KEB, Alm.del - 2013-14 - Bilag 86: Talepapir fra samrådet den 28/11-13 om, hvilke overvejelser regeringen gjorde sig i perioden april 2012 til juni 2013 i forbindelse med håndteringen af den voldsomme udbygning af solcelleanlæg og de lovmæssige justeringer, der blev foretaget i perioden, jf. KEB alm. del - samrådsspm. J, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Samrådsspørgsmål J(Stillet af Lars Chr. Lilleholt, V)Vil ministeren redegøre for, hvilke overvejelser regeringengjorde sig i perioden april 2012 til juni 2013 i forbindelse medhåndteringen af den voldsomme udbygning af solcelleanlægog de lovmæssige justeringer, der blev foretaget i perioden.

INDLEDNINGLad mig takke spørgerne for denne lejlighed tilat se tilbage på et forløb, der allerede har væretdrøftet grundigt i flere omgange, både i dennekreds og i energiforligskredsen.Jeg har det absolut sådan, at det er ikke nogenskade til at søge at drage lærdom af denudvikling, der har fundet sted på solcelleområdet- tværtimod.Og samtidig er det en kærkommen lejlighed til atrydde nogle generelle misforståelser ogfejlagtige påstande af vejen.1

ENERGIAFTALEN AF 22. MARTS 2012Lad os starte med energiaftalen af 22. marts.Her havde energiforligskredsen i fællesskab allemuligheder for at ændre den nettomålerordning,som den tidligere regering havdepermanentgjort, under de hyppige og intensedrøftelser om den brede energiaftale fra 22.marts 2012.Men det gjorde vi ikke.På trods af at interessen for solcelleanlæg varstigende og kort efter steg kraftigt, så var deringen partier, der ønskede at fjerne denårsbaserede nettomålerordning i forbindelsemed energiforliget eller i månederne umiddelbartefter. Tværtimod. Ser man på de spørgsmål, derblev rejst og besvaret i forhandlingerne i forholdtil sol, så var interessen tværtimod rettet modmuligheder for at udvide den gamle årsbaseredenettomålerordning.Løsningen blev som bekendt, at vi idetenergiforlig, vilavede22. marts 2012, skrev ind ioversigten over analyser og udredninger – underafsnittet om ”En grøn og bæredygtigenergiforsyning baseret på vedvarende energi” –2

at der skulle gennemføres en ”analyse afmodeller for støtte til solenergi.”I løbet af foråret 2012 sketeder så en markantvækst i antallet af nettilsluttedehusstandsanlægpå maks. 6 kW. I efteråret 2012steg tilvækstenyderligere, og frem mod indgåelsenaf den førstesolcelleaftale for godt et år siden stiger antalleteksplosivt.Her kan vi blot konstatere, at den udvikling varder trods alt ingen, der så komme, da vi førtedrøftelser om energiaftalen frem til d. 22. marts2012.Denne her udvikling var et resultat af fleresammenfaldende faktorer.De kraftigt faldendeanlægspriser, der halveredetilbagebetalingstiden for et husstandsanlæg fra2010 til 2012 fra ca. 20 til ca. 10 år, har nokværet den største enkeltstående faktor.Men oven i det kom der også andre elementer.Lad mig bare nævne nogle eksempler.I sommeren 2011 indførtes BoligJobordningenmed skattefradrag for lønudgifter til hjælp ogistandsættelse i hjemmet. Fradraget var ikkemålrettet etablering af solceller, men kananvendes til lønudgifter i forbindelse medinstallation af anlæg.3

Et andet, og måske vigtigere eksempel: I 2010indførte den tidligere regering mulighed for, atandre VE-anlæg end vindmøller kunne anvendeden såkaldte regnskabsmæssige metode. Detgav mulighed for hurtigere at kunne afskriveanlægget, hvilket forkortedetilbagebetalingstiden yderligere.Oveni det indgik regeringen i juni 2012 en bredaftale om en skattereform med V, K, EL, DF ogLA omat øge og fremrykkeerhvervsinvesteringer. Som det udtrykkeligtfremgår af den aftale, omfattede den yderligereafskrivningsadgang også investeringer i sol- ogvindanlæg efter regnskabsmetoden. Dermed blevsolcelle-ejere med købsaftaler fra 30. maj 2012og frem omfattet af investeringsvinduet, så 115pct. af anlægsværdien kunne afskrives.Dette var blot 3 eksempler – andre faktorer kanhave spillet ind. Mit ærinde er egentlig ikke atprøve at udpege én eller flere af disse faktorersomden udslagsgivende for den udvikling, derkom.Men det er en udmærket illustration af, at derikke – hverken op til d. 22. marts 2012, hvorenergiaftalen blev indgået, eller helt op til d. 22.juni2012, hvor Skattereformen faldt på plads, varinteresse for at begrænse de økonomiskeincitamenter for udbygning med små4

solcelleanlæg. Snarere tværtimod. Det gjaldtsåvel regeringen som Venstre, Konservative ogEnhedslisten.REGERINGENS OVERVEJELSERHvilke overvejelser gjorde regeringen sig så fraapril 2012 og frem, spørges der til i dettesamråd.Jeg har i forbindelse med et tidligere samråd, d.28. maj i år, fremsendt en redegørelse omforløbet fra energiforliget d. 22. marts 2012 ogfrem. Den blev fulgt op af endnu en redegørelsepå samråd d. 30. maj.Udvalget er bekendt med disse redegørelser, ogjeg vil ikke teste medlemmernes tålmodighedved at gennemgå dem punkt for punkt.Men jeg vil gerne understrege, at regeringen –på solcelleområdet som på resten af denenergipolitiske palet –har været og er megetoptaget af, at den grønne omstilling afenergisystemet finder sted så billigt som muligt,så der ikke betales overpris for vedvarendeenergi, hvis teknologi- eller markedsudviklingenændrer sig i en retning, der gør, at de samlederammebetingelser bliver for gunstige, og støttendermed bliver for høj.5

REGERINGEN IVÆRKSÆTTER ANALYSE AFMODELLER FOR SOLSTØTTEDet var præcist den afvejning, der lå bagregeringens beslutning om at fremskyndeanalysen af modeller for støtte til solenergiunder ordningen for små VE-anlæg, der fremgikaf energiaftalen.Der bliver i starten af juni måned iværksatforberedelsen af en drøftelse i regeringen, ogsom det fremgår af redegørelsen til udvalget fra28. maj 2013, bliver det 27. juni 2012 besluttet,at analysen skal foreligge senest ultimoseptember med henblik på, at et lovforslag kanudarbejdes, forelægges forligskredsen ogsendes i høring.Parallelt med dette arbejde fortsætter den storestigning i antallet af husstandsanlæg henoversommeren, og dermed jo også presset på enomlægning af ordningen for at skærmestatskassen for et betydeligt provenutab,desuagtet at det kun var få måneder siden, vi ifællesskab indgik en energiaftale uden at ændreordningen, som den tidligere regering havdegjort permanent.Når man ser en udvikling, som den vi så i 2012,og som får selv boligmarkedet i ’00-erne til at6

blegne i sammenligning, så står det også klart,at det kunne naturligvis ikke fortsætte.Og når udviklingen direkte kan aflæses i tabtprovenu for statskassen, så ville det have væretdirekte uansvarligt ikke at gribe ind.Derfor var hovedfokus i efteråret 2012 at fåomlagt ordningen og opnå en bedre balancemellem støtten og solcelleejernes omkostningersamt at få dækket tabet for statskassen fra denvoldsomme udbygning. Og hastigheden afudbygningen gjorde, at det var nødvendigt athandle hurtigt.Det var derfor meget afgørende, at fremsætte ogvedtage L86 så hurtigt som muligt, så den gamleog alt for dyre ordning kunne blive lukket ned.Omvendt var det også afgørende at fåanalyseret modeller for støtten, udarbejdelovforslag og tilvejebringe finansiering, og dettog selvfølgelig sintid.DRØFTELSER I FORLIGSKREDSENDertil skulle vi finde afklaring i forligskredsen. Iforbindelse med omlægningen af støtten til desmå husstandsanlæg fra en årsbaseret til entimebaseret model, fandt der i forligskredsenindgående drøftelser sted om, hvor høj7

afregningsprisen skulle være for – et stykke afvejen – at kompensere nye solcelleejere for, atder ikke længere kunne opnås afgiftsfritagelsepå stort set hele årets produktion ved kvit og fritat benytte elnettet som lager.Regeringen lagde op til en model med 110 ørepr. kWh for overskudsproduktion, mens der ioktober 2012 var et ønske i forligskredsen om130 øre pr. kWh, som vi så endte på. Detfremgår også, af den redegørelse, der blevsendt til udvalget i forbindelse med samrådet d.28. maj.Samtidig blev længden af overgangsordningendrøftet, ligesom størrelsen af anlæggene blevdrøftet med det udgangspunkt, at formålet medsolcelleindsatsen fortsat skulle være at fremmede mindre anlæg, som etableres med dethovedformål at forsyne ejeren med strøm. Ogsåfor etageejendomme.Dog ønskedevi i forligskredsensom bekendt ikkede store kommercielle anlæg på bar mark, derbl.a. er set i Tyskland.”HULLET” I LOFTET PÅ 400 kWDet var baggrunden for, at loftet på 400 kW komind i solaftalen af 15. november og dermed iL86, som udmøntede aftalen.8

Den lov, L86, blev fremsat d. 20. november, ogder blev stillet 47 spørgsmål til L86 – ingen afdem dog om loftet.Som det er udvalget bekendt, var der alleredesidst i november måned i mit system kendskabtil, at der kunne opstå problemer med atbegrænse anlægsstørrelsen til 400 kW for storeproduktionsanlæg, der alene producerer strømtil elnettet.Dette hul i 400 kW loftet var et hul ilovgivningen, fordi forligskredsens intention medlovgivningen kunne omgås. Men det er altsåefter min overbevisning også det eneste hul isolcellesagen. Og det er den førstemisforståelse, jeg gerne vil rydde af vejen.Som det fremgår af redegørelserne til udvalgetfra 28. og 29. maj blev denne viden videregivetbåde mundtligt og skriftligttil mig.Men det blev tydeligvis ikke kommunikeret på enmåde, hvor problemets karakter blev udmålt ogunderstreget, så der var basis for at træffe enoperativ beslutning.Det hører også med til historien, atEnergistyrelsen på dette tidspunkt var i gangmed at undersøge mulighederne for en konkret9

afgrænsning, og at disse undersøgelser, afsåvel teknisk som juridisk karakter, endnu ikkevar afsluttet. Jeg fik selv den konkreteanbefaling, at ministeriet skulle holde øje medudviklingen i de store kommercielle anlæg.Men som jeg også selv har konkluderetallerede:Det burde have været taget merealvorligt på et tidligere tidspunkt.Det vil jeg gerne igen beklage over for udvalget.”HULLET” LUKKESMuligheden for at omgå loftet for de storekommercielle jordbaserede barmarksanlæg blevlukket med L199, der ophævede effektgrænsenpå 400 kW og fastsatte at alle produktionsanlægkun kan få en afregning på 60 øre/kWh i 10 årog 40 øre/kWh i de efterfølgende 10 år.Det har aldrig været forligskredsens ønske atstøtte de store anlæg. Men vi var enige om atgive en udstrakt hånd til de virksomheder, derallerede havde indgået bindende aftaler i tillid tilde højere afregningspriser, der nok var vedtagetpå det tidspunkt, men de var ikke sat i kraft, fordide ikke var statsstøttegodkendt.Derfor blev der indført overgangsordninger, menalene for de anlæg, der reelt var besluttet ogaftalt, før L199 blev fremsat.10

Omfanget af store jordbaserede anlæg over 400kW, der nåede at blive indgået en bindendeaftale om inden fremsættelsen af L199, kendervi ikke endnu.Men udviklingen i de anlæg, der bliver anmeldttil nettilslutning følges uge for uge med enstatus fra Energinet.dk, der tilgår dette udvalg.Indtil videre har Energinet.dk modtagetanmeldelser om ca. 55 MW påovergangsordningerne. Energinet.dk ligger ikkeinde med præcise oplysninger om, hvor mangeaf disse anlæg, der er jordbaserede, og hvilkenstørrelse de har. Anlægsejerne vil først blivekontaktet, når den konkrete sagsbehandlingiværksættes, og det vil først ske, når – og i detomfang – at EU-Kommissionen godkender deforhøjede satser.SOLAFTALEN 11. JUNI 2013Medsolcelleaftalen af 11. junitog forligskredsenhånd om at finde finansiering til de mange ekstraanlæg, der var nået at komme med på dengamle årsbaserede nettomålerordning – mangeflere end forudsat ved aftalen fra november2012.

Samtidig havde Energistyrelsen fåethenvendelser, der tydede på en omfattendeudbygning med solcelleanlæg på taget afbygninger.Forligskredsen satte derfor med aftalen11. juni et loft på 20 MW solceller om året, der kanopnå den forhøjede støtte. Dette blev gjort for atsikre en jævn og økonomisk ansvarlig udbygningmed solceller i de kommende år.I forbindelse med aftalen blev der forudsat ensamlet udbygning på alle overgangsordningernepå 150 MW.Den ramme holder altså endnu.Jeg kan af godegrudne ikkeudsteder garantier for, at tallet ikkekan nå op over 150 MW. Men der er dog etstykke vej.OMKOSTNINGERNE FOR STATSKASSE OGFORBRUGEREDet giver mig samtidig anledning til at punktereen anden fejlagtig påstand:Der er simpelthen ikke grundlag for at påstå, atdet hul, der opstod i 400 kW loftet i L86, og somblev lukket med L199, har betydet enmilliardregning for statskassen.For det første består omkostningerne vedstøtten til de store produktionsanlæg af PSO.12

Staten får ikke et afgiftstab, når heleproduktionen sendes direkte ud på el-nettet.Men derudover når de økonomiskekonsekvenser næppe noget der minder ommilliarder. Størrelsen af PSO-omkostningenafhænger af flere faktorer, først og fremmestomfang og timing af udbygningen påovergangsordningerne, men også af udviklingeni elprisen.De 55 MW, der foreløbig er i Energinet.dk’sstamdataregister, vil koste ca. 260 mio. kr. Kunen del af dem vil være jordbaserede, og kun endel af den del vil være større anlæg over 400kW. Der vil helt sikkert komme flere anlæg tilend de 55 MW, men vi har finansering til 150MW.De solcelleanlæg, derhar kostet provenu forstatskassen, er altovervejende de småhusstandsanlæg på den gamleårsnettomålerordning, som forligskredsenjusterede til en timebaseret ordning medsolcelleaftalen af 15. november 2012.Til gengæld skal man trods alt huske på, atafgiftstabet ved de mange solcelleanlæg på dengamle lukrative ordning kommer solcelle-ejernetil gode, da det jo er dem, der sparerafgifterne, som statskassen går glip af.13

Det er også værd at nævne, at de penge, vimåtte komme til at bruge påovergangsordningerne, trods alt sikrer grønstrøm til forbrugerne. De er ikke spildte, selvomudbygningen gik hurtigere end forventet.Endelig synes jeg også,det er vigtigt, at dettrods alt har været muligt at finde finansieringentil den ekstra udbygning på den gamle ordninginden for energiområdet.Det har først og fremmest kunnet lade sig gøre,fordi forligskredsen har bidraget til det. Og detvil jeg gerne afslutningsvist gerne kvittere allepartierne for.