Indlæg om kristne mindretal – åbent samråd den 27. februar 2014

Jeg vil gerne indlede med at sige tak til Venstre, som i sin tid anmodedemin forgænger, Villy Søvndal, om dette samråd.Forfølgelse af kristne eren megetalvorligsag. Og jeg er glad for at få denne lejlighed til atredegøre forregeringens indsatser for at fremme beskyttelsen af religiøsemindretal.Jeg menerogså, at det er en megetvanskelig sag.Derfor lytter jeggerne til jeres konkrete bud på, hvordan vi bedst fortsætter og udviklervores indsats for at sikre kristnes rettighederi verden.

Det er ligeledes vigtigt for mig at understrege, at der bestemt ikkeermodsætning mellem regeringen og Venstre idette spørgsmål. Vi erenige:Forfølgelse af kristne mindretaler fuldkommen uacceptabelt.

Regeringens linje er helt klar - menneskerettighederne er universelle ogkan ikke gradbøjes. Minoriteters rettigheder skal respekteres. Det sammegælder religionsfriheden, som er én af de helt grundlæggendemenneskerettigheder.Alle mennesker har ret til at stå op om morgenen ogleve et liv uden frygt og fordømmelse – uanset hvilken tro de har.

Vi har hørt mange bekymrende historier om chikane, bortførelser og drabpå kristne. Vi hører om familier, der forlader fædrelande, hvor de har boeti generationer. Det er en dybt foruroligende udvikling. Regeringenhargentagne gange fordømt disse afskyelige overgreb, og det agter den atfortsætte med!

Udfordringernefor kristne mindretal er langt fra ens. De varierer fra land tilland. Derfor anvender viogså forskellige instrumenter i vores indsats. Jegvil her nævne de tre vigtigste:

For det førstegørvi løbende brug af vores politiske dialog med andreregeringer. Vi holder myndighederne i de forskellige lande fast på deresansvar for at beskytte religiøse mindretal.

Regeringen er for eksempel løbende i dialog med den pakistanske regeringom landets forpligtelse til at forhindre religiøst motiveret overgreb ogdiskrimination. Baggrunden herfor er, at der er alvorlige problemer med

For det andeter vi aktive i internationale fora.Vi hører mest omforfølgelse af kristne i Mellemøsten og Nordafrika. Men den foregår også ivisse områder i Afrika Syd for Sahara og i Asien.Og det er ikke kunkristne, der er genstand for forfølgelse – det gælder også for andrereligiøse mindretal.Et trist eksempel er Myanmar, hvor den muslimskebefolkning er udsat for omfattende diskrimination og overgreb.Vi har atgøre med en global udfordring. Det er derfor også en sag, som ikke kanløftes af Danmark alene, men som kræver en global indsats.

Heldigvis er der mange internationale aktører, som for alvor kan gøre enforskel. Her tænker jeg ikke mindst påFN og EU. Regeringen ønsker atstyrke FN’s og EU’s arbejde på dette område. For eksempel har regeringennetop fordoblet det danske bidragtil FN’s Højkommissær forMenneskerettigheder til i alt 30 mio. kr. årligt. Herudover gav regeringen i2011 et ekstraordinært øremærket bidrag til Højkommissariatets aktiviteter

i Mellemøsten og Nordafrika på knap 2,2 mio. kr. Vores bidrag styrkerHøjkommissariatetsmuligheder for at være til stede med kontorer i enrække lande, hvor der bl.a. er problemer med minoritetsbeskyttelse. Detgælder f.eks. i Irak, hvor Højkommissariatet arbejder aktivt på at sikre, atlovgivning vedrørende beskyttelse af etniske og religiøse minoriteter leverop til internationale standarder.

Danmarkpresser også på for, at Egypten giver tilladelse til, atHøjkommissariatet kan oprette kontor i Kairo. Dette kan sætte yderligerefokus på situationen i Egypten, hvor bl.a. det koptiske mindretal står overfor store udfordringer.

Også EUspiller en vigtig rolle. Fra regeringens side ønsker vi at styrkeEU’s indsats på menneskerettighedsområdet. Danmark har bl.a. iforbindelse medudenrigsministrenes drøftelse af Egypten givet klart udtrykfor vores bekymring over netop det koptiske mindretals sårbaresituation.Danmark har også været med til at presse på for, at vold mod

Danmarkbidrager ligeledes aktivt til, at EU har en høj profil i FN’sMenneskerettighedsråd. Når EU forhandler som en samlet enhed,bliver derlyttet. Danmark er blandt de aktivt støttende delegationer, når EU årligtfremlægger resolutionen om religions- og trosfrihed iMenneskerettighedsrådet, som giver mandat til specialrapportøren påområdet.I perioden 2004-2013 har specialrapportøren taget mere end 140sager op med forskellige regeringer verden over, der omhandlede kristnesrettigheder.

Fordet tredjegør vi brug af en bred vifte af bistandsinstrumenter for atsikre de kristne mindretals rettigheder.Det gør vi i Afrika, i Asien samtiMellemøsten og Nordafrika.

På Afrikas Horn støtter vi en indsats mod Al Shabaab. Det er som bekendten terrorgruppe, der bl.a. har rettet sin voldelige fremfærd mod kristne

kirker i grænseområderne mellem Kenya og Somalia. Vi giver bl.a. etbidrag til en tværreligiøs organisation ved navn CoastInterfaithCouncil ofClerics (CICC), der består af både kristne og muslimer. De arbejder for atimødegå radikalisering og spredning af Al Shabaabs budskaber.I de seneste måneder har vi desværre hørt meget om DenCentralafrikanske Republik, hvor vi ser religiøst motiverede drab ogforfølgelse, og hvor volden ofte følger de religiøse og etniskeskillelinjer.Danmark støtter op om den internationale indsats, hvorFrankrig, FN, Den Afrikanske Union og EU forsøger at hindre, at kriseneskalerer yderligere.

I Asien kan vores indsats i Pakistan fremhæves. Her er uddannelse ogmenneskerettigheder blandt de vigtigste elementer af den danskebistandsindsats. Der er behov for uddannelse for at imødegå de fordomme,der alt for ofte leder til diskrimination og fysiske overgreb på minoriteter.Danmark støtter også den uafhængige pakistanskemenneskerettighedskommission, der bl.a. arbejder med at dokumentere ogsynliggøre brud på menneskerettighederne i Pakistan.

Også i Mellemøsten og Nordafrika fører vi en aktiv indsats for at fremmede kristnes rettigheder.I Syrien støtter Danmark flere konkrete projekter,der fremmer dialog og sameksistens på tværs af etniske og religiøsegrupper.

I Irak har Danmark siden 2008 arbejdet for at fremme forsoning ogbeskyttelse af religiøse og etniske minoriteter. Danmark har taget initiativtil flere forsoningskonferencer i København med deltagelse af højtståendeirakiske religiøse ledere og politikere på tværs af sekteriske og politiskeskillelinjer. Initiativet har bl.a. ført til, at der blev udstedt den første – såvidt vides - fælles sunni-shia fatwa, der i klare vendinger fordømmerenhver form for sekterisk og religiøst motiveret vold. Vi har grund til attro, at indsatsen har båret frugt, og en opfølgende konference er underforberedelse.

Indsatsernei Syrien og i Irak er langt fra de eneste i Mellemøsten ogNordafrika. Igennem Det Arabiske Initiativ har vi i flere år støttet en

række dialogindsatser i Egypten, som bl.a. har involveret kristne grupper.For nylig har vi yderligere styrket indsatsen for at fremme inter-religiøsdialog. Da vi sidste år skulle udvælge nye strategiske danske partnere,valgte vi blandt andet at styrke samarbejdet med Danmission,DanskeKirkers Rådog Dansk Muslimsk Fællesråd – netop fordi det er så vigtigt,at vi gør en aktiv indsats for at fremme religiøse mindretals rettigheder.Isamarbejde med lokale partnereer de nu i gang med en række konkreteindsatser i Egypten, Syrien og Libanon.

Alt i alt synes jeg,at vi i Danmark kan være stolte af vores aktive ogvedholdende bidrag til at styrke kristne mindretals situation rundt omkringpå kloden. Det gælder denne såvel som tidligere regeringer.

Men jeg vil igen minde om, at det ikke kun er forfølgelse af de kristne, derer bekymrende – også andre religiøse mindretal er truede i verden i dag. Viser en øget religiøs vækkelse og radikalisering mange steder. I Sahel og påHornet ser vi en øget religiøst betonet voldelig ekstremisme, der rammerbåde muslimer og kristne.I Syrien bekæmper sunni og shia muslimer

hinanden med begrundelsen om, at modparten er kættersk.I Myanmar servi alvorlige tilfælde af religiøst motiveret diskrimination og overgreb påmuslimer. Derfor er det vigtigt, at konkrete indsatser til beskyttelse afreligionsfrihed støtter op omallegrupper– det være sig kristne, muslimskeeller helt andre grupper.Det er afgørende, at vi fortsætter med at arbejdefor beskyttelse afallereligiøse mindretal.

Vi skal også passe meget på med ikke at komme til at gøre kristneminoriteter en bjørnetjeneste i vores iver for at hjælpe dem. Det er langt fraalle kristne grupper, der ønsker at modtage særlig støtte fra Vesten. Og deter heller ikke alle, der ønsker at blive betragtet som et mindretal. Det sidstegælder eksempelvis dele af den koptiske befolkningsgruppe i Egypten. Deser først og fremmest sig selv som egyptere og vil nødigt skille sig ud pågrund af deres tro. De vil gerne anses for at være loyale og lige borgere ien fælles stat med de samme rettigheder og pligter som alle andre.Og detskal vi selvfølgelig støtte op om.

Jeg vil stoppe min opremsning her, så der også bliver tid til dialog. Somjeg sagde indledningsvist, så er jeg glad for dette samråd. Både fordi detgiver mig mulighed for at fortælle om vores mange indsatser. Men ogsåfordi jeg gerne vil høre om jeres tanker og forslag. Forfølgelse af kristneminoriteter rundt omkring er en meget alvorlig sag. Det er der bredenighed om i Folketinget. Vi hjælper bedst fra dansk side, hvis vi undgårat opstille falske modsætninger og i stedet bruger vores kræfter på ifællesskab at finde på gode løsninger. Jeg ser meget frem til at høre jeressynspunkter– og (især) til alle gode forslag, der kan gøre vores indsatserendnu bedre. Tak.