KEB, Alm.del - 2013-14 - Bilag 44: Klima-, energi- og bygningsministerens talepapir fra det åbne samråd den 30/10-13 med klima-, energi- og bygningsministeren, transportministeren, fødevareministeren og skatteministeren om regeringens klimaplan

IndledendeVidenskaben fortæller os, at vi skal sætteambitiøse klimamål for at holde os på den rettekurs. Med regeringens målsætning om 40procent reduktion af udledningen afklimagasser i 2020 er vi netop på rette vej modEU's mål om 80-95 procent reduktion i 2050 iforhold til 1990 – men vi overstyrer bestemtikke.Der er jo bred enighed i Folketinget omklimaproblemets betydning, og om 2 gradersmålsætningen fra Københavnserklæring fraCOP 15 i 2009.

Vi er også enige om EU målet om 80-95 pct.reduktion af udledningerne i 2050 ift. 1990.Klimaplanens mål om 40 pct. reduktion i 2020er på linje med disse mål og med videnskabensanbefalinger.For mig at se er spørgsmålet derfor ikke om viskal handle, men hvornår og hvordan.Her er regeringens klimaplan et godtudgangspunkt for at tage velinformeredebeslutninger.Klimaplanen skal ses i sammenhæng medregeringens ønske om at forbedre vilkårene forvækst og konkurrenceevne samt sikre sundeoffentlige finanser. Derfor er det afgørende, atvi tilrettelægger indsatsen omkostningseffektivt,så klimaindsatsen ikke bliver unødvendig dyr.DialogRegeringen har ikke lagt sig fast på, hvilkespecifikke tiltag vi skal vælge for at nå de 40pct. reduktion. Tværtimod lægger vi stor vægtpå, at klimaindsatsen sker på grundlag af envelinformeret dialog.Med henblik på at forbedre vidensgrundlagethar et embedsmandsudvalg udarbejdet etteknisk virkemiddelkatalog, der viser en bredvifte af muligheder. Det er ikke en udtømmendeliste, men virkemidlerne eksemplificerer2

behovet for investeringer og trade-offs, der erforbundet med forskellige virkemidler. Denneviden skal vi bruge i den videre dialog mederhvervslivet og civilsamfundet.SamfundsøkonomiDer er stor forskel på samfundsøkonomien vedklimatiltagene. I den billige ende er tiltag, som isig selv er attraktive, men hvor f.eks.informationsbarrierer har begrænset deresudbredelse. Der er også tiltag, der samtidig harpositive effekter på andre sektorområder. I denanden ende er der en række dyre tiltag.Hovedparten af klimatiltagene ligger mellemdisse yderpunkter.Men samfundsøkonomien er jo ikke det enestehensyn. Der er andre vigtige hensyn somfordeling, konkurrenceevne, statens finanserosv. Det betyder bl.a., at der er tiltag, somregeringen allerede på forhånd har besluttet, atman ikke ønsker at gennemføre. Det drejer sigbl.a. om afskaffelse af befordringsfradraget ogom nedsættelse af hastighedsgrænsen fra 130km/t til 110 km/t på motorveje.Det betyder også, at regeringen ikke vilpålægge erhvervslivet nye generelle forhøjelseraf skatter og afgifter, men at der skal væreplads til fornuftige omlægninger af skatter ogafgifter. Det betyder samtidig, at klimatiltag skalvære fuldt finansieret.3

Før tiltag tages i anvendelse skal de derfor nøjevurderes også i forhold til konsekvenserne forborgere, erhverv og stat, deres klimaeffekter,og deres samspil med relevante politikker.Med klimaplanen lægger regeringen op til enklimapolitik, der er omkostningseffektiv,langsigtet og strukturel holdbar ift. statensfinanser uden at bebyrde erhverv oghusholdninger, samtidig med at investeringerneskal understøtte vækst og beskæftigelse.SynergiDerfor skal vi sikre, at vi prioriterer de bedsteog billigste løsninger. Det sker ved at sikresektorintegration, hvor vi både tilgodeserklimaet såvel som andre hensyn. Det er bl.a.,når tiltagene samtidig bidrager tilklimapolitikken og til andre målsætninger på éngang. Det kan være målsætninger på det natur-og miljøpolitiske område eller inden for f.eks.landbrugs- og transportpolitikken.Det tekniske virkemiddelkatalog giver etgrundlag for dialogen med erhverv ogcivilsamfund. Sammen har vi de bedstemuligheder for at finde de rigtige veje, som erholdbare ift. statens finanser, og hvorinvesteringerne kan understøtte vækst ogbeskæftigelse.

Samrådsspørgsmål A