KIU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 16: Henvendelse af 25/11-13 fra Gösta Thygesen Aalholm Kirke vedr. påtale af misligholdelse af embede for seks provster samt biskoppen i Københavns Stift

Ministeriet for Ligestilling og KirkeFrederiksholms Kanal 211015 København KValby, den 25. november 2013Påtale af misligholdelse af embede for seks provster samt biskoppen i Københavns StiftMenighedsrådet for Aalholm Sogn skal hermed henlede ministeriet på pligtforsømmelse ogtilsidesættelse af god forvaltningsskik i den nu afsluttede sag om kirkelukning med henblik på entjenestemandssag mod de seks nedennævnte provster samt Københavns biskop.Sagen om kirkelukning er i det hele taget behandlet fuldstændig forkert, og faktisk alt, hvad derkunne gøres forkert, er gjort forkert og i modstrid med, hvordan man sagsbehandler i offentligforvaltning. De væsentligste fejl er beskrevet i det dokument, ”Fejl- og konsekvensliste vedr.indstilling til kirkelukning”, som rådet overleverede kulturminister Marianne Jelved påhøringsmødet i Kulturministeriet den 28. august 2013.Sagen om indstilling af Aalholm Kirke til lukning er nu endeligt afsluttet, så vi kunne for så vidtbare være glade og ånde lettet op; når menighedsrådet alligevel beder ministeriet tage sagen op,skyldes det dels, at sagen har stor principiel karakter, dels at det er toppen af ledelsen iKøbenhavns Stift, som tilsyneladende helt bevidst har begået grove ulovligheder, ikke alene vedbagvendt og vilkårlig sagsbehandling og tilsidesættelse af spørgsmålet om habilitet iht.Forvaltningsloven, men tillige ved magtmisbrug og -fordrejning.Endvidere er det noget utilfredsstillende, at der i forb.m. kirkelukningssagen aldrig blev tagetstilling til habilitetsspørgsmålet, igen af principielle årsager. For hele folkekirken ville det væreen lettelse at få en endelig udlægning af stykkerne i Forvaltningslovens § 3 om inhabilitet. Iministeriets ledsageskrivelse til indkaldelse af Aalholm Sogns menighedsråd til mødet medkulturministeren den 28/8-13 forsøgte man at sandsynliggøre, at der ikke havde været tale ominhabilitet i sagsforløbet, og på selve mødet blev det nævnt, at der havde været kontakt tilJustitsministeriet, inden ovennævnte ledsageskrivelse blev udfærdiget, men for os at se erskrivelsen ”bestilt arbejde”, som ikke bør finde anvendelse ved anden lejlighed og i en brederesammenhæng. Det bedste ville være, at Folketingets Ombudsmand eller allerbedst højesteretsinstans tog stilling, fordi der fremover givetvis vil komme mange sager i folkekirken, hvorhabilitetsspørgsmålet vil få afgørende betydning.Der er næppe noget at indvende imod, at stiftsrådet tog emnet kirkelukning op på sine møder.Man udpegede da i stiftsrådet heller ingen bestemte kirker til lukning. Så langt så godt. Sagengik galt, da man pålagde de syv provstiudvalg i Københavns og Frederiksberg Kommune hver atudpege min. én kirke til lukning; galt, fordi stiftsrådet ikke er en myndighed, som kan pålæggeprovster eller provstiudvalg en sådan afgørelse.Her er det så, at seks ud af de syv provster kommer på banen ved, at de efterkom en ordre fra eninstans, som ikke er en myndighed. Allerede her handlede de ulovligt. For at gøre sagen endnuværre, så manglede der kriterier til at udpege ”lukningsegnede” emner ud fra, ligesom der helt1

manglede et demografisk grundlag til at sammenligne ud fra. Efterfølgende udtalte provst FinnVejlgaard, Valby-Vanløse Provsti, bl.a. på møde med Aalholms Sogns menighedsråd d. 24/11-10, ”at der ikke var nogen særlig årsag til at pege på Aalholm Kirke, men at det var bekvemt.”Næppe den mest saglige begrundelse. Det synes at være ganske vilkårligt, hvad der har ligget afmateriale, som medlemmerne af de enkelte provstiudvalg skulle vurdere ud fra, men vi kan ihvert fald fastslå, at det materiale, som var tilvejebragt i Valby-Vanløse Provsti, var såmangelfuldt og usammenligneligt, at udvalget alene af den grund skulle have afvist at tagestilling. Det skulle de desuden have gjort, fordi man på provst Finn Vejlgaards forslag kundiskuterede én kirke, nemlig Aalholm. Og beslutningen blev så, at udvalget pegede på AalholmKirke. Udpegningen blev dog gjort betinget jf. notat fra Valby Vanløse Provstiudvalg v/CarstenAlbertsen, 20.12.2012:”… men provstiudvalgets fortsatte støtte til at tage kirker ud af dagligdrift er betinget af, at alle provstier i Københavns Stift er solidarisk i denne proces og peger påmindst en kirke …”.Dette skete imidlertid ikke, idet én provst, nemlig Leo Kamstrup,Amagerbro Provsti, nægtede at udpege en kirke i sit provsti. Alligevel forrådte Finn Vejlgaarddet mandat, han havde fået af sit provstiudvalg, så han trak ikke sin udpegning tilbage. Det er isig selv magtmisbrug. Da han siden blev konfronteret med dette i provstiudvalget, nægtede hanat sætte punktet på dagsordenen (jf. e-mail korrespondance af 21. – 26. februar 2013 ml. DorteViborg, Finn Vejlgaard og Hans Jørgen Lykkebo). Mere magtmisbrug.Provst Leo Kamstrup, Amagerbro Provsti, har som den eneste af de syv provster i Københavnsog Frederiksberg Kommune handlet korrekt ved at afvise at efterkomme et pålæg fra en instans,som ikke er en myndighed. Han afviste desuden at foretage en udpegning i sit provsti, fordi dermanglede objektive kriterier for udvælgelsen.Finn Vejlgaard demonstrerede yderligere sin agt om at praktisere magtmisbrug ved i pressen atudtale, at hvis man ikke kunne lukke en kirke på anden vis, så kunne provstiudvalget bare tagedriftsmidlerne fra sognet, hvorved menighedsrådet ville blive nødt til selv at lukke kirken, fordide ville løbe tør for midler (jf. Lokalavisen uge 1/2012 samt på menighedsrådsmøde i Aalholmden 24/11-2010).Udover at være præst er en provst den person, som har ansvaret for, at sognene i hans provstioverholder god forvaltningsskik og i det hele taget følger Forvaltningsloven såvel somMenighedsrådsloven. Og i provstiudvalget er han ansvarlig for, at udvalget gør ligeså. Her harman tydeligvis sat ræven til at vogte gæs. Provstiudvalgets medlemmer var hver især inhabile idenne sag, og selvfølgelig ville hvert medlem pege på naboens kirke, ikke deres egen, især nårder ingen objektive kriterier eller vurderingsmateriale var tilvejebragt. Selvfølgelig skulle alleprovster ligesom Leo Kamstrup have afvist at efterkomme stiftsudvalgets ordre, fordi den varulovlig.De seks berørte provster er:Anders Borre Gadegaard, Vor Frue ProvstiJohanne Haastrup, Bispebjerg-Brønshøj ProvstiEjgil Bank Olesen, Holmens og Østerbro ProvstiGert Blak Mogensen, Nørrebro ProvstiFinn Vejlgaard, Valby-Vanløse ProvstiPeter Holm, Frederiksberg ProvstiFor provst Finn Vejlgaard er sagen endda dobbelt belastet, fordi han var medlem af stiftsrådet ogdermed var med til at give sig selv en ulovlig ordre – jf. Valby Bladet 24/11-10: ”Vi havde iValby-Vanløse provsti fået den bundne opgave af … budgetudvalg at indstille mindst en kirke tillukning” – og fordi han efter, at provstiudvalget havde udpeget Aalholm Kirke, i sin egenskab afprovst flere gange udtalte, bl.a. på møde med Aalholms menighedsråd d. 24/11-10: ”AalholmKirke bliver lukket!” Og når en myndighedsperson konstaterer dette overfor offentligheden, så erdet selvsagt, fordi der foreligger en beslutning.Dvs. at der ikke bare var givet en indstilling, men at beslutningen allerede da lå fast, længe indenden demografiske undersøgelse forelå. Et fait accompli. Der må altså være indgået2

underhåndsaftaler med biskoppen, som jo er den eneste ansvarlige, som kunne videregiveindstillingerne om kirkelukninger til ministeren. Går underhåndsaftalerne helt op til ministeren?Og er ministeriets embedsværk tillige involveret i underhåndsaftaler og forhåndsløfter? Er derligefrem givet carte blanche til Københavns biskop?Da nu biskoppen er bragt på banen, så må det ligge fast, at han har været vidende om sagsgangenfra først til sidst i og med, at han jo er født medlem af stiftsudvalget. Og da han jo fører tilsynmed og er ansvarlig for provsternes virke, men uden at have grebet ind i de begåedeulovligheder, så er han medansvarlig, hvis ikke hovedperson. Selvfølgelig ved og vidste han, atstiftsrådet ikke må virke som et over-menighedsråd (jf. forordet til Lov om stiftsråd), men hanhar alligevel tilladt dette. Han har selv været med til at efterrationalisere i et forsøg på at givesagsbehandlingen et skin af troværdighed og rimelighed. Han har gjort sig skyldig i de sammeforseelser som provsterne og har undladt at påtale deres pligtforsømmelser og misbrug af magtog derved misrøgtet sit hverv som biskop, endog den første blandt ligemænd.I hele sagen om kirkelukning ser det ud til, at Københavns biskop har kørt et sololøb, idet ingenanden biskop tilsyneladendende har bakket op om processen, men tværtimod har de enten tieteller direkte udtalt, at de ikke vil lukke nogen kirke. Derved har Peter Skov-Jakobsen bragt sig iet modsætningsforhold til landets øvrige bisper og stifter og altså lagt grunden for splid i dendanske folkekirke.Det bemærkes, at det seneste skrift fra Kirkeministeriet omhandlende kirkelukning, som varoffentliggjort, da sagen om kirkelukning begyndte, varBaggrundsnotat om nedlæggelse og salgaf kirkebygninger (...) af 15. marts 2010, dok. nr. 30896/10,hvori der bl.a. står: ”Det er i praksisutænkeligt at gennemføre en kirkelukning, uden at der ligger et lokalt ønske bagved.” Det er joret éntydige ord, men det var alligevel på baggrund af dem, at biskoppen (og stiftsrådet) med allemidler (også de ufine) ville tvinge kirkelukninger igennem. Imod menighedsrådenes ønske.Magtmisbrug er et stærkt ord, men det er næppe for stærkt her. Biskoppen forsøgte at overtale 17kirker til at lade sig lukke, og han var immun overfor høringssvarene. Høringsrunderne var rettydeligt kun en pro forma sag, men dette synes svært at bevise.Som biskop er han den højst placerede embedsmand i Københavns Stift, hvilket stiller skærpedekrav til omhu, tilsyn og overholdelse af god forvaltningsskik, bl.a. vedr. gennemskuelighed iprocessen. Hvorfor nægtede han f.eks. på mødet i januar 2013 med Aalholms Sognsmenighedsråd at besvare spørgsmål? Hvorfor viger han hele tiden udenom at tale om fastekriterier for udpegning? I TV Lorry den 23/4-12 udtaler han direkte herom ”… det beror altsammen på et skøn.” Altså vilkårlighed! Og vilkårlighed må ikke praktiseres i offentligadministration. Og når biskoppen hævder at der ikke er anvendt faste kriterier i udpegningen, såmå man også spørge, hvorfor Amagerland og Bornholms provstier på forhånd blev undtaget fraat skulle udpege en kirke hver. Hvorved udmærkede de sig i forhold til de øvrige provstier?Hvorfor dækker han sig hele tiden ind under stiftsrådets beslutning, når dette organ jo ikke erbeslutningsdygtigt i denne sag, men højst kan være rådgivende – hvis de i det hele taget måbeskæftige sig med emner som disse? Når han alligevel har kørt målrettet mod at lukke de påforhånd udpegede kirker, som var udpeget på et overordentligt tyndt, mangelfuldt og vilkårligtgrundlag, trods talrige argumenter derimod, vækker det mere end mistanke om et fait accompli.Havde han en aftale længere oppe i systemet?Eftersom kun kirkens minister kan lukke en kirke, må man spørge, om det er med ministerenselv, bispen har en underhåndsaftale? Manu Sareen opfatter åbenbart stiftsrådet som enbeslutningsdygtig myndighed i denne sag og udtaler til TV Lorry den 23/4-12: ”Når de harbesluttet det, så går jeg ud fra, at det er det rigtige, og det vil jeg selvfølgelig bakke op omkring!”Dermed er der givet carte blanche fra ministeren, og man må spørge, om dette er sket efterrådgivning fra embedsværket i ministeriet efter forhåndsaftale, fordi der var indgået et faitaccompli. Og hvem har i så fald indgået denne aftale? Hvis biskop Peter Skov-Jakobsen alligevelikke har en sådan aftale, så forsøger han at misbruge sin magt. Der er for os at se ingen andenmulighed, og i begge tilfælde har bispen bragt sig i en situation, hvor han ikke bør kunnefortsætte i sit embede.3

Det skal understreges, at Aalholm Sogns Menighedsråd ikke kender detaljer i lukningssagen frade øvrige lukningsudpegede sogne, og vi ved derfor heller ikke, om de øvrige provster er gåetlige så groft til værks som Finn Vejlgaard. Vi kender heller ikke ordlyden af biskoppens breve tilde øvrige sognes menighedsråd. Minister for ligestilling og Kirke Manu Sareens rolle trængerantageligt også til et eftersyn, ligesom embedsværket i ministeriet påkalder sig en visopmærksomhed. Vi har blot påpeget nogle af de ”uregelmæssigheder”, som vi kender til – restenmå være op til ministeriet at opklare.Det er åbenlyst, at i hele sagen om kirkelukninger indgår habilitetsspørgsmålet som eningrediens i større eller mindre omfang, for tingene er jo syltet ind i hinanden. Derfor er det ogsåganske afgørende, at der bliver taget stilling til spørgsmålet af en kompetent myndighed. Menmere afgørende er det, om de nævnte syv personer med Københavns biskop i spidsen, virkeligkan fortsætte i deres virke. Kan folkekirken leve med at være repræsenteret og ledet af personer,som optræder uetisk, amoralsk og efter vores bedste vurdering ulovligt?Vi beder derfor Ministeriet for Ligestilling og Kirke om at åbne en sag mod de nævnte personer.Kan Aalholm Sogns menighedsråd på nogen måde bidrage med yderligere oplysninger, står vinaturligvis til rådighed.Med venlig hilsen