PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14
KEB Alm.del Bilag 413
Offentligt

SAMLENOTAT

Klima-. Energi- og Bygningsmi-

nisteriet

26. september 2014

Tidlig forelæggelse den 10. oktober 2014

Dagsorden

Meddelelse fra kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende ener-

gieffektivitet og dens bidrag til energiforsyningssikkerhed og den klima- og ener-

gipolitiske ramme for 2030.

- Tidlig forelæggelse

Side

Kommissionens meddelelse om en strategi for EU’s forsyningssikkerhed og en

analyse af forsyningssikkerhed.

- Tidlig forelæggelse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende energief-

fektivitet og dens bidrag til energiforsyningssikkerhed og den klima- og energipolitiske

ramme for 2030

KOM(2014) 520 endelig

1. Resumé

Kommissionen offentliggjorde den 23. juli 2014 sin meddelelse om energieffektivitet og dens

bidrag til energiforsyningssikkerheden og den klima- og energipolitiske ramme for 2030.

Meddelelsen indeholder for det første en evaluering af, hvorvidt EU opfylder målet om 20 pct.

energieffektivisering i 2020. Kommissionens analyser viser forventede energibesparelser i EU

på 18-19 pct. frem mod 2020. Dog kan 20-pct.- målet nås i 2020, hvis alle medlemsstater

gennemfører den aftalte lovgivning, og dermed uden at der er behov for yderligere foranstalt-

ninger. For det andet indeholder meddelelsen Kommissionens forslag til EU’s energieffektivi-

seringsmål for 2030, der er en del af EU’s klima- og energipolitiske ramme frem til 2030.

Kommissionen foreslår i meddelelsen et vejledende energieffektiviseringsmål på 30 pct. i

2030 i forhold til EU’s baseline for 2007.

Det Europæiske Råd forventes at tage stilling til EU’s energi- og klimapolitiske ramme på

dets møde den 23.-24. oktober 2014, hvori et mål for EU’s energieffektivisering for 2030 for-

ventes at indgå.

Meddelelsen har ingen direkte konsekvenser for dansk ret.

2. Baggrund

Meddelelsen fra Kommissionen fra den 23. juli 2014 om energieffektivitet og dens bidrag til

energiforsyningssikkerhed og den klima- og energipolitiske ramme for 2030 er en opfølgning

på Kommissionens meddelelse fra januar 2014 om EU’ klima- og energipolitik i perioden

2020-2030. Meddelelsen om energieffektivisering er Kommissionens evaluering af udviklin-

gen i forhold til at nå målet om 20 pct. energieffektivisering i 2020. Derudover indeholder

meddelelsen Kommissionens forslag til EU’s mål for energieffektivisering i 2030. Meddelel-

sen fremsættes forud for mødet i Det Europæiske Råds d. 23.-24. oktober 2014, hvor det er

forventningen, at Det Europæiske Råd vil tage endelig beslutning om rammerne for EU’s

energi- og klimapolitik frem mod 2030, herunder mål for vedvarende energi, drivhusgasud-

ledning og energieffektivisering.

Det forventes, at Kommissionen under henvisning til relevant hjemmel vil præsentere konkre-

te forslag til lovgivning til udmøntning af en ramme for klima- og energipolitikkerne for peri-

oden 2020-2030 følgende en fastsættelse af EU’s 2030-målsætninger på Det Europæiske Råd.

3. Formål og indhold

Formålet med meddelelsen er for det første at evaluere udviklingen i forhold til at nå målet

om 20 pct. energieffektivisering i 2020 og for det andet at foreslå et energieffektiviseringsmål

for EU i 2030.

EU har et vedtaget mål om 20 pct. energieffektivitet i 2020 set i forhold til en baseline fra

2007 over udviklingen af energiforbruget. Det fremgår af Kommissionens meddelelse og den

tilhørende konsekvensanalyse, at Kommissionen forventer, at der opnås energibesparelser på

Side 2

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

18-19 pct. frem mod 2020. Dog kan 20-pct. målet nås i 2020, hvis alle medlemsstater gen-

nemfører den aftalte lovgivning. Set i det lys vurderer Kommissionen, at der ikke er behov for

yderligere juridiske tiltag for at fremme energieffektivisering. Derimod opfordres alle lande til

at stramme op i forhold til eksisterende virkemidler.

Fastsættelse af Kommissionens forslag til mål for energieffektvisering bygger på en konse-

kvensanalyse af forskellige scenarier. Konsekvensanalysen viser, at øgede mål for energief-

fektivisering begrænser behovet for import af fossile brændsler og særligt naturgas. Hermed

medvirker energieffektivisering til at øge forsyningssikkerheden på mellemlang og lang sigt.

Kommissionens beregninger viser, at omkostningerne til energisystemet stiger, jo højere am-

bitionsniveauet er. Dette skyldes bl.a., at der er anvendt høje diskonteringsrenter. Samtidig vi-

ser Kommissionens konsekvensanalyse og meddelelse, at en satsning på energieffektivisering

har en positiv indvirkning på beskæftigelsen og investeringer i energieffektiviseringer.

Kommissionen foreslår ved at afveje fordele og ulemper ved forskellige mål, følgende:

Et vejledende mål for energieffektivisering i 2030 på 30 pct. set i forhold til det bereg-

nede energiforbrug i 2030 i Kommissionens egen baseline fra 2007.

At der i forhold til energieffektivisering anvendes den forvaltningsramme, som indgår

i Kommissionens 2030-meddelelse fra januar 2014. Det vil sige, at et EU-mål kombi-

neres med EU-virkemidler og nationale indsatser. De enkelte lande indmelder nationa-

le planer til Kommissionen, som efterfølgende har til opgave at overvåge og vurdere

de nationale planer i sammenhæng og EU’s udsigt til at nå målet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og Industri, Forskning og Energi har

den 9. januar 2014 vedtaget deres initiativrapport om EU’s ramme for klima- og energipoli-

tikkerne frem mod 2030, som svar på Kommissionens grønbog af 27. marts 2013. Initiativ-

rapporten kalder på, at EU fastsætter følgende bindene mål for 2030:



mindst 40 pct. drivhusgasreduktioner i forhold til 1990.



30 pct. vedvarende energi, som andel af det endelige energiforbrug.



40 pct. energieffektivitet.

Rapporten nævner, at alle mål bør være bindende og gennemføres gennem individuelle, nati-

onale mål under hensyntagen til hver enkelt medlemsstats situation og potentiale. Den blev

vedtaget på plenarforsamlingen den 5. februar 2014.

5. Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en meddelelse fra Kom-

missionen.

6. Gældende dansk ret

Meddelelsen har i første omgang ingen direkte konsekvenser for dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovmæssige konsekvenser

Meddelelsen har i første omgang ingen direkte konsekvenser for dansk lov. Hvis der vedtages

et EU mål for energieffektivisering i 2030, vil Kommissionen højst sandsynligt foreslå yderli-

gere bindende EU-foranstaltninger og nationale foranstaltninger, der fremmer energieffektivi-

sering.

Side 3

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser, administrative konsekvenser for

det offentlige eller samfundsøkonomiske konsekvenser. Hvis der vedtages et EU mål for

energieffektivisering i 2030, vil Kommissionen højst sandsynligt foreslå nye virkemidler og

tiltag, der fremmer energieffektivisering. Sådanne nye virkemidler vil have betydelige statsfi-

nansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Meddelelsen medfører ikke i sig selv administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Beskyttelsesniveauet

Meddelelsen vurderes ikke i sig selv at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

8. Høring

Meddelelsen har været sendt i høring i Klima- Energi- og Bygningspolitisk Specialudvalg.

Der er indkommet otte høringssvar fra Det Økologiske Råd (DØR), Verdensnaturfonden

(WWF), Danmarks Naturfredningsforening (DN), Dansk Erhverv (DE), Vedvarende Energi

(VE), Dansk Industri (DI), Dansk Byggeri (DB), og Dansk Fjernvarme (DF).

Høringssvarende er i det følgende resumeret efter emne:

Mål

WWF fremhæver vigtigheden af at sætte ambitiøse mål for energieffektivitet. DØR, VE, DN

og WWF finder, at Kommissionens ambitionsniveau er for lavt og mener, at et mål for ener-

gieffektivisering i 2030 skal være på mindst 40 pct. Derudover mener DØR, VE, DN og

WWF, at målet skal være bindende. DI støtter Kommissionens forslag om 30 pct. energieffek-

tiviseringsmålsætning og mener samtidig, at det samlede udspil er ambitiøst og udstikker en

god ramme for EU’s energi- og klimapolitik. DB mener, at målet for energieffektivisering i

2030 bør følger Europa-Parlamentets udspil med et energieffektiviseringsmål på 40 pct. i

2030. DB mener samtidig, at målet skal være bindende.

Virkemidler

DØR, VE, DN og WWF mener ikke, at et bindende mål for energieffektivisering må kom-

promittere allerede besluttede bindende virkemidler. VE mener desuden, at Danmark skal ar-

bejde for at styrke reguleringen for energieffektivitet også på områder omfattet af EU’s kvo-

tehandelssystem. DE mener, at den nuværende danske energi- og klimapolitik indeholder for-

vridende elementer, der tilgodeser nogle erhvervssektorer på bekostning af andre. DE opfod-

rer til, at støtte til energieffektivisering tildeles ud fra en vurdering af støttens nettoeffekt i det

enkelte projekt, fordi det vil tilgodese en økonomisk optimal støttefordeling.

DI støtter Kommissionens analyser om, at der skal fokuseres på implementering af eksiste-

rende lovgivning og initiativer frem mod 2020 i stedet for at introducere nye initiativer. DI

støtter en målrettet indsats mod at indfri potentialet for energibesparelser i bygninger. I for-

hold til energieffektivitet i transportsektoren skal dette håndteres via fælles EU-regler. DB

mener, at de eksisterende initiativer til at nå målet om 20 pct. energieffektivitet i 2020 ikke er

gode nok, fordi Kommissionen beregninger viser, at EU ikke er helt på sporet til at nå målet

på 20 pct. energieffektivisering i 2020.

Side 4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DF mener, at Kommissionen entydigt sammenstiller energieffektivisering med energibespa-

relser. Det betyder ifølge DF, at gevinster ved en fokusering på energieffektivisering i hele

energisystemet går tabt. DF opfordrer til, at energieffektivisering fremmes via systemtænk-

ning.

Om Kommissionens scenarieberegninger

WWF synes ikke, at Kommissionens meddelelse i tilstrækkelig grad afspejler behovet eller

fordelen ved at være ambitiøse omkring energieffektivitet. DØR, VE, DN og WWF mener ik-

ke, at de samfundsøkonomiske beregninger i Kommissionens konsekvensanalyse er korrekte

bl.a. på grund af for høj diskonteringsrente og overvurdering af de nødvendige investeringer

samt manglende inddragelse af ikke-energimæssige fordele. DB mener, at Kommissionens

modelberegninger undervurderer potentialet for energieffektivisering, bl.a. fordi diskonte-

ringsrenten er for høj.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke på nuværende tidspunkt klarhed over andre EU-landes positioner. Det formodes,

at en række lande udover Danmark støtter et ambitiøst bindende mål for energieffektivisering

i 2030. Belgien, Tyskland, Grækenland, Irland, Luxemburg og Portugal sendte sammen med

Danmark d. 17. juni 2014 brev til Kommissionen om behovet for et ambitiøst bindende mål

for energieffektivitet.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Det fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen arbejder for, at der i EU fastlægges binden-

de mål for energibesparelser og vedvarende energi.

Regeringen mener, at realisering af rentable energieffektiviseringer er væsentlige for, at EU

og Danmark kan nå de langsigtede klima- og energipolitiske mål for 2050 på en omkostnings-

effektiv måde. På den baggrund lægger regeringen vægt på, at energieffektvisering får en cen-

tral plads i EU’s klima- og energipolitik frem mod 2030.

Regeringen støtter desuden energieffektivisering, fordi det er et vigtigt middel til at øge EU’s

energiforsyningssikkerhed. Den aktuelle situation i Ukraine understreger vigtigheden af at re-

ducere EU’s afhængighed af importeret olie og naturgas. Endelig kan energieffektiviseringer

være med til at gøre samfundet mindre sårbart overfor udsving i energipriser.

I april 2014 udsendte Kommissionen en offentlig høring i forbindelse med vurdering af frem-

skridt i forhold til energieffektivitetsmålsætningen for 2020 og en ramme for energieffektivi-

tetspolitikken i 2030. Regeringen tilkendegav i den forbindelse en foreløbig positiv linje over

for et ambitiøst, bindende mål for energieffektivisering. Regeringen understregede dog i sit

svar til Kommissionen, at der var tale om en foreløbig holdning. Regeringens endelige hold-

ning er under fastlæggelse.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side 5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionens meddelelse om en strategi for EU’s forsyningssikkerhed og en analyse af

forsyningssikkerhed

KOM(2014) 330 endelig

- Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i marginen.

1. Resumé

På anmodning af Det Europæiske Råd (DER) den 20.-21. marts 2014 fremlagde Kom-

missionen den 28. maj 2014 en meddelelse om en strategi for EU’s en ergiforsyningssik-

kerhed samt en dybdegående analyse af EU’s energiforsyningssikkerhed. Baggrunden

for Kommissionens analyse er krisen i Ukraine og det fornyede fokus på EU’s af-

hængighed af importeret energi.

Meddelelsen blev drøftet på energirådsmødet den 13. juni 2014, ligesom den blev drøftet

af DER på dets møde den 26. – 27. juni 2014. Her blev det samtidig understreget, at

energisikkerhedsstrategien er tæt forbundet med 2030-rammen for klima- og energipoli-

tikken.

Kommissionen har – i forbindelse med Ukraine-krisen – over sommeren gennemført en stress-

test af den europæiske gasforsyningssikkerhed med det formål at få overblik over, om EU’s

energisystem er i stand til at modstå afbrydelse af gasforsyningen fra Rusland for vinteren

2014/15. Derudover havde stresstesten til formål at forberede et eventuelt modsvar.

Det forventes, at DER vil drøfte energiforsyningssikkerhedsstrategien i forbindelse med dets

drøftelse af 2030-rammen på dets møde den 23.-24. oktober 2014. Det italienske formandskab

har til hensigt at fremsende en Rådsrapport til DER-formanden om Energirådets drøftelser

af, hvordan EU’s energisikkerhed kan styrkes på kort, mellemlang og lang sigt.

Meddelelsen har ingen konsekvenser for dansk ret.

2. Baggrund

Det Europæiske Råd besluttede på sit møde den 20.-21. marts 2014 at anmode Kommis-

sionen om inden juni 2014 at gennemføre en dybdegående undersøgelse af EU's energi-

sikkerhed og at forelægge en samlet plan for nedbringelsen af EU's energiafhængighed.

Kommissionen fremlagde den 28. maj 2014 sin plan i en meddelelse om en strategi for

EU’s energiforsyningssikkerhed samt en dertil hørende undersøgelse i form af en dyb-

degående analyse af EU’s energiforsyningssikkerhed, som DER ved sit møde den 26. –

27. juni hilste velkommen og havde en første drøftelse af. I DER-konklusionerne fra ju-

ni, hvor det samtidig blev understreget, at energisikkerhedsstrategien er tæt forbundet

med 2030-rammen for klima- og energipolitikken, opfordredes samtidig til at øge be-

stræbelserne på at mindske Europas høje energiafhængighed og søge at øge gennemfø-

relsen af en række foranstaltninger med henblik på at styrke Europas modstandsdygtig-

hed og øge dets energisikkerhed på kort sigt inden vinteren 2014/2015. DER nåede bl.a.

til enighed om følgende:



Der bør ske en styrkelse af de eksisterende nød- og solidaritetsmekanismer, først

og fremmest i de mest sårbare medlemsstater.

Side 6

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Der bør foretages relevante investeringer i energiinfrastruktur for at øge forsy-

ningssikkerheden herunder investeringer, der omfatter tredje lande.

Samarbejde med internationale partnere bør øges for at mindske risikoen for af-

brydelser.

Energifælleskabet, som har til formål at udvide gældende EU-ret på energiområdet

til at omfatte udvidelses- og naboskabslande, bør styrkes.

Som forberedelse til DER’s møde i oktober anmodede DER Rådet (energi) om yderligere

at analysere andre foranstaltninger på mellemlangt og langt sigt for at øge EU’s energisik-

kerhed. Det er forventningen, at DER som en del af forhandlingerne omkring 2030-

rammen vil behandle en række foranstaltninger, der potentielt kan øge EU’s energiforsy-

ningssikkerhed. Her kan følgende elementer eksempelvist indgå:



tiltag i forhold til infrastrukturprojekter, herunder:

imødegåelse af energiisolation (især i forhold til de baltiske lande og den iberi-

ske halvø),

en forøgelse af det eksisterende 10 pct.-mål for interconnectorer til 15 pct. i

2030,

identifikation og acceleration af PCI-projekter

på den mellemlange bane i gas-

sektoren,

øget transparens gennem en styrkelse af informationsudveksling i forbindelse med

indgåelse af mellemstatslige aftaler med tredje lande (IGA – Intergovernmental

Agreements) samt

en identifikation af sektorer, hvor der kan findes betydelige energieffektiviserings-

potentialer.



3. Formål og indhold

På rådsmødet (energi) den 13. juni 2014 var der en politisk drøftelse af Kommissionens

meddelelse om en strategi for EU’s energiforsyningssikkerhed og den dertil hørende

analyse af EU’s energiforsyningssikkerhed. Drøftelsen blandt energiministrene havde

til formål at forberede drøftelsen i Det Europæiske Råd den 26.-27. juni 2014.

Kommissionen anfører i sin strategi indledningsvist, at EU i dag importerer 53 pct. af

sin energi, 90 pct. af sin råolie og 66 pct. af sin naturgas. Naturgasimporten fra Rusland

var i 2013 42 pct. svarende til 27 pct. af EU’s samlede gasforbrug. Dertil kommer for-

ventningen om, at verdens samlede energiforbrug vil stige med 27 pct. frem mod 2030.

Det vil indebære store ændringer i de globale forsynings- og handelsmønstre, hvilket

kan medvirke til at forstærke EU’s sårbarhed.

Infrastrukturforordningen 347/2013 har til formål at accelerere europæisk infrastrukturudbygning. Infrastrukturforordningen udpeger en

række særligt vigtige europæiske infrastrukturprojekter ”projects of common interest” (PCI), som opnår en række særlige fordele mht.

myndighedsgodkendelse, investeringsmæssige incitamenter fra de nationale regulatorer og EU-støttemuligheder. Projekterne udvælges på

baggrund af en fælles cost-benefit analyse (CBA metodik), der er udarbejdet af ENTSO, sammenslutningen af europæiske systemoperatø-

rer. Metodikken anvendes på projekterne i ENTSO's tiårige netudviklingsplan (TYNDP), som derefter danner basis for udvælgelsen af PCI

projekterne. Selve udvælgelsen af PCI projekterne sker i regionale fora, hvor både medlemslande, regulatorer og EU-Kommissionen delta-

ger. På basis af PCI-listerne fra de regionale fora udarbejder Kommissionen en samlet PCI-liste for hele EU.

Side 7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Strategien har til hensigt at nedbringe EU’s energiafhængighed ved hjælp af en række

foranstaltninger. Den bygger på otte søjler. Kommissionen anfører, at EU’s forsynings-

sikkerhed er snævert forbundet med arbejdet med at gøre EU til en konkurrencedygtig

lavemissionsøkonomi, hvorfor 2030-målene for klima- og energipolitikken også er ud-

gangspunkt for strategien.

Hver af de otte søjler indeholder en række forslag til initiativer:

1. Kommissionen skal sikre et tæt samarbejde med regulatorer, transmissionssystem-

operatører (TSO’er) m.v. for at sikre tilstrækkelig kapacitet, udvikle en fleksibilitet

så naturgassen kan transporteres i begge retninger (reverse flows) samt koordinere

forsyningssikkerhedsnødplaner på EU og regionalt niveau. Der foreslås gennemfø-

relse af stresstests af medlemslandenes energisystemer med henblik på at teste

konsekvenser af forsyningsafbrydelser, udvikling af nødinfrastrukturer, reduktion

af energiefterspørgslen på kort sigt samt en forøgelse af energiproduktionen.

2. Kommissionen vil gennemgå eksisterende mekanismer med henblik på at sikre

forsyningssikkerheden samt foreslå en forbedrede mekanismer, der skal sikre ko-

ordination mellem medlemslandene og industrien om forsyning af energi. Konkret

skriver Kommissionen:

i) at EU bør have fokus på større internationalt samarbejde og transparens om

olielagre og oliemarkeder og ikke mindst involvere nye konsumentlande som

Indien og Kina.

ii) at selvom meget er gjort for at imødegå pludselige afbrud i gasforsyningen

som i vintrene 2006 og 2009, kan forsyningen sikres ved bl.a. øget samarbejde

mellem medlemslandene, udførelse af risikoanalyser (stresstests) og forsy-

ningssikkerhedsplaner på regionalt plan og EU-niveau. Kommissionen forven-

ter at ville evaluere forordningen om naturgasforsyningssikkerhed, herunder se

på definitionen af beskyttede kunder.

iii) at have større fokus på beskyttelsen af kritisk infrastruktur, herunder energiin-

frastruktur, blandet med fokus på IT-sikkerhed.

iv) at der arbejdes med solidaritetsmekanismer mellem medlemsstaterne, med spe-

ciel fokus på medlemsstaterne ved EU’s østlige grænse.

3. Energibesparelser er et centralt element i sikring af EU’s forsyningssikkerhed med

store potentialer i både boligmassen og industrien ved energieffektiviseringer. Den

private sektor har en stor rolle at spille, men også EU’s strukturfonde kan medvir-

ke hertil. Der er således afsat 27 mia. euro til investeringer i bl.a. energieffektivitet.

Medlemslandene bør øge deres fokus på at nå energieffektivitetsmålene for 2020

med fokus på bl.a. varme og isolering af bygninger og industri gennem implemen-

tering af Energieffektiviseringsdirektivet (EED) og bygningsdirektivet (EPBD).

Kommissionens evaluering af EED kom den 23. juli 2014 med status for 2020-

målene og en strategi frem mod 2030. Samtidig vil Kommissionen identificere

sektorer, hvor energieffektiviseringsmål kan opnås på mellemlang og lang sigt.

Side 8

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Derudover anfører Kommissionen, at man gennem øget energirenovering af byg-

ninger kan reducere energiforbruget i bygninger med op til 75 pct.

4. En væsentlig garanti for at sikre EU’s forsyningssikkerhed er gennem et velfunge-

rende og fuldt integreret indre marked for el og gas. Kommissionen foreslår først

og fremmest en fuld implementering af det indre marked for energi. Derudover

skal medlemslandene igangsætte en række initiativer, herunder styrke det regiona-

le samarbejde om bl.a. kapacitetsmekanismer, implementering af netværkskoder

og sammenkoblinger mellem medlemslandene. Kommissionen skal hurtigere ind-

lede traktatkrænkelsessager, sikre hurtig implementering af alle projekter af fælles

interesse (PCI), forsøge at reducere olieafhængigheden fra Rusland samt udvikle

politikker, der kan medvirke til at reducere transportsektorens afhængighed af olie

5. EU kan reducere sin importafhængighed ved at øge produktionen af egne energi-

kilder. Kommissionen vil fortsætte udbygningen med vedvarende energi med hen-

blik på at nå VE-målet på 20 pct. i 2020, hvor VE-andelen udgjorde 14,1 pct. i

2012 for EU som helhed. Kommissionen foreslår en målsætning på minimum 27

pct. for 2030. Derudover henvises til kendte prioriteringer for at sikre stabile ram-

mevilkår for udbygning med vedvarende energi samt at øge koordineringen af VE-

støttesystemerne i EU gennem de nye rammer for statsstøtte i energi- og miljø-

rammebestemmelserne. Derudover anviser Kommissionen, at selvom forbruget og

produktionen af kul samlet er faldet i EU, udgør kul stadig 27 pct. af EU’s andel af

elproduktionen. Kommissionen vil derfor sikre udnyttelsen af eksisterende fossile

ressourcer, der særligt omfatter kul og skifergas. Kul antages dog kun at have en

fremtid i EU i forbindelse med Carbon Capture and Storage. Kommissionen for-

ventes i den forbindelse at ville revidere CCS-direktivet.

6. Yderligere teknologisk udvikling på energiområdet. Kommissionen vil fremhæve

energiforsyningssikkerhed i implementeringen af prioriteterne for Horizon2020-

programmet for Forskning og Udvikling og sikre, at den kommende køreplan for

den Strategiske Energiteknologiplan er i overensstemmelse med prioriteterne i

Forsyningssikkerhedsstrategien.

7. Det foreslås, at EU sikrer diversificering af eksterne forsyninger af energi. Kom-

missionen og medlemslandene bør fokusere på sikring af transparens i gasforsy-

ningssikkerhed, støtte til udviklingen af gasinfrastruktur med Norge, den sydlige

korridor og Middelhavets gashub, fremme vedtagelsen af direktivet om nuklear

sikkerhed samt sikre diversificering af nukleare brændselsforsyninger.

8. En styrket koordination så EU taler med én stemme i relation til den eksterne

energipolitik er en væsentlig forudsætning for EU’s forsyningssikkerhed. Valg af

energimiks er det enkelte medlemslands kompetence, men nationale beslutninger

kan have konsekvenser for de øvrige medlemslande. Kommissionen foreslår etab-

lering af en mekanisme, der gør det muligt for medlemslande at informere hinan-

den om vigtige beslutninger angående valg af energimiks. Derudover foreslås det,

Side 9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at Energifællesskabet styrkes yderligere til også at vedrøre spørgsmål om forsy-

ningssikkerhed. Kommissionen foreslår at assistere medlemslandene ved forhand-

lingerne om indgåelse af kontrakter med tredjelande. Konkret foreslår Kommissi-

onen at revidere mekanismen for udveksling af oplysninger vedrørende mellem-

statslige aftaler mellem medlemsstaterne og tredjelande på energiområdet

(994/2012/EU). Kommissionen foreslår at undersøge, om der kan udvikles en pro-

cedure for gas, der kan øge gennemsigtigheden på gasmarkedet og have betydning

for forsyningssikkerheden. Kommissionen vil ligeledes undersøge om man på fri-

villig basis kan koble gasindkøb for på den måde at øge forhandlingsstyrken, idet

sådanne tiltag dog skal være i overensstemmelse med EU- og handelslovgivning.

Det italienske formandskab har udarbejdet en rådsrapport om energiforsyningssikkerhed

på baggrund af energiarbejdsgruppens drøftelser om energiforsyningssikkerhed. Råds-

rapporten er blevet forhandlet i energiarbejdsgruppen og vil være energirådsformatio-

nens indspil til Det Europæiske Råds drøftelser om energiforsyningssikkerhed den 23. -

24. oktober 2014. Det forventes, at rådsrapporten vil blive bilagt DER-konklusionerne i

et anneks.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant, idet der alene er tale om en medde-

lelse fra Kommissionen.

6. Gældende dansk ret

Der redegøres ikke for gældende dansk ret, idet der alene er tale om en meddelelse fra

Kommissionen.

7. Konsekvenser

Lovmæssige konsekvenser

Der redegøres ikke for de lovmæssige konsekvenser, idet der alene er tale om en meddelelse

fra Kommissionen. I det omfang Kommissionens meddelelse udmøntes i konkrete initiativer,

bør det vurderes, om det vil medføre lovmæssige konsekvenser.

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget har ikke ingen statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser, idet der alene

er tale om en meddelelse fra Kommissionen. I det omfang Kommissionens meddelelse ud-

møntes i konkrete initiativer, bør det vurderes, om det vil medføre statsfinansielle og sam-

fundsøkonomiske konsekvenser.

Administrative konsekvenser

Forslaget medfører ingen administrative konsekvenser, idet der alene er tale om en meddelel-

se fra Kommissionen. I det omfang Kommissionens meddelelse udmøntes i konkrete initiati-

ver, bør det vurderes, om disse vil medføre administrative konsekvenser.

Beskyttelsesniveauet

Kommissionens meddelelse skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

8. Høring

Side 10

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På mødet i Specialudvalget for Klima- Energi- og Bygningspolitik den 20. maj 2014

fremkom følgende generelle bemærkninger:

Det Økologiske Råd betonede, at hvis EU’s energiforsyningssikkerhed skal højnes, bør der

være fokus på at styrke infrastruktursammenkoblingen mellem og internt i medlemslandene.

Vedvarende Energi argumenterede for fokus på indenlandsk fleksibilitet i stedet for udbyg-

ning. Derudover opfordrede Vedvarende Energi til, at regeringen positivt overvejede at støtte

tankerne om en energiunion.

Biorefining Alliance fremhævede, at olie udgjorde et større problem end gas og argumentere-

de for, at fokus på at nedbringe olieafhængigheden bragtes ind i drøftelserne af forsyningssik-

kerhed.

Dansk Fjernvarme fremhævede ligeledes behovet for indenlandsk fleksibilitet. Derudover ar-

gumenterede Dansk Fjernvarme for nødvendigheden af kapacitetsmekanismer. Det var vigtigt

at sikre klare politiske udmeldinger af hensyn til nødvendig for fremtidige investeringer fra

den private sektor.

Greenpeace udtrykte støtte til regeringens generelle holdning, idet Greenpeace dog understre-

gede, at diversificering ikke måtte føre til udbygning af naturgasnettet.

Dansk Energi mente, at fleksibilitet hang sammen med transmission.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Flere lande har forud for fremlæggelsen af Kommissionens meddelelse forelagt deres fo-

reløbige positioner i form af såkaldte non-papers. Generelt er Kommissionens strategi

om forsyningssikkerhed blevet godt modtaget. Medlemslandene grupperer sig generelt i

to fløje. På den ene side står de lande, der vægter forsyningssikkerhed højest og ønsker

at højne EU’s forsyningssikkerhed med fokus på kortsigtede løsninger. Heroverfor står

en anden gruppe af lande, der ønsker at højne forsyningssikkerhed gennem vedvarende

energi og energieffektiviseringer og dermed have fokus på omstilling til en lavemissi-

onsøkonomi. Disse lande, heriblandt Danmark, søger at skabe et stærkt link til drøftel-

sen af EU’s klima- og energipolitiske ramme for 2030.

Et medlemsland har i et non-paper argumenteret for oprettelse af en energiunion med

fokus på fælles indkøb i EU af gas for på den vis at øge medlemslandes forhandlings-

styrke i indkøbsaftaler. Flere lande har ytret støtte til dette forslag. Andre lande er skep-

tiske, idet de finder, at det er i modstrid med principperne for EU’s indr e energimarked.

10. Regeringens generelle holdning

Den nuværende krise i Ukraine har endnu engang henledt opmærksomheden på, at EU er

særdeles afhængig af importerede fossile brændsler. Da afbrændingen af fossile brænds-

ler samtidig udgør hovedkilden til udledning af klimaforstyrrende drivhusgasser, tegner

det samlet set billedet af den udfordring, som EU’s energipolitik skal imødekomme: En

balance mellem forsyningssikkerhed, konkurrenceevne og opnåelse af EU’s klimamål-

sætninger.

Det er regeringens generelle holdning, at EU’s importafhængighed ikke kan løses på

kort sigt, og at den kræver et svar med mange facetter. Den nuværende situation som

Side 11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

følge af krisen i Ukraine kan ikke håndteres udelukkende med hurtige indgreb, men sva-

ret må ses i sammenhæng med EU’s langsigtede klima- og energiklimapolitik. Det er

fordi hovedredskaberne til at sikre den langsigtede energiforsyningssikkerhed og -

uafhængighed efter regeringens opfattelse er sammenfaldende med hovedredskaberne til

at indfri EU’s langsigtede klima- og energipolitiske mål. Det vil sige øget energieffekti-

visering, øget anvendelse af VE, udbygning af infrastrukturen og fuld og effektiv gen-

nemførelse af det indre energimarked.

På den baggrund vil regeringen lægge vægt på, at der i drøftelserne af Kommissionens

meddelelse om strategi for EU’s energiforsyningssikkerhed ikke tages beslutninger, der

indebærer et øget incitament til anlægsinvesteringer med lang levetid som ikke harmo-

nerer med EU’s langsigtede klima- og energipolitik, fx investeringer i nye kulfyrede

kraftværker.

Regeringen vil på den baggrund lægge følgende prioriteter til grund for den danske

holdning til Kommissionens meddelelse:

Regeringen er enig i, at energieffektivisering er det mest effektive middel til at reducere EU’s

afhængighed af importerede brændsler. Der bør i den forbindelse også være fokus på, hvilke

lande der har de største potentialer for bl.a. at sikre omkostningseffektivitet. På den baggrund

vil regeringen arbejde for et ambitiøst bindende mål for energieffektivisering i EU i 2030 og

nye politikker og virkemidler for relevante sektorer.

Fortsat udbygning af vedvarende energi er central i opnåelse af EU’s klima- og energipolitik.

Regeringen vil på den baggrund arbejde for, at det bindende EU-mål hæves fra 27 pct. til 30

pct. i 2030-rammen. Samtidig vil regeringen bidrage til en effektiv og ubureaukratisk imple-

mentering i form af en ny og effektiv governance-mekanisme, der kan skabe stabile investe-

ringsrammer og skabe den nødvendige private deltagelse og innovation.

Et velfungerende liberaliseret indre marked for energi er en forudsætning for at øge energifor-

syningssikkerheden. Regeringen vil på den baggrund lægge vægt på, at der sikres en fuld og

effektiv implementering af det indre marked for energi. Implementeringen skal ske uden for-

sinkelse, således at målet om fuld gennemførelse i 2014, som sat af Det Europæiske Råd, kan

blive indfriet.

Udviklingen af energiinfrastruktur er en central forudsætning for forsyningssikkerhed. Rege-

ringen støtter, at Kommissionen sammen med de relevante lande, projektmagerne og regulato-

rerne søger at øge hastigheden for implementering af projekter af særlig interesse (PCI’er),

idet de regionale grupper under infrastrukturforordningen dog også bør have en rolle i udpeg-

ningen af kritiske projekter for at sikre en fortsat regional forankring og kontrol af beslutnin-

gerne i en velfungerende PCI-proces. Regeringen støtter endvidere, at der for CEF-midlerne

er særligt fokus på implementering af kritisk infrastruktur i forhold til Ukraine-krisen. Derud-

over er regeringen enig i, at infrastrukturforbindelser udbygges, når der er behov for dem. Re-

geringen vil i forhandlingerne kunne støtte et nyt mål for udbygning af energiinfrastruktur i

EU. Regeringen ønsker evt. finansiering til et sådant mål afholdt inden for lofterne i de fler-

årige finansielle rammer.

Forbedret viden og erfaring vedrørende skifergas kan bidrage til en mere velfunderet afklaring

af skifergassens mulige plads som en fremtidig energikilde i EU. Derfor ser regeringen posi-

tivt på at indgå i et europæisk netværk for udveksling af erfaringer og viden om skifergas.

Side 12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I lyset af den aktuelle problemstilling i Ukraine anerkender regeringen også nødvendigheden

af tiltag på kort sigt. Sideløbende med reduktion af EU’s importafhængighed på den korte ba-

ne skal der arbejdes for forbedring af EU’s evne til at håndtere store energikriser. Der angives

relevante virkemidler i meddelelsen, som kan føre til konkrete handlinger og gennemarbejde-

de forslag, hvor bl.a. stress tests er et egnet virkemiddel. Et sådant arbejde bør bygge på med-

lemslandenes egne systemer for energisikkerhed og bør på det grundlag etablere en overbyg-

ning på EU-niveau, som i øget omfang sikrer koordinering og fastlæggelse af minimumsstan-

darder for medlemslandene. Regeringen ser i det lys bl.a. positivt på, at der foretages en revi-

sion af gasforsyningssikkerhedsforordningen under hensyntagen til de opnåede erfaringer og

de aktuelle usikkerheder om europæisk naturgasforsyning med sigte på at forbedre EU’s na-

turgasforsyningssikkerhed. Der vil samtidig blive arbejdet for, at Danmarks naturgasforsy-

ningssikkerhed ikke forringes. Regeringens endelige holdning vil blive fastlagt, når der fore-

ligger konkrete forslag.

Regeringen ser positivt på arbejdet med at sikre den fortsatte udbygning af EU’s eksterne

energipolitik og vil arbejde for at sikre en koordineret og sammenhængende indsats, hvor EU

taler med én stemme i forhold til en række eksterne aktører og organisationer på energiområ-

det. Danmark har selv ingen IGA’er, men understøtter gennemsigtighed og udveksling af op-

lysninger om sådanne aftaler med henblik på at forbedre EU’s forhandlingsstyrke overfor

tredjelande. Bedre udnyttelse af Kommissionens bistand i forhandlinger om energi med tred-

jelande er også en relevant mulighed, som bør overvejes af medlemsstater, der vælger at indgå

mellemstatslige aftaler på energiområdet

Regeringen er dog i udgangspunktet skeptisk over for tankerne om skabelse af en energiunion

med henblik på fælles gasindkøb, der frygtes at være i strid med de overordnede bestræbelser

i EU på at gennemføre det indre marked for energi, og afventer i den forbindelse Kommissio-

nens analyse af forslagets overensstemmelse med indre markedsprincipperne.

Endelig vil regeringen støtte initiativer, der kan øge diversificeringen af EU’s energiforsyning

ved at udvikle de eksterne relationer med andre forsyningslande end de nuværende.

I forhold til rådsrapporten om energiforsyningssikkerhed, der vil være energirådsformationens

indspil til Det Europæiske Råds drøftelser om energiforsyningssikkerhed, agter regeringen at

basere sin stillingtagen til rådsrapporten på basis af ovenævnte holdning.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg på mødet den 4. j uni 2014 til

orientering.

Side 13