættes i valgloven klare regler, som både angiver, hvordan kandidater kanbringes i forslag og selve afstemningsprocessen. Det kan f.eks. være regler om, atkandidater kan foreslås skriftligt på selve mødet, at afstemningen foregår som en af-stemning mellem de forskellige opstillede personer, at afstemningen er skriftligt og aten stemmeseddel kun er gyldig, hvis der er stemt på et bestemt antal kandidater(f.eks. halvdelen af det antal, der skal vælges, plus én).

Adgang til at klage over valget

Efter de nuværende regler er der mulighed for at klage over valghandlingen, og denmulighed foreslås også indbygget i en ordning med valgforsamling.

Valg i sogne med fælles menighedsråd

I sogne med fælles menighedsråd holdes fælles menighedsmøde og i givet fald fællesvalgforsamling, dog således at afstemningen om den ønskede valgform på menig-hedsmødet og det evt. valg på valgforsamlingen af medlemmer til menighedsrådetfinder sted selvstændigt for hvert sogn. Og i begge tilfælde vælger præsterne, i hvilketsogn de ønsker at udøve deres valgret, jf. valglovens § 5, stk. 5.

Forslagets fordele1. Opretholdelse af muligheden for afstemningsvalg, hvor det ønskes2. Skriftlige og dermed hemmelige valg uanset valgform3. Mulighed for at gennemføre valget som personvalg i stedet for listevalg4. Væsentligt forbedret mulighed for offentlighed omkring valget pga. landsdæk-kende datoer5. Mulighed for valg mellem to ligeværdige valgformer6. Åbenhed og faste rammer omkring valget af valgform.