Lov om ændring af lov om fremme af besparelser i energiforbruget, lovom varmeforsyning, lov om elforsyning og lov om kommunal fjernkøling1(Implementering af EU’s energieffektivitetsdirektiv m.v.)§1I lov om fremme af besparelser i energiforbruget, jf. lovbekendtgørelse nr. 1065 af 12. november 2012, fo-retages følgende ændringer:1.Somfodnotetil lovens titel indsættes:»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EUsamt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF, EU-tidende 2012, nr. L 315, side 1.«2.Ioverskriftentil kapitel 1 indsættes efter »anvendelsesområde«: »m.v.«.3.I§ 2indsættes somstk. 2:»Stk. 2.Loven finder endvidere anvendelse på effektivisering og reduktion af energianvendelsen til transport,i det omfang det fremgår af loven eller regler fastsat i medfør af loven.«4.Efter § 2 indsættes:»§2 a.Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler med henblik på opfyldelse af Danmarksforpligtelser i henhold til EU-retten inden for lovens område.«5.Efter § 14 indsættes før kapitel 6:»Kapitel 5Obligatoriske energisyn m.v. for store virksomheder§ 15.Store virksomheder skal senest den 5. december 2015 og derefter som minimum hvert fjerde år be-regnet fra datoen for det foregående energisyn få foretaget energisyn på en uafhængig måde af kvalificeredeeller akkrediterede eksperter. Herudover skal store virksomheder indsende dokumentation om et foretagetenergisyn efter regler udstedt i medfør af § 16, nr. 2.Stk. 2.Store virksomheder, der benytter og vedligeholder et energi- eller miljøledelsessystem, som er certi-ficeret af et uafhængigt organ i overensstemmelse med de relevante europæiske eller internationale standar-Loven gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffek-tivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF,EU-Tidende 2012, nr. L 315, side 1.1

der, fritages for kravet i stk. 1, forudsat at der, som en del af det pågældende ledelsessystem er foretaget etenergisyn, som nævnt i stk. 1. Virksomheden skal indsende dokumentation herom.Stk. 3.Med store virksomheder forstås virksomheder, som i henhold til Kommissionens henstilling2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder ikkefalder under kategorierne for mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder.Stk. 4.Virksomheden afholder omkostningen ved at få foretaget et energisyn, som nævnt i stk. 1, eller vedat benytte og vedligeholde et certificeret energi- eller miljøledelsessystem, som nævnt i stk. 2.§ 16.Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om:1) Præcisering af, hvornår en virksomhed er omfattet af definitionen af store virksomheder.2) Krav til energisyn og energi- og miljøledelsessystemer, herunder indhold, omfang, udarbejdelse, rappor-tering, kontrol, anvendelse af relevante standarder, og hel eller delvis undtagelse for elementer af energi-syn, der er dækket af anden lovgivning.3) Krav til eksperter og til akkrediterings- og certificeringsordninger, der sikrer nødvendige kvalifikationerog uafhængighed.§ 17.Afgørelse af, hvorvidt en virksomhed er omfattet af § 15, træffes af klima-, energi- og bygningsmini-steren.§ 17 a.Klima-, energi- og bygningsministeren fører tilsyn med overholdelse af bestemmelser om obligato-risk energisyn m.v. i loven og regler udstedt i medfør af loven.Stk. 2.Klima-, energi- og bygningsministeren kan som led i tilsynet pålægge virksomheden inden for en afministeren fastsat frist at få foretaget et energisyn, der opfylder kravene i § 15, stk. 1, og i regler udstedt imedfør af § 16, nr. 2 og 3. «6.I§ 21, stk. 1,indsættes efter »energiforsyningsvirksomheder«: », store virksomheder omfattet af kapitel 5og«.7.I§ 21indsættes somstk. 3:»Stk. 3.Ministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af be-stemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur eller lignende.«8.I§ 22, stk. 1,indsættes før nummer 1 som nyt nummer:»1) undlader at få foretaget et energisyn efter § 15, stk. 1, «Nr. 1 og 2 bliver herefter nr. 2 og 3.9.I§ 22, stk. 1, nr. 2,som bliver nr. 3, indsættes efter »§ 6, stk. 2,«:»§ 17 a, stk. 2, «.

2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om æn-dring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 140, side 16.«2.I§ 2, stk. 1, nr. 3,ændres »25 MW« til: »25 MW, og kompressionsvarmepumper til produktion af bådevarme og køling«.3.Efter§ 4indsættes:»§ 4 a.Klima-, energi- og bygningsministeren godkender projekter for etablering af nye og omfattende reno-vering af eksisterende anlæg, der hovedsagelig leverer energi til andre formål end bygningers opvarmning ogforsyning med varmt vand, hvis anlægget har en samlet indfyret termisk effekt på mere end 20 MW.«4.I§ 5, stk. 1,ændres i1. pkt.»§ 4« til: »§§ 4 og 4 a« og indsættes efter1. pkt.som nyt punktum: »Ministe-ren kan samtidig hermed inddrage overordnede samfundsmæssige hensyn.«5.Efter§ 15indsættes:»§15 a.Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om betaling til dækning af omkostnin-ger ved behandling af ansøgning om godkendelse efter § 4, stk. 2, og § 4 a og tilsyn med overholdelse afvilkår i sådanne godkendelser.«6.I§ 20, stk. 3,ændres »produktion af elektricitet og varme på biomassebaserede kraft-varme-værker« til:»levering af ydelser omfattet af stk. 1 og eventuelle andre ydelser«.7.I§ 23 l, stk. 2, 1. pkt.,og§ 23 m, stk. 2 og 3,ændres »lov om kommunal fjernkøling« til: »lov om fjernkø-ling«.8.I§ 23 l, stk. 2, 2. pkt.,ændres »udvinding« til: »indvinding«.9.I§ 23 m, stk. 5,ændres »§ 3 i lov om kommunal fjernkøling« til: »§ 3, stk. 1, i lov om fjernkøling«.§3I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1275 af 11. november 2013 af lov om elforsyning, foretagesfølgende ændring:1.Fodnotentil lovens titel affattes således:»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2012/27/EU af 25. oktober 2012, EU-Tidende 2012, nr. L 315, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 2009/147/EF af 30. november 2009, EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7, dele af Europa-Parlamentetsog Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009, EU-Tidende 2009, nr. L 211, side 55, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009, EU-Tidende 2009, nr. L 140, side 16, dele afEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF af 19. november 2008, EU-Tidende 2008, nr. L 328,side 28, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/89/EF af 18. januar 2006, EU-Tidende 2006,nr. L 33, side 22, og dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992, EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7,som ændret senest ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006, EU-Tidende 2006, nr. L 363,side 368.«2.I§ 37, stk. 2,og§ 37 a, stk. 2 og 3,ændres »lov om kommunal fjernkøling« til: »lov om fjernkøling«.3.I§ 37 a, stk. 5,ændres »§ 3 i lov om kommunal fjernkøling« til: »§ 3, stk. 1, i lov om fjernkøling«.

§4I lov om kommunal fjernkøling, jf. lov nr. 465 af 17. juni 2008, foretages følgende ændringer:1.I lovenstiteludgår »kommunal«.2.Somfodnotetil lovens titel indsættes:»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EUsamt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF, EU-Tidende 2012, nr. L 315, side 1.«3.Overskriftenfør § 1 affattes således:»Etablering og drift af kommunale fjernkølingsanlæg m.v.«4.I§ 3ændres »fjernkølingsvirksomhed« til: »fjernkølingsvirksomhed efter § 2«, og indsættes som stk. 2:»Stk. 2.Kommuners udøvelse af fjernkølingsvirksomhed efter § 2, stk. 1, nr. 3, i lov om varmeforsyningskal ske på kommercielle vilkår.«5.I§ 4ændres »fjernkølingsanlæg« til: »fjernkølingsanlæg omfattet af § 2 eller § 2, stk. 1, nr. 3, i lov omvarmeforsyning«.6.Overskriftenfør § 5 affattes således:»Projektgodkendelseaf fjernkølingsanlæg«7.§ 5affattes således:»§ 5.Klima-, energi-, og bygningsministeren godkender projekter for etablering af nye eller omfattenderenovering af eksisterende fjernkølingsanlæg med en indfyret termisk effekt på mere end 20 MW.Stk. 2.Kommunalbestyrelsen godkender projekter for etablering af nye eller omfattende renovering af eksi-sterende kommunale fjernkølingsanlæg med en indfyret effekt op til 20 MW. Kommunalbestyrelsen kanalene godkende et fjernkølingsprojekt, som fremmer en energieffektiv køling af bygninger.«8.§ 6, stk. 2,affattes således:»Stk.2.Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om godkendelse af projektforslag efter§ 5.«9.I§ 7, stk. 1,ændres »af kommunalbestyrelsen efter § 5 eller efter regler udstedt i henhold til § 6« til: »efterdenne lov eller regler udstedt i medfør af loven«.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkninger1. Indledning1.1. Lovforslagets formål1.2. Hovedindhold1.3. Lovforslagets baggrund1.3.1. Energieffektivitetsdirektivet1.3.1.1. Formål og indhold1.3.1.2. Tidsfrister for gennemførelse1.3.1.3. Relevante lovgivninger m.v.1.3.1.4. Gældende retstilstand og behov for lovændringer inden for lov om fremme af bespa-relser i energiforbruget og lov om varmeforsyning m.v.1.3.2. Krav der går videre end energieffektivitetsdirektivets krav.1.3.3. Samproduktion af varme og køling.1.4. Hovedlinjerne i lovforberedelsen2. Hovedpunkter i lovforslaget2.1. Energisyn og energiledelsessystemer2.1.1. Gældende ret2.1.2. Forslagets nærmere udformning2.2. Energieffektiv opvarmning og køling2.2.1. Gældende ret2.2.2. Forslagets nærmere udformning2.3. Samproduktion af varme og køling2.3.1. Gældende ret2.3.2 Forslagets nærmere udformning3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige3.1. Konsekvenser som følge af reglerne om energisyn og energiledelsessystemer3.2. Konsekvenser som følge reglerne om energieffektiv opvarmning og køling3.3. Konsekvenser som følge af reglerne om samproduktion af varme og køling4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.4.1. Konsekvenser som følge af reglerne om energisyn og energiledelsessystemer4.2. Konsekvenser som følge reglerne om energieffektiv opvarmning og køling4.3. Konsekvenser som følge af reglerne om samproduktion af varme og køling5. Administrative konsekvenser for borgerne6. Miljømæssige konsekvenser7. Forholdet til EU-retten8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.9. Sammenfattende skema

om energisyn og energiledelsessystemer i store virksomheder og om fremme af effektivitet under opvarm-ning og køling.Lovforslaget indebærer desuden en delvis opfølgning på regeringens initiativ om at undersøge – og hvishensigtsmæssigt udnytte – synergierne mellem fjernvarme og fjernkøling, som er fastlagt i vækstplanen forenergi og klima fra oktober 2013.1.2. HovedindholdLovforslaget indeholder en forpligtelse til store virksomheder og private institutioner til at få udført et ob-ligatorisk energisyn hvert fjerde år. Virksomheden kan efterleve forpligtelsen ved at benytte og vedligeholdeet certificeret energi- eller miljøledelsessystem, hvor et energisyn indgår som en del af det pågældende ledel-sessystem. Lovforslaget indeholder endvidere hjemmel til, at klima-, energi- og bygningsministeren kanfastsætte nærmere regler om blandt andet krav til indholdet af energisyn og krav til kvalifikationerne til deeksperter, der skal udføre energisynet. Det forventes, at bemyndigelsen til at fastsætte regler vil blive udde-legeret til Energistyrelsen.Lovforslaget medfører desuden, at de gældende godkendelses- og tilladelsesprocedure på varme- og elom-rådet udvides. Fremover skal også projekter for industrianlæg og fjernkølingsanlæg med en indfyret termiskkapacitet på mere end 20 MW godkendes. Bemyndigelsen til at godkende disse anlæg vil ligge hos klima-,energi- og bygningsministeren og vil blive uddelegeret til Energistyrelsen. Klima-, energi- og bygningsmini-steren kan fastsætte regler om Energistyrelsens behandling af sager om godkendelse af industrianlæg ogfjernkølingsanlæg.Lovforslaget udvider endvidere definitionen af et »kollektiv varmeforsyningsanlæg« således, at den ogsåomfatter kompressionsvarmepumper til produktion af både varme og køling.1.3. Lovforslagets baggrund1.3.1. Energieffektivitetsdirektivet1.3.1.1. Formål og indholdDer blev opnået politisk enighed om energieffektivitetsdirektivet under det danske formandskab i foråret2012. Direktivet trådte i kraft den 4. december 2012. Direktivet er en opfølgning på Kommissionens planom energieffektivisering af 8. marts 2011, og det udmønter mange af de forslag, som indgik i planen.Energieffektivitet er en central del af Kommissionens 2020-strategi for smart, bæredygtig og inklusivvækst samt strategien for et ressourceeffektivt Europa. Som led i denne strategi er der vedtaget målsætningerom at realisere energibesparelser i det primære energiforbrug svarende til 20 pct. set i forhold til en baseline i2020. Fremskrivninger i 2010 viste, at der med de daværende virkemidler og initiativer kun ville opnås be-sparelser svarende til ca. halvdelen af den fastsatte målsætning.Energieffektivitetsdirektivets overordnede formål er derfor at styrke rammerne for EU's langsigtede arbej-de med energieffektivisering og -besparelser for at sikre, at EU’s målsætning om 20 pct. højere energieffek-tivitet i 2020 nås. De nye initiativer og ændrede regler har til formål at fjerne hindringer på energimarkeder-ne og rette nogle af de fejl ved markedet, som hindrer en effektiv forsyning og anvendelse af energi. Direkti-vet skal desuden bane vejen for yderligere forbedringer af energieffektiviteten også efter 2020.Direktivet erstatter og ophæver Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2004/8/EF om fremme afkraftvarmeproduktion på grundlag af en efterspørgsel efter nyttevarme på det indre energimarked (kraftvar-medirektivet) og direktiv nr. 2006/32/EF om energieffektivitet i slutanvendelse og om energitjenester (ener-giservicedirektivet). Disse direktiver har efter Kommissionens opfattelse ikke leveret de forventede resulta-ter.Dele af kraftvarmedirektivet er overført uændret til energieffektivitetsdirektivet. Det drejer sig om definiti-onen af højeffektiv kraftvarme, metode til beregning af effektiviteten i en kraftvarmeproduktionsproces samt

bestemmelser om udstedelse af oprindelsesgarantier for højeffektiv kraftvarmeproduktion. Energieffektivi-tetsdirektivets artikel 14 indebærer dog en betragtelig udvidelse af kravene i kraftvarmedirektivet. Efterkraftvarmedirektivet skulle medlemsstaterne udarbejde et overslag over teknisk og økonomisk potentiale forhøjeffektiv kraftvarme uden nærmere angivne formkrav. Efter energieffektivitetsdirektivet skal medlemssta-terne udarbejde en såkaldt »omfattende vurdering« af det nationale potentiale for at anvende højeffektivkraftvarmeproduktion, industriel overskudsvarme, effektiv fjernvarme og fjernkøling, og vurderingen skalfølge en detaljeret metode, der også omfatter anvisninger i, hvordan der gennemføres samfundsøkonomiskecost-benefit-analyser. Endvidere kræver energieffektivitetsdirektivet indførelse af en godkendelsesprocedurefor visse virksomheder med overskudspotentiale, som i dag ikke er underlagt krav herom efter EU-retten.Kravet skal blandt andet sikre, at disse virksomheder udarbejder cost-benefit-analyser for udnyttelse af over-skudsvarme.Energieffektivitetsdirektivet viderefører mange af de mål og virkemidler, som var en del af energiservice-direktivet. Energiservicedirektivet fokuserede på slutforbrug, mens energieffektivitetsdirektivet har fokus påat inddrage hele kæden fra produktion til distribution. Helt overordnet medfører energieffektivitetsdirektiveten generel stramning og skærpelse af krav til energieffektivisering.Det nationale vejledende mål i energiservicedirektivet var, at nå 9 pct. energibesparelser i 2016, dennemålsætning bliver skærpet i energieffektivitetsdirektivet med et mål om at nå EU’s energieffektivitetsmål på20 pct. i 2020.Energieffektivitetsdirektivet viderefører energiservicedirektivets bestemmelser om energibesparelser i sta-ten, dog med skærpede krav til, hvor stor en andel af den offentlige bygningsmasse der kræver energirenove-ring. Endvidere medfører energieffektivitetsdirektivet, at energiselskabernes energispareforpligtelse bliverskærpet med krav om, at medlemsstaterne udarbejder en forpligtende ordning for energiselskaberne. Denneordning var ikke et krav i det tidligere energiservicedirektiv. Derudover videreføres energiservicedirektivetsfokus på informationsindsatsen via energieffektivitetsdirektivet. En yderligere skærpelse, som følger af ener-gieffektivitetsdirektivet, og er en af årsagerne til dette lovforslag, er tvunget krav om energisyn på store virk-somheder. Det var frivilligt i energiservicedirektivet.Energieffektivitetsdirektivet skal sikre energieffektiviseringer i alle led. Det vil sige såvel i husholdningerog virksomheder som i energiproduktionen og distributionsleddet. Som udgangspunkt skal alle lande fastsæt-te et nationalt vejledende mål for energieffektiviteten og årligt rapportere energiforbruget til Kommissionen.Danmarks vejledende mål er et absolut mål for primær energiforbrug i 2020 på 744,4 PJ. Der er tale om enreduktion af det primære energiforbrug med 12,6 pct. i forhold til 2006.Hovedelementerne i energieffektivitetsdirektivet er følgende:Energieffektivisering af statslige bygninger:I henhold til direktivet skal medlemslandene sikre, at 3 pct. afdet samlede etageareal i bygninger, der ejes og benyttes at staten, energirenoveres hvert år. Alternativt kanmedlemslandene tage andre foranstaltninger i anvendelse, som sikrer tilsvarende energibesparelser i de stats-lige bygninger.Energieffektive indkøb i den offentlige sektor:Medlemslandene skal sikre, at statslige institutioner vedstørre indkøb alene køber produkter, services og bygninger med en høj energieffektivitet.Energispareforpligtelser for energiselskaberne:Alle medlemslande skal indføre en energispareforpligtelsefor enten energidistributørerne eller energileverandørerne i detailleddet. Forpligtelsen skal for perioden2014-2020 svare til opnåelse af nye årlige besparelser på 1,5 pct. af energisalget til kunderne. Energi anvendttil transport kan undtages. Alternativt skal medlemslandene indføre andre politiker og virkemidler med entilsvarende effekt.Energisyn og energiledelsessystemer:Medlemslandene skal arbejde for, at alle slutkunder får mulighed forat få udført et energisyn af høj kvalitet. Store virksomheder skal have foretaget et uafhængigt energisynmindst hvert 4 år.Måling af energiforbrug og informativ fakturering:Medlemslandene skal sikre, at slutkunder som hoved-regel udstyres med individuelle målere, og der er en række bestemmelser, som skal opfyldes, når der installe-

res intelligente målere. Endelig er der en række bestemmelser om afregning af forbruget og om forbrugernesadgang til information om forbruget.Energieffektiv opvarmning og køling:Medlemslandene skal foretage en omfattende vurdering af mulighe-derne for at anvende højeffektiv kraftvarmeproduktion og effektiv fjernvarme og fjernkøling. Vurderingenskal baseres på cost-benefit-analyser af de relevante alternativer. Medlemslandene skal vedtage politikker,som tilskynder til, at man lokalt og regionalt udnytter de rentable muligheder. Ved etablering eller renove-ring af termiske energiinstallationer eller store industrielle installationer, skal spildvarme som udgangspunktudnyttes, hvis det er omkostningseffektivt.Energitransmission og distribution:Medlemsstaterne skal sikre, at de nationale energitilsynsmyndighedertager behørigt hensyn til energieffektiviteten i deres beslutninger om driften af gas- og elinfrastrukturen.Certificeringsordninger:Medlemsstaterne skal med henblik på at nå et højt niveau af teknisk kompetence,objektivitet og pålidelighed sikre, at der findes attesteringsordninger eller tilsvarende kvalifikationsordningerfor leverandører af energitjenester og energisyn m.v.Information og uddannelse:Medlemslandene skal bl.a. sikre, at oplysninger om virkemidler til fremme afenergieffektivisering samt økonomiske og juridiske rammer er gennemsigtige og udbredes til alle relevantemarkedsaktører, herunder forbrugere, håndværkere m.v.Fremme af energitjenester:Medlemsstaterne skal fremme markedet for energitjenester og små og mellem-store virksomheders adgang hertil bl.a. gennem information, en liste over energitjenesteleverandører; stan-dardkontrakter; fremme udbredelsen af frivillige kvalitetsmærker samt formidle oplysninger om finansie-ringsinstrumenter m.v.Danmark er forpligtet til et implementere energieffektivitetsdirektivet i dansk lovgivning, og det tilsigtedemål er bindende for medlemsstaterne.1.3.1.2. Tidsfrister for gennemførelseEnergieffektivitetsdirektivet trådte i kraft den 4. december 2012. I henhold til artikel 28 i direktivet skalDanmark senest den 5. juni 2014 have vedtaget og offentliggjort de love og administrative bestemmelser, derer nødvendige for at efterkomme direktivet. Andre bestemmelser om tidsfrister af relevans for dette lovfors-lag henholder sig til artikel 14, stk. 6, hvoraf det fremgår, at medlemslandene senest den 31. december 2013underretter Kommissionen om eventuelle dispensationer fra kravet om udarbejdelse af cost-benefit-analyser,jf. artikel 14. Kommissionen skal desuden underrettes om eventuelle senere ændringer.1.3.1.3. Relevante lovgivninger m.v.Energieffektivitetsdirektivets krav om energisyn (artikel 8) og fremme af effektivitet under opvarmning ogkøling (artikel 14) implementeres i dansk lovgivning via dette lovforslag. De øvrige krav i energieffektivi-tetsdirektivet kræver ikke lovændring.De dele af direktivet, der vedrører renovering af offentlige bygninger (artikel 5) og offentlige indkøb (arti-kel 6), implementeres i dansk lovgivning via revidering af cirkulære om energieffektivisering i statens insti-tutioner. Et revideret cirkulære forventes vedtaget ved udgangen af 2013. Energieffektivitetsdirektivets artik-ler 9-11 om måling af energiforbrug kræver ændring af målerbekendtgørelse. Energispareforpligtelsen efterdirektivet (artikel 7) implementeres i Danmark via aftale af 13. november 2012 om Energiselskabernes ener-gispareindsats. De øvrige krav i energieffektivitetsdirektivet kræver ikke umiddelbart lovregulering. Detdrejer sig om renovering af bygninger (artikel 4), energitransmission og distribution (artikel 15), certifice-ringsordninger (artikel 16), information og uddannelse (artikel 17) og fremme af energitjenester (artikel 19).1.3.1.4. Gældende retstilstand og behov for lovændringer inden for lov om fremme af besparelser i energi-forbruget og lov om varmeforsyning m.v.Da virksomheders gennemførelse af energisyn eller energiledelsessystemer hidtil er sket på frivillige basis,har der ikke været lovkrav om energisyn for store virksomheder.

Gældende ret omfatter et krav om godkendelse af projekter kollektive varmeforsyningsanlæg. Som led heriskal der udarbejdes samfundsøkonomiske vurderinger og analyser. Kommunale fjernkølingsanlæg skal lige-ledes projektgodkendes, dog uden at der gælder et krav om god samfundsøkonomi. Elforsyningsvirksomhe-der er underlagt et krav om tilladelse ved etablering og væsentlige ændringer. Ikke alle projekter for anlægomfattet af energieffektivitetsdirektivets artikel 14 er i dag godkendelsespligtige eller underlagt krav omudarbejdelse af cost-benefit-analyse.Den gældende ret indeholder barrierer for anvendelse af en kompressionsvarmepumpe til både varme ogkøling, idet der i dag kræves selskabsmæssig adskillelse af varme- og kølingsaktiviteter. Anvendelse af tek-nikken med en kompressionsvarmepumpe kan have samfundsøkonomiske fordele i forhold til de andre tek-nikker til produktion af køling.1.3.2. Krav der går videre end energieffektivitetsdirektivets kravEnergieffektivitetsdirektivet indeholder minimumskrav og er derfor ikke til hinder for, at de enkelte med-lemsstater opretholder eller indfører strengere foranstaltninger. Lovforslaget indeholder ikke nogen bestem-melser, der overimplementerer energieffektivitetsdirektivets krav i artikel 8 og 14. Det gældende samfunds-økonomiske krav for godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg kan dog betragtes somen strengere foranstaltning, som vil blive opretholdt.Cost-benefit-analysen efter energieffektivitetsdirektivet skal udarbejdes i overensstemmelse med direkti-vets bilag IX, del 2. Den måde, som et projekts resultat skal beregnes på efter direktivet, svarer i høj grad tilden måde et projekts samfundsøkonomiske værdi efter lov om varmeforsyning beregnes på. Forskellen er, atder i cost-benefit-analysen efter direktivet tages hensyn til selskabsøkonomien. Dvs. at der udover en sam-fundsøkonomisk også skal foretages en finansiel analyse, der viser faktiske pengestrømme (investerings- ogdriftsbesparelser m.v.) som følge af gennemførelse af projektet. Et projekt opnår, jf. bilag IX, del 2, et cost-benefit-overskud, hvis summen af tilbagediskonterende fordele i den samfundsøkonomiske og finansielleanalyse overstiger summen af tilbagediskonterede omkostninger.I forhold til kollektive varmeforsyningsanlæg, kan et projekt for nyetablering eller omfattende renoveringefter gældende ret kun godkendes, hvis projektet er det samfundsøkonomisk bedste projekt. En finansielanalyse indgår ikke i vurdering af projektet.Godkendelsesproceduren med et samfundsøkonomisk krav har været gældende siden 1979, da den førstelov om varmeforsyning trådte i kraft. Danske kollektive varmeforsyningsanlæg har således været vant til atlevere deres ydelser i overensstemmelse med dette krav, også hvor virksomheder i andre medlemsstater ikkenødvendigvis var underlagt tilsvarende krav. Dertil kommer, at kollektive varmeforsyningsanlægs leveringnødvendigvis ofte er begrænset til det lokale område. På grund af varmetabet, kan varmt vand eller dampikke leveres over større områder, så som el og gas. Energieffektivitetsdirektivets krav vedrørende effektivitetunder opvarmning og køling er i høj grad bygget på den danske model. Gennemførelse af direktivet i EU vilmedføre, at der indføres en lignende procedure i de andre EU-medlemsstater. Det vurderes på denne bag-grund, at der ikke er noget til hinder for at opretholde det gældende samfundsøkonomiske krav for godken-delse af kollektive varmeforsyningsanlæg.1.3.3. Samproduktion af varme og kølingLovforslaget udvider definitionen af begrebet »kollektivt varmeforsyningsanlæg« således, at det også om-fatter kompressionsvarmepumper til produktion af både varme og køling. Dette muliggør, at varmeforsy-ningsvirksomheder kan etablere og drive disse samproduktionsanlæg, der kan have synergigevinster i forholdtil andre teknikker til at producere køling på. De gældende regler forhindrer, at teknikken med en kompressi-onsvarmepumpe anvendes.1.4. Hovedlinjerne i lovforberedelsenLovforslaget følger op på EU’s vedtagne målsætninger om energibesparelser i det primære energiforbrugpå 20 pct. i 2020 målt i forhold til en baseline. Målsætningen er en del af Kommissionens 2020 strategi forsmart, bæredygtig og inklusiv vækst samt strategien for et ressourceeffektivt Europa.

Store virksomheder, der har en aftale om energieffektivisering med Energistyrelsen, vil umiddelbart opfyl-de kravet om, at skulle foretage et energisyn. De fleste aftalevirksomheder benytter nemlig ISO 50.001 (denInternationale standard for energiledelse), hvorved direktivets krav om obligatorisk energisyn er opfyldt for-udsat, at virksomheden bibeholder og får certificeret energiledelsessystemet.Den del af lovforslaget, der har til formål at øge udnyttelse af overskudsvarme, harmonerer desuden medintentionen i regeringens vækstplan fra foråret 2013 om fremme af udnyttelse af overskudsvarme i industri-en. Virkemidlet i direktivet er obligatoriske krav om cost-benefit-analyser ved nyetablering og renovering afvirksomheder med et vist overskudsvarmepotentiale, såsom industrivirksomheder og kraftværker med indfy-ret varmeeffekt over 20 MW, samt ændrede godkendelsesprocedurer for blandt andet store overskudsvarme-projekter.Varmeforsyningsvirksomheders muligheder for at drive samproduktionsanlæg til varme og køling er blevetdrøftet mellem Energistyrelsen og Økonomi- og Indenrigsministeriet. Desuden har der været drøftelser medSekretariatet for Energitilsynet. Konklusionen er, at det er hensigtsmæssigt, at både kommunale og ikke-kommunale varmeforsyningsvirksomheder vil have mulighed for at anvende kompressionsvarmepumper tilproduktion af både varme og køling.2. Hovedpunkter i lovforslaget2.1. Energisyn og energiledelsessystemer2.1.1. Gældende retDer er ikke i gældende lovgivning noget krav om, at store virksomheder skal få foretaget et energisyn. Deter derfor nødvendig at lovgive for at sikre, at Danmark lever op til energieffektivitetsdirektivets krav om, atstore virksomheder mindst hvert fjerde år skal få foretaget et energisyn.2.1.2. Forslagets nærmere udformningI energieffektivitetsdirektivets artikel 8, stk. 4, er der krav om, at alle store virksomheder og private institu-tioner (herefter benævnt virksomheder) skal have foretaget et energisyn minimum hvert fjerde år. Det førsteenergisyn skal være foretaget senest den 5. december 2015.Kravet om energisyn gælder kun for store virksomheder, som ikke er omfattet af Kommissionens henstil-ling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om en definition af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder.Store virksomheder er virksomheder, der ikke er omfattet af denne definition. Store virksomheder er virk-somheder med mindst 250 ansatte eller med en årlig omsætning på minimum 50 mio. euro eller en årlig ba-lance på minimum 43 mio. euro. Det ventes, at ca. 800 danske virksomheder vil blive omfattet af kravet. Derer dog usikkerheder forbundet med dette antal, og det faktiske antal kan være større eller mindre.Med energisyn forstås en systematisk fremgangsmåde, der har til formål at opnå tilstrækkelig viden omden eksisterende energiforbrugsprofil for en bygning eller gruppe af bygninger, drift eller anlæg, samt trans-port, dels at identificere og kvantificere omkostningseffektive energisparemuligheder og at aflægge rapportom resultaterne. Direktivet har i bilag VI nærmere fastsat minimumskriterier for kravene til energisynet.Virksomheder, som har et certificeret energiledelsessystem i overensstemmelse med de relevante internati-onale standarder, vil være undtaget fra kravet om energisyn, forudsat at det pågældende ledelsessystem om-fatter minimumskriterierne i direktivets anneks VI. De eksisterende internationale og europæiske standarder,så som ISO 50001 om energiledelse og EN 16247-1 (energisyn), vurderes at leve op til minimumskravene.Disse standarder bliver anvendt af en række virksomheder på frivillig basis i forvejen. Blandt andet anvendesISO 50001 af en række virksomheder, der har indgået en aftale om energieffektivisering med Energistyrel-sen.Energisyn vil skabe et grundlag for, at virksomhederne får et overblik over de mest rentable energibespa-relser. Hertil kommer, at energisyn skaber mulighed for en synergi med energiselskabernes spareindsats.Virksomhederne har på baggrund af de anbefalinger, som energisynene medfører, et godt grundlag for at

forhandle og forsøge at sælge besparelsen til energiselskaberne, og derigennem få tilskud til implementerin-gen af anbefalingerne. Herved bliver transaktionsomkostningerne for den enkelte virksomhed mindsket. Detvil i den forbindelse blive tilstræbt at sikre en kobling mellem de foretagne energisyn, og den eksisterendeaftale om energiselskabernes spareindsats, således at virksomheden med udgangspunkt i det foretagne ener-gisyn kan gå i en direkte dialog om salg af energibesparelsen med et energiselskab. Det vil i givet fald gøresidstnævnte ordning mere omkostningseffektiv og øge omfanget af faktiske energieffektiviseringer.Forslaget indeholder det overordnede krav til energisynet og virksomhedernes pligt til at rapportere resulta-terne af de foretagne energisyn. Det foreslås at ministeren får en bemyndigelse til at fastsætte nærmere reglervedrørende blandt andet de tekniske krav til energisynet og kvalifikationskrav til de eksperter, der skal udfø-re energisynet.Det forventes at Energistyrelsen vil få delegeret ministerens kompetence til at administrere og kontrollereordningen. Ifølge direktivet skal energisyn udføres på en uafhængig måde af kvalificerede eller akkrediteredeeksperter. Det vurderes derfor ikke nødvendigt at foretage omfattende kontrol af ordningen.Der indsættes endvidere en bestemmelse i loven om bøde ved manglende gennemførelse af energisyn.2.2. Energieffektiv opvarmning og køling2.2.1. Gældende retKollektive varmeforsyningsanlæg og kraft-varme-anlæg med en eleffekt på mere end 25 MW er efter gæl-dende ret underlagt krav om henholdsvis godkendelse efter lov om varmeforsyning og tilladelse efter lov omelforsyning.Projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg skal godkendes af kommunalbestyrelsen efter regler fastsataf klima-, energi- og bygningsministeren. Kommunalbestyrelsen kan efter disse regler kun godkende projek-tet, hvis det ud fra en konkret vurdering er det samfundsøkonomisk mest fornuftige projekt. Bortset fra detsamfundsøkonomiske krav gælder der specifikke regler for produktionsform, brændsler og blokvarmecentra-ler. En ansøgning om projektgodkendelse skal bl.a. ledsages af samfunds- og selskabsøkonomiske vurderin-ger og en samfundsøkonomisk analyse af relevante scenarier. Vurderingerne og analysen skal foretages pågrundlag af Energistyrelsens vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet og styrelsensberegningsforudsætninger.Ved kollektive varmeforsyningsanlæg forstås i overensstemmelse med § 2 i lov om varmeforsyning envirksomhed, der driver anlæg med det formål at levere energi til bygningers opvarmning og forsyning medvarmt vand. Omfattet er følgende anlæg: anlæg til produktion og fremføring af andre gasarter end naturgas(f.eks. biogas- og brintanlæg), anlæg til fremføring af opvarmet vand eller damp (dvs. fjernvarmetransmissi-ons- og distributionsnet), varmeproduktionsanlæg, herunder kraft-varme-anlæg med en eleffekt op til 25MW, og blokvarmecentraler, der forsyner en lukket kreds eller et forudbestemt antal brugere.Etablering af nye og væsentlige ændringer af eksisterende elproduktionsanlæg, herunder kraft-varme-anlæg med en eleffekt på mere end 25 MW, kan efter lov om elforsyning, kun foretages efter forudgåendetilladelse fra klima-, energi- og bygningsministeren. Opgaven er uddelegeret til Energistyrelsen og udføresefter regler fastsat i medfør af § 11, stk. 3, i lov om elforsyning. Kraft-varme-anlæg med en eleffekt på 25MW eller derunder, som er godkendt efter lov om varmeforsyning, er undtaget af kravet om tilladelse efterlov om elforsyning. Tilladelse kan meddeles, hvis grænser for udledning af CO2, CH4og N2O er overholdt.En samfundsøkonomisk vurdering af projektet indgår ikke i tilladelsesproceduren for kraft-varme-anlæg meden eleffekt over 25 MW.2.2.2 Forslagets nærmere udformningFormålet med kravet i energieffektivitetsdirektivets artikel 14, stk. 5-8, er at fremme effektivitet under op-varmning og køling. Gennemførelse af direktivets krav vil medføre, at den mest omkostningseffektive ogfordelagtige mulighed for opvarmning eller køling for et bestemt geografisk område bliver fastlagt.Efter artikel 14, stk. 5, skal medlemsstaterne sikre, at visse virksomheder, som har et potentiale for at kun-ne levere overskudsvarme, gennemfører en cost-benefit-analyse ved etablering eller omfattende renovering.Artikel 14, stk. 6, muliggør at der i visse tilfælde, kan fritages fra kravet i stk. 5. Medlemsstaterne skal efter

artikel 14, stk. 7, vedtage godkendelses- eller tilladelseskriterier, som sikrer overholdelse af kravet i stk. 5 ogtager hensyn til resultatet af cost-benefit-analysen. Projekterne vil efter artikel 14, stk. 8, som udgangspunktkun kunne få tilladelse eller godkendelse, hvis de muligheder, der efter cost-benefit-analysen har større for-dele end omkostninger, gennemføres. Det er muligt at undtage anlæg herfra, hvis det af retlige, ejendomsret-lige eller finansielle grunde er strengt nødvendigt.Direktivets krav skal gælde for kraft-varme-anlæg, industrianlæg samt fjernvarme- og fjernkølingsnet, nårdisse etableres eller skal foretage en omfattende renovering. Energiproduktionsanlæg, der planlægges opførti tilknytning til et fjernvarme- eller kølingsnet, er også omfattet. Kravene gælder kun for anlæg med en ind-fyret termisk effekt på mere end 20 MW. Med hensyn til kraftværker og industrianlæg skal det bemærkes, atkravene ikke kun gælder i tilfælde, hvor virksomheden alligevel vil levere til fjernvarmenettet, men også itilfælde, hvor anlægget planlægges etableret eller renoveret uden udnyttelse af spildvarme.Energieffektivitetsdirektivets krav er for en stor del allerede gældende ret. Kollektive varmeforsyningsan-læg (kraft-varme-anlæg med en eleffekt op til 25 MW, varmeproduktionsanlæg og fjernvarmenet) skal alle-rede i dag projektgodkendes og som led heri udarbejde samfundsøkonomisk vurderinger og analyser. Kraft-varme-anlæg med en eleffekt på mere end 25 MW skal indhente tilladelse ved nyetablering eller væsentligeændringer af anlægget, men der er ikke krav om, at der foretages en cost-benefit-analyse.De gældende regler for projektgodkendelse af kollektive varmeforsyningsanlæg bliver opretholdt og deteksisterende samfundsøkonomiske krav kan betragtes som en strengere foranstaltning end energidirektivetskrav om cost-benefit-analyse. Der henvises til afsnit 1.3.2. i de almindelige bemærkninger.Dette lovforslag vil bygge videre på de gældende regler og kun udvide dem for så vidt det er nødvendigt.Lovforslaget medfører derfor alene ændringer for industrianlæg og fjernkølingsanlæg, som i dag som regelikke skal godkendes. Industrianlæg skal kun få godkendt eventuel levering af overskudsvarme til fjernvar-menettet, men etablering af selve anlægget skal normalt ikke godkendes. Med hensyn til fjernkølingsanlæger det kun de kommunale anlæg, der skal godkendes i henhold til lov om kommunal fjernkøling, hvorved derikke er stillet et samfundsøkonomisk krav.Lovforslaget ændrer lov om varmeforsyning og lov om kommunal fjernkøling. I lov om elforsyning fore-tages konsekvensændringer. Ændringerne indebærer, at klima-, energi- og bygningsministeren får hjemmeltil at godkende etablering og omfattende renovering af industrianlæg og fjernkølingsanlæg og vil kunne fast-sætte regler om godkendelse af projekter for disse anlæg. Som led i godkendelsesproceduren vil anlæggeneskulle udarbejde en cost-benefit-analyse efter energieffektivitetsdirektivets bilag IX, del 2. Behandling afansøgninger om godkendelse vil blive uddelegeret til Energistyrelsen.Energieffektivitetsdirektivet kræver også en ændring af de gældende regler på elområdet, hvor kraft-varme-anlæg med en eleffekt på mere end 25 MW i dag ikke skal udarbejde en cost-benefit-analyse. Det kandog ske uden lovændring. Behandling af ansøgninger om tilladelse er efter gældende ret uddelegeret tilEnergistyrelsen og reguleret i bekendtgørelse om betingelser og procedurer for meddelelse af tilladelse tiletablering af nye elproduktionsanlæg samt væsentlige ændringer i bestående anlæg (kraftværksbekendtgørel-sen). Den gældende procedure skal udvides således, at en ansøgning om tilladelse fremover vedlægges encost-benefit-analyse efter energieffektivitetsdirektivets bilag IX, del 2, som kan indgå i Energistyrelsens af-gørelse. Den gældende lov om elforsyning indeholder i § 11, stk. 3, en hjemmel for klima-, energi- og byg-ningsministeren til at fastsætte regler om betingelser og procedurer for meddelelse af tilladelse.2.3. Samproduktion af varme og køling2.3.1. Gældende retKommuners hjemmel til at varetage varmeforsyningsvirksomhed følger i dag af almindelige kommunalret-lige grundsætninger om kommuners opgavevaretagelse, de såkaldte kommunalfuldmagtsregler. Det antagesefter kommunalfuldmagtsreglerne, at kommuner som udgangspunkt ikke uden lovhjemmel må drive handel,håndværk, industri eller finansiel virksomhed. Det antages dog, at kommuner som en modifikation til oven-nævnte udgangspunkt lovligt kan varetage forsyningsvirksomhed, herunder virksomhed omfattet af § 2 i lovom varmeforsyning. Det vil sige, at kommuner har hjemmel til at drive kollektive varmeforsyningsanlæg.

Formålet med en kommunes varetagelse af forsyningsopgaver må ikke være at søge at opnå en økonomiskgevinst til kommunens kasse. Det er således en grundlæggende regel, at en kommune ikke må drive virk-somhed med fortjeneste for øje.Fjernkølingsanlæg er i dag ikke kollektive varmeforsyningsanlæg. De er ikke reguleret i § 2 i lov om var-meforsyning. Hvis der er tale om kommunale fjernkølingsanlæg, er det reguleret af lov om kommunal fjern-køling. Efter lov om kommunal fjernkøling stilles blandt andet krav om, at kommuners udøvelse af fjernkø-lingsvirksomhed skal ske på kommercielle vilkår i et selvstændigt selskab med begrænset ansvar, hvori derikke må udøves andre aktiviteter end fjernkøling. Kommuner må ikke yde tilskud eller stille lånegaranti forfjernkølingsanlæg. Under disse forudsætninger har kommunen hjemmel til at producere køling, når detteprimært ske ved brug af fjernvarme, det vil sige via en absorptionsvarmepumpe, eller frikøling.For ikkekommunale virksomheder gælder der ikke tilsvarende regler; privat fjernkølingsvirksomhed er idag ikke reguleret i forsyningslovgivningen. Hvis ikkekommunale kollektive varmeforsyningsanlæg ogsåudøver fjernkølingsvirksomhed, indebærer prisreguleringen i varmeforsyningsloven dog efter praksis fraEnergitilsynet, at fjernkølingsaktiviteter skal være selskabsmæssigt adskilt fra varmeaktiviteter.Det er ikke udtrykkeligt reguleret i varmeforsyningsloven hvilke aktiviteter, der kan udøves i samme juri-diske enhed som et kollektivt varmeforsyningsanlæg. Efter Energitilsynets praksis kan sideordnede aktivite-ter med en nær tilknytning til varmeproduktion og levering af varmt brugsvand udøves i varmeforsynings-virksomheden på vilkår af, at der er en regnskabsmæssig adskillelse. Af hensyn til beskyttelse af forbrugerneer begrebet »nærstående sideordnet aktivitet« i forhold til prisreguleringen fortolket indskrænkende, da dertrods regnskabsmæssig adskillelse fortsat er en vis risiko for økonomisk belastning af forbrugerne ved atdrive andre aktiviteter i samme juridiske enhed som det kollektive varmeforsyningsanlæg. Aktiviteter, derikke har en naturlig sammenhæng med varmeaktiviteten skal udskilles i et særligt selskab.Dette er baggrunden for, at Energitilsynet ikke har fundet det i overensstemmelse med prisreguleringen, atfjernkølingsanlæg kan drives i samme virksomhed som kollektive varmeforsyningsanlæg. Energitilsynetfandt, at fjernkøling som ydelse ikke er tilstrækkeligt tæt og naturligt forbundet med formålet med varme-produktion- og -levering til at kunne udføres i samme juridiske enhed som varmeforsyningsaktiviteten. Kon-sekvensen er, at fjernkøling efter varmeforsyningslovens prisregulering, som er fastlagt i lovens kapitel 4, måudøves i et separat selskab.De gældende regler forhindrer, at køling produceres sammen med varme ved anvendelse af en kompressi-onsvarmepumpe. For det første er det en teknik, som kommuner efter lov om kommunal fjernkøling ikke harhjemmel til at anvende. For det andet står kravet om selskabsmæssig adskillelse, som både følger af lov omkommunal fjernkøling og lov om varmeforsyning, i vejen for, at varme og køling produceres sammen på étfysisk anlæg.2.3.2. Forslagets nærmere udformningAf regeringens vækstplan for energi og klima af oktober 2013 fremgår det, at fjernkøling er et område,hvor der fremover kan være et væsentligt markedspotentiale. Derfor lægges der i vækstplanen op til, at sy-nergierne mellem fjernvarme og fjernkøling skal undersøges og hvis hensigtsmæssigt udnyttes.En kompressionsvarmepumpe kan producere både varme og køling, hvilket kan have en samfundsøkono-misk fordel i forhold til andre teknikker til at producere køling, såsom via en absorptionsvarmepumpe ellerfrikøling, bl.a. fordi samme energi kan anvendes til at producere til to ydelser. Efter gældende ret kan varme-forsyningsvirksomheder ikke anvende denne teknik, mens der ikke er noget til hinder for at de producerekøling ved brug af andre teknikker.Det er på denne baggrund mest hensigtsmæssigt, at muligheden for at drive varmepumper til produktion afbåde varme og køling, reguleres i lov om varmeforsyning fremfor i lov om kommunal fjernkøling. Fordivarme og køling ved anvendelse af teknikken med en kompressionsvarmepumpe bliver produceret på detsamme fysiske anlæg, giver det ikke mening, at de to ydelser skal være selskabsmæssigt adskilt fra hinanden.Hvis kommuners hjemmel til at drive kompressionsvarmepumper til både varme og køling skulle reguleres ilov om kommunal fjernkøling, ville anlæg til produktion af både varme og køling derfor skulle undtages frakravet om selskabsmæssig adskillelse i denne lov. I så fald ville kommuner godt kunne drive kompressions-

varmepumper til produktion af både varme og køling i samme juridiske enhed efter lov om kommunal fjern-køling. Imidlertid vil Energitilsynets praksis i relation til prisreguleringen i lov om varmeforsyning stadigkunne indebære, at fjernkølingsaktiviteten skal holdes selskabsmæssigt adskilt fra varmeaktiviteten.For at sikre at alle, dvs. såvel kommunale som ikkekommunale varmeforsyningsvirksomheder, får mulig-hed for at drive fjernkøling sammen med fjernvarme, foreslås det, at ændre § 2 i lov om varmeforsyningsåledes, at kompressionsvarmepumper til produktion af både varme og køling fremover anses som et kollek-tivt varmeforsyningsanlæg reguleret af varmeforsyningsloven. Hvis køling produceres ved anvendelse af enkompressionsvarmepumpe, der også kan producere varme, vil prisreguleringen ikke stå i vejen for at kølingog varme udøves i samme juridiske enhed. I dette tilfælde bliver varme og køling produceret på samme fysi-ske anlæg og derfor ville der være en naturlig sammenhæng mellem de to ydelserne, ligesom i dag ved sam-produktion af el og varme på et kraft-varme-anlæg. Ved anvendelse af en kompressionsvarmepumpe til sam-produktion af varme og køling skal disse ydelser derfor kun være regnskabsmæssig adskilt og klima-, energi-og bygningsministeren får hjemmel til at fastsætte regler herom, herunder om fordeling af omkostninger pådisse anlæg.Med hensyn til køling produceret ved anvendelse af en absorptionsvarmepumpe eller frikøling bliver kra-vet om selskabsmæssig adskillelse efter prisreguleringen og lov om kommunal fjernkøling opretholdt.Kommuner har efter kommunalfuldmagtsreglerne hjemmel til at varetage virksomhed efter § 2 i lov omvarmeforsyning, som efter lovforslaget også vil omfatte kompressionsvarmepumper til produktion af bådevarme og køling.Kommunale rene kølingsanlæg, der producerer køling ved brug af absorptionsvarmepumper eller frikøling,vil fortsat være reguleret af lov om kommunal fjernkøling. Efter denne lov skal de kommunale fjernkølings-anlæg drives på kommercielle vilkår og i selvstændige selskaber med begrænset ansvar, hvori der ikke måudøves andre aktiviteter end fjernkøling.Ikkekommunale rene kølingsanlægs selskabsform eller leveringsbetingelser vil fortsat ikke være reguleret.Hvis det dog er en varmeforsyningsvirksomhed, der vil etablere og drive et rent kølingsanlæg, vil det anlægpå baggrund af Energitilsynets praksis i henhold til varmeforsyningslovens prisregulering skulle holde kø-lingsaktiviteten selskabsmæssigt adskilt fra varmeaktiviteten.Rene kølingsanlæg, der drives af en kommunal fjernvarmevirksomhed med en indfyret effekt på mindreend 20 MW, vil skulle forelægges til projektgodkendelse hos kommunalbestyrelsen efter lov om kommunalfjernkøling. Projektgodkendelse ville skulle ske, hvis projektet fremmer en energieffektiv køling af bygnin-ger. Rene kølingsanlæg med en indfyret effekt på mere end 20 MW vil, uanset ejerskab, skulle forelægges tilprojektgodkendelse hos Energistyrelsen. Projektgodkendelse i Energistyrelsen vil blandt andet blive baseretpå en cost-benefit-analyse efter energieffektivitetsdirektivets bilag IX, del 2, som kølingsanlægget skal udar-bejde i forbindelse med projektgodkendelsen. Kompressionsvarmepumper til produktion af både køling ogvarme betragtes fremover som kollektive varmeforsyningsanlæg, der vil skulle forelægges til projektgodken-delse hos kommunalbestyrelsen, hvor vurdering af ansøgningen blandt andet vil ske på med udgangspunkt ikriteriet om, at projektet skal være det samfundsøkonomisk bedste projekt.Levering af varme fra kollektive varmeforsyningsanlæg, herunder kompressionsvarmepumper til produkti-on af både varme og køling, skal ske efter varmeforsyningslovens prisregulering. Varmeforsyningslovenindeholder ikke nogen regler om priser for levering af køling. Levering af køling vil således kunne ske påmarkedsvilkår. Efter kommunalfuldmagtsreglerne har kommuner som regel ikke mulighed for at drive virk-somhed med fortjeneste for øje. Det vil dog kunne være konkurrenceforvridende, hvis kommuner levererydelser til en omkostningsbestemt pris på et ellers kommercielt marked. Derfor vil det blive reguleret, atkommuner skal levere køling fra et samproduktionsanlæg til køling og varme på kommercielle vilkår, lige-som de andre former for køling, og at der ikke kan stilles kommunal garanti til kølingsanlægget.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for staten, regioner og kommuner3.1. Konsekvenser som følge af reglerne om energisyn og energiledelsessystemerKravet om energisyn gælder for store, private virksomheder, men ikke for offentlige institutioner, med-mindre de udfører en økonomisk aktivitet på et marked. Der ventes derfor ingen økonomiske konsekvenserfor statslige, regionale eller kommunale institutioner. De administrative beføjelser, som loven giver klima-,energi- og bygningsministeren, forventes delegeret til Energistyrelsen, der vil afholde administrationen afordningen indenfor egne økonomiske rammer.3.2. Konsekvenser som følge reglerne om energieffektiv opvarmning og kølingDe fleste anlæg omfattet af energieffektivitetsdirektivets artikel 14, skal allerede efter gældende ret indhen-te tilladelse eller godkendelse ved etablering eller omfattende renovering. Det skønnes således, at implemen-tering af energieffektivitetsdirektivets krav vedrørende energieffektiv opvarmning og køling vil medførebegrænsede merudgifter for Energistyrelsen. Energieffektivitetsdirektivets artikel 14, stk. 8, indebærer, atprojekterne som udgangspunkt kun kan få tilladelse eller godkendelse, hvis de muligheder, der efter cost-benefit-analysen har større fordele end omkostninger, gennemføres. Hvis udnyttelse af overskudsvarmef.eks. har et positivt resultat, vil etablering af et industrianlæg eller kraft-anlæg kun kunne godkendes ellertillades, hvis overskudsvarme udnyttes. Det er et brud med den gældende retstilstand, hvor virksomhedenselv kan beslutte om den vil udnytte overskudsvarmen. Det forventes ikke, at Energistyrelsen vil få mangesager om året som følge af denne lov, men at sagsbehandlingen kan være ressourcekrævende i tilfælde, hvoren virksomhed ikke ønsker at levere overskudsvarme til fjernvarmenet og sagen udvikler sig til en klagesagfor Energiklagenævnet.Energistyrelsen er efter gældende ret den myndighed, der behandler ansøgninger om tilladelse for kraft-varme-anlæg efter lov om elforsyning. Denne tilladelsesprocedure vil blive udvidet således, at en ansøgningom tilladelse skal ledsages af en cost-benefit-analyse, som kan indgå i Energistyrelsens afgørelse. Den fore-slåede hjemmel i den nye § 4, stk. 3, vil blive udmøntet således, at Energistyrelsen bliver godkendelsesmyn-dighed for de projekter, der i dag ikke er godkendelsespligtige efter reglerne i medfør af § 5.Der er i dag ca. 115 kraft-varme-anlæg, der er omfattet af forpligtelsen til at indhente tilladelse efter lov omelforsyning. Hvis det antages, at der ikke bliver etableret mange flere kraft-varme-anlæg, og at eksisterendeanlæg skal gennemgå en omfattende renovering ca. hvert tyvende år, vil der årligt indkomme ca. 4 ansøgnin-ger om tilladelse. I sagsbehandlingen skal der fremover indgå en cost-benefit-analyse efter energieffektivi-tetsdirektivets bilag IX, del 2. Det skønnes samlet at påføre Energistyrelsen et øget ressourcebehov på ca. 0,5årsværk, som svarer til ca. 300.000 kr.For en vurdering af antallet af industrianlæg, der fremover skal projektgodkendes af Energistyrelsen, er dertaget udgangspunkt i de industrivirksomheder, der er i dag er omfattet af kvotedirektivet. Heraf er der 52virksomheder med en indfyret termisk effekt på mere end 20 MW. Der er ca. 20 virksomheder, der i dagallerede leverer overskudsvarme til fjernvarmenet. Der forventes ikke mange nybygninger af industrianlægom året. Formentlig vil der årligt være tale om ca. tre nyetableringer. Der forventes dog flere renoveringspro-jekter om året, som følge af ordningen for VE til proces og biogas-støtteordningen, i alt ca. 7-8 stykker. Sam-let, dvs. med en korrektion for overlap, skønnes det, at Energistyrelsen vil få ca. 7 til 8 ansøgninger om pro-jektgodkendelse af industrianlæg om året.Det forventes ikke, at der frem til 2020 vil blive etableret fjernkølingsanlæg med en indfyret termisk effektpå mere end 20 MW. Danmark har i dag kun enkelte fjernkølingsanlæg og ikke nogen af dem er af en sådanstørrelse, at det ville være omfattet af kravene om godkendelse og udarbejdelse af en cost-benefit-analyseefter energieffektivitetsdirektivet.Med hensyn til Energistyrelsens nye opgaver vedrørende godkendelse af industrianlæg med et vist potenti-ale for udnyttelse af overskudsvarme samt større fjernkølingsanlæg skønnes det, at lovforslaget overslags-mæssigt samlet set vil påføre Energistyrelsen et øget ressourcebehov på ca. 1,2 mio. kr. årligt, svarende tilca. 2 årsværk. I 2015 må derudover forventes yderligere 0,5 årsværk til initialopgaver til udarbejdelse af vej-ledningsmateriale.

Endvidere skønnes det, at lovforslaget vil medføre et begrænset øget ressourceforbrug for Energiklage-nævnet.Merudgifterne i Energistyrelsen som følge af godkendelsesproceduren med henblik på effektiv opvarmningog køling vil blive gebyrfinansieret. Der henvises til afsnit 4.2. i de almindelige bemærkninger for konse-kvenserne heraf for erhvervslivet.Kommunerne forbliver varmeplanmyndighed og afgør ansøgninger om projektgodkendelse af kollektivevarmeforsyningsanlæg. Dette lovforslag ændrer ikke på kommunernes opgaver efter denne lov.3.3. Konsekvenser som følge af reglerne om samproduktion af varme og kølingLovforslagets bestemmelser vedrørende udvidelse af begrebet kollektive varmeforsyningsanlæg med kom-pressionsvarmepumper til produktion af både varme og køling forventes at medføre merudgifter for Energi-tilsynet. Varmeproducenterne, der udover aktiviteter omfattet af varmeforsyningslovens prisregulering ogsåproducerer andre ydelser, skal foretage en omkostningsfordeling dels ved budgettering forud for det pågæl-dende varmeår, og dels i forbindelse med priseftervisning. Det gælder f.eks. efter gældende regler for anlæg,der producerer både rumvarme og procesvarme, affaldsforbrændingsanlæg, kraft-varme-anlæg og det vilefter den foreslåede ændring af varmeforsyningslovens § 2 også gælde for kompressionsvarmepumper tilproduktion af både varme og køling.Energitilsynet vil kunne afgive vejledende udtalelse om fortolkning og anvendelse af reglerne vedrørendepriser, herunder om omkostningsfordelingen. I henhold til lovens § 21, stk. 4, vil Energitilsynet efterfølgendekunne gribe ind, hvis prisfastsættelsen har været i strid med prisreguleringen.Fjernkølingsanlæg, der producerer køling ved anvendelse af en kompressionsvarmepumpe, hvorved derogså produceres varme, eller virksomheder, der planlægger for etablering af et sådant anlæg, vil kunne hen-vende sig til Tilsynet i forbindelse med omkostningsfordelingen mellem varme og køling, som efter de fore-slåede regler må udøves i ét selskab. Der er i dag kun enkelte fjernkølingsanlæg i Danmark. Lovforslagetindebærer, at der bliver fjernet barrierer for etablering af samproduktionsanlæg til varme og køling. Det kansåledes forventes, at der de kommende år bliver etableret enkelte af disse anlæg. Energitilsynet vil dog ogsåkunne få henvendelser om de økonomiske rammer for denne type af kølingsanlæg i planlægningsfasen, hvoren eventuel kølingsprojekt undersøges, men ikke nødvendigvis fører til etablering af et anlæg. Det skønnesderfor, at lovforslaget kun vil kunne medføre et begrænset antal ekstra sager i Sekretariatet for Energitilsyneti de kommende år. Sekretariatet for Energitilsynet har oplyst, at det kræver ca. 1 årsværk til at behandle ensag om omkostningsfordeling. Derfor vil få sager alligevel kunne medføre visse merudgifter til sagsbehand-lingen i Tilsynet.Lovforslag muliggør, at der fastsættes generelle regler om omkostningsfordelingen mellem varme og andreydelser. Hvis den nye § 20, stk. 3, bliver udmøntet, kunne dette lette sagsbehandlingen i Energitilsynet.På længere sigt skønnes ressourcebehovet i Sekretariatet for Energitilsynet som følge af dette lovforslagderfor at være ca. 0,5 årsværk, svarende til ca. 300.000 kr., under forudsætning af, at hjemlen til at fastsætteregler om omkostningsfordeling udmøntes. Der henvises til afsnit 4.2. i de almindelige bemærkninger.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet4.1. Konsekvenser som følge af reglerne om energisyn og energiledelsessystemerI forbindelse med forhandlingerne om energieffektivitetsdirektivet blev det vurderet, at Kommissionensforslag om obligatoriske energisyn for store virksomheder isoleret set vil medføre øgede omkostninger forerhvervslivet. Hvis energisynene giver anledning til energibesparelser i det omfang, der fremgår af Kommis-sionens konsekvensanalyse, vil disse besparelser kunne dække omkostningerne til energisynet. Det skal ogsåunderstreges, at kravet om energisyn er et generelt krav til alle store virksomheder i EU, og udgifterne hertilvil dermed ikke være konkurrenceforvridende mellem store virksomheder inden for EU.Det er vanskeligt at vurdere omkostningerne forbundet med gennemførelse af energisyn. Et struktureretenergisyn, der følger de internationale standarder, antages med en vis usikkerhed at udgøre cirka 25 - 100 kr.per kortlagt MWh, afhængig af virksomhedens kompleksitet og energiintensitet.

Virksomheder kan undtages fra krav om energisyn, såfremt der etableres et certificeret energiledelsessy-stem i virksomheden. Omkostninger til et sådant certificeret energiledelsessystem forventes at beløbe sig tilmellem 50.000 og 100.000 kr. pr. stor virksomhed per år, ligeledes afhængig af virksomhedens størrelse ogkompleksitet. Herudover skal der tillægges løbende årlige vedligeholdsomkostninger. Også her er der envæsentlig usikkerhed forbundet med vurderingen. Som nævnt vurderer Kommissionen i sin konsekvensana-lyse, at gennemførte energibesparelser i virksomhederne som følge af energisynene vil kunne dække om-kostningerne til energisynet.Det ventes, at ca. 800 virksomheder vil blive omfattet af kravet. Der er dog usikkerheder forbundet meddette antal, og det faktiske antal kan være større eller mindre. Antages ca. 200 virksomheder om året at skullerapportere deres efterlevelse af kravene, og at disse fordeler sig ligeligt mellem energiledelse og energisyn,forventes det, at kravet vil medføre væsentlige, administrative byrder for erhvervslivet.Der overvejes flere muligheder for at fremme, at energisyn kan skabe bedre grundlag for elselskabernesenergisparindsats. En mulighed kunne være at gøre energisynsrapporter offentligt tilgængeligt, hvis virk-somheden giver sin accept hertil. Dette vil i væsentlig grad lette transaktionsomkostningerne i forbindelsemed energiselskabernes spareindsats. De energibesparelser, som virksomhederne har mulighed for at sælgetil energiselskaberne ligesom den gennemførte energieffektivisering, vil give virksomheden varige og laveredriftsomkostninger.4.2. Konsekvenser som følge reglerne om energieffektiv opvarmning og kølingUdarbejdelse af en cost-benefit-analyse forventes at koste en virksomhed ca. 200.000 til 300.000 kr. af-hængig af, om virksomheden delvis allerede vil have gennemført lignende analyser. Kraft-varme-anlæg meden eleffekt på mere end 25 MW skal i dag ikke udarbejde en cost-benefit-analyse. Alle store kraft-varme-anlæg i Danmark udnytter spildvarme fra elproduktionen. Varmeprojekter på et stort kraft-varme-anlæg erallerede i dag omfattet af et krav om udarbejdelse af en samfundsøkonomisk vurdering og analyse. De storekraft-varme-anlæg vil således i de fleste tilfælde have lavet sådanne analyser engang, selv om det kan væreflere år siden. En række af industrivirksomhederne omfattet af de nye krav er såkaldte aftalevirksomheder.Disse virksomheder er indgået en aftale med Energistyrelsen om frivillig energieffektivisering mod at fåtilskud til betaling af energispareafgiften. Disse virksomheder er i forvejen godt klædt på i forhold til denanalyse, der skal gennemføres. Det samme er ca. 20 industrivirksomheder, der leverer overskudsvarme tilfjernvarmenettet, hvor der i dag gælder en forpligtelse om at udarbejde en samfundsøkonomisk vurdering oganalyse.Det forventes, at der årligt vil være ca. én til to virksomheder, som skal udarbejde cost-benefit-analysen frabunden. For dem vil indførelse af en godkendelsesprocedure med cost-benefit-analyse medføre omkostnin-ger på ca. 300.000 kr. per ansøgning. Resten af virksomhederne vil kunne nøjes med ekstra omkostningersom følge af dette lovforslag på ca. 200.000 kr. per ansøgning. Indførelse af en godkendelsesprocedure medhenblik på effektiv opvarmning og køling skønnes således at belaste erhvervslivet med i alt 1-2 mio. kr. år-ligt.Lovforslaget vil medføre en forhøjelse af el- og varmepriserne. Det skyldes, at merudgifterne for Energi-styrelsen og Energitilsynet som følge af lovforslaget vil blive gebyrfinansieret og disse gebyr vil kunne ind-regnes i el- og varmepriserne. Der er tale om en begrænset forhøjelse af de gebyr, der opkræves i dag. I dagbliver der på elområdet årligt opkrævet ca. 0,46 kr. per MWh til opgavevaretagelse i Energistyrelsen. Dettegebyr skal forhøjes med ca. 0,01 kr. per MWh for at kunne dække merudgifterne på elområdet.På varmeområdet har Energistyrelsen ikke nogen opgaver, der er gebyrfinansieret. Der bliver i dag kun op-krævet gebyr til opgavevaretagelse i Energitilsynet, som er 127,97 kr. per TJ, og i Ankenævnet på Energiom-rådet, som er 19,25 kr. per TJ. For at kunne dække varetagelse af de nye opgaver i Energistyrelsen vil derskulle opkræves ca. 8 kr. per TJ. Dette vil ske ved næste ændring af den pågældende bekendtgørelse, som vilhave virkning fra 2015.Gebyret til dækning af opgavevaretagelse i Energitilsynet på 127,97 kr. per TJ bliver forhøjet med ca. 3,6kr. per TJ til 131, 57 kr. per TJ. Dette vil ske ved næste ændring af den pågældende bekendtgørelse, som vilhave virkning fra 2015. Hvis hjemlen til at fastsætte regler om omkostningsfordeling til den tid ikke er ud-møntet endnu, vil gebyret forhøjes til at kunne dække et øget ressourcebehov på 1 årsværk i Energitilsynet,dvs. med 7,2 kr. per TJ til 135,17 kr. per TJ. Hvis det viser sig, at det faktiske antal af sager vedrørende om-

kostningsfordeling på kompressionsvarmepumper til varme og køling er mere eller mindre end skønnet, kangebyret justeres i efterfølgende år.For et standardhus med et varmeforbrug på 18,1 MWh vil implementering af energieffektivitetsdirektivetsåledes betyde en forhøjelse af varmeprisen med ca. 1 kr. årligt, hvis der regnes med en ledningstab på ca. 20pct. Hvis det antages, at et standardhus har et elforbrug på ca. 4 MWh årligt, vil gebyrforhøjelsen som følgeaf lovforslaget medføre en forhøjelse af den årlige elregning med ca. 0,04 kr.4.3. Konsekvenser som følge af kommuners hjemmel til at varetage varmeforsyningsvirksomhedLovforslaget vil tydeliggøre reglerne vedrørende kommuners hjemmel til at varetage kollektiv varmeforsy-ningsvirksomhed, herunder at stille lånegaranti. Det vil derfor være nemmere for varmeforsyningsvirksom-heder at finde ud af om der er mulighed for at få kommunegaranti, og under hvilke forudsætninger.5. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget forventes at have positive effekter på miljøet. Kravet om energisyn eller energiledelsessyste-mer i store virksomheder vil have positive konsekvenser for miljøet. Det forventes desuden at godkendelses-kravet for visse virksomheder med et potentiale for levering af overskudsvarme og fjernkølingsanlæg vilfremme energieffektiv opvarmning og køling.6. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget har ikke nogen administrative konsekvenser for borgerne.7. Forholdet til EU-rettenLovforslaget implementerer dele af EU’s energieffektivitetsdirektiv.8. HøringLovforslaget er den 18. november 2013 sendt i høring hos:Aalborg Portland A/S, Advokatrådet – Advokatsamfundet, Altinex Oil Denmark A/S, Akademisk Arki-tektforening, Autoriserede Kølefirmaers Brancheforening, Ankenævnet på Energiområdet, Arbejderbevægel-sens Erhvervsråd, Boligselskabernes Landsforening, Brancheforeningen for Biogas, Brancheforeningen forDecentral Kraftvarme, Brancheforeningen for Husstandsvindmøller, Branchen Forbrugerelektronik, BureauVeritas, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BAT-kartellet), Byggecentrum, Byggeskadefonden, CO-industri,DANAK (Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond), Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfred-ningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Statistik, Danmarks Teknisk Universitet (DTU), Dan-marks Vindmølleforening, Dansk affaldsforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Biotek, DanskByggeri, Dansk Center for Lys, Dansk Energi, Dansk Energibranche Forening (DEBRA), Dansk Erhverv,Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gas, Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk Geotermi Aps,Dansk Standard, A/S Dansk Shell, Dansk Transport og Logistik (DTL), Dansk Varefakta Nævn, Dansk Ven-tilation, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK), Danske Regioner, Danske Ud-lejere, DANVA (Dansk Vand- og Spildvandsforening), Datatilsynet, De Grønne, DELTA Dansk Elektronik,Det Økologiske Råd, DI ITEK, DI – Organisation for erhvervslivet, DONG Energy A/S, DS Håndværk &Industri, DTU – Afdelingen for myndighedsbetjening, DTU – Afdelingen for vindenergi, Ejendomsforenin-gen Danmark, Energi- og olieforum.dk, Energiforbrugeren, Energiforum Danmark, Energiklagenævnet,Energitilsynet, Energitjenesten, E.ON Danmark A/S, Fagligt Fælles Forbund (3F), Finansrådet, ForeningenDanske Kraftvarmeværker, Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske belysningsarmaturer (FA-BA), Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske husholdningsapparater (FEHA), Foreningen afRådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen for Slutbrugere af Energi, Frederiksberg Kommune, Frie Elforbru-gere, FSR Danske Revisorer, Greenpeace, Green Ways, GTS (Godkendt teknologisk Service), Hess ApS,HMN Naturgas I/S, Håndværksrådet, Indukraft sekretariatet c/o Dansk Industri, Ingeniørforeningen i Dan-mark (IDA), Institut for produktudvikling (IPU), Intelligent Energi, IT-Branchen, Kalk og Teglværksfor-eningen, KE Vind A/S/HOFOR, KL (Kommunernes Landsforening), KommuneKredit, Den Kooperativearbejdsgiver- og interesseorganisation i Danmark (Kooperationen), KTO – Kommunale Tjenestemænd ogOverenskomstansatte, Københavns Kommune, Landbrug & Fødevarer, Landsorganisationen i Danmark

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1(lovens titel)Der foreslås indsat en fodnote til lovens titel, således at det fremgår at loven indeholder bestemmelser, dergennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energief-fektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og2006/32/EF, EU-tidende 2012, nr. L 315, side 1.Til nr. 2(overskriften til kapitel 1)Den foreslåede tilføjelse til overskriften til kapitel 1 er en konsekvens af den foreslåede § 2 a, jf. bemærk-ningerne til forslagets § 1, nr. 4.Til nr. 3(§ 2, stk. 2)I den gældende lovs § 2 foreslås tilføjet et nyt stykke 2, som udvider lovens anvendelsesområde også til atgælde transport, i det omfang det fremgår af loven eller regler fastsat i medfør af loven. Baggrunden for for-slaget er, at direktivet om energieffektivitet indeholder krav om, at energisynet skal omfatte en detaljeretgennemgang af energiforbrugsprofilen for bl.a. transport. På nuværende tidspunkt vil bestemmelsen kunblive anvendt i forbindelse med kapitel 5.Til nr. 4(§ 2 a)Den foreslåede bestemmelse indebærer, at klima-, energi- og bygningsministeren bemyndiges til at fastsæt-te regler med henblik på opfyldelse af Danmarks forpligtelser i henhold til EU-retten inden for lovens områ-de. Bemyndigelsen tænkes anvendt ved mindre ændringer eller justeringer af direktivet om energieffektivitet

eller ved gennemførelse af andre retsakter i medfør af direktivet, der overvejende er af teknisk karakter, ellerhvis det viser sig, at der er behov for yderligere regler for at gennemføre direktivet. Bemyndigelsen kan ogsåtænkes anvendt i tilfælde, hvor Danmark og de øvrige EU-lande er forpligtede til at gennemføre en ændringaf direktivet i national lovgivning og hvor den enkelte medlemsstat ikke overlades noget betydningsfuldtskøn i forhold til gennemførelsen af indholdet af direktivet. Endelig kan bemyndigelsen anvendes, hvor æn-dring eller nyaffattelse af tværgående EU-retsakter, som f.eks. Kommissionens henstilling 2003/361/EF omdefinitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder, har direkte betydning for lovens om-råde. Folketingets Europaudvalg og Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg vil få forelagt de even-tuelle ændringer af EU-retten i overensstemmelse med procedurerne herfor.Bestemmelsen vil finde anvendelse som supplement til de bemyndigelser, der indgår i loven i øvrigt.Til nr. 5(kapitel 5)Der foreslås indsat et nyt kapitel 5 i loven, som omhandler obligatoriske energisyn m.v., for store virksom-heder.(§ 15)Den foreslåede pligt i § 15, stk. 1, jf. stk. 2, til at gennemføre et energisyn påhviler store virksomheder.Store virksomheder er defineret i det foreslåede stk. 3. Det følger af energieffektiviseringsdirektivets artikel8, stk. 4, at virksomheder, der ikke er små og mellemstore virksomheder, skal få foretaget et energisyn. Afdirektivets artikel 2, nr. 26, fremgår at små og mellemstore virksomheder skal defineres i overensstemmelsemed Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små ogmellemstore virksomheder. Direktivets krav gælder således for virksomheder, der ikke falder under henstil-lingens definition. Ved store virksomheder forstås således i virksomheder med minimum 250 ansatte eller enårlig omsætning på minimum 50 mio. euro eller en årlig balance på minimum 43 mio. euro. En privat virk-somhed med eksempelvis fem kontorer med hver 50 ansatte vil være omfattet af krav om energisyn i samtli-ge enheder. Pligten til at foretage energisyn pålægges moderselskabet.Kravet gælder private juridiske enheder i alle brancher, herunder transportvirksomhed, så som skibsfart ogluftfart. Kommissionen har i et arbejdspapir om fortolkning af kravet om obligatorisk energisyn, præciseretat kravet gælder virksomheder, der er involveret i økonomisk aktivitet på et marked. Kravet vil således, foreksempel, ikke gælde for offentlige institutioner eller humanitære organisationer, i det omfang der ikke udfø-res økonomisk aktivitet på et marked.Forslagets § 15, stk. 1, pålægger store virksomheder at få udført et energisyn på en uafhængig måde af kva-lificerede eller akkrediterede eksperter samt indsende dokumentation for det foretagne energisyn. Energisy-net skal foretages som minimum hvert fjerde år beregnet fra datoen for det foregående energisyn. Førsteenergisyn skal være gennemført senest 5. december 2015. Energisyn, der opfylder minimumskriterierne ogsom er foretaget efter 4. december 2012, hvor energieffektivitetsdirektivet trådte i kraft, tæller med i virk-somhedernes opfyldelse af kravet i stk. 1. Det betyder f.eks., at hvis en stor virksomhed fik foretaget et ener-gisyn den 27. juni 2013, skal det næste energisyn foretages senest den 27. juni 2017.Energisynet skal udføres af kvalificerede eller akkrediterede eksperter. Kravene til eksperternes kvalifika-tioner vil afhænge af kompleksiteten i den virksomhed, der skal have foretaget energisynet. Ved energisyn istore virksomheder med meget komplekse processer, vil kravene være højere og anderledes, end hvis denstore virksomhed er en rådgivningsvirksomhed eller er inden for handel og service. Krav til eksperters kvali-fikationer, herunder om krav til akkreditering vil blive fastlagt i regler udstedt i medfør af loven, jf. bemærk-ninger til den foreslåede § 16, nr. 3.Hvis en stor virksomhed benytter og vedligeholder et energi- eller miljøledelsessystem, som er certificeretaf et uafhængigt organ i overensstemmelse med de relevante europæiske eller internationale standarder føl-ger der det af det foreslåede stk. 2, at virksomheden fritages for kravet i stk. 1, forudsat at energisynet indgårsom en del af det pågældende ledelsessystem. Der skal indsendes dokumentation for, ledelsessystemet inde-holder energisyn og er certificeret.

Minimumskriterierne til energisyn vil blive fastlagt i en bekendtgørelse, der udstedes med hjemmel i denforeslåede § 16, nr. 2.Det foreslåede stk. 4 vil indebære, at virksomheden skal afholde omkostningerne ved at få foretaget etenergisyn eller ved at benytte og vedligeholde et certificeret energi-eller miljøledelsessystem. Udgifterneherved vil bl.a. afhænge af specifikke forhold som produktionsenhedens størrelse, kompleksitet m.v. og omder er tale om at få foretaget et energisyn eller om at benytte og vedligeholde et certificeret energi- eller mil-jøledelsessystem. Omkostningerne til at få udført et struktureret energisyn, der følger rammerne af den euro-pæiske standard EN 16247-1 (energisyn) eller den kommende international standard ISO 50002 skønnestypisk at udgøre i størrelsesordenen 25 - 100 kr./kortlagt MWh, men omkostningen afhænger som nævnt ihøj grad af virksomhedens kompleksitet og energiintensitet.(§ 16)Nr. 1Den foreslåede § 15, stk. 3, indeholder en definition af, hvad der forstås ved en stor virksomhed. Den fore-slåede § 16, nr.1, giver klima-, energi og bygningsministeren en bemyndigelse til at præcisere kriterierne for,hvornår en virksomhed er omfattet af definitionen på en stor virksomhed.Baggrunden er, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt præcist at fastsætte alle kriterier for, hvornåren virksomhed er en ”stor” virksomhed. Dette skyldes bl.a., at Kommissionen ikke i guidelines eller fortolk-ningsnotater har meldt endeligt ud, hvad der skal forstås ved en stor virksomhed. Bl.a. er det ikke endeligtafklaret, om det er virksomhedens ansatte eller omsætning på verdensplan, der indgår i kriterierne, eller omdet alene er virksomhedens ansatte eller omsætning i Danmark, der indgår. Hertil kommer behovet for atkunne præcisere, hvilke typer af virksomheder der skal være omfattet af loven. Kerneområdet er private juri-diske enheder, hvorimod humanitære organisationer og offentlige institutioner som udgangspunkt ikke eromfattet, jf. bemærkninger til den foreslåede § 15.Nr. 2Endvidere foreslås det i § 16, nr. 2, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om krav til energisyn ogenergi- og miljøledelsessystemer. Udgangspunktet for regelfastlæggelsen vedrørende energisyn vil værebilag VI i energieffektiviseringsdirektivet. Da Kommissionen ikke i guidelines eller fortolkningsnotater harlagt sig endelig fast på kriterierne for energisyn, findes det mest hensigtsmæssigt at bemyndige ministeren tilat fastsætte regler om de nærmere kriterier for energisyn. Heller ikke den territoriale udstrækning af kravetom energisyn er afklaret, herunder om kravet skal gælde for danske virksomheders filialer i andre lande ogfor udenlandske virksomheders filialer i Danmark.Der udestår herudover en afklaring fra Kommissionens side, om de nærmere krav til energisyn af trans-portvirksomheder, såsom luftfartvirksomheder og rederier. Der er overvejelser om at anvende vejledninger,som er udarbejdet af den internationale maritime organisation (IMO) for skibsfart og den international civil-luftfarts organisation (ICAO) for luftfart eller at anvende specifikke ISO standarder for transportsektoren,eller elementer af disse standarder. Der er således behov for at bemyndige ministeren til at kunne fastsætte denærmere regler herom.Bemyndigelsen giver også mulighed for at stille krav om, at energisynet skal vurdere den tekniske og øko-nomiske gennemførlighed af tilslutningen til et eksisterende eller planlagt fjernvarme- eller fjernkølenet.Bemyndigelsen giver endvidere mulighed for at stille krav til energi-og miljøledelsessystemet, der ernævnt i forslagets § 15, stk. 2, om, at ledelsessystemet skal omfatte et energisyn, der lever op til kravene idirektivets bilag VI. Det fremgår af direktivet, at eksisterende internationale og europæiske standarder, såsom EN 16247-1 om energisyn og ISO 50001 om energiledelse, lever op til energieffektiviseringsdirektivetskrav til energisyn. Bemyndigelsen vil blive anvendt til at sikre, at andre relevante europæiske eller internati-onale standarder, der ønskes anvendt af en stor virksomhed som alternativ til at foretage et energisyn somnævnt i § 15, stk. 1, overholder kriterierne i direktivets bilag VI. F. eks. skal det sikres og kunne kontrolleres,at en virksomhed, der ønsker at anvende ISO 14001 om miljøledelsessystem i stedet for at få foretaget etenergisyn i medfør af den foreslåede § 15, stk.1, dokumenterer, at miljøledelsessystemet indeholder et ener-gisyn i overensstemmelse med bestemmelserne i direktivets bilag VI.

Bemyndigelsen vil således blive anvendt til at sikre, at certificerede energi- og miljøledelsessystemer, somnævnt i den foreslåede § 15, stk. 2, omfatter et energisyn, der opfylder minimumskriterierne for et energisynomfattet af stk. 1, jf. direktivets bilag VI.Bemyndigelsen tænkes også anvendt til at tage hensyn til nye eller reviderede standarder, som dannergrundlag for energisyn og -ledelse.Direktivet pålægger medlemsstater at sikre, at virksomheder får foretaget et energisyn på en omkostnings-effektiv måde. Dette vil kunne ske ved at sikre, at der er et tilstrækkeligt antal kvalificerede eksperter for atsikre konkurrence.Ligeledes vil den foreslåede bemyndigelse i § 16, nr. 2, kunne anvendes til at fastsætte bagatelgrænser forom visse elementer af virksomhedens energiforbrugende aktiviteter inddrages i omfanget af et energisyn.Adgangen til at fastsætte bagatelgrænser har støtte i Kommissionens arbejdspapir om fortolkning af direkti-vet (CommissionStaff Working Document, Guidancenote on Directive 2012/27/EU on energy efficiency,amending Directives 2009/125/EC and 2010/30/EC, and repealing Directives 2004/8/EC and 2006/32/EC,Article 8: Energy audits and energy management systems, SWD (2013) 447 final).Det fremgår heraf, atenergisynet dog skal udføres på en måde, der sikrer et repræsentativt billede af virksomhedens energiforbrug.Endvidere åbner bemyndigelsen op for at fastsætte regler om, at de elementer af energisyn, der er dækketaf anden lovgivning, som varetager energibesparelses hensyn, ikke skal medtages i de energisyn, der er om-fattet af forslagets § 15. Eksempelvis er der i lov om fremme af energibesparelser i bygninger krav om, atbygninger med et samlet etageareal på 1.000 m2eller derover, som ejes af andre end offentlige institutionerm.v., skal have et gyldigt energimærke. Kommissionen angiver i sin vejledning (CommissionStaff WorkingDocument, Guidancenote on Directive 2012/27/EU on energy efficiency, amending Directives 2009/125/ECand 2010/30/EC, and repealing Directives 2004/8/EC and 2006/32/EC, Article 8: energy audits and energymanagement systems, SWD (2013) 447 final),at energimærkningen af kontorbygninger kan opfylde kravetom energisyn i direktivet om energieffektivitet. Der er dog behov for at bemyndige ministeren til at kunnefastlægge nærmere regler herom; for eksempel om, hvorvidt energimærkningen af bygninger vil kunne er-statte et energisyn. Den nærmere præcisering er nødvendig, da et energimærke har en gyldighedsperiode på7-10 år, mens et energisyn kun gælder i 4 år.Endelig tænkes bemyndigelsen anvendt til at stille krav til store virksomheders dokumentation af overhol-delse af § 15, stk. 1 og 2.Nr. 3Endelig foreslås det i § 16 nr. 3, at ministeren bemyndiges til at fastsætte krav til bl.a. energisynseksperterskvalifikationer. Kravene til ekspertens kvalifikationer vil afhænge af energisynets omfang og kompleksitet.Hvis der er tale om en energiintensiv procesvirksomhed, vil der blive stillet større krav til ekspertens kvalifi-kationer, end hvis virksomheden f.eks. er en rådgivningsvirksomhed. I dag findes der en ordning for registre-rede energisynskonsulenter, der har kvalifikationerne til at foretage energisyn i energiintensive procesvirk-somheder. Vedrørende udførelse af det foreslåede obligatorisk energisyn i en energiintensiv virksomhedforventes bemyndigelsen anvendt til at stille krav til eksperten på niveau med de krav, der i dag gælder til deregistrerede energisynskonsulenter. Med hensyn til de eksisterende internationale og europæiske standarder,så som ISO 14001 om miljøledelse og ISO 50001 om energiledelse, vurderes det, at infrastrukturen, herun-der kvalifikationskrav til eksperterne, er på plads, således at der ikke her er behov for at fastsætte yderligereregler.Bestemmelsen vil også blive anvendt til at fastsætte nærmere bestemmelser om uafhængighed, herunder itilfælde hvor energisynet udføres af egne eksperter, hvor den nødvendige uafhængighed vil kræve, at eksper-ten ikke er direkte engageret i den aktivitet, der underkastes energisyn.(§ 17)Det foreslås, at det er ministeren, der i tilfælde af tvivl eller uenighed træffer afgørelse om, hvorvidt en gi-ven virksomhed er omfattet af loven. Der kan f.eks. være tilfælde, hvor der er uenighed om en virksomhed eren privat juridisk enhed eller en humanitær organisation eller offentlig institution eller uenigheden består i,hvilke af virksomhedens ansatte, der skal indgå i vurderingen af, om virksomheden har mindst 250 medar-

bejdere. Definitionen af, om en virksomhed er stor afhænger af økonomiske parametre, der kan være vanske-lige at afgrænse fuldstændig. Det følger af den gældende lovs § 20, at afgørelser truffet af ministeren kanpåklages til Energiklagenævnet inden for en frist af 4 uger.Umiddelbart er der ingen oversigt over, hvilke store virksomheder, der vil blive omfattet af § 15. Som led iministerens opgaver efter loven vil der ske en orientering i dagspressen og fagblade m.v. om, at store virk-somheder er forpligtet til at få foretaget et energisyn mindst hvert 4. år. Ligeledes vil der fra private bureauerkunne købes information om, hvilke virksomheder der opfylder kriterierne om at være en stor virksomhed.I tvivlstilfælde, vil ministeren kontakte en potentielt forpligtet virksomhed med henblik på at afklare, omvedkommende virksomhed er omfattet af § 15.Der kan være tilfælde, hvor der er uenighed mellem virksomheden og ministeren om, en virksomhed eromfattet. F. eks. om der er tale om en privat juridisk enhed eller en humanitær organisation eller offentliginstitution eller om, hvilke af virksomhedens ansatte, der skal indgå i vurderingen af, om virksomheden harmindst 250 medarbejdere. Også de økonomiske parametre, der har betydning for, om en virksomhed er stor,kan være vanskelige at afgrænse fuldstændigt.(§ 17 a)Det foreslås for det første, at ministeren fører tilsyn med, at virksomhederne overholder kravet i forslaget §15, stk. 1, om at få gennemført et energisyn eller at virksomheden benytter og vedligeholder et certificeretledelsessystem, som nævnt i forslagets § 15, stk. 2.Store virksomheder skal indsende dokumentation for, at de har efterlevet kravet i § 15, stk. 1 eller 2. Denneforpligtelse fremgår af § 15, stk. 1 og 2, som danner grundlag for ministerens tilsyn.Da energisynet skal udføres af kvalificerede eksperter, vurderes det ikke, at det er nødvendigt i videre om-fang at kontrollere kvaliteten af det foretagne energisyn. Det forventes, at kontrollen vil blive udført ved, atEnergistyrelsen i meget begrænset omfang vil foretage stikprøvekontrol af de foretagne energisyn. Hvis stik-prøverne viser, at kvaliteten ikke er i orden, vil der blive taget flere stikprøver.Hvis virksomheden indsender dokumentation for, at den benytter og vedligeholder et certificeret ledelses-system, kontrolleres ledelsessystemets kvalitet m.v. af det akkrediterende organ, der kan være DANAK (Detdanske akkrediteringsorgan) eller tilsvarende anerkendt akkrediteringsorgan, som har undertegnet den euro-pæiske samarbejdsorganisation for akkrediteringsorganer, EA's, multilaterale aftale om gensidig anerkendel-se. Ministerens kontrol består i at sikre, at akkrediteringsorganet overvåges i henhold til gældende internatio-nale standarder.Hvis det i forbindelse med tilsynet viser sig, at det foretagne energisyn ikke lever op til kravene i § 15, stk.1, og regler udstedt i medfør af § 16, nr. 2 og 3, kan ministeren pålægge virksomheden at få foretaget etenergisyn, der lever op til kravene. Tilsvarende gælder, hvis et certificeret energi- og miljøledelsessystem,som nævnt i den foreslåede § 15, stk. 2, ikke indeholder et energisyn, der lever op til kravene. Pålægget kanf.eks. anvendes, hvis det viser sig, at der er væsentlige mangler i det udførte energisyn eller at energisynet erudført af eksperter, der ikke har tilstrækkelige kvalifikationer eller den fornødne uafhængighed. Ministerenkan i forbindelse med pålægget bestemme, at energisynet skal foretages inden for en af ministeren fastsatfrist.Det følger af forslagets § 15, stk. 4, at virksomheden skal afholde omkostningerne ved at få foretaget ener-gisynet.Det forventes, at klima-, energi- og bygningsministeren i vid udstrækning vil delegere beføjelser efter lo-ven til Energistyrelsen. Dette vil ske i medfør af den gældende lovs § 19.Til nr. 6(§ 21, stk.1)

Den foreslåede ændring af den gældende lovs § 21, stk. 1, vil indebære, at ministeren kan pålægge storevirksomheder omfattet af kapitel 5 at udarbejde og meddele alle sådanne oplysninger, som er nødvendige forministerens varetagelse af de opgaver, der er nævnt i loven, herunder til afgørelse af, om et forhold er omfat-tet af loven. Bestemmelsen vil bl.a. kunne bruges til at indhente oplysninger om energisyn og andre relevanteoplysninger fra virksomhederne som dokumentation for, at virksomheden har levet op til lovens krav om, atden har udarbejdet energisyn eller benytter og vedligeholder et ledelsessystem, som nævnt i forslagets § 15,stk. 2. Bestemmelsen vil også kunne anvendes til at indhente oplysninger til vurdering af, om virksomhedener en stor virksomhed og derfor omfattet af forslagets § 15. Den foreslåede ændring kan for eksempel værerelevant i forhold til de foreslåede nye bestemmelser i §§ 17 og 17 a. Den foreslåede ændring vil fungeresom supplement til den foreslåede dokumentationspligt i § 15, stk. 1 og 2.Til nr.7(§ 21, stk. 3)Den foreslåede bemyndigelse kan benyttes til at stille krav om, at en virksomhed skal anvende digitalkommunikation, herunder i forbindelse med, at den indsender dokumentation for, at den har fået foretaget etenergisyn eller benytter og vedligeholder et certificeret energiledelsessystem.Et krav om digital indberetning vil gælde såvel virksomheden som andre, der indsender oplysninger m.v.på virksomhedens vegne.Den foreslåede bemyndigelse kan anvendes i forhold til lovens øvrige bestemmelser.Til nr. 8(§ 22, stk. 1, nr. 1)Det foreslås tilføjet i den gældende lovs straffebestemmelse, at der kan pålægges bødestraf, hvis virksom-heden ikke efterlever kravet om at få foretaget et energisyn, som nævnt i forslagets § 15, stk. 1. Bødestrafvurderes at være den mest passende og hensigtsmæssige sanktionsform for denne type lovovertrædelser.Ligeledes er der alene bødestraf i den gældende bestemmelse om sanktioner i lov om fremme af besparelser ienergiforbruget.Til nr. 9(§ 22, stk. 1, nr. 2)Den foreslåede indsættelse i § 22, stk. 1, nr. 2 vil gøre det muligt at straffe virksomheder, der ikke imøde-kommer påbud efter § 17 a.Til § 2Til nr. 1(fodnote til lovens titel)Fodnoten foreslås affattet således, at det fremgår, at loven indeholder bestemmelser, der på tidspunktet forlovens ikrafttræden gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af di-rektiv 2004/8/EF og 2006/32/EF, EU-Tidende 2012, nr. L 315, side 1.Den foreslåede fodnote henviser ikke længere til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/8/EF af 11.februar 2004 om fremme af kraftvarmeproduktion på grundlag af en efterspørgsel efter nyttevarme på detindre marked og om ændring af direktiv 92/42/EØF, EU-Tidende 2004, nr. L 52, side 50, idet dette direktivved lovens ikrafttræden den 5. juni 2014 er ophævet af energieffektivitetsdirektivet.

Desuden fremgår af den foreslåede fodnote, at loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Eu-ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne(omarbejdning), EU-Tidende, nr. L 153, side 13 (bygningsdirektivet). Kravene i bygningsdirektivet medhensyn til effektiv opvarmning af bygninger var allerede gældende ret. Implementering af bygningsdirektivethar således ikke medført ændring af lov om varmeforsyning og fodnoten forslås derfor tilpasset ved dettelovforslags § 2, nr. 1.Til nr. 2(§ 2, stk. 1, nr. 3)Den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 1, nr. 3, indebærer, at kompressionsvarmepumper til produktion afbåde varme og køling fremover betragtes som kollektive varmeforsyningsanlæg.En kompressionsvarmepumpe kan producere både varme og køling. Varmepumpen kan anvende varmen if.eks. luften eller varmt vand og anvender denne til at procedure fjernvarme eller køling.Teknikken ved anvendelse af en vand til vand-kompressionsvarmepumpe kan sammenlignes med den må-de, et jordvarmeanlæg fungerer på. Et jordvarmeanlæg anvender varme fra vand, der er varmet op af jorden,til at producere fjernvarme. Et anlæg til samproduktion af varme og køling vil anvende varme fra vand, derer varmet op af en bygning, til at producere fjernvarme. Forskellen er således kun, at vandet via slange køresigennem en bygning i stedet for gennem jorden for at varme det tilpas op og udnytte det til at producerefjernvarme. Det er ikke muligt at producere køling via en kompressionsvarmepumpe uden overskudsvarme,og det er heller ikke muligt at producere varme på denne måde, uden at få koldt vand som restprodukt.En luft til luft- eller luft til vand-kompressionsvarmepumpe vil kunne anvende varmen fra luften til at pro-ducere enten køling eller rumopvarmning/varmt brugsvand. En sådan varmepumpe kan anvendes til at pro-ducere køling om sommeren og varme om vinteren. Systemet vil også kunne tilrettelægges således, at var-mepumpen leverer begge ydelser samtidig, f.eks. til brug for hospitaler, der også om vinteren vil kunne havebrug for køling i rum med meget udstyr.En kompressionsvarmepumpe til produktion af varme og køling kan efter gældende regler ikke betragtessom et kollektivt varmeforsyningsanlæg. Varmeforsyningslovens § 2 opsummerer de af loven omfattedekollektive varmeforsyningsanlæg. Opsummeringen er efter ordlyden ikke udtømmende, men fortolkningenaf bestemmelsen har hidtil været forholdsvis stringent.Der kan være samfundsøkonomiske og energimæssige fordele ved at procedure fjernvarme sammen medkøling, idet samme energi anvendes til at producere begge ydelser. Derfor vurderes det hensigtsmæssigt, atdet bliver muligt at producere disse ydelser sammen, og at § 2 derfor bliver udvidet med en henvisning tilkompressionsvarmepumper til produktion af både varme og køling.Forslaget indebærer, at kompressionsvarmepumper til varme og køling vil skulle projektgodkendes afkommunalbestyrelsen efter lov om varmeforsyning, når varmekapaciteten er mere end 0,25 MW. Projektetvil kun kunne godkendes, hvis projektet er det samfundsøkonomisk bedste projekt. Levering af opvarmetvand fra kompressionsvarmepumpen vil skulle ske i overensstemmelse med prisreguleringen. Levering afkøling er ikke omfattet af prisreguleringen og vil således kunne leveres på markedsmæssige vilkår. Der hen-vises med hensyn til levering af køling fra kommunale varmeforsyningsvirksomheder til bemærkninger tilforslagets § 4, nr. 4 og 5.Eftersom varme og køling produceres på ét fysisk anlæg, er der ved anvendelse af denne teknik en naturligsammenhæng mellem produktion af varme og køling. Der er således ikke nogen belæg for, at prisbestemmel-sen i § 20, stk. 1, i så fald skal indebære, at kølingsdelen skal holdes selskabsmæssigt adskilt fra varmedelen.Der vil dog stadig være krav om at varme og køling holdes regnskabsmæssig adskilt. Klima-, energi- ogbygningsministeren vil kunne fastsætte regler herom, herunder om fordeling af omkostninger i medfør af §20, stk. 3, som dertil foreslås ændret. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 2, nr. 6.Med hensyn til anvendelse af de andre teknikker til at producere køling, herunder ved anvendelse af en ab-sorptionsvarmepumpe og frikøling, antages det, at der ikke ændres på Energitilsynets praksis. Det er i for-

hold til disse teknikker fortsat gældende, at der ikke er tale om en sideordnet aktivitet, og at køling, der pro-cedures ved anvendelse af disse teknikker, derfor skal holdes selskabsmæssigt adskilt fra varmeaktiviteten.Det følger for så vidt angår kommunale fjernkølingsanlæg direkte af lov om fjernkøling.Til nr. 3(§ 4 a)Efter kravene i energieffektivitetsdirektivets artikel 14, stk. 5 og 7, skal anlæg, der hovedsagelig har andreformål end levering af energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand med en indfyret effektpå mere end 20 MW underlægges krav om godkendelse ved etablering eller omfattende renovering. Vedomfattende renovering forstås en renovering, hvis omkostninger overstiger 50 pct. af den investering en nytilsvarende enhed vil koste. Dette fremgår af energieffektivitetsdirektivets artikel 2 (44).Det foreslås, at der indsættes en ny paragraf 4 a i varmeforsyningsloven, som giver klima-, energi- og byg-ningsministeren bemyndigelse til at godkende projekter for anlæg, der hovedsagelig levere energi til andreformål end rumopvarmning og forsyning med varmt brugsvand, og som har en indfyret effekt på mere end20 MW. Det forventes, at opgaven til godkendelse af disse anlæg vil blive uddelegeret til Energistyrelsen.Det bemærkes, at industrianlæg, der hovedsageligt leverer til andre formål end bygningers opvarmning ogforsyning med varmt vand, allerede efter gældende ret vil skulle projektgodkende en eventuel levering afoverskudsvarme til fjernvarmenettet. Etablering af selve anlægget vil dog normalt ikke skulle projektgod-kendes, idet anlægget ikke kan betragtes som et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter varmeforsyningslo-vens § 2, og dermed ikke er godkendelsespligtigt.Dette ændrer den foreslåede bestemmelse i § 4 a på. Bestemmelsen medfører, at etablering af selve indu-strianlægget fremover skal projektgodkendes.Til nr. 4(§ 5, stk. 1)Den foreslåede ændring af § 5, stk. 1, indebærer, at klima-, energi- og bygningsministerens beføjelse til atfastsætte regler om kommunalbestyrelsens behandling af sager om projektgodkendelse bliver udvidet såle-des, at ministeren fremover også vil kunne fastsætte regler om Energistyrelsens behandling af projektforslagfor industrianlæg med en indfyret termisk effekt på mere end 20 MW. Som led i godkendelsesprocedurenskal anlæggene, i overensstemmelse med kravet i energieffektivitetsdirektivets artikel 14, stk. 5 og 7, udar-bejde en cost-benefit-analyse efter direktivets bilag IX, del 2. I denne cost-benefit-analyse indgår ikke kunsamfundsøkonomien, men også selskabsøkonomien. Dvs. at der udover en samfundsøkonomisk også skalforetages en finansiel analyse, der viser faktiske pengestrømme (investerings- og driftsbesparelser m.v.) somfølge af gennemførelse af projektet. Et projekt opnås, jf. bilag IX, del 2, et cost-benefit-overskud, hvis sum-men af tilbagediskonterende fordele i den samfundsøkonomiske og finansielle analyse overstiger summen aftilbagediskonterede omkostninger.Dette er en afvigelse fra formålsbestemmelsen i lov om varmeforsyning, som er at fremme den mest sam-fundsøkonomiske anvendelse af energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand. Med denforeslåede bestemmelse i § 5, stk. 1, 2. pkt., vil klima-, energi- og bygningsministeren have mulighed for atinddrage samfundsmæssige hensyn ved fastsættelse af reglerne om projektgodkendelse af industrianlæg så-ledes, at der i overensstemmelse med energieffektivitetsdirektivet kan tages hensyn til virksomhedens finan-sielle analyse.Til nr. 5(§ 15 a)

Den foreslåede bestemmelse i § 15 a indebærer, at de merudgifter i Energistyrelsen, der følger af den fore-slåede bestemmelse i lovforslagets § 2, nr. 4, hvorefter der indføres en godkendelsesprocedure med henblikpå effektiv opvarmning og køling, bliver gebyrfinansieret. Der henvises til afsnit 4.2. i de almindelige be-mærkninger. Lov om varmeforsyning indeholder ikke hjemmel til at fastsætte regler om dækning af omkost-ninger i forbindelse med klima-, energi- og bygningsministerens eller Energistyrelsens varetagelse af opga-ver efter loven.I dag opkræves der med hjemmel i varmeforsyningslovens § 23 c, stk. 1, og § 27 a, gebyr til dækning afudgifter forbundet med opgavevaretagelse efter loven i Energitilsynet og Ankenævnet for Energiområdet.Disse udgifter bliver betalt af de af loven omfattede anlæg. Det gebyr, der i dag bliver opkrævet for Energi-tilsynet og Ankenævnet på Energiområdet, vil blive udvidet med et gebyr til dækning af omkostninger for-bunden med godkendelse af industrianlæg i Energistyrelsen, jf. den foreslåede bestemmelse i varmeforsy-ningslovens § 4 a.Gebyrbetaling efter lov om varmeforsyning er en nødvendig omkostning og kan efter § 20, stk. 1, indreg-nes i varmepriserne. Det er således varmeforbrugerne, der betaler omkostningerne. Levering af overskuds-varme kan være til fordel for varmeforbrugerne. Overskudsvarme er billig varme og det ville kunne nedsættevarmepriserne i det område, som overskudsvarmen leveres til. Derfor er det hensigtsmæssigt, at den foreslå-ede bestemmelse i § 15 a, muliggør, at varmeforbrugerne er med til at dække omkostninger til godkendelseaf industrianlæg, der potentielt vil kunne levere overskudsvarme.I øvrigt vil Energitilsynet som følge af lovforslaget bliver påført merudgifter, som vurderes hensigtsmæs-sigt gebyrfinansieret. I henhold til den gældende bestemmelse i varmeforsyningslovens § 23, c, stk. 1, betalesEnergitilsynets udgifter til opgaver efter varmeforsyningsloven eller regler udstedt i henhold til loven, af deaf loven omfattende anlæg, som Energitilsynet fører tilsyn med. Den forventede udvidelse af opgaven vedrø-rende tilsynet med prisreguleringen, som følger med forslagets § 2, nr. 2-4, og pålægges Energitilsynet, vilblive finansieret ved gebyrer fastlagt i henhold til lovens § 23 c, stk. 1.Til nr. 6(§ 20, stk. 3)Efter den gældende § 20, stk. 3, kan klima-, energi- og bygningsministeren fastsætte regler om fordeling afomkostninger til produktion af elektricitet og varme på biomassebaserede kraft-varme-værker. Den foreslå-ende ændring af bestemmelsen i § 20, stk. 3, indebærer, at denne bemyndigelse udvides således, at der kanfastsættes regler for omkostningsfordeling mellem varme og eventuelle andre aktiviteter, som en virksomhedkan udøve. Bestemmelsen vil kunne udnyttes til at fastsætte regler vedr. eksempelvis kraft-varme-anlæg, derproducerer både el og varme, affaldsforbrændingsanlæg, hvor omkostninger skal fordeles mellem affalds-håndtering, el og varme, procesanlæg, der både producerer rumvarme og procesvarme, og varmepumper, derproducerer både varme og køling.Baggrunden for at muliggøre mere generelle regler om omkostningsfordeling er et ønske om at kunne letteEnergitilsynets opgave til at træffe afgørelse om omkostningsfordeling. Disse afgørelser er i forvejen megetressourcekrævende og ressourcebehovet forventes at blive øget på grund af dette lovforslag. Ressourcebeho-vet i Energitilsynet ville dog være endnu større, hvis ikke den foreslåede ændring af § 20, stk. 3, muligjordeat fastsætte regler, som vil lette Energitilsynets opgave vedrørende spørgsmål om fordeling af omkostninger.Der henvises til afsnit 3.3. i de almindelige bemærkninger.Til nr. 7(§ 23 l, stk. 2, 1. pkt., og § 23 m, stk. 2 og 3)Den foreslåede ændring af bestemmelsen i § 23 l, stk. 2, er en lovteknisk konsekvens af, at titlen på lov omkommunal fjernkøling foreslås ændret ved forslagets § 4, nr. 1.

Til § 3Til nr. 1(fodnote til lovens titel)Fodnoten til lovens titel foreslås affattet således, at det fremgår, at loven indeholder bestemmelser, der påtidspunktet for lovens ikrafttræden gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EUaf 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt omophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF, EU-Tidende 2012, nr. L 315, side 1.Klima-, energi- og bygningsministeren har efter gældende ret bemyndiget i § 11, stk. 3, i lov om elforsy-ning, til at fastsætte regler om betingelser og procedurer for meddelelse af tilladelse for etablering eller væ-sentlig ændring af elproduktionsanlæg. Denne hjemmel vil blive udmøntet til at implementere energieffekti-vitetsdirektivets krav i artikel 14, stk. 5-8, med hensyn til kraft-varme-anlæg omfattet af lov om elforsyning.Den foreslåede fodnote henviser ikke længere til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/8/EF af 11.februar 2004 om fremme af kraftvarmeproduktion på grundlag af en efterspørgsel efter nyttevarme på detindre marked og om ændring af direktiv 92/42/EØF, EU-Tidende 2004, nr. L 52, side 50, idet dette direktivved lovens ikrafttræden den 5. juni 2014 er ophævet af energieffektivitetsdirektivet.Til nr. 2(§ 37, stk. 2, og § 37 a, stk. 2 og 3)Den foreslåede ændring af bestemmelsen i § 37, stk. 2, er en lovteknisk konsekvens af, at titlen på lov omkommunal fjernkøling foreslås ændret ved forslagets § 4, nr. 1.Til nr. 3(§ 37 a, stk. 5)Den foreslåede ændring af bestemmelsen i § 37 a, stk. 5, er en lovteknisk konsekvens af, at titlen på lov omkommunal fjernkøling foreslås ændret ved forslagets § 4, nr. 1.Til § 4Til nr. 1(titel)

Den foreslåede ændring af titlen på lov om kommunal fjernkøling er en konsekvens af, kravene i energief-fektivitetsdirektivets artikel 14, stk. 5-8 om blandt andet, at medlemsstaterne skal indføre en godkendelses-procedure for fjernkølingsanlæg med en indfyret termisk effekt på mere end 20 MW. Det foreslås gennem-ført ved denne lov. Loven vil med de foreslående ændringer således ikke længere alene vedrøre kommunalefjernkølingsanlæg. Derfor bliver lovens titel ændret til: lov om fjernkøling.Til nr. 2(fodnote til lovens titel)Der foreslås indsat en fodnote til loven titel således, at det fremgår, at loven indeholder bestemmelser, derpå tidspunktet for lovens ikrafttræden gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EUsamt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF, EU-Tidende 2012, nr. L 315, side 1.Til nr. 3(overskrift før § 1)Den foreslåede ændring af overskriften før § 1 i lov om kommunal fjernkøling indebærer en tydeliggørelseaf, at §§ 1-4 alene vedrører etablering og drift af kommunale fjernkølingsanlæg m.v., og således ikke privatefjernkølingsanlæg.Til nr. 4(§ 3)Den foreslåede ændring af § 3 medfører, at levering af køling fra et kommunalt kollektivt varmeforsy-ningsanlæg omfattet af § 2, stk. 1, nr. 3, i lov om varmeforsyning, skal ske på kommercielle vilkår.Forslagets § 2, nr. 2, udvider definitionen af begrebet »kollektivt varmeforsyningsanlæg« således, at denogså omfatter kompressionsvarmepumper til produktion af både varme og køling. Levering af varme frakollektive varmeforsyningsanlæg, herunder kompressionsvarmepumper til produktion af både varme og kø-ling, skal ske efter varmeforsyningslovens prisregulering. Varmeforsyningsloven indeholder ikke nogen reg-ler om priser for levering af køling. Levering af køling vil således kunne ske på markedsvilkår.Efter kommunalfuldmagtsreglerne har kommuner som regel ikke mulighed for at drive virksomhed medfortjeneste for øje. Det vil dog kunne være konkurrenceforvridende, hvis kommuner leverer ydelser til enomkostningsbestemt pris på et ellers kommercielt marked.Efter lov om kommunal fjernkøling skal andre typer af kommunale kølingsanlæg udøves på kommerciellevilkår. Baggrunden herfor er efter lovbemærkningerne at forebygge, at kommercielle fjernkølingsvirksom-heder bliver udsat for unfair konkurrence. Dette hensyn gør sig også gældende ved levering af køling fra enkompressionsvarmepumpe til produktion af både varme og køling. Derfor foreslås det at fastlægge, at kom-muner skal levere køling fra kompressionsvarmepumper til varme og køling på kommercielle vilkår.Kommuner vil have mulighed for at anvende en eventuel fortjeneste på el eller køling til andre formål, hvisder i øvrigt er hjemmel til det. Hvis de frie midler ikke anvendes indenfor virksomheden eller den koncern,som virksomheden tilhører, kan anvendelse af midlerne alene ske efter modregning i bloktilskuddet.Ved anvendelse af en kompressionsvarmepumpe bliver varme og køling produceret på ét fysisk anlæg.Derfor vil det ikke være hensigtsmæssigt, hvis varme og køling skulle selskabsmæssigt adskilles fra hinan-den, som § 3 i lov om fjernkøling kræver i forhold til rene kølingsanlæg, der producerer køling ved anven-delse af en absorptionsvarmepumpe eller frikøling. Kravet om selskabsmæssig adskillelse gælder derfor ikkefor kompressionsvarmepumper til produktion af både varme og køling. Der henvises til afsnit 2.3.2. i de al-mindelige bemærkninger.Til nr. 5

(§ 4)Den foreslåede ændring af § 4 medfører, at der ikke vil kunne stilles kommunal garanti til kompressions-varmepumper til produktion af både varme og el.Forslagets § 2, nr. 2, udvider definitionen af begrebet »kollektivt varmeforsyningsanlæg« således, at denogså omfatter kompressionsvarmepumper til produktion af både varme og køling. Det følger af de gældendekommunalfuldmagtsregler, at kommuner har hjemmel til at drive forsyningsvirksomhed, herunder virksom-hed omfattet af § 2 i lov om varmeforsyning. Det er desuden antaget, at en kommune efter kommunalfuld-magtsreglerne på visse betingelser kan stille garanti til privates varetagelse af opgaver, som kommunen selvlovligt kunne varetage.Det foreslås at begrænse kommuners mulighed for at stille garanti til kollektive varmeforsyningsanlæg, derproducerer køling. Derfor udvider forslagets § 4, nr. 5, den gældende bestemmelse i § 4 i lov om kommunalefjernkøling således, at forbuddet mod, at kommuner yder tilskud eller stiller garanti til kommunale fjernkø-lingsanlæg, fremover også vil gælde for kølingsanlæg omfattet af § 2 i lov om varmeforsyning.Efter den gældende § 4 i lov om kommunal fjernkøling har en kommune ikke hjemmel til at yde tilskudstille garanti for de typer af kølingsanlæg, der er omfattet af denne lov. Det vil sige kølingsanlæg, der pri-mært producerer køling via absorptionsvarmepumper eller frikøling. Baggrunden herfor er ifølge lovbe-mærkninger at sikre, at en kommune stiller kapital til rådighed for kommunal fjernkølingsvirksomhed påvilkår, som svarer til vilkår, som en privat markedsinvestor ville havet stillet. Dette hensyn gør sig også gæl-dende ved levering af køling fra en kompressionsvarmepumpe til produktion af både varme og køling.Til nr. 6(overskrift før § 5)Den foreslåede ændring af overskriften før lovens § 5 skal tydeliggøre, at bestemmelserne i §§ 5 og 6, imodsætning til dem i §§ 1-4, vedrører alle fjernkølingsanlæg og ikke kun de kommunale.Til nr. 7(§ 5)Energieffektivitetsdirektivets artikel 14, stk. 5-8, pålægger medlemsstaterne blandt andet at indføre engodkendelsesprocedure for fjernkølingsanlæg med en indfyret termisk effekt på mere end 20 MW. Som led igodkendelsesproceduren skal der udarbejdes en cost-benefit-analyse efter direktivets bilag IX, del 2.Den foreslåede nyaffattelse af bestemmelsen i § 5, stk. 1, indebærer, at opgaven til godkendelse af etable-ring og omfattende renovering af fjernkølingsanlæg omfattet af energieffektivitetsdirektivet lægges hos kli-ma-, energi- og bygningsministeren. Opgaven forventes at blive uddelegeret til Energistyrelsen. Godkendel-sesproceduren vil i overensstemmelse med direktivets krav vedrøre alle fjernkølingsanlæg uanset ejerskab.Det vil sige både kommunalt ejede og ikkekommunalt ejede.Den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 2, indebærer, at kommunalbestyrelsen fortsat vil være den myndig-hed, der i overensstemmelse med gældende ret godkender kommunale fjernkølingsanlæg, der ikke er omfat-tet af direktivets krav om godkendelse. Kommunalbestyrelsen vil således efter den foreslåede bestemmelsehave kompetence til at træffe afgørelse om projektgodkendelse af kommunale fjernkølingsanlæg med enindfyret termisk effekt på mindre end 20 MW.Fjernkølingsanlæg med en indfyret termisk effekt på mindre end 20 MW, der ikke er kommunalt ejede, vilefter forslaget fortsat ikke være underlagt krav om godkendelse.Til nr. 8(§ 6, stk. 2)

Efter den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 2, vil klima-, energi- og bygningsministeren kunne fastsætteregler for Energistyrelsens behandling af projektforslag for fjernkølingsanlæg med en indfyret termisk effektpå mere end 20 MW. Som led i godkendelsesproceduren skal anlæggene, i overensstemmelse med kravet ienergieffektivitetsdirektivets artikel 14, stk. 5 og 7, udarbejde en cost-benefit-analyse efter direktivets bilagIX, del 2. I denne cost-benefit-analyse indgår ikke kun samfundsøkonomien, men også selskabsøkonomien.Det vil sige, at der udover en samfundsøkonomisk også skal foretages en finansiel analyse, der viser faktiskepengestrømme (investerings- og driftsbesparelser m.v. som følge af gennemførelse af projektet). Et projektopnås, jf. bilag IX, del 2, et cost-benefit-overskud, hvis summen af tilbagediskonterende fordele i den sam-fundsøkonomiske og finansielle analyse overstiger summen af tilbagediskonterede omkostninger.Den gældende lov om kommunal fjernkøling indeholder ikke et krav om at fremme den mest samfunds-økonomiske køling af bygninger. Derfor er det i modsætning til den tilsvarende bestemmelse vedrørendeindustrianlæg i lov om varmeforsyning, ikke nødvendigt at sikre, at klima-, energi- og bygningsministerenkan inddrage samfundsmæssige hensyn ved fastsættelse af reglerne om projektgodkendelse af fjernkølings-anlæg.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lovGældende formuleringLovforslaget§1I lov om fremme af besparelser i energiforbruget,jf. lovbekendtgørelse nr. 1065 af 12. november2012, foretages følgende ændringer:1.Somfodnotetil lovens titel indsættes:»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennem-fører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direk-tiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffek-tivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv2004/8/EF og 2006/32/EF, EU-tidende 2012, nr. L315, side 1.«2.Ioverskriftentil kapitel 1 indsættes efter »an-vendelsesområde«:»m.v.«.3.I§ 2indsættes somstk. 2:»Stk. 2.Loven finder endvidere anvendelse på ef-fektivisering og reduktion af energianvendelsen tiltransport, i det omfang det fremgår af loven ellerregler fastsat i medfør af loven.«4.Efter § 2 indsættes:»§2 a.Klima-, energi- og bygningsministeren kanfastsætte regler med henblik på opfyldelse af Dan-marks forpligtelser i henhold til EU-retten inden forlovens område.«5.Efter § 14 indsættes før kapitel 6:»Kapitel 5Obligatoriske energisyn m.v. for store virksomheder§ 15.Store virksomheder skal senest den 5. de-cember 2015 og derefter som minimum hvert fjerdeår beregnet fra datoen for det foregående energisynfå foretaget energisyn på en uafhængig måde afkvalificerede eller akkrediterede eksperter. Herud-over skal store virksomheder indsende dokumenta-tion om et foretaget energisyn efter regler udstedt imedfør af § 16, nr. 2.Stk. 2.Store virksomheder, der benytter og vedli-geholder et energi- eller miljøledelsessystem, somer certificeret af et uafhængigt organ i overens-

stemmelse med de relevante europæiske eller inter-nationale standarder, fritages for kravet i stk. 1,forudsat at der, som en del af det pågældende ledel-sessystem er foretaget et energisyn, som nævnt i stk.1. Virksomheden skal indsende dokumentation her-om.Stk. 3.Med store virksomheder forstås virksomhe-der, som i henhold til Kommissionens henstilling2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen afmikrovirksomheder, små og mellemstore virksom-heder ikke falder under kategorierne for mikrovirk-somheder, små og mellemstore virksomheder.Stk. 4.Virksomheden afholder omkostningen vedat få foretaget et energisyn, som nævnt i stk. 1, ellerved at benytte og vedligeholde et certificeret energi-eller miljøledelsessystem, som nævnt i stk. 2.§ 16.Klima-, energi- og bygningsministeren kanfastsætte regler om:1) Præcisering af, hvornår en virksomhed er om-fattet af definitionen af store virksomheder.2) Krav til energisyn og energi- og miljøledelses-systemer, herunder indhold, omfang, udarbej-delse, rapportering, kontrol, anvendelse af rele-vante standarder, og hel eller delvis undtagelsefor elementer af energisyn, der er dækket af an-den lovgivning.3) Krav til eksperter og til akkrediterings- og certi-ficeringsordninger, der sikrer nødvendige kvali-fikationer og uafhængighed.§ 17.Afgørelse af, hvorvidt en virksomhed er om-fattet af § 15, træffes af klima-, energi- og byg-ningsministeren.§ 17 a.Klima-, energi- og bygningsministeren fø-rer tilsyn med overholdelse af bestemmelser omobligatorisk energisyn m.v. i loven og regler udstedti medfør af loven.Stk. 2.Klima-, energi- og bygningsministeren kansom led i tilsynet pålægge virksomheden inden foren af ministeren fastsat frist at få foretaget et ener-gisyn, der opfylder kravene i § 15, stk. 1, og i reglerudstedt i medfør af § 16, nr. 2 og 3. «6.I§ 21, stk. 1,indsættes efter »energiforsynings-virksomheder«: », store virksomheder omfattet afkapitel 5 og«.7.I§ 21indsættes somstk. 3:»Stk. 3.Ministeren kan fastsætte nærmere regler omdigital kommunikation, herunder om anvendelse afbestemte it-systemer, særlige digitale formater og

§2I lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelsenr. 1184 af 14. december 2011, som ændret ved § 1i lov nr. 577 af 18. juni 2012, § 40 i lov nr. 1095 af28. november 2012 og § 9 i lov nr. 903 af 4. juli2013, foretages følgende ændring:1.Fodnotentil lovens titel affattes således:»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfø-rer dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivi-tet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv2004/8/EF og 2006/32/EF, EU-Tidende 2012, nr. L315, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningersenergimæssige ydeevne (omarbejdning), EU-Tidende, nr. L 153, side 13, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23.april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fravedvarende energikilder og om ændring og senereophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF,EU-Tidende 2009, nr. L 140, side 16.«2.I§ 2, stk. 1, nr. 3,ændres »25 MW« til: »25 MW,og kompressionsvarmepumper til produktion afbåde varme og køling«.

§ 20.…Stk. 3.Klima-, energi- og bygningsministeren kanfastsætte regler om fordeling af omkostningerne tilproduktion af elektricitet og varme på biomasseba-serede kraft-varme-værker.§ 23 l.…Stk. 2.Selskabsmæssige omstruktureringer er ikkeomfattet af stk. 1, når de ejere, der direkte eller indi-rekte har ejerandele i de virksomheder, der berøresaf den selskabsmæssige omstrukturering, ikke opnårandet vederlag i forbindelse hermed end direkteeller indirekte ejerandele i samme indbyrdes forholdi den virksomhed eller de virksomheder, der bestårefter den selskabsmæssige omstrukturering. Dette erdog betinget af, at virksomheden eller virksomhe-derne er omfattet af stk. 1 eller, hvis det er en spalt-ning, § 2, stk. 1-3, i lov om kommuners afståelse afvandforsyninger og spildevandsforsyninger. Hvis enspaltning fører til, at en eller flere virksomhederalene bliver omfattet af § 2, stk. 1-3, i lov om kom-muners afståelse af vandforsyninger og spilde-vandsforsyninger, er det yderligere en betingelse, atder i de udspaltede virksomheder ikke er anvendteller medfulgt midler, som stammer fra aktiviteteromfattet af denne lov, lov om elforsyning, lov omkommunal fjernkøling eller lov om naturgasforsy-ning. Kommunen afgiver i forbindelse med spalt-ninger omfattet af 3. pkt. en erklæring til Energitil-synet i overensstemmelse med regler fastsat i med-før af § 23 n om, at der ikke i de udspaltede virk-somheder er anvendt eller medfulgt midler i stridmed 3. pkt. § 23 m, stk. 6, 2.-5. pkt., finder tilsva-rende anvendelse.

andele i, påbegyndes væsentlige nye aktiviteter.Klima-, energi- og bygningsministeren kan stillevilkår for meddelelse af tilladelse, herunder omafståelse af ejerandele eller aktiviteter i en eller flereaf de pågældende virksomheder eller om, at midleranvendt til sådanne nye aktiviteter skal betragtessom uddelinger efter § 23 l, stk. 1. Afståelse efter 2.pkt. skal, medmindre særlige hensyn tilsiger andet,ske snarest. Dersom tilladelse ikke opnås, skalkommunen snarest afhænde samtlige ejerandele i depågældende virksomheder.Stk. 2.Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anven-delse, i det omfang der påbegyndes nye aktiviteteromfattet af denne lov, lov om elforsyning, lov omkommunal fjernkøling eller lov om naturgasforsy-ning eller nye aktiviteter omfattet af § 2, stk. 1 eller3, i lov om vandsektorens organisering og økonomi-ske forhold eller affaldshåndtering i medfør af lovom miljøbeskyttelse.Stk. 3.I virksomheder omfattet af stk. 1 må derikke anvendes midler, som stammer fra aktiviteteromfattet af denne lov, lov om elforsyning, lov omkommunal fjernkøling eller lov om naturgasforsy-ning, til aktiviteter omfattet af § 2, stk. 1 eller 3, ilov om vandsektorens organisering og økonomiskeforhold eller affaldshåndtering i medfør af lov ommiljøbeskyttelse.Stk. 4.…Stk. 5.Bestemmelsen i stk. 4 og § 3 i lov omkommunal fjernkøling er ikke til hinder for, at ser-vicefunktioner for aktiviteter omfattet af stk. 2 vare-tages i et selvstændigt selskab.

§ 37.…Stk. 2.Selskabsmæssige omstruktureringer er ikkeomfattet af stk. 1, når de ejere, der direkte eller indi-rekte har ejerandele i de virksomheder, der berøresaf den selskabsmæssige omstrukturering, ikke opnårandet vederlag i forbindelse hermed end direkteeller indirekte ejerandele i samme indbyrdes forholdi den virksomhed eller de virksomheder, der bestårefter den selskabsmæssige omstrukturering. Dette erdog betinget af, at virksomheden eller virksomhe-derne er omfattet af stk. 1 eller, hvis det er en spalt-ning, § 2, stk. 1-3, i lov om kommuners afståelse afvandforsyninger og spildevandsforsyninger. Hvis enspaltning fører til, at en eller flere virksomhederalene bliver omfattet af § 2, stk. 1-3, i lov om kom-muners afståelse af vandforsyninger og spilde-vandsforsyninger, er det yderligere en betingelse, atder i de udspaltede virksomheder ikke er anvendteller medfulgt midler, som stammer fra aktiviteteromfattet af denne lov, lov om varmeforsyning, lovom kommunal fjernkøling eller lov om naturgasfor-syning. Kommunen afgiver i forbindelse med spalt-ninger omfattet af 3. pkt. en erklæring til Energitil-synet i overensstemmelse med regler fastsat i med-før af § 37 b om, at der ikke i de udspaltede virk-somheder er anvendt eller medfulgt midler i stridmed 3. pkt. § 37 a, stk. 6, 2.-5. pkt., finder tilsva-rende anvendelse.§ 37 a.…Stk. 2.Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anven-delse, i det omfang der påbegyndes nye aktiviteteromfattet af denne lov, lov om varmeforsyning, lovom kommunal fjernkøling eller lov om naturgasfor-syning eller nye aktiviteter omfattet af § 2, stk. 1eller 3, i lov om vandsektorens organisering ogøkonomiske forhold eller affaldshåndtering i med-før af lov om miljøbeskyttelse.Stk. 3.I virksomheder omfattet af stk. 1 må derikke anvendes midler, som stammer fra aktiviteteromfattet af denne lov, lov om varmeforsyning, lovom kommunal fjernkøling eller lov om naturgasfor-syning, til aktiviteter omfattet af § 2, stk. 1 eller 3, ilov om vandsektorens organisering og økonomiskeforhold eller affaldshåndtering i medfør af lov om

§4I lov om kommunal fjernkøling, jf. lov nr. 465 af17. juni 2008, foretages følgende ændringer:Etablering og drift m.v.1.I lovenstiteludgår »kommunal«.2.Somfodnotetil lovens titel indsættes:»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennem-fører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direk-tiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffek-tivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv2004/8/EF og 2006/32/EF, EU-Tidende 2012, nr. L315, side 1.«3.Overskriftenfør § 1 affattes således:»Etablering og drift af kommunale fjernkølingsan-læg m.v.«Projektgodkendelse4.I§ 3ændres »fjernkølingsvirksomhed« til:»fjernkølingsvirksomhed efter § 2«, og indsættessom stk. 2:»Stk. 2.Kommuners udøvelse af fjernkølingsvirk-somhed efter § 2, stk. 1, nr. 3, i lov om varmeforsy-ning skal ske på kommercielle vilkår.«5.I§ 4ændres »fjernkølingsanlæg« til: »fjernkø-lingsanlæg omfattet af § 2 eller § 2, stk. 1, nr. 3, ilov om varmeforsyning«.