Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14
KEB Alm.del Bilag 61
Offentligt

Data, tabeller, statistikker og kort

ENERGISTATISTIK

2012

INDHOLD

Hurtigt overblikEnergibalance 2012Produktion af primær energi

345711182025273134384446505558

www.ens.dkDu er velkommen på Energi-styrelsens statistik og datawebside”Tal og kort”.Herfinder du energistatistikken ien langt mere detaljeret udga-ve end den her publicerede.Den samlede energistatistikmed tabeller og tidsserier omenergiforbrug, emissioner ogberegningsforudsætninger forperioden 1972-2012 findesogså under”Tal og kort”oger lige til at downloade. Desu-den findes der beskrivelser afmetoder og foretagne revisio-ner.Talgrundlaget for samtligefigurer i denne pdf-udgavesamt en ppt-præsentation affigurerne findes også påhjemmesiden.

Vedvarende energiEl og fjernvarmeForbrugsoversigt 2012Bruttoenergiforbrug og endeligt energiforbrugTransportProduktionserhvervHandels- og serviceerhvervHusholdningerEmissioner af CO2og andre drivhusgasserEnergi og økonomiEnergipriserInternationale forholdBegreber og definitionerNøgletal og energistatistikkens forudsætninger

Energistatistik 2012Udgivet i november 2013 af Energistyrelsen, Amaliegade 44, 1256 København K.Tlf.: 33 92 67 00, Fax 33 11 47 43, E-mail:[email protected],Internethttp://www.ens.dk.Design og produktion: Energistyrelsen.ISBN 978-87-93071-39-1 wwwISSN 0906-4699Spørgsmål angående metode og beregning kan rettes til Energistyrelsen, Statistiksek-tionen, Tlf.: 33 92 67 00 eller[email protected].Energistyrelsen er en institution under Klima-, Energi- og Bygningsministeriet.Publikationen kan citeres med kildeangivelse.

HURTIGT OVERBLIK

Energiforbruget og udledningen af drivhusgasser faldt i 2012Det faktiske energiforbrug faldt 4,2%Detfaktiske energiforbrugfaldt 4,2% fra 793 PJ i 2011til 760 PJ i 2012. Faldet sker dels på baggrund af fald idet endelige energiforbrug i alle sektorer, men skal ogsåses i lyset af en stor nettoimport af elektricitet i 2012.Nettoimporten er den største siden 1990, og medførteet stort fald i de danske kraftværkers brændselsforbrug.Det korrigerede bruttoenergiforbrug faldt 3%Energistyrelsen opgør udover detfaktiske energiforbrugetkorrigeret bruttoenergiforbrug,hvor der korrigeresfor brændsel knyttet til udenrigshandel med el og kli-maudsving i forhold til et vejrmæssigt normalt år. For-målet med den korrigerede opgørelse er at få et billedeaf de underliggende tendenser i udviklingen. Detkorri-gerede bruttoenergiforbrugvar i 2012 785 PJ, hvilket er3,0% mindre end i 2011.Sammenholdt med et fald i den økonomiske aktivitetmålt ved bruttonationalproduktet (BNP) på 0,5% inde-bærer det en forbedring af energieffektiviteten i 2012på 2,6%. I forhold til 1990 er det korrigerede brutto-energiforbrug faldet 4,1%. I samme periode er BNPvokset 38,3%. Dermed krævede hver BNP-enhed i 201230,7% mindre energi end i 1990.Stigning i forbruget af vedvarende energiForbruget af vedvarende energi voksede fra 175 PJ i2011 til 184 PJ i 2012, svarende til en stigning på 5,4%.Udviklingen kan forklares ved stigninger i forbruget aftræ og vindkraft samt et fald i forbruget af halm. Op-gjort efter EU’s beregningsmåde udgjorde vedvarendeenergi i 2012 ca. 25,8% af energiforbruget mod 23,1% i2011.Produktionen af el baseret på vedvarende energi ud-gjorde i 2012 43,1% af den indenlandske elforsyning.Heraf bidrog vindkraft med 29,8%. Solenergi bidrogmed ca. 0,3%.Fald i udledning af CO2og andre drivhusgasserDe faktiske CO2-udledninger fra energiforbrug faldt i2012 med 10,3% til 39,9 mio. ton. Korrigeret forbrændselsforbrug knyttet til udenrigshandel med el ogklimaudsving faldt CO2-udledningerne 4,4%. Siden 1990er de korrigerede CO2-udledninger faldet 28,4%.FN’s klimapanel (IPCC) har udmeldt nye retningslinjerfor beregning og opgørelse af drivhusgasser. Disse ergældende fra og med 2015 (dvs. fra indberetningsåret2013).En opgørelse af Danmarks samlede faktiske udledningeraf drivhusgasser viser et fald fra basisåret (1990/1995)til 2011 på 18,9%. Genberegnet med de nye retnings-linjer og faktorer vil faldet i samme periode være ca.16,8%.Energiforbruget på de enkelte forbrugsområderEnergiforbrug tiltransportvar i 2012 2,5% lavere endåret før. Energiforbruget til vejtransport faldt med2,6%, mens forbruget til indenrigsluftfart faldt 11,1%.Produktionserhvervenessamlede klimakorrigeredeenergiforbrug var i 2012 5,9% lavere end året før. Ifremstillingsvirksomhed faldt energiforbruget 5,0%.Ihandels- og serviceerhvervoghusholdningervar detklimakorrigerede energiforbrug i 2012 henholdsvis 4,7%og 4,0% lavere end i 2011.Energiproduktionen og selvforsyningsgraden faldtDen danske produktion af råolie, naturgas og vedvaren-de energi m.m. faldt 7,9% i 2012 til 802 PJ. Produktio-nen af råolie og naturgas faldt med henholdsvis 8,8%og 11,9%.Danmarks selvforsyningsgrad for energi var i 2012102% mod 108% året før. Det betyder, at energipro-duktionen i 2012 var 2% højere end energiforbruget.Det er det laveste niveau siden 1998.Store valutaindtægterDanmark havde i 2012 et overskud på udenrigshandlenmed energivarer på DKK 5,1 mia. I 2011 var overskud-det DKK 4,3 mia.Eksporten af energiteknologi og -udstyr var i 2012 DKK61,1 mia. mod DKK 60,4 mia. i 2011. Eksporten afenergiprodukter og -udstyr, herunder ikke mindst vind-møller, udgør dermed en stor andel af Danmarks sam-lede vareeksport. Andelen var i 2012 10,0% mod10,1% i 2011.

Faktisk energiforbrug og korrigeret bruttoenergiforbrugPJ10009008007006001990'95Faktisk forbrug'00'05'10'12Korrigeret bruttoenergiforbrug

ENERGIBALANCE 2012

Energibalance 2012Råolie oghalvfabri-kataOlie-produk-terNatur-gasKul ogkoksAffald,ikke bio-nedbrydeligtVedva-rendeenergiFjern-varmeBy-gas

I altDirekte energiindhold [TJ]Energiforbrug i alt- Primær produktion- Genbrug- Import- Eksport- Grænsehandel- Udenrigs bunkring- Lagertræk- Statistisk differenceEnergisektor- Udvinding og forgasning- Raffinaderiproduktion- Forbrug ved raffinaderiprod.- Forbrug ved distributionKonverteringssektor- Centrale anlæg- Vindmøller og vandkraftsanlæg- Decentrale anlæg- Fjernvarmeanlæg- Sekundære producenter- Bygasværker- Egetforbrug ved produktionDistributionstab m.m.Endeligt energiforbrug- Ikke energiformål- Transport- Produktionserhverv- Handels- og serviceerhverv- Husholdninger759826801 23240649 277-685 992-8 039-21 81017 1297 989-46 081-25 020320 219-339 092-2 189-59 069-40 679--5 198-1 072-5 961-4-6 154-35 108-619 569-11 496-204 835-130 408-81 563-191 266

322 314429 140-186 920-291 392---7 4565 103-322 314---322 314----------------

-34 858-40226 840-242 650-8 039-21 81010 869- 108305 165-320 219-15 055--6 363-2 655-- 47-1 684-1 972-5---263 943-11 496-194 919-39 723-2 845-14 961

145 371217 554-32 851-111 919--7 399- 515-25 020-25 020----55 840-18 952--19 612-12 344-4 381- 550-- 119-64 392---29 758-7 371-27 264

106 772--97 012-1--6 5473 215------101 925-101 263-- 529- 104- 30----4 847---4 823-- 24

16 873 184 42316 873------------137 665-48 181-1 488--- 228293-----

18 772--57 313-38 542---1-3 353---1 164-2 189104 56854 19937 03512 006- 6497 380--5 403-7 872-112 115--1 387-37 389-37 357-35 981

160--160----0- 559--- 559-135 31860 521-20 55030 81824 179-- 751-27 096-107 823---6 230-32 117-69 476

--------------551-----551-- 22- 529--- 42- 39- 448

-15 907 -119 471---3 944- 203-11 760---- 966--- 727- 239--32 530-37 035-13 623-16 906-19 377----64952--8 528-11 717-1 595-43 112

Anm. Energibalancen giver et samlet overblik over forsyning, konvertering og forbrug af energi.En mere detaljeret opgørelse af tilgang (sorte tal) og afgang (røde tal) af de enkelte energivarer findes i tabellen Energiforsyning og –forbrug2012 på side 18-19.

Selvforsyningsgrad250%200%150%100%50%0%1990'95Energi i alt'00Olie'05'10 '12

Selvforsyningsgraden er opgjort som produktion afprimær energi sat i forhold til klimakorrigeret brut-toenergiforbrug. Selvforsyningen med olie opgøressom produktion af råolie sat i forhold til den del afbruttoenergiforbruget, der udgøres af olie.I 1997 producerede vi i Danmark for første gangmere energi, end vi forbrugte. I 2012 var selvforsy-ningsgraden 102% mod 108% året før. Selvforsy-ningsgraden var 52% i 1990 og toppede i 2004med 156%.Danmark har siden 1993 været mere end selvfor-synende med olie, hvilket giver sig udslag i en årlignettoeksport. I 2012 var selvforsyningsgraden forolie 148% mod 155% året før. Selvforsyningsgra-den for olie toppede ligeledes i 2004 og er faldet deseneste otte år.

PRO D U KT I O N A F PRIMÆR ENERGI

Produktion af primær energiÆndringDirekte energiindhold [TJ]Produktion i altRåolieNaturgasAffald, ikke-bionedbrydeligtVedvarende energi19801990199520002005201020112012'90-'12801 232429 140217 55416 873137 66589%68%88%142%201%

40 252 424 605 655 578 1 164 873 1 314 815 983 717 869 93612 724174 78722 724255 959115 9676 97545 705391 563196 85210 30856 854764 526310 30713 67676 365796 224392 86817 006108 717522 733307 42517 008136 551470 447246 91017 346135 233

Produktion og forbrug af vedvarende energiÆndringDirekte energiindhold [TJ]1980199045 7051002 1971019639 99612 4811 7248 7571 5756 1918 5247447522 462--------345 702199556 8542134 2381099447 51113 0502 34011 4792 0995 69412 5982511 7582 931233--233---357 091200076 36533515 26810911654 03912 2202 74412 4322 9846 89516 715492 9123 5852 466-3052 161---178 8312005201020112012137 6651 25436 9726328886 06917 50911 95420 4691 7489 70720 6224 0614 3838 63748 1813 3326 15831 7276 9631 4881 48865184 423'90-'12201%1156%1583%-38%200%115%40%594%134%11%57%142%446%483%251%••••••••304%

Produktion af vedvarende energi 22 724SolenergiVindkraftVandkraftGeotermiBiomasse- Halm- Skovflis- Brænde- Træpiller- Træaffald- Affald, bionedbrydeligt- BiobrændslerBiogasVarmepumperImport af vedvarende energiBrændeSkovflisTræpillerBiobrændslerEksport af vedvarende energiBiobrændslerLagertræk, stat. difference m.m.Forbrug af vedvarende energi5038123-22 0234 840-7 621-3 7105 851-184306--------22 724

108 717 136 551 135 23341923 8108134476 17418 4856 08217 6673 2626 50020 7863 3933 8304 05816 2861 9631 52112 802-2 6322 632-065728 1147421294 97223 32311 35223 7792 4078 50020 7884 8244 3628 15936 6082 9394 86527 6751 1292 8462 846078935 1876116686 91319 43611 31620 4692 4278 31621 2013 7484 2187 89942 6023 3325 82927 9155 5252 0922 092- 772

122 371 170 314 174 971

PRODUKTION AF PRIMÆR ENERGI

Primær energiproduktionPJ14001200100080060040020001990Råolie'95Naturgas'00'05'10 '12

Ved primær energi forstås råolie, naturgas, vedva-rende energi (herunder bionedbrydeligt affald) ogikke-bionedbrydeligt affald.Produktionen af primær energi er vokset stærktsiden 1990. Råolieproduktionen og naturgasproduk-tionen har været jævnt stigende indtil 2004 hhv.2005, hvorefter den er faldet.Den primære energiproduktion var i 2012 801 PJmod 870 PJ i 2011, hvilket svarer til et fald på7,9%. Den primære energiproduktion toppede i2005 med 1315 PJ.I 2012 faldt produktionen af råolie og naturgashenholdsvis 8,8% og 11,9%, mens produktionen afvedvarende energi m.m. steg 1,3%.

Vedvarende energi m.m.

Olie- og gasreserver300

Reserverne af olie og gas er indtil ultimo 2009 op-gjort som de mængder, der inden for en overordnetøkonomisk ramme kan indvindes med kendt tekno-logi fra kendte felter og fund. Reserverne er løben-de revurderet på grund af nye fund og ændringer iberegningsforudsætningerne.Energistyrelsen har ultimo 2009 ændret klassifikati-onssystemet for olie- og gasreserver og introduce-ret kategorienbetingede ressourcer.For perioden2009 til 2011 er angivet summen af reserver ogbetingede ressourcer for at muliggøre sammenlig-ning med tidligere opgørelser.

200

100

01990 '00'04'05'06'07'08'09'10'11

Olie, mio. m3

Gas, mia. Nm3

Summen af reserver og betingede ressourcer erultimo 2011 opgjort til 181 mio. m3olie og 95 mia.Nm3gas svarende til 14 års olieproduktion og 15års gasproduktion med en aktivitet på 2011-niveau.Fra og med 2011 opgøres Danmarks olie- og gasre-server hvert andet år.Kilde: Danmarks olie- og gasproduktion 2012.

Naturgasforbrug og flaringpå platforme i NordsøenPJ40

Udvindingen af råolie og naturgas er ledsaget af etforbrug af naturgas til produktion og ilandføring. I2012 var forbruget 24,8 PJ svarende til 17,1% afdet samlede naturgasforbrug i Danmark. I 2011 varforbruget på platformene 24,5 PJ.Ved produktionen i Nordsøfelterne foregår der tilligeflaring (afbrænding) af naturgas. Flaring medregnesikke i energiforbruget, men indgår i Danmarks in-ternationale opgørelse af drivhusgasser og er CO2-kvoteomfattet. Flaring af naturgas blev i 2012 op-gjort til 2,8 PJ mod 3,2 PJ i 2011.

01990'95'00Flaring'05'10 '12Energiforbrug

VEDVARENDE ENERGI

Produktion af vedvarende energi fordelt påenergivarerPJ1401201008060402001990'95'00'05HalmBiogasAndet'10 '12VindkraftTræAffald, bionedbrydeligt

Under vedvarende energi medtages vindkraft, træ,halm, biogas, bionedbrydeligt affald og andet(vandkraft, geotermi, solenergi og varmepumper).Produktionen af vedvarende energi er i 2012 op-gjort til 137,7 PJ, hvilket er en stigning på 1,8% iforhold til 2011. Set over perioden 1990-2012 erproduktionen af vedvarende energi steget 201%.Produktionen af vindkraft var i 2012 37,0 PJ, hvilketer 5,1% mere end i 2011.Produktionen af halm, træ og bionedbrydeligt affaldvar i 2012 hhv. 17,5 PJ, 43,9 PJ og 20,6 PJ. I for-hold til 2011 er produktionen samlet for de trebrændsler faldet 1,4%.

Forbrug af affaldPJ504030201001990'95'00'05'10 '12

Forbruget af affald til produktion af el og fjernvar-me er vokset betydeligt over tiden. Det samledeforbrug af affald var i 2012 37,5 PJ mod 38,5 PJåret før. I forhold til 1990 er forbruget af affald tilenergiformål steget 142%.I energi- og CO2-emissionsstatistik fordeles affald ito komponenter: Bionedbrydeligt affald og ikke-bionedbrydeligt affald. Ifølge internationale konven-tioner medregnes den bionedbrydelige del af affaldunder vedvarende energi.I energistatistikken antages nu, at 55,0% af forbru-get af affald er bionedbrydeligt. Det betyder, ataffald giver et betydeligt bidrag til det samledeforbrug af vedvarende energi. Tidligere har andelenværet anslået til 58,8%.

Affald, bionedbrydeligt

Affald, ikke-bionedbrydeligt

Forbrug af vedvarende energiPJ200

150

Produktion af vedvarende energi er vokset stærktsiden 1990. Hertil kommer en stigende nettoimport.I 2012 var nettoimporten (inkl. lagertræk m.m.) afvedvarende energi 46,8 PJ. Importen består især afbiomasse, mens der er eksport af flydende bio-brændsler.I 2012 var forbruget af vedvarende energi 184,4 PJ,hvilket er 5,4% mere end året før. Det faktiskeforbrug af vedvarende energi var i 1990 45,7 PJ.Øget anvendelse af vedvarende energi giver etvæsentligt bidrag til at reducere den danske CO2-emission.

100

01990'95'00'05'10 '12Nettoimport m.m. af vedvarende energiProduktion af vedvarende energi

VEDVARENDE ENERGI

Vedvarende energi - forbrug fordelt påenergivarerPJ1401201008060402001990Vind'95'00'05Biogas'10 '12Andet

Forbruget af vedvarende energi steg fra 175,0 PJ i2011 til 184,4 PJ i 2012.Forbruget af biomasse steg i 2012 til 132,8 PJ mod127,4 PJ i 2011, mens vindkraft steg fra 35,2 PJ til37,0 PJ.Det stigende forbrug i de seneste 10 år bæres pri-mært af et øget forbrug af skovflis, træpiller ogbrænde. I perioden 2003 til 2012 er stigningen påhenholdsvis 157%, 240%, 50,5%. Stigningen iforbruget af flydende biobrændsler er steget fra 0,4PJ i 2003 til et forbrug på 9,5 PJ i 2012.

Biomasse

Anvendelse af vedvarende energi i 2012PJ120100806040200El og fjernvarmeVindHalmTræBiogasEndeligt forbrugAffaldAnden VE

I 2012 var det samlede forbrug af vedvarendeenergi (produktion plus nettoimport) 184,8 PJ,hvoraf 119,5 PJ blev anvendt til produktion af el ogfjernvarme. I el- og fjernvarmeproduktionen varvindkraft, træpiller og bionedbrydeligt affald domi-nerende med henholdsvis 37,0 PJ, 23,2 PJ og 19,4PJ. Forbruget af træ i øvrigt, halm og biogas ud-gjorde henholdsvis 21,4 PJ, 12,7 PJ og 3,8 PJ.64,9 PJ vedvarende energi indgik i det endeligeenergiforbrug, dvs. til procesforbrug og opvarmningi produktionserhverv og handels- og serviceerhvervsamt rumopvarmning i husholdninger og til trans-port. I det endelige forbrug vejer træ, især brænde,tungest.

Vedvarende energi - andel af samlet energi-forbrug%25201510501990'95'00'05'10'12

Det faktiske energiforbrug angiver det registreredeenergiforbrug i et kalenderår. I 2012 dækkede ved-varende energi 24,3% af det samlede faktiske ener-giforbrug mod 22,1% året før. I 1990 var andelen6,1%.Det korrigerede bruttoenergiforbrug fremkommerved at korrigere det faktiske energiforbrug forbrændselsforbrug tilknyttet udenrigshandel med elog klimaudsving i forhold til et vejrmæssigt normaltår. I 2012 var vedvarende energis andel af detkorrigerede bruttoenergiforbrug 23,4% mod 21,9%året før. I 1990 var andelen 5,9%.

Andel af faktisk energiforbrugAndel af korrigeret bruttoenergiforbrug

VEDVARENDE ENERGI

Andel af vedvarende energi iflg.EU-opgørelse%3025201510501990'95'00'05'10 '12Andel af vedvarende energi iflg. EU-opgørelse

I henhold til EU’s direktiv om vedvarende energiopgøres andelen af vedvarende energi på en andenmåde end ovenfor.Ved EU’s beregning tages udgangspunkt i det ende-lige energiforbrug, som udtrykker energiforbrugethos slutbrugerne, ekskl. grænsehandel og forbrug tilikke energiformål. Til det endelige energiforbruglægges distributionstab og egetforbrug ved el- ogfjernvarmeproduktion. Vedvarende energi er i EU-opgørelse defineret som slutforbruget af vedvarendeenergi samt el- og fjernvarmeproduktion baseret påvedvarende energi. Metoden er ikke fuldt ud imple-menteret.I 2012 var andelen af vedvarende energi ifølge EU-opgørelsen 25,8% mod 23,1% året før, altså knap 2procentpoint højere end når andelen af vedvarendeenergi opgøres som andel af det samlede energifor-brug (s. 8).Kilder: 2004-2011 Eurostat. 1990-2003 og 2012 Energistyrelsensberegning.

Vindkraftkapacitet og vindkraftens an-del af indenlandsk elforsyningMW400035003000250020001500100050001990'95'00'05Kapacitet, havvindmøller [MW]Kapacitet, landvindmøller [MW]Vindkraft i pct. af indenlandsk elforsyning'10 '1235%30%25%20%15%10%5%0%

I 2012 svarede produktionen af vindkraft til29,8% af den indenlandske elforsyning mod28,0% i 2011 og kun 1,9% i 1990.Vindkraftkapaciteten var i 2012 4163 MW mod3952 MW året før. Land- og havvindmøllerneskapacitet var i 2012 henholdsvis 3241 MW og 922MW. I 1990 var den samlede vindkraftkapacitet326 MW.Udviklingen i vindkraftanlæggenes kapacitet ogproduktion følges ikke altid ad, idet produktionenaf vindkraft i de enkelte år i høj grad afhænger afvindforholdene, som kan være svingende. Nårkapaciteten forøges, afspejles det endvidere førstfuldt ud i produktion i det følgende år, da produk-tion fra ny kapacitet naturligvis begrænser sig tilden del af året, hvor anlæggene er i drift.

Vindkraft på land fordelt på kommuner

Vindkraftproduktionen var i 2012 på 37,0 PJ.Heraf stod anlæg på land for 66,1% og anlæg påhavet for 33,9%.Vindkraftproduktionen fra anlæg på land er ikkejævnt fordelt over Danmark. Særligt i kommunerved vestvendte kyste er der opstillet mange vind-kraftanlæg, og gunstige vindforhold bidrager til enhøj produktion fra disse.Anlæggene opstillet i de seks kommuner med denstørste vindkraftproduktion tegnede sig således i2012 for en samlet produktion på 8,4 PJ eller34,2% af den samlede vindkraftproduktion fralandbaserede anlæg.

VEDVARENDE ENERGI

Vindkraft - antal anlæg og kapacitet fordelt på størrelse1980LandAntal anlæg i alt- 499 kW500 - 999 kW1 000 - 1 999 kW2 000 -kW1990LandLand6 2193 6772 28325182 3405331 512279162000Hav411110-205055-40I alt6 2603 6882 293251282 3905381 51727956Land4 5651 3762 5723652523 0812431 7494496402011Hav40511100384871550862I alt4 9701 3872 5823656363 9522481 7544491 502Land4 6001 3572 5713653073 2412331 7484498112012Hav42012100398922550912I alt5 0201 3692 5813657054 1632381 7534491 723

68 2 66668---33---2 65682-32631763-

Vindkraftkapacitet i alt [MW]- 499 kW500 - 999 kW1 000 - 1 999 kW2 000 -kW

Vindkapacitet efter anlægsstørrelseMW4500400035003000250020001500100050001990- 499 kW1000 - 1999 kW200020102000 - kW2012500 - 999 kW

Det samlede antal vindkraftanlæg steg en smule fra2011 til 2012, og den samlede installerede vind-kraftkapacitet voksede således 211 MW.Udviklingen har i en årrække gået mod færre, menstørre vindkraftanlæg. Således var der i 2012 1240færre vindkraftanlæg end i 2000, hvilket dækkerover et fald i antallet af anlæg op til 999 kW på 2031og en stigning i antallet af større anlæg på 791.Tilsvarende stod vindkraftanlæg med en kapacitetmindre end 500 kW i 2012 for blot 5,7% af densamlede kapacitet, mens andelen i 2000 var 22,5%.

Vindkraftproduktion efter anlægsstørrelseTJ4000030000200001000001990- 499 kW1000 - 1999 kW200020102000 - kW2012500 - 999 kW

Udviklingen mod større anlæg slår endnu kraftigereigennem på vindkraftproduktionen.Hvor anlæg større end 2 MW således tegnede sig for41% af den installerede vindkraftkapacitet, produce-rede disse anlæg i 2012 mere end 53% af den sam-lede energi fra vindkraftanlæg.Tilsvarende stod vindkraftanlæg med en kapacitetmindre end 500 kW i 2012 for blot 4,6% af densamlede produktion.Den væsentligste årsag hertil er, at den overvejendedel af anlæggene etableret på havet er anlæg størreend 2 MW og at vindkraftanlæg på havet har enhøjere produktion, målt i forhold til deres kapacitet,end vindkraftanlæg placeret på land.

EL OG FJERNVARMEElproduktion fordelt efter produktionsanlægÆndringDirekte energiindhold [TJ]Elproduktion i alt (brutto)Centrale elprod. anlægCentrale kraftvarmeanlæg- heraf separat elproduktionDecentrale kraftvarmeanlægSekundære producenter- Elproducerende anlæg- KraftvarmeanlægVindkraftanlægVandkraftanlægSolceller1)Egetforbrug ved produktionCentrale elprod. anlægCentrale kraftvarmeanlægDecentrale kraftvarmeanlægElproduktion i alt (netto)NettoelimportIndenlandsk elforsyningForbrug ved konverteringDistributionstab m.m.2)1)1)1)

198097 50844 15552 05636 026181 118-1 11838123--5 731- 2 787- 2 944-91 777-4 45387 323-- 7 49779 827- 1 25678 571

199093 5187 49480 63950 1579882 099-2 0992 197101--6 118- 590- 5 509- 1987 40025 373112 773-- 8 886103 887- 1 784102 103

1995131 98715 11996 21661 38311 8694 436174 4194 238109--7 372- 774- 6 576- 23124 615-2 858121 757- 11- 8 476113 270- 2 095111 1742)

2000129 7768 87173 80941 58421 54710 168910 15815 2681094-5 776- 312- 4 993- 472123 9992 394126 393-1- 7 650118 742- 1 911116 831

2005130 4694974 93238 40221 25410 336710 32823 810818-6 599-2- 6 033- 564123 8704 932128 802-- 5 573123 228- 2 760120 469

2010139 90933683 94043 22119 2168 20768 20128 1147422-7 159- 17- 6 602- 541132 751- 4 086128 664- 110- 9 486119 068- 3 456115 612

2011126 83524567 39733 38016 1547 73777 73035 1876155-6 047- 14- 5 570- 463120 7874 746125 534- 216- 7 938117 380- 3 353114 027

2012110 61922153 97818 06812 0067 00696 99636 97263375-5 403- 16- 4 913- 474105 21618 771123 987- 649- 7 871115 468- 3 353112 115

'90 -'1218,3%-97,1%-33,1%-64,0%1115%234%•233%1583%-37,6%•-11,7%- 97%-10,8%2394%20,4%-26,0%9,9%•-11,4%11,1%88,0%9,8%

Indenlandsk elforbrugForbrug i energisektorenEndeligt elforbrug1)

Brutto- og nettoproduktionen er pr. definition identiske.

Bestemmes som forskellen mellem forsyning og forbrug.

Elproduktion fordelt efter produktionsformPJ2001501005001990'95'00'05C entrale anlæg, separat produktionC entrale anlæg, kraftvarmeproduktionDecentrale kraftvarmeanlægSekundære producenterVind- og vandkraftanlæg'10 '12

Elproduktionen var i 2012 110,6 PJ, hvilket er etfald på 12,8% i forhold til 2011. Baggrunden erdels et fald i den indenlandske elforsyning, dels atDanmark havde en væsentlig større nettoimport afel i 2012 end i 2011.Produktionen af el foregår på centrale anlæg, de-centrale kraftvarmeanlæg, vindkraftanlæg og hossekundære producenter (dvs. producenter, hvorhovedproduktet ikke er energi).På centrale anlæg sker elproduktionen som separatelproduktion eller som kombineret el- og varmepro-duktion. Af den samlede elproduktion på 110,6 PJkom 54,2 PJ (49%) fra centrale anlæg – heraf 18,3PJ som separat produktion. Den separate elproduk-tion varierer meget fra år til år som følge af udsvingi udenrigshandelen med el. Elproduktionen fra de-centrale anlæg og sekundære producenter var hhv.12,0 PJ og 7,4 PJ. Vindkraftanlæg producerede 37,0PJ el, en stigning 5,1% i forhold til 2011.

EL OG FJERNVARME

Elproduktion fordelt efter anvendt brændselÆndringDirekte energiindhold [TJ]Elproduktion i alt (brutto)Olie- heraf orimulsionNaturgasKulOverskudsvarmeAffald, ikke-bionedbrydeligtVedvarende energiSolenergiVindkraftVandkraftBiomasse- Halm- Træ- Affald, bionedbrydeligtBiogas1994144 7079 547-8 206119 844-8366 275-4 0931171 7432934291 0213212000129 77615 96413 46731 58960 0221392 00220 060415 2681093 9286548282 4477512003166 2468 44577635 14991 102682 40629 077520 019767 9822 7062 3362 9409942005130 4694 933-31 60655 666-2 93835 326823 8108110 4093 0883 7303 5911 0172009130 9844 214-24 01563 676-2 85136 2281424 1946810 6392 4194 7343 4851 3142010139 9092 783-28 46461 222-2 68944 7512228 1147415 2523 9687 9983 2861 2882011126 8351 631-21 02650 313-2 80251 0625535 1876114 5042 8198 2613 4241 2552012110 6191 451-15 09338 032-2 62853 41537536 9726314 6442 1849 2493 2121 362'94 - '12-23,6%-84,8%•83,9%-68,3%•214%751%•803%-46%740%646%2053%214%324%

El fra vedvarende energi: Andel af indenlandsk elforsyningÆndring[%]Vedvarende energiSolenergiVindkraftVandkraftBiomasse- Halm- Træ- Affald, bionedbrydeligtBiogas19945,30,03,40,11,50,20,40,90,3200015,90,012,10,13,10,50,71,90,6200322,90,015,80,16,32,11,82,30,8200527,40,018,50,18,12,42,92,80,8200928,90,019,30,18,51,93,82,81,0201034,80,021,90,111,93,16,22,61,0201140,70,028,00,011,62,26,62,71,0201243,10,329,80,111,81,87,52,61,1'94 - '12717%•767%-48,6%706%616%1966%202%307%

Elproduktion fordelt efter anvendtbrændselPJ2001501005001994'00'05'10'12

I 2012 blev 38 PJ (34,4%) af den samlede elpro-duktion produceret ved brug af kul, hvilket svarer tilet fald på 24,4% i forhold til 2011. Naturgas tegne-de sig for 15,1 PJ (13,6%) af elproduktionen, hvil-ket svarer til et fald på 28,2% i forhold til 2011.Olie og ikke-bionedbrydeligt affald tegnede sig forhhv. 1,5 PJ (1,3%) og 2,6 PJ (2,4%) af elprodukti-onen.Elproduktionen baseret på vedvarende energi var i2012 på 53,4 PJ, hvilket svarer til en stigning på4,6% i forhold til 2011.Vindkraftanlæg gav med 37,0 PJ det største bidragtil elproduktionen baseret på vedvarende energi.Elproduktionen baseret på biomasse bidrog med14,6 PJ, hvilket er 1,0% mere end i 2011.

Kul

Olie

Naturgas

Vindkraft

Anden VE mm.

EL OG FJERNVARME

Brændselsforbrug til elproduktionÆndringDirekte energiindhold [TJ]Brændselsforbrug i altOlie- heraf orimulsionNaturgasKulAffald, ikke-bionedbrydeligtVedvarende energiSolenergiVindkraftVandkraftBiomasse- Halm- Træ- Affald, bionedbrydeligtBiogas1980261 83547 533--214 012-290-3812390-90-391990227 0019 215-6 181207 1732624 170-2 1971011 4283637453204441995304 74133 04919 67230 413226 8532 94411 48204 2381096 0121 5059093 5981 1222000276 97440 35633 50368 868134 2055 29428 251415 26810911 0092 0212 5186 4701 8612005265 33011 867-65 912127 1197 65052 783823 8108126 4697 7159 4059 3502 4152010285 9908 063-57 229139 7149 08571 8992228 1147440 80810 21319 49211 1042 8802011248 1434 473-42 745114 5749 23677 1165435 1876139 0477 47020 28911 2882 7672012210 0873 901-31 36485 5488 95280 32337436 9726340 0075 97923 08710 9412 907'90 - '12-7,5%-57,7%•407%-58,7%3318%1826%•1583%-37,6%2701%1547%2999%3318%555%

Andre brændsler end kul til elproduktion60%50%40%30%20%10%0%1990Olie'95Naturgas'00'05'10 '12Vedvarende energi m.m.

I begyndelsen af 1990’erne var kul det helt domine-rende brændsel ved produktion af el. I 1990 ud-gjorde andre brændsler end kul således kun 8,7%af det samlede brændselsforbrug.Andelen af andre brændsler end kul steg op gen-nem 1990’erne og udgjorde i perioden fra 2000 til2010 ca. 40-50%. De seneste år er andelen stegetyderlige og i 2012 udgjorde olie, naturgas og ved-varende energi m.m. tilsammen 59,3% af brænd-selsforbruget til elproduktion.Andelen er steget 5,5 procentpoint i forhold til2011. Dette dækker primært over en kraftig stig-ning i andelen af vedvarende energi m.m. (fra34,8% til 42,5%) og fald i andelen af naturgas.

Nettoeksport af el fordelt på landePJ6040200-20-401990I alt'95'00Tyskland'05Norge'10 '12Sverige

Danmarks udenrigshandel med el varierer mere endi noget andet europæisk land. Udenrigshandlenpåvirkes kraftigt af prisudviklingen på den nordiskeelbørs Nordpool, som igen er under væsentlig ind-flydelse af de varierende nedbørsforhold i Norge ogSverige, hvor elproduktionen er domineret af vand-kraft.I 2012 havde Danmark en samlet nettoimport af elpå 18,8 PJ. Det er den største samlede nettoimportsiden 1990 og var resultatet af en nettoimport fraNorge og Sverige på henholdsvis 17,2 PJ og 27,1 PJog en nettoeksport til Tyskland på 25,5 PJ.

EL OG FJERNVARME

Elkapacitet, ultimo åretÆndring[MW]TotalCentrale anlæg- Elproducerende- El- og varmeproducerendeDecentrale anlægSekundære producenterSolenergiVindkraftVandkraft199410 7749 1262 1866 94077333905279200012 5988 1601 4296 7311 46257422 39010200513 0887 7108346 8771 57965733 12811200713 1147 6368526 7841 71362933 1249200913 3777 4488406 6081 81162353 4829201013 7007 4488406 6081 82061473 8029201113 5707 1758406 3351 820598173 9529201214 1667 1758406 3351 8305903994 1639'94 - '1231,5%-21,4%-61,6%-8,7%137%73,9%398400%690%•

ElkapacitetMW140001200010000800060004000200001990'95'00'05'10 '12

Elproduktionskapaciteten var frem til begyndelsenaf 1990’erne domineret af centrale anlæg. Op gen-nem 1990’erne voksede elkapaciteten på decentraleanlæg og sekundære anlæg, og den svarede vedårtusindskiftet til en fjerdedel af kapaciteten på decentrale anlæg.Elkapaciteten på de centrale anlæg har de seneste10 år været svagt faldende. Kapaciteten på decen-trale anlæg har været svagt stigende og de senesteår har ligget på et ret konstant niveau. Kapacitetenpå decentrale og sekundære anlæg svarer nu til entredjedel af kapaciteten på de centrale anlæg.Vindkraftkapaciteten er ligeledes vokset og udgjor-de i 2012 4163 MW, svarende til en stigning på 211MW eller 5,3% i forhold til 2011.

Centrale anlægSekundære producenter

Decentrale anlægVindkraft

Kraftvarmeandel af termisk el- ogfjernvarmeproduktion100%80%60%40%20%0%1990'95Fjernvarme'00El'05'10 '12

Ved at samproducere el og fjernvarme er det muligtat udnytte den store mængde varme, der frem-kommer ved termisk elproduktion.I 2012 blev 74,6% af den termiske elproduktion(dvs. produktionen i alt ekskl. vindkraft og vand-kraft) produceret sammen med varme. Dette er enstigning på 11,4 procentpoint i forhold til 2011. Denkraftige stigning har baggrund i den store nettoim-port af el, som har fortrængt elproduktion på kon-densværker.I 2012 blev 73,0% af fjernvarmen produceretsammen med el. Dette er et fald på 3,5 procentpo-int i forhold til 2011.

EL OG FJERNVARME

Varmeproducerende anlæg opdelt på aktører, 2012Andel af samletvarmelevering[%]10044,414,823,1

Antal

Elkapacitet[MW]

Varmekapacitet[MJ/s]23 5556 4392 26912 049

TotalCentrale kraftvarmeanlægDecentrale kraftvarmeanlægFjernvarmeanlægSekundære producenter- kraftvarmeanlæg- varmeproducerende anlæg

2 250355411 238

8 7716 3351 8420

318118

5940

1 6141 184

13,44,3

Varmeproducerende anlæg opdelt på anlæggenes primære brændsel, 2012El- og varmeproducerende anlægAndel afsamlet var-melevering[%]72,624,313,00,417,50,716,80,00,00,00,01 35624062631324284163044274Varmeproducerende anlægAndel afsamlet varme-levering[%]27,40,19,30,91,90,212,22,30,20,40,0

AntalAnlæggenes primærbrændselTotalKulNaturgasOlieAffaldBiogasBiomasseOverskudsvarmeSolvarmeVarmepumper og elpatronerIngen produktion i 201289412484442814318000165

Elkapacitet[MW]8 7713 7972 06483137479980000646

Varmekapacitet[MJ/s]10 3223 4283 0713951 0301051 395000898

Antal

Varmekapacitet[MJ/s]13 233114 5224 102140482 1272501513791502

Varmelevering opdelt på anlæggenesprimære brændsel, 2012TJ806040200KraftvarmeanlægKulBiomasseNaturgasAndetFjernvarmeanlægAffald

Produktionen af fjernvarme sker dels på kraft-varmeanlæg dels på anlæg, der alene producererfjernvarme. Kraftvarmeanlæg producerede72,6%, hvoraf de centrale kraftvarmeanlægbidrog med 44,4%, de decentrale kraftvarmean-læg med 14,8% og kraftvarmeanlæg hos sekun-dære producenter med 13,4%.På en del kraftvarme- og fjernvarmeanlæg be-nyttes flere brændsler. Inddeles anlæggene efterhvilket brændsel, der i 2012 var det primære,ses, at kraftvarmeanlæg med kul som det pri-mære brændsel stod for 24,3% af varmeleverin-gen, mens anlæg, hvor det primære brændselvar naturgas, affald eller biomasse stod for hen-holdsvis 13,0%, 17,5% og 16,8% af den samle-de fjernvarmelevering.For anlæg, der alene producerer fjernvarme,bidrog anlæg der primært fyrer med biomassemed 12,2% og naturgasanlæg med 9,3% af densamlede fjernvarmelevering.

EL OG FJERNVARME

Fjernvarmeproduktion fordelt efter produktionsanlægÆndringDirekte energiindhold [TJ]Produktion i alt (brutto)Centrale kraftvarmeanlægDecentrale kraftvarmeanlægFjernvarmeanlægSekundære producenter- Kraftvarmeanlæg1)

198079 01630 7573043 655

199092 41151 5112 14527 755

1995119 09064 38819 66520 393

2000119 72556 27133 02712 539

2005128 46858 24832 72716 707

2010150 39369 95428 46228 816

2011132 42058 44024 84825 204

2012136 06960 52120 55030 818

'90 - '1247,217,5%858%11,0%

1301)

69410 306----92 41112292 533- 428-18 50773 599

3 85710 787-1 438-1 156- 152- 130117 652141117 793- 380-23 55993 854

8 3759 513-1 533- 866- 637- 30118 192144118 336- 275-23 66794 393

14 8845 901-1 303- 384- 656- 262127 165153127 318- 355-25 464101 499

17 6255 537-1 207- 331- 644- 233149 186174149 360- 584-29 872118 904

18 0335 895- 694-0- 498- 196131 725152131 877- 559-26 375104 943

18 2755 904- 751-0- 519- 232135 318160135 478- 559-27 096107 823

2533%-42,7%••••46,4%31,1%46,4%30,6%46,4%46,5%

- Varmeproducerende anlægForbrug ved produktionCentrale kraftvarmeanlægDecentrale kraftvarmeanlægFjernvarmeanlægProduktion i alt (netto)NettoimportIndenlandsk forsyningForbrug på raffinaderierDistributionstabEndeligt forbrug1)

4 444----79 016-79 016--19 75459 262

Brutto- og nettoproduktion er pr. definition identiske.

Fjernvarmeproduktion fordelt efterproduktionsanlægPJ1601401201008060402001990'95'00'05'10 '12Sekundære producenter, varmeproducerendeSekundære producenter, kraftvarmeanlægFjernvarmeanlægDecentrale kraftvarmeanlægCentrale kraftvarmeanlæg

Produktionen af fjernvarme foregår på store cen-trale kraftvarmeanlæg, på decentrale kraftvarme-anlæg, fjernvarmeanlæg og på anlæg hos sekun-dære producenter som fx industrivirksomheder,gartnerier og affaldsbehandlingsvirksomheder.Det største bidrag til fjernvarmeproduktionenkommer fra centrale kraftvarmeanlæg. Op gennem1990’erne voksede den andel, der produceres pådecentrale kraftvarmeanlæg, og hos sekundæreproducenter som fx kraftvarmeanlæg på affaldsan-læg, i industrien og på gartnerier mv.De senere år er produktionen på decentrale kraft-varmeanlæg dog faldet og produktionen på fjern-varmeanlæg atter stegetDen samlede fjernvarmeproduktion var i 2012 på136,1 PJ, en stigning på 2,8% i forhold til 2011. Iforhold til 2000 er produktionen af fjernvarme vok-set 13,7% og i forhold til 1990 er stigningen på47,2%.

EL OG FJERNVARME

Fjernvarmeproduktion fordelt efter anvendt brændselDirekte energiindhold [TJ]Produktion i alt (brutto)Olie- heraf orimulsionNaturgasKulOverskudsvarmeAffald, ikke-bionedbrydeligtVedvarende energiSolenergiGeotermiBiomasse- Halm- Træ- Biobrændsler- Affald, bionedbrydeligtBiogasVarmepumperElpatroner1994113 0926 335-25 37055 7482 6766 08416 87864216 3044 3184 3272237 4363481782000119 7254 4331 29141 62038 8733 6228 65122 526245821 4625 6965 1533910 574903782003130 4488 1074241 85536 9353 32910 27229 950518228 7876 8089 05936512 555966642005128 4686 103-39 37734 1893 11010 71334 9755317233 5097 68112 08665013 0931 169722009130 1735 892-35 80034 1382 54011 12940 67410024139 0377 71016 2971 42813 6021 219772010150 3934 627-44 84436 3372 47910 62751 47813910649 91211 50723 7311 68512 9891 173381102011132 4202 451-35 03631 0582 69310 88050 3032128348 5259 49725 06266913 2971 221292342012136 0692 378-32 77332 2512 64610 75055 27133714452 6078 68829 99478513 1391 48550649Ændring'94 - '1220,3%-62,5%●29,2%-42,1%-1,1%76,7%227%5 765%239%223%101%593%252%76,7%327%-71,9%●

Brændselsforbrug til fjernvarmeproduktionDirekte energiindhold [TJ]Brændselsforbrug i altOlie- heraf orimulsionNaturgasKulOverskudsvarmeAffald, ikke-bionedbrydeligtVedvarende energiSolenergiGeotermiBiomasse- Halm- Træ- Biobrændsler- Affald, bionedbrydeligtBiogasVarmepumperElpatroner198075 44351 304--13 527-4 4926 120--6 105290324-5 49115-199069 8784 766-12 13130 898-6 28915 79469615 6113 6403 5417447 68681-199577 8235 07624118 88328 701-6 77818 38669417 8944 7534 6062518 28433457200073 2863 72664622 20319 459-7 67520 2232411619 4255 0134 983499 38058275200578 9304 322-22 04417 121-8 13827 3055334426 1255 9349 4847619 94670776201095 8464 512-28 45418 245-7 12237 51314321236 2888 26917 3651 9498 70572139201183 6632 542-22 16115 576-7 11736 26821716634 8847 14918 2547848 69874124235201289 5512 457-23 92616 378-6 95539 83534528837 6456 71021 4949408 50087035652Ændring'90 - '1228,2%-48,4%●97,2%-47,0%●10,6%152%5 658%200%141%84,3%507%26,4%10,6%974%●●

Brændselsforbrug til fjernvarmeproduktion,procentvis fordeling100%80%60%40%20%0%1990OlieKulVedvarende energi'95'00'05NaturgasAffald, ikke-bionedbrydeligtEl til varmepumper, elpatroner'10'12

Fra 1990 til 2012 er der sket en betydelig brænd-selsomlægning i produktionen af fjernvarme.Forbruget af vedvarende energi er vokset. I 1990var andelen af vedvarende energi 21,7% og i 2012nåede denne op på 43,7% (heraf biomasse 42%og øvrig vedvarende energi 1,7%).I modsætning hertil har der været et markant fald iforbruget af kul. Fra 1990 til 2012 er andelen af kulfaldet fra 44,2% til 18,3% af det samlede brænd-selsforbrug til fjernvarme.Forbruget af naturgas til fjernvarme udgjorde i1990 17,4% og steg op gennem 1990’erne til etniveau omkring 30%. De senere år er andelen fal-det en smule og i 2012 var andelen 26,7%.Andelen af olie udgjorde 2,7% i 2012 og el til var-mepumper og elpatroner 0,8%.

FORBRUGSOVERSIGT 2012

Energiforsyning og -forbrug 2012Direkte energiindhold [TJ]I altRåolieHalv-fabri-kataRaf-finade-rigasLPGLVNFly-benzinMotor-benzinPetro-leumJP1Gas-/diesel-olieFuelolieSpild-oliePetro-leums-koksOri-mul-sion

Energiforsyning- Primær produktion- Genbrug- Import- Eksport- Grænsehandel- Udenrigs bunkring- Tilgang ved blanding- LagertrækStatistisk differenceUdvinding og forgasningRaffinaderier- Råvareforbrug og produktion- Forbrug ved produktionForbrug ved distributionCentrale elproducerende anlæg- Brændselsforbrug og produktion- Egetforbrug ved produktionCentrale el- og varmeprod. anlæg- Brændselsforbrug og produktion- Egetforbrug ved produktionVindmøllerVandkraftanlægDecentrale kraftvarmeanlæg- Brændselsforbrug og produktion- Egetforbrug ved produktionFjernvarmeværker- Brændselsforbrug og produktion- Egetforbrug ved produktionSekundære producenter- Elproducerende anlæg- Kraftvarmeanlæg- Varmeproducerende anlægBygasværkerDistributionstab m.m.Endeligt forbrug- Ikke energiformål- Vejtransport- Banetransport- Søtransport, indenrigs- Udenrigsluftfart- Indenrigsluftfart- Forsvarets transport- Landbrug, skovbrug og gartneri- Fiskeri- Fremstillingsvirksomhed- Byggeri- og anlægsvirksomhed- Engroshandel- Detailhandel- Privat service- Offentlig service- Énfamiliehuse- Etageboliger-2 095 -327 987-16 778-2 189-- 551- 16--40 128-4 914----5 198- 992--1 072- 232-- 17-7 4331 450-4-35 069--11 496-155 579-4 757-6 219-35 390-1 306-1 584-28 399-4 669-90 948-6 392-11 066-10 533-35 814-24 150-140 281-50 985----------------------------------------------------------- 137- 10-1 150- 104- 30- 25- 113- 119- 531- 196----------------------1- 63-4------------59 864-0---1-2- 33-1- 15- 16----- 912---0------2--3-6-0-0-0-0- 12-0-----35 389-1 243- 698------------87 187-3 369-5 595--- 880-14 528-4 659-4 234-4 353- 286- 123- 759-1 228-11 162-1 388---- 624---- 341--3 388--2-1- 58- 100-- 131---------- 33----0-------------6 713------ 628------------------------------1 389----------------------------------- 30-6-5--- 531- 10----6-1-------------------------------1 487-- 197--0------------------------ 46--1--------------------1---------------------------------- 290-1 593---------------------- 729- 43--------5 672--15 633-14 243-7 795--------88 079-----9 760 145 640----53 313- 811----------801 23240649 277-685 992-8 039-21 810- 44217 1298 432-25 020429 140-159 860--27 060---------0---190-5 478--- 34- 31- 27-------------50----0162---30 209-59 4451 807-- 368456104-------24--0---29 708-6 526--- 1104 681- 184---78 562--70 112-40----------6 163- 218628--773-5-----------

-260 542 -30 850--870-5 7974 456---- 741-1 659517-

-63 225 -107 430-10 473-10 431- 8981 8661 305---11 2785283 046- 461-

FORBRUGSOVERSIGT 2012

Ter-pentin,smøre-olie ogbitumen

Natur-gas

Stenkul

Koksm.m.

Sol-ener-gi

Vind-kraft

Vandkraft

Geo-termi

Halm

Skovflis

Bræn-de

Træ-piller

Træ-affald

Bio-gas

Affald

Bio-olieVarme-og-pumperdieselm.m.

Fjern-varme

Bygas

--11 846- 328-- 10156311-

217 554-32 851-111 919---7 399- 515-25 020

--96 383----6 5613 207-

- 1 254-629-1---- 147---------0-

36 972---------

63---------

288---------

17 509---------

11 954-6 158-------

20 469-

1 748-

9 707--------0-

4 383---------

37 495--

4 061-6 963

8 637---------

--57 313-38 542----1-

--160-----0-

--------0-

3 332 31 727------------1-

--1 488-----0---281- 22811-

---

--1 164-2 189

-- 559-

---

221- 16

-18 952

-101 263

-5 674

-6 055

--20 197

- 548

- 56

53 978-4 913

60 521-0--

----

-36 972-

-- 63

36 97263

-19 612-

- 529-

-2 656-

-1 957-

- 323-

-1 424 -2 443--

-8 763-

12 006- 474

20 550- 519

-12 344-

- 104-

-- 345--

- 288-

-4 334-

-7 438-

--2 663--

- 552-

- 99-

- 451-

- 940-

- 649-

30 818- 232

-----

--4 076- 305- 550- 119

-- 30---

-- 374--------

-----

--2- 24--

--1 187- 359--

-----

--1---

- 27

-----

3846 996- 39--7 833

-18 2755 904--27 096

---551- 22

- 929 -1 006 -23 518- 948--- 147---2 615--

-11 496----------------

--------1 546--27 644- 567-1 020- 777-3 161-2 413-23 130-4 134

--------1 175--3 042-------9

---------- 606-----

--------------- 80

-----------------

--------1 928--------2 891-

-------- 27-- 862----0- 146

---------------

---------- 823----- 720

-------- 177--5 121----8---

-------- 119-- 141---- 347---

-------- 384--1 246------7 006-

---1 387-----6 418--29 625-1 346-5 523-6 360-16 675-8 799-26 714-9 267

--------1 585--4 645--4 206-3 247-14 144-10 521-33 909-35 568

---------- 42---- 15- 24- 244- 205

--8 528--------1 616---- 532----------------- 132-

- 7 - 374-7- 80

- 81 -23 801 -8 748---

BRUTTOENERGIFORBRUG OG ENDELIGT ENERGIFORBRUGENERGIFORB

BruttoenergiforbrugÆndring1980Korrigeret bruttoenergiforbrugi alt. Brændselsækvivalent [PJ]Fordelt på brændslerOlieNaturgasKul og koksAffald, ikke-bionedbrydeligtVedvarende energiFordelt på energivarerOlieNaturgasKul og koksAffald, ikke-bionedbrydeligtVedvarende energiElFjernvarmeBygasFordelt på anvendelserEnergisektorenIkke energiformålTransportProduktionserhvervHandels- og serviceerhvervHusholdningerFaktisk energiforbrug i alt [PJ]OlieNaturgasKul og koksAffald, ikke-bionedbrydeligtVedvarende energiUdenrigshandel med elUdenrigshandel med fjernvarme814814546024152281444602201624973781417161442281302778305550252523-4-199081981935582327848819338591702829778281928131722271322487533437625574625019958408403741342651057840335831612829879184038131862331272438413721332721057-3020008398393761921751481839329981213328679183944132032271252278173701861661479202005851851352192166171248513331001114427981185152122182141272298353481881551712250201081681631217614716165816300946156274861816461121218713023184831618516417170-4020118098093041611491817780929694616426187180945122121851262297933021581361717550201278578528914814717184785281895164256881785451120717612322376028714510717184190'90-'12-4,2%-4,2%-18,6%81,2%-55,1%118%285%-4,1%-16,9%50,0%-72,0%105%130%-13,8%14,0%-70,7%-4,1%61,3%-11,6%20,4%-22,4%-6,8%-10,1%1,0%-16,3%91,0%-58,1%142%304%-26,0%31,1%

Faktisk energiforbrug og korrigeretbruttoenergiforbrugPJ1000

900

Det faktiske energiforbrug angiver det registreredeenergiforbrug i et kalenderår. Bruttoenergiforbrugetfremkommer ved at korrigere det faktiske energi-forbrug for brændselsforbrug knyttet til udenrigs-handel med el. Det korrigerede bruttoenergi-forbrug er desuden korrigeret for klimaudsving iforhold til et vejrmæssigt normalt år. Formålet her-med er at få et klarere billede af udviklingen i detindenlandske energiforbrug.Det korrigerede bruttoenergiforbrug var i 2012 785PJ, hvilket er 3,0% mindre end i 2011. I forhold til1990 er forbruget faldet 4,2%.Det faktiske energiforbrug var i 2012 760 PJ, hvil-ket er 4,2% lavere end i 2011. Faldet kan til delsforklares ved en højere nettoelimport. I modsatretning trækker, at vejret var lidt koldere i 2012.Målt i forhold til 1990 er det faktiske energiforbrug1,0% højere. Dette skal ses på baggrund af en stornettoimport af el i 1990, hvilket i 1990 førte til etlavt brændselsforbrug til elproduktion.

800

700

6001990'95Faktisk forbrugKorrigeret bruttoenergiforbrug'00'05'10 '12

BRUTTOENERGIFORBRUG OG ENDELIGT ENERGIFORBRUG

Bruttoenergiforbrug fordelt på brændslerPJ900Korrigeret

Det korrigerede bruttoenergiforbrug var 4,2% lave-re i 2012 end i 1990; men forbruget af de enkeltebrændsler har udviklet sig meget forskelligt.Forbruget af olie faldt frem til 1993, hvorefter detsteg igen og stabiliserede sig omkring først 380 PJog siden 350 PJ. Herefter er der igen indtrådt etfald. Fra 1990 til 2012 er olieforbruget faldet18,6%. Forbruget af kul, som især foregår på kraft-varmeværkerne, er siden 1990 faldet 55,1%. For-bruget af naturgas og vedvarende energi m.m.(dvs. vedvarende energi og ikke-bionedbrydeligtaffald) er i perioden vokset 81,2% og 261%.

600

300

01990OlieKul og koks'95'00'05NaturgasVedvarende energi m.m.'10 '12

I 2012 faldt forbruget af olie, naturgas og kul hen-holdsvis 4,8%, 8,2% og 1,6% i forhold til året før.Vedvarende energi m.m. voksede 3,2% i forhold til2011.Bruttoenergiforbrug fordelt på energivarer angiverbruttoenergiforbruget, efter at en del af brændsler-ne er omformet til el, fjernvarme og bygas. Dvs. atforbruget af olie, naturgas, kul og vedvarendeenergi m.m. her angiver, hvad der er anvendt afdisse brændsler uden for konverteringssektoren.Brændselsforbruget til elproduktion var i 2012 256PJ, hvilket er 1,7% mindre end i 2011. I forhold til1990 er brændselsforbruget faldet 13,8% pga. enmere effektiv elproduktion og en voksende andelvindkraft.Brændselsforbruget til fjernvarme var i 2012 88 PJ,hvilket er 1,7% mere end i 2011. I forhold til 1990er brændselsforbruget vokset 14,0%. Også her erproduktionen blevet mere effektiv, idet fjernvarme-produktionen siden 1990 er vokset 47,2%.

Bruttoenergiforbrug fordelt på energivarerefter konverteringPJ900Korrigeret

600

300

01990OlieKul og koksElBygas'95'00'05NaturgasVedvarende energi m.m.Fjernvarme'10 '12

Bruttoenergiforbrug fordelt på anvendelserPJ900Korrigeret

Ved fordeling af bruttoenergiforbruget på anvendel-ser skal man være opmærksom på, at el, fjernvar-me og bygas indgår med deres tilknyttede brænd-selsforbrug.Bruttoenergiforbruget til transport var i 2012 2,5%lavere end året før, mens det i produktionserhvervfaldt 4,6%. I handels- og serviceerhverv og hus-holdninger faldt bruttoenergiforbruget henholdsvis2,8% og 2,7%, I energisektoren (platforme i Nord-søen og olieraffinaderier) steg bruttoenergiforbruget1,3%.Sammenlignet med 1990 er bruttoenergiforbrugettil transport vokset 20,4%. I produktionserhverv erbruttoenergiforbruget faldet 22,4%, mens det ihandels- og serviceerhverv og husholdninger erfaldet henholdsvis 6,8% og 10,2%. Udviklingen fra1990 til 2012 er påvirket af, at det har været muligtat producere el og fjernvarme med et stadigt min-dre brændselsforbrug.

600

300

01990'95'00HusholdningerHandels- og serviceerhvervProduktionserhvervTransportIkke energiformålEnergisektoren'05'10 '12

BRUTTOENERGIFORBRUG OG ENDELIGT ENERGIFORBRUG

Endeligt energiforbrugÆndringDirekte energiindhold [TJ]Klimakorrigeret forbrugEndeligt energiforbrug i altFordelt på energivarerOlieNaturgasKul og koksAffald, ikke-bionedbrydeligtVedvarende energiElFjernvarmeBygasFordelt på anvendelserIkke energiformålTransport i altVejtransportJernbanetransportSøtransport, indenrigsLuftfartForsvarets transportProduktionserhverv i altLandbrug, skovbrug og gartneriFiskeriFremstillingsvirksomhedBygge- og anlægsvirksomhedHandels- og serviceerhverv i altEngroshandelDetailhandelPrivat serviceOffentlig serviceHusholdninger i altEnfamiliehuseEtageboligerFaktisk forbrugEndeligt energiforbrug i alt16 253143 337100 9455 0165 58823 6428 145167 71229 8227 312124 5865 99278 31419 0459 70225 95523 612203 969155 65748 31213 004170 216129 9434 7656 34427 5151 649159 45333 12410 785109 2506 29577 04713 7958 88328 81225 557184 479136 82347 65613 403184 358139 6074 9577 62528 7203 449167 79431 9048 324120 2357 33177 69813 3078 72831 23924 423191 913141 79850 11512 619201 209153 6664 3396 85734 8221 525167 60632 6989 451117 8067 65180 60713 8959 32432 90424 484189 052139 33749 71512 064215 789161 9234 4888 02637 6273 726158 65629 6107 488113 4068 15285 06712 9109 99336 24725 917194 690144 19450 49611 026209 741161 2154 7286 53335 7951 470136 54129 1736 04994 1797 14083 86611 49310 93936 62624 807194 088143 39250 69612 374210 152159 6794 7996 38536 6372 652138 26929 4645 75195 6317 42384 94611 54010 92537 34325 139197 377145 91851 45911 496-11,6%204 835155 5794 7576 21936 6961 58420,3%19,7%-0,2%-2,0%33,4%-4,0%430 738-21 62328815 95478 33657 7154 930321 94650 06017 24347027 972103 17681 6791 654312 65570 19216 18659527 623111 34695 2971 271312 35472 67412 38976332 499117 572102 152691312 29072 41510 8261 23943 541120 732104 675547283 65367 7205 55978255 650114 689106 725485279 16669 2306 1221 00463 725114 318109 007546263 64363 8364 82596364 298112 011106 378524-18,1%27,5%-72,0%105%130%8,6%30,2%-68,3%19801990199520002005201020112012'90-'12

609 585

604 200

635 165

651 093

666 266

635 263

643 118

616 479

2,0%

130 106-18,4%28 2474 66990 8086 38180 96011 00010 47435 54923 937189 082138 67450 408-14,7%-56,7%-16,9%1,4%5,1%-20,3%17,9%23,4%-6,3%2,5%1,4%5,8%

616 980

580 617

631 471

632 823

658 852

662 059

634 168

619 569

6,7%

BRUTTOENERGIFORBRUG OG ENDELIGT ENERGIFORBRUG

Endeligt energiforbrug fordelt påanvendelserKlimakorrigeretPJ250200150100500

Det endelige energiforbrug består af energiforbrugtil transport og ikke energiformål (fx smøreolie ogasfalt) samt energiforbrug til produktion og op-varmning i produktionserhverv, handels- og ser-viceerhverv samt forbrug i husholdninger.Det endelige energiforbrug var i 2012 617 PJ, hvil-ket er 5,3% lavere end i 2011. Sammenlignet med1990 er det endelige forbrug 2,0% højere.Energiforbruget til transport er vokset støt over detmeste af perioden. Dog faldt det i 2008, 2009 ogigen i 2012. Fra 1990 til 2012 er forbruget vokset20,3%. Energiforbruget i produktionserhverv er fra1990 til 2012 faldet 18,4%, mens forbruget i han-dels- og serviceerhverv og husholdninger er voksethenholdsvis 5,1% og 2,5%.

Ikkeenergiformål

Transport

Produktions-erhverv

Handels-og service-erhverv

Husholdninger

1980

1990

2000

2012

Endeligt energiforbrug fordelt påenergivarerPJ70060050040030020010001990OlieKul og koksElBygas'95'00'05NaturgasVedvarende energi m.m.Fjernvarme'10 '12Klimakorrigeret

Det endelige energiforbrug faldt 4,1% fra 2011 til2012. Forbruget af olie faldt 5,6%, mens forbrugetaf naturgas og kul (til andet end produktion af el ogfjernvarme) faldt henholdsvis 7,8% og 21,2%.Elforbruget og forbruget af fjernvarme var hen-holdsvis 2,0% og 2,4% lavere end året før.Siden 1990 er det endelige forbrug af naturgasvokset 27,5%, mens forbruget af el og fjernvarmeer vokset henholdsvis 8,6% og 30,2%. I sammeperiode er forbruget af olie og kul reduceret hen-holdsvis 18,1% og 72,0%.Det endelige forbrug af vedvarende energi m.m. vari 2012 0,8% højere end i 2011. Siden 1990 er for-bruget af vedvarende energi m.m. vokset 130%.

Bruttoenergiforbrug og endeligt energifor-brug pr. mio. BNPTJ pr. mio. BNP (2005-priser, kædede værdier)1,00,80,60,40,20,01990'95'00'05'10 '12Bruttoenergiforbrug, korrigeretEndeligt energiforbrug, klimakorrigeret

Den økonomiske aktivitet i Danmark målt vedbruttonationalproduktet (BNP) i 2005-priser, kæ-dede værdier, er vokset betydeligt hurtigere endenergiforbruget.I 2012 var der knyttet et bruttoenergiforbrug på0,505 TJ til hver mio. BNP (opgjort i 2005-priser,kædede værdier) mod 0,729 TJ i 1990 - dvs. atbrændselsintensiteten i perioden er reduceret30,7%. Intensiteten faldt i 2012 med 2,6% i forholdtil året før.Sammenholdes udviklingen i BNP i stedet medudviklingen i det endelige energiforbrug fås et fald ienergiintensiteten på 26,2% fra 1990 til 2012.Reduktionen er her mindre, fordi effektiviseringernei konverteringssektoren ikke regnes med. Intensite-ten faldt i 2012 med 3,8% i forhold til året før.

BRUTTOENERGIFORBRUG OG ENDELIGT ENERGIFORBRUG

Endeligt elforbrugÆndringDirekte energiindhold [TJ]Klimakorrigeret forbrugEndeligt elforbrug i altJernbanetransportProduktionserhvervLandbrug, skovbrug og gart-neriFremstillingsvirksomhedBygge- og anlægsvirksomhedHandels- og serviceerhvervEngroshandelDetailhandelPrivat serviceOffentlig serviceHusholdningerEnfamiliehuseEtageboligerFaktisk elforbrug198078 33647927 6825 55321 36276721 7883 5993 7848 3476 05828 38821 4316 95778 5711990103 17673636 5976 14329 4001 05430 1475 4515 20211 7157 77835 69627 0118 686102 1031995111 34685440 4446 48332 8541 10732 8475 3055 13413 3919 01637 20228 2218 980111 1742000117 5721 25343 2657 04735 0041 21435 7155 9365 74214 9039 13437 33928 2109 129116 8312005120 7321 35144 0936 87435 9441 27437 4795 9736 26015 8669 38037 81028 2799 530120 4692010114 6891 45537 8406 84129 6271 37238 6565 7406 54317 1089 26636 73827 3359 403115 6122011114 3181 42938 1296 66530 1781 28638 1535 6826 47617 0268 96936 60727 2269 381114 0272012112 0111 38737 3776 41229 6181 34637 3405 5216 35916 6668 79535 90726 6489 259112 119'90-'128,6%88,6%2,1%4,4%0,7%27,7%23,9%1,3%22,2%42,3%13,1%0,6%-1,3%6,6%9,8%

Endeligt elforbrug på anvendelsesområderPJKlimakorrigeret

Elforbruget i fremstillingsvirksomhed var i 20121,9% lavere end i 2011. I forhold til 1990 var elfor-bruget næsten uændret (stigning på 0,7%).Handels- og serviceerhverv har været kendetegnetved et fortsat stigende elforbrug frem til 2008,hvorefter det er faldet. I 2012 var elforbruget 2,1%lavere end året før. Fra 1990 til 2012 er elforbrugetvokset 23,9%.Husholdningers elforbrug er vokset svagt fra 1990til 2006, men har i perioden 2009 til 2011 væretstort set uændret. I 2012 faldt elforbruget 1,9%. Iforhold til 1990 er det vokset 0,6%.

45403530251990'95'00'05'10 '12FremstillingsvirksomhedHusholdningerHandels- og serviceerhverv

Elforbrugets andel af det samledeenergiforbrug%504030201001990I altHandels- og serviceerhvervAndet

Klimakorrigeret

Fra 1990 til 2000 var der en svag stigning i elfor-brugets andel af det samlede energiforbrug i alleanvendelsesområder, når der ses bort fra trans-portområdet. Siden 2000 er andelen forblevet stortset uændret. Andelen var i 1990 17,1%, i 200018,1% og i 2012 18,2%.I handels- og serviceerhverv har elforbrugets andelværet støt stigende fra 1990 hvor andelen var39,1% og frem til 2001 hvor andelen var 45,7%.Siden 2002 har andelen svinget mellem 43,4% og46,1%. I 2012 udgjorde elforbruget 46,1% af sek-torens samlede energiforbrug. I fremstillingsvirk-somhed er der sket en støt stigning over hele peri-oden 1990 til 2012 hvor andelen af el i 2012 var32,6% mod 26,9% i 1990. I husholdninger harelforbrugets andel været stort set uændret med19,3% i 1990 og 19,0% i 2012.

'95

'00

'05

'10

'12

FremstillingsvirksomhedHusholdninger

TRANSPORT

Energiforbrug til transport fordelt påtransportformPJ2502001501005001990'95'00'05JernbanetransportLufttransport, indenrigsForsvarets transport

Energiforbruget til transport har været stigendefrem til 2007, hvor energiforbruget var på 224,0 PJ.I 2009 faldt energiforbruget til 208,4 PJ. I 2012 erenergiforbruget opgjort til 204,8 PJ, hvilket er 2,5%lavere end året før. I forhold til 1990 er energifor-bruget til transport vokset 20,3%.I 2012 var energiforbruget til vejtransport 155,6 PJ,hvilket er 2,6% lavere i forhold til 2011. Energifor-bruget til vejtransport opgøres som salg i Danmarkkorrigeret for grænsehandel. Grænsehandelen meddieselolie, som er et fradrag i det danske salg afdieselolie, var i 2012 10,5 PJ, mens grænsehande-len med benzin, som er et tillæg til det danske salgaf benzin, var 1,8 PJ.'10 '12

VejtransportSøtransport, indenrigsLufttransport, udenrigs

Energiforbruget til udenrigsluftfart har i næstenhele perioden 1990-2012 været støt stigende kunafbrudt af fald i 2002 og 2009. I 2012 voksedeforbruget med 0,6%.

Energiforbrug til transport fordelt pådrivmidlerPJ2502001501005001990'95'00'05'10 '12Motorbenzin, inkl. bioethanolFlybrændstofferDieselolie, inkl. biodieselAndre drivmidler

Forbruget af motorbenzin (inkl. bioethanol) faldt4,8% fra 2011 til 2012, mens forbruget af dieselolie(inkl. biodiesel) faldt 1,1%. Forbruget af bio-ethanol og biodiesel er tilsammen vokset fra 5,6 PJi 2011 til 8,5 PJ i 2012.Betragter man udviklingen fra 1990 til 2012 erforbruget af motorbenzin (inkl. bioethanol) faldet16,8%, mens forbruget af dieselolie (inkl. biodiesel)er vokset 67,9%. Forbruget af flybrændstoffer ervokset 29,0%.Forbruget af andre drivmidler er i samme periodefaldet 61,5%. Andre drivmidler omfatter autogas(LPG) til vejtransport, fuelolie til søtransport ogjernbanernes elforbrug.

Energiforbrug til vejtransport80%60%40%20%0%1990'95'00'05'10 '12

Energiforbruget til vejtransport er den klart størstebidragsyder til det samlede energiforbrug til trans-port. Andelen har været næsten uændret fra 1990til 2012. I 2012 var vejtransportens andel 76,0%.Forbruget af dieselolie er vokset stærkt, og siden2006 har dieselolie været det mest anvendte driv-middel inden for vejtransport. I 2012 var dieseloli-ens andel (inkl. biodiesel) af det samlede energifor-brug til transport 60,2% mod 42,1% 1990.

Vejtransport, andel af energiforbrug til transportDieselolie, inkl. biodiesel andel af vejtransport

TRANSPORT

Energiforbrug fordelt på person- oggodstransportPJ2502001501005001990'95'00'05Godstransport'10 '12PersontransportForsvarets transport

Ved fordelingen af energiforbrug til transport påperson- og godstransport er varebiler under 2 tonmedtaget under persontransport, mens varebiler på2-6 ton er medtaget under godstransport.Af det samlede energiforbrug til transport i 2012 på200,8 PJ var forbruget til persontransport 145,2 PJsvarende til 72,3%. Energiforbruget til godstrans-port var 54,0 PJ, hvilket svarer til 26,9%, mensforsvarets energiforbrug til transport var 1,6 PJ.Energiforbruget til persontransport faldt fra 2011 til2012 med 0,3%, mens energiforbruget til gods-transport faldt 7,4%. Ses på udviklingen fra 1990 til2012 er energiforbruget til persontransport vokset22,2%, mens energiforbruget til godstransport ervokset 8,5%.I 2012 blev fordelingsnøglen mellem gods- og per-sontransport for søtransport opdateret på baggrundaf nye oplysninger fra Transportministeriet ogDanmarks Statistik.

Energiforbrug til persontransport fordelt påtransportmidlerPJ150

Energiforbrug til persontransport anvendes hoved-sagligt til bilkørsel og udenrigsluftfart. I 2012 ud-gjorde energiforbruget hertil henholdsvis 66,6% og21,3% af det samlede energiforbrug til person-transport.Energiforbruget til personbiler og varebiler (under 2ton) faldt fra 2011 til 2012 med 0,2%, mens ener-giforbruget til udenrigsluftfart var 0,2% højere. Fra1990 til 2012 voksede energiforbruget til personbi-ler og varebiler 22,9%, mens energiforbruget tiludenrigsluftfart voksede 53,9%.

100

01990'95'00'05BusserTog, S-tog og metroLufttransport, udenrigs'10 '12Personbiler og varebiler u. 2 tonTohjulere (mc og knallert)Lufttransport, indenrigsSøfart, indenrigs

Energiforbrug til godstransport fordelt påtransportmidlerPJ80

Energiforbruget til godstransport sker hovedsage-ligt i lastbiler og varebiler (2-6 ton). I 2012 ud-gjorde disse køretøjers energiforbrug henholdsvis39,7% og 47,8% af det samlede energiforbrug tilgodstransport.Energiforbruget til lastbiler faldt fra 2011 til 2012med 8,0%, mens energiforbruget til varebiler faldt7,1%. Fra 1990 til 2012 er energiforbruget tillastbiler faldet 7,2%, mens energiforbruget tilvarebiler er vokset 36,2%.

01990LastbilerSøtransport (indenrigs)Luftfart'95'00Tog'05'10 '12Varebiler 2-6 ton

TRANSPORT / PRODUKTIONSERHVERV

Endeligt energiforbrug i transportÆndringDirekte energiindhold [TJ]Faktisk forbrugTransport i altLPGFlybenzinMotorbenzinJP4PetroleumJP1Gas/dieselolieFuelolieBiobrændslerEl1980143 33788020167 8307 50012923 47341 0531 791-4791990170 21646415574 327-46228 82861 6853 560-7361995184 3584115380 998-5230 18970 4971 573-8542000201 20942511988 976-3935 81073 0771 509-1 2532005215 78932310782 126-1439 95990 5291 379-1 3512010209 74137667 726-036 586101 8938681 1341 4552011210 152-6562 879-038 178101 2537325 6161 4292012204 835-6759 866-037 33097 0326248 5281 387’90-’1220,3%-100,0%-56,5%-19,5%•-99,9%29,5%57,3%-82,5%•88,6%

VejtransportJernbanetransportSøtransport, indenrigsIndenrigsluftfartUdenrigsluftfartForsvarets transport

100 9455 0165 5882 10321 5408 145

129 9434 7656 3443 13324 3811 649

139 6074 9577 6252 48826 2323 449

153 6664 3396 8571 72233 1001 525

161 9234 4888 0261 20736 4203 726

161 2154 7286 5331 55634 2391 470

159 6794 7996 3851 47035 1672 652

155 5794 7576 2191 30635 3901 584

19,7%-0,2%-2,0%-58,3%45,2%-4,0%

PersontransportGodstransportForsvarets transport

98 65936 5338 145

118 85049 7171 649

127 67053 2393 449

140 35159 3341 525

144 28367 7803 726

147 59360 6781 470

149 09358 4072 652

148 93554 3161 584

25,3%9,3%-4,0%

Endeligt energiforbrug i produktionserhvervÆndringDirekte energiindhold [TJ]Klimakorrigeret forbrugProduktionserhverv i altEnergivarerOlieNaturgasKul og koksAffald, ikke-bionedbrydeligtVedvarende energiElFjernvarmeBygasAnvendelserLandbrug, skovbrug og gartneriFiskeriFremstillingsvirksomhedBygge- og anlægsvirksomhed29 8227 312124 5865 99233 12410 785109 2506 29531 9048 324120 2357 33132 6989 451117 8067 65129 6107 488113 4068 15229 1736 04994 1797 14029 4645 75195 6317 42328 2474 66990 8086 381-14,7%-56,7%-16,9%1,4%112 269-19 126255 24927 6822 94941365 61325 28116 3151310 07636 5975 40914961 22435 37515 623138 55340 4446 39916458 46035 60612 339728 60943 2659 2104553 74332 43310 8175918 17144 0938 7881944 07130 9835 53161911 10437 8406 3534143 06731 8036 09172712 02238 1296 3874239 64529 6694 80272711 67037 3776 17542-39,6%17,4%-70,6%•15,8%2,1%14,2%-71,9%1980167 7121990159 4531995167 7942000167 6062005158 6562010136 5412011138 2692012130 106’90-’12-18,4%

PRODUKTIONSERHVERV

Energi- og elforbrug i produktionserhvervPJ2001501005001990'95Energiforbrug i alt'00'05Elforbrug'10 '12

Klimakorrigeret

Produktionserhverv omfatter landbrug, skovbrugog gartneri, fiskeri, fremstillingsvirksomhed(ekskl. raffinaderier) samt bygge- og anlægs-virksomhed. Fremstillingsvirksomhed står foromkring 70% af produktionserhvervenes samle-de energiforbrug.Det klimakorrigerede energiforbrug i produkti-onserhverv var i 2012 130,1 PJ, hvilket er 5,9%lavere end året før. Målt i forhold til 1990 erenergiforbruget faldet 18,4%.Elforbruget var i 2012 efter korrektion for klima-forskelle 37,4 PJ, hvilket er 2,0% lavere end åretfør. I forhold til 1990 er elforbruget vokset 2,1%.

Energiforbrug i produktionserhverv fordelt påenergivarerPJ1801601401201008060402001990OlieEl'95'00'05NaturgasFjernvarme'10 '12Klimakorrigeret

I 2012 faldt produktionserhvervenes forbrug afnaturgas, kul og vedvarende energi m.m. hen-holdsvis 6,7%, 21,2% og 2,8% i forhold til 2011,mens olieforbruget faldt 7,9%. Forbruget af elfaldt 2,0%, mens forbruget af fjernvarme i 2012var 3,3% lavere end året før.Forbruget af naturgas er i perioden 1990-2012vokset 17,4%, mens forbruget af olie og kul erfaldet henholdsvis 39,6% og 70,6%. Forbrugetaf vedvarende energi m.m. er vokset 22,9%.Forbruget af el og fjernvarme er siden 1990vokset henholdsvis 2,1% og 14,2%.

Kul og koks

Vedvarende energi m.m.

Energiforbrug fordelt på produktionserhvervPJ1801601401201008060402001990'95'00'05'10 '12Bygge- og anlægsvirksomhedFremstillingsvirksomhedFiskeriLandbrug, skovbrug og gartneriKlimakorrigeret

I forhold til 2011 faldt energiforbruget i fremstil-lingsvirksomhed og bygge- og anlægsvirksomhedhenholdsvis 5,0% og 14,0%. I fiskeri faldt ener-giforbruget med 18,8%. Energiforbruget i land-brug, skovbrug og gartneri faldt i 2012 med4,1%.Fra 1990 til 2012 er energiforbruget i fremstil-lingsvirksomhed faldet 16,9%. Energiforbruget ilandbrug, skovbrug og gartneri er faldet 14,7%,mens det i bygge- og anlægsvirksomhed er vok-set 1,4%. I fiskeri er energiforbruget faldet56,7%.I forhold til 1990 er landbruget, skovbrug oggartneris andel af produktionserhvervenes sam-lede energiforbrug vokset fra 20,8% til 21,7%,mens fremstillingsvirksomheds andel er voksetfra 68,5% til 69,8%. Fiskeri tegnede sig for3,6% og bygge og anlæg for 4,9% af energifor-bruget i 2012.

PRODUKTIONSERHVERV

Elforbrugets andel af det samledeenergiforbrugKlimakorrigeret40%30%20%10%0%1990'95'00'05'10 '12Produktionserhverv i altLandbrug, skovbrug og gartneriFremstillingsvirksomhed

Elforbrugets andel af det samlede energiforbrug iproduktionserhverv er vokset fra 23,0% i 1990 til28,7% i 2012.I fremstillingsvirksomhed er elandelen vokset fra26,9% i 1990 til 32,6% i 2012.I landbrug, skovbrug og gartnerier var elandelen18,5% i 1990, i 2012 var denne andel steget til22,7%.

Energi- og elforbrug i fremstillings-virksomhedPJ12510075502501990'95'00'05'10 '12ElforbrugKlimakorrigeret

Det klimakorrigerede energiforbrug i fremstillings-virksomhed faldt fra 95,6 PJ i 2011 til 90,8 PJ i2012 svarende til et fald på 5,0%. Målt i forhold til1990 er energiforbruget faldet med 16,9%.Elforbruget var i 2012 29,6 PJ, hvilket er 1,9%lavere end året før. Siden 1990 er elforbruget ste-get 0,7%.

Energiforbrug i alt

Energiforbrugets sammensætning ifremstillingsvirksomhedKlimakorrigeret100%80%60%40%20%0%1980OlieKul og koksEl19902000NaturgasVedvarende energi m.m.Fjernvarme20102012

Sammensætningen af energiforbruget i fremstil-lingsvirksomhed har ændret sig markant siden1980, hvor forbruget af olie var dominerende med62,2% af det samlede energiforbrug. I 1990 tegne-de olieforbruget sig for næsten en tredjedel af detsamlede energiforbrug. I 2012 var andelen 17,1%.Naturgas udgør en stadig stigende andel af energi-forbruget i fremstillingsvirksomhed. Andelen var30,4% i 2012 mod 20,7% i 1990.Kulforbrugets andel er faldet fra 12,3% i 1990 til4,0% i 2012. Andelen af vedvarende energi m.m.og fjernvarme er vokset fra 1990 til 2012 og ud-gjorde i 2012 henholdsvis 10,8% og 5,1%.Elforbrugets andel er vokset fra 26,9% i 1990 til32,6% i 2012.

PRODUKTIONSERHVERV

Energiintensitet i produktionserhvervKlimakorrigeretTJ pr. mio. DKK BVT (2005-priser, kædede værdier)1,41,21,00,80,60,40,20,01990'95'00'05Produktionserhverv i altFremstillingsvirksomhedBygge- og anlægsvirksomhedLandbrug og gartneri (højre akse)'10 '123,53,02,52,01,51,00,50,0

Energiintensiteten er opgjort som klimakorrigeretenergiforbrug sat i forhold til bruttoværditilvæksten.Energiintensiteten i produktionserhverv er fra 1990til 2012 faldet 24,5%. Frem til 1993 steg intensite-ten, hvorefter der indtrådte et fald. Det gennem-snitlige fald i energiintensiteten fra 1990 til 2000var 1,3% p.a., for perioden 2000 til 2012 var faldet1,2% p.a.I fremstillingsvirksomhed steg energiintensiteten9,2% fra 1990 til 1993, mens den fra 1993 til 2012faldt 32,8%. I 2012 faldt energiintensiteten 7,6% iforhold til 2011.I 2012 steg energiintensiteten i landbrug og gartne-ri 0,3%. Fra 1990 er intensiteten faldet 18,0%.Siden 2005 er udviklingen påvirket af markantefluktuationer i BVT for landbrug, skovbrug og gart-neri.Elintensiteten er opgjort som klimakorrigeret elfor-brug sat i forhold til bruttoværditilvæksten (BVT)målt i 2005-priser, kædede værdier.Elintensiteten har ligesom energiintensiteten udvik-let sig forskelligt før og efter 1993. Frem til 1993steg elintensiteten 12,2%, mens den fra 1993 til2012 er faldet 15,8%. Elintensiteten var i 20120,150 - dvs. at der for hver mio. DKK BVT i produk-tionserhvervene blev brugt 0,150 TJ el (svarende til41.765 kWh). I 2012 faldt elintensiteten 3,1% iforhold til i 2011.Elintensiteten i fremstillingsvirksomhed faldt i 2012med 4,4% og i landbrug og gartneri steg den 0,7%,begge i forhold til 2011.

Elintensitet i produktionserhvervKlimakorrigeret

TJ pr. mio. DKK BVT (2005-priser, kædede værdier)0,60,50,40,30,20,10,01990'95'00'05Produktionserhverv i altLandbrug og gartneriFremstillingsvirksomhedBygge- og anlægsvirksomhed'10 '12

Energiforbrug pr. beskæftiget i fremstil-lingsvirksomhedGJ pr. beskæftiget3503002502001501005001990

Klimakorrigeret

Energi- og elforbruget pr. beskæftiget i fremstil-lingsvirksomhed har over tiden udviklet sig ander-ledes end intensiteterne vist ovenfor. Det skyldesen betydelig stigning i produktiviteten, dvs. brutto-værdtilvækst pr. beskæftiget i sektoren.Energiforbruget pr. beskæftiget var i 2012 303,3 GJmod 316,0 GJ året før. Det svarer til et fald på4,0%. Sammenlignet med 1990 er energiforbrugetpr. beskæftiget vokset 30,8%.Elforbruget pr. beskæftiget var i 2012 98,9 GJ,hvilket er 0,8% lavere end året før. I forhold til1990 er elforbruget pr. beskæftiget vokset 58,5%.

'95Energi i alt

'00El

'05

'10

'12

HANDELS- OG SERVICEERHVERV

Energi- og elforbrug i handels- ogserviceerhvervPJ1008060402001990'95'00'05Elforbrug'10 '12Klimakorrigeret

Handels- og serviceerhverv omfatter engroshandel,detailhandel, privat service og offentlig service.Det klimakorrigerede energiforbrug var i 2012 81,0PJ, hvilket er 4,7% lavere end året før. I forhold til1990 er forbruget vokset 5,1%.Elforbruget var i 2012 efter klimakorrektion 37,3 PJ,hvilket er 2,1% lavere end året før. I forhold til1990 er elforbruget vokset 23,9%.

Energiforbrug i alt

Energiforbrug fordelt på energivarerPJ1008060402001990OlieEl'95'00'05NaturgasFjernvarme'10 '12Klimakorrigeret

Forbruget af el og fjernvarme er de dominerendeenergikilder i handels- og serviceerhverv. I 2012faldt elforbruget 2,1%, mens forbruget af fjernvar-me faldt 2,3% i forhold til året før.I forhold til 1990 er olieforbruget faldet 81,1%,mens naturgasforbruget er vokset 5,4%. Forbrugetaf el og fjernvarme var i 2012 henholdsvis 23,9%og 35,1% højere end i 1990.

Kul, koks og bygas

Vedvarende energi m.m.

Energiforbrugets sammensætning ihandels- og serviceerhvervKlimakorrigeret

100%80%60%40%20%0%1980OlieKul og koksEl1990200020102012NaturgasVedvarende energi m.m.Fjernvarme

I 1990 udgjorde el og fjernvarme i alt 70% af detsamlede energiforbrug i handels- og serviceerhverv(el 39% og fjernvarme 30%). Andelen af olie ognaturgas var henholdsvis 19% og 9%, mens for-bruget af vedvarende energi m.m. udgjorde 2%.I 2012 udgjorde el- og fjernvarmeforbruget i alt85% af det samlede energiforbrug (el 46% ogfjernvarme 39%). Andelen af olie var faldet til 4%,mens andelen af naturgas og vedvarende energimm. var uændret 9% og 2%.

HANDELS- OG SERVICEERHVERV

Energiforbrug fordelt på erhvervPJ4030201001990'95EngroshandelPrivat service'00'05DetailhandelOffentlig service'10 '12Klimakorrigeret

I 2012 fandt 73% af energiforbruget i handels- ogserviceerhverv sted inden for privat og offentligservice, mens engros- og detailhandel tegnede sigfor de resterende 27%.Fra 2011 til 2012 faldt energiforbruget i både en-groshandel, og offentlig service med 4,7%, mens iprivat service og detailhandel faldt med hhv. 4,8%4,1%.I forhold til 1990 er energiforbruget i engroshandelfaldet 20,3%, mens forbruget i detailhandel ervokset 17,9%.Energiforbruget i privat service er betydeligt større idag end i 1990. Siden 1990 har der været en vækstpå 23,4%. I offentlig service er energiforbruget6,3% lavere end i 1990.

Energiforbrug til opvarmning i handels- ogserviceerhvervKlimakorrigeretPJ504030201001990'95'00'05'10 '12Lokalt tabNettoenergiforbrug

Energiforbruget til opvarmning (rumopvarmning ogvarmt brugsvand) kan opgøres på forskellig måde.Mens endeligt energiforbrug angiver den mængdeenergi, der betales for, udtrykker nettoenergifor-bruget den mængde energi, der er nyttiggjort.Forskellen er lokale tab hos de enkelte forbrugere fxi olie- og naturgasfyr.Det endelige energiforbrug til rumopvarmning ihandels- og serviceerhverv var i 2012 43,4 PJ,hvilket er 6,4% lavere end året før. I forhold til1990 er det faldet 3,6%.Nettoenergiforbruget var i 2012 40,1 PJ, hvilketligeledes er 6,2% lavere end året før. Sammenlig-net med 1990 er nettoenergiforbruget vokset 4,0%.Stigningen i nettoenergiforbruget skyldes, at væk-sten i det opvarmede areal har været større endreduktionen i forbruget per m2.

Elforbrug fordelt på erhvervPJ1816141210864201990'95EngroshandelPrivat service'00'05DetailhandelOffentlig service'10 '12Klimakorrigeret

Elforbruget har generelt været stigende inden forhandels- og serviceerhverv til og med 2008, hvoref-ter det er faldet. I 2012 var elforbruget i engros-handel og detailhandel 2,8% og 1,8% lavere end i2011. I privat service og offentlig service faldt el-forbruget henholdsvis 2,1% og 1,9%.Fra 1990 til 2012 er elforbruget i engroshandel ogdetailhandel vokset henholdsvis 1,3% og 22,2%.Elforbruget i offentlig service er vokset 13,1%. Iprivat service har væksten været betydeligt større,idet stigningen her var 42,3%.

HANDELS- OG SERVICEERHVERV

Energiintensitet i handels- og service-erhvervKlimakorrigeretTJ pr. mio. DKK BVT i 2005-priser0,300,250,200,150,100,050,001990'95'00'05Handels- og serviceerhverv i altEngroshandelDetailhandelPrivat serviceOffentlig service'10 '12

Energiintensiteterne er opgjort som klimakorrigeretenergiforbrug sat i forhold til bruttoværditilvækst(BVT) målt i 2005-priser, kædede værdier.Energiintensiteten var i 2012 0,078, dvs. at for hvermio. BVT i handels- og serviceerhverv blev derforbrugt 0,078 TJ energi. Det er 4,7% lavere endåret før.Energiintensiteten i handels- og serviceerhverv erfra 1990 til 2012 faldet 26,0%. I engroshandel ogdetailhandel er energiintensiteterne faldet hen-holdsvis 54,6% og 24,4%. I privat service og of-fentlig service er intensiteterne faldet henholdsvis16,0% og 23,9%.

Elintensitet i handels- og serviceerhvervKlimakorrigeretTJ pr. mio. DKK BVT i 2005-priser0,180,160,140,120,100,080,060,040,020,001990'95'00'05Handels- og serviceerhverv i altEngroshandelDetailhandelPrivat serviceOffentlig service'10 '12

Elintensiteterne er opgjort som klimakorrigeretelforbrug sat i forhold til bruttoværditilvæksten(BVT) målt i 2005-priser, kædede værdier.I 2012 var elintensiteten 0,036, dvs. at for hvermio. BVT i handels- og serviceerhverv blev derbrugt 0,036 TJ el (svarende til 9.950 kWh). Elinten-siteten er faldet 2,1% i forhold til året før.Elintensiteten i handels- og serviceerhverv er fra1990 til 2012 faldet 12,8%. I engroshandel ogdetailhandel er elintensiteterne faldet henholdsvis42,4%, og 21,6%. I privat service og offentlig ser-vice er elintensiteterne faldet 3,1% og 8,1%.

Energiforbrug pr. beskæftiget i handels- ogserviceerhvervGJ pr. beskæftiget60504030201001990'95Energi i alt'00'05El'10'12Klimakorrigeret

Energi- og elforbruget pr. beskæftiget i handels- ogserviceerhverv har over tiden udviklet sig anderle-des end intensiteterne vist ovenfor. Det skyldes enbetydelig stigning i produktiviteten målt som BVTpr. beskæftiget.Energiforbruget pr. beskæftiget var i 2012 37,0 GJmod 38,7 GJ året før. Det svarer til et fald på 4,4%.Sammenlignet med 1990 er energiforbruget pr.beskæftiget faldet 11,7%.Elforbruget pr. beskæftiget var i 2012 17,1 GJ mod17,4 GJ året før svarende til et fald på 1,8%. Iforhold til 1990 er elforbruget pr. beskæftiget vok-set 4,1%.

HANDELS- OG SERVICEERHVERV/HUSHOLDNINGER

Endeligt energiforbrug i handels- og serviceerhvervÆndringKlimakorrigeret forbrug [TJ]Handels- og serviceerhverv i altOlieNaturgasKul og koksAffald, ikke-bionedbrydeligtVedvarende energiElFjernvarmeBygas198078 31438 337--26344821 78817 117361199077 04714 8506 902984571 02230 14723 449121199577 6987 6608 468685831 19032 84726 79489200080 6075 8747 739-6912 07835 71528 45852200585 0674 4289 989-6482 17837 47930 30342201083 8662 8108 977-1631 46438 65631 76135201184 9462 5709 666-2771 80938 15332 43040201280 9602 8127 278-2361 57437 34031 68239'90-'125,1%-81,1%5,4%-100%-48,4%54,0%23,9%35,1%-68,1%

EngroshandelDetailhandelPrivat serviceOffentlig service

19 0459 70225 95523 612

13 7958 88328 81225 557

13 3078 72831 23924 423

13 8959 32432 90424 484

12 9109 99336 24725 917

11 49310 93936 62624 807

11 54010 92537 34325 139

11 00010 47435 54923 937

-20,3%17,9%23,4%-6,3%

Endeligt energiforbrug i husholdningerÆndringKlimakorrigeret forbrug [TJ]Husholdninger i altOlieNaturgasKul og koksVedvarende energiElFjernvarmeBygasEnfamiliehuseOlieNaturgasKul og koksVedvarende energiElFjernvarmeBygasEtageboligerOlieNaturgasKul og koksVedvarende energiElFjernvarmeBygas19801990199520002005201020112012'90-'122,5%-75,0%50,4%-97,2%152%0,6%29,7%-67,9%1,4%-75,0%50,6%-94,6%152%-1,3%35,5%-68,0%5,8%-75,0%49,2%-97,7%470%6,6%24,7%-67,9%

203 969 184 479 191 913 189 052 194 690 194 088 197 377 189 082121 022-2 49810 25628 38837 6494 15758 99817 87783016 87435 69652 8201 38446 86326 34949617 88037 20262 1041 01935 44429 3294921 81237 33964 48459427 61729 993833 19237 81065 58448618 59527 7612841 94736 73868 61140818 04927 7603044 27836 60770 18946414 77026 8902342 52635 90768 522444

155 657 136 823 141 798 139 337 144 194 143 392 145 918 138 674102 281-1 24910 24921 43118 1902 25848 31218 740-1 24986 95719 4591 89952 23315 14313616 86027 01124 68575447 6566 7662 733693148 68628 13563043 23222 50817917 84928 22129 25455450 1153 6313 841317318 98032 85146532 74124 9071721 76628 21031 37232349 7152 7034 42232469 12933 11227125 03225 472033 13828 27932 00926450 4962 5854 5228549 53033 57522216 91023 5541341 87327 33533 48622150 6961 6854 20715749 40335 12518716 41723 5551044 20027 22634 25725251 4591 6324 20520789 38135 93321113 07722 812742 44626 64833 44324150 4081 6934 07716809 25935 079203

HUSHOLDNINGER

Energiforbrug i husholdningerPJ2502001501005001990'95Faktisk'00'05'10 '12

Husholdningernes energiforbrug påvirkes meget afvejrliget. Af figuren kan udledes, at 1990 og 2000var meget varme år med lave energiforbrug, mens1996 og 2010 var usædvanligt kolde år.I 2012 var husholdningernes klimakorrigeredeenergiforbrug 189,1 PJ og udgjorde dermed 31% afdet samlede endelige energiforbrug i Danmark. Afde 189,1 PJ gik 157,3 PJ til opvarmning og 31,8 PJtil elapparater m.m.Husholdningernes klimakorrigerede energiforbrugvar 4,2% lavere i 2012 end året før. Sammenlignetmed 1990 er energiforbruget vokset 2,5%. Detteskal ses på baggrund af en stigning i antallet afhusholdninger på 15,0%.

Klimakorrigeret

Husholdningers forbrug fordelt påenergivarerPJ2502001501005001990'95OlieKul og koksElBygas'00'05'10 '12NaturgasVedvarende energiFjernvarme

Klimakorrigeret

Der er i husholdningerne sket betydelige ændringeri energiforbrugets sammensætning siden 1990. For-bruget af olie har i hele den viste periode væretfaldende som følge af overgang til fjernvarme ognaturgas. Siden 2000 er forbruget af brænde ogtræpiller steget stærkt.I 2012 udgjorde fjernvarme 36,2% af husholdnin-gernes energiforbrug, herefter kom vedvarendeenergi og el med henholdsvis 22,5% og 19,0%.Forbruget af naturgas, olie og bygas udgjorde hen-holdsvis 14,2%, 7,8% og 0,2%.Husholdningernes elforbrug voksede stærkt fra1980 til begyndelsen af 1990’erne, hvorefter detvar nogenlunde konstant til 2000. Efter at elforbru-get viste tendens til stigning fra 2001 til 2006, fal-der det nu igen. I 2012 faldt elforbruget 1,9% iforhold til 2011.

Energiforbrug pr. husholdningGJ1008060402001990'95Opvarmning'00'05'10 '12Klimakorrigeret

I 2012 var det gennemsnitlige energiforbrug pr.husholdning 73,2 GJ, hvilket er 4,6% lavere endåret før. Heraf blev 60,9 GJ - svarende til energi-indholdet i ca. 1700 liter fyringsolie - anvendt tilrum-opvarmning og varmt brugsvand. I forhold til1990 er energiforbruget pr. husholdning faldet10,9%.Det gennemsnitlige elforbrug pr. husholdning tilapparater og lys var i 2012 12,3 GJ svarende til ca.3420 kWh. Det er 2,4% mindre end året før, og3,2% mindre end i 1990.Herudover er der i husholdningerne et lille forbrugaf motorbenzin til haveredskaber o.l., LPG (flaske-gas) og bygas til andre formål. Forbrug af benzin ogdieselolie til husholdningernes køretøjer er medta-get under vejtransport.

Apparatforbrug m.m.

HUSHOLDNINGER

Varmeinstallationer i boliger1000 stk.3000250020001500100050001980OliefyrFjernvarmeinstallation199020002010NaturgasfyrAnden2012

De betydelige ændringer i energiforbrugets sam-mensætning på energiarter afspejler ændringer isammensætningen af boligernes varmeinstallatio-ner over tiden. Frem til midt i 1980’erne var oliefyrklart dominerende, hvorefter fjernvarme blev denmest udbredte varmekilde. Således har der sidenslutningen af 1980’erne og op gennem 1990’erneværet en fortsat stigning i antallet af fjernvarmein-stallationer og naturgasfyr på bekostning af oliefyr.Pr. 1. januar 2012 fordelte de i alt 2,75 millionervarmeinstallationer sig således: Fjernvarmeinstalla-tioner 62,1%, naturgasfyr 15,4%, oliefyr 12,5% ogandre, herunder varmepumper, elvarme og bræn-defyr, 9,9%.Kilde: Danmarks Statistik

Energiforbrug til opvarmning i boligerIndeks 1990=10012512011511010510095908580751990'95Opvarmet arealEndeligt energiforbrugEndeligt energiforbrug pr. m2'00'05'10 '12Klimakorrigeret

Siden 1990 har det klimakorrigerede energiforbru-get til opvarmning (rumopvarmning og varmtbrugsvand) ligget mellem 0,1% og 7,6% højere. I2012 var energiforbruget 0,9% højere end i 1990.Fra 2011 til 2012 faldt energiforbruget til opvarm-ning med 4,6%.Dette skal ses i sammenhæng med, at det opvar-mede areal i perioden fra 1990 til 2012 er vokset20,8%.Energiforbruget til opvarmning pr. m2er i perioden1990 til 2012 faldet 16,5%. Faldet kan forklaresdels ved forbedring af ældre boligers isolering, delsved udskiftning af gamle oliefyr med mere effektivenaturgasfyr og fjernvarmeinstallationer. Hertilkommer, at nye boliger i henhold til bygningsreg-lementet har et lavere energiforbrug pr. m2endeksisterende boliger.

Nettoenergiforbrug og tab vedopvarmning i boligerPJ2001501005001990'95'00'05Lokalt tab'10 '12Klimakorrigeret

Ved nettoenergiforbrug forstås den nyttiggjorteenergi. Forskellen mellem endeligt energiforbrug ognettoenergiforbrug er det lokale tab, som findersted hos forbrugerne, fx i olie- og naturgasfyr.Mens det endelige forbrug til opvarmning somnævnt ovenfor er vokset 0,9% fra 1990 til 2012, ernettoenergiforbruget til husholdningernes rumop-varmning og opvarmning af brugsvand i sammeperiode vokset 8,8%.Den forskellige udvikling skyldes skiftet fra oliefy-ring til først fjernvarme og siden tillige naturgasfy-ring, hvor de lokale tab er betydeligt mindre. Stig-ningen i nettoenergiforbruget skyldes, at væksten idet opvarmede areal har været større end redukti-onen i forbruget per m2.

Nettoenergiforbrug

HUSHOLDNINGER

Privat forbrug og elforbrug i husholdningerIndeks 1990=100160140120100801990'95'00'05'10 '12Elforbrug, klimakorrigeretElforbrug, apparater og lys m.m.Privat konsum, 2005-priser, kædede værdier

Husholdningernes samlede elforbrug er i perioden1990-2012 vokset med 0,6%, mens elforbruget tilapparater og lys m.m. er vokset 13,8%. Den storeforskel i udviklingen skyldes en betydelig nedgang iforbruget af el til opvarmning.Tager man den store stigning i husstandenes be-stand af elapparater jf. nedenfor og en generelstigning på 40,4% i det samlede private forbrug ibetragtning - altså væsentlig større vækst end ielforbruget til apparater og lys m.m., kan det virkeoverraskende.Forklaringen er signifikante fald i elapparaternesspecifikke elforbrug, jf. nedenfor.

Husholdningernes bestand af elapparater1000 stk.6.0005.0004.0003.0002.0001.00001990TVFrysereMikrobølgeovneTørretumblere'95'00'05KøleskabeOpvaskemaskinerVaskemaskiner'10 '12

Der har over de seneste godt 30 år været en mar-kant forøgelse i bestanden af stort set alle elfor-brugende husholdningsapparater.Siden 1990 er eksempelvis antallet af mikrobølge-ovne steget med 421%, mens antallet af tørre-tumblere og opvaskemaskiner er vokset med hen-holdsvis 182% og 228%. Der har også været storestigninger i udbredelsen af tv-apparater, vaske-maskiner og køleskabe. Antallet af separate fryse-re har med en stigning på 21,2% haft en meremoderat vækst.Kilde: ElmodelBOLIG

Husholdningsapparaters specifikkeelforbrugkWh/år80060040020001990TVFrysereVaskemaskiner'95'00'05KøleskabeOpvaskemaskinerTørretumblere'10 '12

Alt andet lige skulle udviklingen i bestanden afapparater føre en ganske betydelig stigning i elfor-bruget med sig. At dette ikke er sket, skyldes isæren signifikant forbedring af apparaternes gennem-snitlige specifikke elforbrug (kWh pr. år) i densamme periode.Således er det gennemsnitlige årlige elforbrug til etkøleskab faldet fra 336 kWh i 1990 til 200 kWh i2012, dvs. med 40,5%. For en separat fryser erelforbruget faldet 57,5%, mens faldet for en va-skemaskine i samme periode har været 41,5%.Bortset fra tv-apparater har der for de øvrige elap-parater ligeledes været betydelige reduktioner i detgennemsnitlige specifikke årsforbrug.Kilde: ElmodelBOLIG

EMISSIONER AF CO2OG ANDRE DRIVHUSGASSEROpgørelse af CO2og andre drivhusgasserCO2-opgørelser anvendes sammen med opgørelser afudledningerne af de øvrige drivhusgasser til bl.a. atfølge udviklingen i forhold til de internationale mål forreduktion af drivhusgasudledninger. Danmarks inter-nationale klimaforpligtelse betyder, at Danmark i hen-hold til EU’s byrdefordeling af EU’s samlede redukti-onsforpligtigelse ved Kyoto-protokollens ratifikationskal reducere den gennemsnitlige emission af drivhus-gasser i perioden 2008-2012 med 21% i forhold tilbasisåret. Basisåret blev i 2007 fastlagt i forhold tilemissionerne i 1990 for CO2, CH4og N2O og 1995 forde fluorholdige drivhusgasser (f-gasserne).I 2011 var desamlede faktiske emissioner af driv-husgasserpå 56,2 mio. ton CO2-ækvivalent, hvilketer 18,9% lavere end emissionen i basisåret. Med ener-gistatistikkens korrektioner for temperaturudsving ogudsving i nettoeksporten af el var niveauet i 2011 på57,8 mio. ton CO2-ækvivalent svarende til et fald på25,3% i forhold til et korrigeret basisår.Drivhusgasopgørelsen for 2012 foreligger i 2014. I desamlede drivhusgasopgørelser indgår dels CO2-emission fra energianvendelse (hvor emissioner fraudenrigsluftfart samt effekten af grænsehandel medbenzin og dieselolie - til forskel for energistatistikkenssærskilte CO2-opgørelser - dog ikke indgår), dels CO2-emission fra andre kilder (flaring af gas i Nordsøen ogvisse industriprocesser). Derudover indgår emissioneraf 5 andre drivhusgasser i forpligtelsen (metan (CH4),lattergas (N2O), hydrofluorkarboner (HFC’er), perfluor-karboner (PFC’er) og svovlhexafluorid (SF6)), somomregnes til CO2-ækvivalenter. Til indfrielsen af for-pligtelsen 2008-2012 vil reduktioner opnået i forbin-delse med visse CO2-optag i skove og jorde samt pro-jekter i andre lande (de såkaldte JI- og CDM-projekter)desuden blive indregnet.FN’s Klimapanel (IPCC) har udmeldt nye retningslinjerfor beregning og opgørelse af drivhusgasser. Disseskal anvendes fra 2015. Det betyder, at 1990-2012skal genberegnes, og 2013 og de efterfølgende år kunberegnes efter de nye retningslinjer. Opdateringenpåvirker primært emissionerne af metan og lattergas,hvor især landbrug er en vigtig kilde.Kilde: Energistyrelsen og DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi

CO2-emissioner fra energiforbrugMio. ton CO28070605040301990'95'00'05'10 '12Faktiske emissionerKorrigerede emissioner

Energistyrelsen opgør både faktiske CO2-emissio-ner og korrigerede CO2-emissioner, der tager højdefor årlige temperaturforskelle og udenrigshandelmed el, jf. opgørelsen af energiforbruget side 18.Formålet med den korrigerede opgørelse er at få etbillede af de underliggende tendenser i udviklingen.I 2012 var de faktiske CO2-emissioner fra energi-forbrug 39,9 mio. ton, hvilket er 10,3% mindre endi 2011. I forhold til 1990 er de faktiske CO2-emissioner faldet 25,2%.De korrigerede CO2-emissioner fra energiforbrugfaldt i 2012 med 4,4% til 43,9 mio. ton. Sammen-lignet med 1990 har der været et fald på 28,4%.

CO2-emissioner fordelt på brændslerMio. ton CO27060504030201001990Olie1995NaturgasKul200020102012Affald, ikke-bionedbrydeligtKorrigeret

Der har siden 1990 været et markant skift i energi-forbrugets fordeling på brændsler. Forbruget afnaturgas og vedvarende energi er forøget på be-kostning af forbruget af olie og kul.Brændselsskiftet har ført til en nedgang i CO2-emissionerne, idet forbrug af olie og kul medførerstørre CO2-emissioner end forbrug af naturgas ogvedvarende energi. Mens bruttoenergiforbrugetsiden 1990 er faldet 4,1%, er CO2-emissionernefaldet 28,4%.

EMISSIONER AF CO2OG ANDRE DRIVHUSGASSER

CO2-emissioner pr. brændselsenhed og pr.kWh elKg pr. GJ1009080706050401990

Bruttoenergiforbruget er frem til 2012 faldet med4,1% i forhold til 1990, hvorimod fordelingen påbrændsler har ændret sig markant. BrændselsskiftetKorrigeretGram pr. kWhfra olie og kul til naturgas og vedvarende energi har1000betydet, at der udledes stadig mindre CO2pr. for-brugt enhed brændsel. I 2012 var der til hver GJ900korrigeret bruttoenergiforbrug knyttet 55,9 kg CO2800mod 74,9 kg i 1990. Det svarer til en reduktion på25,3%.700Efter at CO2-emissionen pr. kWh solgt el har været600nogenlunde konstant i nogle år, faldt den i 2012. EnkWh solgt el i Danmark førte i 2012 til en CO2-500emission på 471 gram. I 1990 var CO2-emissionen938 gram pr. kWh solgt el. Det svarer næsten til en400halvering. Årsagerne til den store reduktion er'95'00'05'10 '12brændselsomlægninger i elproduktionen samt denCO2-emission pr. brændselsenhedstadig større betydning af vindkraft.CO2-emission pr. kWh el (højre akse)

Faktiske CO2-emissioner fordelt på sektorerMio. ton CO270605040302010019901995200020102012EnergisektorEndeligt forbrugKonverteringssektor

Energisystemet er her opdelt i tre sektorer:Energi-sektoren(udvinding og raffinaderier),konverterings-sektoren(produktion af el, fjernvarme og bygas) ogendeligt forbrug(transport samt forbrug i hushold-ninger og erhverv).Den samlede faktiske CO2-emission var i 1990 på53,3 mio. ton. Heraf kom 25,4 mio. ton fra konver-teringssektoren og 26,5 mio. ton fra endeligt energi-forbrug, mens energisektoren udledte 1,4 mio. ton.I 2012 var den samlede faktiske CO2-emission 39,9mio. ton, hvoraf 14,6 mio. ton kom fra konverte-ringssektoren, 22,9 mio. ton fra endeligt energifor-brug og 2,4 mio. ton fra energisektoren. I konverte-ringssektoren har der fra 1990 til 2012 været et faldpå 10,8 mio. ton, selvom el- og fjernvarmeprodukti-onen i denne periode er vokset markant.

CO2-emissioner ved slutforbrug af energiMio. ton CO27060504030201001990EnergisektorProduktionserhvervHusholdninger'95'00'05TransportHandels- og serviceerhverv'10 '12Korrigeret

Fordeles CO2fra produktion af el, fjernvarme ogbygas ud på slutforbrugerne fås et billede af, hvor-dan de samlede udledninger af CO2fordeler sig påenergisektor, transport, erhverv og husholdninger.Transport og produktionserhverv tegnede sig i 2012for de største andele af de samlede CO2-emissionermed henholdsvis 34,9% og 25,3%. Husholdningersog handels- og serviceerhvervs andele var henholds-vis 19,1% og 14,6%, mens energisektoren stod for6,1% af CO2-emissionerne.I forhold til 1990 er CO2-emissioner fra transportvokset 14,8%. For erhvervene og husholdninger harder derimod været tale om markante fald. I produk-tionserhverv og handels- og serviceerhverv faldtCO2-emissionerne henholdsvis 41,6% og 35,6%,mens de i husholdninger faldt 50,9%.

EMISSIONER AF CO2OG ANDRE DRIVHUSGASSER

CO2-emissioner fra energiforbrug, faktiske1000 tonCO2-emissioner, faktiskeEmissioner i altEmissioner fordelt påbrændslerOlieNaturgasKulAffald, ikke-bionedbrydeligtEmissioner fordelt på an-vendelserEnergisektorKonverteringssektorElproduktionFjernvarmeproduktionBygasproduktionEndeligt energiforbrugTransportProduktionserhvervHandels- og serviceerhvervHusholdninger198064 41764 41740 048123 97539464 41788030 26224 0385 65557033 27510 44010 4252 9679 442199053 29753 29724 1784 32324 22257353 2971 39125 37020 7634 50610126 53612 4197 7881 4064 924199560 41560 41526 1977 54625 82484860 4151 88430 94226 1104 7557827 58813 4448 1281 0784 939200053 72753 72726 20510 62415 7741 12453 7272 31224 36320 2914 0304227 05214 6387 5798683 967200550 99750 99724 18710 67614 7371 39850 9972 42921 26817 3533 8823327 30015 7097 0279223 642201049 60049 60022 06510 57715 5601 39849 6002 32322 16517 8604 2703525 11315 1925 8258033 292201144 41344 41320 9609 07812 9481 42644 4132 29117 94814 4003 5163224 17414 8945 7307352 815201239 85839 85819 9978 35110 1231 38739 8582 36414 60510 9033 6703222 88914 2925 2826482 667Ændring'90-'12-25,2%-25,2%-17,3%93,2%-58,2%142%-25,2%69,9%-42,4%-47,5%-18,6%-68,5%-13,7%15,1%-32,2%-53,9%-45,8%

Faktiske CO2-emissionerberegnes ud fra det fakti-ske energiforbrug, som ses i energibalancen på side 4.Ved hjælp af brændselsspecifikke emissionsfaktorer

omregnes energiforbruget til CO2-emissioner. De an-vendte faktorer ses på side 59. Vedv. energi, herunderbionedbrydeligt affald, tillægges ingen CO2-emission.

CO2-emissioner fra energiforbrug, korrigerede*)1000 tonKorrigerede emissionEmissioner i altEmissioner fordelt påbrændslerOlieNaturgasKulAffald, ikke-bionedbrydeligtEmissioner fordelt på an-vendelserEnergisektorKonverteringssektorElproduktionFjernvarmeproduktionBygasproduktionEndeligt energiforbrugTransportProduktionserhvervHandels- og serviceerhvervHusholdninger*)

Ændring198062 69662 69639 384122 92039262 69688028 92822 8685 50155932 88910 44010 3602 8969 191199061 34561 34525 0344 64631 08158361 3451 39132 56227 3375 11710827 39112 4197 9671 5435 463199559 97559 97526 3757 60325 14884959 9751 88430 38625 4604 8477827 70613 4448 1541 0935 015200055 48755 48726 72410 95516 6721 13655 4872 31225 61421 0994 4704527 56114 6387 6919344 298200552 55552 55524 46110 95515 7361 40352 5552 42922 64318 5444 0653327 48315 7097 0689493 757201047 31947 31921 87510 05514 0041 38647 3192 42920 30816 7493 5273224 58315 1925 7077282 957201145 94145 94121 0769 25914 1761 43145 9412 26919 32515 5293 7633324 34714 8945 7697612 924201243 90443 90420 1038 50713 9081 38643 9042 35318 71915 1093 5793122 83314 2925 2696402 632'90-'12-28,4%-28,4%-19,7%83,1%-55,3%138%-28,4%69,1%-42,5%-44,7%-30,1%-71,0%-16,6%15,1%-33,9%-58,5%-51,8%

Korrigeret for brændselsforbrug til nettoimport af el og for temperaturudsving.

Korrigerede CO2-emissionerberegnes ud fra detkorrigerede bruttoenergiforbrug, som ses i tabellen,side 20. I denne opgørelse er energiforbruget korri-geret for temperaturudsving i forhold til et vejrmæs-

sigt normalt år og brændselsforbrug knyttet til uden-rigshandel med el. I kolde år eller år med netto-eleksport er korrektionen således negativ, mens den ivarme år eller år med nettoimport af el er positiv.

EMISSIONER AF CO2OG ANDRE DRIVHUSGASSER

Emissioner af drivhusgasserÆndring, Basisår-’11

Mio. ton CO2-ækvivalentFaktiske emissioner i alt1)2)

Basis-Basis-1990(GL.)år(GL)år(Gb.)69,369,351,826,325,510,75,59,42,90,32,50,113,03,31,48,41,51,30,20,03)

1990(Gb.)

2000(Gl.)

2000(Gb.)

2010(Gl.)

2010(Gb.)

2011(Gl.)

2011(Gb.)

(Gl.)

(Gb.)

67,267,251,826,225,510,95,49,23,00,42,50,110,53,92,04,62,01,80,20,1---

68,774,251,726,225,510,95,49,22,70,42,20,112,53,21,67,71,71,50,20,15,50,15,3

67,072,451,826,225,510,95,49,22,70,42,20,110,53,92,04,62,01,80,20,15,50,15,3

68,271,552,126,026,112,56,07,64,30,83,40,210,52,91,75,91,41,10,20,13,2-0,84,0

67,670,852,226,026,112,56,07,64,40,83,40,29,43,62,23,61,61,30,20,13,2-0,84,0

61,260,748,223,924,313,34,46,62,30,51,70,29,62,91,75,01,00,70,20,1-0,5-4,43,9

61,060,548,324,024,313,34,46,62,50,51,80,29,03,62,33,11,20,90,20,2-0,5-4,43,9

56,253,643,220,023,213,14,45,72,40,41,90,29,72,81,75,11,00,70,20,1-2,7-6,43,7

55,953,343,220,123,213,14,45,72,50,42,00,29,03,62,33,11,20,80,20,2-2,7-6,43,7

-18,9%-22,7%-16,7%-23,9%-9,2%22,6%-19,7%-39,2%-18,0%20,7%-25,0%21,9%-25,9%-12,8%19,1%-38,7%-35,2%-47,6%-27,0%-

-16,8%-20,8%-16,5%-23,6%-9,2%19,8%-19,0%-37,7%-15,4%2,8%-20,9%43,3%-14,2%-7,0%14,7%-32,9%-42,1%-52,7%-7,1%-

Faktiske nettoemissioner i altEmissioner fra energiforbrugEnergi- og konverteringssektorEndeligt energiforbrug- Transport- Industri- Handels- og serviceerhverv oghusholdningerIndustrielle processer, flaringm.m.Flygtige udledninger og flaringIndustrielle processerOpløsningsmidler og produktan-vendelseEmissioner fra landbrugDyrenes fordøjelseHusdyrgødningLandbrugsjordeAndre emissionerDeponi af affaldSpildevandsrensningAndet affaldSkov og arealanvendelseSkovArealanvendelse

---

Anm. 1: Tabellen omfatter alene Danmarks udledning og optag af drivhusgasser. Ved det samlede klimaregnskab i forhold til Dan-marks klimaforpligtelse for 2008-2012 skal kreditter fra en del af CO2-optagene under ”Skov og arealanvendelse”, kreditter frareduktioner opnået gennem projekter i andre lande og kvotekøb også indregnes.Anm. 2: FN’s klimapanel har udmeldt nye retningslinjer for beregning og opgørelse af drivhusgasser (nye emissionsfaktorer ogGlobal Warming Potentials). For basisår, 1990, 2000, 2010 og 2011 er der sket en genberegning ud fra disse retningslinjer, idetdisse tal er repræsentative for de fremtidige indberetninger fra og med 2015. Disse genberegnede værdier er markeret (Gb), hvor-imod udledninger opgjort efter gældende retningslinjer er markeret (Gl). Se også s. 38.1)Samlet emission uden bidraget fra ”Skov og arealanvendelse”, da kun en del af dette skal indregnes i klimaregnskabet for 2008-2012.2)Samlet emission med bidraget fra ”Skov og arealanvendelse”.3)Tal er ikke direkte sammenligneligt med de bidrag fra skov og jorde, som indgår i Danmarks reduktionsforpligtelse, 2008-2012.Kilde: DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. Energistyrelsen har genberegnet for alle år, undt. for samlede emissioner og landbru-gets udledninger. Energistyrelsens beregninger er sket under vejledning fra DCE.

Faktiske og korrigerede emissioner af drivhusgasserÆndring1000 ton CO2-ækvivalentFaktiske emissioner i alt1)1)

Basisår69 32377 386

199068 72076 768

199576 14175 702

200068 23569 994

200563 93465 492

201061 21758 936

201156 24857 777

2012*Basisår -'1251 69455 740-25,4%-28,0%

Korrigerede emissioner i altAnm. 1: Se anm. 1 ovenfor.

Anm. 2: Danmarks reduktionsforpligtelse på 21 pct. under Kyoto-protokollen skal ses i forhold til et basisår uden korrektioner for klima-udsving og brændselsforbrug knyttet til udenrigshandel med el. De korrigerede drivhusgasopgørelserne kan alene anvendes til illustrationaf effekten af tiltag og andre nationale effekter, der påvirker CO2-udledningen knyttet til Danmarks eget energiforbrug.1)Se 1) ovenfor.* Den foreløbige emissionsopgørelse for 2012 er alene baseret på CO2-emissionerne fra energiforbrug og flaring, som de er opgjort iEnergistatistik 2012. De samlede emissioner af drivhusgasser er beregnet ved at antage, at alle andre emissioner end CO2fra energifor-brug og flaring er konstante med værdierne for 2011 opgjort af DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi.

EMISSIONER AF CO2OG ANDRE DRIVHUSGASSER

Emissioner af drivhusgasserMio. ton CO2-ækvivalent

Figuren viser emissioner af drivhusgasser ekskl.effekterne af CO2-optag i skov og arealanvendelse.De faktiske emissioner af drivhusgasser var i 201156,2 mio. ton CO2-ækvivalent, hvilket er et fald på8,1% forhold til 2010. I forhold til basisåret har derværet et fald på 18,9%. Ved genberegning efter FN’snye retningslinjer er faldet på 16,8%.Korrigeret for klimaudsving og brændselsforbrugknyttet til udenrigshandel med el var emissionerne afdrivhusgasser i 2011 57,8 mio. ton CO2-ækvivalent,hvilket er 2,0% mindre end i 2010. I forhold til ba-sisåret har der været et fald på 25,3%.Kilde: DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi

1009080706050401990

'95

'00

'05

'11

www.dce.au.dk

Faktiske emissionerKorrigerede emissionerFaktiske emissioner (genberegning)

Faktiske nettoemissioner afdrivhusgasser fordelt på oprindelseMio. ton CO2-ækvivalent

9070503010-101990'95'00'05'11Emissioner fra energiforbrugEmissioner fra landbrugSkov og arealanvendelse

Emissioner fra energiforbrug giver det største bidragtil den samlede nettoemission af drivhusgasser.Disse emissioner kommer fra energi- og konverte-ringssektoren samt endelig energiforbrug. Næststør-ste bidrag kommer fra landbruget.I 2011 fordelte de faktiske emissioner ekskl. CO2-optaget fra skov og arealanvendelse sig således:Emissioner fra energiforbrug 76,8%, emissioner fralandbrug 17,2 %, industrielle processer, flaring m.m.4,2 % og andre emissioner 1,9 %. CO2-optaget fraskov og arealanvendelse stod for et fradrag på 4,7%af de faktiske emissioner.Kilde: DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi

www.dce.au.dk

Industrielle processer, flaring m.m.Andre emissioner

Faktiske emissioner fordelt på typer afdrivhusgasser i 20111,6% (1,8%)10,3%(12,0%)

11,2%(10,6%)

De drivhusgasser, der indgår i opgørelsen af densamlede emission, bidrager med forskellig andel. I2011 var CO2med 76,9% den drivhusgas, der stodfor den største del af den samlede drivhusgasudled-ning. Lattergas (N2O) med 11,2 % var næststørstebidragyder til den samlede emission efterfulgt afMetan (CH4) med 10,3% og F-gasser med 1,6%.Den primære kilde til CO2-emission er brændselsfor-brug til energiformål. Den primære kilde til bådemetan- og lattergasudledning er landbrug; menaffald bidrager også væsentligt til udledningen afmetan.I figuren angiver andelene i parentes de andele somfås ved genberegning af udledninger ifølge de nyeretningslinjer udstukket af IPCC.

76,9%(75,6%)F-gasserCH4N2OCO2

Kilde: DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi

www.dce.au.dk

EMISSIONER AF CO2OG ANDRE DRIVHUSGASSER

Kvote- og ikke-kvoteomfattede CO2-emissioner fra energiforbrug 2010 - 2012Faktiske CO2-emissioner fra energiforbrug1000 ton2010Total49 600I alt201144 413201239 858Kvoteomfattet201024 154201120 267201217 119Ikke-kvoteomfattet201025 447201124 146201222 739

EnergisektorKonverteringssektorEndeligt energiforbrugTransportProduktionserhverv- landbrug, skovbrug oggartneri- fremstillingsvirksomhed- andre produktionserhvervHandels- og serviceerhvervHusholdninger

2 32322 16525 11315 1925 8251 3973 5568738033 292

2 29117 94824 17414 8945 7301 3363 5288667352 815

2 36414 60522 88914 2925 2821 3123 2627086482 667

2 32319 7012 130-2 13092 120---

2 29115 8292 147-2 147142 133---

2 36412 6082 14894*2 054142 040---

02 46422 98315 1923 6951 3871 4358738033 292

02 11922 02714 8943 5831 3221 3958667352 815

01 99720 74114 1983 2281 2981 2227086482 667

Anm.: De tre første talkolonner omfatter CO2-emissioner fra olie, naturgas, kul og ikke bionedbrydeligt affald, mens CO2-emissioner fraikke-bionedbrydeligt affald ikke er medtaget i de kvoteomfattede emissioner.* Af de opgjorte danske CO2-emissioner i transportsektoren i 2012 er den anførte kvoteomfattede CO2-udledning fra indenrigsflyvning.Opgørelsen er dog inklusive CO2-udledning fra ikke-ruteflyvninger, som ikke er kvoteomfattede.

Faktiske CO2-emissioner fra energiforbrugi 2012, kvote- og ikke-kvoteomfattet1000 ton300002500020000150001000050000EnergisektorKonverteringssektorEndeligtenergiforbrugIkke-kvoteomfattet

EU’s kvoteordning for CO2omfatter næsten halvde-len af CO2-udledningen fra energiforbruget. Andelenvarierer dog meget mellem de forskellige sektorer.I energisektoren, der omfatter raffinaderier og olie-og gasproduktionsanlæg i Nordsøen, er alle udled-ninger omfattet af kvoteordningen. I konverterings-sektoren, der omfatter kraftværker og fjernvarme-værker, er billedet – når der ses bort fra ikke bio-nedbrydeligt affald – næsten det samme.Når det kommer til udledninger knyttet til det ende-lige energiforbrug, dvs. udledninger fra forbrændingaf olie, naturgas og kul i virksomheder, husholdnin-ger og transportmidler, er mindre end 10% omfat-tet af kvoteordningen. Her kan næsten al udledninghenføres til fremstillingsvirksomhed.

I alt

Kvoteomfattet

Samlede faktiske emissioner af drivhusgasser kvote- og ikke-kvoteomfattet1000 ton CO2-ækvivalent20112012I altKvoteomfattet,fra energiforbrug20 26717 025Kvoteomfattet,fra processer ogflaring1 1991 160Ikke-kvoteomfattet

56 24851 694*

34 78333 414

Anm.: Den foreløbige emissionsopgørelse for 2012 er alene baseret på CO2-emissionerne fra energiforbrug og flaring, som de er opgjorti Energistatistik 2012. De samlede emissioner af drivhusgasser er beregnet ved at antage, at alle andre emissioner end CO2fra energi-forbrug og flaring er konstante med værdierne for 2011 opgjort af DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi.*)Foreløbige tal

ENERGI OG ØKONOMI

Energiudgifter i erhverv og husholdningerMia. DKK, løbende priser2502001501005001990'95'00'05'11HusholdningerProduktionserhvervBNP indeks (højre akse)Energiforsyning

Indeks 1990=100250200150100500

Udgifter til energi er opgjort i årets købspriser inkl.afgifter og moms. For erhvervene gælder som ho-vedregel, at energiafgifter (men ikke CO2-afgifter)og moms efterfølgende refunderes fuldt ud.De samlede udgifter til energi i erhverv og hushold-ninger var i 2011 DKK 161,1 mia., hvilket er 5,3%højere end året før. Husholdningernes udgifter varDKK 77,7 mia., produktionserhverv (ekskl. olieraffi-naderier) DKK 24,5 mia., mens handels- og ser-viceerhvervs udgifter var på DKK 47,5 mia.I perioden 1990-2011 har udgifterne til energi iløbende priser været stigende. Faldet fra 2008 til2009 skyldtes nedgang i energiforbruget - først ogfremmest i produktionserhverv.

For at illustrere forholdet mellem udviklingen iHandels- og serviceerhvervenergiudgifter og i BNP, er der på figurens højreak-se tilføjet en indekseret værdi for BNP.Kilde: Danmarks Statistik

Energiudgifter i produktionserhvervMia. DKK løbende priser25201510501990Fiskeri

Produktionserhvervenes energiudgifter kan yderli-gere fordeles ud på 4 delsektorer.Fremstillingsvirksomhedernes energiudgifter (DKK13,0 mia.) udgjorde størstedelen af produktionser-hvervenes energiudgifter i 2011 (52,9%).Landbrug, skovbrug og gartneri havde med DKK 5,9mia. (23,9 %) den næststørste andel. Tredjestørster bygge- og anlægsvirksomhed med DKK 4,7 mia.(19,0 %). Endelig havde fiskeri den mindste andelaf energiudgifterne med DKK 1,0 mia. (4,2 %).I perioden 1990-2011 har der været tendens til atfremstillingsvirksomhedernes andel af produktions-erhvervenes energiudgifter har været faldende,hvorimod byggeri og anlæg samt landbrug, skov-brug og gartneri har været stigende. I perioden harder været et mindre fald i fiskeris andel.Kilde: Danmarks Statistik

'95

'00

'05Fremstillingsvirksomhed

'11

Bygge- og anlægsvirksomhed

Landbrug, skovbrug og gartneri

Energiudgifter fordelt på brændslerMia. DKK, løbende priser2001501005001990'95Kilde: Danmarks StatistikMotorbenzin

Energiudgifter omfatter bl.a. motorbenzin,gas/dieselolie, naturgas, kul og el. De fem brænds-ler udgør knap 50% af de samlede energiudgifter,når udgifter til dansk opererede skibes bunkring iudlandet og olieraffinaderier medtages.Af de udvalgte brændsler, gik den største andel afenergiudgifterne i 2011 til gas/diselolie (DKK 48,6mia.). Næststørst andel havde el med DKK 47,8mia.; set over perioden 1990-2011 har el dognormalvis udgjort den største andel.Herefter er det motorbenzin (DKK 27,1 mia.), na-turgas (DKK 20,1 mia.) og kul (DKK 4,6 mia.).

'00

'05NaturgasKul

'11

Gas-/dieselolie

ENERGI OG ØKONOMIProvenu af energi-, CO2- og svovlafgifterMia. DKK, løbende priser4540353025201510501990KulSvovl'95El'00'05CO2'10 '12NaturgasMotorbenzinGas-/dieselolieProvenuet af energiafgifter opgjort i årets priservar i 2012 DKK 40,1 mia., hvilket er 4,0% mindreend i 2011. Provenuet omfatter ud over energiaf-gifter (inkl. NOx-afgift) også CO2- og svovlafgifter.De største bidrag til provenuet i 2012 kommer frael (DKK 11,2 mia.), gas-/dieselolie (DKK 9,2mia.), motorbenzin (DKK 7,4 mia.) og CO2-afgifter(DKK 5,7 mia.).Provenuet i løbende priser er i forhold til 1990,hvor der ikke var CO2- og svovlafgifter, voksetmed 188%. For gas-/dieselolie, el og motorbenzinhar der siden 1990 været en vækst på henholdsvis194%, 159% og 31,0%.I 2012 udgjorde energi-, CO2- og svovlafgifterne4,6% af det samlede skatte- og afgiftsprovenu iDanmark mod 4,9% i 2011.Kilde: Danmarks Statistik

Handelsoverskud fra energivarerMia. DKK, løbende priser403020100

Overskuddet på udenrigshandelen med energivarervar i 2012 på DKK 5,1 mia. mod DKK 4,3 mia. åretfør. Der var overskud på handelen med olie ognaturgas på henholdsvis DKK 9,9 mia. og DKK 2,6mia. Udenrigshandelen med kul, el og biomasseresulterede i 2012 i underskud på henholdsvis DKK2,4 mia., DKK 2,6 mia. og DKK 2,4 mia.Udenrigshandelen med energivarer forventes også ide kommende år at give et positivt bidrag til Dan-marks handelsbalance, fordi vi producerer mereenergi, end vi forbruger.Kilde: Danmarks Statistik

-10

1990I altKul

'95

'00OlieEl

'05

'10NaturgasBiomasse

'12

Udgifter til Public Service Obligations (PSO)på elområdetMia. DKK, løbende priser543210'01 '02 '03 '04 '05 '06 '07 '08 '09 '10 '11 '12Andet (forskning- og udvikling, miljøundersøgelser m.m.)Kompensation for CO2-afgiftForsyningssikkerhedStøtte til miljøvenlig el m.m.Decentral kraftvarmeBiomasse mv.Vindkraft

De samlede omkostninger til Public Service Obliga-tions (PSO) var i 2012 på DKK 4,7 mia. mod DKK3,3 mia. året før. Stigningen i PSO-omkostningerne fra 2011 til 2012 skyldes navnligde lave priser på elmarkedet og en øget produkti-on af vindkraft.For 2012 var den samlede støtte til miljøvenligelproduktion DKK 4,2 mia., som fordelte sig medDKK 2,2 mia. til vindkraft, DKK 0,6 mia. til bio-masse mv. og DKK 1,3 mia. til decentral kraftvar-me.I 2010 blev der indført kompensation for CO2-afgift. Kompensationen beløb sig i 2012 til DKK0,2 mia.

ENERGI OG ØKONOMI/ENERGIPRISER

Værdi af råolie- og naturgasproduktionDKK mia., løbende priser

7060504030201001990Råolie'95Naturgas'00'05'10 '12

Værdien af den producerede råolie og naturgas fraNordsøen i 2012 er opgjort til DKK 57,5 mia. modDKK 58,2 mia. året før. Værdien af råolie faldt fraDKK 48,3 til 47,3 mia., mens værdien af naturgassteg fra DKK 9,9 til 10,2 mia.Værdien af Nordsøproduktionen afhænger af såvelproduktionens størrelse som priserne på verdens-markedet. I 2012 faldt produktionen af råolie ognaturgas mere end produktionsværdien. Det mindrefald skyldes højere energipriser.I forhold til 1990 er værdien af Nordsøproduk-tionen mere end seksdoblet.Kilde: Danmarks olie- og gasproduktion 2012.

Eksport af energiteknologi og -udstyrDKK mia., løbende priser

70605040

20%

Eksporten af energiteknologi og -udstyr som fx.vindmøller, fjernvarmerør, termostatventiler, pum-per m.m. har været stærkt stigende frem til 2008,hvor eksporten nåede et foreløbigt højdepunkt medDKK 69,7 mia.Efter tilbagegang i 2009 og 2010 voksede ekspor-ten igen i 2011 og 2012 og var 1,2% højere i 2012sammenlignet med 2011. I 2012 var eksporten afenergiteknologi og udstyr DKK 61,1 mia., hvilketsvarer til 10,0% af Danmarks samlede vareeksport.Flere oplysninger kan findes i publikationen ”Energi-teknologieksporten 2012”, der udgives som et sam-arbejde mellem Energistyrelsen, DI Energibranchenog Erhvervs- og Byggestyrelsen. Publikationen ertilgængelig på Energistyrelsens hjemmeside.

15%

10%30201001996'00'05'10'120%5%

Eksport af energiteknologi og -udstyrAndel af Danmarks samlede eksport (højre akse)Den gennemsnitlige råoliepris i 2012 var USD 112pr. tønde. Opgjort i 2012-priser er dette niveauhøjere end sidst i 1970’erne og begyndelsen af1980’erne, hvor den var ca. USD 100 pr. tønde.Baggrunden for de dengang høje oliepriser varkonflikter i Mellemøsten.Olieprisen er historisk høj, også målt i faste priser,til trods for de senere års økonomiske afmatning.Det globale behov for olie er stigende, omkostnin-gerne ved olieproduktion er stigende og omlægningfra olie til andre energiformer er begrænset globaltset. Dertil kommer politisk uro, især i Mellemøsten.Det er alt sammen medvirkende til, at prisniveaueter forholdsvis højt og stærkt svingende.'75'80'85'90Brent, USD pr. tønde'95'00'05'10 '13*

Spotmarkedspriser på råolieUSD pr. tønde, gennemsnitlige årspriser1201008060402001970

Brent, USD pr. tønde 2012 prisniveau*Priserne for 2013 dækker alene første halvår

Efter et stort fald i 2009 steg prisen på råolie hur-tigt igen. Siden 2009 har dagsprisen svinget mellem89 og 129 USD pr. tønde (ikke afbildet i grafen).Kilde: BP og Financial Times (priser for 2013)

ENERGIPRISERSystemprisen på el på Nord Pool fastlægges timefor time på baggrund af udbud og efterspørgsel.Prisen påvirkes af en række faktorer, herundernedbør og temperatur. Fx var vinteren 2010/2011præget af bekymring for vandmangel og et stigendeelforbrug i Norge pga. lave temperaturer, hvilketresulterede i høje priser. Markedsprisen for el iDanmark kan afvige fra systemprisen pga. be-grænsning af overførselskapaciteten mellem områ-derne.Den gennemsnitlige systempris på el pr. kWh var23 øre i 2012 mod 35 øre pr. kWh i 2011. Faldetskyldtes især stigende vandstand i de nordiskemagasiner.I første halvår af 2013 er den gennemsnitlige sy-stempris steget til 30 øre pr. kWh.Kilde: Nord Pool

Spotmarkedspriser på elDKK, øre pr. kWh706050403020100'00 '01 '02 '03 '04 '05 '06 '07 '08 '09 '10 '11 '12 '13Nord Pool systempris, (månedsgennemsnit)Nord Pool systempris, (årsniveau)20011999 200020032002200420052007200620082009201020112013

2012

Energipriser for husholdningerDKK, løbende priser141210864201990'95'00'05'10 '12Motorbenzin, DKK pr. literNaturgas, DKK pr. Nm3Fyringsolie, DKK pr. literElektricitet, DKK pr. kWh

De viste energipriser er årsgennemsnit af løbendeforbrugerpriser, dvs. inkl. energi- og CO2-afgiftersamt moms.Prisen på fyringsolie var i 2012 DKK 11,58 pr. litermod DKK 10,96 pr. liter året før svarende til enstigning på 5,6%. I perioden 1990-2012 er prisensteget 173%.Prisen på naturgas til husholdninger var DKK 8,96pr. Nm3i 2012 mod DKK 9,23 pr. Nm3året førsvarende til et fald på 3,0%.Afgiften på motorbenzin har over tid varieret be-tydeligt, hvilket har påvirket prisen. Prisen på enliter motorbenzin var DKK 13,17 i 2012 mod DKK12,33 i 2011 svarende til en stigning på 6,8%.Prisen på en kWh el var DKK 2,22 i 2012 mod DKK2,19 i 2011 svarende til en stigning på 1,4%.

Energipriser for husholdningerDKK, 2012-priser

16141210864201990'95'00'05'10 '12

Husholdningernes energipriser er her opgjort ifaste 2012-priser, som er fremkommet ved atrense de løbende priser for udviklingen i det gene-relle prisniveau angivet ved forbrugerprisindekset.Målt i 2012-priser er prisen pr. liter motorbenzinsteget de seneste tre år. I 2012 var stigningen4,2% i forhold til 2011.Prisen på fyringsolie har i en periode i 1990’ernefluktueret omkring DKK 6 pr. liter. Siden 2000 harprisen dog været over dette niveau, og i 2012 varden DKK 11,58 pr. liter, hvilket er 3,1% højereend året før. Prisen på naturgas var i 2012 DKK8,96 pr. Nm3, hvilket er 5,3% lavere end i 2011.Elprisen i 2012-priser var i 2012 1,1% lavere endåret før.

Motorbenzin, DKK pr. literNaturgas, DKK pr. Nm3

Fyringsolie, DKK pr. literElektricitet, DKK pr. kWh

ENERGIPRISER

Elpriser for erhvervskunderDKK pr. kWh1,61,41,21,00,80,60,40,20,0FRFIEEBGSERONLLUSIDEPLATDKBEELEU27PTHUCZESLVUKLTIESKITMTCY

Elpriserne er vist i løbende priser (DKK pr. kWh)ekskl. skatter og afgifter for erhvervskunder med etårsforbrug imellem 2 GWh og 20 GWh.I 2012 varierede elprisen pr. kWh i EU-landene (EU27) fra DKK 0,47 i Frankrig til DKK 1,55 på Cypern.Den danske elpris i 2012 på DKK 0,62 var 5,0%lavere end den gennemsnitlige EU 27-pris, som varDKK 0,66 Den danske elpris er stort set uændretimellem 2011 og 2012. I EU 27 derimod steg dengennemsnitlige elpris med 7,7% imellem 2011 og2012.Der var i 2012 519 arbejdssteder inden for detteforbrugsinterval i Danmark.Kilde: Eurostat og Danmarks Statistik

2011

2012

Naturgaspriser for erhvervskunderDKK pr. m34,54,03,53,02,52,01,51,00,50,0SIATCZBEEEPLPTDKESLTIEEU27LVBGFRFISERODEITUKLUNLHUSK

Naturgasprisen er vist i løbende priser (DKK pr. m3)ekskl. skatter og afgifter for erhvervskunder med etårsforbrug imellem 10.000 GJ og 100.000 GJ.I 2012 varierede naturgasprisen pr. m3i EU 27-landene fra DKK 1,57 i Slovenien til DKK 4,24 iSlovakiet. Den danske pris var i 2012 DKK 2,92,mens den gennemsnitlige EU 27-pris var DKK 3,02.Den danske naturgaspris var i 2012 7,4 % højereend i 2011, mens den gennemsnitlige EU 27-prisvar 9,9 % højere.Der var i 2012 299 arbejdssteder inden for detteforbrugsinterval i Danmark.Kilde: Eurostat og Danmarks StatistikAnm.: Grækenland er udeladt pga. manglende data

2011

2012

BenzinpriserDKK pr. liter14121086420BGROEEPLLUCYLVLTCZATESHUMTSISKFRBEEU27PTDEIEFIUKSEGRDKNLIT

Benzinpriserne i uge 1 i henholdsvis 2012 og 2013er vist i løbende priser (DKK pr. liter). Prisernegælder for motorbenzin 95 blyfri, inkl. afgifter.Gennemsnittet for EU 27 er et vægtet gennemsnit.I 2013 var den laveste pris DKK 9,48 i Bulgarien,mens Italiens pris på DKK 13,06 var den højeste. IDanmark var prisen pr. liter DKK 12,58, mens dengennemsnitlige pris i EU 27 var DKK 11,77.Prisen på benzin er steget fra 2012 til 2013 i samt-lige EU 27-lande på nær Portugal, Frankrig og Tysk-land, hvor prisen enten er faldet marginalt eller eruændret. Den største stigning er sket på Cypern,hvor prisen på et år er steget 12,5%. I Danmarksteg benzinprisen 1,1%.Kilde: Oil Bulletin, EU-Kommissionen

2012

2013

ENERGIPRISER

Forbrugerprisens sammensætning,husholdning100%80%60%40%20%0%oEl gsrinF y innzBelieoEl gsrinF y innzBelieoEl gsrinF y innzBelieoEl gsrinF y innzBelieoEl gsrinF y innzBelie

Afgifter blev forøget kraftigt fra 1980 til 1990. Si-den har den del af forbrugerprisen som udgøres afafgifter været faldende for benzin og fyringsolie. Forelektricitet fortsatte afgiftsandelen med at stigefrem til 2000, hvorefter den faldt igen.Prisen på motorbenzin i 2012 på DKK 13,17 pr. litervar fordelt således: Pris ekskl. afgifter og moms47,3%, afgifter 32,7% og moms 20,0%. I 1990udgjorde afgifterne 63,0% af forbrugerprisen.Prisen på fyringsolie i 2012 på DKK 11,58 pr. litervar fordelt således: Pris ekskl. afgifter og moms57,3%, afgifter 22,7% og moms 20,0%. I 1990udgjorde afgifterne 41,5% af forbrugerprisen.Elprisen i 2012 på DKK 2,22 pr. kWh var fordeltsåledes: Pris ekskl. afgifter og moms 43,7%, afgif-ter 36,3% og moms 20,0%. I 1990 og 2000 ud-gjorde afgifterne hhv. 31,0 og 43,5% af forbruger-prisen.

1980

1990

2000

2010

2012

Pris uden afgifter og moms

Afgifter

Moms

Elpriser for husholdninger 1997-2013(pr. 1. januar)DKK øre pr. kWh2502001501005001997'00'05'10'13AbonnementElafgiftElsparebidragSO2-afgiftEnergi, eltransmission, PSOEldistributionsafgiftCO2-afgiftMoms i alt

Den gennemsnitlige elpris for husholdningskundermed et årsforbrug på 4000 kWh var primo 2013DKK 2,26 pr. kWh, hvilket er uændret i forhold tilåret før. Siden 2001 er elprisen steget 46,7%.Samlet var afgifterne pr. kWh til staten i 2013 DKK1,3 mod DKK 0,96 i 2001. Disse afgifter består af:Elafgift, eldistributionsafgift, elsparebidrag, CO2-afgift (energispareafgift) og moms.Betaling for selve energien pr. kWh (inkl. PSO ogeltransmission) var i 2013 DKK 0,81 mod DKK 0,46i 2001, mens betaling for abonnement pr. kWh varDKK 0,18 i 2013 mod DKK 0,13 i 2001.Kilde: Dansk Energi

EnergipriserÆndringDKK, løbende priser (årsgennemsnit)Spotmarkedspriser- råolie (Brent), DKK pr. tønde- el (Nord Pool Systempris), DKK pr. MWhUdenrigshandelspriser- råolie, DKK pr. ton- kul, DKK pr. tonEnergipriser for industri- fuelolie, DKK pr. kg.- elektricitet, DKK øre pr. kWh (årsforbrug: 0,25 GWh)Energipriser for husholdninger- motorbenzin, DKK pr. liter- fyringsolie, DKK pr. liter- naturgas, DKK pr. Nm3(villakunder)- el (årsforbrug: 4000 kWh, villakunder), DKK pr. kWh1)2)2)1)

1980

1990

1995

2000

2005

2010

2011

2012

'00 - '12

201-1 363276--4,632,41-0,49

147-1 0052850,9244,525,824,244,711,06

95-7382160,7534,895,943,994,381,11

232941 8072581,2939,498,365,906,351,46

3282182 4363821,7551,008,897,567,991,73

4473953 4945313,3068,6711,029,388,722,00

5963514 7246674,3268,2212,3310,969,232,19

6462324 9765854,9268,5713,1711,588,962,22

179%148%175%127%283%127%58%96%41%52%

Ekskl. energi- og CO2-afgifter samt momsInkl. energi- og CO2-afgifter samt moms

INTERNATIONALE FORHOLD

Energiforbrug i EU 27 m.fl. 2011 – rangordnet efter andel af vedvarende energi

Andele i procentVedv.HerafA-kraft energi og biomasseAffald2og affald-32-17---8-22-12149-23-16442217-21-19---10634 (33)32 (47)26 (31)25 (32)22 (25)21 (23)15 (20)14 (21)13 (26)13 (19)12 (12)11 (15)10 (13)10 (12)8 (12)8 (10)8 (10)7 (9)7 (12)7 (14)7 (9)6 (7)5 (4)5 (5)4 (4)4 (4)3 (3)0 (0)42 (65)642819162213171410138557756775563423320632

Energiforbrug , PJ

Olie

Natur-gas

Kul

Andet

LetlandSverigeØstrigFinlandPortugalDanmarkLitauenRumænienEstlandSlovenienItalienSpanienEU27TysklandGrækenlandSlovakietPolenUngarnFrankrigBulgarienTjekkietIrlandBelgienCypernHollandUKLuxembourgMaltaNorgeUSAJapan

1782 0731 4211 4971 0017952961 5222583047 2415 38271 07813 2431 1697294 2781 05610 8578071 8145802 4991123 4048 32219247120291 74119 321

293037294939352517363945353548212626322021493995413664100373644

3022391920383181037232321142713371414163025-423523-172622

35101691742266209101724282153114424215509151-32225

40542380-5-130111103-1-5-3050209-0--

1: Kilde: Eurostat (Gross inland consumption). Svarer til ”bruttoenergiforbrug” bortset fra, at der bl.a. ved udenrigshandel med elikke korrigeres for konverteringstab.2: Opgørelsen i parentes er i henhold til EU’s direktiv om vedvarende energi. Andel i procent for andre brændsler er Energistyrelsensberegning på basis af Eurostats tal. For nærmere forklaring se side 8 og 9.Kilde: Eurostat og IEA (tal for USA og Japan)

INTERNATIONALE FORHOLD

Forbrug af vedvarende energi i EU 27 m.fl. i 2011

Andele i procentForbrug afvedv.energi ogaffald, PJLetlandSverigeØstrigFinlandPortugalDanmarkLitauenRumænienEstlandSlovenienItalienSpanienEU27TysklandGrækenlandSlovakietPolenUngarnFrankrigBulgarienTjekkietIrlandBelgienCypernHollandUKLuxembourgMaltaNorgeUSAJapan606593673802151714421235408356137 0771 30793573337976557125341205138327505095 564799

Vand-kraft

Vind-kraft

Sol-energi

Geo-termi

Biomasse,inkl. affald

Biobrænd-stoffer

17,336,333,511,819,30,03,925,00,332,319,818,015,64,815,523,82,51,021,118,55,67,40,60,00,16,34,1-85,520,837,5

0,43,31,90,515,320,63,92,43,80,04,224,99,113,512,80,03,52,95,85,51,146,07,08,113,317,14,5-0,97,82,1

-0,12,10,01,80,5-0,0-1,55,49,23,67,110,52,90,10,31,31,76,61,04,052,61,01,72,6--1,22,1

--0,4-3,90,20,30,5-4,025,10,13,71,91,20,50,25,50,52,4--0,10,90,20,0---6,413,0

79,257,156,385,753,772,987,768,595,958,535,736,058,961,350,560,382,081,857,970,676,533,474,424,975,961,653,845,311,744,245,3

3,03,25,92,16,05,84,33,70,03,79,811,89,111,59,512,611,78,513,31,310,012,213,913,59,513,435,154,71,919,5-

INTERNATIONALE FORHOLD

Energinøgletal 2011 – rangordnet efter selvforsyningsgradEnergiintensitet,bruttoenergiforbrugi toe pr. 1 mio. EUR(2005-priser)

Selvforsyningsgrader, pct.

Energiforbrug pr.indbygger, GJ

I alt

Olie

Naturgas

Bruttoenergi-forbrug14319320471172112133220108148167802781411061621341691032281179491119129139375113244294151

Endeligtenergi-forbrug111891274498718914352101957519692681068313670149786861841019935045161202103

2000

2011

DanmarkEstlandHollandRumænienTjekkietPolenUKSverigeBulgarienSlovenienFrankrigLetlandFinlandEU27UngarnTysklandSlovakietØstrigGrækenlandBelgienSpanienPortugalLitauenItalienIrlandCypernLuxembourgMaltaNorgeUSAJapan

1118279767467656564525249484742393534343025221818134306958111

152-5484374-1-1-114154071-0-59----899410

170-1687823058-1301--3523172190-0--117---1 805933

1026271596104824281441821050267163429238171350159593129179211160170496129111206144173120

9150314739235631810414971223014332321214428312935012615518213615330212183174138201112

Kilde: Eurostat og IEA (tal for Norge, Japan og USA)

INTERNATIONALE FORHOLD

Reserver, produktion, lagre og forbrug af olie fordelt på regionerÆndring1980Oliereserver1), 1000 Mio. tønderHele verdenNordamerikaSyd- og CentralamerikaEuropa og EurasienMellemøstenAfrikaAsien og StillehavsområdetOlieproduktion, Mio. tonHele verdenNordamerikaSyd- og CentralamerikaEuropa og EurasienMellemøstenAfrikaAsien og StillehavsområdetOlielagre*), Mio. tonHele OECDNordamerikaEuropaStillehavsområdetOlieforbrug, Mio. tonHele verdenNordamerikaSyd- og CentralamerikaEuropa og EurasienMellemøstenAfrikaAsien og StillehavsområdetEnergiforbrug i alt, MtoeHele verdenNordamerikaSyd- og CentralamerikaEuropa og EurasienMellemøstenAfrikaAsien og Stillehavsområdet6 6342 1072532 8251381451 1668 1102 3263283 1942662221 7748 5742 5203992 7853472452 2799 3392 7584682 8174202742 60210 7082 8405252 9685593333 48411 9432 7716232 9487083864 50812 2252 7746502 9377273844 75312 4772 7256652 9297624034 99253,8%17,2%103%-8,3%186%81,6%181%271116131232118710321203751042420973271092077722107213832210820881221062108125103-0,7%-6,3%-75,7%384%3 0926711957479353012453 1756552347888523213263 2866463006699793393523 6206433447281 1513703843 9436383758501 2264713833 9786393788611 2174814024 0196613828461 3214163944 1197213788361 33744939729,7%10,2%61,6%6,1%56,9%39,9%21,9%683123278436253341 028125727666059361 066127848166372391 258232989869793401 357224103116756118411 622218325139766133421 654221327140798127411 6692203281418081304162,4%75,6%359%85,5%22,4%122%14,3%1990199520002005201020112012'90 - '12

2 9819291641 19810370517

3 1599231721 12817496665

3 288953203948210106867

3 5811 062230929243119999

3 9121 1312419622931391 147

4 0381 0372869053561641 290

4 0811 0322959003591581 337

4 1311 0173028803761671 389

30,7%10,1%75,7%-22,0%116%73,3%109%

Olieforbrug - andel af energiforbrug i alt, Pct.Hele verdenNordamerikaSyd- og CentralamerikaEuropa og EurasienMellemøstenAfrikaAsien og Stillehavsområdet1)

45446542754844

39405235664337

38385134614338

38394933584338

37404632524233

34374631504229

33374531494128

33374530494128

Råolie, ultimo året*) Ultimo åretKilder: BP Statistical Review of World EnergyIEA, International Energy Agency, Paris

INTERNATIONALE FORHOLD

Påviste oliereserver ved udgangen af 2012Mia. tønder

Ved udgangen af 2012 var de samlede påvisteoliereserver i verden 1669 mia. tønder.48% af råoliereserverne findes i området omkringDen Persiske Golf, hvor felterne er relativt storeog geologisk lettilgængelige, og produktionsom-kostningerne dermed lave.Sættes de påviste regionale oliereserver i relationtil den aktuelle regionale olieproduktion, har Euro-pa & Eurasien reserver til 22,4 års uændret pro-duktion, mens Nordamerika har reserver til 38,7år. Samlet har verden oliereserver til 52,9 årsuændret produktion. Der bliver dog løbende påvistnye reserver, og i 2012 er oliereserven steget medca. 0,9% pga. nye fund.Kilde: BP Statistical Review of World Energy 2013

Nordamerika220

Europa &Eurasien141Mellem-østen808

Syd- & Central-amerika328

Afrika130

Asien &Stillehavsområdet41

Forbrug af olie fordelt på regionerMio. ton pr. dag4500400035003000250020001500100050001990NordamerikaEuropa & EurasienAfrika'95'00'05MellemøstenAsien og Stillehavsområdet'10 '12Syd- og Centralamerika

I 2012 var verdens olieforbrug 4,131 mia. ton,hvilket er 1,2% mere end året før. 24,6% af olienblev forbrugt i Nordamerika, som står for 17,5% afverdens råolieproduktion. Europa & Eurasien tegne-de sig for 21,3% af olieforbruget og 20,3% af rå-olieproduktionen. Hverken Nordamerika eller Euro-pa & Eurasien er selvforsynende med olie, da for-bruget er større end produktionen.Asien og Stillehavsområdets forbrugsandel var33,6%, Mellemøstens andel 9,1%, Syd- og Central-amerikas andel 7,3%, mens Afrikas andel var 4,0%.På verdensplan udgjorde olieforbruget i 201233,1% af det samlede energiforbrug mod 33,4% i2011. For Europa & Eurasien var tallet 30,0% mod30,7% i 2011.Kilde: BP Statistical Review of World Energy

Energiforbrug fordelt på regionerMio. ton olieækvivalent

140001200010000800060004000200001990NordamerikaEuropa & EurasienAfrika'95'00'05MellemøstenAsien og Stillehavsområdet'10 '12Syd- og Centralamerika

Verdens energiforbrug var i 2012 12,477 mia. tonolieækvivalent, hvilket er 2,1% højere end i 2011.Forbruget har været jævnt stigende i perioden1990-2012 bortset fra i 2009. Faldet fra 2008 til2009 skyldes økonomisk tilbagegang, især i Nord-amerika og Europa & Eurasien.I 2012 faldt energiforbruget i Nordamerika, ogEuropa & Eurasien med henholdsvis 1,8% og 0,3%.Energiforbruget voksede i 2012 med 4,7% i Mel-lemøsten, der tegner sig for 6,0% af verdens sam-lede energiforbrug.Den største procentvise stigning i energiforbrugetfra 2011 til 2012 var i Asien og Stillehavsområdetsamt Afrika, hvor energiforbruget voksede 5,0% ibegge regioner.Kilde: BP Statistical Review of World Energy 2013

BEGREBER OG DEFINITIONERBitumenEt tjæreagtigt olieprodukt, som er den tungeste del af destillationsresten ved raffinering. Bitumenanvendes som bindemiddel i vejasfalt og som tætningsmiddel i byggeindustrien.Fremkommer ved at korrigere det faktiske energiforbrug for brændselsforbrug knyttet til udenrigs-handel med el. Om ”elhandelskorrektion” se nedenfor.

Bruttoenergiforbrug

Bruttoenergiforbrug (korrigeret)Bruttoenergiforbrug korrigeret for klimaudsving i forhold til et vejrmæssigt normalt år.Bruttonationalprodukt (BNP)Fremkommer opgjort fra produktionssiden ved fra den samlede produktion i markedspriser attrække den totale værdi af forbrug i produktionen i købspriser. Kan også opgøres fra indkomst- oganvendelsessiden.Er lig med BNP i basispriser og opgøres for det enkelte erhverv som produktionen i basispriserminus forbrug i produktionen i købspriser.Energiindholdet i den mængde brændsel, der medgår til produktion af en given mængde el, fjern-varme eller bygas. For olie, kul, naturgas samt vedvarende energi m.m. er der ingen forskel på enenergimængde angivet i direkte energiindhold og i brændselsækvivalent.Den energimængde, som frigøres ved forbrænding af et brændbart stof. Man skelner mellem denøvre og den nedre brændværdi.Denøvre brændværdier den varmemængde, som frigøres, hvis forbrændingsprodukterne køles såmeget, at deres vanddampindhold kondenserer fuldstændigt. Vanddampen kommer dels frabrændslets egentlige vandindhold, dels fra forbrændingen af brændslets indhold af hydrogenfor-bindelser. Dennedre brændværdier den varmemængde, som fås, når vandet forbliver pådampform. I den danske energistatistik anvendes nedre brændværdi.Gas produceret på bygasværker. Tidligere blev bygas produceret på grundlag af kul og olie, mensiden 1990 er produktionen næsten udelukkende sket ved konvertering af naturgas.Anlæg på 18 navngivne værker. Vest for Storebælt: Nordjyllandsværket, Aalborgværket (2001sidste driftsår for elproduktionsanlæg), Studstrupværket, Århusværket (1995 sidste driftsår for el-produktionsanlæg), Randersværket, Skærbækværket, Esbjergværket, Herningværket, Enstedvær-ket og Fynsværket. Øst for Storebælt: Amagerværket, H.C. Ørstedsværket, Svanemølleværket,Asnæsværket, Avedøreværket, Kyndbyværket, Stigsnæsværket og Østkraft (til og med 2002).Udledning af kuldioxid fortrinsvis fra energianvendelse. Desuden foregår der udledning fra enrække andre kilder (flaring af gas i Nordsøen, plast i affald til forbrænding og visse industriproces-ser). I energistatistikken medtages kun emissioner fra forbrug af olie, naturgas og kul.Anlæg på værker, der ikke er nævnt under centrale værker, og hvor produktion af el og varme eren hovedaktivitet.Den mængde energi, som en energivare indeholder. Det direkte energiindhold opgøres på grund-lag af brændværdi pr. vægt- eller rumenhed for de forskellige energivarer og som den leveredeenergi for el, fjernvarme og bygas.Forskellen mellem forsyning og endeligt forbrug af en energivare. For elproduktion beregnes distri-butionstabet som forskellen mellem forsyning af el og salg af el. For fjernvarme anslås distributi-onstabet at udgøre 20% af fjernvarme leveret til net. For bygas anslås tabet at være 4%. For na-turgas estimeres distributionstabet fra år til år.Elforbrug i forhold til BNP eller BVT målt i faste priser, se også energiintensitet.Den maksimale, øjeblikkelige elproduktion fra et kraftværk, kraftvarmeværk, vindmølle eller lig-nende. Elkapaciteten måles i MW (megawatt) eller kW (kilowatt). Elkapaciteten udtrykker ikke etværks aktuelle produktion, men hvad værket maksimalt kan producere i et givet øjeblik.Stenkul anvendt på danske kraftværker.I tilfælde af nettoimport af el tillægges et brændselsforbrug svarende til, hvad et gennemsnitligtdansk kondensanlæg ville have forbrugt, hvis produktionen af denne elektricitet skulle være sket iDanmark. Ved nettoeksport fratrækkes tilsvarende.Endeligt energiforbrug udtrykker energiforbruget leveret til slutbrugerne, dvs. private og offentligeerhverv samt husholdninger. Formålene med energianvendelsen er fremstilling af varer og tjene-ster, rumopvarmning, belysning og andet apparatforbrug samt transport. Hertil kommer forbrug tilikke energiformål, fx smøring, rensning og bitumen til asfaltering. Energiforbrug i forbindelse medudvinding af energi, raffinering og konvertering er ikke inkluderet i endeligt energiforbrug.Afgrænsningen og opdelingen af endeligt energiforbrug følger retningslinjerne hos Det Internatio-nale Energi Agentur (IEA) og Eurostat. Herefter skal energiforbrug til transport på vej, bane, tilsøs, i luften og i rør - uanset forbruger - udskilles som en særlig hovedkategori. Det betyder, atenergiforbrug i erhverv og husholdninger opgøres ekskl. forbrug til transportformål.Den totale energiforsyning er opgjort som primær produktion af energi reguleret for import ogeksport (herunder grænsehandel med olieprodukter), udenrigsbunkring og lagerændringer.Forskellen mellemEnergiforsyning i altogFaktisk energiforbruger postenStatistisk difference.

Bruttoværditilvækst (BVT)

Brændselsækvivalent

Brændværdi

Bygas

Centrale anlæg

CO2-emissioner

Decentrale kraftvarmeanlæg

Direkte energiindhold

Distributionstab

ElintensitetElkapacitet

ElværkskulElhandelskorrektion

Endeligt energiforbrug

Energiforsyning i alt

BEGREBER OG DEFINITIONEREnergiintensitetEnergiforbrug sat i forhold til bruttonationalprodukt (BNP) eller bruttoværditilvækst (BVT) målt ifaste priser (p.t. 2005-priser, kædede værdier).Angiver det registrerede energiforbrug i et kalenderår.Forbrug af el i forbindelse med el-, fjernvarme- og gasforsyning.Forskellen mellem bruttoproduktion og nettoproduktion af en energivare. Forbrug ved produktionudgøres af naturgas ved udvinding (på platforme), olieprodukter, el og fjernvarme ved raffineringsamt elektricitet og fjernvarme ved konvertering.Fremstillingsvirksomhed er afgrænset anderledes end hos Danmark Statistik. I Energistyrelsensstatistik omfatter fremstillingsvirksomhed ikke raffinaderier, som er udskilt i en særlig forbrugska-tegori, hvorimod branchen indvinding af grus og sten er medtaget under fremstillingsvirksomhed.Gasolie og dieselolie tilhører samme kogepunktsinterval i raffineringsprocessen og kan i vidt om-fang anvendes til de samme formål, hvorfor der ikke skelnes mellem de to produkter i energistati-stikken. Typisk stiller man strengere miljø- og sikkerhedsmæssige krav til autodieselolie end til fy-ringsgasolie. Til marinediesel stilles der mindre strenge krav.Herved forstås energivarer, som for anden gang medtages i energibalancen. Aktuelt drejer det sigom smøreolie, der tidligere er medtaget under endeligt energiforbrug til ikke energiformål, og somefterfølgende medtages som spildolie.Varmeenergi fra jordens indre. Energien bruges til at varme vand op med, som derefter bruges tilenten at producere fjernvarme eller strøm. I Danmark benyttes geotermi kun til produktion affjernvarme.

Faktisk energiforbrugForbrug ved distributionForbrug ved prod./Eget forbrug

Fremstillingsvirksomhed

Gas-/dieselolie

Genanvendelse (Recycling)

Geotermi

Grænsehandel m. olieprodukterDen mængde motorbenzin, gas-/dieselolie og petroleumskoks, der som følge af forskelle i prisenindkøbes af privatpersoner og vognmænd m.fl. på den ene side af grænsen og forbruges på denanden side af grænsen. Indberetning til IEA og Eurostat indbefatter ikke grænsehandel.Handels- og serviceerhvervOmfatter engroshandel, detailhandel, privat service og offentlig service. Sidstnævnte er snævertafgrænset som forvaltning og serviceydelser, der stilles til rådighed for samfundet på ikke mar-kedsmæssige vilkår.Olieprodukter som i produktionen befinder sig på et stadium mellem råvare og færdigprodukt.Energivarer, der indgår i energiforbrug i alt under endeligt forbrug, men ikke anvendes til energi-mæssige formål. Kategorien omfatter mineralsk terpentin, smøreolie og bitumen.Import og eksport angiver varebevægelser, der krydser en landegrænse. Grønland og Færøernebetragtes som udland.Måleenhed for energi. I den danske energistatistik anvendes følgende enheder: 1 PJ (Peta Joule)= 103TJ (Tera) = 106GJ (Giga).Jet Petroleum 1. En petroleumskvalitet, som adskiller sig fra anden petroleum ved strenge krav tillavt indhold af vand og umættede forbindelser. Anvendes til luftfart.Energiforbruget til opvarmning afhænger delvist af udeklimaet, som varierer fra år til år. Et målherfor er graddagetallet, som opgøres af Dansk Meteorologisk Institut (DMI). Antallet af graddageopgøres som summen af de dage, hvor middel af udelufttemperaturen er under 17�C ganget medforskellen mellem de 17�C og døgnets middeltemperatur. Det klimakorrigerede energiforbrug tilopvarmningsformål er således det forbrug, man ville have haft såfremt året havde været et nor-malår. Normalårets graddagetal er fra og med 2005-statistikken fastlagt som glidende gennemsnitaf graddagene i de seneste tyve år.En del af brændselsforbruget til opvarmningsformål er dog uafhængig af udeklimaet, fx opvarm-ning af vand, varmetab fra installationer og ledningsnet mv. Denne del varierer fra branche tilbranche og fra brændsel til brændsel. Som hovedregel er det forudsat, at af brændselsforbruget tilopvarmning er 65% i husholdninger, handel og service samt 50% i fremstillingserhverv graddage-afhængigt. For de enkelte brændsler er det for hver branche fastlagt, hvor stor en del der anven-des til opvarmningsformål.Samtidig produktion af el og varme.Ved kondensproduktion af el på centrale værker forstås en produktionsform, hvor overskudsvar-men fra elproduktionen bortkøles. I Danmark foregår denne bortkøling typisk ved udledning afvarmen til havet.Produktion af el, fjernvarme og bygas.Forskellen på det samlede input og output i konverteringsprocessen.Liquified Petroleum Gas (flydende gas, flaskegas). Betegnelsen for propan, butan og blandingerheraf. Anvendes i industri samt til opvarmning, madlavning og som drivmiddel. Tidligere anvendtesLPG også som råstof i produktion af bygas.

HalvfabrikataIkke energiformål

Import og eksport

Joule

JP1

Klimakorrektion

Kraftvarmeproduktion (CHP)Kondensproduktion af el

KonverteringKonverteringsstabLPG

BEGREBER OG DEFINITIONERLVNLight Virgin Naphtha (letbenzin). Anvendes som benzinkomponent og som råstof for den petroke-miske industri. Tidligere anvendtes LVN endvidere til produktion af bygas.En tung olietype emulgeret i vand. Kommer fra egnen omkring Orinocofloden i Venezuela.Restvarme fra erhvervsmæssig produktion. Private producenter sælger i stort omfang overskuds-varme fra deres processer til fjernvarmenet. Fjernvarme, som stammer fra overskudsvarme, til-knyttes ikke brændsel i energistatistikken, da brændslet indgår under den primære produktion.Ved fjernvarmeproduktion fra private producenter fremkommer derfor en konverteringsgevinst.Et fast olieprodukt, som fremkommer ved raffinering af fuelolie i en såkaldt coker. Omkring 10% afmaterialet afsætter sig i cokeren som petroleumskoks. Anvendes især i industrien.Produktion af råolie, kul, naturgas samt vedvarende energi m.m.Omfatter landbrug, skovbrug, gartneri, fiskeri, fremstillingsvirksomhed samt bygge- og anlægs-virksomhed.Betegnelsen på de letteste fraktioner, som fremkommer ved råoliedestillation. Raffinaderigas erluftformig ved atmosfærisk tryk. Anvendes hovedsageligt som raffinaderibrændsel.Energistatistikken bygger på oplysninger fra flere kilder og på en række forudsætninger. Såfremtder forekommer nye oplysninger om energiforsyning eller -forbrug for et givet år, vil statistikkenblive revideret i overensstemmelse hermed. Fx sker der hvert år en revision af energiforbruget ifremstillingsvirksomhed, idet opgørelsen delvist bygger på skøn, som året efter kan erstattes affaktuelle oplysninger fra Danmarks Statistik. Der kan også fremkomme nye oplysninger om pro-duktion og forbrug af vedvarende energi, herunder biomasse. Endelig kan revision af statistikkenfremkomme ved, at der ændres i afgrænsninger og beregningsforudsætninger.PSO er omkostninger til offentlige forpligtelser i forbindelse med elforsyning, som skal afholdes afalle elforbrugere. PSO omfatter støtte til produktion af miljøvenlig el, nettilslutning af decentralekraftvarmeværker og vindmøller, forsyningssikkerhed, miljøundersøgelser vedrørende havvindmøl-ler, forskning og udvikling i miljøvenlig elproduktion samt kompensation for CO2-afgift.Selvforsyningsgraden opgøres i den danske energistatistik som produktion af primær energi sat iforhold til det klimakorrigerede energiforbrug. I international statistik sættes produktionen i forholdtil det faktiske energiforbrug.Producenter af el og/eller fjernvarme, hvis hovedaktivitet ikke er konvertering, dvs. energiprodu-center, hvor produktionen af energi ikke er den primære aktivitet. Fx industrivirksomheder, gart-nerier eller affaldsbehandlingsvirksomheder. Tidligere benævnt Private producenter.Olie, der anvendes som brændsel i industrien og ved konvertering, og som tidligere er indgået ienergistatistikken som smøreolie.Difference ved opgørelser af energiforbrug baseret på forskellige kilder, som i teorien burde føre tilidentiske resultater.Ændring af energiforbrug som skyldes en forskydning i erhvervsstrukturen.Ved termisk produktion forstås el produceret ved forbrænding af brændsler. Dvs. elproduktion somikke foregår ved vindkraft, vandkraft, bølgekraft eller solceller.Al transportaktivitet bortset fra intern transport på virksomhedsarealer. Energiforbruget til vej-transport er i den danske statistik korrigeret for grænsehandel. I international statistik korrigeresder ikke for grænsehandel, idet international statistik alene bygger på salgsoplysninger.Omfatter leverancer af energivarer (olie) i Danmark til skibe i udenrigsfart af alle nationaliteterinkl. krigsskibe samt udenlandske fiskefartøjer. Leveringer til indenrigs søfart og danske fiskefartø-jer medregnes ikke. Udenrigs marine bunkring indgår ikke i det nationale energiforbrug.Produktion af råolie og naturgas samt raffinering af råolie og halvfabrikata.Et energiproducerende apparat placeret under vedvarende energi. Energimængden produceret afvarmepumper beregnes som forskellen mellem den mængde energi, som varmepumpen leverer,og varmepumpens elforbrug.Defineres som solenergi, vindkraft, vandkraft, geotermi, biomasse (halm, skovflis, brænde, træpil-ler, træaffald, flydende biobrændsler og bionedbrydeligt affald medmindre andet fremgår), biogasog varmepumper.Defineres som vedvarende energi med tillæg af ikke-bionedbrydeligt affald.Forholdet mellem vægten af et vist rumfang væske og vægten af et lige så stort rumfang vand ved4 graders celsius, måles fx i ton/m3.

OrimulsionOverskudsvarme

Petroleumskoks

Primær energiproduktionProduktionserhverv

Raffinaderigas

Revision af energistatistikken

PSO

Selvforsyningsgrad

Sekundære producenter

Spildolie

Statistisk difference

StruktureffektTermisk el-produktion

Transport

Udenrigsmarine bunkring

Udvinding og raffineringVarmepumper

Vedvarende energi

Vedvarende energi m.m.Vægtfylde

NØGLETAL OG ENERGISTATISTIKKENS FORUDSÆTNINGER

Danske energi- og emissionsnøgletalÆndringDanmarkEnergiintensitet, bruttoenergiforbrug [TJ pr. mio. BNP]19800,88919900,7290,53816011819950,6660,50416112220000,5780,44815712220050,5510,43115712320100,5290,41214711520110,5190,41214511620120,5050,397141111'90-'12-30,7%-26,2%-11,8%-6,1%

Energiintensitet, endeligt energiforbrug [TJ pr. mio. BNP] 0,666Bruttoenergiforbrug pr. indbygger [GJ]Endeligt energiforbrug pr. indbygger [GJ]159119

Selvforsyningsgrad [pct.]Olieforbrug - andel af bruttoenergiforbrug [pct.]Vedvarende energi - andel af bruttoenergiforbrug [pct.]

5672,7

52435,9

78456,8

139459,6

1554114,5

1213820,2

1083821,9

1023723,4

97%-15,0%301%•55,0%683%•103%24,1%1557%

Raffinaderikapacitet [mio. ton pr. år]Elkapacitet [MW]Vindkraftkapacitet – andel af samlet elkapacitet [pct.]Nettoelimport - andel af indenlandsk elforsyning [pct.]

9,06 618--5,1

9,09 1423,822,5

11,7

9,2

9,0

9,013 57029,13,8

9,014 16629,415,1

10 777 12 5985,7-2,319,01,9

13 088 13 70023,93,827,8-3,2

Kraftvarmeandel, termisk elproduktion [pct.]Kraftvarmeandel, fjernvarmeproduktion [pct.]El fra vedvarende energi - andel af indenlandskelforsyning [pct.]CO2-emission pr. indbygger [ton]CO2-emission pr. BNP-enhed [ton pr. mio. BNP]CO2-emission pr. brændselsenhed [kg pr. GJ]CO2-emission pr. solgt kWh [gram pr. kWh]CO2-emission pr. forbrugt enhed fjernvarme [kg pr. GJ]

18390,1

37592,6

40745,5

568215,9

648227,4

617734,8

637740,7

757343,1

12,269771 03495

11,9557593862

11,5487180851

10,4386663644

9,7346254139

8,5315851033

8,3295747534

7,9285647133

-34,1%-48,3%-25,3%-49,7%-46,3%

Anm. 1: Oplysningerne om energiforbrug og emissionerne er korrigeret for brændselsforbrug knyttet til udenrigshandel med el ogklimaudsving i forhold til et vejrmæssigt normalt år.Anm. 2: Bruttonationalproduktet (BNP) er opgjort i 2005-priser, kædede værdier.

Energistyrelsens metode til korrektion for klimaforskelleFormålet med klimakorrektion er at vise energiforbruget uafhængigt af klimaudsving mellem de enkelte år. Klimakor-rektion sker ved at korrigere - for hvert enkelt af statistikkens forbrugsområder - den andel af energiforbruget, sombestår af rumopvarmning, og som er afhængig af klimaet.Korrektionen sker ved at sætte årets graddagetal i forhold til graddagetallet i et normalår. Et højt antal graddage iforhold til et normalår angiver, at det har været et forholdsvis koldt år, og årets faktiske energiforbrug korrigeresderfor ned som udtryk for, hvad energiforbruget ville have været i et normalt år. Et lavt antal graddage medføreromvendt, at det faktiske energiforbrug korrigeres op.Ideelt set skal graddagetallet for de forskellige år fordele sig nogenlunde jævnt omkring normalåret. Tidligere benytte-des at fast normalår, men på grund af det stadig mildere klima betød det, at graddagetallet i en længere årrække medfå undtagelser var lavere end ”normalen”. For at få en korrektion, der tager højde for, af klimaet er blevet stadigtvarmere, har Energistyrelsen derfor valgt at benytte et normalår dannet ved at tage et glidende gennemsnit af deseneste 20 års graddagetal.Graddagetallet opgøres af Danmarks Meteorologiske Institut.

NØGLETAL OG ENERGISTATISTIKKENS FORUDSÆTNINGER

Brændværdier og CO2-indhold i 2012BrændværdiGJ/tonRåolie, NordsøHalvfabrikataRaffinaderigasLPGLVNMotorbenzinFlybenzinJP4PetroleumJP1Gas-/dieselolieFuelolieOrimulsionPetroleumskoksSpildolieMineralsk terpentinBitumenSmøreolieNaturgas, GJ/1000 Nm3Bygas, GJ/1000 m3ElværkskulStenkul i øvrigtKoksBrunkulsbriketterHalmSkovflisBrænde, løvtræ, GJ/m3

Afgiftssatser i 2012 (andet halvår)EnergiafgiftDKK/GJTransportMotorbenzinLet dieselolieSvovlfattig dieselolieAndre formålLPG (flaskegas)PetroleumFyringsgasolieFueloliePetroleumskoksNaturgasStenkulKoksBrunkulsbriketterElEl til opvarmning1)

CO2-indholdKg/GJ--57,6063,1065,0073,0073,0072,0071,9072,0074,0078,0080,0092,0078,00---57,03-94,7394,73108,0094,60--------37,00---1 kilo Joule1 Mega Joule1 Giga Joule1 Tera Joule1 Peta JouleGraddage1 kWh1 MWh1 GWh1 Btu (British thermal unit)1 tønde (barrel, bbl)32243188313631203127317131563166OmregningstabelMotorbenzinFlybenzinJP4PetroleumJP1Gas-/dieselolieBioethanolBiodieselVægtfylder i 2012

CO2-afgiftDKK/GJ

43,0042,7052,0046,0044,5043,8043,8043,8043,5043,5042,7040,6527,6531,4041,9043,5039,8041,9039,5519,3024,2324,2329,3018,3014,509,3010,407,6017,5014,703,2023,0010,5037,5026,7037,20

119,3679,1870,2959,4161,2459,7059,4166,8959,5568,0466,8961,69206,111)

11,1211,9311,1210,4712,3012,6412,5716,699,2117,5316,6915,8917,7817,78

173,33

Ved forbrug over 4000 kWh/år i husholdninger.

Kilde: Skatteministeriet

ton/m30,750,710,760,800,800,840,790,88

Brænde, nåletræ, GJ/m3TræpillerTræaffaldTræaffald, GJ/rummeterBiogas, GJ/1000 m3AffaldBiodieselBioethanolBioolie

For at lette sammenligninger er alle tal om energiforbrugangivet i Tera Joule (TJ) eller Peta Joule (PJ).===========1000 J1000 kJ1000 MJ1000 GJ1000 TJ3,6 MJ3,6 GJ3,6 TJ1055,66 J158,987 liter41,868 PJ

KlimakorrektionÅr20052006200720082009201020112012Årets30682908280728533061374229703234Normalår

1 mtoe (mio. ton olieækvivalent)

Signaturforklaring•Tal kan i sagens natur ikke forekomme-Nul0 Mindre end ½ af den anvendte enhed

Har du brug for flere data?www.ens.dk/talogkortHer kan du bl.a. finde:

Energistatistik 2012

••••Publikationen som pdfFigurer i PowerpointTidsserier og tabellerDanmarks energistrømme 2012

Data

•Månedlig energistatistik•Månedlig elforsyningsstatistik•Stamdataregister for vindkraft

Kort

•Placering af værker og vindmøller

EnergistyrelsenAmaliegade 441256 København KTlf 33 92 67 00[email protected]www.ens.dkCVR-nr: 59 77 87 14