KIU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 19: Høringsnotat og høringssvar vedr. udkast til forslag om lov om ændr. af lov om udnævn. af biskopper m.v., samt orinering om udskydelse af høringsfristen, fra ministeren for ligestilling og kirke

Høringsnotat vedr. udkast til forslag til lov om ændring aflov om udnævnelse af biskopper og om stiftsbåndsløsningog forskellige andre loveHøringenVed brev af 26. juni 2013 sendte Ministeriet for Ligestilling og Kirke udkast tilforslag til lov om ændring af lov om udnævnelse af biskopper og om stifts-båndsløsning og forskellige andre love i høring.Høringsparterne var biskopperne, stiftsøvrighederne, stiftsrådene, Landsfor-eningen af Menighedsråd, Den danske Præsteforening, Danmarks Provstefor-ening, Finansministeriet og Moderniseringsstyrelsen.Høringsbrev, høringsliste og udkastet til lovforslag blev også offentliggjort påHøringsportalen og på hjemmesiden for Ministeriet for Ligestilling og Kirke.Høringsfristen blev fastsat til den 6. september 2013.På baggrund af den følgende debat besluttede ministeren for ligestilling ogkirke, at høringskredsen skulle udvides, således at alle landets menighedsrådogså blev inddraget som officielle høringsparter.Ved brev af 8. juli 2013 til alle landets menighedsråd sendte Ministeriet forLigestilling og Kirke derfor udkastet til lovforslaget til alle menighedsrådene.For at sikre, at menighedsrådene fik rimelig tid til at forholde sig til høringsma-terialet, besluttede ministeren for ligestilling og kirke desuden at udskyde hø-ringsfristen til udgangen af oktober måned 2013, hvilket også fremgik af hø-ringsbrevet til menighedsrådene.Ved selvstændigt brev af 8. juli 2013 til de oprindelige høringsparter, blev ogsåde orienteret om den forlængede høringsfrist.HøringssvareneSammenfatningOpbakningen til udkastet til lovforslaget i den foreliggende udformning er rela-tivt lav.Langt de fleste høringssvar fra biskopperne, stiftsrådene, provstiudvalg, inte-resseorganisationer og foreninger og fra mange af menighedsrådene argumen-terer for, at lovgivningsinitiativer om ændring af bispeembedet bør afvente, atUdvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for fol-kekirken (Styringsreformudvalget) har færdiggjort sit arbejde og afgivet sinendelige rapport i marts 2014, da den kan få betydning for, hvordan man serbiskopperne i den fremtidige styring af folkekirken.Mange henviser i den forbindelse til, at udkastet til lovforslag vil forrykkemagtbalancen mellem biskop/stift og provst/provstiudvalg.

En stor del af høringssvarene udtrykker desuden generel modvilje mod en be-grænsning af biskoppers embedsperiode, og at såfremt der alligevel indføresen begrænsning af embedsperioden, bør denne ikke være under 12-15 år, da10 år ikke vurderes som tilstrækkelig tid til at lære stiftet at kende. En rækkehøringssvar giver endvidere udtryk for, at den erfaring, som biskopper med 10års anciennitet eller mere har opnået, er et stort aktiv for bispeembedet.Mange af høringssvarene finder, at såfremt der indføres en begrænsning afvalgperioden, bør det være muligt for en biskop at søge egentligt genvalg isamme stift, eller foretage en forlængelse af valgperioden for en begrænsetårrække, f.eks. 4 år. En del af høringssvarene må læses således, at en forlængel-se af embedsperioden ikke forudsætter afholdelse af et egentligt valg, men atder konstateres et ønske herom fra et ”kvalificeret flertal” af menighedsrådenei stiftet.Det fremføres endvidere, at retræteordningen for biskopper, hvis valgperiodeer udløbet, bør beskrives nærmere. Flere høringssvar finder, at finansieringenaf en biskops retrætestilling ikke bør bæres af det enkelte stift, men af den sam-lede folkekirke, og de finder det problematisk, hvis retrætestillingerne betyderen nedgang i antallet af ’almindelige’ præstestillinger.Endvidere kommer en række høringssvar fra især menighedsråd med indsigel-ser mod en begrænsning af menighedsrådenes kaldsret i forbindelse med re-trætestillingerne.De fleste høringssvar omtaler forslaget om begrænsningen af valgperioden somen ansættelse på åremål. Som følge heraf indeholder disse høringssvar bl.a.også overvejelser vedrørende størrelsen af evt. åremålstillæg og fratrædelses-beløb til biskopperne. Da udkastet til lovforslag imidlertid ikke lægger op til enåremålsansættelse, men en begrænsning af valgperioden, er spørgsmål omåremålstillæg og fratrædelsesbeløb ikke relevant.Modtagne høringssvarVed høringsfristens udløb er der modtaget høringssvar fra biskoppen over Hel-singør Stift, biskoppen over Aalborg Stift, biskoppen over Lolland-Falsters Stift,biskoppen over Haderslev Stift, biskoppen over Københavns Stift, biskoppenover Fyens Stift, biskoppen over Ribe Stift, biskoppen over Roskilde Stift, bi-skoppen over Viborg Stift, biskoppen over Århus Stift og Foreningen af danskebiskopper.Desuden er der modtaget høringssvar fra Stiftsrådet i Ribe Stift, Stiftsrådet iFyens Stift, Stiftsrådet i Roskilde Stift, Stiftsrådet i Københavns Stift, Stiftsrådeti Viborg Stift, Stiftsrådet i Århus Stift og Stiftsrådet i Lolland-Falsters Stift.Endvidere er der modtaget høringssvar fra Gentofte Provstiudvalg, SvendborgProvstiudvalg, Vor Frue-Vesterbro Provstiudvalg, Norddjurs Provstiudvalg,Provstiudvalget i Maribo Domprovsti, Holstebro Provstiudvalg, AmagerlandProvstiudvalg, Ballerup-Furesø Provstiudvalg, Sydthy Provstiudvalg og SkadsProvstiudvalg.Der er også modtaget høringssvar fra Karlebo Sogns Menighedsråd, Jerslev-Hellum-Mylund Sogns Menighedsråd, Risbjerg Sogns Menighedsråd, Vigerslev

Sogns Menighedsråd, Mariendal Sogns Menighedsråd, Bølling-Sædding-Hanning-Finderup Sognes Menighedsråd, Hjallese Sogns Menighedsråd, Ve-sterbro Sogns Menighedsråd, Hornborg Sogns Menighedsråd, Malling SognsMenighedsråd, Sankt Clemens Sogns Menighedsråd, Kristkirkens Sogns Menig-hedsråd, Sankt Jørgens Sogns Menighedsråd, Sankt Olai Sogns Menighedsråd,Tjørring Sogns Menighedsråd, Villingerød Sogns Menighedsråd, Ørding SognsMenighedsråd, Smidstrup-Skærup Sognes Menighedsråd, Ellevang Sogns Me-nighedsråd, Farum Sogns Menighedsråd, Nykøbing Falsters Sogns Menigheds-råd, Søborggårds Sogns Menighedsråd, Århus Domsogns Menighedsråd, Godt-haabs Sogns Menighedsråd, Sankt Nikolai Sogns Menighedsråd, Kirke HyllingeSogns Menighedsråd, Struer Sogns Menighedsråd, Mejdal Sogns Menighedsråd,Vinderup Sogns Menighedsråd, Lemvig-Heldum Sognes Menighedsråd, EnghøjSogns Menighedsråd, Frederiksborg Slotssogns Menighedsråd, Solrød SognsMenighedsråd, Vallensbæk Sogns Menighedsråd, Vester Skerninge-Ulbølle-Hundstrup Sognes Menighedsråd, Ballerup Sogns Menighedsråd, LindevangSogns Menighedsråd, Birket Sogns Menighedsråd, Herlufsholm Sogns Menig-hedsråd, Odder Sogns Menighedsråd, Husumvold Sogns Menighedsråd, VindingSogns Menighedsråd, Taulov Sogns Menighedsråd, Vejlstrup-Hejls-Taps SognesMenighedsråd, Stenløse Sogns Menighedsråd, Veksø Sogns Menighedsråd, Me-nighedsrådet i Kr. Stillinge Sogn, Brønshøj Sogns Menighedsråd, BregningeSogns Menighedsråd, Hareskov Sogns Menighedsråd, Kirkeby Sogns Menig-hedsråd, Christians Sogns Menighedsråd, Valby Sogns Menighedsråd, Præste-bro Sogns Menighedsråd, Rønne Sogns Menighedsråd, Gurre og Tikøb SognesMenighedsråd, Høje Taastrup Sogns Menighedsråd, Helligånds Sogns Menig-hedsråd, Viborg Domsogns Menighedsråd, Værløse Sogns Menighedsråd, He-densted-Store Dalby Sognes Menighedsråd, Rungsteds Sogns Menighedsråd,Skjoldhøj Sogns Menighedsråd, Græsted Sogns Menighedsråd, Nebbelunde-Sædinge Sognes Menighedsråd, Flintholm Sogns Menighedsråd, Rømø SognsMenighedsråd, Birkerød Sogns Menighedsråd, Thomas Kingo Sogns Menig-hedsråd, Beder Sogns Menighedsråd, Asmild Sogns Menighedsråd, SorgenfriSogns Menighedsråd, Kildebrønde Sogns Menighedsråd, Skjern Sogns Menig-hedsråd, Jersie-Kirke Skensved Sognes Menighedsråd, Hellebæk Sogns Menig-hedsråd, Maribo Domsogns Menighedsråd, Treenigheds Sogns Menighedsråd,Toreby Sogns Menighedsråd, Sneum Sogns Menighedsråd, Volstrup Sogns Me-nighedsråd, Fredens Sogns Menighedsråd og Frederiksværk-Vinderød SognesMenighedsråd.Høringssvar er også modtaget fra Den danske Præsteforening, DanmarksProvsteforening, Landsforeningen af Menighedsråd og fra Grundtvigsk Forum.Endelig er der modtaget høringssvar fra sognepræst Henrik Guldbrandt Kjær,fra Henrik Børsholt og fra Ebba Bindslev.Biskoppernehar både samlet og hver for sig afgivet høringssvar. I en mail af26. juni 2013 giver samtlige biskopper bl.a. udtryk for, at et lovforslag bør af-vente at Styringsreformudvalget har færdiggjort sit arbejde, og dette argumentgentages i et brev af 2. juli 2013.Desuden harForeningen af danske biskopperi brev af 5. september 2013kritiseret indførelse af begrænsning af valgperioden, når 3 af de sidste 4 bi-skopper efter ansøgning er fratrådt bispeembedet for at overgå til anden an-sættelse, og foreningen påpeger, at der ikke er udarbejdet en politik for åre-

målsansættelse. Biskopperne finder desuden, at lovforslaget vil medføre øko-nomiske udgifter til hyppigere bispevalg og finansiering af retrætestillinger.Endvidere finder de, uden i øvrigt at tilslutte sig en tidsbegrænset ansættelsesom biskop, at en tidsbegrænsning i givet fald bør være højere end 10 år, f.eks.12-15 år.Biskoppen over Københavns Stiftanfører, at en tidsbegrænsning af biskop-pens stilling vil reducere hukommelsen i tilsynet med præster, provster ogmenighedsråd. Da biskoppen desuden skal have mulighed for at lære sit stift atkende, og da det tager lang tid at gennemføre strukturelle ændringer i stiftet,vil afbrydelse af sådanne processer betyde, at en ny biskop skal starte forfra,hvilket både vil modvirke dynamik i folkekirken og folkekirkens sammen-hængskraft med det øvrige samfund. Han finder desuden, at bispeembedet ikkeer sammenligneligt med stillingerne som rigsrevisor eller Folketingets om-budsmand. Endelig mener han, at spørgsmål om retrætestilling er uafklaret, ogat et evt. lovforslag bør afvente Styringsreformudvalget har færdiggjort sit ar-bejde.Biskoppen over Helsingør Stiftkan ikke tilslutte sig en begrænsning af bi-skoppers valgperiode. Hun mener det vil være til stor skade for det folkekirke-lige liv, som opbygges gennem tillidsforhold mellem biskop, provster, præsterog menighedsråd, der netop behøver tid, stabilitet og kontinuitet. Desuden me-ner hun der mangler fyldestgørende svar på, hvorledes man sikrer en retræte-stilling til en biskop, hvis valgperiode er udløbet. Endelig finder hun, at en be-grænsning af biskoppers valgperiode vil medføre en permanent valgstemning ifolkekirken, hvilket hun ser som en truende politisering af folkekirken.Biskoppen over Roskilde Stiftfinder, at en ændring af biskoppers ansættel-sesforhold bør afvente udfaldet af rapporten fra Styringsreformudvalget ogikrafttrædelsen af de lovgivningsmæssige tiltag, der flyder af udvalgets anbefa-linger. Han finder desuden, at bispeembedet ikke er sammenligneligt med stil-lingerne som rigsrevisor eller Folketingets ombudsmand. Han finder, at en evt.begrænsning af embedsperioden bør være på mindst 12 år, men gerne 15 år.Biskoppen over Lolland-Falsters Stifter grundlæggende enig i konklusio-nerne i rapporten fra arbejdsgruppen om åremålsansættelse af biskopper m.v.fra december 2008, der foreslog åremålsansættelse af biskopper på 12 år. Hansavner argumenter for at reducere embedsperioden til 10 år, da han ikke finderhenvisningen til rigsrevisor og ombudsmand relevante. Han ser gerne, at enbegrænsning af embedsperioden ledsages af en mulighed for genvalg i sammestift for en periode på f.eks. 4 år.Biskoppen over Fyens Stiftfinder det ikke hensigtsmæssigt at begrænse bi-skoppers valgperiode. Hun mener ikke, at bispeembedet kan sammenlignesmed rigsrevisor og ombudsmand. En begrænsning af embedsperioden vil med-føre en svækkelse af bispeembedet og rykke magtbalancen fra biskop/stift tilprovst/provsti. Hun opfordrer til at man afventer Styringsreformudvalgetsendelige rapport og høringen herover, så biskoppernes ansættelsesvilkår kaninddrages i det evt. lovkompleks, der måtte følge heraf. Hun mener endeligt atforslaget vil medføre øgede udgifter til løn og pension for biskopper i retræte-stillinger, hvilket vil indebære en reduktion af midlerne til almindelige præste-stillinger.

Biskoppen over Aalborg Stiftfinder, at en embedsperiode på 10 år, uden mu-lighed for genvalg i samme stift, udgør et demokratisk problem. Desuden me-ner han ikke, at bispeembedet er sammenligneligt med rigsrevisor eller om-budsmand. En embedsperiode på 10 år er for kort, da man ikke kan erhverveden nødvendige erfaring på den tid. Embedsperioden bør derfor have en varig-hed af mindst 15 år. Han opfordrer til, at en ændring af biskoppers ansættel-sesvilkår afventer Styringsreformudvalgets endelige rapport.Biskoppen over Viborg Stifter af den opfattelse, at biskoppers embedsperio-de skal være på 12 eller 15 år. Han pointerer, at biskoppens rolle i fremtidenafhænger af, hvilken struktur der bliver gældende i folkekirken fremover. Hanfinder det derfor meget betænkeligt på nuværende tidspunkt at fastsætte nyeansættelsesvilkår for kommende biskopper. Han opfordrer til at man afventer,at Styringsreformudvalget i marts 2014 afgiver sin endelige rapport, da denkan få betydning for, hvordan man ser biskopperne i den fremtidige styring affolkekirken.Biskoppen over Århus Stifttilslutter sig høringssvaret fra Stiftsrådet i ÅrhusStift, der ikke kan tiltræde udkastet til lovforslag.Biskoppen over Ribe Stiftmener, at en tidsbegrænsning af bispeembedet vilforskyde magtbalancen mellem biskop/stift og provst/provsti. Hun mener vi-dere, at det vil medføre merudgifter, der på sigt vil reducere antallet af præster.Hun finder, at retræteordningen i praksis kan betyde, at tidligere biskoppertilbydes retrætestillinger, der ikke afspejler et reelt folkekirkeligt behov, hvil-ket sætter spørgsmålstegn ved ordningen. Hun finder det desuden mest natur-ligt at afvente den endelige rapport fra Styringsreformudvalget i marts 2014.Biskoppen over Haderslev Stiftkan ikke støttes udkastet til lovforslag. Enembedsperiode på 10 år er for kort, og vil forrykke magtbalancen mellem bi-skop og provst til skade for fællesskabet, den teologiske sammenhæng, denfolkekirkelige udvikling og mobiliteten. Hun finder det afgørende, at bispeem-bedet tænkes ind i den samlede styring af folkekirken, og at der er sammen-hæng mellem embedet, dets opgaver og ansættelsesformen. Hun anmoder der-for om, at der ikke gennemføres ændringer af biskoppernes ansættelsesvilkår,før der er fundet en form for folkekirkens fremtidige styrelse.Stiftsrådet i Københavns Stiftfinder ikke, at bispeembedet kan sammenlig-nes med stillingen som rigsrevisor eller ombudsmand.. Stiftsrådet finder, atspørgsmålet om ændring af biskoppers ansættelsesforhold bør henvises til ensamlet behandling af ansættelsesforholdene for præster, provster og biskopperi et kommende folkekirkeråd, samt at udgifterne til retrætestillinger bør løftesaf den samlede folkekirke og ikke af det enkelte stift.Stiftsrådet i Roskilde Stiftfinder ikke behov for at ændre ansættelsesformenfor biskopper på nuværende tidspunkt. Spørgsmålet bør først tages op, nårarbejdet med en ny styringsstruktur for folkekirken er tilendebragt. Embeds-perioden bør i givet fald være på 15 år, da 10 år er for kort og spild af ressour-cer.Stiftsrådet i Lolland-Falsters Stiftkan ikke anbefale en begrænsning af em-bedsperioden for biskopper. Hvis der alligevel indføres en begrænsning, børden være 12 år med mulighed for forlængelse med yderligere 4 år i samme

stift. Stiftsrådet meder desuden, at retrætestillinger for biskopper skal respek-tere menighedsrådenes kaldsret.Stiftsrådet i Fyens Stiftafviser forslaget om begrænsning af biskoppers valg-periode. Skulle en sådan ordning alligevel blive indført, bør embedsperiodenikke være 10 år, men 12-15 år. Stiftsrådet finder desuden, at forslaget vil med-føre øgede udgifter, og stiftsrådet finder det beklageligt, at forslaget reducerermenighedsrådenes kaldsret ved besættelse af retrætestillinger.Stiftsrådet i Ribe Stifter skeptisk overfor en begrænsning af valgperioden til10 år. Stiftsrådet mener, at det vil forrykke magtbalancen mellem biskop ogprovst, og at det også vil betyde øgede udgifter. Såfremt der indføres en be-grænsning af valgperioden, bør den som minimum være 15 år.Stiftsrådet i Viborg Stifthenstiller, at lovgivning på området afventer Sty-ringsreformudvalgets endelige rapport i 2014.Et flertal af medlemmerne afStiftsrådet i Århus Stifter helt grundlæggendemodstandere af begrænsning af biskoppers valgperiode, mens et mindretal erfor åremålsbegrænsning af valgperioden. Alle medlemmerne af stiftsrådet erdog enige om, at det foreliggende udkast til lovforslag ikke kan anbefales, ogstiftsrådet udtrykker sin bekymring over, at forslaget er første skridt i retningaf ansættelse af biskopper fremfor valg af biskopper.Gentofte Provstiudvalgmener, at ændringer af biskoppernes ansættelsesfor-hold tidligst bør ske som led i en samlet afklaring af folkekirkens styringsstruk-tur, og provstiudvalget støtter derfor ikke en ændring på nuværende tidspunkt.Svendborg Provstiudvalgkan ikke anbefale forslaget, da det vidner om entotal mangel på forståelse af bispeembedets art og funktion i folkekirken.Vor Frue-Vesterbro Provstiudvalgstøtter en begrænsning af valgperioden,men finder, at den bør være på 12 år. Provstiudvalget finder dog, at beskrivel-sen af biskoppers rettigheder i forbindelse med retrætestillingen er for vagtbeskrevet. Før der for alvor kan tages stilling til forslaget, må en nærmere be-skrivelse af retræteordningen derfor først sendes i høring.Norddjurs Provstiudvalgfinder ikke begrundelserne for begrænsning af em-bedsperioden i udkastet til lovforslag overbevisende. Provstiudvalget går der-for ikke ind for udkastet til lovforslag.Provstiudvalget i Maribo Domprovstikan ikke støtte gennemførelse af ud-kastet til lovforslag. Såfremt der gennemføres en begrænsning af embedsperio-den, bør den være på mindst 12 år. Provstiudvalget mener desuden, at retræ-teordningen ikke er tilstrækkeligt konkret beskrevet, men forudser, at den bli-ver økonomisk tung. Endvidere bør biskopper kunne søge genvalg i sammestift.Holstebro Provstiudvalgkan ikke gå ind for udkastet til lovforslaget. Provsti-udvalget finder at det vil svække bispeembedet, og at det ikke giver garanti for,at bispeembedet tilføres ny dynamik. Folkekirken har en lang tradition for atbygge på faste embeder, og spørgsmålet om evt. ændring af bispeembedet børafvente at den igangværende proces om en mere sammenhængende og moder-ne styringsstruktur for folkekirken afsluttes.

Amagerland Provstiudvalgkan ikke bifalde udkastet til lovforslag. Bispeem-bedets vigtigste opgave er et åndeligt embede, og denne opgave har aldrig væ-ret tidsbegrænset. En biskop har med sin øgede indsigt, netværksdannelse iind- og udland mulighed for at yde sit væsentligste bidrag efter det 10. år.Ballerup-Furesø Provstiudvalgstøtter en begrænsning af biskoppers em-bedsperiode, men anbefaler at perioden bliver på 12 år og ikke kun 10 år.Sydthy Provstiudvalgfinder bispeembedet uforeneligt med en begrænsningaf embedsperioden. Hvis en sådan alligevel indføres, bør den ikke være på un-der 15 år.Skads Provstiudvalgfinder det unødvendigt og uhensigtsmæssigt at reducerebispeembedets maksimale embedsperiode fra 12 til 10 år. Provstiudvalgetvurderer, at det vil føre til færre og mindre kvalificerede bispekandidater.Landsforeningen af Menighedsrådfinder, at en begrænsning af biskoppersembedsperiode kan være til gavn for folkekirken, men mener, at perioden børvære på 12 år og ikke 10 år. Landsforeningen forudsætter, at finansieringen afretrætestillinger til biskopper ikke påhviler det enkelte stift, men den samledefolkekirke.Den danske Præsteforeningkan ikke tilslutte sig udkastet til lovforslag. For-eningen finder, at der mangler en udredning af biskoppens rolle og funktion,herunder bispemødernes status, idet bilag 2 til udkastet til lovforslag ikke ertiltrækkeligt. Endvidere er løn- og ansættelsesvilkårene i udkastet ikke tilfreds-stillende. Endelig finder foreningen, at der mangler en koordinering med Sty-ringsreformudvalgets arbejde. Ændringer af biskoppers ansættelsesvilkår børderfor afvente konklusionerne på Styringsreformudvalgets arbejde og hørings-processen om folkekirkens fremtidige styringsform.Danmarks Provsteforeningtilslutter sig en begrænsning af biskoppers valg-periode, men finder, at 10 år er for lidt. Sammenligningen med rigsrevisor ogombudsmand er ikke indlysende, og foreningen mener, at en valgperiode på 12år er mere passende for biskopper. Foreningen finder endvidere, at genvalg isamme stift for en begrænset periode bør være muligt.Grundtvigsk Forumkan gå ind for en begrænsning af biskoppers valgperiode.Foreningen taler dog for en valgperiode på 12 år med mulighed for genvalg isamme stift. Foreningen er ikke enig med ministeriet i, at beskrivelsen afbispeembedet i bilag 2 til udkastet til lovforslag er tilstrækkelig, da den ikkerummer tilstrækkelig afklaring af bispeembedets funktion i en kommendestruktur for folkekirken.Karlebo Sogns Menighedsrådkan ikke støtte forslaget. Rådet mener, at detvil svække menighedsrådenes demokratiske ret til frit at vælge biskop, og med-føre en centralisering af magt til ministeren. Rådet finder også, at en valgperio-de på 10 år er udtryk for ’erfaringsdiskriminering’. Rådet modsætter sig ind-skrænkning af kaldsretten, hvorved et menighedsråd kan blive påtvunget enretrætestilling til en biskop.Jerslev-Hellum-Mylund Sogns Menighedsråder imod forslaget, og ønsker atfastholde den nuværende ordning. Bispeembedet er ikke sammenligneligt medombudsmand eller rigsrevisor.

Risbjerg Sogns Menighedsrådmener, at forslaget er en forfejlet og indskræn-kende administratorgørelse af bispeembedet, hvorfor det bør tages af bordet.Bispeembedet kan ikke sammenlignes med rigsrevisor eller ombudsmand.Vigerslev Sogns Menighedsrådmener, at det bør være muligt for en biskop atstille op til genvalg i samme stift efter en karensperiode.Mariendal Sogns Menighedsrådgår ikke ind for forslaget, da en begrænsetembedsperiode ikke giver biskoppen reel mulighed for at arbejde langsigtet oggennemføre nye idéer.Bølling-Sædding-Hanning-Finderup Sognes Menighedsrådmener, at enbegrænsning af biskoppens embedsperiode til 10 år vil svække bispeembedetsautoritet og give Folketing og minister større indflydelse på kirkens indre an-liggender, hvilket rådet ikke ønsker. En begrænsning af valgperioden vil kunneafholde kvalificerede kandidater fra at stille op til bispevalg, og vil ikke gørebiskopper bedre til at virke som inspiratorer eller fornyere af kirkens budskab.Sankt Olai Sogns Menighedsrådtilslutter sig forslaget, idet rådet dog forud-sætter, at vedkommende kan genvælges, så længe embedet bestrides tilfreds-stillende. Det skal dog være muligt at fremtvinge et nyt bispevalg inden for 10-års perioden, hvis et kvalificeret flertal af stiftets menighedsrådsmedlemmerudtrykker begrundet mistillid til biskoppen.Sankt Jørgens Sogns Menighedsrådmener overordnet, at det er betimeligt atudskyde spørgsmål om biskoppers ansættelsesforhold, indtil den igangværen-de debat om modernisering af folkekirkens styringsstruktur er afklaret.Kristkirkens Sogns Menighedsrådfinder, at forslaget indebærer en funktio-nærgørelse af bispeembedet, hvilket er et formynderisk indgreb fra staten modfolkekirkens indre anliggender. Rådet finder det irrelevant at tale om en be-grænsning af biskoppers embedsperiode, da embedet fordrer indsigt tilegnetgennem erfaring.Sankt Clemens Sognfinder forslaget uantageligt, og tager på det kraftigsteafstand fra åremålsbegrænsning af valgperioden.Malling Sogns Menighedsrådmener ikke at det er en god idé at begrænsebiskoppers embedsperiode. Man bør i stedet tilstræbe at vælge biskopper meden vis alder, da embedet kræver erfaring, visdom og en vis pondus. 10 år er forkort tid, og bispeembedet er ikke sammenligneligt med rigsrevisor eller om-budsmand.Hornborg Sogns Menighedsrådgår ind for begrænsning af biskoppers em-bedsperiode. Rådet finder det mindre vigtigt om det bliver en periode på 10eller 12 år.Vesterbro Sogns Menighedsrådtilslutter sig tanken om at begrænse valgpe-rioden for biskopper. Rådet foreslår dog en valgperiode på 6 år med mulighedfor genvalg i samme stift.Hjallelse Sogns Menighedsråder imod indførelse af en begrænsning af bi-skoppers valgperiode.Tjørring Sogns Menighedsrådstøtter forslaget.

Villingerød Sogns Menighedsrådstøtter forslaget, forudsat det bliver muligtat søge genvalg for endnu en periode på 10 år i samme stift. Rådet mener der-for, at biskoppers pligtige afgangsalder på 70 år bør ophæves.Ørding Sogns Menighedsråder imod forslaget. Rådet finder det meget util-fredsstillende for menighedsrådsmedlemmer, hvis deres biskop ikke får or-dentlig tid til at lære stiftet og menighederne at kende.Smidstrup-Skærup Sogns Menighedsrådfinder tidspunktet for fremsættelseaf forslaget utidigt i lyset af den verserende debat på baggrund af Styringsre-formudvalgets debatoplæg.Medlemmerne afEllevang Sogns Menighedsråder usikre på, om en begræns-ning af biskoppers embedsperiode er til gavn for folkekirken. De ser dog ingengrund til at reducere embedsperioden yderligere i forhold til de 12 år, der tidli-gere har været foreslået.Farum Sogns Menighedsråder delt omtrent midtover i sin holdning.Den ene del går imod forslaget. Det har præg af en omsiggribende koncerntan-ke, der risikerer at trække folkekirken i retning af mere topstyring. Fornyelsekommer af stabilitet og biskoppens lange kendskab til stiftet.Den anden del går ind for en begrænsning af biskoppers embedsperiode til 12år, og med ansættelse på tjenestemandslignende vilkår. Indhold og vilkår forretrætestillingerne bør dog beskrives nærmere, og retrætestillingen må ikke gåud over den sædvanlige procedure ved ansættelse af nye sognepræster.Nykøbing Falsters Sogns Menighedsrådgår ikke ind for, at biskoppers em-bedsperiode begrænses.Søborggård Sogns Menighedsrådtilslutter sig intentionen bag begrænsningaf biskoppers embedsperiode. Der bør dog tilvejebringes en for menighedsrå-dene tilfredsstillende afklaring af længden af den begrænsede embedsperiode,biskoppens mulighed for at søge genvalg og en række forhold vedr. biskoppensretrætestilling.Århus Domsogns Menighedsrådkan ikke støtte forslaget. Begrænsning afbiskoppers embedsperiode er udtryk for manglende blik for folkekirkens sær-lige værdigrundlag. Der opstår risiko for politisering af bispeembedet ved hyp-pigere valg, f.eks. hvert 10. år. Hensynet til at honorere tidens krav om dynamikvaretages allerede af den pligtige afgangsalder på 70 år.Godthaabs Sogns Menighedsrådgår ind for en begrænsning af embedsperio-den til 10 år, dog under forudsætning af, at der bliver mulighed for genvalg isamme stift.Sankt Nikolaj Sogns Menighedsrådkan ikke anbefale en gennemførelse afforslaget. Såfremt der alligevel indføres en begrænsning af biskoppers em-bedsperiode, foreslår rådet at den bliver på 12 år. Såfremt et kvalificeret flertalaf stiftets menighedsråd ønsker det, skal perioden kunne forlænges med 4 år.Kirke Hyllinge Sogns Menighedsrådmener ikke, at bispeembedet kan sam-menlignes med rigsrevisor eller ombudsmand. Rådet foreslår, at man læggersig mere op ad åremålslovens regler, så der dels bliver mulighed for forlængel-se i en kortere periode uden opslag, dels mulighed for genvalg efter opslag.

Struer Sogns Menighedsrådmener, at lovgivningsarbejdet skal sættes i bero.Det er afgørende, at arbejdet med styringsstrukturen færdiggøres, og at derherefter foretages en afklaring af bispeembedets gejstlige og forvaltningsmæs-sige indhold, forinden der tages stilling til evt. begrænsning af biskoppers em-bedsperiode.Mejdal Sogns Menighedsrådfinder, at embedsperioden bør være mindst 12år, og der skal være mulighed for genvalg i samme stift.Vinderup Sogns Menighedsrådser bispeembedet som en slutstilling, somman gennem faglig virke og efteruddannelse kvalificerer sig til. Vil man havekvalitet i bispeembedet, bør man tiltrækker ansøgere med såvel livserfaringsom faglige kvalifikationer og give dem mulighed for at udføre hvervet i mereend 10 år.Lemvig og Heldum Sognes Menighedsrådønsker ikke at begrænse biskop-pers embedsperiode. De ønsker derimod at fastholde den nuværende ordning.Enghøj Sogns Menighedsrådønsker ingen ændringer på området. Rådet me-ner, at en begrænsning af embedsperioden betyder, at biskoppen opfattes somfunktionær, hvilket er uforeneligt med biskoppens rolle og arbejde. Hvis deralligevel indføres en begrænsning, bør den være på 15 år.Frederiksborg Slotssogns Menighedsråder positiv over for forslaget. Rådetfinder det vigtigt, at biskoppen er sikret en retrætestilling, men at man børoverveje at give et menighedsråd vetoret, hvis retrætestillingen skal placeres idet pågældende sogn.Solrød Sogns Menighedsrådkan gå ind for en begrænsning af embedsperio-den til 10 eller 12 år. Rådet mener desuden, at der skal være mulighed for gen-valg i samme stift for en ny periode.Vallensbæk Sogns Menighedsrådmener, at 10 år er for kort en embedsperi-ode til at opbygge og fremme et stærkt og konstruktivt samarbejde mellemstiftet og de mange sogne og menighedsråd, Embedsperioden bør være mini-mum 12 år.Et flertal iVester Skerninge-Ulbølle-Hundstrup Sognes Menighedsrådmodsætter sig en begrænsning af biskoppers valgperiode til 10 år. Folkekirkener ikke en virksomhed, og derfor skal hverken folkekirke eller biskop under-lægges erhvervslivets normer eller styringsredskaber. Bispeembedet er ikkesammenligneligt med rigsrevisor eller ombudsmand. Folkekirkens midler skalikke gå til bekostelige og skræddersyede retrætestillinger som der ikke er be-hov for, hvis embedsperioden ikke begrænses.Ballerup Sogns Menighedsråder imod forslaget. Rådet mener, at bispeembe-det fordrer tillid og kontinuitet, og hyppigere bispevalg vil nok modvirke dette.Desuden vil hyppigere bispevalg ikke øge bispeembedets demokratiske legiti-mitet. Folkekirkens demokratiske legitimitet ligger først og fremmest i folke-kirkens frihedstradition og i forkyndelsesfriheden, der bygger på tillid ogåbenhed.Lindevang Sogns Menighedsrådgår ind for en begrænsning af biskoppersembedsperiode, og finder 10 år rimeligt, hvis der samtidig bliver mulighed for,at en biskop kan genvælges i samme stift. Hvis mulighed for genvalg er udeluk-

ket, bør embedsperioden være på 12 år. Endelig mener rådet, at det er en fæl-les folkekirkelig opgave at sørge for retrætestillinger til afgåede biskopper, sådenne opgave bør ikke påligge de enkelte stifter.Birket Sogns Menighedsrådfinder ikke anledning til at ændre på den bestå-ende ordning. Rådet finder det forkert at man vil reducere bispeembedet til enalmindelig lederstilling i statens hierarki, og det kan få uheldige konsekvenser.Herlufsholm Sogns Menighedsrådafviser en begrænsning af embedsperio-den til 10 år, da det er i strid med behovet for stabilitet og kontinuitet i embe-det, og da det indebærer en nedvurdering af bispeembedets autoritet. Desudener det ikke nødvendigvis velkomment for et menighedsråd at få overdraget enfratrådt biskop som lokal sognepræst.Odder Sogns Menighedsrådmener, at et lovforslag skal afvente færdiggørel-sen af debatten om folkekirkens struktur.Husumvold Sogns Menighedsrådstøtter forslaget, men mener desuden, atbiskopper skal have mulighed for genvalg i samme stift.Vinding Sogns Menighedsrådtiltræder en valgperiode på 10 år for biskopper.Taulov Sogns Menighedsrådtiltræder en begrænsning af embedsperioden,men finder det mindre vigtigt om det bliver til 10 eller 12 år. Rådet kan ogsåforestille sig en valgperiode på 8 år, samtidig med muligheden for genvalg isamme stift.Vejstrup-Hejls-Taps Sognes Menighedsrådtilslutter sig en begrænsning afembedsperioden, men ser helst at perioden bliver på 12 år. Rådet ser ogsåhelst, at der bliver mulighed for genvalg i samme stift.Stenløse Sogns Menighedsrådfinder ikke, at der er behov for at begrænsebiskoppers embedsperiode.Veksø Sogns Menighedsrådfinder det ganske klart, at det uændret biskopperbør ansættes som tjenestemænd uden anden tidsbegrænsning end den pligtigeafgangsalder. Biskoppen kan ikke være kritisk og uafhængig med en begrænsetembedsperiode.Kirke Stillinge Sogns Menighedsrådkan under ingen omstændigheder gå indfor en begrænsning af biskoppers valgperiode.Brønshøj Sogns Menighedsrådmener ikke, at det er meget nødvendigt atbegrænse biskoppers embedsperiode. Rådet mener, at embedsperioden kanfastsættes til 12 år, med mulighed for forlængelse i yderligere 3 år, hvis der istiftet og hos biskoppen er interesse herfor.Bregninge Sogns Menighedsrådmener at forslaget bør afvises, da det totaltmangler forståelse for bispeembedets art og funktion.Hareskov Sogns Menighedsrådmener, at argumentationen for den foreslåe-de ændring er svag og i høj grad diskutabel, da den nuværende ordning er fuldttilfredsstillende. Såfremt der alligevel indføres en begrænsning af biskoppersembedsperiode, bør embedsperioden blive så lang som muligt.Kirkeby Sogns Menighedsrådmener, at forslaget bør afvises, da det totaltmangler forståelse for bispeembedets art og funktion.

Christians Sogns Menighedsrådfinder det helt afgørende, at folkekirkensstyring er afklaret, inden der evt. sker en begrænsning af biskoppers valgperio-de.Valby Sogns Menighedsrådkan ikke anbefale udkastet i den foreliggendeform. Rådet foreslår en valgperiode på 12 år med mulighed for genvalg i sam-me stift.Præstebro Sogns Menighedsrådkan ikke tilslutte sig forslaget i den nuvæ-rende form, da det ikke kan gennemføres uden store økonomiske konsekven-ser. Rådet finder det uacceptabelt at menighedsrådet ikke høres, når en biskopskal tiltræde en retrætestilling. Lovforslaget bør afvente afslutningen af arbej-det med udviklingen af en sammenhængende og moderne styringsstruktur forfolkekirkenSankt Nikolaj Sogns Menighedsrådfinder, at det må være op til et evt. folke-kirkeligt organ at tage et sådan initiativ, hvis det skal tages.Gurre og Tikøb Sognes Menighedsrådgår ikke ind for en begrænsning afbiskoppers embedsperiode, da det indebærer risiko for en svækkelse af embe-dets integritet og autoritet. Såfremt en begrænsning alligevel gennemføres,ønsker rådene mulighed for at biskoppen kan genvælges i samme stift.Høje Taastrup Sogns Menighedsrådfinder det naturligt at forslaget afventerfærdiggørelse af arbejdet om en mere moderne og sammenhængende styrings-struktur. Bispeembedet er ikke sammenligneligt med rigsrevisor eller om-budsmand, så en evt. begrænset valgperiode bør være på 12 år, med mulighedfor genvalg i samme stift.Helligånds Sogns Menighedsrådønsker at fastholde den nuværende ordning,da en begrænsning af valgperioden vil lægge begrænsning på bispeembedet. Atbesættelse af retrætestilling foreslås uden om menighedsrådet er uværdigt foralle parter. En drøftelse om evt. ændring af nuværende tilstand bør tages i etkommende kirkeorgan.Viborg Domsogns Menighedsrådmener ikke, at bispeembedet er sammen-ligneligt med rigsrevisor eller ombudsmand. Der bør ikke ændres på biskop-pers nuværende ansættelsesforhold.Værløse Sogns Menighedsrådmener, at argumentationen for den foreslåedeændring er svag og i høj grad diskutabel, da den nuværende ordning er fuldttilfredsstillende. Såfremt der alligevel indføres en begrænsning af biskoppersembedsperiode, bør embedsperioden blive så lang som muligt.Hedensted-Store Dalby Sogns Menighedsrådmener ikke, at bispeembedetkan sammenlignes med rigsrevisor eller ombudsmand, og rådet er utilfredsmed fremsættelsen af forslaget, så længe Styringsreformudvalgets debatoplægikke er færdigdrøftet. Rådet kan dog gå ind for en evt. begrænsning af embeds-perioden til 12 år med mulighed for genvalg i samme stift. Rådet ønsker dog, atministeren er lydhør over for de siddende biskoppers overvejelser om em-bedsperiodens længde.Rungsted Sogns Menighedsrådkan ikke støtte udkastet til lovforslag, sommenighedsrådet finder dårligt begrundet. Rådet mener bl.a., at forslaget er ud-tryk for ’erfaringsdiskriminering’, og at forslaget om retrætestillinger trænger

til en opstramning, da det på sigt kan sætte menighedsrådenes kaldsret underpres, hvilket er uacceptabelt.Skjoldhøj Sogns Menighedsråder helt grundlæggende modstandere af be-grænsning af biskoppers embedsperiode, og kan derfor ikke anbefale udkastettil lovforslaget. Rådet finder heller ikke, at bispeembedet ikke er sammenligne-ligt med rigsrevisor eller ombudsmand.Græsted Sogns Menighedsrådfinder det principielt problematisk, at ministe-riet blander sig i ansættelsen af folkekirkens biskopper. Et udspil om begræns-ning af biskoppers embedsperiode må komme fra biskopperne selv.Nebbelunde-Sædinge Sogns Menighedsrådtilslutter sig en begrænset em-bedsperiode på 10 år, idet rådet dog påpeger, at det ikke må medføre økonomi-ske omkostninger for kirken. Fremtidige biskopper skal dog ikke ansættes somtjenestemænd, men på overenskomst. Besættelse af retrætestillinger for bi-skopper skal desuden respektere menighedsrådenes kaldsret.Flintholm Sogns Menighedsråder ikke afvisende over for en begrænsning afbiskoppers embedsperiode, men finder dog, at bispekollegiet skal tages med påråd om længden af embedsperioden. Desuden skal genvalg i samme stift væremuligt.Rømø Sogns Menighedsrådkan ikke anbefale begrænsning af biskoppersembedsperiode.Birkerød Sogns Menighedsrådfinder ikke, at forslaget kan bidrage til styr-kelse af liv og vækst i folkekirken. Det er ikke godt for noget som helst, og ibedste fald betydningsløst og i værste fald skadeligt for bispeembedet. Derforeligger ikke tilstrækkelig begrundelse for en begrænsning af biskoppersembedsperiode. Rådet finder ikke, at 10 eller 12 år er relevante bud på, hvorlænge det tager en biskop at lære sit stift at kende. Det vil blive vanskeligt atplacere en afgået biskop i en retrætestilling som almindelig sognepræst.Thomas Kingos Sogns Menighedsrådudtaler sig positivt om forslaget til enbegrænsning af biskoppers embedsperiode til 10 år.Beder Sogns Menighedsrådkan ikke gå ind for en vedtagelse af udkastet tillovforslag om begrænsning af biskoppers embedsperiode.Asmild Sogns Menighedsrådmener ikke, at der er tale om et godt forslag.Rådet mener derfor, at ministeren ikke skal fremsætte lovforslaget.Sorgenfri Sogns Menighedsrådmener, at forslaget vil være stærkt medvir-kende til et uønsket skred i folkekirken fra gejstlighed til embedsværk. Forsla-get vil medføre en ændring af magtbalancen mellem biskop og provst. Rådetbemærker forslagets negative ændring af deres kaldsret, og ser alt i alt forsla-get som et forkert tiltag for folkekirken.Kildebrønde Sogns Menighedsrådmener, at det som udgangspunkt er natur-ligt at lade forslaget afvente, at arbejdet om folkekirkens fremtidige styrings-struktur bliver afgjort. En valgperiode på 12 år virker dog mere passende end10 år, da bispeembedet ikke kan sammenlignes med rigsrevisor eller ombuds-mand. Stiftets menighedsråd skal selv tage stilling til, hvorvidt en biskop skalkunne få sin embedsperiode i stiftet forlænget.

Skjern Sogns Menighedsrådønsker at afvente en færdiggørelse af diskussio-nen om folkekirkens fremtidige styringsstruktur. Rådet synes ikke at det er engod idé at begrænse biskoppers embedsperiode til et bestemt antal år. Rådetanfægter desuden, at forslaget ikke vil have økonomiske konsekvenser, bl.a.pga. udgifter til biskoppernes retrætestillinger.Jersie-Kirke Skensved Sogns Menighedsrådtager forslaget til følge.Hellebæk Sogns Menighedsrådkan ikke tilslutte sig forslaget, men ønskerden nuværende retstilstand for biskopper opretholdt.Maribo Domsogns Menighedsråder ikke enig i, at biskoppers embedsperio-de skal begrænses til 10 år. Såfremt der alligevel indføres en begrænsning afbiskoppers valgperiode, må besættelse af biskoppers retrætestillinger ske medrespekt for menighedsrådenes kaldsret.Treenigheds Sogns Menighedsrådønsker at gøre indsigelse mod forslaget.Bispeembedet er ikke sammenligneligt med rigsrevisor eller ombudsmand.Forslaget vil medføre tab af kontinuitet og erfaring i bispekollegiet.Toreby Sogns Menighedsrådhar besluttet, at rådet ikke kan gå ind for forsla-get.Sneum Sogns Menighedsrådmener, at en begrænsning af embedsperiodenbør være på 12 år. Det er at sende et forkert signal, hvis man sammenlignerbispeembedet med rigsrevisor eller ombudsmand. Det bør desuden være mu-ligt at genvælge en biskop i samme stift. Retrætestillinger må ikke begrænsedet samlede antal sognepræster eller begrænse bevillingen til præsteløn, ogretrætestillinger skal besættes med respekt for menighedsrådenes kaldsret.Voldstrup Sogns Menighedsrådfinder ikke, at bispeembedet tåler sammen-ligning med rigsrevisor eller ombudsmand. Rådet anbefaler derfor, at de nuvæ-rende regler ikke ændres, således som forslaget ellers lægger op til.Fredens Sogns Menighedsrådkan tilslutte sig forslaget i den foreliggendeform.Frederiksværk-Vinderød Sogns Menighedsråder ikke imod en begrænsningaf biskoppers embedsperiode. Den skal dog kunne forlænges. Hvis embedspe-rioden kan forlænges med f.eks. 4 år, gør det intet hvis den første embedsperi-ode f.eks. er på 10-12 år.Sognepræst Henrik Guldbrandt Kjærmener det er en dårlig idé at fastsætteen embedsperiode for biskopper på 10-15 år, da det tager langt tid at lære etstift at kende helt ud i krogene. Han mener desuden, at kontinuitet og stabiliteter nøgleord for bispeembedet.Henrik Børsholter ikke enig i udkastet til lovforslag, da biskopper ikke børansættes på ringere vilkår end de præster, de er ledere af. Han mener derfor, atforslaget bør trækkes tilbage, da det kan komme til at stå i vejen for debatten iforbindelse med Styringsreformudvalgets arbejde.Ebba Bindslevsynes godt om, at biskoppers embedsperiode begrænses til 10år. Hun mener også, at alle i stiftet – ikke kun præster og menighedsråd – skalhave mulighed for at stemme ved bispevalg, nøjagtig som ved kommunalvalgog folketingsvalg.