Det Økologiske Råds kommentarer til regeringens vækstplan

Det Økologiske Råd ser mange gode perspektiver i regeringens vækstplan for energi ogklima. Danmark er i front, når det drejer sig om grøn omstilling og energieffektivitet. Derforer der gode perspektiver i at udnytte de erfaringer, der høstes, til at skab så megenskabevækst og beskæftigelse som muligt. Men i vækstplanen er der nogle potentielle problemerog nogle uudnyttede muligheder, som vi gerne vil gøre opmærksom påI forhold til eftersynet af afgifter og tilskud anser Det Økologiske Råd det for væsentlig atvæsentligt,langsigtede afgiftsændringer ikke fører til en yderligere svækkelse af erhvervslivetsincitamenter til at bruge energien så effektivt som muligt. Vi finder det særligt uheldigt, atde nylige afgiftsreduktioner for erhvervene også inkluderede virksomheder, herundervirksomheder,serviceerhverv, hvis konkurrenceevne kun i ubetydelig grad er påvirket af energiafgifterne.Der er intet behov for at gå videre ad samme vej, når det gælder PSO betalingen, somVækstplanen foreslår, at der ses nærmere på. Det er muligt, at ganske få, megetganskeenergiintensive industriers konkurrenceevne påvirkes negativt af den relativt høje PSOPSO-betaling for tiden. Men for langt de fleste virksomheder er PSO betalingen ikke entyngende udgiftspost i det samlede budget. Samtidigt er PSO betalingen særlig høj forPSO-betalingetiden, fordi markedsprisen på el er usædvanlig lav i Nordpool området, hvilket jo er enkonkurrencemæssig fordel for erhvervslivet. Derfor bør PSO betalingen og markedsprisenPSO-betalingenpå el i givet fald analyseres som et sammenhængende hele.Vi vil samtidig henvise til virkemiddelkataloget i regeringens klimaplan, som blev udsendt ilaugust. Et af de undersøgte virkemidler var ændret tilbageførsel af elafgift iservicesektoren1. Virkemidlet beregnes at kunne give en årlig CO2-besparelse på 1,1 mio.besparelseton og er dermed et af de mest virksomme i planen. Samtidig får virksomhederne enSamtidigtmeget stor økonomisk gevinst – på 11 mia. kr.Der er ingen tvivl om, at el er en delvis ”grøn energibærer” og i højere grad bliver det ifremtiden. Men afgiftssystemet skal også afspejle, at der fortsat er en betydelig elel-produktion i Danmark, som langt fra kan karakteriseres som grøn, samtidig med at EU’skvotesystem fungerer meget dårligt. Derudover er det afgørende at bevare det generelleincitament til at spare på el, uanset om strømmen er baseret på VE eller fossile kilder. VEuansetVE-andelen af elproduktionen vil blive højere, jo mere der spares på energien ved en given1

VE-udbygning. Til gengæld vil det være meget nyttigt med øget brug af dynamiske afgifterudbygning.og tariffer som en vej mod en mere bæredygtig energiforsyning, dvs. afgifter og tariffer, derjafspejler hhv. de faktiske emissioner og de faktiske omkostninger, der er forbundet med atproducere den forbrugte el og varme, opgjort påtimebasis.Dererligeledesperspektiverivariabletimebasis.Dererligeledesperspektiverivariable net tariffer, der afspejlerkapacitetsudnyttelsen, således at net tariffen er billigere i perioder udenkapacitetsbegrænsninger og dyrere i perioder, hvor kapaciteten er tæt på at være fuldtudnyttet.Vi venter endnu på energirenoveringsstrategien, men vækstplanen for energi og klimatager fat på bygningsområdet med en række initiativer, som Det Økologiske Råd støtter.Men skal der virkelig gang i energiforbedringerne i den eksisterende boligmasse medheraf følgende vækst i byggebranchen, er der brug for yderligere og mere effektive tiltagforsom f.eks. lovgivningsmæssige initiativer. Blandt lovgivningsmæssige initiativer kannævnes et forslag til en grøn ejendomsskat, hvis størrelse afhænger af boligensenergimæssige kvalitet, en form for tvungen opsparing til energirenovering i bygningermed dårlig energimæssig performance (som foreslået af Klimakommissionen) ellerskærpede krav til den eksisterende bygningsmasse i bygningsreglementet. Der er behovfor klare udmeldinger om forventninger til de eksisterende boligers energimæssige tilstandsf.eks. i år 2035 og 2050. Hvis der stilles krav eller udtrykkes forventninger med en relativtlang tidshorisont, får boligejerne en god mulighed for gradvist at tilpasse sig fremtidenskrav med kun en lille merudgift, fordi tilpasningen kan ske sammen med andreboligforbedringer. Sådanne tiltag vil også kunne styrke efterspørgslen efter GrønBoligkontrakt og Grønne Aktører.Grøn boligkontrakt er et rigtigt godt tilbud ved de lidt dybere energirenoveringer, som der ihøj grad er grund til at fremme. De fleste bbolig- og bygningsejere har et behov for at få etpræcist overblik over, hvor der især kan sættes ind for at forbedre bygningens klimaskærmog varmeforsyning. Men det er usikkert, hvor mange, der vil prioritere at betale for dette.Derfor er det vigtigt, at udbredelsen af Grøn Bolig Kontrakt sker på en måde, der styrkerog ikke lægger en dæmper på øvrige tiltag til at få bolig og bygningsejere til at vælgebolig-energirigtige løsninger, når man gør noget ved boligen/bygningen. De udmeldinger oglovgivningsmæssige tiltag, som nævnes i afsnittet ovenfor vil både skabe øgetefterspørgsel efter Grøn Boligkontrakt og Grøn Aktør, ligesom de vil give et incitament tilogså at tænke mere langsigtet ved de mindre energiforbedringer.Vi håber, at Det Økologiske Råds bemærkninger vil blive inddraget i det videre arbejdemed vækstinitiativerne, og vi er til rådighed for uddybende møder og bidrager også gernemed konkrete forslag.