KEB, Alm.del - 2013-14 - Bilag 55: Forslag til lov om ændring af byggelov (Ændring af byggelovens dispensationsbestemmelse i forhold til kravet om etablering af parkeringspladser på egen grund m.v.), fra klima-, energi- og bygningsministeren

§1I byggelov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1185 af 14. oktober 2010, som ændret ved § 3 i lov nr.389 af 2. maj 2012, ved § 3 i lov nr. 577 af 18. juni 2012 og § 1 lov nr. 640 af 12. juni 2013,foretages følgende ændringer:1.I§ 2, stk. 1, litra e,indsættes før ”ombygninger”: ” vedligeholdelsesbyggearbejder,”.2.I§ 22, stk. 1,indsættes som4. pkt.:”Dispensation fra bestemmelser om parkering fastsat i medfør af § 7, stk. 1, kan alenemeddeles i overensstemmelse med regler fastsat i medfør af stk. 6.”3.I§ 22, stk. 6,indsættessom2. og 3. pkt.:”Stk.6.Ministeren kan ligeledes fastsætte bestemmelser om, at kommunalbestyrelsen kangøre fravigelse fra bestemmelser om tilvejebringelse af parkeringsarealer på egen grund påbetingelse af, at der foreligger et forpligtende grundlag om, at parkeringsarealerne iforbindelse med eller i umiddelbar forlængelse af byggeriets opførelse tilvejebringes på etandet areal end den ejendom, hvorpå byggeriet opføres. Arealet, hvorpå parkeringsarealernetilvejebringes, skal have en hensigtsmæssig placering i forhold til den ejendom, hvorpåparkeringspladserne skulle have været anlagt.”§2Loven træder i kraft den 1. september 2014.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkninger1.1.1.1.2.2.2.1.2.1.1.2.1.2.2.1.3.2.2.2.2.1.2.2.2.3.4.5.6.7.8.9.IndledningLovforslagets formål og hovedindholdLovforslagets baggrundHovedpunkter i lovforslagetÆndring af dispensationsadgangen ved indbetaling til parkeringsfondeGældende retBaggrunden for lovforslagetDen foreslåede ændringPræcisering af, at vedligeholdelsesarbejder er omfattet af § 2, stk. 2, litra eGældende retBaggrund og den foreslåede ændringØkonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeØkonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetAdministrative konsekvenser for borgerneMiljømæssige konsekvenserForholdet til EU-rettenHørte myndigheder og organisationer m.v.Sammenfattende skema

1. Indledning1.1 Lovforslagets formål og hovedindholdLovforslaget skal primært sikre, at der skabes et klart retsgrundlag for meddelelse afdispensation fra byggelovgivningens bestemmelser om tilvejebringelse af parkeringsarealerpå egen grund. Dette sikres ved at tilvejebringe det fornødne hjemmelsgrundlag for klima-,energi- og bygningsministeren til at fastsætte bestemmelser, som udtømmende regulerermuligheden for at dispensere fra byggelovgivningens krav om, at der ved opførelsen af nytbyggeri eller ved væsentlige ombygninger, forandringer eller anvendelsesændringer afeksisterende byggeri, skal etableres parkeringspladser inde på ejendommen.Lovforslaget skal således skabe hjemmel til at fastsætte udtømmende regler om, på hvilketgrundlag og på hvilke betingelser, kommunerne kan meddele dispensation til grundejerne.Formålet hermed er at sikre, at kommunerne ikke længere har mulighed for at udvikle hverderes praksis på området samt opstille vilkårlige betingelser, som for borgere ogvirksomheder kan være vanskelige at gennemskue og indrette sig på.Desuden har lovforslaget til formål at præcisere byggelovens bestemmelse om, at byggelovenfinder anvendelse ved ombygninger og forandringer, der har betydning for energiforbruget ibygningen, uanset om ombygningen eller forandringen kan anses for væsentlig. Herefterskulle der ikke være tvivl om, at dette også er gældende ved byggearbejder, der alene harkarakter af vedligehold.1.2 Lovforslagets baggrundDispensation fra lovregler bør alene ske undtagelsesvist. Der har imidlertid vist sig at være enpraksis i mindst en kommune, hvor der systematisk meddeles dispensation frabyggelovgivningens krav om etablering af parkeringsarealer på egen grund. Dispensationmeddeles ikke i overensstemmelse med de særlige regler, der er fastsat i medfør af § 22, stk.6, om kommunalbestyrelsens adgang til at dispensere fra kravet om parkeringspladser på egengrund på betingelse af, at der sker indbetaling til en kommunal parkeringsfond. I stedetmeddelesdispensationerneudelukkendeefterbyggelovensgenerelledispensationsbestemmelse, hvortil der ikke administrativt er fastsat nærmere regler fordispensationsudøvelsen, da dispensationen ikke betinges af en umiddelbar indbetaling til enkommunal parkeringsfond.Til dispensationerne stilles der vilkår om, at ejeren af grunden som betingelse fordispensationen skal lade tinglyse en deklaration på ejendommen. Deklarationerne kanindeholde forskellige forpligtelser for ejendomsejerne. Blandt andet er der set eksempler på,at ejendomsejerne forpligtes til enten at etablere de parkeringspladser, der ellers meddelesdispensation fra at etablere på egen grund, på et senere tidspunkt, når kommunalbestyrelsenbeslutter det, eller forpligtes til at indbetale et beløb svarende til udgifterne for etableringen afde pågældende parkeringspladser til kommunen, ligeledes på det tidspunkt hvor kommunenmåtte ønske dette.Der er set eksempler på deklarationer, der er tinglyst for mere end 30 år siden, uden atkommunen har forsøgt at indfri deklarationerne. Denne praksis varetager hverken hensynet tilborgerne, som ikke kan forudse om eller hvornår, kommunen vælger at indfri en deklaration,eller hensynet til, at der etableres parkeringsmuligheder i forbindelse med opførelsen af nybebyggelse.Side3

Den beskrevne praksis er ikke i overensstemmelse med den oprindelige hensigt medindførelsen af byggelovens særlige dispensationsbestemmelse om fravigelse fra kravet omtilvejebringelse af parkeringspladser på egen grund. Den oprindelige hensigt med den særligedispensationsbestemmelse i byggeloven var således at tilvejebringe et klart retsgrundlag fordispensationsordninger i forbindelse med dispensation fra bestemmelserne om tilvejebringelseaf parkeringspladser på egen grund.Der er i medfør af byggelovens særlige dispensationsbestemmelse allerede fastsat nærmereregler om, at kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation fra kravet om tilvejebringelse afparkeringsarealer på egen grund på betingelse af, at der sker indbetaling til en kommunalparkeringsfond. Ved denne dispensationsordning forpligter kommunalbestyrelsen sig samtidigtil inden for 5 år at etablere et tilsvarende antal parkeringspladser i det pågældende område.Lovforslaget har til formål at give klima-, energi- og bygningsministeren mulighed for atfastsætte nærmere regler om dispensation fra kravet om tilvejebringelse af parkeringspladserpå egen grund ud over de regler, der allerede er fastsat vedrørende kommunaleparkeringsfonde.Med lovforslaget tilvejebringes der således hjemmel til, at ministeren kan tilvejebringe etudtømmende retsgrundlag for en ordning, hvor der meddeles dispensation fra kravet omtilvejebringelse af parkeringspladser på egen grund, uden at der skal ske indbetaling til enkommunal parkeringsfond. Herved sikres det, dels at der vil blive taget hensyn til borgernesretssikkerhed, idet der vil være fastsat regler, der vil være gældende for alle borgere i allekommuner, og som borgerne vil have mulighed for at tilegne sig viden om og indrette sig på,dels varetages hensynet til, at der etableres parkeringspladser i takt med, at der opføres nybebyggelse.2. Hovedpunkter i lovforslaget2.1 Ændring af dispensationsadgangen ved indbetaling til parkeringsfonde2.1.1 Gældende retEfter den gældende lovs § 7, stk. 1, kan der i bygningsreglementet fastsættes regler omindretning af ejendommens ubebyggede areal til sikring af parkering. Bestemmelsen er envidereførelse af bestemmelserne i § 32, stk. 1 og 6, i byggeloven af 1960. Bestemmelserne iden tidligere byggelovs § 30 blev indført som en konsekvens af,at den øgede brug af bilermedførte et behov for en aflastning af parkeringen på vejene.Regler om indretning af en ejendoms ubebyggede areal til parkering er fastsat ibygningsreglementet, hvori det er bestemt, at der ved opførelsen af et byggeri skal udlæggestilstrækkelige parkeringsarealer til, at bebyggelsens beboere, de beskæftigede i bebyggelsen,besøgende m.v., kan parkere biler, motorcykler og cykler m.v. på ejendommens område.Hvor stor en del af grundens areal, der skal udlægges til parkeringsareal, og hvornår det skalanlægges, fastsættes af kommunalbestyrelsen og skal fremgå af byggetilladelsen.

Der kan i henhold til byggelovens § 22, stk. 1, meddeles dispensation fra bestemmelser ibyggeloven og de i medfør af byggeloven fastsatte bestemmelser, når det skønnes foreneligtmed de hensyn, som ligger til grund for de pågældende bestemmelser.Byggelovens § 22, stk. 6, bestemmer, at klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsættebestemmelser for kommunalbestyrelsens adgang til at gøre en fravigelse fra bestemmelser omtilvejebringelse af parkeringsarealer på egen grund betinget af, at der sker indbetaling til enkommunal parkeringsfond.§ 22, stk. 6, blev indført i 1975 som § 22, stk. 5. Bestemmelsen blev indført som enkonsekvens af, at der i flere kommuner på daværende tidspunkt havde udviklet sig en praksis,hvorefter kommunalbestyrelserne dispenserede fra bygningsreglementets krav omtilvejebringelse af parkeringsarealer på egen grund på betingelse af, at den byggendeindbetalte et beløb til en parkeringsfond, hvis midler blev anvendt til delvis dækning af denpågældende kommunes udgifter ved tilvejebringelse af offentlige parkeringspladser.Folketingets Ombudsmand udtalte inden vedtagelsen af ændringen af byggeloven i 1975, atdet syntes ønskeligt, at der tilvejebragtes et klart retsgrundlag for ordningernes etablering ogfor den nærmere fastlæggelse af ordningerne. På denne baggrund henstillede Ombudsmandentil det daværende Boligministeriums overvejelse, at der i forbindelse med den foreståenderevision af byggeloven blev gennemført en lovbestemmelse, der indeholdt hjemmel for depågældende ordningers etablering og for fastsættelsen af de nærmere administrative regler omordningernes udformning.Efter bestemmelsens indførelse i 1975, blev cirkulære nr. 10 af 17. januar 1994 omkommunale parkeringsfonde udfærdiget. Cirkulæret indeholder de nærmere bestemmelser omkommunalbestyrelsens adgang til at fravige bestemmelserne i bygningsreglementet omtilvejebringelse af parkeringspladser på egen grund på betingelse af, at der sker indbetaling tilen kommunal parkeringsfond. En kommune kan vælge at oprette flere parkeringsfonde, hvisden finder dette hensigtsmæssigt. Cirkulæret varetager hensynet til borgerne, da det sikres, atde indbetalte bidrag anvendes til etablering af parkeringspladser eller tilbagebetales tilbidragsyderen inden for en rimelig årrække.Når en kommunalbestyrelse fritager en grundejer for helt eller delvist at tilvejebringeparkeringsarealer på egen grund på betingelse af, at der samtidig sker indbetaling til en afkommunen oprettet parkeringsfond, overtager kommunen forpligtelsen til at tilvejebringemindst et tilsvarende antal erstatningsparkeringspladser i det pågældende område. Derudovervaretager bestemmelserne om kommunens regnskabsmæssige administration afparkeringsfondsbidragene, at disse ikke får karakter af en skat, der pålægges borgerne.Siden indførelsen af bestemmelsen i byggelovens § 22, stk. 6, og udstedelsen afparkeringsfondscirkulæret i 1994 har det vist sig, at ikke alle kommuner meddelerdispensation i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i medfør af § 22, stk. 6, ogdermed bestemmelserne i parkeringsfondscirkulæret, når der meddeles fritagelse for kravetom tilvejebringelse af parkeringsarealer på egen grund. I stedet meddeles dispensation efterden generelle dispensationsbestemmelse i byggelovens § 22, stk. 1.

2.1.2 Baggrunden for lovforslagetDer er i mindst en kommune konstateret en praksis, hvor der systematisk meddelesdispensation fra kravet om tilvejebringelse af parkeringsarealer på egen grund efterbyggelovens § 22, stk. 1, med vilkår om, at ejeren som betingelse for dispensationen skal ladetinglyse en deklaration på ejendommen.Deklarationerne kan indeholde forskellige forpligtelser for ejendomsejerne, da dispensationenmeddeles uden for området af stk. 6, og da vilkår stillet i henhold til byggelovens § 22, stk. 1,ikke er reguleret nærmere. Ejendomsejere kan efter deklarationernes ordlyd blandt andet bliveforpligtet til enten at etablere de parkeringspladser, der ellers er meddelt dispensation fra, pået senere tidspunkt, når kommunalbestyrelsen beslutter det. Eller ejendomsejerne kan bliveforpligtet til at indbetale et beløb svarende til udgifterne for etableringen af de pågældendeparkeringspladser, der er meddelt dispensation fra, til kommunen, ligeledes på det tidspunkt,hvor kommunen måtte ønske dette.Der er set eksempler på deklarationer, der er tinglyst i 1970’erne, uden at disse senere erblevet indfriet med henblik på efterfølgende etablering af de parkeringspladser, der ellers erblevet meddelt dispensation fra.Ved denne fremgangsmåde er hensynet til, at der etableres parkeringsmuligheder i forbindelsemed opførelse af ny bebyggelse ikke sikret. Hensynet til borgerne er heller ikke sikret, idetborgerne ikke kan forudse om eller hvornår, kommunalbestyrelsen beslutter at indfri endeklaration, da det alene er kommunalbestyrelsen, der bestemmer, hvornår deklarationerneskal indfries.Den oprindelige hensigt med indførelsen af § 22, stk. 6, var at tilvejebringe et klarthjemmelsgrundlag for kommunernes dispensation fra reglerne om tilvejebringelse afparkeringsarealer på egen grund på betingelse af indbetaling til en kommunal parkeringsfond.Med henblik på at sikre, at der fortsat eksisterer klare regler, der er ens for alle borgere,ønskes det gennemført, at der alene kan meddeles dispensation fra byggelovgivningens kravom tilvejebringelse af parkeringsarealer på egen grund i overensstemmelse med regler udstedti medfør af § 22, stk. 6.Ved meddelelse af dispensation efter regler udstedt i medfør af § 22, stk. 6, vil de nærmerefastsatte regler om kommunale parkeringsfonde og den foreslåede ændring om dispensationpå betingelse af, at der foreligger et forpligtende grundlag,finde anvendelse og i nærmereomfang regulere betingelserne for meddelelse af dispensation.2.1.3 Den foreslåede ændringDet foreslås, at § 22, stk. 1 og 6, ændres således, at det bliver klart, at der alene kan meddelesdispensation fra byggelovgivningens bestemmelser om tilvejebringelse af parkeringsarealerpå egen grund på betingelse af, at der enten sker indbetaling til en kommunal parkeringsfondeller på betingelse af, at der foreligger et forpligtende grundlag om, at parkeringsarealerne iforbindelse med bebyggelsens opførelse eller i umiddelbar forlængelse heraf tilvejebringes pået andet areal, der har en hensigtsmæssig placering i forhold til den ejendom, hvorpåparkeringspladserne skulle have været anlagt.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det eksplicit kommer til at fremgå af byggeloven, atkommunerne ikke kan meddele dispensation fra byggelovgivningens krav om tilvejebringelseaf parkeringsarealer på egen grund, uden at vilkårene for dispensationen er ioverensstemmelse med reglerfastsat i medfør af § 22, stk. 6. Kommunerne kan således efterden foreslåede ændring ikke stille andre vilkår ved meddelelse af dispensation frabestemmelserne om tilvejebringelse af parkeringsarealer på egen grund end de to vilkår, dereksplicit er nævnt i § 22, stk. 6, og som ministeren kan fastsætte nærmere regler om.Begge dispensationsmuligheder i byggelovens § 22, stk. 6 – dispensation på betingelse af, atder sker indbetaling til en kommunal parkeringsfond og dispensation på betingelse af, at derforeligger et forpligtende grundlag om etableringen af parkeringspladserne – kan anvendes afsamme kommunalbestyrelse. En kommunalbestyrelse kan således godt have oprettet en ellerflere kommunale parkeringsfonde, og meddele dispensation på betingelse af, at der foreliggeret forpligtende grundlag. Hvilken dispensationsmulighed, der anvendes, vil bero på envurdering af de konkrete forhold i den enkelte byggesag samt på selvedispensationsansøgningens indhold.2.2Præcisering af, at vedligeholdelsesarbejder er omfattet af § 2, stk. 2, litra e2.2.1 Gældende retByggelovens § 2, stk. 1, litra e, blev indsat i byggeloven ved lov nr. 158 af 16. februar 2010.Indførelsen af litra e skete blandt andet som led i udmøntningen af den energipolitiske aftaleaf 21. februar 2008 og havde til formål at sikre, at bygningsejere skal anvende de mestenergieffektive rentable løsninger, når de alligevel bygger om, renoverer eller skifterbygningsdele og installationer ud. Derudover havde indførelsen af litra e til formål at sikre, atbygningsdirektivet var implementeret i danske ret.Byggeloven fandt indtil da som udgangspunkt alene anvendelse på eksisterende bebyggelse,hvis byggearbejdet var væsentligt og medførte en forandring i bebyggelsen, idet byggelovenikke finder anvendelse på byggearbejder, der alene har karakter af ren vedligeholdelse, ogsom derfor alene tilsigter at opretholde eller retablere en bygnings tidligere tilstand.Det fremgår af de specielle bemærkninger til litra e i lov nr. 158 af 16. februar 2010, at detmed litra e sikres, at byggeloven også finder anvendelse ved ikke-væsentlige ombygningereller forandringer i bebyggelsen, når der er tale om ombygninger eller forandringer, der harbetydning for energiforbruget i bygningen.Formålet med indførelsen af litra e, var således at sikre, at byggelovgivningens til enhver tidgældende energibestemmelser vil blive efterlevet, når bebyggelse vedligeholdes, og når derbliver udført mindre byggearbejder, eksempelvis udskiftning af bygningskomponenter oginstallationer, der har betydning for energiforbruget i bygningen, selvom byggearbejderneikke i sig selv ombygger eller forandrer bebyggelsen.2.2.2 Baggrund og den foreslåede ændringDet kan imidlertid ikke udelukkes, at ordlyden af litra e, således som den kom ind ibyggeloven ved lov nr. 158 af 16. februar 2010, kan give anledning til usikkerhed om,hvorvidt de mest energieffektive løsninger skal anvendes også i tilfælde, hvor der alene er taleom ren vedligehold af bygningen.Side7

Da dette imidlertid var hensigten med lovændringen i 2010, jf. de specielle bemærkninger tildet fremsatte lovforslag ved lov nr. 158 af 16. februar 2010, foreslås det, at litra e præciseres,således at det udtrykkeligt kommer til at fremgå, at bestemmelsen også finder anvendelse påbyggearbejder, der alene har karakter af vedligehold. Hermed skulle en eventuel uklarhedblive imødegået.3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeDen foreslåede ændring om tilvejebringelse af hjemmel for klima-, energi- ogbygningsministeren til at fastsætte nærmere regler om dispensation fra bestemmelser ometablering af parkeringsarealer på egen grund vil medføre, at der tilvejebringes et klartretsgrundlag for en dispensationsordning, hvorefter der kan meddeles dispensation fra kravetom tilvejebringelse af parkeringspladser på egen grund uden, at der stilles krav omindbetaling til en kommunal pareringsfond.Den foreslåede ændring vil medføre, at klima-, energi- og bygningsministerenkan udstede nyeadministrative regler. Disse nye regler vil dog være et alternativ til de allerede eksisterenderegler, der er fastsat i medfør af den gældende bestemmelse i § 22, stk. 6. De nye regler vil –som de eksisterende regler – alene kunne anvendes i de sager, hvor der rent faktisk søges om,og hvor det vil være aktuelt at meddele dispensation fra bestemmelser om at tilvejebringeparkeringsarealer på egen grund. Disse sager skal kommunerne allerede efter de gældenderegler foretage en sagsbehandling af. De nye regler vil således ikke i sig selv medføre, atkommunerne vil opleve et øget antal dispensationsansøgninger, men vil blot medføre, atkommunerne kan meddele dispensation på et nyt grundlag.Den foreslåede ændring vurderes derforikke at medføre administrative konsekvenser for detoffentlige.Kommunerne kan opkræve gebyr for byggesagsbehandlingen og har dermed mulighed for atopkræve gebyr for behandlingen af ansøgninger om dispensation fra bestemmelserne omtilvejebringelse af parkeringspladser på egen grund. Den foreslåede ændring vil derfor ikkemedføre økonomiske konsekvenser for det offentlige.Den foreslåede præcisering af byggelovens § 2, stk. 1, litra e, indebærer ingen økonomiskeeller administrative konsekvenser for det offentlige.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetDen foreslåede ændring om tilvejebringelse af hjemmel for klima-, energi- ogbygningsministeren til at fastsætte nærmere regler om dispensation fra bestemmelser ometablering af parkeringsarealer på egen grund vil medføre, at der tilvejebringes et klartretsgrundlag for en dispensationsordning, hvorefter der kan meddeles dispensation fra kravetom tilvejebringelse af parkeringspladser på egen grund uden, at der stilles krav omindbetaling til en kommunal pareringsfond.Den foreslåede ændring sikrer, at virksomheder ved ansøgning om dispensation fra kravet omtilvejebringelse af parkeringsarealer på egen grund ikke længere vil kunne blive mødt af, atkommunen kan stille vilkårlige betingelser for meddelelse af dispensation, herundertidsubestemte krav om erlæggelse af betaling.

Den foreslåede ændring af byggelovens dispensationsbestemmelse medfører derforadministrative lettelser for erhvervslivet.Den foreslåede præcisering af byggelovens § 2, stk. 1, litra e, indebærer ingen økonomiskeeller administrative konsekvenser for erhvervslivet.5. Administrative konsekvenser for borgerneDen foreslåede ændring om tilvejebringelse af hjemmel for klima-, energi- ogbygningsministeren til at fastsætte nærmere regler om dispensation fra bestemmelser ometablering af parkeringsarealer på egen grund vil medføre, at der tilvejebringes et klartretsgrundlag for en dispensationsordning, hvorefter der kan meddeles dispensation fra kravetom tilvejebringelse af parkeringspladser på egen grund uden, at der stilles krav omindbetaling til en kommunal pareringsfond.Den foreslåede ændring sikrer, at borgerne ved ansøgning om dispensation fra kravet omtilvejebringelse af parkeringsarealer på egen grund ikke længere vil kunne blive mødt af, atkommunen kan stille vilkårlige betingelser for meddelelse af dispensation, herundertidsubestemte krav om erlæggelse af betaling.Den foreslåede ændring af byggelovens dispensationsbestemmelse medfører derforadministrative lettelser for borgerne.Den foreslåede præcisering af byggelovens § 2, stk. 1, litra e, indebærer ingen administrativekonsekvenser for borgerne.6. Miljømæssige konsekvenserForslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.7. Forholdet til EU-rettenForslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.9. Sammenfattende skemaPositivekonsekvenser/mindreudgifterIngenNegativekonsekvenser/merudgifterIngen

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1 (§ 2, stk. 1, litra e)Den foreslåede ændring medfører, at det udtrykkeligt kommer til at fremgå af bestemmelsen ibyggelovens§ 2, stk. 1, litra e,at byggeloven også finder anvendelse ved byggearbejder, deralene har karakter af vedligehold, og som af denne årsag alene har til formål at opretholdebebyggelsens oprindelige beskaffenhed, såfremt vedligeholdelsesarbejdet har betydning forenergiforbruget i bygningen.Byggearbejder, herunder vedligeholdelsesarbejder, udskiftning af bygningskomponenter oginstallationer, der indebærer en mulighed for at påvirke energiforbruget samt forbedring afbygningens energieffektivitet, ses som værende af betydning for energiforbruget i bygningenog vil som følge heraf være omfattet af byggelovens § 2, stk. 1, litra e.Vedligehold omfatter både vedligehold af hele eller dele af den samlede bebyggelse samtudskiftning af enkelte bygningskomponenter.Til nr. 2 (§ 22, stk. 1)Efter den gældende lovs§ 22, stk. 1,kan der meddeles dispensation fra bestemmelser i loveneller de i medfør af loven fastsatte bestemmelser, når det skønnes foreneligt med de hensyn,som ligger til grund for de pågældende bestemmelser.Som en konsekvens af den foreslåede affattelse af § 22, stk. 6, foreslås det eksplicit nævnt i §22, stk. 1, at dispensation fra kravet om tilvejebringelse af parkeringsarealer på egen grundalene kan ske i henhold til regler udstedt i medfør af bestemmelsen i § 22, stk. 6.Det vil herefter ikke være muligt at dispensere fra kravet om tilvejebringelse afparkeringsarealer på egen grund på andre vilkår end dem, som fastsættes i medfør af stk. 6.Der henvises således til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 3.Til nr. 3 (§ 22, stk. 6)Den foreslåede ændring indebærer, at der alene kan meddeles dispensation frabyggelovgivningens bestemmelser om tilvejebringelse af parkeringsarealer på egen grundefter regler udstedt i medfør af byggelovens§ 22, stk. 6.Hereftervil de nærmere fastsatteadministrative regler for enten kommunale parkeringsfonde eller for dispensation på baggrundaf et forpligtende grundlag finde anvendelse.Herved vil alle dispensationer, der meddeles fra bestemmelserne om tilvejebringelse afparkeringsarealer på egen grund, være nærmere reguleret. Kommunerne vil således efter denforeslåede ændring ikke kunne opstille egne interne regler eller fremgangsmåder for, hvilkevilkår der skal fastsættes ved meddelelse af dispensation, eller for hvordan en kommunalparkeringsfond skal indrettes og administreres.Den foreslåede bestemmelse om, at kommunalbestyrelsen efter nærmere fastsatte regler kandispensere fra kravet om tilvejebringelse af parkeringsarealer på egen grund på betingelse af,at der foreligger et forpligtende grundlag om, at parkeringsarealerne i stedet i forbindelse medSide11

bebyggelsens opførelse tilvejebringes på et areal, der har en hensigtsmæssig placering iforhold til den ejendom, hvorpå parkeringspladserne oprindeligt skulle have været anlagt, vilblive udmøntet i bekendtgørelsesform.Ved udmøntningen af den foreslåede bestemmelse vil der blive fastsat regler om, atkommunalbestyrelsen kan meddele dispensation fra kravet om tilvejebringelse afparkeringsarealer på egen grund, såfremt der foreligger et forpligtende grundlag for en ellerflere nærmere bestemte fysiske eller juridiske personer til at etablere parkeringspladserneandet steds.Dispensation på dette grundlag kan være relevant at bruge i tilfælde, hvor ubebyggede arealer,herunder arealer til parkering, skal være fælles for flere ejendomme, og hvor den eller derespektive bygherrer således etablerer parkeringspladser, der dækker parkeringsbehovet foralle de pågældende ejendomme. Etableringen kan ske i fælleskab mellem flere bygherrer.Det forpligtende grundlag skal foreligge på det tidspunkt, hvor dispensationen meddeles afkommunalbestyrelsen. Det forpligtende grundlag kan eksempelvis være vedtagneretningslinjer for hvor, hvornår og af hvem parkeringspladserne anlægges, en kontrakt indgåetaf parterne eller andet aftaleretligt grundlag.Det afgørende er, at det forpligtende grundlag indeholder klare og utvetydige angivelser af,hvem der skal etablere parkeringspladserne, hvem der afholder udgifterne til etableringen afparkeringspladserne, angivelse af antallet af parkeringspladser eller det samledeparkeringsareals størrelse, den præcise angivelse af parkeringspladsernes beliggenhed, samten konkret angivelse af hvornår parkeringspladserne skal være færdiganlagte og klar tilibrugtagning, således at disse oplysninger tydeligt fremgår af dispensationsgrundlaget.Parkeringspladserne skal være færdiganlagte og klar til ibrugtagning i forbindelse med eller iumiddelbar forlængelse af byggeriets ibrugtagning. Klima-, energi- og bygningsministerenkan ved udmøntningen af reglerne fastsætte nærmere bestemmelser om, hvornårparkeringspladserne skal være færdiganlagte for at bestemmelsens krav om, atparkeringspladserne skal være færdiganlagte i umiddelbar forlængelse af byggerietsibrugtagning, er opfyldtDet fremgår af den foreslåede ændring, at parkeringspladserne skal have en hensigtsmæssigplacering i forhold til den ejendom, hvorpå parkeringspladserne skulle have været anlagt.Blandt andet områdets karakter og ejendommens placering vil have indflydelse på, hvad der iet konkret tilfælde er en hensigtsmæssig placering. Parkeringspladserne skal anlægges så tætsom muligt på den eller de ejendomme, hvor parkeringspladserne efter reglerne oprindeligtskulle have været anlagt.Tilladelser og dispensationer, der meddeles i henhold til byggeloven, er som udgangspunktikke personlige, men knytter sig til den ejendom/de ejendomme eller det projekt/de projekter,som ansøgningen om tilladelse eller dispensation omhandler. En dispensation fra kravet omtilvejebringelse af parkeringsarealer på egen grund på betingelse af, at der foreligger etforpligtende grundlag, vil derforknytte sig til alle de ejendomme, som ved meddelelsen afdispensation har forpligtet sig til at medvirke til etableringen af de pågældendeparkeringspladser.Side12

Såfremt ejeren af en ejendom, der har fået meddelt dispensation fra kravet om tilvejebringelseaf parkeringsarealer på egen grund, videreoverdrager ejendommen eller byggeprojektet, indenparkeringsarealerne er tilvejebragt, vil pligten til at etablere parkeringsarealerne påhvile dennye ejer af ejendommen. Denne pligt skal dog sikres, således at senere erhververe afejendommen ikke kan ekstingvere forpligtelsen. Sikring af forpligtelser efter byggeloven skalske ved tinglysning af deklarationer på ejendommen.Tilsvarende vil gælde for ejeren af den ejendom, som har forpligtet sig til at få etableretparkeringsarealer på sin grund. Såfremt denne ejer videreoverdrager sin ejendom, indenparkeringsarealerne er tilvejebragt, vil pligten til at lade parkeringsarealerne etablere påhvileden nye ejer af ejendommen.Den gældende bestemmelse i § 27 bestemmer, at betingelser, der knytter sig til en tilladelseeller en dispensation er bindende for ejere og indehavere af andre rettigheder overejendommen uden hensyn til, hvornår rettigheden er stiftet. Kommunalbestyrelsen lader påden byggendes bekostning tinglyse betingelser, som angår benyttelse af eller anden rådighedover en ejendom eller dele af den.En dispensation på betingelse af, at der foreligger et forpligtende grundlag, skal derfortinglyses på ejendommen, hvis en senere ejer af ejendommen skal være omfattet afforpligtelsen til at etablere de pågældende parkeringspladser.Byggelovens § 27 svarer med redaktionelle ændringer til § 62 i byggeloven for købstæderneog landet fra 1961. Det fremgår af bemærkningerne til § 62, at kravet om tinglysning afbetingelser, der angår benyttelse eller anden rådighed over en ejendom skal angå tinglysningaf selve betingelserne. Det er således ikke tilstrækkeligt, at der blot tinglyses en kortmeddelelse om, at der er fastsat betingelser. Tinglysningsakterne skal således indeholdeoplysninger om betingelsernes indhold.Ved tinglysning af forpligtelsen til at etablere de pågældende parkeringspladser, vil detsåledes både af selve tingbogen og af det forpligtende grundlag, som knytter sig til denmeddelte dispensation klart og utvetydigt fremgå, hvem der skal etablere parkeringspladserne,hvem der afholder udgifterne til etableringen af parkeringspladserne, angivelse af antallet afparkeringspladser eller det samlede parkeringsareals størrelse, den præcise angivelse afparkeringspladsernes beliggenhed, samt hvornår parkeringspladserne skal være færdiganlagteog klar til ibrugtagning.Den foreslåede ændring af § 22, stk. 6, ændrer ikke på, at det er kommunalbestyrelsen, derefter en konkret vurdering fastsætter, hvor stor en del af grundens areal, der skal udlægges tilparkeringsareal. Kommunen kan således efter en konkret vurdering nå frem til, at der skaludlægges 0 m2af en grunds areal til parkeringsareal, hvis der efter kommunens konkretevurdering ikke er behov for etablering af parkeringspladser på den pågældende grund. I dissetilfælde vil der ikke være tale om, at kommunen meddeler dispensation, da kommunen ikkefriholder grundejeren for forpligtelsen, men blot fastsætter størrelsen af parkeringsarealet til 0m2eller antallet af parkeringspladser til 0.Som en konsekvens af den foreslåede tilføjelse til § 22, stk. 6, foreslås det samtidig, at der i §22, stk. 1, 4. pkt., indsættes en henvisning om, at dispensation fra kravet om tilvejebringelseSide13

Til § 2Loven træder i kraft den 1. september 2014.Det skal bemærkes, at den foreslåede ændring af byggeloven alene vil få virkningfremadrettet.Den foreslåede ændring af byggelovens § 22, stk. 6, skal udmøntes i bekendtgørelsesform.Den foreslåede ændring af § 22, stk. 6, vil først kunne anvendes, når de nærmere regler træderi kraft. For at sikre samtidighed, således at der ikke træder en lovbestemmelse i kraft, der ikkekan anvendes i praksis, foreslås det, den foreslåede ændring af byggeloven træder i kraft den1. september 2014. Herved opnås der tidsmæssig mulighed for, at der kan udarbejdesnærmere administrative regler i form af en bekendtgørelse, der ligeledes kan træde i kraft den1. september 2014.