KEB, Alm.del - 2013-14 - Bilag 84: Notat vedrørende besvarelse af Kommissionens åbningsskrivelse vedrørende meddelelse om den danske implementering af direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne (bygningsdirektivet), fra klima-, energi- og bygningsministeren

Til Folketingets Europaudvalg om åbningsskrivelse om gennemførelse af direktiv2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne (bygningsdirektivet)Kommissionen har i brev af 27. september 2013, ref. SG-Greffe (2013)D/15267, fremsendt enåbningsskrivelse, på baggrund af Danmarks meddelelse om foranstaltninger, der gennemførerdirektiv 2010/31/EU. Kommissionen vurderer ikke, at den danske meddelelse redegør forgennemførelsesbestemmelser for en række bestemmelser i direktivet. Fristen for besvarelsenaf åbningsskrivelsen er den 27. november 2013.Nedenfor gives et resumé af svaret til Kommissionen opdelt efter emne.Indledningsvist opfordrer den danske regering i svaret til Kommissionen til, at der afholdes etmøde mellem Kommissionen og det relevante fagministerium, såfremt Kommissionen måttefå behov for at få forhold nærmere belyst efter besvarelsen af åbningsskrivelsen.DefinitionerKommissionen har ikke fundet definitionerne i bygningsdirektivets artikel 2, nr. 2-14 og nr.17-19 tilstrækkeligt gennemført i den danske meddelelse af implementering af bygningsdirek-tivet.I svaret til Kommissionen redegør regeringen for, at bestemmelsen er gennemført i dansk ret.Regeringen erkender i svaret til Kommissionen, at ikke samtlige definitioner ordret er gen-nemført i dansk ret. I besvarelsen præciserer regeringen, at der som følge af den mangeårigeretspraksis på byggelovsområdet ikke er traditionfor at anvende eller indføre legaldefinitioneri byggelovgivningen.Herudover henviser regeringen til den status som lovforarbejder har i dansk ret og at der ikkei Danmark er tradition for ordret gennemførelse af EU-direktiver. I forlængelse heraf henvisestil, at der i dansk ret er pligt til direktivkonform fortolkning af lovbestemmelser, hvilket sik-rer, at der altid opnås et direktivkonformt resultat.Den danske implementering af bygningsdirektivets artikel 2, nr. 17, sker ved bekendtgørelse,nr. 488, af 7. juni 1996, om krav til virkningsgrad i varmtvandskedler, der anvender flydendeeller luftformigt brændsel. Implementeringen er ved en fejl ikke blevet notificeret over forKommissionen.Side1

Samme gør sig gældende for så vidt angår implementering af bygningsdirektivets artikel 2, nr.19, som er implementeret ved lovbekendtgørelse, nr. 1184, af 14. december 2011 af lov omvarmeforsyning (varmeforsyningsloven). Kvittering for notificering vedlægges den danskeregerings besvarelse til Kommissionen.Nye BygningerKommissionen har ikke i den danske meddelelse om foranstaltninger, der implementere di-rektivet, fundet gennemførelsesforanstaltninger for bygningsdirektivets artikel 6, stk. 1 andetafsnit, og stk. 2.I svaret til Kommissionen redegør regeringen for, at bestemmelsen er gennemført i dansk ret.Artikel 6 omhandler generelt foranstaltninger til at sikre, at nye bygninger opfylder de mind-stekrav til energimæssig ydeevne, der er fastsat med henblik på at opnå omkostningseffektiveniveauer i overensstemmelse med direktivets artikel 4.Artikel 6, stk. 1, andet afsnit, indeholder en forpligtelse for medlemsstaterne til at sikre, at detekniske, miljømæssige og økonomiske muligheder for at benytte højeffektive alternative sy-stemer i nybyggeri overvejes, hvis de er til rådighed, og at de tages i betragtning inden bygge-riet går i gang. Som højeffektive alternative systemer anføres i bestemmelsen blandt andet de-centrale energiforsyningsformer baseret på energi fra vedvarende energikilder, kraftvarme,fjernvarme eller fjern- eller gruppekøleanlæg, navnlig sådanne, som helt eller delvist er base-ret på energi fra vedvarende energikilder og varmepumper.Artikel 6, stk. 2, indeholder en forpligtelse for medlemsstaterne til at sikre, at analysen af al-ternative systemer dokumenteres, og er tilgængelig for kontrol.I svaret redegøres for implementering via varmeplanlægningen i Danmark, som siden begyn-delsen af 1980’erne har indebåret en opdeling af henholdsvis fjernvarmebaserede områder,naturgasbaserede områder og individuelt opvarmede områder. Varmeplanlægningen indebæ-rer, at nye bygninger, der opføres i områder med naturgas, tilsluttes naturgasnettet, og at nyebygninger, der opføres i områder med fjernvarme, tilsluttes fjernvarme.For så vidt angår bygninger, der opføres i et område, der er udlagt til naturgas eller fjernvarme(kollektiv varmeforsyning), er der gennem den danske varmeforsyningslovgivning sikret atkommunalbestyrelsen foretager en bred vurdering, der sikrer, at den samfundsøkonomiskmest hensigtsmæssige forsyningsform er valgt for et givet område, jf. varmeforsyningslovens§ 3. I den samfundsøkonomiske vurdering indgår hensyn til miljø- og energi, herunder vedva-rende energi og energieffektivitet. En stor del af den kollektive forsyning er udlagt til fjern-varme, der efter direktivet anses som en højeffektiv alternativ forsyningsform, som det frem-går af artikel 6, stk. 1, andet afsnit.Anvendelse af vedvarende energiformer i områder, der ikke er udlagt til kollektiv forsyning,sikres endvidere ved forbud mod installation af oliefyr og naturgasfyr i alle nye bygninger,der ligger i områder, der ikke allerede er udlagt til forsyning med naturgas. Bygningsregle-mentet (fremover benævnt BR 10) medfører, at man i forbindelse med varmeplanlægningen irelation til nybyggeri ikke kan udlægge nye områder til forsyning med naturgas. Områder kan

fortsat udlægges til forsyning med gastyper baseret på vedvarende energi som eksempelvisbiogas.I de områder, der ikke er kollektivt forsynede vil den energiberegning, som kræves efter BR10 og som ligger til grund for projekteringen af bygningen, indeholde overvejelser over bru-gen af højeffektive alternative forsyningsformer.Den danske implementering af bygningsdirektivets artikel 6, stk.1, andet afsnit, samt artikel 6,stk. 2, er ved en fejl ikke blevet notificeret, hvorfor kvittering for notifikation vedlægges dendanske regerings besvarelse til Kommissionen.Eksisterende bygningerKommissionen har ikke i den danske meddelelse om foranstaltninger, der implementere di-rektivet, fundet gennemførelsesforanstaltninger for bygningsdirektivets artikel 7, første ogsidste afsnit.I svaret til Kommissionen redegør regeringen for, at bestemmelsen er gennemført i dansk ret.Artikel 7 omhandler den energimæssige ydeevne for eksisterende bygninger, der gennemgårstørre renoveringer. Artikel 7, første afsnit, indeholder en forpligtelse for medlemsstaterne tilat sikre, at når en bygning gennemgår en større renovering, opgraderes bygningens eller denrenoverede dels energimæssige ydeevne med henblik på at opfylde de mindstekrav til energi-mæssig ydeevne, der er fastsat i artikel 4.Artikel 7, sidste afsnit, indeholder en forpligtelse for medlemsstaterne til at tilskynde til, atanvendelsen af højeffektive alternative systemer, jf. artikel 6, stk. 1, overvejes og tages i be-tragtning, for så vidt det er teknisk, funktionelt og økonomisk muligt i forbindelse med byg-ninger, der gennemgår større renoveringer.Indledningsvis bemærkes i svaret til Kommissionen, at Danmark i en årrække gennem stram-ninger i BR 10 har arbejdet systematisk for at hæve energistandarden for den danske byg-ningsmasse både for nye og eksisterende bygninger, ligesom Danmark gennem den førteenergipolitik har lanceret adskillige initiativer, der understøtter direktivets målsætninger.For så vidt angår artikel 7, første afsnit, har Danmark valgt at gennemføre direktivet, således,at man ved renoveringer stiller krav til bygningsdeles energieffektivitet ved udskiftning og re-novering. BR 10 skelner således ikke mellem større og mindre renoveringer.Danmark har un-der forhandlingerne af re-castet af bygningsdirektivet stillet spørgsmål til denne fortolkningog fået bekræftende svar fra Kommissionen på, at denne model er i overensstemmelse medimplementeringen af direktivet.Artikel 7, sidste afsnit, indeholder en forpligtelse for medlemsstaterne til at tilskynde til, atanvendelsen af højeffektive alternative systemer, jf. artikel 6, stk. 1, overvejes og tages i be-tragtning, for så vidt det er teknisk, funktionelt og økonomisk muligt i forbindelse med byg-ninger, der gennemgår større renoveringer. Som anført ovenfor tilskyndes det gennem denkollektive planlægning af varmeforsyning til, at der for alle de bygninger der ligger indenforkollektiv forsyning, er overvejet forsyningsform i forhold til højeffektive forsyningsformer.

For bygninger uden kollektiv forsyning, sættes der ind med informationskampagner og råd-givning vedrørende omstilling til høj-effektive, alternative systemer. Der er afsat 42 mio. kr.for perioden 2012-2015 til at fremme alternativer til oliefyr og naturgasfyr baseret på vedva-rende energi. Indsatsen omfatter rådgivning af bygningsejere i form af gratis telefon- og mail-rådgivning samt en massiv informationsindsats ved informationsmøder, reklamer og foldereog demonstrationsprojekter, der skal billiggøre teknologien samt udvikle nye forretningskon-cepter for installering af forsyningsformer baseret på vedvarende energi. Dertil kommer ud-vikling af en web-baseret case-bank for gode energirenoveringseksempler, hvor varmekildenudskiftes.Der har desuden indtil 2011 eksisteret en skrotningsordning for oliefyr, hvor brugerne fik til-skud til at installere vedvarende energikilder ved fjernelse af oliefyr.Den danske implementering af bygningsdirektivets artikel 7, sidste afsnit, er ved en fejl ikkeblevet notificeret, hvorfor kvittering for notifikation vedlægges den danske regerings besva-relse til Kommissionen.Næsten energineutrale bygningerKommissionen har ikke i den danske meddelelse om foranstaltninger, der implementere di-rektivet, fundet gennemførelsesforanstaltninger for bygningsdirektivets artikel 9, stk. 1.I svaret til Kommissionen redegør regeringen for, at bestemmelsen er gennemført i dansk ret.Det fremgår af Artikel 9, stk. 1, at medlemsstaten skal sikre, at alle nye bygninger er næstenenergineutrale senest den 31. december 2020, og at nye bygninger, der anvendes og ejes af of-fentlige myndigheder efter den 31. december 2018 er næsten energineutrale. Endvidere er deren forpligtelse for medlemsstaterne til at udarbejde nationale planer for at øge antallet af næ-sten energineutrale bygninger. De nationale planer kan indeholde mål, der er differentieret ef-ter, hvilken bygningskategori, det drejer sig om.Indledningsvis bemærker regeringen, at den ikke vurderer, at artiklen indeholder en forpligtel-se, som skal gennemføres ved indskrivning i danske regler, da forpligtelsen til at sikre, at op-førelsen af nye bygninger er næsten energineutrale på de anførte tidspunkter, retter sig modmedlemsstaten.Danmark indførte som det første land i Europa Lavenergiklasse 2015 og Bygningsklasse2020; klasserne er indført i BR 10 som frivillige klasser og indeholder krav til det overordne-de energiforbrug i bygningerne. Bygningsklasse 2020 svarer til direktivets definition af ”næ-sten energineutralt byggeri”. De to frivillige klasser i BR 10 bliver bindende i henholdsvis2015 og 2020, og forventes at blive et obligatorisk krav for opførelse af offentlige nybyggeri-er ved udgangen af 2018.I forbindelse hermed har Danmark udarbejdet “National plan for næsten energineutrale byg-ninger“, der er notificeretfor Kommissionen med udgangen af december 2012. Planen redegørfor gennemførelsen af Bygningsklasse 2020, som er den danske udmøntning af ”næsten ener-gineutralt byggeri” i henhold til direktivets artikel 91. Planen understøttes af en bindende poli-1

tisk aftale, ”energiaftale af 21. februar 2008”, hvoraf det fremgår, at der skal ske reduktion afenergiforbruget i nye bygninger med mindst 25 pct. i 2010, mindst 25 pct. i 2015 og mindst25 pct. i 2020, i alt en energireduktion på 75 pct. fra 2008 til 2020 i forhold til 2006-niveauet.EnergiattesterKommissionen har ikke i den danske meddelelse om foranstaltninger, der implementere di-rektivet, fundet gennemførelsesforanstaltninger for artikel 11, stk. 1-5.I svaret til Kommissionen redegør regeringen for, at bestemmelsen er gennemført i dansk ret.Bygningsdirektivets artikel 11, stk. 1-5, vedrører energimærkning af bygninger og stiller kravom oprettelse af et system for energimærkningsordningen. Herudover stilles bestemte krav tilselve energimærket. Bygningsdirektivets artikel 11, stk. 5, foreskriver, at Danmark bør til-skynde offentlige myndigheder til at tage den ledende rolle de bør spille med hensyn til byg-ningers energimæsige ydeevne, i betragtning blandt andet ved at gennemføre anbefalingerne idet energimærke, der er udstedt for de pågældende bygninger, som de ejer, inden for energi-mærkets gyldighedsperiode.Kommissionen anerkender i åbningsskrivelsen, at der er fastsat krav om energimærkning iden danske lovgivning, men anfører, at den ikke har kunnet finde nogen specifikation af, hvaddenne mærkning skal omfatte.Den danske regering erkender, at det ikke fremgik tydeligt nok af den danske notifikation ogparallelopstillingen, at direktivets art. 11, stk. 1- 4, er implementeret i håndbog for energikon-sulenter. Denne håndbog er en opdatering af tidligere versioner af Håndbog for Energimærk-ningskonsulenter med bagrund i bekendtgørelse nr. 789 af 19. september 2002 med senereændringer, senest ifølge § 11, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 673 af. 25. juni 2012 om energi-mærkning af bygninger påwww.maerkdinbygning.dkHåndbog for Energimærkningskonsulenter vil blive udgivet i bekendtgørelsesform medikrafttræden primo februar 2014. Når bekendtgørelsen er endeligt vedtaget, vil Kommissionenblive orienteret herom.Direktivets artikel 11, stk. 5, indeholder en opfordring til medlemsstaterne om at tilskynde of-fentlige myndigheder til at tage den ledende rolle med hensyn til bygningers energimæssigeydeevne, blandt andet ved at implementere anbefalingerne i energimærket indenfor mærketsgyldighedsperiode.Bestemmelsen er gennemført i dansk ret i § 10 i cirkulære om energieffektivisering i statensinstitutioner2, som fastslår, at ministerier med tilhørende institutioner, der ejer bygninger, skalgennemføre rentable energibesparelsesprojekter. I en frivillige aftale indgået mellem Trans-port- og Energiministeren og Kommunernes Landsforening i 20073, og mellem Klima- og

Energiministeren og Danske Regioner i 20094, henvises til samme cirkulære og til de forplig-telser, statens institutioner skal efterleve i forbindelse med realisering af energibesparelser istaten.Eftersyn af klimanlægKommissionen har ikke i den danske meddelelse om foranstaltninger, der implementere di-rektivet, fundet gennemførelsesforanstaltninger for artikel 15, stk. 3.I svaret til Kommissionen finder regeringen, at bestemmelsen er gennemført i dansk ret.Det fremgår af bestemmelsen, at eftersyn af ventilations- og klimaanlæg, jf. artikel 15, stk. 1,skal udføres i overensstemmelse med eftersyn af varmeanlæg i artikel14 og med eftersyn ihenhold tilEuropa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 842/2006 af 17. maj 2006 omvisse fluorholdige drivhusgasser.Forpligtelsen til at tilrettelægge eftersynet gælder dog kun idet omfang, hvor tilrettelæggelsen er økonomisk og teknisk mulig.Danmark har valgt at implementere såkaldte alternative foranstaltninger, der giver samme ef-fekt som en eftersynsordning. Eftersynet i henhold til bygningsdirektivet er således gennem-ført i et selvstændigt eftersyn uden sammenhæng med forordningens eftersyn. Dette valgbunder i forskellige formål med den danske udformning af eftersynet i bygningsdirektivets ar-tikel 15 og forordningens formål, forskelligt indhold af eftersynene ligeledes som følge af dendanske udformning af eftersynet i bygningsdirektivet artikel 15 samt forskellige kompetence-krav til inspektørerne.Forordningens primære formål er at reducereemissionerne af de fluorholdige drivhusgasser,og eftersynet i forordningen er således indrettet med henblik på at hindre og udbedre eventuellækage. Det danske eftersyn under bygningsdirektivet er et energieftersyn, der har til formål atgive bygningsejeren information om et eventuelt besparelsespotentiale. De forskellige formålmedfører, at de enkelte elementer af anlæggene som undersøges i forbindelse med de to efter-syn er meget forskelligartede.Endvidere er kompetencekravene til inspektørerne i de to ordninger forskellige, da de danskekrav til inspektører, der udfører eftersyn under bygningsdirektivet skal have uddannelse indenfor energimæssig optimering af ventilations- og klimaanlæg. Danmark har vurderet, at det ervigtigt med særlige kompetencer hos de inspektører, der udfører eftersyn under bygningsdi-rektivet, for at kunne belyse de potentielle energibesparelser i de eftersete anlæg.For at sikre klarhed over de eftersynsforpligtelser, der påhviler bygningsejeren, har Danmarksåledes valgt at implementere eftersynet under bygningsdirektivet i en særskilt eftersynsord-ning, da det er den danske vurdering, at ordningerne adskiller sig væsentligt, hvormed dethverken teknisk eller økonomisk er fordelagtigt for bygningsejeren at samkøre de to efter-synsordninger.Bilag II, artikel 11, stk. 1- 4.

Kommissionen har ikke i den danske meddelelse om foranstaltninger, der implementere di-rektivet, fundet gennemførelsesforanstaltninger for bilag II, artikel 11, stk. 1- 4.I svaret til Kommissionen finder regeringen, at bestemmelsen er gennemført i dansk ret.I henhold til bygningsdirektivets bilag II skal medlemsstaterne sikre, at når ansvar for gen-nemførelse af et system for uvildig kontrol er uddelegeret, så udtages stikprøve på en statistisksignifikant andel af energiattesterne/eftersynsrapporterne, og at der udføres kontrol med ener-giattesterne/eftersynsrapporterne.Bilag II vedrører systemer for uvildig kontrol med energiattester og eftersynsrapporter, og ret-ter sig direkte mod de nationale myndigheder. De danske myndigheder er således forpligtet tilat gennemføre tilsyn og stikprøvekontrol af et signifikant antal energimærkningsrapporter. IDanmark varetages opgaven af Energistyrelsen, som ved udstedt bekendtgørelse er blevetbemyndiget til at føre tilsyn, jf. bekendtgørelse om energimærkning af bygninger.Den danskeregering vil i besvarelsen til Kommissionen vedlægge Energistyrelsens retningslinjer for ud-førelse af tilsyn og stikprøvekontrol5.Bilag II, artikel 15Kommissionen har ikke i den danske meddelelse om foranstaltninger, der implementere di-rektivet, fundet gennemførelsesforanstaltninger for bilag II, artikel 15.I svaret til Kommissionen finder regeringen, at bestemmelsen er gennemført i dansk ret.I henhold til bygningsdirektivets bilag II skal medlemsstaterne sikre, at når ansvar for gen-nemførelse af et system for uvildig kontrol er uddelegeret, så udtages stikprøve på en statistisksignifikant andel af eftersynsrapporterne og at der udføres kontrol med eftersynsrapporterne. IDanmark er ordningen etableret som en akkrediteringsordning, hvor Den Danske Akkredite-rings- og Metrologifond (fremover DANAK) foretager akkreditering af eftersynsvirksomhe-derne og dermed også fører tilsyn med eftersynsvirksomhederne og deres aktiviteter.Danmark har tidligere henvendt sig til Kommissionen med henblik på at få afklaret, om dendanske eftersynsordning for ventilations- og klimaanlæg er i overensstemmelse med byg-ningsdirektivets bestemmelser om uafhængige inspektører. Ved brev af 15. juni 2013 svaredeKommissionen, at den danske ordning var i overensstemmelse med bygningsdirektivet, så-fremt DANAK udfører kontrol af en statistisk betydelig andel af inspektørernes eftersynsrap-porter, og under forudsætning af, at danske myndigheder sikrer, at DANAK lever op til for-pligtelserne i bygningsdirektivets bilag II. Kommissionen nævnte som eksempel på sidst-nævnte årlige rapporter om DANAKs aktiviteter.For så vidt angår Kommissionens første betingelse bemærkes, at DANAK i forbindelse medårlige kontrolbesøg udtager mindst 5 % af de udarbejdede eftersynsrapporter til gennemgang.DANAK udfører både kontorbesøg og kontrol med eftersynsvirksomhederne i forbindelsemed selve udførelsen af eftersynet. DANAK foretager kontrol af inddataene og kontrol af re-sultaterne i eftersynet, inklusiv anbefalingerne. Endvidere foretages fysisk inspektion af an-

lægget for at kontrollere overensstemmelsen mellem de specifikationer, der er anført i efter-synsrapporten, og det anlæg, rapporten er udarbejdet om.Angående Kommissionens anden betingelse om at medlemsstater, der har uddelegeret kompe-tencen til at føre kontrol med inspektører, skal føre tilsyn med, at det kontrollerende organsikrer efterlevelsen af Bilag II, så har Danmark uddelegeret kompetencen til at føre tilsyn medinspektørerne til DANAK.DANAK er udpeget af Sikkerhedsstyrelsen som akkrediteringsorgan. DANAKs udpegning erbaseret på en generel aftale mellem Sikkerhedsstyrelsen og DANAK, hvori DANAKs forplig-telser som akkrediteringsorgan, bl.a. er DANAK forpligtet til at efterleve fællesskabsretten.Derudover indgår Sikkerhedsstyrelsen og DANAK årlige resultatkontrakter, hvori DANAKsaktiviteter er beskrevet. Således foretager Sikkerhedsstyrelsen kontrol med, at DANAK leverop til forpligtelserne som akkrediteringsorgan. DANAKs akkreditering af eftersynsvirksom-heder sker efter reglerne i bekendtgørelse nr. 1104 af 20. september 2007 om eftersyn af ven-tilations- og klimaanlæg samt Energistyrelsens retningslinjer om det lovpligtige eftersyn afventilations- og klimaanlæg. I dette regelsæt er bygningsdirektivets artikel 15 implementeret,således, at det er en del af DANAKs forpligtelser at sikre, at eftersynene lever op til kravene ibygningsdirektivets artikel 15, 18 og bilag II. Forpligtelserne indgår som en del af DANAKsopgaver, hvorfor disse også er underlagt det generelle tilsyn som Sikkerhedsstyrelsen førermed DANAK.oo0ooRegeringen har besvaret Kommissionens åbningsskrivelse i overensstemmelse med det oven-for anførte.