Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14
KEB Alm.del Bilag 44
Offentligt
Klima-, energi- og bygningsministerensbesvarelse af samrådsspørgsmål B, omhvad regeringen vil gøre, hviserhvervslivet og civilsamfundet ikkefrivilligt vil gå med til at gennemføreklimatiltag i Folketingets Klima-, Energi-og Bygningspolitiske Udvalg den 30.oktober 2013Det talte ord gælderSamrådsspørgsmål B
[Kontor/afdeling]
[Dato]J nr. [XXX]/Energistyrelsen
J nr. [XXX]Ref. [initialer]Ministeren bedes forklare, hvad regeringen vil gøre, hvis erhvervslivet ogcivilsamfundet ikke frivilligt vil gå med til at gennemføre klimatiltag, dertilsammen opfylder målet i regeringens klimaplan om at reducere DanmarksCO2-udledning med 4 mio. ton i 2020?Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lars Christian Lilleholt (V)
Dialog40 procent målet er ambitiøst, men realistisk.Inddragelse af erhvervslivet og civilsamfundeter en hjørnesten i processen. Det skal bidragetil, at vi får valgt de rigtige virkemidler, og såvidt muligt får de berørte parter til at bakke opom indsatsen.Jeg har noteret mig, at en rækkeerhvervsorganisationer, herunder DI og Dansk1
Energi har modtaget udspillet positivt, og at enrække grønne organisationer faktisk harefterlyst yderligere indsats. Andre har udtryktbekymring, det gælder især pålandbrugsområdet, hvor Landbrug ogFødevarer er bekymrede for de økonomiskekonsekvenser af klimatiltag pålandbrugsområdet.Men jeg er glad for at kunne sige, at vi iøjeblikket har en god dialog med alle størreerhvervsorganisationer.Frivillig indsatsKlimaplanen handler ikke om at rulle en masseafgifter og forbud ud over danskerne ellererhvervslivet, sådan som nogen gerne vilfremstille det. Regeringen mener, at dengrønne omstilling skal ske under hensyntagentil Danmarks konkurrenceevne.Der sker allerede en omfattende, frivillig indsatsi mange danske virksomheder, kommuner oghusholdninger. Der er nemlig god økonomi i atspare på f.eks. energien, effektiviseretransporten eller omlægge til vedvarendeenergi. Men også fordi der er en voksendebevidsthed om, at virksomheder og kommunerkan profilere sig positivt på en aktivklimaindsats.2
Regeringen understøtter denne indsats, f.eks.med Klimaguiden, der med gode eksempler kaninspirere kommunerne til at lave endnu fleretiltag på klimaområdet.Vi har i Danmark opnået høj energieffektivitetbåde i produktionserhvervene og ienergisektoren i Danmark. Den højeenergieffektivitet giver danske virksomheder enhelt konkret konkurrencefordel i forhold til voresvigtigste samhandelspartnere.Men alt kommer ikke af sig selvMen det er ikke alle ændringer, der kommer afsig selv. Samfundsøkonomisk rentable tiltagindebærer også investeringer for virksomhederog borgere. Selv økonomisk attraktive tiltag forvirksomheder og borgere realiseres ikke altid afsig selv.Derfor er der brug for politiske virkemidler for atfå sat yderligere gang i omstillingen.Klimahensynet skal integreres, nårmulighederne byder sig, f.eks. når man ønskerat prioritere natur og miljø. Så lad os gøre detpå en måde, der også reducerer udledningen afdrivhusgasser.3
Og der skal løbende tages hensyn tiludviklingen i EU’s klimapolitik.På den måde kan vi medtænke klimahensynet,afveje de forskellige hensyn, og sætte depolitiske tiltag sammen hen ad vejen, så visikrer balancen mellem erhverv, husholdningerog statskassen, og samtidig sikrer, at det er desamfundsøkonomisk mest effektive løsninger vibruger.
4
