Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14
KEB Alm.del Bilag 44
Offentligt
Klima-, energi- og bygningsministerensbesvarelse af samrådsspørgsmål C om,hvem der skal betale for at gennemføreforslagene i regeringens klimaplan iFolketingets Klima-, Energi ogBygningspolitiske Udvalg den 30. oktober2013Det talte ord gælderSamrådsspørgsmål CMinisteren bedes forklare, hvem der skal betale for at gennemføreforslagene i regeringens klimaplan, når der for det første står direkte iklimaplanen, at ”der i de kommende år er stærkt begrænset mulighed foroffentlig finansiering af initiativerne”, samt at der ikke kommer ”generelle
[Kontor/afdeling]
[Dato]J nr. [XXX]/Energistyrelsen
J nr. [XXX]Ref. [initialer]forhøjelser af skatter og afgifter”, og når regeringen for det andet har lovet,at regeringens klimaplan ikke må svække dansk erhvervslivskonkurrenceevne eller koste danske arbejdspladserSpørgsmålet er stillet efter ønske fra Lars Christian Lilleholt (V)
IndledendeRegeringen lægger stor vægt på, atklimaplanen realiseres under hensyn til sundeoffentlige finanser, forbedrede vilkår for vækstog konkurrenceevne og uden generelleforhøjelser af skatter og afgifter forerhvervslivet.1
Omvendt er vi også klar over, at det kræverinvesteringer at nå 40% målet.Det betyder, at det er afgørende, at vi gørindsatsen på en omkostningseffektiv måde – oggriber mulighederne, når de byder sig. Det erf.eks. når der skal sættes andre politikker iværk og klimahensynet kan integreres ipolitikken.Klog politikDerfor er der behov for klog politik, hvorklimahensyn integreres i andre politikområder.Det drejer sig bl.a. om:- Energiaftalen, der er et godt eksempel påpolitik, der både bidrager til klimamål,forsyningssikkerhed og langsigtet grøn vækst- Togfonden DK, som ud over at give højeremobilitet og binde landet bedre sammen, ogsåindebærer klimaforbedringer- Tilskud rettet mod erhverv og borgere kaninddrage klimahensyn, (eksempelvis tilskud tilenergirenovering, omstilling til VE tilprocesformål i erhverv, tilbageføring af PSOmed krav om energiledelse)- Landdistriktsprogrammet, som i sin2
udmøntning samtidig kan bidrage tilklimahensyn
SynergiSynergi mellem klima og andresamfundsmæssige prioriteter er et nøgleord forden fremtidige klimapolitik. Samtidig er detafgørende for regeringen, at klimapolitikken erlangtidsholdbar og forenelig med regeringensambitioner for bl.a. vækst og beskæftigelse.Klimaet skal ikke reddes ved at stoppe vækst ogudvikling. I stedet skal vi omstille smartere ogtænke i synergier. Her er tiden en medspiller.Vi skal henover de kommende år løbendeintegrere klimahensynet, hvor det giver mening,og dermed gennemføre klimaindsatsen på enklog og en omkostningseffektiv måde.På denne måde kan vi vende vores fællesproblem til en udfordring, hvor vi kan skabe jobsi stedet for at miste jobs. Danmark har før vist, atvi kan vende situationen i en positiv retning. Dethar vi gode eksempler på fra energiområdet. Iden sammenhæng er det en fantastisk styrke, aterhvervslivet bakker op. Det håber jeg også, atet bredt flertal i Folketinget vil gøre.
3
