KEB, Alm.del - 2013-14 - Bilag 64: Bekendtgørelse om fjernaflæste målere til forelæggelse for udvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Høringsnotat vedr. udkast til bekendtgørelse om fjernaflæste elmålere og måling af elek-tricitet i slutforbrugetUdkast til en ændringsbekendtgørelse har været i høring i perioden den 19. september til den18. oktober 2013.Energistyrelsen har modtaget 26 høringssvar. Følgende organisationer og virksomheder harafgivet konkrete bemærkninger og forslag til udkastet til bekendtgørelsen: Ankenævnet påenergiområdet, Banedanmark, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv,Dansk Industri, Datatilsynet, Energinet.dk, Forbrugerrådet, Foreningen af Slutbrugere afEnergi, Greenwave Reality, HMN, Intelligent Energi, KL, Sekretariatet for Energitilsynet,Sikkerhedsstyrelsen, 3f, Vedvarende Energi og Vindenergi Danmark.Kopi af høringssvarene er samlet i bilag 1. Energistyrelsens kommentarer til de anførte be-mærkninger er skrevet i kursiv nedenfor.

1. Generelle kommentarerDet fremgår af høringssvarene fra bl.a. Dansk Energi, Dansk Industri, Intelligent Energi ogKL, at bekendtgørelsesudkastet ses som et afgørende element i udviklingen af smart grids ogen mere effektiv udnyttelse af elnettet samt en dynamisk udvikling af elmarkedet, herunderved differentierede tariffer. Det fremhæves endvidere, at bekendtgørelsen vil kunne bidrage tilrealisering af energibesparelser. Endelig anføres det som vigtigt, at alle fjernaflæste elmålerepå sigt vil leve op til bekendtgørelsens krav til funktionalitet.2. Præcisering af definition af slutbrugerDansk Energi ønsker en præcisering af definitionen af slutbruger i § 1, stk. 2, således at dertages hensyn til, at nogle slutbrugere ikke er tilsluttet direkte til det kollektive elforsyningsnet,men f.eks. i haveforeninger vil kunne være tilsluttet et lokalt net, som er ejet af haveforenin-gen, uagtet at netvirksomheden ejer elmåleren.Kommentar:Der indsættes som foreslået en præcisering af, at ”slutbrugere” er brugere af elmålere, derer omfattet af netvirksomhedens måleransvar, jf. § 20, stk. 1, nr. 4, i lov om elforsyning.

3. Tekniske krav til målerneDansk Erhverv er ikke enig i, at det skal være op til netvirksomhederne at beslutte valg af in-frastruktur, og henviser til, at man i Storbritannien har besluttet at lave en samlet løsning fordataindsamling. Dansk Erhverv ønsker dog heller ikke, at man låser sig til én standard, menmåske ”en port, og en simpel protokol, der indeholder de mest basale data”, f.eks. i form af etstandard usb-stik.Datatilsynet finder det umiddelbart tvivlsomt, om registrering af data hver 15. minut kan skeinden for rammerne af persondataloven, herunder især bestemmelsen om proportionalitet.Energinet.dk anfører,- at det bør præciseres, hvor længe data skal lagres i målerne, f.eks. en uge eller en må-ned,- at det vil være en fordel, hvis måleren registrerer spændingskvalitet, og- at det bør præciseres, om der i § 5 med ”ekstern enhed” tænkes på en teknisk enhed el-ler en juridisk enhed.-Energinet.dk oplyser, at det ikke er dyrere at registrere data hvert 5. minut i forhold til regi-strering hvert 15. minut.Greenwave Reality, udtrykker bekymring for brug af ”åbne standarder” og anbefaler, at be-kendtgørelsen fastlægger standardiserede løsninger.KL anfører, at målerne skal være fleksible over for nuværende og fremtidige teknologier in-den for SmartNet. Det ønskes overvejet, om fjernaflæste målere kan samtænkes for aflæsningaf el, varme og vand.Sikkerhedsstyrelsen anfører, at konkrete krav til målerne vedr. f.eks. registrering og overførselaf forsyningsafbrud vil kunne ses som en teknisk handelshindring, og at de derfor bør erstattesaf krav til målersystemet som helhed eller til målingen.Vedvarende Energi ønsker, at der skal være mulighed for fjernaflæsning af måledata i realtid.Endvidere anbefales det, at der fastlægges en kommunikationsstandard mellem måler og til-sluttede apparater i installationenKommentar:Den gældende bekendtgørelse fra 2011 indeholder krav om et registreringsinterval på 15 mi-nutter. Intervallet blev lagt ud fra flere hensyn:1) Til afregningsformål forventedes timeregistrering at være tilstrækkeligt, idet der ikkeforventedes tilbudt tariffer baseret på kortere intervaller end en time. Dette er aktueltfortsat forventningen.2) Set fra et energisparehensyn vil der være fordele ved en hyppigere registrering, fordidet giver forbrugeren mulighed for at udpege de handlinger og brugsmønstre, der harafhørende indflydelse på energiforbrugets fordeling over døgnet.

3) I forhold til regulerkraftmarkedet forventes der at blive behov for målinger hvert 15.minut eller med kortere intervaller.4) Til netvirksomhedens behov for registrering og styring af belastningen af nettet, her-under ved indfasning af smart grid teknologier, vurderes måling hvert 15. minut ellerhyppigere at være formålstjenligt.Især af hensyn til muligheden for effektivisering af netanvendelsen, der er et bærende elementi kravet om generel udrulning af fjernaflæste målere, og af hensyn til regulerkraftmarkedet,vil bekendtgørelsen blive ændret til, at registrering kan ske med kortere intervaller end 15minutter.Det er Energistyrelsens vurdering, at registrering med korte intervaller på den nævnte bag-grund ikke strider mod hensynet til proportionalitet, da de hyppige registreringer vil værenyttige ikke kun for netvirksomhederne og elhandelsvirksomhederne, men også for forbruger-ne.Hjemtagning af data vil sker ud fra markedets behov. Dette punkt reguleres derfor ikke i be-kendtgørelsen.Lagring af data er reguleret i MID direktivet1, der er fortolket i WELMEC Guiden. Det frem-går heraf, at data skal lagres i mindst en afregningsperiode plus 150 %. Afregnes forbrugerenpå månedsbasis, skal data således lagres i mindst 2,5 måneder.Udmøntning af MID Direktivet og krav til målernes specifikationer, herunder krav vedr.spændingskvalitet, er fastlagt i Sikkerhedsstyrelsens bekendtgørelser nr. 436 af 16. maj 2006og nr. 1035 af 17. oktober 2006, hvortil der henvises.Den ”eksterne enhed”, som bekendtgørelsen henviser til i § 5, er en teknisk enhed, der kananvendes til løbende at udtage forbrugsrelevante data som beskrevet i § 7.Bekendtgørelsen hindrer ikke opfyldelse af KL’s forslag om samtænkning af diverse målingeraf energi- og vandforbrug. Det vurderes imidlertid, at der ikke aktuelt findes en tilstrækkeligtudviklet teknologi, til at der vil kunne begrundes et generelt krav.Sikkerhedsstyrelsens anbefaling om at erstatte visse krav til målerne med krav til målersyste-met vil blive imødekommet med en ændring af § 4.Realtidsmåling til styring af forbruget vil kunne imødekommes med den i § 5 nævnte eksterneenhed. Der ses derimod ikke behov for hjemtagning af måledata i realtid, som anbefalet afVedvarende Energi. Hjemtagning af måledata vedrørende afregningsformål forventes at skepå timebasis, men hjemtagningskadencerne reguleres som nævnt ikke i bekendtgørelsen, daden forudsættes at ske ud fra markedets behov.Vedrørende afvejningen mellem standardiserede tekniske løsninger og teknologineutralitetfastholdes princippet om teknologineutralitet, hvor er alene fastlægges krav til funktionalitet,1

men ikke den konkrete teknologi, således at bekendtgørelsen i videst muligt omfang gøreslangtidsholdbar. Det anses for uhensigtsmæssigt, hvis en bekendtgørelse, der dækker udrul-ning af målere over de næste 10 år eller mere, skulle lægge sig fast på en specifik aktueltkendt teknologi. Desuden vil konkrete lovfæstede standarder kunne udgøre en ulovlig tekniskhandelshindring.4. DatasikkerhedDatatilsynet ønsker det præciseret, hvem der er ansvarlig for de data, der er lagret på den i § 5nævnte eksterne enhed. Der efterspørges endvidere en nærmere forklaring på, hvad der i § 7,stk. 2, menes med ”eller lignende” i sætningen: ”Overførsel af data skal være sikret via kryp-tering eller lignende.” Endelig ønskes indføjet et krav i bekendtgørelsen om kryptering vedindsendelse af forbrugsdata til datahubben.Dansk Industri anbefaler, at datasikkerheden styrkes med krav om, at fjernaflæsning ikke måforetages af uvedkommende, og at elmåleres kommunikation ikke må kunne opfanges og læ-ses af uvedkommende, f.eks. ved kryptering.Kommentar:Den fjernaflæste måler vil være placeret på måleradressen/målepunktet, altså hos forbruge-ren, og den eksterne enhed forudsættes ligeledes placeret hos forbrugeren. Den eksterne en-hed tilsluttes af forbrugeren eller af 3. part efter aftale med forbrugeren. Det vil således væreden enkelte forbruger, som vil være ansvarlig for data, som evt. lagres på den eksterne enhed,og forbrugeren kan på denne baggrund indgå konkrete aftaler med 3. part om anvendelse afdisse data til f.eks. forbrugsstyrings- og energieffektiviseringsformål.Kravene til datasikkerhed i forbindelse med overførsel af data fra måler til netvirksomhed erformuleret åbent, således at der sikres mulighed for valg af den på stedet mest hensigtsmæs-sige løsning. Overførsel kan således ske via sikrede direkte forbindelser eller ved kryptering,hvis overførslen sker via åbne forbindelser.Bekendtgørelsen hindrer ikke, at fjernaflæsningen/datahjemtagningen foretages af en afnetvirksomheden udpeget aktør - dvs. en måledataoperatør. Det vil altid være netvirksomhe-dens ansvar, at overførslen sker på en sikker måde.Krav til datasikkerhed ved fremsendelse af data fra netvirksomheden til datahubben fastlæg-ges i Energinet.dk’s forskrifter, hvortil der henvises.5. Den reguleringsmæssige godkendelse af netvirksomhedernes meromkostningerDansk Energi opfordrer til, at Energitilsynet snarest muligt – og senest inden udgangen af2013 – fastlægger kriterier for den reguleringsmæssige godkendelse af netvirksomhedernesmeromkostninger.Kommentar:Energitilsynet er blevet orienteret om høringssvaret.Energitilsynet har i øvrigt i sit høringssvar rejst et antal spørgsmål om samspillet mellem be-kendtgørelsen om fjernaflæste elmålere og indtægtsrammebekendtgørelsen. De besvares un-der punkt 12.Side 4

6. BenchmarkingDansk Energi opfordrer til, at der etableres en fremadrettet robust metode til benchmarking afomkostningerne til fjernaflæste elmålere.Kommentar:Energitilsynet er ansvarligt for benchmarkingen af netvirksomhedernes omkostninger. Ener-gitilsynet er blevet orienteret om høringssvaret.7. Reduktion af reguleringsprisen ved sparede omkostningerForbrugerrådet ønsker, at netvirksomhedernes økonomiske fordele ved installation af fjernaf-læste elmålere gennem nedbringelse af nettab og en mere præcis netplanlægning bør indgå iberegningen af meromkostningerne.Foreningen af Slutbrugere af Energi anfører, at rationaliseringsmuligheder i netvirksomheder-ne som følge af fjernaflæste målere bør give anledning til en generel reduktion i virksomhe-dernes reguleringspriser, og at øgede indtægtsrammer som følge af Energinet.dk’s krav i mar-keds forskrifterne bør bæres af forbrugere på lavspændingsnettet.Kommentar:De nævnte forhold er reguleret af indtægtsrammebekendtgørelsen, der ikke påvirkes af ellerændres med bekendtgørelsen om fjernaflæste målere. Indtægtsrammereguleringen indebærer,at reducerede omkostninger, f.eks. via reduceret fysisk nettab, øger virksomhedernes overskudindtil det tidspunkt, hvor de hver især når forrentningsloftet.Metoderne for fastlæggelse af nettarifferne, der er godkendt af Energitilsynet, berøres ikke afbekendtgørelsen.8. Timeafregning mv.Dansk Energi opfordrer til, at ministeren udnytter sin hjemmel til at fastsætte en dato for ud-viklingen af den såkaldte 3. afregningsgruppe i datahubben til håndtering af timemålinger hosde hidtidige skabelonkunder, således at den vil være i drift senest samtidig med engrosmodel-len.Energinet.dk anfører, at man har ambition om at indføre den nye model for timeafregning såhurtigt som muligt, men at indføring af den nye model vil kræve mindst � år fra beslutning tilidriftsættelse.Energinet.dk anfører endvidere, at man er i tvivl om, hvorvidt § 8, stk. 1, indebærer et kravom obligatorisk timeafregning eller blot et pålæg om, at forbrugsdata skal indsendes til Ener-ginet.dk, når forudsætningerne er til stede.Vindenergi Danmark anbefaler, at bekendtgørelsen følges af regler for gebyrer, der betyder, atvalg af spotafregninger ikke bør medføre ekstraomkostninger.Kommentar:Det forudsættes, at 3. afregningsgruppe vil være i funktion i 2015. I det lys ses der ikke aktueltbehov for at udnytte hjemmelen til at præcisere idriftsættelsestidspunktet som anbefalet afSide 5

Dansk Energi. Det er en forudsætning, at udviklingen af 3. afregningsgruppe ikke forsinkergennemførelsen af engrosmodellen.Når 3. afregningsgruppe er på plads, vil det være obligatorisk for netvirksomhederne at ind-berette timedata fra deres fjernaflæste målere til datahubben. Det vil derimod ikke være obli-gatorisk for forbrugerne at købe et time-baseret produkt. Forbrugerne vil fortsat kunne vælgefastprisprodukter. Hensigten er at udfase den eksisterende skabelonafregning af kunder medforbrug på under 100.000 kWh årligt i takt med overgangen til fjernaflæsning fra det tids-punkt, 3. afregningsgruppe er i drift i datahubben. Dermed vil alle kunder i Danmark væreovergået til timeafregning senest den 31. december 2020.Netvirksomhedernes øgede driftsomkostninger til behandling og indsendelse af timedata vilkunne kompenseres, jf. bekendtgørelsens § 9, stk. 5.Der vil ikke, som anbefalet af Vindenergi Danmark, blive udstedt regler om gebyrer for spot-afregninger, idet elhandelsvirksomhederne er konkurrenceudsatte aktører, hvis evt. gebyrerer en konkurrenceparameter.9. Overførsel af dataBanedanmark anfører, at selskaberne bør forpligtes til at tilbyde virksomheder, som har etenergistyringssystem, at overføre data automatisk til disse. Desuden ønskes det, at netvirk-somhederne forpligtes til at sikre webadgang til forbrugsdata på samtlige aftagenumre i en ogsamme søgning hos hvert selskab.KL anbefaler, at data stilles online til rådighed for kommunerne.Vedvarende Energi ønsker, at forbrugerne sikres adgang til historiske data via datahubben.Kommentar:Netvirksomhedernes forpligtelse til at give elforbrugere adgang til egne måledata i datahub-ben reguleres ikke i nærværende bekendtgørelse, men i elforsyningslovens generelle bestem-melse i § 22, stk. 1, nr. 6. Når engrosmodellen træder i kraft, vil denne forpligtelse overgå tilelhandelsvirksomhederne, jf. § 72 a, stk. 5. Klima-, energi- og bygningsministeren skal fast-sætte nærmere regler herom, herunder regler der sikrer oplysning om historiske data og reg-ler om muligheden for, at en forbruger kan sammenligne sit elforbrug med tilsvarende for-brugerkategorier.Det er ikke forudsat, at der skal kunne fastsættes regler, som forpligter virksomhederne til atyde service herudover. Men dette hindrer ikke, at det for elhandelsvirksomheder vil kunne væ-re en konkurrenceparameter at tilbyde yderligere informationer eller aggregerede informati-oner, hvis dette efterspørges, som anført af Banedanmark.KL’s ønske om, at data skal stilles til rådighed online for kommunerne, vil også skulle sikresaf de enkelte elhandelsvirksomheder. Her skal man dog være opmærksom på, at elhan-delsvirksomhederne til enhver tid vil skulle respektere reglerne i persondataloven.En anden mulighed er, at KL går i dialog med Danmarks Statistik om at kunne modtage ano-nymiserede registerdata. Dette område er ikke omfattet af nærværende bekendtgørelse.Side 6

10. Ejendomsret til dataAnkenævnet på energiområdet anfører, at det må anses som en mangel, at bekendtgørelsenikke tager stilling til ejendomsretten til forbrugsdata, og at sådanne data vil have stor mar-kedsmæssig værdi for elhandelsvirksomheder i deres markedsføring. Derfor anbefales det, atbekendtgørelsen suppleres med et kapitel om ejerskabet.Dansk Energi anfører i et supplerende notat, at bekendtgørelsen ikke har til hensigt at fravigepersondatalovens bestemmelser, herunder bestemmelserne om videregivelse af data i mar-kedsføringsmæssigt øjemed, eller med elforsyningslovens regler om elforbrugeres adgang tilegne data, og at man derfor ikke ser anledning til tilføjelser til bekendtgørelsen, som ønsket afAnkenævnet på energiområdet.Forbrugerrådet ønsker, at forbrugernes ejerskab og adgang til måledata behandles i bekendt-gørelsen.Kommentar:Behandlingen af persondata og anvendelse af data i markedsmæssig henseende er behandlet iPersondataloven og i Markedsføringsloven, hvortil der henvises. For at undgå dobbeltregule-ring, behandles dette emne ikke nærmere i bekendtgørelsen.I forhold til datahubben er reglerne i Persondataloven udmøntet i Energinet.dk’s forskrifter,hvortil der henvises.11. Tidsrammen for udrulningen af fjernaflæste elmålere til alleDanmarks Vindmølleforening anbefaler, at der gives incitamenter til en hurtigere udrulningend den, der er fastlagt i bekendtgørelsen.Forbrugerrådet nævner, at man støtter en hurtig gennemførelse af bekendtgørelsen.Vedvarende Energi ønsker, at udrulningen af målere skal være gennemført inden udgangen af2017.Vindenergi Danmark anfører ligeledes, at udrulningen af fjernaflæste målere bør kunne afslut-tes 2-3 år tidligere.Kommentar:Bekendtgørelsen vil kunne godkendes og træde i kraft få dage efter, den har været forelagtFolketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg. Der tilstræbes en forelæggelse for udvalgeti november 2013.Skæringsdatoen ”inden udgangen af 2020” er fastlagt, fordi det er det tidligste tidspunkt,hvor det vurderes realistisk muligt at gennemføre installationen af de resterende ca. 1,5 mio.målere. Tidspunktet overholder kravene i EU-lovgivningen.

Sekretariatet for Energitilsynet (SET) har en række mere juridiske kommentarer til bekendt-gørelsesudkastet. Energistyrelsens kommentarer knyttes til hvert enkelt punkt.Ad § 7, stk. 3,SET efterspørger, om omkostningerne forbundet med de krav, der fremgår afbestemmelsen, er en del af indtægtsrammeforhøjelsen i medfør af udkastets § 9, stk. 3. Der-udover efterspørger SET fastlæggelse af myndighedsansvaret for at kontrollere, om omkost-ninger ikke er ”unødige”.Kommentar:Energistyrelsen er enig i SET’s tolkning, hvorefter omkostninger forbundet med bestemmel-sens krav er en del af indtægtsrammeforhøjelsen i medfør af § 9, stk. 3. Det vil kunne indebæ-re forskellige omkostninger i forskellige netområder, afhængigt af netvirksomhedernes valg afteknologi, herunder valg af tilslutningsproces. SET vil være rette myndighed til at påse, atomkostninger ikke er ”unødige”.Det vil således kunne begrundes som en nødvendig omkostning, hvis en netvirksomhed beslut-ter, at aktivering af eksterne enheder skal foretages eksternt af netvirksomheden.Dansk Energi oplyser i den forbindelse, at det ikke er forventningen, at netvirksomhedernesom udgangspunkt vil stille krav om ekstern aktivering af den eksterne enhed. Bestemmelsenshensigt er alene at imødegå en situation, hvor f.eks. elektronik med tvivlsom kvalitet og medrisiko for forstyrrelse af målerelektronik måtte brede sig i elektronikmarkedet. Generelt erkvalitetskrav til elektronik reguleret af tekniske forskrifter og netbenyttelsesaftaler.Ad § 9, stk. 2,bestemmelsen lyder:”Dokumenteredemeromkostninger ved fremskyndelse afinvesteringer som følge af tidsfristen i § 2, stk. 1, kompenseres i medfør af § 70, stk. 7, 1. pkt.i lov om elforsyning.”SET anbefaler følgende tilføjelse til bestemmelsen: ”Kompensationen beregnes ved brug afstandardiserede forudsætninger, jf. stk. 4.” SET anmoder desuden Energistyrelsen om at be-kræfte, at den enkelte virksomhed herved ikke nødvendigvis vil få dækket sine faktiske om-kostninger, idet der i de standardiserede forudsætninger kan benyttes ækvivalenter.Kommentar:Energistyrelsen er enig i, at den foreslåede tilføjelse indføres, idet det vil ske som en ”kan”bestemmelse. Der vil ske en parallel rettelse af stk. 4, således at der ikke er en dobbelt hen-visning.Bestemmelsen vil hermed sikre, at der kan fastlægges den mest hensigtsmæssige måde at be-regne tabet ved fremskyndelsen, hvad enten det sker med anvendelse af konkrete økonomiskeoplysninger fra de enkelte netvirksomheder, herunder om restafskrivninger på nedtagne må-lere, eller beregnede ækvivalenter, eller en kombination heraf.Ad § 9, stk. 3,bestemmelsen lyder:”Dokumenteredemeromkostninger til udskiftning elleropgradering af elmålere til fjernaflæste elmålere, der opfylder kravene i §§ 4-7, kompenseres imedfør af § 70, stk. 7, 2. pkt. i lov om elforsyning.”

SET anbefaler følgende tilføjelse til bestemmelsen: ”Kompensationen beregnes ved brug afstandardiserede forudsætninger, jf. stk. 4.” SET anmoder desuden Energistyrelsen om at be-kræfte, at den enkelte virksomhed herved ikke nødvendigvis vil få dækket sine faktiske om-kostninger, idet der i de standardiserede forudsætninger kan benyttes ækvivalenter.Kommentar:Energistyrelsen er enig i, at den foreslåede tilføjelse indføres, idet det vil ske som en ”kan”bestemmelse. Der vil ske en parallel rettelse af stk. 4, således at der ikke er en dobbelt hen-visning.Bestemmelsen vil hermed sikre, at der kan fastlægges den mest hensigtsmæssige måde at be-regne meromkostningerne på, hvad enten det sker med anvendelse af konkrete økonomiskeoplysninger fra de enkelte netvirksomheder, eller beregnede ækvivalenter, eller en kombinati-on heraf. Den faktiske omkostning til den nye måler, som opfylder bekendtgørelsens krav, vildog indgå i beregningen.Det fremgår af stk. 4, at den relevante alternative investering indtil udgangen af 2020 altid vilvære en elektronisk elmåler uden fjernaflæsning. Begrundelsen for denne bestemmelse er, atindtil udgangen af 2020 vil netvirksomheden lovligt kunne vælge at opsætte en ikke-fjernaflæst elmåler.Efter 2020 er den relevante alternative investering ikke fastlagt, da det ikke giver mening pånuværende tidspunkt. Energitilsynet fastlægger den konkrete alternative investering, der skalindgå i beregningerne efter 2020.Meromkostningen udgøres af differencen mellem den faktiske omkostning til den nye måler,som opfylder bekendtgørelsens krav, og den sparede alternative omkostning. Hvis bekendtgø-relsens krav efter 2020 er blevet standardfunktionaliteter i fjernaflæste elmålere på markedet,vil meromkostningen kunne være ned til 0 kr.Ad § 9, stk. 4,bestemmelsen lyder: ” Energitilsynet fastsætter standardiserede forudsætningerfor forhøjelse af reguleringsprisen som følge af dokumenterede meromkostninger, jf. stk. 2-3.Ved fastsættelsen heraf tager Energitilsynet blandt andet hensyn til den forventede levetid forelmålerne og netvirksomhedernes sparede omkostninger til den relevante alternative investe-ring, der indtil den 31. december 2020 vil være en elektronisk ikke-fjernaflæst elmåler.SET anmoder om en præcisering af, om begrebet ”standardiserede forudsætninger” omfatterbåde beregningsmetode og ækvivalenter. Desuden anmoder SET om bekræftelse på, at den re-levante alternative investering alene har betydning for størrelsen af indtægtsrammeforhøjelseni medfør af udkastets § 9, stk. 3, og således ikke for størrelsen af indtægtsrammeforhøjelsen imedfør af § 9, stk. 2.Kommentar:Det fremgår af bestemmelsen, at der skal være tale om ”dokumenterede meromkostninger.”De faktiske investeringsomkostninger kan ikke standardiseres, mens de sparede omkostningerkan standardiseres, jf. bemærkningen til § 9, stk. 3. Standardiserede forudsætninger omfatterbåde beregningsmetoder og ækvivalenter, hvor dette er relevant. Det vil ikke være relevant iforhold til de faktiske investeringsomkostninger.Side 9

SET’s forståelse af, at den relevante alternative investering alene har betydning for størrelsenaf indtægtsrammeforhøjelsen i medfør af udkastets § 9, stk. 3 bekræftes.Det er Energitilsynets kompetence at fastlægge den konkrete beregningsmodel inden forrammerne af indtægtsrammebekendtgørelsen.Ad. § 9, stk. 5,bestemmelsen lyder: ”Øgede driftsomkostninger som følge af markedsfor-skrifter udstedt af Energinet.dk om indsendelse af timemålte forbrugsdata, jf. § 8, stk. 1, kom-penseres i medfør af § 70, stk. 7, 2. pkt. i lov om elforsyning.”SET anmoder om, at der indføjes en præcisering i bekendtgørelsen af det lovmæssige grund-lag for udstedelse af de i § 8, stk. 1, nævnte markedsforskrifter.Kommentar.Bestemmelsen i § 8, stk. 2, lyder: ”Netvirksomhederne indsender timemålte forbrugsdata tildatahubben fra de af netvirksomhedernes slutbrugere, hvor der er idriftsat fjernaflæste elmå-lere, når der i markedsforskrifter udstedt af Energinet.dk er indført en model for timeafreg-ning af alle slutbrugere.”Energinet.dk’s krav til netvirksomhederne om indsendelse af måledata har hjemmel i § 28,stk. 2, nr. 12 i lov om elforsyning. De nævnte markedsforskrifter vedrørende en model fortimeafregning, dvs. den såkaldte 3. afregningsgruppe, der er under udvikling, forventes ud-stedt med hjemmel i både § 28, stk. 2, nr. 12, og § 31, stk. 2, i lov om elforsyning.Det forudsættes, at hjemmelsgrundlaget vil fremgå af den konkrete forskrift, når den forelig-ger.I øvrigt er begrebet ”markedsforskrift” ikke veldefineret i lov om elforsyning. Det vil i be-kendtgørelsen blive erstattet af ordet ”forskrift”.Ad § 9, stk. 7,bestemmelsen lyder: ”Netvirksomhederne kan alene ansøge Energitilsynet omkompensation for dokumenterede meromkostninger, jf. stk. 1, én gang årligt for meromkost-ninger i det foregående regnskabsår.”SET anmoder om, at bestemmelsen ændres til følgende: ”Netvirksomhederne kan alene ansø-ge Energitilsynet om kompensation for dokumenterede meromkostninger, jf. stk. 1, én gangårligt. Retten til at få godkendt indtægtsrammeforhøjelse som følge af meromkostninger i etgivent reguleringsår bortfalder, såfremt ansøgningen ikke foreligger Energitilsynet inden den1. marts i regnskabsaflæggelsesåret.”SET anfører, at adgangen i bekendtgørelsen til på ethvert tidspunkt i året efter reguleringsåretvil medføre stor usikkerhed om helt centrale elementer i virksomhedernes indtægtsrammer.Kommentar:Energistyrelsen er enig i, at det vil være uhensigtsmæssigt, hvis en virksomheds indtægts-ramme for et givet reguleringsår ikke kan fastlægges før efter udløbet af det følgende regn-skabsår. Dog findes den 1. marts at være for stramt et krav. Derimod vil det være naturligt, atSide 10

anmodning om kompensation fremsendes sammen med reguleringsregnskabet, dvs. med fristsenest den 31. maj i året efter reguleringsåret. Denne frist vil blive indarbejdet i bestemmel-sen.Det skal dog understreges, at der vil kunne blive tale om senere ændringer, hvis f.eks. ennetvirksomhed ligger i tvist med en ekstern leverandør om pris eller leverance. I dette tilfældevil fristen 31. maj stadig gælde for indbringelse af ansøgningen om kompensation. Men detforudsættes, at det skal kunne være muligt for netvirksomheden i helt særlige tilfælde at ved-lægge en note, som redegør for de forhold, som vil kunne betyde senere ændringer i beløbet,og på den baggrund aftale den videre procedure med SET, således at retten til forhøjelse afindtægtsrammen ikke fortabes i tilfælde, hvor netvirksomheden af helt særlige grunde ikke vilkunne fremsende endelige oplysninger inden for fristen.Ad. Indtægtsrammeforhøjelser ved reinvesteringer.SET anfører, at det er opfattelsen, atreinvesteringer i fuldt afskrevne fjernaflæste målere med timeregistrering inden udgangen af2020 behandles efter reglerne i § 9, stk. 3.Kommentar:Energistyrelsen er enig i denne tolkning, jf. kommentaren til § 9, stk. 3 ovenfor.Ad Indtægtsrammeforhøjelsens varighed.SET gør opmærksom på, at såfremt en netvirk-somhed vælger, at forhøjelsen af virksomhedens indtægtsramme som følge af en investering ifjernaflæste elmålere, der opfylder bekendtgørelsens krav, skal ske som en annuitet, vil forhø-jelsen være varig, uanset om en fremtidig reinvestering vil være billigere end initialinveste-ringen.Kommentar:Energistyrelsen er enig i denne fortolkning, idet det følger af reglerne i indtægtsrammebe-kendtgørelsen.Ad standardlevetid for fjernaflæste målere.SET anmoder om, at Energistyrelsen fastsætteren standardlevetid for elmålere.Kommentar:Energistyrelsen vurderer, at det kan være nyttigt, at der er en fastsat en standardlevetid forelmålerne. Den vil blive fastsat i bekendtgørelsen til 15 år, idet en drøftelse med Dansk Ener-gi peger på, at en levetid på 15 år typisk anvendes i virksomhedernes investeringskalkuler.13. Andre kommentarer3f anfører, at bekendtgørelsen vil betyde omkring 2000 årsværk fordelt ud over installationså-rene.Danmarks Vindmølleforening anbefaler, at den i § 3 nævnte information om målerne også børomfatte information om de både privat- og samfundsøkonomiske gevinster ved et fleksibeltelforbrug.Forbrugerrådet nævner, at det kan være forbundet med så store omkostninger (op til 2000 kr.)for en forbruger at få testet en suspekt måler, at det kan afholde forbrugeren fra at få afprøvetSide 11

sin ret i en tvist om korrekt måling. For at nedbringe omkostningerne anbefales det, at test afsuspekte målere bør kunne indgå som element i den stikprøvetestning af målerbestanden, somalligevel skal gennemføres.HMN anbefaler, at det ikke gennemføres en tilsvarende regulering på naturgasområdet.Kommentar:Det har ikke været et formål i sig selv, at øge arbejdsudbuddet via programmet for installati-on af fjernaflæste elmålere, men må anses som en sidegevinst.Anbefalingen om en øget informationsforpligtelse vedrørende fleksibelt elforbrug vil ikke bli-ve fulgt, idet det forventes at opgaven vil blive løftet af elhandelsvirksomhederne, når de fårmulighed for at markedsføre timebaserede eltariffer for alle forbrugerkategorier. Det forven-tes at ske i 2015, når 3. afregningsgruppe er implementeret i Energinet.dk’s datahub. På dettidspunkt vil engrosmodellen også være trådt i kraft, således at den løbende kundekontakt oginformationsforpligtelsen om elforbruget er overtaget af elhandelsvirksomhederne.Spørgsmålet om nedbringelse af de specifikke omkostninger til test af suspekte målere liggeruden for bekendtgørelsens område. Gebyret vil skulle afspejle de faktiske omkostninger til testaf målere. Det er dog Energistyrelsens forståelse, at netvirksomhederne er indstillet på at fin-de andre veje til at verificere måleresultatet, inden man skrider til den dyre løsning med ned-tagning og test af måleren. Endvidere vil forbrugeren kun skulle betale gebyret, hvis det visersig, at måleren ikke var fejlbehæftet.Test af enkelte suspekte elmålere vil ikke kunne indgå i den almindelige stikprøvetestning afmålerbestanden, som skal gennemføres i henhold til Sikkerhedsstyrelsens bekendtgørelser.Til HMN kan det anføres, at der ikke er en tilsvarende bekendtgørelse på vej på naturgasom-rådet.