1. ResuméEU Kommissionens har den 6. november 2013 fremsat forslag til Rådets afgørels vedr.afgørelseEU’s ratifikation af Doha-ændring erne, og vil dermed forpligte EU til enændringerne,andenforpligtelsesperiode under Kyotoprotokollen. EU's mål for perioden vil være etperiodeudledningsniveau på 80 pct. af niveauet i 1990, set som et gennemsnit over perioden.Dette svarer til den samlede europæiske reduktionsindsats, der er aftalt under Klima ogKlima-Energipakken fra 2008. Ratifikationen vurderes derfor i udgangspunktet ikke at stilleyderligere reduktionskrav til hverken Danmark eller de øvrige medlemsstater. EUforpligter sig i fællesskab, og inkluderer Island i denne fællesskabsforpligtigelse. EUsom fællesskab tildeles Kyoto-udledningsrettigheder svarende til de planlagte ETSudledningsrettighederETS-kvoter (de kvoteomfattede sektorer), mens de enkelte medlemsstater tildeles KyotoKyoto-enheder svarende til deres målsætning inden for de ikke kvoteomfattede sektorer (nonikke-kvoteomfattede(non-ETS). LULUCF og udledningerne fra NF3inkluderes i opgørelserne undererneKyotoprotokollen, selvom de ikke er omfattet af Klima og Energipakken. EUKlima-Kommissionen forventer ikke, at dette vil have betydning for mulighederne for at leve optil forpligtigelserne, men vil følge især LULUC nøje.LULUCFMed forslaget følger et forslag til ændringer i 525/2013 – overvågningsmekanismen –således, at man sikrer den tekniske gennemførelse af deltagelsen i andenforpligtigelsesperiode under Kyotoprotokollen.Der vil være lovmæssige konsekvenser, idet Folketinget skal ratificere Rådets afgørelseidetom indgåelse af Doha-ændringen til Kyotoprotokollen. Regeringen analyserer forsatændringenforslagene, og der tages derfor generelt forbehold herfor.

2. BaggrundKommissionens har ved COM(2013) 768 og COM(2013) 769 af 6. november 2013fremsat: 1) Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af Doha-ændringen tilKyotoprotokollen til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer ogom den fælles opfyldelse af forpligtigelserne i forbindelse hermed (ratifikation af denanden forpligtigelsesperiode for Kyotoprotokollen), 2) Forslag til ændringer af EUforordning nr. 525/2013 (Overvågningsmekanismen) for så vidt angår den tekniskegennemførelse af anden forpligtelsesperiode for Kyotoprotokollen. Forslagene eroversendt til Rådet d. 6. november 2013 i dansk sprogversion. Forslagene er fremsatmed hjemmel i TEUF artikel 192(1) og artikel 218(6)(a).På den attende partskonference (COP18) under De Forenede NationersRammekonvention om klimaændringer, afholdt i Doha, Qatar, i december 2012, trafparterne beslutning om, at der skal være en anden forpligtelsesperiode underKyotoprotokollen til De Forenede Nationers Rammekonvention om Klimaændringer, nården første periode udløb med udgangen af 2012 (”Doha-ændringen”). Andenforpligtelsesperiode vil løbe i perioden fra 1. januar 2013 til 31. december 2020.Under første forpligtelsesperiode (2008-2012) opfyldte EU og medlemsstaterne deresforpligtelser i fællesskab. Ved vedtagelse af Doha-ændringen i december 2012 gav EUog medlemsstaterne udtryk for, at de også i anden forpligtelsesperiode havde til hensigtat opfylde deres forpligtelse i fællesskab og gøre det sammen med Kroatien og Island.Med Kommissionens forslag til ratifikation er vilkårene for den fælles opfyldelsedefineret. Det er forventningen, at EU’s ratifikation vil være på plads i løbet af førstehalvdel af 2014, og Kommissionen lægger op til, at de nationale ratifikationsprocesser imedlemsstaterne bør være tilendebragt senest den 16. februar 2015.3. Formål og indholdForslaget tilRådets afgørelse om ratifikationdannergrundlaget for EU’s indgåelse afDoha-ændringen til Kyotoprotokollen. Forslaget indeholder desuden i to vedlagte bilagen række specifikationer af vilkårene for opfyldelse af EU’s forpligtigelse. Selve Doha-ændringerne er ligeledes vedlagt ratifikationsudkastet.Hovedindholdet i Doha-ændringerne til Kyotoprotokollen er følgende:Parterne påtager sigreduktionsmål for perioden 2013-2020.Parternesgennemsnitlige udledning pr år i perioden må ikke overskride reduktionsmålet.EU forpligtiger sig i den forbindelse til ikke at udlede mere end 80 pct. afudledningsniveauet i 1990.NF

3

(Nitrogentriflourid) føjes til listenover drivhusgasser underKyotoprotokollen, og parterne vil fremover stå til regnskab for udledningen afNF3. De historiske udledninger af NF3er i EU meget lave (næsten nul) men derer en stigende global trend, og gassen er en ekstrem stærk drivhusgas.Kyotoprotokollen tilføjes en såkaldt ”Ambitionsmekanisme”. Det vil fremovervære nemmere for en part at opjustere sit formelle reduktionsmål, skulle der værevilje hertil. Tidligere krævede det konsensus blandt parterne forud for envedtagelse og genratifikation af tre fjerdedele af parterne, før den kunne træde ikraft. Fremover vil et nyt, skærpet mål kunne vedtages af en part, såfremt derikke er tre fjerdedele af parterne, der gør indsigelse. Ikrafttrædelse vil ikkelængere kræve ratifikation. EU har været fortaler for denne ændring, da man som2

Vedlagt forslaget til Rådets afgørelse om ratifikation er 2 bilag, der beskriver despecifikke rammer for EU's opfyldelse af forpligtigelserne. Hovedpointerne i bilag I(Meddelelseom vilkårene for fælles opfyldelse)er:EU opfylder i fællesskab.Som under første forpligtigelsesperiode vil EUopfylde reduktionsmålet i fællesskab. De enkelte medlemsstater vil derfor ikke fået særskilt reduktionsmål i opgørelsen over reduktionsmål for perioden 2013-2020.EU's fællesskabsindsatsomfatter Island.Island indgav i 2009 til Rådet enanmodning om at blive en del af den fælles EU forpligtigelse, hvilket Rådet hilstevelkommen. Der er redegjort for principperne for Islands deltagelse i den fællesforpligtelse i forslaget til ratifikationen. Da Island ikke er (og ved EU'sratifikation af Doha-ændringerne ikke forventes at være) medlem af EU, skal derindgås en separat international aftale mellem EU, medlemsstaterne og Island,hvor Islands emissionsniveau fastsættes. Disse forhandlinger foregår i et særskiltforløb. Både EU og samtlige medlemsstater vil skulle ratificere aftalen medIsland.Hver medlemsstat kan øge sin reduktionsindsats ved at annullere Kyoto-enheder;en skærpelse af det samlede EU mål i forbindelse medambitionsmekanismenkan kun ske i fælleskab.EU betragterannulleringsmekanismeni Doha-ændringerne som gældende forEU som helhed. EU vil ikke få annulleret emissionstilladelser som følge af dennetilpasningsmekanisme.EU's fordeling af Kyoto-emissionsenheder vil væretilpasset Klima- ogEnergipakkens struktur.Tildelingen af emissionsenheder, der knytter sig tilemissioner fra den kvoteomfattede sektor (ETS) vil ske til EU som helhed, mensemissionsenhederne, der knytter sig til de ikke-kvoteomfattede sektorer (non-ETS) vil blive tildelt de enkelte lande.Mængden afemissionsenheder tildelt de enkelte medlemsstater(vedr. de ikke-kvoteomfattede sektorer) vil være lig den mængde, medlemsstaterne er blevettildelt under Klima- og Energipakkens byrdefordelingsaftale vedr. non-ETS-udledninger. Den konkrete mængde er redegjort i bilaget. Tallet for Islandudestår indtil den internationale aftale med Island er på plads.Reduktion afNF

3

indgår ikke i Klima- og Energipakkens struktur, daudledningerne vurderes at være ubetydelige. Med ratifikationen vil NF3fremoverskulle indgå i medlemsstaternes emissionsopgørelse, og modregnes i de nationaleemissionstildelinger.Effekten af arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug(LULUCF) vil med ratifikationen fortsat indgå i de enkelte landesemissionstildelinger.Parterne til Kyotoprotokollen skal fremover inkludereeffekterne fra skovbrug, både fra ny skov plantet efter 1990 og fra forvaltning af3

skov fra før 1990. Skovforvaltningen var ikke obligatorisk under 1.forpligtigelsesperiode under Kyotoprotokollen. Endvidere vil effekten afforvaltning af skove fra før 1990 fremover blive vurderet ud fra etreferenceniveau (den forventede udvikling i skovenes biomasse). Tidligere bleveffekten baseret på tilvæksten, underkastet en mængdebegrænsning. Ændringenvil i store træk betyde, at bidraget fra skove fra før 1990 forventes at blive megetlavt. For lande, der har tilvalgt det, vil det fortsat være muligt at medregneeffekten af forvaltningen af landbrugsjorde og græsningsarealer. Effekterne afLULUCF indgår pt. ikke i EU's Klima og Energipakke. EU Kommissionenantager, at det samlede europæiske bidrag fra LULUCF er omkring nul, men vilfølge udviklingen nøje. Skulle medlemsstater, trods fornuftige politikker påområdet, opleve store, uforudsete stigninger i LULUCF emissioner, vilKommissionen overveje at foreslå en mekanisme, der kan bistå enkeltemedlemsstater.Gennemførelse af rapporteringsforpligtelser.Ifg. Kyotoprotokollen skalparterne senest den 15. april 2015 forlægge en rapport for at lette beregningerneaf emissionstildelinger og sikre overvågningsforpligtelserne. Kommissionen vilpå vegne af EU udarbejde denne rapport.

Bilag II (Kompetenceerklæring) ajourfører den kompetenceerklæring, der blevudfærdiget i forbindelse med Kyotoprotokollen i 2002. Den indeholder nu samtlige 28medlemsstater.Kroatien er pr. 1. juli 2013 indtrådt som medlem i EU. Vilkårene for den fællesopfyldelse og indgåelse af Doha-ændringen vil derfor gælde for Kroatien på sammemåde som for de øvrige medlemsstater. Kommissionen har i den forbindelse truffetgennemførelsesafgørelse om et emissionsniveau, der er tildelt Kroatien.Sammen med forslaget til ratifikation har EU Kommissionen fremsendtforslag tilforordning om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013(Overvågningsmekanismen) for såvidt angår den tekniske gennemførelse afKyotoprotokollen efter 2012.Forslaget skal håndtere eksempelvis:processer for administration af transaktioner af Kyoto-enheder i og mellem EU's,medlemsstaternes samt Islands nationale registreBogføringsprocesser for overgangen mellem første og anden periode afKyotoprotokollenoprettelse og vedligeholdelse af reserver for både første og andenforpligtigelsesperiodesikre, at bogføringen af anvendelsen af afgiften på indtægterne ved udstedelse afudledningstilladelser tilpasses kravene i EU’s lovgivning

5. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet vurderes ikke at være relevant. Danmark har alleredetilsluttet sig den fælles europæiske klimapolitik, og i den forbindelse forholdt sig tilspørgsmålet om nærhedsprincippet.6. Gældende dansk retDet vurderes ikke, at ratifikationsforslaget påvirker eksisterende dansk lovgivning. Detvurderes, i udgangspunktet, at forslaget til ændring af overvågningsmekanismen ikke vilpåvirke dansk lovgivning.7. KonsekvenserForslagene vurderes umiddelbart ikke at have nogen selvstændige statsfinansielle,samfundsøkonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet. Umiddelbartvil beskyttelsesniveauet heller ikke blive påvirket, idet der ikke vurderes at væreselvstændige konsekvenser for tilrettelæggelsen og intensiteten af den danske ellereuropæiske klimaindsats. Der vil være lovmæssige konsekvenser, idet Folketinget skalratificere Rådets afgørelse om indgåelse af Doha-ændringen til Kyotoprotokollen.Ift. konsekvenserne af forslagenes indhold kan følgende bemærkes:Det nationale emissionsniveau - Med en samlet mængde emissionsenheder for2013-2020 på 269.321.526, beregnet med de fra opgørelsesåret 2013 gældendeglobale opvarmningspotentialer, er der umiddelbart fuld overensstemmelsemellem mængden af emissionstildelinger til Danmark i ratifikationsforslaget ogde tildelinger, der er vedtaget under Klima- og Energipakkensbyrdefordelingsaftale.LULUCF – Danmark har allerede under Kyotoprotokollens første periode tilvalgtat gøre brug af ikke-obligatoriske LULUCF-effekter til målopfyldelse, herunderskovforvaltningen af skove fra før 1990. Kommissionens forslag ændrer ikke vedDanmarks forpligtelse under Kyotoprotokollen til at opgøre og medregneemissioner og optag fra LULUCF, eller ved Danmarks mulighed for at anvendedenne medregning i forhold til et nationalt mål, som er mere ambitiøst endDanmarks forpligtelse under Klima- og Energipakken. Inklusionen afskovforvaltning vil derfor ikke umiddelbart medfører nye og ikke forudsete vilkårfor målopfyldelsen. Den nye opgørelsesmetode forventes at reducere bidraget fraskove fra før 1990 til omtrent nul. Det forventes dog fortsat, baseret på de senestefremskrivninger med tilhørende usikkerheder, at LULUCF vil bidrage positivt tilden samlede danske klimaindsats over perioden.NF3- Inklusionen af denne gas i listen over drivhusgasser forventes umiddelbartat have meget ringe betydning for de danske udledninger.

begrænsningen af gasemissioner fra skibs- og flytrafik ikke kun gælder på nationalt ellerEU plan, men også interkontinentalt.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer er på nuværende tidspunkt ikke kendskab til andre landes holdninger til forslaget.10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringens foreløbige generelle holdning til ratifikationsforslaget og ændringsforslagettil overvågningsmekanismen er positiv, idet regeringen dog arbejder videre medanalyserne af forslagenes forskellige delelementer. Ratifikationsforslaget ligger iforlængelse af den danske holdning til EU’s positionering i de globaleklimaforhandlinger og holder sig inden for allerede vedtagne rammer under De ForenedeNationers rammekonvention om klimaændringer og EU’s Klima- og Energipakke.For så vidt angår LULUCF (optag i jorde og skove) er regeringen positiv overforKommissionens forslag til håndtering.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg