Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14
KEB Alm.del Bilag 402
Offentligt
1401106_0001.png
Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet
vedrørende energieffektivitet og dens bidrag til
energiforsyningssikkerhed og den klima- og energipolitiske ramme for
2030.
KOM (2014) 520 final
1. Resumé
Kommissionen offentliggjorde den 23. juli 2014 sin meddelelse om
energieffektivitet og dens bidrag til energiforsyningssikkerheden og den
klima- og energipolitiske ramme for 2030. Meddelelsen indeholder for det
første en evaluering af, hvorvidt EU opfylder målet om 20 pct.
energieffektivisering i 2020. Kommissionens analyser viser forventede
energibesparelser i EU på 18-19 pct. frem mod 2020. Dog kan 20-pct.-
målet nås i 2020, hvis alle medlemsstater gennemfører den aftalte
lovgivning, og dermed uden at der er behov for yderligere
foranstaltninger. For det andet indeholder meddelelsen Kommissionens
forslag til EU’s energieffektiviseringsmål for 2030, der er en del af EU’s
klima- og energipolitiske ramme frem til 2030. Kommissionen foreslår i
meddelelsen et vejledende energieffektiviseringsmål på 30 pct. i 2030 i
forhold til EU’s baseline for 2007.
Det Europæiske Råd forventes at tage stilling til EU’s energi- og
klimapolitiske ramme på dets møde den 23.-24. oktober 2014, hvori et
mål for EU’s energieffektivisering for 2030 forventes at indgå.
Meddelelsen har ingen direkte konsekvenser for dansk ret.
2. Baggrund
Meddelelsen fra Kommissionen fra den 23. juli 2014 om energieffektivitet
og dens bidrag til energiforsyningssikkerhed og den klima- og
energipolitiske ramme for 2030 er en opfølgning på Kommissionens
meddelelse fra januar 2014 om EU’ klima- og energipolitik i perioden
2020-2030. Meddelelsen om energieffektivisering er Kommissionens
evaluering af udviklingen i forhold til at nå målet om 20 pct.
energieffektivisering i 2020. Derudover indeholder meddelelsen
Kommissionens forslag til EU’s mål for energieffektivisering i 2030.
Center for erhverv
18. september 2014
J.nr. 2014-2033
/
Energistyrelsen
J.nr. 6501/6507-1235
Ref. JWH/PB
1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1401106_0002.png
Meddelelsen fremsættes forud for mødet i Det Europæiske Råds d. 23.-
24. oktober 2014, hvor det er forventningen, at Det Europæiske Råd vil
tage endelig beslutning om rammerne for EU’s energi- og klimapolitik
frem mod 2030, herunder mål for vedvarende energi,
drivhusgasudledning og energieffektivisering.
Det forventes, at Kommissionen under henvisning til relevant hjemmel vil
præsentere konkrete forslag til lovgivning til udmøntning af en ramme for
klima- og energipolitikkerne for perioden 2020-2030 følgende en
fastsættelse af EU’s 2030-målsætninger på Det Europæiske Råd.
3. Formål og indhold
Formålet med meddelelsen er for det første at evaluere udviklingen i
forhold til at nå målet om 20 pct. energieffektivisering i 2020 og for det
andet at foreslå et energieffektiviseringsmål for EU i 2030.
EU har et vedtaget mål om 20 pct. energieffektivitet i 2020 set i forhold til
en baseline fra 2007 over udviklingen af energiforbruget. Det fremgår af
Kommissionens meddelelse og den tilhørende konsekvensanalyse, at
Kommissionen forventer, at der opnås energibesparelser på 18-19 pct.
frem mod 2020. Dog kan 20-pct. målet nås i 2020, hvis alle
medlemsstater gennemfører den aftalte lovgivning. Set i det lys vurderer
Kommissionen, at der ikke er behov for yderligere juridiske tiltag for at
fremme energieffektivisering. Derimod opfordres alle lande til at stramme
op i forhold til eksisterende virkemidler.
Fastsættelse af Kommissionens forslag til mål for energieffektvisering
bygger på en konsekvensanalyse af forskellige scenarier.
Konsekvensanalysen viser, at øgede mål for energieffektivisering
begrænser behovet for import af fossile brændsler og særligt na turgas.
Hermed medvirker energieffektivisering til at øge forsyningssikkerheden
på mellemlang og lang sigt. Kommissionens beregninger viser, at
omkostningerne til energisystemet stiger, jo højere ambitionsniveauet er.
Dette skyldes bl.a., at der er anvendt høje diskonteringsrenter. Samtidig
viser Kommissionens konsekvensanalyse og meddelelse, at en satsning
på energieffektivisering har en positiv indvirkning på beskæftigelsen og
investeringer i energieffektiviseringer.
Kommissionen foreslår ved at afveje fordele og ulemper ved forskellige
mål, følgende:
- Et vejledende mål for energieffektivisering i 2030 på 30 pct. set i
forhold til det beregnede energiforbrug i 2030 i Kommissionen s egen
baseline fra 2007.
- At der i forhold til energieffektivisering anvendes den
forvaltningsramme, som indgår i Kommissionens 2030-meddelelse fra
januar 2014. Det vil sige, at et EU-mål kombineres med EU-
virkemidler og nationale indsatser. De enkelte lande indmelder
nationale planer til Kommissionen, som efterfølgende har til opgave at
overvåge og vurdere de nationale planer i sammenhæng og EU’s
udsigt til at nå målet.
KLIMA-, ENERGI- OG
BYGNINGSMINISTERIET
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1401106_0003.png
KLIMA-, ENERGI- OG
BYGNINGSMINISTERIET
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og Industri,
Forskning og Energi har den 9. januar 2014 vedtaget deres
initiativrapport om EU’s ramme for klima- og energipolitikkerne frem mod
2030, som svar på Kommissionens grønbog af 27. marts 2013.
Initiativrapporten kalder på, at EU fastsætter følgende bindene mål for
2030:
mindst 40 pct. drivhusgasreduktioner i forhold til 1990.
30 pct. vedvarende energi, som andel af det endelige
energiforbrug.
40 pct. energieffektivitet.
Rapporten nævner, at alle mål bør være bindende og gennemføres
gennem individuelle, nationale mål under hensyntagen til hver enkelt
medlemsstats situation og potentiale. Den blev vedtaget på
plenarforsamlingen den 5. februar 2014.
5. Nærhedsprincippet
Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en
meddelelse fra Kommissionen.
6. Gældende dansk ret
Meddelelsen har i første omgang ingen direkte konsekvenser for dansk
ret.
7. Konsekvenser
Lovmæssige konsekvenser
Meddelelsen har i første omgang ingen direkte konsekvenser for dansk
lov. Hvis der vedtages et EU mål for energieffektivisering i 2030, vil
Kommissionen højst sandsynligt foreslå yderligere bindende EU-
foranstaltninger og nationale foranstaltninger, der fremmer
energieffektivisering.
Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser
Meddelelsen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser,
administrative konsekvenser for det offentlige eller samfundsøkonomiske
konsekvenser. Hvis der vedtages et EU mål for energieffektivisering i
2030, vil Kommissionen højst sandsynligt foreslå nye virkemidler og
tiltag, der fremmer energieffektivisering. Sådanne nye virkemidler vil have
betydelige statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser for
Danmark.
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1401106_0004.png
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Meddelelsen medfører ikke i sig selv administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
Beskyttelsesniveauet
Meddelelsen vurderes ikke i sig selv at berøre beskyttelsesniveauet i
Danmark.
8. Høring
Meddelelsen har været sendt i høring i Klima- Energi- og Bygningspolitisk
Specialudvalg. Der er indkommet otte høringssvar fra Det Økologiske
Råd (DØR), Verdensnaturfonden (WWF), Danmarks
Naturfredningsforening (DN), Dansk Erhverv (DE), Vedvarende Energi
(VE), Dansk Industri (DI), Dansk Byggeri (DB), og Dansk Fjernvarme
(DF).
Høringssvarende er i det følgende resumeret efter emne:
Mål
WWF fremhæver vigtigheden af at sætte ambitiøse mål for
energieffektivitet. DØR, VE, DN og WWF finder, at Kommissionens
ambitionsniveau er for lavt og mener, at et mål for energieffektivisering i
2030 skal være på mindst 40 pct. Derudover mener DØR, VE, DN og
WWF, at målet skal være bindende. DI støtter Kommissionens forslag om
30 pct. energieffektiviseringsmålsætning og mener samtidig, at det
samlede udspil er ambitiøst og udstikker en god ramme for EU’s energi -
og klimapolitik. DB mener, at målet for energieffektivisering i 2030 bør
følger Europa-Parlamentets udspil med et energieffektiviseringsmål på 40
pct. i 2030. DB mener samtidig, at målet skal være bindende.
Virkemidler
DØR, VE, DN og WWF mener ikke, at et bindende mål for
energieffektivisering må kompromittere allerede besluttede bindende
virkemidler. VE mener desuden, at Danmark skal arbejde for at styrke
reguleringen for energieffektivitet også på områder omfattet af EU’s
kvotehandelssystem. DE mener, at den nuværende danske energi- og
klimapolitik indeholder forvridende elementer, der tilgodeser nogle
erhvervssektorer på bekostning af andre. DE opfodrer til, at støtte til
energieffektivisering tildeles ud fra en vurdering af støttens nettoeffekt i
det enkelte projekt, fordi det vil tilgodese en økonomisk optimal
støttefordeling.
DI støtter Kommissionens analyser om, at der skal fokuseres på
implementering af eksisterende lovgivning og initiativer frem mod 2020 i
stedet for at introducere nye initiativer. DI støtter en målrettet indsats
mod at indfri potentialet for energibesparelser i bygninger. I forhold til
energieffektivitet i transportsektoren skal dette håndteres via fælles EU -
regler. DB mener, at de eksisterende initiativer til at nå målet om 20 pct.
energieffektivitet i 2020 ikke er gode nok, fordi Kommissionen
KLIMA-, ENERGI- OG
BYGNINGSMINISTERIET
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1401106_0005.png
beregninger viser, at EU ikke er helt på sporet til at nå målet på 20 pct.
energieffektivisering i 2020.
DF mener, at Kommissionen entydigt sammenstiller energieffektivisering
med energibesparelser. Det betyder ifølge DF, at gevinster ved en
fokusering på energieffektivisering i hele energisystemet går tabt. DF
opfordrer til, at energieffektivisering fremmes via systemtænkning.
Om Kommissionens scenarieberegninger
WWF synes ikke, at Kommissionens meddelelse i tilstrækkelig grad
afspejler behovet eller fordelen ved at være ambitiøse omkring
energieffektivitet. DØR, VE, DN og WWF mener ikke, at de
samfundsøkonomiske beregninger i Kommissionens konsekvensanalyse
er korrekte bl.a. på grund af for høj diskonteringsrente og overvurdering
af de nødvendige investeringer samt manglende inddragelse af ikke -
energimæssige fordele. DB mener, at Kommissionens modelberegninger
undervurderer potentialet for energieffektivisering , bl.a. fordi
diskonteringsrenten er for høj.
KLIMA-, ENERGI- OG
BYGNINGSMINISTERIET
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er ikke på nuværende tidspunkt klarhed over andre EU-landes
positioner. Det formodes, at en række lande udover Danmark støtter et
ambitiøst bindende mål for energieffektivisering i 2030. Belgien,
Tyskland, Grækenland, Irland, Luxemburg og Portugal sendte sammen
med Danmark d. 17. juni 2014 brev til Kommissionen om behovet for et
ambitiøst bindende mål for energieffektivitet.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Det fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen arbejder for, at der i
EU fastlægges bindende mål for energibesparelser og vedvarende
energi.
Regeringen mener, at realisering af rentable energieffektiviseringer er
væsentlige for, at EU og Danmark kan nå de langsigtede klima- og
energipolitiske mål for 2050 på en omkostningseffektiv måde. På den
baggrund lægger regeringen vægt på, at energieffektvisering får en
central plads i EU’s klima- og energipolitik frem mod 2030.
Regeringen støtter desuden energieffektivisering, fordi det er et vigtigt
middel til at øge EU’s energiforsyningssikkerhed. Den aktuelle situation i
Ukraine understreger vigtigheden af at reducere EU’s afhængighed af
importeret olie og naturgas. Endelig kan energieffektiviseringer v ære med
til at gøre samfundet mindre sårbart overfor udsving i energipriser.
I april 2014 udsendte Kommissionen en offentlig høring i forbindelse med
vurdering af fremskridt i forhold til energieffektivitetsmålsætningen for
2020 og en ramme for energieffektivitetspolitikken i 2030. Regeringen
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1401106_0006.png
tilkendegav i den forbindelse en foreløbig positiv linje over for et
ambitiøst, bindende mål for energieffektivisering. Regeringen
understregede dog i sit svar til Kommissionen, at der var tale om en
foreløbig holdning. Regeringens endelige holdning er under fastlæggelse.
KLIMA-, ENERGI- OG
BYGNINGSMINISTERIET
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
6