Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14
KEB Alm.del Bilag 415
Offentligt
N O T AT T I L F O L K E T I N G E T S E U R O P AU D V AL G
Klima-, Energi- og Bygnings-
ministeriet
26. september 2014
Kommissionsforordning om detaljerede definitioner af stærkt nedbrudte arealer og stærkt
forurenede arealer til brug for bilag IV i Europa-parlamentets og Rådets direktiv 98/70/EF og bilag
V i Europa-Parlaments og Rådets direktiv 2009/28/EF.
KOM-nr: [Følger]
1. Resumé
Kommissionen har den 25. juni 2014 fremsendt til komitéen vedrørende biobrændstoffers og flydende
biobrændslers bæredygtighed sit forslag til kommissionsforordning om detaljerede definitioner af stærkt
nedbrudte arealer og stærkt forurenede arealer. Udkastet vil blive drøftet i næste møde i komit éen, som
ventes at finde sted i 2. halvår af 2014. Forordningen indeholder definitioner af stærkt nedbrudte arealer
og stærkt forurenede arealer til brug for vurdering af, om der er grundlag for tildeling af bonus ved
beregningen af CO2-emissioner fra biobrændstoffer i tilfælde, hvor den anvendte biomasse stammer fra
genoprettede arealer. Forordningen vil være umiddelbart gældende i Danmark og forventes ikke at have
konsekvenser for dansk ret. Forslaget vurderes generelt ikke at ændre beskyttelsesniveauet i Danmark,
da der ikke findes arealer i Danmark, som vil falde ind under bestemmelserne.
Regeringen agter at stemme for kommissionsforordningen.
2. Baggrund
Kommissionen har den 25. juni 2014 fremsendt s it forslag til Kommissionsforordning om detaljerede
definitioner af stærkt nedbrudte arealer og stærkt forurenede arealer til komitéen vedrørende
biobrændstoffers og flydende biobrændslers bæredygtighed. Udkastet vil blive drøftet i næste møde i
komitéen, som ventes at finde sted i 2. halvår af 2014.
Kommissionens forslag stilles med baggrund i VE-direktivets artikel 19, stk. 8 og
brændstofkvalitetsdirektivets artikel 7 d, stk. 8. Forslaget vedtages efter forskriftsproceduren med
kontrol, jf. artikel 5 a stk. 1-4 og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.
3. Formål og indhold
Biobrændstoffer, som anvendes med henblik på at opfylde målet i VE -direktivet om 10 pct. VE i transport
i 2020 og målet om 6 procent reduktion af emissionsintensiteten (m ålt ved g CO2/MJ) i
transportbrændstoffer i 2020 i henhold til brændstofkvalitetsdirektivet, skal opfylde
bæredygtighedskriterierne nævnt i disse direktiver. Et af kriterierne er, at biobrændstoffet skal medføre
en CO2-emissions-reduktion på mindst 35 pct., som skærpes til 50 pct. i 2017 og 60 pct. i 2018 (for nye
anlæg). Reduktionen opgøres ud fra biobrændstoffets livscyklus -emission, dvs. over hele
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
produktionsprocessen fra dyrkning af biomasse over forarbejdning til transport og distribution af
biobrændstoffet.
Hvis der ved fremstilling af biomassen er sket CO2-emissioner som følge af ændret arealanvendelse –
f.eks. hvis biomassen er dyrket på arealer, som tidligere var skov - eller græsbevoksede – skal denne
emission også medregnes. Emissionen skyldes, at kulstoflagre i jord og planter frigives, når arealet
konverteres til dyrkning af afgrøder. Ved opgørelsen af denne emission gives der ifølge VE -direktivets
bilag V og brændstofkvalitetsdirektivets bilag IV en bonus (dvs. et fradrag), hvis biomassen stamm er fra
genoprettede arealer, som har været stærkt nedbrudte eller stærkt forurenede.
I henhold til artikel 19, stk. 8 i VE-direktivet og artikel 7 d, stk. 8 i brændstofkvalitetsdirektivet skal der
fastsættes detaljerede definitioner, herunder tekniske specifikationer, som er nødvendige for
kategorierne ”stærkt nedbrudte arealer” og ”stærkt forurenede arealer”. Det er disse definitioner og
specifikationer, der fastsættes med det foreliggende forslag fra Kommissionen.
Forslaget definerer ”stærkt nedbrudte arealer” som arealer, der i en betydelig periode har været stærkt
saltholdige, eller som har haft lavt indhold af organisk materiale og været kraftigt eroderet. I sidstnævnte
tilfælde anses arealerne for at være genoprettede til landbrugsmæssig udnyttelse, hvis de er på vej til at
nå et niveau på 1 pct. organisk materiale, og hvis mindre end 25 pct. af overfladen er eroderet.
I henhold til forslaget defineres et ”stærkt forurenet areal” som et areal, der er uanvendeligt til dyrkning
af fødevarer og foder, det vil sige er forurenet på en sådan måde, at ingen vegetation kan gro. Arealerne
anses for at være genoprettede, hvis forureningsniveauet, inden biomassen dyrkes, reduceres til et
niveau, hvor biomassen ikke vil indeholde forurenende stoffer, som vil med føre betydelig risiko for
menneskelig sundhed og miljøet.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har en tre måneders frist efter eventuel vedtagelse i komiteen til at gøre indsigelse
mod forslaget. Europa-Parlamentets holdning kendes ikke for nuværende.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Danmark har gennemført følgende direktiver på biobrændstofområdet:
Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen
af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF
og 2003/30/EF (VE-direktivet)
Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2009/30/EF af 23. april 2009 om ændring af direktiv
98/70/EF for så vidt angår specifikationerne for benzin, diesel og gasolie og om indførelse af en
mekanisme for overvågning og reduktion af emissionerne af drivhusgasser og om ændring af
Rådets direktiv 1999/32/EF for så vidt angår specifikationerne for brændstof, der benyttes i
fartøjer til sejlads på indre vandveje, og om ophævelse af direktiv 93/12/EØF
(brændstofkvalitetsdirektivet).
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1405263_0003.png
Direktiverne er gennemført ved:
Lovbekendtgørelse nr. 674 af 21. juni 2011 om bæredygtige biobrændstoffer og om reduktion af
drivhusgasser fra transport.
Lov nr. 276 af 27. marts 2012 om ændring af lov om bæredygtige biobrændstoffer og om
reduktion af drivhusgasser fra transport og lov om fremme af vedvarende energi.
Bekendtgørelse nr. 1403 af 15. december 2009 om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. med
senere ændringer.
Energistyrelsens håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed.
7. Konsekvenser
Lovmæssige konsekvenser
En vedtagelse af Kommissionens forordningsforslag vurderes ikke at nødvendiggøre ændringer af den
lovgivning, der er nævnt i afsnit 6, da forordningen vil være umiddelbart gældende i Danmark.
Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget forventes ikke at have statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Det vurderes, at forslaget ikke vil medføre væsentlige administrative konsekvenser for virksomhederne,
da dokumentation for overholdelse af de foreslåede definitioner primært vil ske gennem den certificering
af produkterne, som allerede nu anvendes af virksomhederne som dokumentation for overholdelse af
bæredygtighedskriterierne.
Beskyttelsesniveauet
Det vurderes, at forslaget ikke ændrer beskyttelsesniveauet i Danmark, da der ikke findes arealer i
Danmark, som vil falde ind under bestemmelserne.
8. Høring
Sagen er sendt i høring i Specialudvalget for Klima-, Energi- og Bygningspolitik. Følgende høringssvar er
modtaget:
Landbrug og Fødevarer har ingen bemærkninger til rammenotatet.
Energi og Olieforum (EOF) har ingen kommentarer til forslaget og kan støtte den danske holdning, som
den kommer til udtryk i rammenotatet.
CO-industri anfører, at det af punkt 3 i rammenotatet fremgår, at ”Forslaget definerer ”stærkt nedbrudte
arealer” som arealer, der i en betydelig periode har været stærkt saltholdige, eller som har haft lavt
indhold af organisk materiale og været kraftigt eroderet.” CO-industri har hertil følgende kommentar: Det
er uklart, hvad der i praksis forstås ved en ”betydelig” periode herunder hvorfor det skal være afgørende
om påvirkningen har fundet sted i kortere eller længere tid. Det afgørende bør være konsekvenserne for
naturen som meget vel kan være lige alvorlige, hvad enten påvirkningen har fundet sted i kortere eller
længere tid – det gælder fx den jord der på kort tid er eroderet bort og som ikke kommer tilbage.
”Betydelig” bør udgå. CO-industri anfører videre, at i henhold til forslaget defineres et ”stærkt forur enet
areal” som et areal, der er uanvendeligt til dyrkning af fødevarer og foder, det vil sige er forurenet på en
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
sådan måde, at ingen vegetation kan gro. CO-Industri anfører hertil, at det er alt for restriktivt, at
definere et stærkt forurenet areal som et, hvor ingen vegetation kan gro – dvs ikke en gang ukrudt og
altså helt goldt. Bør ændres således at et stærkt forurenet areal er et, hvor mulighederne for vegetation
er reduceret i betydelig omgang.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Andre landes holdninger kendes ikke på nuværende tidspunkt.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter, at der fastlægges definitioner af stærkt forurenede arealer og stærkt nedbrudte
arealer, da sådanne definitioner i nogle tilfælde er n ødvendige ved beregning af emissioner i forbindelse
med dyrkning af biomasse til biobrændstoffer i henhold til den metodologi, der er fastlagt i VE -direktivets
bilag V og brændstofkvalitetsdirektivets bilag IV og den bonusordning, der indgår heri. Generelt er
regeringen af den opfattelse, at definitionerne bør fastlægges på en sådan måde, at de giver det
ønskede incitament til at anvende stærkt nedbrudte eller stærkt forurenede arealer til dyrkning af
biomasse samtidig med, at der kun gives bonus i tilfælde , hvor der reelt sker genopretning af stærkt
nedbrudte eller stærkt forurenede arealer.
Regeringen agter at stemme for forslaget.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
4