Høringsnotat omDebatoplæg fra Udvalget om en mere sammenhængende ogmoderne styringsstruktur for folkekirken(høringsnotat af 7. november, der er korrigeret den 12. november 2013)Debatoplæg fra Udvalget om en mere sammenhængende og moderne styrings-struktur for folkekirken blev sendt i høring den 2. maj 20131. Debatoplæggetblev samtidig offentliggjort på ministeriets hjemmeside sammen med forskel-ligt supplerende materiale, og alle interesserede blev opfordret til at sendehøringssvar.Høringsfristen blev fastsat til torsdag 31. oktober 2013.I høringsperioden indbød udvalget til 11 orienterings- og debatmøder - et ihvert stift og et på Bornholm. Formålet med disse møder var at inspirere tilsamt understøtte debat om oplægget. De 11 møder havde tilsammen ca. 2.200deltagere.Debatoplægget består af tre hovedafsnit:et kapitel om folkekirkens opgave og identitet og seks pejlemærkeret kapitel om folkekirkens indre anliggender og mulige modeller forstyring af demet kapitel om folkekirkens fælles økonomi og fælles anliggender og mu-lige modeller for styring af dem.

I det følgende er der først en samlet oversigt over høringssvarene. Derefterbeskrives antallet og fordelingen af høringssvar for hvert af debatoplæggetshovedafsnit.Til sidst beskrives høringssvarenes bemærkninger til andre emner, heriblandtfælles organ for indre anliggender samt økonomi og fælles anliggender - sam-mensætning af et eller flere organer - årligt folkekirkemøde/-stævne.671 høringssvar og deres fordelingDer er dags dato modtaget 671 høringssvar. Nogle svar er fælles for flere rådeller personer.Svarene fordeler sig som følger:1

Høringssvar om pejlemærkerneDet fremgår af mange høringssvar, at debatoplæggets kapitel om folkekirkensopgave og identitet og seks pejlemærker har haft betydning for overvejelserom og stillingtagen til, hvordan styringen af indre anliggender samt fælles øko-nomi og fælles anliggender skal være.Der er således i adskillige høringssvar tilkendegivelser om, at der f.eks. fortsatskal være et nært forhold mellem stat og kirke, og at traditionerne for rumme-lighed og frihed skal bevares.I nedenstående opgørelse indgår imidlertid kun høringssvar, hvor der udtryk-keligt er givet udtryk for positiv tilslutning til pejlemærkerne generelt eller tilde enkelte pejlemærker.Der er i høringssvarene yderst få negative tilkendegivelser i forhold til pejle-mærkerne generelt og i forhold til pejlemærkerne enkeltvis.Sammenfattende kan det siges, at høringssvarene rummer tilslutning til depejlemærker, som er beskrevet i debatoplægget.I enkelte høringssvar er der udtrykt ønsker om yderligere pejlemærker, førstog fremmest om værdien af frivillighed og om folkekirkens offentlighedsdi-mension.Fordelingen af høringssvar om pejlemærkerne fremgår af den følgende tabel.Af sammenligningshensyn er der først i tabellen anført det samlede antal hø-ringssvar fra de forskellige grupper af høringsparter.

Høringssvar om indre anliggenderTraditionelt anses gudstjenesteordning, ritualer, bibeloversættelse og salme-bog samt regler om dåb og konfirmation for indre anliggender. Hertil kommertilsynet med de specifikt gejstlige dele af præsternes embedsførelse i form afforkyndelse og forvaltning af sakramenter. Dette tilsyn er biskoppernes opga-ve.I debatoplægget er der peget på fire muligheder for den fremtidige styring ogregulering af det, der traditionelt anses for indre anliggender:Uændret videreførelse af den nuværende ordning. Det indebærer, atministeren har kompetencen til at beslutte,omder skal ske ændringer,hvordanforslag til ændringer skal udarbejdes, samthvemder skal ind-drages og høres. Ritualer m.v. sættes i kraft ved kgl. resolution eller kgl.anordning efter indstilling fra ministeren. Ordningen bygger på ensædvane, og der er ikke ved lov eller på anden måde fastlagt regler omden.

Ud over muligheden for at videreføre den nuværende ordning er der i debatop-lægget peget på tre modeller:Model 1: Modellen indebærer, at der lovgives om fremgangsmåden vedstyring og regulering af indre anliggender. Men at lovgivningen pri-mært indskrænkes til at regelfastsætte den praksis, der har udviklet sigunder den nuværende ordning. Det vil bl.a. sige udarbejdelse af forslagtil ændringer i brede og kyndige udvalg eller arbejdsgrupper samt hø-ring af først og fremmest biskopperne.

Model 2: Modellen indebærer et folkekirkeråd med begrænset kompe-tence. Rådet skal have mulighed for at anmode ministeren om initiati-ver til regulering af indre anliggender. Ministeren skal forelæggespørgsmål om indre anliggende for rådet. Ministeren vil fortsat haveden endelige beslutningskompetence og kan som den eneste forelæggeændrede ritualer o.lign. til kgl. resolution eller kgl. anordning.Model 3: Modellen indebærer et folkekirkeråd med udvidet kompeten-ce. Ud over det, der er beskrevet i model 2, skal rådet have mulighed forat beskæftige sig med kerneanliggender, der ligger i forlængelse af detraditionelle indre anliggender. Sådanne kerneanliggender, der i dag erreguleret ved lov, er bl.a. gejstlig retspleje, præsteuddannelse og tilla-delser til at søge præstestilling.

Om fordelingen af høringssvarene fra grupperne "organisationer" og "øvri-ge/private" kan bl.a. siges:at Landsforeningen af Menighedsråd anbefaler model 2. Landsforenin-gen ønsker, at folkekirkerådet ved behandling af spørgsmål om indreanliggender tiltrædes af samtlige biskopper.at frie, folkekirkelige organisationer i langt overvejende grad anbefalermodel 2 eller model 3, der indebærer etablering af et kirkeråd, hvor og-så repræsentanter for frie, folkekirkelige organisationer er medlemmer.at fordelingen af høringssvar fra gruppen "'øvrige/private" er megetmarkant præget af ét høringssvar, der er underskrevet af 137 præsterog lægfolk.at den nuværende ordning har fungeret godt, og at der derfor ikke ernogen grund til at ændre på den.at ritualer, gudstjenesteordning, bibeloversættelse og salmebog sjæl-dent ændres, og at der derfor ikke er behov for formalisering.at lovgivning, selv om den baseres på den nuværende praksis, let vilkomme til at betyde et mere stift system for, hvem der skal inddrageseller høres i forbindelse med ændringer.at der ikke ønskes nogen form for kirkeråd.at det fra folkekirkelig side alene er biskopper, der skal have kompe-tence i forhold til kirkens lære.at det vil være godt med mere klare og tydelige regler for fremgangs-måden ved regulering af indre anliggender.at ændringer vedrørende indre anliggender forekommer så sjældent, atder ikke er behov for et stående organ.at der lægges vægt på, at biskopperne som læremyndighed ogsåformeltfår en central rolle med hensyn til vurdering af og indstilling om æn-dringer vedrørende indre anliggender.at model 1 er at foretrække frem for en model med et kirkeråd, fordi etkirkeråd formentlig vil udvikle sig til et organ, der også i videre omfangkan handle og tale på folkekirkens vegne.at folkekirken selv gennem et kirkeligt organ naturligt må have en be-tydelig del af kompetencen i forhold til styring og regulering af indreanliggender, og at et sådant organ bør have et flertal af læge medlem-mer.at politikere i dag ikke har samme kendskab til og samme engagement ikirkens forhold som tidligere tiders politikere.

Nogle af høringssvarene til fordel for model 2 eller 3 giver udtryk for, at et fol-kekirkeråd vedrørende indre anliggender bør være "hvilende" og kun aktive-res, når det ønskes enten af ministeren eller af væsentlige kirkelige kredse,f.eks. en ny folkekirkelig bestyrelse for den fælles økonomi.Enkelte høringssvar giver udtryk for, at ingen af de beskrevne modeller ervidtgående nok.Høringssvar om fælles økonomi og fælles anliggenderI debatoplægget er der peget på i alt seks muligheder for den fremtidige styringaf fælles økonomi og fælles anliggender:Uændret videreførelse af den nuværende ordning. Det indebærer, atministeren har kompetencen til at fastsætte fællesfondens budget oglandskirkeskatten. Det indebærer samtidig, at det er ministeren, somhar kompetencen til at beslutte, hvilke aktiviteter der skal være fællesanliggender. Ministeren bliver efter egen beslutning rådgivet af en bud-getfølgegruppe og et budgetsamråd.

Ud over muligheden for at videreføre den nuværende ordning er der i debatop-lægget peget på tre hovedmodeller, hvoraf to er udformet i to varianter:Model 1: Modellen indebærer, at den nuværende ordning i højere gradbliver lovreguleret. Det vil først og fremmest sige, at der lovgives ombudgetfølgegruppe og budgetsamråd (eller evt. et anderledes sammen-sat og demokratisk baseret organ) som rådgiver for ministeren.Model 1 a: Modellen indebærer det samme som model 1, men suppleretmed, at ministeren skal forelægge fællesfondens budget og landskirke-skattens størrelse for Folketingets Finansudvalg i form af et oriente-rende aktstykke.Model 2 a: Modellen indebærer, at et valgt folkekirkeligt organ fårkompetence til at fastlægge budget og regnskab for fællesfonden, her-under landskirkeskattens størrelse, efter retningslinjer, der er fastsat afministeren. Organet får samtidig mulighed for at prioritere fælles anlig-gender. Ministeren kan ikke ændre organets beslutninger om økonomiog fælles anliggender, så længe de falder inden for de af ministerenfastsatte retningslinjer.Model 2 b: Modellen indebærer som model 2 a et valgt folkekirkeligtorgan. Modellen indebærer desuden, at dette organ og ministeren skalnå til enighed om fællesfondens budget, landskirkeskattens størrelse ogprioriteringen af fælles anliggender.Model 3: Modellen indebærer, at et valgt folkekirkeligt organ får kom-petence til at fastsætte fællesfondens budget og landskirkeskatten,uden at ministeren er involveret ved at fastlægge særlige retningslinjer.Det valgte organ får desuden kompetence til at udarbejde udkast tilbudget for anvendelse af statens tilskud til folkekirken. Organet fårdesuden mulighed for at iværksætte fælles folkekirkelige aktiviteter.

Fordelingen af høringssvar fra de kirkelige råd og embeder kan også beskrivessåledes:Uændret videreførelse af den nuværende ordning anbefales af ca. 13 %af svarene fra kirkelige råd og embeder - blandt menighedsrådene erdet ca. 12 %, der anbefaler dette.Model 1 anbefales af 31 % af svarene fra kirkelige råd og embeder -blandt menighedsrådene er det også ca. 31 %, der anbefaler dette.Model 1 a anbefales af ca. 6 % af høringssvarene fra kirkelige råd ogembeder - blandt menighedsrådene er det også ca. 6 %, der anbefalerdette.Model 2 a anbefales af godt 13 % af høringssvarene fra kirkelige råd ogembeder - blandt menighedsrådene er det godt 12 %, der anbefaler det-te.Model 2 b anbefales af godt 24 % af høringssvarene fra kirkelige råd ogembeder - blandt menighedsråd er det godt 21 %, der anbefaler dette.Model 3 anbefales af godt 18 % af høringssvarene fra kirkelige råd ogembeder - blandt menighedsrådene er det ca. 16 %, der anbefaler dette.Ca. 50 % af høringssvarene fra kirkelige råd og embeder anbefaler dennuværende ordning eller model 1 - blandt menighedsrådene er det godt48 %, der anbefaler dette.

Godt 37 % af høringssvarene fra kirkelige råd og embeder anbefalermodel 2, hvor et organ på den ene eller anden måde deler kompetencenmed ministeren - blandt menighedsrådene er det ca. 34 %, der anbefa-ler dette.Godt 18 % af høringssvarene fra kirkelige råd og embeder anbefalermodel 3, hvor et organ har selvstændig kompetence - blandt menig-hedsrådene er det ca. 16 %, der anbefaler dette.Når de nævnte procentdele tilsammen bliver til mere end 100, skyldesdet, at nogle høringssvar anbefaler eller udtrykker accept af mere endén model.

Om fordelingen af høringssvarene fra grupperne "organisationer" og "øvri-ge/private" kan bl.a. siges:at Landsforeningen af Menighedsråd anbefaler model 3.at Den danske Præsteforening anbefaler model 2 a.at frie, folkekirkelige organisationer overvejende anbefaler model 3.at fordelingen af høringssvar fra gruppen "øvrige/private" meget mar-kant præget af ét høringssvar, der er underskrevet af 137 præster oglægfolk.at den har fungeret godt, og at der derfor ikke er nogen grund til at æn-dre på den.at der ikke ønskes nogen form for kirkeråd eller folkekirkeligt organ.at det vil være godt med mere klare og tydelige regler for styringen affælles økonomi og fælles anliggender.at rådgivning af ministeren fra budgetfølgegruppe/budgetsamråd (ellerevt. et anderledes sammensat organ) bør være lovfæstet i stedet forsom nu at være baseret på ministerens egen beslutning ved en be-kendtgørelse.at model 1 er at foretrække frem for en model med et valgt organ medegentlig kompetence.at det vil øge den demokratiske legitimitet, hvis fællesfondens budgetog landskirkeskattens størrelse forelægges for Folketingets Finansud-valg ved et orienterende aktstykke.at det er naturligt, at et demokratisk baseret folkekirkeligt organ får envis kompetence i forhold til fastsættelse af fællesfondens budget oglandskirkeskattens størrelse.

at det vil være udtryk for en god balance mellem stat og kirke, at et de-mokratisk baseret folkekirkeligt organ og ministeren skal nå til enighedom fællesfondens budget og landskirkeskattens størrelse.at et demokratisk baseret folkekirkeligt organ bør have størst muligkompetence i forhold til fastsættelse af fællesfondens budget, landskir-keskattens størrelse og iværksættelse og finansiering af fælles folkekir-kelige aktiviteter.

Enkelte høringssvar giver udtryk for, at ingen af de beskrevne modeller ervidtgående nok.Høringssvar om fælles organ for indre anliggender og økonomiI debatoplægget er der som udgangspunkt beskrevet modeller, hvorefter der erseparate organer for henholdsvis indre anliggender samt fælles økonomi ogfælles anliggender.Der er i debatoplægget imidlertid også peget på, at modellerne kan kombine-res, så der bliver tale om ét organ, der både får kompetence i forhold til indreanliggender og i forhold til økonomi og fælles anliggender.Fordelingen af høringssvar til spørgsmålet om ét fælles organ for indre anlig-gender samt fælles økonomi og fælles anliggender fremgår af den følgende ta-bel.Af sammenligningshensyn er der først i tabellen anført det samlede antal hø-ringssvar fra de forskellige grupper af høringsparter samt antallet af svar tilfordel for de modeller, der indeholder organer for henholdsvis indre anliggen-der og fælles økonomi og fælles anliggender.

Navn

Antal

svar

antal

mr/

per-

soner

1046526

582

14249

845 Indre

anlig.

mod. 2

Indre

anlig.

mod 3

Øko. Øko. Øko. Fælles

2a

2b

3 for i.a. og

øko.

Pos Neg

Biskopper ogstiftsøvrighederStiftsrådPræsterProvstiudvalgMenighedsråd

I alt kirkelige

råd og embeder

ValgmenighederOrganisationerØvrige / private

I alt inkl org.,

valgm. og øvrige

964231472

560

75054

671

237687

105

11320

139

2310786

108

02532

165

114566

77

11313

104

54912112

142

0710

159

2410884

108

12234

165

341737

52

01417

83

010111

13

040

17

Fordelingen af høringssvar fra de kirkelige råd og embeder kan også beskrivessåledes:Blandt alle høringssvar fra kirkelige råd og embeder er det ca. 9 %, somgiver specifikt udtryk for, at der bør være ét organ med kompetence iforhold til såvel indre anliggender som fælles økonomi og fælles anlig-gender - blandt menighedsrådene er det 7 %, der anbefaler dette.Blandt de høringssvar fra kirkelige råd og embeder, som anbefaler etkirkeligt organ for indre anliggender er det godt 36 %, som anbefaler etfælles organ for indre anliggender samt fælles økonomi og fælles anlig-gender - blandt menighedsrådene er det ca. 33 %, som anbefaler dette.Blandt de høringssvar fra kirkelige råd og embeder, som anbefaler etkirkeligt organ for fælles økonomi og fælles anliggender, er det ca. 56%, som anbefaler et fælles organ - blandt menighedsrådene er det ca.50 %, der anbefaler dette.Et mindre antal af de høringssvar, som anbefaler et organ for indre an-liggender og/eller organ for fælles økonomi og fælles anliggender, giverspecifikt udtryk for, at det skal være separate organer.

Om fordelingen af høringssvar inden for gruppen "organisationer" kan bl.a.siges:at Landsforeningen af Menighedsråd anbefaler et fælles organ for indreanliggender samt fælles økonomi og fælles anliggender.at høringssvarene fra frie, folkekirkelige organisationer overvejendeanbefaler et fælles organ for indre anliggender samt fælles økonomi ogfælles anliggender.Det er naturligt, at der kun er ét organ - bl.a. fordi også beslutninger omindre anliggender kan være have økonomiske konsekvenser.Der er for få opgaver inden for området indre anliggender til, at det kanbegrunde et selvstændigt organ for dette område.Det er ønskeligt med magtspredning.Der er behov for forskellige kompetencer i forhold til henholdsvis indreanliggender og fælles økonomi, og derfor behov for, at det er forskelligepersoner, der sidder i de to organer.

En del høringssvar er kritiske over for den sammensætning og devalgmetoder, der er beskrevet i debatoplægget.En del høringssvar anbefaler, at læge medlemmer og præster, der skalvære medlemmer af organ(er) først og fremmest vælges ved forholds-talsvalg på landsplan, hvor henholdsvis alle menighedsråd og alle præ-ster har stemmeret.Nogle høringssvar er afvisende over for repræsentation fra bl.a. prov-stiudvalg og stiftsråd.Nogle høringssvar anbefaler organ(er) med langt flere medlemmer, derprimært vælges ved forholdstalsvalg på landsplan. Dette begrundesbl.a. med, at det vil give bedre mulighed for, at mindretalsgrupper i fol-kekirken kan blive repræsenteret.Enkelte høringssvar er afvisende over for, at frie, folkekirkelige organi-sationer skal have medlemmer i organ(er).Nogle høringssvar peger på, at frie, folkekirkelige organisationer alenebør have taleret og ikke stemmeret.Enkelte høringssvar anbefaler, at et fælles organ ved behandling afspørgsmål vedrørende indre anliggender skal tiltrædes af samtlige bi-skopper.

Høringssvar om årligt folkekirkemøde/folkekirkestævneDer er ved bearbejdningen af høringssvarene ikke lavet særlig opgørelse afsvar vedrørende muligheden af at supplere organ(er) med et årligt bredt folke-kirkemøde eller folkekirkestævne.Det kan dog konstateres, at en del høringssvar udtaler sig til fordel for, at derud over etablering af et eller flere organer indføres en ordning, hvor der årligtholdes et meget bredt folkekirkemøde eller -stævne.Høringssvarene til fordel for dette taler bl.a. om:at det eller de folkekirkelige organ(er) ved et sådant møde skal beretteom årets arbejde og beslutninger.at mødet skal fungere som et debat- og idéforum, men ikke have nogenform for beslutningskompetence.at mødet bør være åbent for en meget bred kreds af bl.a. stiftsråd ogrepræsentanter for folkekirkelige organisationer, retninger og gruppe-ringer.at et sådant møde vil være en mulighed for, at også mindretalsgruppe-ringer kan blive hørt.

Andre elementer i høringssvareneAf andre elementer i høringssvarene kan bl.a. nævnes:Enkelte høringssvar er afvisende over for stort set alt i debatoplæggetmed den begrundelse, at debatoplægget på ingen måde er vidtgåendenok i forhold til selvstændiggørelse af folkekirken og evt. direkte adskil-lelse af stat og kirke.Enkelte høringssvar giver udtryk for, at udvalget ikke har opfyldt sitkommissorium, fordi der f.eks. ikke er klare tilkendegivelser i debatop-

Navn

An-

tal

svar

560

antal

Pejl. Pejl. Pejl. Pejl. Pejl. Pejl. Pejl.

mr/per- gene- 1

2

3

4

5

6

soner

relt

582

69

34

20

18

29

21

29

I alt kirkelige råd

og embeder

I alt inkl org.,

valgm. og øvrige

671

845

106

42

28

24

35

28

36

Navn

Antal antal Indre Indre Indre Indre

svar mr/per- anlig. anlig.

anlig.

anlig.

soner

nuv. mod. 1 mod. 2 mod. 3

I alt kirkelige råd

og embeder

I alt inkl. org., valgm.

og øvrige

560

671

582

845

85

239

275

304

105

140

108

164

Navn

Antal antal

svar mr/per-

soner

Øko.

nuv.

Øko. Øko. Øko. Øko. Øko.

mod 1 a

2a

2b

3

1

I alt kirkelige råd og

embeder

I alt inkl org., valgm.

og øvrige

560

671

582

845

78