PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14
KEB Alm.del Bilag 389
Offentligt

ANALYSE AF

KONKURRENCEN PÅ

DETAILMARKEDET

FOR GAS

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ENERGITILSYNET

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF KONKURRENCEN PÅ DETAILMARKEDET FOR GAS

ENERGITILSYNET AUGUST 2014 |

ANALYSE AF KONKURRENCEN PÅ DETAILMARKEDET FOR GAS

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

INDHOLD

1. INDLEDNING

2. BESKRIVELSE AF GASMARKEDET

2.1. PRODUKTION

2.2. ENGROSMARKEDET

2.3. DETAILMARKEDET

2.3.1. DISTRIBUTION

2.3.2. DETAILHANDEL

3. DETAILMARKEDET FOR GAS

3.1. EFTERSPØRGSELSSIDEN

3.1.1. NATURGASFORBRUG

3.1.2. FORBRUGERMOBILITET OG LEVERANDØRSKIFT

3.1.3. KUNDER PÅ FORSYNINGSPLIGT-/BASISPRODUKT

3.1.4. GASPRISGUIDEN

3.2. BESKRIVELSE AF FORSYNINGSPLIGTEN

3.2.1. FORSYNINGSPLIGTREGULERINGEN FREM TIL 1. MAJ 2013

3.2.2. FORSYNINGSPLIGTREGULERINGEN EFTER 1. MAJ 2013

3.2.3. BASISPRODUKTET

3.3. UDBUDSSIDEN

3.3.1. ANTAL LEVERANDØRER

3.3.2. MARKEDSKONCENTRATION

3.3.3. PRODUKTTYPER

3.3.4. PRISFORSKELLE MELLEM FORSKELLIGE PRODUKTER

3.3.5. GASREGNINGENS SAMMENSÆTNING

3.3.6. KONCERNFÆLLESSKABER

3.3.7. FAKTURERING

3.4. ENERGITILSYNETS UNDERSØGELSER AF MARKEDET

3.4.1. KVALITATIV UNDERSØGELSE AF UDBUDSSIDEN

3.4.2. EKSTERN FORBRUGERUNDERSØGELSE

4. FAKTORER DER KAN PÅVIRKE EFTERSPØRGSEL OG

UDBUD AF NATURGAS

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

INDHOLD

5. ANALYSE AF KONKURRENCESITUATIONEN PÅ

DETAILMARKEDET FOR GAS

5.1. EFTERSPØRGSELSSIDEN

5.1.1. LAV INTERESSE OG MANGLENDE KENDSKAB

5.1.2. FREMTIDIGE UDFORDRINGER I FORHOLD TIL

GENNEMSIGTIGHEDEN PÅ MARKEDET

5.2. UDBUDSSIDEN

5.2.1. FORSYNINGSPLIGTREGULERINGEN

5.2.2. KONCERNFORBINDELSE

5.2.3. TO REGNINGER

5.2.4. DATAUDVEKSLING

5.2.5 BEKRÆFTELSE FRA KUNDEN

5.3. ANALYSE AF POTENTIALE FOR FREMTIDIG FORBRUGERMOBILITET

5.4. ANALYSE AF FREMTIDIGE ÆNDRINGER I MARKEDSKONCENTRATION

5.5. KONKLUSIONER VEDRØRENDE DEN

NUVÆRENDE OG FREMTIDIGE KONKURRENCE

6. VURDERING OG ANBEFALINGER

6.1. STRUKTURELLE FORHOLD

6.1.1. TO REGNINGER OG FLERE KONTAKTPUNKTER

6.1.2. DATAUDVEKSLING

6.1.3. KONCERNFORBINDELSE

6.2. REGULERINGSMÆSSIGE FORHOLD

6.2.1. FORSYNINGSPLIGTREGULERINGEN

6.2.1.1 GRADEN AF REGULERING

6.2.1.2 TILKNYTNING TIL FORSYNINGSPLIGT VED FLYTNING

6.2.1.3 MULIGE ÆNDRINGER AF FORSYNINGSPLIGTREGULERINGEN

6.2.2. BEKRÆFTELSE FRA KUNDEN

6.3. ANBEFALINGER

7. KONKLUSION

BILAGT

BILAG 1. KVALITATIV UNDERSØGELSE PÅ UDBUDSSIDEN

BILAG 2. EKSTERN FORBRUGERUNDERSØGELSE

BILAG 3. FAKTORER DER KAN PÅVIRKE EFTERSPØRGSEL OG

UDBUD AF NATURGAS

BILAG 4. ANTAGELSER I ANALYSE AF POTENTIALE FOR

FREMTIDIG FORBRUGERMOBILITET

104

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ENERGITILSYNET

INDLEDNING

Det overordnede mål med lovgivningen og regulering af gasområdet er at bidra-

ge til at realisere de samfundsmæssige mål om forsyningssikkerhed, samfunds-

økonomi, miljø og forbrugerbeskyttelse, som Folketinget udstikker. Et centralt

middel til at fremme de overordnede mål er ifølge naturgasforsyningsloven ”at

sikre en effektiv anvendelse af økonomiske ressourcer og skabe konkurrence på

markeder for produktion og handel med naturgas”

Detailmarkedet for gas berører ca. 400.000 husholdninger og virksomheder i

Danmark. Detailmarkedet udgør en central del af den samlede gassektor. Det

er derfor af afgørende betydning, at markedet er velfungerende, herunder at

der er adgang til et udvalg af forskellige produkter og lavest mulige priser for

forbrugerne, så også detailmarkedet bidrager til realisering af de overordnede

mål for gassektoren.

Den eksisterende regulering af detailmarkedet på gas stammer fra 2004, hvor

alle gasforbrugere fik mulighed for frit at vælge leverandør. Metoden til forde-

ling af forsyningspligtbevillingerne er dog ændret med virkning fra maj 2013.

Regeringen har med sit energiudspil

Vores Energi

fra november 2011 fastlagt

målsætninger om, at Danmarks el- og varmeforsyning skal dækkes af vedvaren-

de energi i 2035. 100 pct. vedvarende energi i el og varme i 2035 kræver bl.a. en

omlægning fra naturgas til vedvarende energi – både på decentrale kraftvarme-

værker og i huse (individuel opvarmning). Dette betyder en udfasning af anven-

delsen af naturgas i el- og varmeforsyningen.

En udfasning af anvendelsen af naturgas er dog ikke nødvendigvis ensbetyden-

de med en fuldstændig afskaffelse af anvendelsen af gas og dermed afvikling

af gasmarkedet, idet nye gastyper (f.eks. biogas eller gas produceret ved hjælp

af elektrolyse) kan vinde frem. Under alle omstændigheder er det vigtigt i den

mellemliggende periode frem mod 2035, at konkurrencen på det eksisterende

gasmarked er velfungerende.

Energitilsynet analyserer derfor i denne rapport konkurrencesituationen

på detailmarkedet for gas med fokus på handlen med gas og herunder den

eksisterende forsyningspligtregulering. Rapporten er tiltænkt som et bidrag

til debatten og fremtidige rammer på det danske gasmarked. Rapporten

beskriver indledningsvist gasmarkedet, herunder historikken og det nuværende

detailmarked. Herefter analyseres den nuværende og fremtidige konkurrence-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF KONKURRENCEN PÅ DETAILMARKEDET FOR GAS

situation inden der afslutningsvist gives en samlet vurdering samt anbefalinger.

Rapporten sigter således mod at henvende sig til den energiinteresserede of-

fentlighed uanset forudgående kendskab til gasmarkedet.

Fri konkurrence er som udgangspunkt godt for forbrugerne, hvis det foranledi-

ger høj effektivitet, innovation og dermed lave priser til gavn for forbrugerne.

En velfungerende konkurrence er med andre ord et middel, der kan bidrage til at

realisere de overordnede mål, jf. naturgasforsyningsloven.

Regulering kan imidlertid være nødvendigt for et marked, hvis nogle bestemte

forhold gør sig gældende. For eksempel er det på infrastrukturmarkeder som

udgangspunkt ikke samfundsøkonomisk optimalt med flere parallelle udbydere.

Der kan således være visse markeder, hvor der er et politisk ønske om at regule-

re markedet for at sikre de bedst mulige vilkår og/eller priser for forbrugerne.

I gassektoren er det dels samfundsmæssigt hensigtsmæssigt at regulere trans-

port af gas (gasdistributionsnettet), da dette er et infrastruktur- (og monopol-)

marked, og dels er det politisk besluttet at regulere detailmarkedet for gas,

således at alle forbrugere er sikret levering af gas mod betaling.

Da det politisk blev besluttet at liberalisere den del af gasmarkedet, der ved-

rører leverancen af gas, var begrundelsen helt overordnet, at ”det er et vigtigt

led i oprettelsen af det indre marked for energi, at markedet for naturgas gøres

konkurrencepræget”

Samtidig med den politiske aftale om gennemførelse af fuld markedsåbning for

gasleverancer blev det besluttet at beskytte de mindre forbrugere ved fortsat

at regulere en del af gasmarkedet i form af den såkaldte forsyningspligtregu-

lering

. Begrundelsen herfor var, at en stor gruppe forbrugere blev anset for på

det tidspunkt at have ” begrænsede muligheder” for selv at udnytte de kommer-

cielle muligheder, der opstod. I hvor høj grad der fortsat er behov for regulering

af den del af gasmarkedet, der vedrører selve gasleverancen, er et område, der

er genstand for undersøgelser og overvejelser i denne analyse.

1 Naturgasforsyningsloven § 1, stk. 2.

2 EU – kommissionen, Rådets direktiv 98/30/EF.

3 Naturgasforsyningsloven, lov nr. 449 af 31. maj 2000.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ENERGITILSYNET

Produktion af gas, transport af gas og

handel med gas er hovedelementerne

i den danske gassektor. Størstedelen

af den danske produktion af gas sker

i Nordsøen, men samtidig importeres

gas fra Tyskland til Danmark. Trans-

port og handel med gas sker både på

engros- og detailniveau, hvor naturgas

i sidste led anvendes i både i erhverv

og husholdninger.

BESKRIVELSE AF

GASMARKEDET

Gassektoren i Danmark kan opdeles i produktion af gas, transport af gas og han-

del med gas. Transport af gas og handel med gas sker på både engros- og detail-

markedet (hhv. opstrømssystemet, transmissionsnettet og distributionsnettet).

Transmission og distribution omfatter transporten af gas, og gasleverandørerne

står for handlen og dermed leveringen af gas til kunden.

Naturgassens historie i Danmark begynder i 1962, da A.P. Møller får koncession

på efterforskning og produktion af olie og gas i Danmark og finder gasfeltet

Tyra i 1968. Efterfølgende oprettes Dansk Olie og Naturgas A/S (DONG) af den

danske stat i 1972 som et monopolselskab (på gas) og for at sikre staten en

alternativ energikilde til importeret olie

. Selskabet blev endvidere skabt for

at være frontløber for udviklingen af energiaktiviteter i Danmark. Selskabet

skulle endvidere være et modstykke til de store udenlandske selskaber, staten

stod over for i naturgasforhandlingerne og om at føre norsk naturgas gennem

Danmark til Tyskland.

Folketinget vedtog i 1979 at indføre naturgas i Danmark, og DONG får eneret til

import, handel, transmission og lagring af naturgas i Danmark. Anlægsloven for

naturgasforsyningen

blev primært vedtaget af to årsager:

– Forsyningssikkerhed og nedbringelse af afhængigheden af olieforsyninger,

som følge af første oliekrisen i 1973-74 og anden oliekrise i 1978-80.

– Ønsket om at tilgodese miljøet og mindske udslip af kuldioxid og svovl.

Transmissionsnettet anlægges fra 1980, og i 1984 leverer Dansk Undergrunds

Konsortium (DUC) den første danske naturgas fra feltet Tyra. De store kraft-

værker i Danmark anvender naturgas som brændsel fra 1991. I 2000 træder en

ny naturgaslov i kraft, og 30 pct. af det danske naturgasmarked åbnes for kon-

kurrence. Gasmarkedet bliver fuldt liberaliseret 1. januar 2004

. Det betyder, at

industrikunder og privatkunder frit kan vælge deres gasleverandør. Gasbørsen

Nord Pool Gas etableres i 2008. Energinet.dk overtager det fulde ejerskab af

gasbørsen ved udgangen af 2012, og gasbørsen ændrer navn til Gaspoint Nordic

umiddelbart herefter.

4 Den danske stat ejer i dag ca. 60 pct. af aktiekapitalen i DONG. Desuden er bl.a. The Goldman

Sachs Group, Inc., SEAS NVE Holding A/S og Syd Energi Net A/S aktionærer i selskabet.

5 Bekendtgørelse nr. 269 af 18/06/1979 (Bekendtgørelse om eneretsbevilling til indførsel, for-

handling, transport og oplagring af naturgas).

6 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/55/EF af 26.6.2003 om fælles regler for det

indre marked for naturgas og om ophævelse af direktiv 98/30/EF.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF KONKURRENCEN PÅ DETAILMARKEDET FOR GAS

FAKTA |

NATURGAS – HISTORIE

1962: A. P. Møller får koncession

1968: A. P. Møller finder gasfeltet Tyra

1972: Danske stat etablerer Dansk Olie og Naturgas A/S

1979: Folketinget vedtager at naturgassen skal

indføres i Danmark.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BERYL

STATPIPE

HEIMDAL

JOTUN

Bergen

Kollsnes

ENERGITILSYNET

Pansio LNG

PIPE

STAT

LED

MILLER

SLEIPNER

E IIA

PIP

ZEE

IIB

Bygnes

IPE

PIPE

STAT

NDENSA

ER C

SLEIP

OSLO

Haugesund

Karmøy

Kårstø

Stavanger

TIES

DRAUPNER

Rafnes

Skangass

Risavika

Ora LNG

(Fredrikstad)

STOCKHOLM

BALTIC CONNECTOR

E U R O P IP E II

EREST

FIGUR 2.1 |

DEN DANSKE GASINFRASTRUKTUR

LYSEKIL

STENUNGSUND

JÖNKÖPING

Brunnsviksholmen

(Nynäshamn)

EUROP

STATPIPE

ULA

GYDA

IPE I

GÖTEBORG LNG

GÖTEBORG

EKOFISK

VALHALL

HOD

MAR

LULITA

HARALD

AALBORG

GISLAVED

GNOSJÖ

VARBERG

HALMSTAD

SYD

ARNE

TYRA

NPTF

400

DENMARK

FREDERICIA

GTF

NYBRO

100

401

ZEEP

IPE

EGTVED

COPENHAGEN

MALMÖ

NOR

TRE

NOGAT

DRAGØR

AVEDØRE

TRELLEBORG

ELLUND

DORNUM

BAL

TIC

PIPE

EMDEN

GRONINGEN

NGT

Balgzand

ulianadorp

201

Kilde: ENTSO-G.

ŚWINOUJŚCIE

203

HAMBURG

GRONINGEN

Note: Kortet er et udsnit af et kort over gasforbindelser i hele Europa. Numrene ”36” og ”37” refererer til den samlede beskrivelse,

202

KAMMINKE

hvilket ligeledes er tilfældet for numrene ”400” for mærkningen af gasbørsen Gaspoint Nordic, tidligere Nord Pool Gas, og ”401”

PŁOTY

Oude Statenzijl

16 107

Wardenburg

for mærkningen af den såkaldte Gas Transfer Facility (GTF). Gaslageret i Lille Thorup i Nordjylland er markeret med en trekant og

Bunde

116

Oldenburg

gaslageret i Stenlille på Sjælland er markeret med en halvcirkel.

Bunder-Tief

SZCZECIN

QUARNSTEDT

224

GREIFSWALD

NIECHORZE

Vlieghuis

AMSTERDAM

402

Rotterdam

Nordlohne

112

110

Steinitz

113

403

TTF

Münster

FIGUR 2.2 |

STRUKTUREN I DEN DANSKE GASSEKTOR

T H E R L A N D S

Enschede

Winterswijk

Zevenaar

Rehden

109

Emsbüren

108

Drohne

VHP-GASPOOL

Ahlten

BERLIN

MALLNOW

Hannover

Kienbaum Köris

OPAL

103

Gross

Lwòwek

125

Poznan

Hilvarenbeek

vliet

Poppel

Obbicht

Dilsen

Tegelen

Dortmund

Essen

Düsseldorf

Haanrade

ZTP-H

415

‘s-Gravenvoeren

Bocholtz Broichweiden

Stolberg

LIBERALISERET MARKED

FRA PRODUKTION TIL FORBRUG

Kassel

MIDA

Guben

Leipzig

Gubin

MONOPOL

TRANSPORT AF GAS

Lasów

BELGIUM

Bras

Petange

Eynatten

Raeren/Lichtenbusch

PRODUKTION/

IMPORT

BRETELLA

DUC

Reckrod

HESS

DANMARK APS

DONG

E&P A/S

Olbernhau

IMPORT

ELLUND

Jeleniów

GERMANY

HANDEL

Gernsheim

119

Wroclaw

OPSTRØM

(DONG ENERGY)

41 42

Hora Svaté Kateřiny

Deutschneudorf

Brandov

LLE

LUX.

TRANSMISSION

(ENERGINET.DK)

BILATERALE AFTALER

105

Lampertheim

118

MEGAL

Remich

LUX.

GASPOINT

NORDIC

PRAGUE

Kouřim

404

Waidhaus

MEGAL

Přimda

Obergailbach

Medelsheim

ENGROS

FORSYNINGSPLIGTSELSKABER

Karlsruhe

RD AR

NO HW NG

SC EITU

VHP NCG

C Z E C H R E P.

405

am Rhein

KOMMERCIELLE

GASLEVERANDØRER

GASLAGRE

(STENLILLE OG

LILLE TORUP)

VOB

Kralice

Hostim

Stuttgart

Leonberg

Veselí nad Lužnicí

DETAIL-

HANDEL

Wallbach

CENTRALE

KRAFTVARME-

VÆRKER

Fallentor

BRATISLAVA

Thayngen

Oltingue

Kittsee

Lindau

CEGH

414

Rodersdorf

Note1: Dansk Undergrunds Konsortium

Leiblach

er et samarbejde mellem Mærsk Olie og Gas A/S (31,2 pct.), det hollandskejede Shell Olie- og

Basel

Zürich

V. (36,8 pct.), den danske stats olie- og gasselskab Nordsøfonden (20 pct.) og Chevron Denmark Inc. (12 pct.).

Gasudvinding Danmark B.

Mosonmagyarovar

Haidach

23 62

Wolfersberg

Burghausen

Inzenham

Überackern

Salzburg

Pfronten Kiefersfelden

DECENTRALE

KRAFTVARME-

München

VÆRKER

MONACO

ERHVERVS-

Haiming 2-7F

KUNDER

Oberkappel

WAG

PRIVATKUNDER

Linz

Baumgarten

4 6

DISTRIBUTIONSSELSKABER

(DONG ENERGY

Břeclav

GASDISTRIBUTION A/S,

Reinthal

HMN NATURGAS A/S OG

NAYURGAS FYN A/S)

Nitra

BACI

Láb

VIENNA

Ivánka Pri Nitre

Veľké

Zlievce

Balassagyarmat

SWITZERLAND

LIECHT.

Note 2: Energistyrelsen har bevilget Aalborg Forsyning, Gas – Naturgas Net dispensation fra 4 paragraffer i Naturgasforsyningsloven.

Innsbruck

BERN

Kilde: Sekretariatet for Energitilsynet.

TAG

AUSTRIA

Győr

Százhalombatta

Ercsi

BUDAPEST

Csepel

Graz

Vecsés

NOR

D ST

REA

LGIN

RANKLIN

K A

HIRTSHALS

VALLBY KILE

E U R O P IP

PIP

IPE

E II

DEU

DAN

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF KONKURRENCEN PÅ DETAILMARKEDET FOR GAS

Gastransportsystemet i Danmark består af opstrømsrør fra den danske del af

Nordsøen samt transmissionsledningerne på langs og på tværs af Danmark

fra Aalborg til Ellund samt fra Nybro til Dragør på Sjælland. Naturgassen

transporteres via felterne Syd Arne og Tyra ind til Nybro ved Esbjerg. I Nybro

ligger DONGs gasbehandlingsanlæg, hvor naturgassen bliver kontrolleret og

behandlet før den sendes videre i transmissionsnettet.

Opstrømsrøret ejes af DONG Energy. Transmissionsnettet ejes og drives af

Energinet.dk. Det er muligt at eksportere gas til Tyskland fra Ellund samt til

Sverige fra Dragør

. Det er endvidere fra 2010 muligt at importere større mæng-

der gas fra Tyskland.

I Danmark findes to naturgaslagre. Det ene ligger i Stenlille på Sjælland og ejes

af DONG Storage og det andet ligger i Lille Torup i Nordjylland og ejes af Energi-

net.dk. Gaslagrenes giver bl.a. mulighed for at kunne håndtere forskellen mellem

produktion og forbrug. Generelt fyldes lagrene i sommerperioden for

at kunne anvendes i vinterperioden, hvor forbruget af naturgas er højere.

Derudover fungerer gaslagrene som nødforsyningslagre og til balancering.

Figur 2.1 viser den overordnede danske gasinfrastruktur samt forbindelserne

til udlandet.

Den danske gassektor består overordnet af produktion, engroshandel/

transmission og detailhandel. De forskellige dele af det samlede gasmarked

er søgt illustreret i figur 2.2. Her ses samspillet mellem produktion, engros/trans-

mission og detailleddet.

I det følgende beskrives i afsnit 2.1 produktionen af gas, herunder betydningen

af import og eksport. I afsnit 2.2 beskrives engrosmarkedet for gas, herunder

transmission af og engroshandel med gas. Endelig beskrives detailmarkedet for

gas i afsnit 2.3, herunder distribution af og detailhandel med gas.

2.1. PRODUKTION

Størstedelen af den producerede gas sendes ind til

land som salgsgas. En særlig fordel ved naturgas

er, at det, til forskel fra el, kan lagres i gaslagre. Det

betyder, at når naturgassen er produceret, kan den

efterfølgende lagres til senere brug.

Naturgasleverancerne fra Nordsøen falder i disse år

kraftigt, men produktionen forventes øget allerede

igen i 2015 og nogle år frem. Nye felter begynder at

producere, mens eksisterende felter producerer

stadigt mindre. Sammen med leverancer fra Nord-

søen betød udbygningen mod Tyskland i 2013 at gas-

forsyningen til Danmark og Sverige blev sikret indtil

2020, idet der blev etableret importkapacitet til at

dække den forventede efterspørgsel. Efter 2020

er forsyningsbilledet mere usikkert

. Figur 2.3 viser

udviklingen indenfor produktion, forbrug, import og

eksport af naturgas i Danmark fra 2005 til 2013.

Danmark er mere end selvforsynende med natur-

gas og dermed nettoeksportør af gas, jf. figur 2.3. I

2013 udgjorde den samlede produktion 4.592 mio.

. Heraf eksporterede Danmark i alt 2.120 mio.

, ca. halvdelen af naturgasproduktionen blev

eksporteret til Holland og resten til Sverige

. Kun

ca. 1 pct. blev eksporteret til Tyskland, da Danmark

frem mod 2013 er begyndt at importere væsentligt

større mængder naturgas. Figur 2.3 viser endvidere,

at forbruget af naturgas har været relativ konstant

med en aftagende tendens sidst i perioden

PRODUKTION AF BIOGAS

7 Ellund og Dragør er de danske exit-punkt mod hhv. Tyskland og Sverige, hvorfra

naturgas kan eksporteres.

8 Energinet.dk.

9 Energistyrelsens månedlige naturgasstatistik.

1o Energistyrelsen, Energistatistik 2011.

Biogas produceres af organisk affald fra landbrug

og fødevareindustri samt husholdningsaffald og

slam fra rensningsanlæg, jf. bilag 4. I 2011 blev der

produceret ca. 100 mio. m

biogas i Danmark, hvilket

er en stigning på lidt over 40 pct. siden 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ENERGITILSYNET

FIGUR 2.3 |

PRODUKTION, FORBRUG, IMPORT OG EKSPORT AF NATURGAS I DANMARK, 2005-2013,

MIO. NM

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

2005 2006

IMPORT

EKSPORT

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

PRODUKTION

FORBRUG

Kilde: Energistyrelsens månedlige naturgasstatistik.

NB: Nm

er et mål for normalkubikmeter, som er en enhed for gassers volumen. En normalkubikmeter

er defineret som 1 kubikmeter gas ved referencetilstanden.

0 °C og 1 atm. Eftersom gassers volumener afhænger af tryk og temperatur, sikrer måleenheden,

at en direkte sammenligning af gasmængder kan foretages.

FIGUR 2.4 |

PRISUDVIKLING I DET DANSKE MARKED, DAGSPRISER, 2011-2014,

EUR/MWH

2011 2011 2011 2011 2012 2012 2012 2012 2013 2013 2013 2013 2014 2014

Kilde: Gaspoint Nordic.

Note: Den 18. marts 2013 endte Energinet.dk med at erklære ’early warning’, og sendte dermed et signal til gasmarke-

det om at reagere for at undgå gasmangel. Der blev sendt for lidt gas ind i de danske gasrør, og samtidig tærede den

kolde vinter på lagrene af gas. Der gik tre dage, før der skete en væsentlig ændring i forsyningsbilledet, da der skete

en betydelig stigning i leverancerne i Nybro, og et tilsvarende fald i lagertrækket. Energinet.dk kunne hermed den 27.

marts 2013 afblæse ’early warning’, da risikoen for tømning af lagrene og mangel på gas var blevet betydeligt mindre.

FEB

APR

JUL

OKT

FEB

APR

JUL

OKT

FEB

APR

JUL

OKT

FEB

APR

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF KONKURRENCEN PÅ DETAILMARKEDET FOR GAS

2.2. ENGROSMARKEDET

Engrosmarkedet for gas består af to dele: 1) Transporten af gas fra producenter

til distributionsnettet (opstrøm og transmission), og 2) engroshandel med gas, jf.

figur 2.2. Transmissionsnettet er hovedrørene, der fordeler gassen ud til distribu-

tionsselskaberne.

Transporten af gas i opstrøms- og transmissionsnettet varetages af transport-

kunder (ofte gasleverandørerne selv), der køber transportrettigheder af Energi-

net.dk for at kunne levere gas til gasleverandørerne i distributionssystemerne.

Transportkunderne får leveret naturgas ind i transmissionsnettet fra producen-

ter, andre transportkunder eller gaslagrene.

Det danske forbrug af gas handles via kontrakter på engrosmarkedet. Største-

delen af handlen foregår via bilaterale handler. Omkring 20 pct. af det danske

naturgasforbrug handles på Gaspoint Nordic.

Den markedsbaserede pris på engrosmarkedet afhænger overordnet af:

– Efterspørgsel

– Produktion/udbud (inkl. kapacitetsbegrænsninger)

Efterspørgslen efter gas afhænger på kort sigt bl.a. af temperatur og sæson,

prisen på gas, transportkunders efterspørgsel til lager og prisen på alternative

brændsler. På langt sigt vil efterspørgslen også være påvirket af den økono-

miske aktivitet, den økonomiske velstand (indkomstniveauet) og energipolitik

rettet mod efterspørgselssiden.

Udbuddet af gas afhænger på kort sigt af produkti-

onskapacitet, prisen på gas, flaskehalse i transmis-

sionssystemer og transportkunders villighed til at

sælge lagergas. På langt sigt vil udbuddet, ligesom

det er tilfældet på efterspørgselssiden, også være

afhængig af gasressourcer, den teknologiske udvik-

ling samt energipolitik rettet mod udbudssiden

Udviklingen i spotprisen på Gaspoint Nordic fra 1.

januar 2011 til 1. maj 2013 fremgår af figur 2.4.

Gennemsnitsprisen i perioden 2011-2013 er omkring

ca. 25 EUR/MWh, minimumsprisen er ca. 17 EUR/

MWh og maksimumsprisen er ca. 79 EUR/MWh.

Det ses af figur 2.5, at prisen ligger relativt stabilt

omkring de ca. 25 EUR/MWh, men at der har været

to større udsving, i hhv. februar 2012, og marts 2013,

hvor især prisen d. 22. marts 2013, er i øjnefaldende.

Det danske gasmarked er et lille marked sam-

menlignet med det samlede europæiske marked.

Generelt synes prisændringer på Gaspoint Nordic

ikke at kunne påvirke spotprisen på det nordvest-

europæiske marked. Det mindre danske marked

påvirkes derimod i højere grad af prisudviklingen på

det nordvesteuropæiske marked

Konkurrencen på engrosmarkedet vurderes ikke

i forbindelse med denne analyse. Leverandører i

detailmarkedet for gas skal imidlertid agere på

engrosmarkedet for at købe gas, enten på den

danske gasbørs eller på f.eks. den likvide hollandske

gasbørs. Stærk konkurrence på engrosmarkedet

forventes derfor at have en væsentlig afsmittende

effekt på detailmarkedet.

11 Energitilsynet, Det danske Engrosmarked for Naturgas, 2010.

12 De seks gashubs i Nordvesteuropa (Storbritanien – National Balancing Point, NBP, Holland

– Title Transfer Facility, TTF, Belgien – Zeebrugge, ZEE, Gaspool og Tyskland, NetConnect

Germany, NCG) har betydning for det danske engrosmarked for naturgas.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ENERGITILSYNET

TABEL 2.1 |

KOMMERCIELLE GASLEVERAN-

DØRER I DANMARK, PRIMO 2014

Gasleverandører

FIGUR 2.5 |

DISTRIBUTIONSNETTET I DANMARK

DONG Naturgas A/S

HMN Gashandel A/S

Naturgas Fyn A/S

OK a.m.b.a.

Aalborg Forsyning, Gas - Naturgas Salg

Nordjysk Elhandel A/S

Sydfyns Elforsyning

TREFOR Energi A/S

Energi Nord A/S

DCC Energi A/S

E.ON Danmark A/S

Energi Danmark A/S

Note 1: Aalborg forsyning leverer alene til kunder i eget

forsyningsområde (ca. 50 kunder)

Note 2: Sydfyns Elforsyning har alene privatkunder.

Note 3: E.ON Danmark A/S og Energi Danmark A/S har alene

erhvervskunder.

HMN NATURGAS I/S

DONG GAS DISTRIBUTION A/S

NATURGAS FYN DISTRIBUTION A/S

Kilde: Gasmarked.dk

TABEL 2.2 |

FORDELING AF ANTALLET AF GAS KUNDER

PÅ PRIVAT- OG ERHVERVSKUNDER, ULTIMO 2013

Type

Antal

Privatkunder

Erhvervskunder

Samlet

388.000

20.000

408.000

Kilde: Sekretariatet for Energitilsynet, baseret på indberetninger fra leverandørerne.

Note: Tallene er afrundet til nærmeste hele tusinde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF KONKURRENCEN PÅ DETAILMARKEDET FOR GAS

2.3. DETAILMARKEDET

Detailmarkedet for gas består af to dele; 1) transporten af gas (fra transmissi-

onsnettet) til forbrugerne (distribution) og 2) detailhandel med gas.

2.3.1. DISTRIBUTION

Distributionsselskaberne leverer naturgassen fysisk fra transmissionsnettet ud

til forbrugerne. Distributionsselskaberne ejer og driver distributionssystemer-

ne i hvert af deres distributionsområder. I Danmark er der nedgravet ca. 4.000

km stålrør og ca. 16.400 km plastrør til henholdsvis transmission og distribution

af naturgas

Der er tre distributionsselskaber i Danmark, nemlig DONG Gas Distribution

A/S (ca. 122.000 tilslutninger), HMN Naturgas I/S (ca. 250.000 tilslutninger),

Naturgas Fyn Distribution A/S (ca. 36.000 tilslutninger). Hertil kommer Aalborg

kommune Gasforsyning, som dog kun har ca. 50 naturgaskunder og derfor er

undtaget regulering.

Figur 2.5 viser et kort over distributionsnettet i Danmark.

Der var oprindeligt 5 regionale gasdistributionsselskaber; Hovedstadsregio-

nens Naturgas (HNG), Naturgas Fyn, Naturgas Midt Nord, Naturgas Sjælland og

Naturgas Syd. Naturgas Syd og Naturgas Sjælland blev overtaget af Dong i hhv.

1999 og 2001, og i 2010 fusionerede HNG og Naturgas Midt Nord til HMN, men

selskaberne indgik allerede inden da i et joint venture.

Distributionsselskaberne afregner transporten af gas med kunderne. Der kan

være forskel på priserne for transporten distributionsselskaberne i mellem, da

selskaberne har individuelle prissætninger, som afhænger af bl.a. størrelsen af

deres gæld samt gældsafviklingsperiode, hvilket giver sig udtryk i deres ind-

tægtsrammer.

findes to typer af gasleverandører, nemlig forsy-

ningspligtselskaber og kommercielle gasleveran-

dører. I øjeblikket findes kun én gasleverandør med

forsyningspligtbevilling i Danmark. Læs mere om

forsyningspligten i afsnit 3.2.

Tabel 2.1 viser en oversigt over de kommercielle

danske gasleverandører.

Et forsyningspligtselskab har pligt til mod betaling

at levere til alle gasforbrugere i sit forsyningspligt-

område, som har valgt ikke at blive forsynet af en

kommerciel gasleverandør. De kommercielle gasle-

verandører kan levere gas til gasforbrugere i hele

landet. De fastsætter deres priser og betingelser ud

fra kommercielle kriterier, som ikke skal godkendes

af Energitilsynet.

Ved at benytte prisportalen Gasprisguiden.dk kan

naturgasforbrugere se, hvilke leverandører der

findes, og hvilke produkter de udbyder. På Gaspris-

guiden.dk er det derudover muligt at få et overblik

over, hvor store prisforskelle der er mellem leveran-

dører og produkter.

FORBRUGERNE

Forbrugere er alle, der køber og anvender naturgas

til eget forbrug. I Danmark findes der to slags for-

brugere. Timeaflæste forbrugere er virksomheder

med en fjernaflæst måler, der typisk aftager mere

end 300.000 m

naturgas om året. Ikke timeaflæ-

ste forbrugere er alle almindelige husstande og

virksomheder, der aftager mindre end 300.000 m

om året. Deres forbrug aflæses hver måned eller

hvert år. Generelt set, kan forbrugerne opdeles i

privatkunder og erhvervskunder. Fordelingen er vist

i tabel 2.2.

2.3.2. DETAILHANDEL

Detailhandlerne (også kaldet gasleverandører eller gashandelsselskaber) køber

gas på engrosmarkederne og videresælger den til forbrugerne, jf. figur 2.1. Der

13 Naturgasfakta.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ENERGITILSYNET

I detailleddet sker den fysiske leve-

rance af naturgas til forbrugerne.

Gassen handles via handelsselskaber

og transporteres via distributionsnet-

tet ud til forbrugerne. Detailmarkedet

består af en udbudsside og efter-

spørgselsside, henholdsvis leveran-

dører og forbrugere.

DETAILMARKEDET

FOR GAS

På detailmarkedet transporterer gasleverandørerne gassen i distributions-

nettene, som ejes af distributionsselskaberne, og gasleverandørerne sælger

gassen videre til forbrugerne. I det følgende beskrives udviklingen på efter-

spørgselssiden i afsnit 3.1, forsyningspligten i afsnit 3.2 og udviklingen på

udbudssiden i afsnit 3.3.

3.1. EFTERSPØRGSELSSIDEN

Detailmarkedet for naturgas har siden markedsåbningen været præget af

træghed blandt forbrugerne til at bruge markedet og f.eks. skifte leverandør

og dermed lav forbrugermobilitet. Der er en række forhold, som er særligt

kendetegnende for netop dette marked, og som hidtil har påvirket forbrugerne

negativt. Bl.a. kan det historiske monopol og herefter forsyningspligtregulerin-

gen fremhæves, og hertil kommer en uigennemskuelig prissætning, begrænset

besparelsespotentiale for små forbrugere og forbrugernes usikkerhed i forhold

til besparelse ved et leverandørskifte.

De nævnte forhold har medvirket til at begrænse forbrugernes ageren på det fri

marked. Udviklingen på efterspørgselssiden og forbrugerens opfattelse af mar-

kedet kan imidlertid have stor indflydelse på konkurrencesituationen. I afsnit

3.1.1-3.1.4 belyses derfor: (i) Hvor meget udgiften til naturgasforbrug udgør af en

husstands samlede forbrugsudgifter, (ii) i hvor høj grad forbrugerne gør brug af

muligheden for at skifte leverandør, (iii) hvilken rolle forsyningspligten spiller for

forbrugerne og (iv) hvor gennemsigtigt markedet er for forbrugeren.

3.1.1. NATURGASFORBRUG

Udviklingen i det samlede naturgasforbrug sammenholdt med prisen på natur-

gas giver en indikation af, hvordan fokus på naturgas som produkt ændres over

tid, dvs. om det bliver et mere eller mindre betydningsfuldt marked.

Tabel 3.1 viser et estimeret forbrug af naturgas alt efter bygningstype. Det ses,

at gasforbruget afhænger særligt af alder og størrelse på et hus. F.eks. har et

lille ældre hus et højere estimeret forbrug end et stort nyt hus.

Tabel 3.2 viser forbruget af naturgas fordelt på overordnede forbrugskategori-

er. I 2011 blev 41 pct. af gasforbruget i Danmark anvendt til forsyningsvirksom-

heder, heraf 22,1 pct. anvendt i fjernvarmeproduktionen og 17,4 pct. anvendt i

elforsyningen.

I figur 3.1 ses udviklingen i det samlede naturgasforbrug i Danmark i perioden

fra 2002 til 2011 for husholdninger og erhverv. Det samlede naturgasforbrug

for erhverv skal aflæses på den sekundære akse, og naturgasforbruget for

husholdninger og erhverv er således ikke sammenfaldende. Afbildningen med

to forskellige anden-akser illustrerer imidlertid de ensartede fluktuationer over

tid i de to kundesegmenters forbrug.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF KONKURRENCEN PÅ DETAILMARKEDET FOR GAS

TABEL 3.1 |

ESTIMERET NATURGASFORBRUG UD FRA

BYGNINGSTYPE (M

/ÅR)

Type

Estimeret forbrug (m

/år)

TABEL 3.2 |

FORBRUGET AF NATURGAS I 2011

Kategori

Gasforbrug

1.000 Nm

Andel af samlet

gasforbrug

Pct.

Lille nyt hus

Stort nyt hus

Lille ældre hus

Stort ældre hus

Lille virksomhed

Fabrik

1.100

1.900

2.400

3.500

25.000

80.000

Husholdninger

Erhverv

676.482

1.814.304

Forsynings-

virksomhed

I alt brancher +

husholdninger

1.702.315

4.193.101

100

Kilde: Gasprisguiden.dk.

Bemærk: Tabellen omfatter det samlede forbrug af naturgas, biogas

og bygas.

Note 1: Erhverv indeholder endvidere naturgasforbruget til råstof-

indvinding, der primær omfatter naturgasforbrug i forbindelse med

indvinding af olie og gas, jf. afsnit 2.1.

Note 2: Forsyningsvirksomheder indeholder bl.a. naturgasforbrug til

forsyning af varme og el.

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, tabel ENE1N.

FIGUR 3.1 |

UDVIKLINGEN I DET SAMLEDE NATURGASFORBRUG FOR

HUSHOLDNINGER OG ERHVERV, 2002-2011,

MIO. NM

850

800

750

700

650

600

2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

HUSHOLDNINGER

ERHVERV (SEK. AKSE)

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, tabel ENE1N.

Note: Kurven ”Erhverv” skal aflæses på den sekundære akse.

2011

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ENERGITILSYNET

FIGUR 3.2 |

FORDELING AF NATURGASFORBRUG PÅ ANVENDELSE EKSKL. FORSYNINGSVIRKSOMHEDER, 2012

30 %

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, tabel ENE1HA

3+2+29

300

NATURGAS

ELEKTRICITET

29 %

HUSHOLDNINGER

OFFENTLIG ADMINISTRATION,

UNDERVISNING OG SUNDHED

LANDBRUG, SKOVBRUG OG FISKERI

RÅSTOFINDVINDING

ANDET

INDUSTRI

HANDEL OG TRANSPORT MV.

FIGUR 3.3 |

UDGIFTSANDEL TIL NATURGAS SAMMENLIGNET MED

ELEKTRICITET I EN GENNEMSNITSHUSSTAND I EGET HUS MED

NATURGAS, 2012

500

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, tabel FU5, Gasprisguiden.dk samt egne beregninger.

NB. Udgiften til naturgas er beregnet på baggrund af en forsyningspligtkunde med et årligt

forbrug på 1.900 m

og samlet pris på 8,7091 kr. pr. m

. Udgiftsandelen er beregnet med udgangs-

punkt i et gennemsnit for den samlede forbrugsudgift for en husstand i eget hus (355.908 kr.).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF KONKURRENCEN PÅ DETAILMARKEDET FOR GAS

FAKTA

“Detailmarkedet for naturgas har siden

markedsåbningen været præget af

træghed blandt forbrugerne til at bruge

markedet og f.eks. skifte leverandør og

dermed lav forbrugermobilitet.”

En stor del af det samlede naturgasforbrug i Danmark for erhverv omfatter na-

turgas anvendt i forsyningsvirksomheder, dvs. naturgas anvendt som brændstof

til el- og varmeproduktion. Et fald i erhvervets naturgasforbrug kan forklares

ved, at der gradvist anvendes mindre naturgas i forsyningsvirksomheder. Faldet

i forbruget i forsyningsvirksomheder hænger bl.a. sammen med, at forsynings-

virksomhederne er blevet pålagt klimaforpligtelser (CO

-kvoter mm), samt at en

del af disse i de senere er blevet løst fra forpligtelser til at anvende naturgas.

Hvis man ser bort fra naturgasforbruget til forsyningsvirksomhederne, har udviklin-

gen i forbruget i erhverv og husholdninger været forholdsvist konstant i perioden.

Det samlede forbrug af naturgas i virksomheder og husholdninger udgjorde

4.193 mio. Nm

i 2011, hvoraf forbruget af naturgas i erhverv udgjorde 1.814 mio.

og i forsyningsvirksomheder udgjorde det 1.702 mio. Nm

Figur 3.2 viser fordelingen af naturgasforbruget på anvendelsesområder ekskl.

forsyningsvirksomheder i 2012, dvs. fordelingen blandt husholdninger og øvrige

erhverv. Når man ser bort fra forbruget i forsyningsvirksomheder udgør forbru-

get i husholdninger ca. 30 pct. Det ses endvidere

af figur 3.2, at 30 pct. af naturgassen anvendes i

industrien. Råstofindvinding, som er gas anvendt i

forbindelse med olieproduktion, tegner sig for ca.

29 pct. af det øvrige naturgasforbrug.

Husholdningskunder kan enten være husholdninger,

der aftager naturgas som varmekilde og eventuelt

til komfur eller såkaldte kogekunder, der udelukken-

de aftager gas til komfur.

Størrelsen af udgiften til naturgasforbrug af den

samlede husstandsindkomst for forbrugeren kan

også have en betydning for dennes opfattelse og

interesse i produktet. Figur 3.3 viser, at udgiftsan-

delen til naturgas for en gennemsnitshusstand i

eget hus med naturgas er cirka dobbelt så stor som

udgiftsandelen til el.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ENERGITILSYNET

Næst efter fjernvarme er naturgas den mest populære opvarmningsform i

Danmark. Udviklingen inden for boligernes varmeinstallationer har ændret sig

væsentligt de seneste 30 år. Frem til midt i 1980’erne var oliefyr dominerende,

hvorefter fjernvarme op igennem 1990’erne blev den mest udbredte varmekilde.

Samtidig med stigningen i antallet af fjernvarmekunder, skete der en stigning i

husstande med naturgasfyr. Denne fælles udvikling for fjernvarme og naturgas

skete på bekostning af oliefyr

. I 2014 havde i alt knap 384.000 husstande indlagt

naturgas. Figur 3.4 viser hvordan naturgaskunderne fordeler sig rundt i landet.

Den væsentligste del af en husstands naturgasforbrug afhænger af tempera-

turen udenfor, fordi den primære anvendelse af naturgas er til opvarmning. Na-

turgasforbruget er således højere om vinteren end om sommeren. Dette gælder

dog ikke nødvendigvis for energiforbruget til opvarmning af vand

For at illustrere fordelingen af naturgasforbruget hen over et år benyttes ofte

en estimation af antal graddage. Graddage er et mål for, hvor koldt det har væ-

ret. Et døgns graddage er forskellen mellem døgnets gennemsnitstemperatur

og 17 grader celsius. Antallet af graddage for perioden maj 2013 til april 2014 er

vist i figur 3.5, hvor det ses, at antallet af graddage i vinterhalvåret er væsentlig

højere end om sommeren, hvilket også indikerer et højere naturgasforbrug.

FREMTIDENS NATURGASFORBRUG

De danske naturgasreserver rækker med det nuværende gasoverskud fra pro-

duktionen af naturgas i Nordsøen, til 2025, hvorefter der må forventes en lavere

grad af selvforsyning, jf. figur 2.3. Gasreserverne kan ifølge Energistyrelsen sta-

dig forventes øget i takt med øget efterforskning og udviklingen af teknologiske

udvindings forbedringer, således at der vil være naturgas til en længere periode.

Forventningerne til Danmarks fremtidige naturgasforbrug frem til 2040 er illu-

streret i figur 3.6.

14 Energistyrelsens Energistatistik 2012.

15 Naturgasforbrug til opvarmning af vand estimeres til 100 graddage pr. måned.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF KONKURRENCEN PÅ DETAILMARKEDET FOR GAS

FIGUR 3.4 |

FORDELING AF HUSSTANDE MED NATURGAS PÅ REGIONER, 2013

21 %

24 %

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, tabel BOL102.

14+4+37

MAJ

JUN

JUL

AUG

SEP

OKT

NOV

14 %

REGION SYDDANMARK

REGION MIDTJYLLAND

REGION NORDJYLLAND

37 %

REGION HOVEDSTADEN

REGION SJÆLLAND

FIGUR 3.5 |

TILNÆRMET FORDELING AF NATURGASFORBRUG HEN OVER ÅRET ESTIMERET VED ANTAL GRADDAGE,

MAJ 2013 – APRIL 2014,

GRADDAGE

700

600

500

400

300

200

100

2013 2013 2013 2013 2013 2013 2013 2013 2014 2014 2014 2014

Kilde: HMN Naturgas.

DEC

JAN

FEB

MAR

APR

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ENERGITILSYNET

FIGUR 3.6 |

FORVENTNINGER TIL DANMARKS FREMTIDIGE NATURGASFORBRUG FREM TIL 2040,

MIA. NM

2025

1980

PRODUKTION

1990

FORVENTET FORLØB

2000

2010

2020

2030

2040

TEKNOLOGISKE RESSOURCER

EFTERFORSKNINGSRESSOURCER

Kilde: Danmarks naturgasreserver fra Danmarks olie- og naturgasproduktion 2012, Energistyrelsen juni 2013.

FIGUR 3.7 |

ANTAL LEVERANDØRSKIFT I PROCENT AF SAMLET ANTAL KUNDER FORDELT PÅ FORBRUGSINTERVALLER I M

2006-2013,

SKIFTEPCT.

2006

0-5.000 M

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

5.001-300.000 M

>300.000 M

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF KONKURRENCEN PÅ DETAILMARKEDET FOR GAS

3.1.2. FORBRUGERMOBILITET OG LEVERANDØRSKIFT

Private naturgasforbrugere er set over en bred kam ikke ret erfarne i at skifte gas-

leverandør. Derfor kan selve skiftet virke uoverskueligt og i sig selv komme til at

virke som en barriere for et skift. Uanset om det reelt er vanskeligt at skifte eller ej.

Den proces forbrugeren skal igennem kan deles op i flg. skridt: (i) udvælge

leverandør og produkt (f.eks. vha. Gasprisguiden), (ii) melde skifte til den nye le-

verandør (her skal udfyldes få almindeligt kendte oplysninger om navn, adresse

mv.). Derefter sørger den nye gasleverandør for at indhente forbrugerens afta-

genummer hos forbrugerens distributionsselskab og håndtere skiftet i øvrigt.

Barrieren for den enkelte forbruger kan opstå allerede ved punkt (i) ovenfor,

udvælgelse af leverandør og produkt. Andelen af leverandørskift blandt store,

mellemstore og små kunder fremgår af figur 3.7.

Figuren illustrerer en markant forskel på udviklingen i forbrugermobiliteten i

de tre kundesegmenter i perioden 2006-2013. Figuren viser siden 2010 en klar

tendens til, at det primært er husholdninger og andre mindre forbrugere, der

skifter gasleverandør.

Det ses desuden, at erhvervskunder (de større forbrugere) har en mindre

tendens til at foretage leverandørskift. Dette skyldes bl.a., at de udnytter kon-

kurrencen på anden vis til at genforhandle kontrakter til fordelagtige priser hos

deres eksisterende leverandør. Antallet af leverandørskift i 2013 er dog steget i

forhold til tidligere år, særligt for større forbrugere.

produkt – for en nærmere forklaring af forsynings-

pligt- og basisprodukter henvises til afsnit 3.2.

Det fremgår af tabel 3.3, at hovedparten af de dan-

ske naturgaskunder fortsat er på forsyningspligt el-

ler det basisprodukt, som udbydes af de selskaber,

der har mistet forsyningspligtbevillingen. I alt er ca.

303.000 naturgaskunder fortsat på forsyningspligt/

basisprodukt, hvilket svarer til 74 pct. af alle natur-

gaskunder.

Hovedparten af de kunder, der er på forsynings-

pligt-/basisprodukt er husholdningskunder, idet

erhvervskunderne typisk har valgt noget andet, jf.

også bilag 1. Antages det, at alle kunder på forsy-

ningspligt-/basisprodukt er husholdningskunder,

betyder det, at 79 pct. af

husholdningskunderne

på forsyningspligt-/basisprodukt.

Det overordnede billede af, at husholdninger i højere

grad end erhvervskunder er på forsyningspligt,

dækker formentlig hovedsageligt over to forhold.

Dels er der langt større økonomiske gevinster ved at

skifte gasleverandør, når kundens forbrug er større,

og dels følger det af den generelle omkostnings-

minimering hos virksomheder, at alle poster søges

minimeret. Erhvervskunder giver sig derfor i højere

grad tid til at afsøge markedet og på et langt mere

professionelt plan.

3.1.3. KUNDER PÅ FORSYNINGSPLIGT-/BASISPRODUKT

Sekretariatet for Energitilsynet har spurgt de hidtidige forsyningspligtselska-

ber, hvor mange kunder de har på forsyningspligtproduktet eller det nye basis-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ENERGITILSYNET

TABEL 3.3 |

KUNDER PÅ FORSYNINGSPLIGT-/BASISPRODUKT

Antal kunder

Andel kunder (pct.)

Kunder på forsyningspligt-/basisprodukt

Kilde: DONG Gashandel, Naturgas Fyn og HMN Gassalg.

NB: Der er afrundet til nærmeste tusinde og hele procent.

303.000

TABEL 3.4 |

ANTALLET AF BESØG PÅ POPULÆRE PRISSAMMENLIGNINGSVÆRKTØJER I DANMARK,

NOVEMBER MÅNED 2013

Prissammenligningsværktøj

Antal besøg

EDBpriser.dk

Mobilsiden.dk

HIFIpriser.dk

SPILpriser.dk

Elpristavlen.dk

DVDpriser.dk

Gasprisguiden.dk

Kilde: Danske Medier Research, www.fdim.dk, november 2013 samt statistik fra Elpristavlen, maj/juni 2013.

Note 1: Antal besøg er defineret som individuelle besøg og således ikke sammenfaldende med antal sidevisninger, hvis

forbrugeren klikker rundt inde på siden. Tallene er afrundet til nærmeste tusinde.

Note 2: Mobilsiden.dk indeholder også prisportalen Mobilpriser.dk.

784.000

529.000

70.000

42.000

40.000

16.000

4.000

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF KONKURRENCEN PÅ DETAILMARKEDET FOR GAS

3.1.4. GASPRISGUIDEN

Hjemmesiden www.gasprisguiden.dk har eksisteret siden januar 2005. Gas-

prisguiden giver forbrugerne en sammenligning af listepriser hos de forskellige

leverandører af naturgas, og man kan beregne prisen på sit gasforbrug hos de

forskellige gasleverandører. Siden indeholder endvidere informationer om gasle-

verandørens produkter og vilkår. Formålet med Gasprisguiden er helt grundlæg-

gende at øge gennemsigtigheden på markedet til gavn for forbrugerne.

Gasleverandøren er forpligtet til at indberette priser til Gasprisguiden og

skal på egen eller tilsvarende hjemmeside offentliggøre samtlige vilkår og

overholde de krav i forbrugerbeskyttelsesbekendtgørelsen, som gælder for

produktet. Gasprisguiden viser et øjebliksbillede af de aktuelle priser og pro-

dukter, som forbrugeren kan vælge imellem (inkl. forsyningspligt). Priserne kan

dog ændre sig dagligt.

Forbrugerne kan ud over en prisindikation også orientere sig om leverandørerne

på det danske gasmarked og få lidt almen viden om gas og gasmarkedet. Man

kan også bruge Gasprisguiden.dk til at opnå overblik over markedet og få link til

gasleverandørernes hjemmesider.

På forsiden af Gasprisguiden.dk kan forbrugeren indtaste sit forbrug eller

alternativt sin boligtype, hvilken kommune man er bosat i samt, om kunden er

interesseret i faste eller variable priser. Herefter fremkommer en liste med

produkter, der passer til de valgte kriterier. Øverst linkes til det gældende forsy-

ningspligtprodukt. Nedenfor står de øvrige produkter kategoriseret og sorteret

efter pris med det billigste alternativ øverst.

Forbrugerne kan se flere oplysninger om produkterne, hvis de trykker på pro-

duktnavnet og andre ikoner i oversigten. Udviklingen af gasprisen fremgår f.eks.

af en kurve, og det er muligt at se sammensætningen af prisen (pris, abonne-

ment, distribution og afgifter). Gasforbrugeren kan få et yderligere sammenlig-

ningsgrundlag ved at hakke et antal produkter af og trykke på sammenlign. Alle

oplysninger pr. produkt vil blive vist i et skema. Forbrugeren har ikke mulighed

for at skifte leverandør direkte på Gasprisguiden, men det er muligt at klikke sig

direkte fra Gasprisguiden ind på de enkelte leverandørers hjemmesider, hvor

forbrugeren har mulighed for at skifte produkt hos eksisterende leverandør

eller skifte leverandør.

Gasprisguiden har normalt ca. 4.000 besøgende

i gennemsnit pr. måned i 2013. Dog har siden haft

næsten helt op til 13.000 besøg i april måned 2013 i

tidspunktet omkring udbud af forsyningspligten. Til

sammenligning havde f.eks. Elpristavlen ca. 40.000

besøgende pr. måned

. De mest populære prissam-

menligningsværktøjer i Danmark og deres antal af

besøg i november måned 2013 fremgår af tabel 3.4.

Her ses det samtidig, at Gasprisguiden er et af de

mindst besøgte prissammenligningsværktøjer. Dette

kan dog også skyldes, at gas som produkt henvender

sig til en mindre målgruppe end f.eks. elektricitet.

Det skal afslutningsvist bemærkes, at antallet

af besøg på de respektive sider bl.a. afhænger af

popularitet, målgruppe, antal produkter i markedet,

størrelsen af markedet, osv. For eksempel er antal-

let af besøg begrænset, da en husstand maksimalt

har ét abonnement, hvorimod en husstand godt kan

have fem mobilabonnementer.

3.2. BESKRIVELSE AF FORSYNINGSPLIGTEN

I Danmark er der i lov om naturgasforsyning fast-

lagt regler om forsyningspligt. En forsyningspligtig

virksomhed har pligt til at levere gas mod betaling

til de forbrugere i bevillingsområdet, der ikke har

benyttet sig af muligheden for at vælge en anden le-

verandør, er flyttet til forsyningspligtområdet uden

aftale med en anden leverandør, eller hvor en aftale

med en anden leverandør af den ene eller den anden

årsag er ophørt.

Sideløbende med den fulde liberalisering af gas-

markedet pr. 1. januar 2004, hvorved alle naturgas-

forbrugere fik mulighed for frit at vælge leverandør,

blev der indført regler om forsyningspligt.

Forud for liberaliseringen kunne forbrugerne alene

købe gas hos den lokale distributør/producent, og

der var således ikke noget marked eller bevidsthed

omkring gas som et produkt, der var konkurren-

ceudsat og kunne købes frit. Liberaliseringen var

16 Statistik fra Elpristavlen, maj/juni 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ENERGITILSYNET

dermed ikke ens betydende med, at alle rent fak-

tisk benyttede sig af muligheden for at vælge en

alternativ leverandør, da markedet var ukendt for

de fleste forbrugere. Som følge af det manglende

markedskendskab blev forsyningspligtreguleringen

derfor indført, idet Folketinget fandt det nødven-

digt med bestemmelser, der havde til hensigt at

sikre gasleverancer til rimelige priser og på rimelige

vilkår til de kunder, der ikke selv valgte en leveran-

dør i det frie marked.

Har man ikke valgt en gasleverandør i det liberali-

serede marked, har man som forbruger

ret

til mod

betaling at blive forsynet med naturgas fra det

forsyningspligtige naturgasselskab, men denne

forsyningsret gælder ikke forbrugere, som gør

brug af muligheden for frit at vælge leverandør. Et

naturgasselskabs forsyningspligt omfatter således

alene forsyning til forbrugere, der har, men ikke gør

brug af, retten til frit at vælge naturgasleverandør

samt til forbrugere, hvis leveringsaftale med anden

leverandør ophører.

Leverance af forsyningspligtproduktet skal ske til

faste priser og på standardvilkår, og forsynings-

pligtige naturgasselskaber kan således ikke indgå

særlige individuelle kontrakter med forbrugere om

levering af forsyningspligtnaturgas på vilkår, der

afviger fra disse faste standardvilkår.

Der er tre forsyningspligtområder, hvor tre selska-

ber hidtil har haft forsyningspligtbevillingen i hver

deres område. Alle tre selskaber var koncernfor-

bundet med distributionsselskaberne i de pågæl-

dende områder. Koncernforbundne forsyningspligt-

selskaber og distributionsselskaber skal dog være

selskabsmæssigt adskilt.

Reglerne om forsyningspligt er imidlertid ændret med virkning for naturgaskun-

derne fra 1. maj 2013, og nu har et enkelt af de tidligere selskaber (Naturgas Fyn)

forsyningspligtbevillingen til alle tre forsyningspligtområder.

Ved indførslen af de nye regler for tildeling af forsyningspligtbevilling, blev alle

kunder, der ikke aktivt havde valgt enten det nye forsyningspligtprodukt eller en

alternativ leverandør overført til et nyt kommercielt produkt hos deres hidtidi-

ge forsyningspligtleverandør. Det nye kommercielle produkt kaldes et basispro-

dukt

, og Energitilsynet skal føre tilsyn med dette.

3.2.1. FORSYNINGSPLIGTREGULERINGEN FREM TIL 1. MAJ 2013

Den hidtidige regulering af de forsyningspligtige naturgasselskabers priser

bestod af en regulering af selskabernes overskud ud fra en konkret vurdering

af det enkelte selskabs omkostningseffektivitet. Denne efterregulering af sel-

skabernes overskud blev foretaget af Energitilsynet én gang årligt efter regule-

ringsperiodens afslutning.

Efterreguleringen af selskabernes overskud udgjorde grundlaget for Energitil-

synets efterfølgende bagudrettede kontrol med den faktiske prissætning, som

udførtes med henblik på at sikre omkostningsægthed og rimelighed i de faktisk

opkrævede priser og realiseret overskud. En eventuel efterregulering af forsy-

ningspligtselskabernes priser blev gennemført efter regnskabsårets afslutning

på baggrund af forsyningspligtige naturgasselskabers anmeldelser om faktisk

salg og priser, kontrakter og aftaler samt udspecificerede resultatopgørelser.

Blev overskuddet vurderet at have været for højt, blev selskaberne pålagt at

nedsætte forsyningspligtpriserne fremadrettet. Lå overskuddet omvendt under

det, der blev vurderet rimeligt, blev selskaberne tilladt at sætte priserne op.

Den hidtidige prisregulering har dermed været bagudrettet.

Energitilsynet vurderede samtidig selskabernes prissætningsmetoder og le-

veringsvilkår for at sikre gennemsigtighed, objektivitet og ikke-diskrimination.

Det var således ikke de konkrete priser, men måden, hvorpå de blev fastsat

samt de tilknyttede vilkår, der var reguleret.

17 Basisprodukterne er: Basispris måned (DONG), HMN månedspris (HMN) samt Basispris (Natur-

gas Fyn).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF KONKURRENCEN PÅ DETAILMARKEDET FOR GAS

FAKTA

“Primo 2014 findes 11 leverandører på detailmarkedet for

naturgas, der leverer til privatkunder i det fri marked, og

en af disse er også forsyningspligtleverandør.”

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ENERGITILSYNET

FIGUR 3.8 |

SAMMENSÆTNINGEN AF GASPRISEN PÅ FORSYNINGSPLIGTPRODUKTET

FOR JANUAR 2014,

KR./M

255

136+508+10=

5,080

0,097

1,356

2,554

TILLÆG

AFGIFTER OG MOMS

TRANSMISSION OG DISTRIBUTION

ENGROSPRIS

Kilde: Sekretariatet for Energitilsynet samt oplysninger fra forsyningspligtleverandøren og Gasprisguiden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF KONKURRENCEN PÅ DETAILMARKEDET FOR GAS

3.2.2. FORSYNINGSPLIGTREGULERINGEN EFTER 1. MAJ 2013

Som følge af lov nr. 1352 som blev vedtaget af Folketinget d. 21. december 2012,

er der blevet skabt et nyt grundlag for udstedelse af bevillinger til forsynings-

pligtig virksomhed baseret på udbud. Udbuddet afholdes af Energistyrelsen

forud for hver forsyningspligtbevillings udløb.

Oprindeligt eksisterede der som nævnt tre bevillinger, som alle udløb den 14.

marts 2013. Disse blev forlænget til udgangen af april 2013 på administrativt

grundlag. Den nye procedure har derfor gjort sig gældende for de nye bevillinger

fra og med 1. maj 2013.

Den ændrede procedure indebærer, at den fremtidige regulering vil være frem-

adrettet (ex ante) modsat den hidtidige prisregulering, som var bagudrettet

(ex post).

Den maksimale pris (maksimalprisen) på forsyningspligtproduktet fastsættes

ved udbud, idet selskabet som tilbød at udbyde forsyningspligtproduktet til den

laveste pris vandt udbuddet. Konkret fastsættes her det tillæg, som skal dække

selskabets omkostninger til lager, balance, transmission i udlandet samt avance.

Hertil skal tillægget dække de faste omkostninger ved administration af kunde-

forholdet, da der ikke må opkræves abonnement hos kunder på forsyningspligt.

Den endelige gaspris, som forbrugerne betaler, består derudover af gasindkøbs-

prisen

, priserne på transmission og distribution samt afgifter og moms. Prisen

fastsættes månedligt. Af figur 3.8 fremgår gasprisens sammensætning.

Da de fremadrettede bevillinger er fastlagt ved udbud, fører Energitilsynet

alene tilsyn med de forsyningspligtige selskabers anmeldte priser på deres for-

syningspligtsprodukter, fremfor at kontrollere det forsyningspligtige selskabs

overskud, som ved den hidtidige regulering.

Tilsynet sker månedligt på baggrund af anmeldelse fra forsyningspligtsel-

skabet/erne. Anmelder selskabet en højere pris end maksimalprisen, tager

sekretariatet kontakt til selskabet. Selskabet skal offentliggøre priserne for

hvert bevillingsområde på deres hjemmeside og på Gasprisguiden senest ved

ikrafttræden.

Energitilsynets tilsyn med forsyningspligtprisen er beskrevet i boks 3.1.

18 Gasindkøbsprisen er en referencepris, som af Energitilsynet er fastsat som det månedlige TTF

indeks (Heren TTF Monthly Index, den hollandske gashub).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ENERGITILSYNET

BOKS 3.1 |

ENERGITILSYNETS TILSYN MED FORSYNINGSPLIGTPRISEN

Energitilsynet fører tilsyn med, at forsyningspligtprisen på naturgas følger:

1. Engrosprisen på naturgas på et relevant marked

2. Prisen på transmission i Danmark

3. Godkendt tillæg

ENGROSPRISEN PÅ ET RELEVANT MARKED

Energitilsynet anvender det månedlige TTF indeks (Heren TTF Monthly Index, hollandske gashub), som

offentliggøres i ICIS Heren European Spot Gas Markets den sidste handelsdag i måneden.

Indekset giver engrosprisen på gas for måned t, som det volumenvægtede gennemsnit af forwardpriserne

i måned t-1 på gas til levering i måned t på den hollandske gashub. Engrosprisen angives i kr. pr. m

, og til

omregning fra MWh til m

anvendes omregningsformlen: 12,157 MWh = 1.000 m

Engrosprisen omregnes endvidere til kroner. Til omregning fra euro til kroner anvendes gennemsnittet af

dagsvalutakurserne den forudgående måned fra Nationalbankens Statistikbank. Dvs. at valutakursen for

måned t beregnes som den gennemsnitlige valutakurs for måned t-1.

PRISEN PÅ TRANSMISSION

Anmeldes af selskaberne i forbindelse med prisanmeldelsen.

GODKENDT TILLÆG

I forbindelse med udbuddet af bevillingerne til forsyningspligtig virksomhed har forsyningsvirksomhederne

angivet et tillæg, der kan dække deres øvrige omkostninger ved naturgaskøb. Energitilsynet anvender det

tillæg, som udbuddet er vundet ved.

ANMELDELSE AF PRISER TIL ENERGITILSYNET

Anmeldelse skal ske månedligt senest samtidig med, at priserne træder i kraft i lyset af, at det månedlige

TTF indeks først offentliggøres den sidste handelsdag i måneden.

Anmeldelsen skal ske for hvert bevillingsområde og indeholde følgende:

1. Den samlede gaspris ekskl. distribution, moms og afgifter i kr./m

2. Prisen på transmission i Danmark i kr./m

samt aftale med Energinet.dk om transmission af den

pågældende produkttype.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF KONKURRENCEN PÅ DETAILMARKEDET FOR GAS

3.2.3. BASISPRODUKTET

I forbindelse med udbuddet fik alle de hidtidige forsyningspligtkunder mulighed

for aktivt at vælge at blive forsyningspligtkunder hos det nye forsyningspligtsel-

skab eller skifte leverandør. Foretog forbrugeren ikke et aktivt valg blev forbru-

geren automatisk overført til et kommercielt standardprodukt (basisprodukt)

hos deres hidtidige leverandør på tidspunktet for den regulerings ikrafttrædelse.

Basisproduktet skal være tilgængeligt for alle kunder i selskabets hidtidige

forsyningspligtområde, men leveres i givet fald som et hvert andet produkt i det

liberaliserede marked.

Leveringsvilkår og pris på basisproduktet må ikke overstige prisen på det hidti-

dige forsyningspligtprodukt i området. Basisproduktet skal være tilgængeligt

frem til udløbet af den nuværende forsyningspligtbevilling, dog maksimalt 3 år.

Energitilsynet fører tilsyn med pris og vilkår for basisproduktet.

3.2.3, til de af deres hidtidige forsyningspligtkunder,

der ikke har valgt en alternativ leverandør.

Der findes således 7 gasleverandører, der ikke er

koncernforbundet med et gasdistributionsselskab.

4 af disse selskaber er imidlertid koncernforbundet

med et eldistributionsselskab – der er her tale om

multiforsyningsselskaber, dvs. eksempelvis handels-

selskaber, der udbyder både el og gas. Nogle af disse

selskaber giver en samlerabat, hvis man både køber

el og gas hos selskabet. Endelig er et enkelt selskab

koncernforbundet med et varmeforsyningsselskab.

Der findes således alene 3 selskaber, der er uaf-

hængige af monopolselskaber (distributions- og

varmeforsyningsselskaber). Disse selskaber leverer

dog typisk også andet end gas, f.eks. benzin, diesel

og fyringsolie.

Langt hovedparten af gasleverandørerne har såle-

des et relativt bredt fundament for deres samlede

forretning, og antallet synes også umiddelbart stort

nok i forhold til det samlede kundegrundlag til at

kunne understøtte konkurrencen i markedet. Til

forskel fra elmarkedet findes der en relativt større

andel af selskaber, som ikke er koncernforbundet til

distributionsselskaber, eller selskaber der har eller

har haft forsyningspligtbevilling.

I forhold til markedets størrelse og det samlede an-

tal leverandører, synes der altså at være en større

tilskyndelse til at gå ind i markedet som leverandør,

end det har været tilfældet f.eks. for detailmarke-

det for el, hvor kun ca. en femtedel af leverandører-

ne er uafhængige.

3.3. UDBUDSSIDEN

Det er afgørende for konkurrencen på detailmarkedet for gas, at de kommerciel-

le aktører og selskaberne med forsyningspligt (pt. som nævnt kun et selskab)

konkurrerer på lige vilkår, og at der ikke er barrierer i markedet. Detailmarkedet

for gas var indtil 2003 kendetegnet ved, at der på udbudssiden var tale om geo-

grafiske monopoler, som håndterede både handlen med og distributionen af gas.

De tidligere monopolselskaber har efterfølgende været dem, der har haft forsy-

ningspligtbevillingen, og derfor har haft en vigtig rolle i markedet. Det historiske

monopol har derfor også efter liberaliseringen præget markedet, da de tidligere

monopolsselskaber har siddet og sidder fortsat på en stor andel af markedet.

3.3.1. ANTAL LEVERANDØRER

Primo 2014 findes 11 leverandører på detailmarkedet for naturgas, der leverer til

privatkunder i det fri marked, og en af disse er også forsyningspligtleverandør,

jf. afsnit 2.3.2. Hertil kommer, at tre af leverandørerne er koncernforbundne med

gasdistributionsselskaber og frem til 1. maj 2013 havde forsyningspligtbevilling

(det er et af disse selskaber, der nu har forsyningspligtbevillingen til alle tre om-

råder). De to selskaber, der nu ikke længere har forsyningspligt har dog fortsat

en stor andel af kunderne, da de fortsat skal udbyde basisproduktet, jf. afsnit

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ENERGITILSYNET

FAKTA

“Der findes alene 3 selskaber, der er

uafhængige af monopolselskaber

(distributions- og varmeforsyningsselskaber).

Disse selskaber leverer dog typisk også andet

end gas, f.eks. benzin, diesel og fyringsolie.”

3.3.2. MARKEDSKONCENTRATION

Antallet af leverandører har stor betydning for koncentrationen og konkurren-

cen i markedet. En lav koncentration er en indikator for en stærk konkurrence.

Den simpleste måde at vurdere koncentration i gasmarkedet på er at se på

antallet af leverandører og på udviklingen i antallet leverandører. Ved et falden-

de antal leverandører vil man således umiddelbart konkludere, at markedet er

blevet mere koncentreret. Det er dog en meget grov metode, som ikke tager

hensyn til størrelsen af de enkelte leverandører, dvs. hvorvidt det er små eller

store leverandører, som er fusioneret eller ophørt, hvilket har en betydning for

koncentrationen i markedet.

Et mere hensigtsmæssigt mål vil være at betragte markedsandele for de

største leverandører i markedet. Svagheden ved dette mål er, at der ikke tages

hensyn til koncentrationsudviklingen i resten af markedet. Det kan således godt

være tilfældet, at koncentrationen i toppen af et marked bevæger sig modsat af

koncentrationen i resten af markedet.

Det kan ofte være svært at måle markedskoncentrationen ved blot at se på fak-

torer, såsom placering, kunder og volumen. Koncentrationsindeks anvendes som

statistisk indikator for koncentrationen af markedsandele inden for bestemte

markeder eller brancher. To anerkendte koncentrationsmål er Top-5 koncentrati-

onsratio og Hirschman-Herfindahl-indekset, der defineres i boks 3.2.

KR5 for det danske gasmarked ultimo 2013 er vist i tabel 3.5.

Tabel 3.5 viser, at KR5 indeksværdierne ligger tæt på 100 pct. både i relation til

fordelingen af antallet af kunder og leveret volumen, dvs. en høj markedskon-

centration.

HHI for det danske gasmarked ultimo 2013 er vist i tabel 3.6.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF KONKURRENCEN PÅ DETAILMARKEDET FOR GAS

BOKS 3.2 |

MÅL FOR MARKEDSKONCENTRATION

Top-5 Koncentrationsratio (KR5) er summen af de fem største leverandørers markedsandele og er således

et meget simpelt indeks. KR5 er defineret ved:

KR5 = ∑

i=1 a i

hvor i = 1,…,5 de fem største leverandører

KR5 kan antage værdier mellem 0 og 100 pct., hvor 0 er et marked med uendelig mange små leverandører,

og 100 repræsenterer en situation et sted imellem fem lige store leverandører og et rent monopol, der alt

andet lige implicerer en høj markedskoncentration.

Hirschman-Herfindahl-indekset (HHI) er en sum af de enkelte selskabers kvadrerede markedsandele i pct.

og er defineret ved:

HH1 = ∑

n a2

i=1 i

hvor i = 1,…,n er antallet af selskaber

HHI er et populært redskab ikke blot til bestemmelse niveauer af koncentration, men også for at bevise

eksistensen af monopoler og anden uhensigtsmæssig praksis. HHI er et mål for den gennemsnitlige mar-

kedsstruktur på et marked.

Indekset kan antage værdier i intervallet 0-10.000, hvor 0 er et marked med uendelig mange små leveran-

dører og 10.000 repræsenterer rent monopol (100 pct.). Indekset vægter således de store leverandører

højest, hvorfor høje værdier af indekset udtrykker et meget koncentreret marked og omvendt.

Jo tættere på nul HHI er, jo mindre koncentreret er et givet marked. Jo mindre antallet af konkurrerende

leverandører er, jo mere stiger indekset. Koncentrationen i et marked betragtes ofte som lille, hvis HHI-vær-

dien er under 1.000, hvilket f.eks. svarer til 10 lige store virksomheder.

Omvendt betragtes koncentrationen som høj, hvis indeksværdien overstiger 1.800, hvilket f.eks. svarer til et

marked med mellem 5 og 6 lige store leverandører.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ENERGITILSYNET

TABEL 3.5 |

VÆRDIER AF TOP-5 KONCENTRATIONSRATIO I DET DANSKE GASMARKED,

ULTIMO 2013

Indeksværdi

KR5 i forhold til fordeling af antal kunder (pct.)

KR5 i forhold til fordeling af leveret volumen (pct.)

Kilde: Sekretariatet for Energitilsynet.

98,11

99,05

TABEL 3.6 |

VÆRDIER AF HIRSCHMAN-HERFINDAHL-INDEKSET I DET DANSKE GASMARKED,

ULTIMO 2013

Indeksværdi

HHI i forhold til fordeling af antal kunder

HHI i forhold til fordeling af leveret volumen

Kilde: Sekretariatet for Energitilsynet.

4.161

3.648

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF KONKURRENCEN PÅ DETAILMARKEDET FOR GAS

Tabel 3.6 viser, at HHI-værdierne ligger væsentligt over indeks 1.800, der repræ-

senterer en høj koncentration både i relation til fordelingen af antallet af kunder

og leveret volumen.

Koncentrationsindeks som KR5 og HHI er formentlig i statistisk forstand korrele-

ret med markedsmagt. I forsyningssektorer skal man dog være forsigtig med at

drage en direkte sammenhæng mellem koncentrationsindeks og markedsmagt.

Der er en vis teoretisk begrundelse for at bruge koncentrationsindeks som en

indikator for potentiel markedsstyrke, men koncentrationsindeks kan ignorere

mange faktorer, der bidrager til den potentielle udøvelse af markedsstyrke.

Dette gælder eksempelvis efterspørgselsforhold og strategiske incitamenter

(f.eks. forward kontrakter). Den statiske karakter af disse foranstaltninger kan

også være uhensigtsmæssig for dynamiske markeder som gasmarkedet, hvor

efterspørgslen og leveringsvilkår hurtigt kan ændre sig.

3.3.3. PRODUKTTYPER

Kunder, der aktivt har foretaget et valg af gasleverandør har via deres valg mel-

lem forskellige produkter og produkttyper selv indflydelse på, om prisen på de-

res leverede produkt skal være med fast eller variabel pris. Da leverancen af gas

er et forholdsvist homogent produkt, der leveres i en ensartet kvalitet uanset

valget af gasleverandør, varierer de forskellige produkter også ligesom det er

tilfældet på elmarkedet, mest omkring pris, leveringsvilkår og/eller kontraktty-

per, hvor f.eks. risikovillighed og kontraktlængde er afgørende for prisen.

På detailmarkedet for gas er priserne hovedsageligt delt op i faste priser eller

variable priser.

Ved

fastpris-produkter

ligger prisen fast i hele aftaleperioden. Længden af fast-

prisperioden varierer, og aftalerne findes typisk i 3, 6, 12, 24 eller 36 måneders

perioder. Kunden betaler den samme m

-pris uanset forbrugstidspunktet. Dvs.

at for et 3-måneders fastprisprodukt ligger prisen fast i 3 måneder. Da private

forbrugere højst må bindes i 6 måneder ifølge forbrugerbeskyttelsesloven, har

forbrugeren dog ret men ikke pligt til at modtage produktet til den faste pris i

den fulde leveringsperiode i det omfang denne overstiger 6 måneder.

Gasprisen er typisk lavere om sommeren end om vinteren, og prisen på et

3-måneders fastprisprodukt vil derfor typisk også være lavere, hvis de 3 må-

neder ligger om sommeren, end hvis de ligger om vinteren. Det kan derfor være

vanskeligt at sammenligne fastprisprodukter med forskellige løbetider eller

fastprisprodukter på forskellige tidspunkter af året.

Ved produkter med

variabel

pris kan prisen variere

inden for et bestemt tidsinterval, typisk pr. måned

eller pr. dag. Med en variabel pris kan kunden opleve

både fald og stigninger i prisen henover aftalepe-

rioden. For de produkter, hvor prisen varierer på

månedsbasis, kan prisen dels være fastlagt som

et gennemsnit af de handlede priser på gasbørsen

i den foregående måned. For disse produkter ken-

des den kommende måneds pris ved månedens

begyndelse. Derudover findes der produkter, hvor

man ved indgåelse af kontrakten alene kan se den

foregående måneds pris for produktet, men hvor

der bagudrettet betales på baggrund af dagsno-

teringerne på gasbørsen i den forgangne måned.

Bindingsperioden for produkter med variabel pris

ligger på mellem nul og 6 måneder, men det mest

typiske er en måned udover den løbende måned.

Den variable pris er således altid en dagens eller

månedens pris, som kunden kommer til at betale.

Prisen afspejler en række eksterne forhold såsom

vejr, størrelsen af gaslagre og internationale for-

hold, jf. afsnit 2.2.

Herudover findes der som nævnt særlige rabatter

hos nogle af de leverandører, der også leverer elek-

tricitet, enten i form af en årlig rabat på et bestemt

beløb, eller i form af, at man som gaskunde sparer

abonnementet, hvis man også har den pågældende

leverandør som elleverandør.

Endeligt er enkelte leverandører begyndt at udbyde

-neutral gas, hvor udbyderen køber og annulle-

rer CO

-kvoter, der svarer til CO

-udledningen fra

kundens gasforbrug.

Der udbydes i alt primo oktober 2013 godt 40

forskellige handelsprodukter, som fremgår af Gas-

prisguiden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ENERGITILSYNET

3.3.4. PRISFORSKELLE MELLEM FORSKELLIGE

PRODUKTER

En direkte sammenligning mellem detailpriserne

på det fri gasmarked er vanskelig. Det skyldes flere

forhold. For det første er det ikke muligt på forhånd

at sammenligne faste og variable priser, idet udvik-

lingen i de variable priser fremadrettet i sagens na-

tur ikke er kendt. For det andet kendes forsynings-

pligtprisen og prisen på det basisprodukt, som de

tidligere forsyningspligtselskaber nu skal tilbyde,

kun en måned frem i tiden.

Det er dermed reelt ikke muligt at lave en fuld-

stændig sammenligning af produkter på tværs af

produktkategorier, selv om det dog trods alt er

muligt at sammenligne ens produkttyper. Med de

ændringer, der er på vej på Gasprisguiden, vil det

også blive muligt at sammenligne på tværs af nogle

af produkterne med variabel pris

, dog vil denne

sammenligning hovedsageligt kunne ske historisk.

Forbrugeren har mulighed for direkte at sammen-

ligne produkter med andre produkter med en tilsva-

rende løbetid, og historiske priser, hvilket kan give

en indikation af prisspændet. Ved et leverandørskift

vil der derfor reelt være tale om, at der på forhånd

tages en beslutning, hvor man først på efterfølgen-

de kan se konsekvensen. Det betyder, at kunden

først bagudrettet kan afgøre, om leverandørskiftet

har været fordelagtigt. Figur 3.9 viser prisudviklin-

gen på tre udvalgte produkttyper.

Det fremgår af figur 3.9, at prisen på forsyningspligt-

produktet generelt lå over både fastprisproduktet

og prisen baseret på børsindekset i 2012 (også kaldet

spotprisproduktet), samt at fastprisproduktet med

enkelte undtagelser har været dyrere end prisen

baseret på børsindekset. Dette prisspænd afspejler

den prissikring, som fastprisproduktet indebærer, og

som forbrugeren skal betale for. Herudover ses det,

at spotprisproduktet i hovedparten af 2012 havde

tendens til at være billigst.

I 2013 er billedet dog et andet, idet det bl.a. ses, at forsyningspligt-/basispro-

duktet følger hinanden og er af en mere fluktuerende størrelse, mens fastpris-

produktet ligger mere stabilt. Det ses desuden, at prisspændet mellem forsy-

ningspligt-/basisprodukt og de øvrige produkter er snævret markant ind, og det

er ikke entydigt, hvad der set over hele året har været billigst.

3.3.5. GASREGNINGENS SAMMENSÆTNING

Gasregningen består overordnet set af betalinger til gasleverandøren og be-

talinger til gasdistributionsselskabet inklusive moms og afgifter. Oftest sker

opkrævningen for naturgasleverancen via a conto-betalinger og en endelig årsa-

fregning. Figur 3.10 viser gasregningens sammensætning pr. m

for en almindelig

husstand samt for en mindre virksomhed.

Til naturgasleverandøren betales for selve naturgassen samt et abonnement. Til

naturgasdistributionsselskabet betales ligeledes et abonnement samt for den

løbende brug af nettet.

Det gennemsnitlige årlige gasforbrug for en familie i et stort nyt parcelhus er ca.

1.900 m

ifølge gasprisguiden. Figur 3.10 viser, at for en sådan familie, der mod-

tager basisproduktet

går størstedelen af betalingen for gassen til moms og

afgifter og til selve gassen, mens en noget mindre andel udgøres af distributions-

tariffen. Abonnementerne udgør en meget lille andel af den samlede gasregning.

Et gasforbrug på 80.000 m

er typisk for mindre virksomheder. I figur 3.10 er

der taget udgangspunkt i, at virksomheden forsynes med basisproduktet. Der

skal gøres opmærksom på, at energiafgifter ikke er medtaget i eksemplet for

dette forbrugsniveau, men alene CO

og NOx-afgifter. Baggrunden herfor er, at

afgifter for erhvervskunder afhænger af, hvad virksomheden anvender gassen

til – for gas anvendt til proces (dvs. produktionsprocesser) er der refusion af

energiafgiften

(og i enkelte nogle tilfælde også CO

-afgiften). Der er derfor ta-

get udgangspunkt i, at virksomheden får refunderet energiafgiften, men betaler

- og NOx-afgift. Herudover er den væsentligste forskel mellem gasregnin-

gen på de to forbrugsniveauer, at det gennemsnitlige naturgas- og distributions-

abonnement pr. m

udgør en mindre andel ved det høje forbrug.

19 Der er en ændring på vej på Gasprisguiden, der gør det muligt at vælge den referencemåned,

der skal sammenlignes med.

20 Basisproduktet er det produkt, som en kunde, der bor det samme sted som før 1. maj 2013, og

som aldrig aktivt har foretaget et valg af gasleverandør modtager.

21 For naturgas anvendt til almindeligt ”husholdningslignende” forbrug betales der fuld

energiafgift. For erhverv med et gasforbrug på 80.000 m

må dette dog forventes at udgøre

en meget begrænset andel.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF KONKURRENCEN PÅ DETAILMARKEDET FOR GAS

FIGUR 3.9 |

REN NATURGASPRIS INKL. ABONNEMENT PÅ TRE UDVALGTE PRODUKTTYPER I 2012 OG 2013,

KR./M

3,6

3,4

3,2

3,0

2,8

2,6

2,4

2012

FORSYNINGSPLIGT-/BASISPRODUKT

VARIABEL PRIS (SPOT)

FAST 12 MÅNEDER

2013

JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC

Kilde: Gasprisguiden og Sekretariatet for Energitilsynet.

Note: For forsyningspligt-/basisproduktet er der tale om et gennemsnit af de 3 hidtidige forsyningspligtselskabers forsyningspligtpriser frem til 1. maj 2013.

Fra 1. maj 2013 og frem er der tale om et gennemsnit af priserne på det basisprodukt, som forsyningspligtkunderne automatisk er flyttet over på, hvis de ikke

aktivt har bedt om noget andet. De anvendte data for forsyningspligt-/basisproduktet er de af selskaberne anmeldte priser til Energitilsynet. For børsindeks-

priserne og fastprisproduktet er der tale om et gennemsnit af alle de udbudte priser i markedet. De anvendte priser er de rene gaspriser (inkl. Abonnement),

men ekskl. betalingen til netselskaberne (dvs. distributionstarif samt afgifter og moms). For Fast 12 måneder er den angivne pris den pris, som et 12 måneders

fastprisprodukt udbydes til i den pågældende måned.

FIGUR 3.10 |

REGNINGENS PROCENTVISE SAMMENSÆTNING PR. M

FOR EN HUSHOLDNING OG EN LILLE VIRKSOMHED

<1 %

13 %

20 %

31+1+35

65+9+26

31 %

26 %

<1 %

35 %

GASABONNEMENT

AFGIFTER

MOMS

GASNETTARIF

GASNETABONNEMENT

<1 %

65 %

GASPRIS

Kilde: Gasprisguiden.dk, januar 2014 og Sekretariatet for Energitilsynet.

Note: Der er i figuren taget udgangspunkt i et gennemsnit af priserne på basisproduktet (gaspris og abonnement) hos de 3 oprindelige forsyningspligtselskaber,

samt et gennemsnit af distributionsomkostninger for de 3 distributionsselskaber. Hertil er lagt afgifter og moms.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ENERGITILSYNET

3.3.6. KONCERNFÆLLESSKABER

En af forudsætningerne for effektiv konkurrence

på detailmarkedet for gas er en adskillelse mellem

de aktiviteter, der er underlagt et naturligt monopol

(distributionsselskab) og de konkurrenceudsatte

aktiviteter (handels- og produktionsvirksomhed),

idet der ellers kan krydssubsidieres fra monopol-

området til de konkurrenceudsatte områder. Dette

er søgt sikret i lovgivningen (naturgasforsyningslo-

ven) via bestemmelser om selskabsmæssig adskil-

lelse og regler om intern overvågning.

Adskillelsen af aktiviteterne skal således bidrage

til, at der tages de nødvendige konkurrencemæs-

sige hensyn. Der må ikke krydssubsidieres mellem

monopolselskaber og de konkurrenceudsatte sel-

skaber. Krydssubsidiering kan eksempelvis bestå

i, at monopolselskabernes kunder betaler for, at

de konkurrenceudsatte selskaber reklamerer eller

sætter priserne ned for at blive mere konkurrence-

dygtige. Hermed vil der være tale om konkurren-

ceforvridning. Herudover er den selskabsmæssige

adskillelse med til at sikre lige adgang til nettet og

kundeoplysninger mv. for alle aktører i markedet

(tredjepartsadgang).

Som nævnt i afsnit 3.3.1 kan distributions- og han-

delsselskaber (leverandører) godt være forbundet i

et såkaldt koncernfællesskab. Et koncernfællesskab

er kendetegnet ved, at samme koncern ejer både

distributionsselskabet og handelsselskabet, men

aktiviteterne i de to selskaber skal være selskabs-

mæssigt adskilt. Adskillelsen er reguleret igennem

gasforsyningsloven. Ved at være forbundet i samme

koncern kan der være en række fordele for selska-

berne. Der kan eksempelvis være synergieffekter i

form af dataudveksling til fakturering, ens fakture-

ringstidspunkter mv., hvilket betyder, at samfakture-

ring er lettere for koncernforbundne selskaber.

Udover den selskabsmæssige adskillelse indehol-

der gasforsyningsloven regler, der skal sikre, at

der ikke opstår spørgsmål om habilitet. Reglerne

indeholder således krav om, at direktører og andre

ledende medarbejdere samt bestyrelsesmedlem-

mer i et distributionsselskab hverken direkte eller indirekte må deltage i driften

af eller ledelsen i et koncernforbundet handelsselskab.

For at forhindre diskriminerende adfærd er der derudover fastlagt regler om

intern overvågning, som Energitilsynet fører tilsyn med. Reglerne forpligter

koncernforbundne selskaber til at opstille et program, der beskriver virksomhe-

dens tiltag for at forhindre diskriminerende adfærd, og virksomheden skal sikre

overholdelsen af programmet og kontrollere dette. Programmet sigter på at

opnå en adskillelse af monopolaktiviteter og kommercielle aktiviteter, således

at selskabet ikke favoriserer bestemte selskaber/aktører i kundekontakten i

adgang til nettet eller vedrørende oplysninger om kundeforhold.

3.3.7. FAKTURERING

En naturgaskunde i Danmark indgår i to forskellige aftaleforhold for at kunne få

leveret naturgas – en aftale med en

naturgasleverandør

om køb af naturgassen

og en aftale med et

distributionsselskab

om transport mv. af naturgassen.

Naturgaskunder, der får leveret forsyningspligtproduktet eller tilsvarende

basisprodukt, hvor leverandøren er i koncernfællesskab med distributionsvirk-

somheden, modtager én samlet regning for leverancen af naturgas. Tilsvarende

for kunder, som skifter til et andet produkt, som også udbydes af kundens forsy-

ningspligt- eller basisproduktleverandør.

Naturgaskunder, der skifter leverandør, vil fortsat være distributionskunde hos

distributionsselskabet og vil dermed typisk opleve at få tilsendt to regninger

– én fra distributionsvirksomheden og én fra den uafhængige naturgasleveran-

dør. Heraf udgør regningen fra distributionsvirksomheden langt den største

del af den samlede betaling, idet denne også opkræver en række afgifter mv., jf.

afsnit 3.3.4. Leverandørerne har dog mulighed for at kræve samfakturering, jf.

Bekendtgørelse om samfakturering af naturgasleverancer (samfaktureringsbe-

kendtgørelsen)

AFREGNINGSFORMER

Kunder med et forbrug på over 300.000 m

bliver som nævnt timeafregnet.

Kunder der ikke timeafregnes, dvs. alle kunder med et forbrug under 300.000 m

afregnes enten a conto eller pr. måned bagudrettet. Typisk afregnes de fleste hus-

holdningskunder a conto kvartalsvist på baggrund af deres skønnede årsforbrug.

22 BEK nr. 691 af 1. juli 2005.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF KONKURRENCEN PÅ DETAILMARKEDET FOR GAS

A conto-forbruget fastsættes ud fra naturgasforbruget i det foregående år.

Dette korrigeres dog i forhold til eventuelle særlige temperaturforhold i det

pågældende år, dvs. om det har været særligt koldt eller særligt varmt i det

foregående år. Lidt større forbrugere månedsafregnes typisk bagudrettet ud

fra månedens faktiske forbrug samt prisen i den pågældende måned.

Selskaberne er ligeledes overordnet set enige om,

at markedet er præget af manglende viden og inter-

esse fra forbrugernes side, hvilket er en barriere for

en velfungerende konkurrence.

En mere uddybende beskrivelse af undersøgelsen

på udbudssiden fremgår af bilag 1.

3.4. ENERGITILSYNETS UNDERSØGELSER AF MARKEDET

Sekretariatet for Energitilsynet har gennemført kvalitative undersøgelser af

markedet på hhv. udbuds- og efterspørgselssiden.

3.4.2. EKSTERN FORBRUGERUNDERSØGELSE

Analyseinstituttet Epinion har på vegne af Sekre-

tariatet for Energitilsynet gennemført en undersø-

gelse af private forbrugeres viden om og adfærd på

detailmarkedet for gas. Undersøgelsen indeholder

en klarlægning af respondenternes kendskab til

prissammensætning, forskellige produkter samt

forbrugernes viden om og benyttelse af muligheden

for at skifte gasleverandør.

Formålet med undersøgelsen er at få et indblik i,

hvilket niveau af viden om gasmarkedet den almene

forbruger har, samt hvad der skal til for at få forbru-

gerne til at skifte gasleverandør og derigennem øge

forbrugermobiliteten på detailmarkedet for gas.

Der er flere faktorer, forbrugeren skal have kend-

skab til og interesse for, såfremt denne skal agere

aktivt på detailmarkedet for gas. Nogle af de væ-

sentligste er størrelsen af husstandens gasforbrug,

hvilket produkt der anvendes, kendskab til distri-

butionsselskab og gasleverandør samt hvorledes

betalingen fordeler sig imellem disse to. Herudover

er forbrugerens risikovillighed en medvirkende fak-

tor set ift., om man vælger at gå ind på markedet, og

hvilket produkt man i givet fald vælger.

Helt overordnet tegner forbrugerundersøgelsen

et billede af et generelt manglende kendskab til

detailmarkedet for gas blandt en stor andel af for-

brugerne. På den baggrund må forbrugernes svar

derfor også tages med forbehold, idet en række af

spørgsmålene kan være svære at besvare med en

begrænset viden om markedet.

Et sammendrag af de mest centrale resultater af

undersøgelsen fremgår af bilag 2.

3.4.1. KVALITATIV UNDERSØGELSE AF UDBUDSSIDEN

Sekretariatet for Energitilsynet har gennemført en kvalitativ undersøgelse af,

hvordan handelsselskaberne på detailmarkedet for gas oplever konkurrencen i

deres daglige virke i markedet. Undersøgelsen er gennemført som en interview-

række blandt størstedelen af markedets aktører.

Hensigten med undersøgelsen er at belyse selskabernes oplevelse af konkur-

rencen på detailmarkedet for gas, barrierer for konkurrencen, forsyningspligtre-

guleringen og Gasprisguiden.

Undersøgelsen viser, at selskaberne oplever, at konkurrencen i detailmarkedet

for gas generelt af leverandørerne opleves som hård, hovedsageligt pga. at

den lave forsyningspligtpris som følge af udbuddet af forsyningspligtbevillin-

gerne i maj 2013.

Selskaberne er også overordnet set enige om, at koncernfællesskab mellem

distributionsselskaber og handelsselskaber giver de koncernforbundne han-

delsselskaber en fordel, bl.a. i form af, at de kan sende en samlet regning, hvilket

de andre selskaber ikke kan, og hvilket af disse selskaber anses for at være en

barriere i markedet. Der er derfor bred enighed blandt selskaberne om, at en

engrosmodel (samfakturering) er en god ide.

Selskaberne er også overordnet set enige om, at der skal være en bedre dataud-

veksling i markedet, og at kvaliteten i data skal være ens, men en overvejende

del af selskaberne finder ikke, at en datahub, som den der er introduceret i

elmarkedet, er nødvendig. Denne tilgang skal ses i lyset af, at der kun er 3 di-

stributionsselskaber, hvormed en datahub vil blive en for dyr løsning i forhold

til gevinsterne herved – flere selskaber påpeger, at behovet må kunne dækkes

med en mindre omfattende løsning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ENERGITILSYNET

Detailmarkedet for naturgas kan på-

virkes af en lang række faktorer, bl.a.

politiske målsætninger, udvikling

indenfor nye gasformer og øvrige

strukturelle ændringer.

FAKTORER DER KAN

PÅVIRKE EFTER-

SPØRGSEL OG UDBUD

AF NATURGAS

Afsætningen på detailmarkedet for naturgas er faldet markant siden 2005,

jf. afsnit 3.1. Dette hænger hovedsageligt sammen med den energipolitik,

der er ført i Danmark de seneste år. Dels har brede energipolitiske aftaler

siden 2005 fastlagt krav om energibesparelser. Hertil kommer, at regeringen

har præsenteret en energipolitisk målsætning om uafhængighed af fossile

brændsler i 2050, herunder indgår en målsætning om at el- og varmeproduk-

tionen skal være fossilfri i 2035. Endelig er der på europæisk plan en række

klimaforpligtelser med stort fokus på CO

-reduktioner. Dette kan bl.a. påvirke

den nuværende individuelle opvarmning med naturgas, som har indflydelse på

afsætningen af naturgas.

Som følge af politiske målsætninger og krav og det faktum, at naturgas hovedsa-

geligt anvendes til opvarmning, har vilkårene for fremtidens varmeplanlægning

således ændret sig i de senere år. Disse nye vilkår har en betydning for detail-

markedet for gas, idet der både på udbuds- og efterspørgselssiden er fokus på at

understøtte denne udvikling. Efterspørgslen efter naturgas kan bl.a. påvirkes af,

at opvarmning med naturgas erstattes af andre opvarmningsformer eller andre/

nye anvendelser af naturgas. Udbuddet kan f.eks. påvirkes af nye gasformer så-

som biogas og skifergas. En nærmere beskrivelse af de forskellige faktorer, der

kan påvirke udbud og efterspørgsel efter naturgas fremgår af bilag 3.

Der er således en udvikling på vej, der kan påvirke detailmarkedet for gas. Den-

ne udvikling kan dog have forskellige (og eventuelt modsatrettede) effekter på

både udbud og efterspørgsel.

Efterspørgslen efter gas kan påvirkes af alternative opvarmningsformer samt

anvendelse af gas i transportsektoren, hvilket har modsatrettede effekter

på den samlede efterspørgsel efter gas. Udvidet anvendelse af alternative

opvarmningsformer end gas kan sænke efterspørgslen efter gas, f.eks. kon-

vertering af gasopvarmning til fjernvarme baseret på andet brændsel end gas.

Faldende efterspørgsel kan/må forventes at øge konkurrencen mellem selska-

berne om de resterende kunder.

Anvendelse af gas til transportformål kan i modsætning hertil øge efter-

spørgslen efter gas, både ved at øge den samlede efterspørgsel samt ved

at diversificere efterspørgslen på flere forskellige typer forbrug af gas. Det

indebærer, at der på sigt kan blive flere kunder at konkurrere om på detailmar-

kedet. Den samlede effekt på efterspørgslen kan være vanskeligt endeligt at

kvantificere, da anvendelsen af gas til andre formål pt. er i et tidligt stadie. Et

fald eller en stigning i efterspørgslen kan påvirke konkurrencen på detailmar-

kedet forskelligt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF KONKURRENCEN PÅ DETAILMARKEDET FOR GAS

Et fald i efterspørgslen kan få de konsekvenser, at konkurrencen om de reste-

rende kunder bliver så hård, at indtjeningsmarginalen bliver så lav, at nogle

leverandører trækker sig fra markedet. Det kan medføre, at konkurrencen på

markedet på sigt kan forringes, da der i forvejen er relativt få udbydere sam-

menlignet med andre sektorer. En sådan tendens kan derfor risikere at skabe en

højere markedskoncentration på leverandørsiden.

En yderligere effekt ved faldende efterspørgsel kan dog være, at omkostnin-

gerne til distribution af gas pr. distribueret enhed vil stige i det omfang, at di-

stributionsselskabet ikke kompenseres for de frafaldne kunder. Den samlede

pris for gassen kan dermed stige med risiko for, at endnu flere kunder søger en

alternativ opvarmningskilde, med yderligere fald i efterspørgslen til følge. Et

fald i efterspørgslen kan således risikere at få en selvforstærkende effekt på

længere sigt. Omvendt kan en stigning i efterspørgslen øge prisen, alt andet

lige, og dette kan skabe incitamenter for flere udbydere i markedet, hvilket

kan øge konkurrencen.

Et øget udbud kan eksempelvis komme fra udvikling og udvinding af nye gas-

typer, eksempelvis biogas og skifergas. Tilførsel af biogas til gasnettet vil

dels øge det samlede udbud af gas i nettet, hvilket er til gavn for konkurren-

cen på markedet. Biogas er dog forbundet med flere produktionsomkostnin-

ger end naturgas, herunder omkostninger til opgradering, og det er dermed

et åbent spørgsmål, om et øget udbud alene kan presse prisen på gasmar-

kedet. Biogas kan også øge konkurrencen på detailmarkedet, da dette kan

udbydes som et grønt produkt, som nogle kunder måske vil være villige til at

vælge, også selv om det er dyrere. Biogassen kan dermed så øge produkt-

udbuddet, som muligvis kan aktivere en større andel af kunderne, hvormed

prisen muligvis kan presses ad den vej.

Udbuddet kan endvidere øges som følge af mulige fund og udvinding af skifer-

gas. Et udbud af skifergas i gasmarkedet er ikke nært forestående, men vil på

sigt yderligere kunne øge udbuddet af gas og dermed øge konkurrencen. Skifer-

gassen kan på samme måde eventuelt anvendes som et bindeled til sikring af

forsyningssikkerheden og udfasning af kul.

Den øgede konkurrence vil sandsynligvis slå mest igennem på engrosmarkedet,

hvilket dog kan have en væsentlig afledt effekt på konkurrencen på detailmar-

kedet og den endelige gaspris. Det øgede udbud kan således øge konkurrencen

på gasmarkedet og give lavere priser, som kan aktivere en større efterspørgsel.

Alternativt kan en stigning i efterspørgslen være politisk drevet som en reakti-

on på ønsket om at opfylde klimaforpligtelser.

Det afgørende for, om skifergassen vil øge udbuddet,

bliver, hvordan skifergasressourcerne udnyttes. Hvis

de alene anvendes til at forlænge levetiden af natur-

gasressourcerne i Nordsøen, vil udbuddet i markedet

ikke nødvendigvis øges, og skifergassen vil muligvis

ingen effekt have på konkurrencen i detailmarkedet.

En mulig game-changer i naturgasmarkedet kan her-

udover være en ophævelse af det nuværende forbud

mod eksport af gas fra USA. I USA er der i de senere år

fundet store forekomster af skiftergas. På nuværende

tidspunkt er denne skiftergas underlagt et eksport-

forbud, men i tilfælde af, at dette forbud ophæves, kan

der komme et stort øget udbud af gas (LNG – flydende

naturgas) fra USA, hvormed konkurrencen øges.

VE-gassens eventuelle rolle i fremtidens energisy-

stem vil ikke nødvendigvis direkte have en effekt på

konkurrencen på detailmarkedet for gas. En sådan

fremtidig rolle vil dog betyde, at den eksisterende

gasinfrastruktur kan udnyttes på længere sigt.

Flere af ovennævnte forhold med indflydelse på

konkurrencen i fremtiden har imidlertid en forholds-

vist lang tidshorisont, og indenfor en lidt kortere

tidshorisont (10 år frem i tiden) vil situationen være

den, at gasefterspørgslen formentlig vil være vigen-

de – bl.a. set i lyset af de energipolitiske målsætnin-

ger. I den mellemliggende periode er det dog vigtigt

af hensyn til forbrugerne af naturgas, at rammebe-

tingelserne for konkurrencen og konkurrencen i sig

selv er så god som muligt.

I lyset af at en række af de forhold, der kan have en

effekt på konkurrencen, har en lang tidshorisont, vil

den største effekt direkte på konkurrencen på de-

tailmarkedet for gas formentlig stamme fra forbed-

ringer af rammebetingelserne på detailmarkedet.

En eventuel overførsel af initiativer fra elmarkedet

til gasmarkedet kan give de koncernuafhængige

leverandører bedre vilkår for at konkurrere i marke-

det og på den måde øge konkurrencen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ENERGITILSYNET

Energitilsynets undersøgelser indike-

rer, at der er en række udfordringer

for konkurrencen for detailmarkedet

for gas. Disse udfordringer omfatter

både udbuds- og efterspørgselssiden

i gasmarkedet. En forbedring af kon-

kurrencen på detailmarkedet for gas

vurderes ikke at kunne ske gennem

øget forbrugermobilitet. En fremtidig

forbedring af konkurrencesituati-

onen på detailmarkedet for gas vil

formentlig primært skulle ske via en

forbedring af markedsforholdene på

udbudssiden.

ANALYSE AF KON-

KURRENCESITUATIONEN

PÅ DETAILMARKEDET

FOR GAS

Afsnit 3 samt bilag 1 og 2 giver en indikation af, at der er en række udfordringer

for konkurrencen for detailmarkedet for gas. I afsnit 5.1-5.2 redegøres for en

række forhold, der i særlig grad hindrer den fortsatte udvikling mod en effektiv

konkurrence på detailmarkedet for gas. Der fokuseres alene på husholdninger,

idet det vurderes at forsyningsvirksomheder og industri i højere udnytter kon-

kurrencen i form genforhandlinger af kontrakter ofte med den eksisterende

leverandør.

5.1. EFTERSPØRGSELSSIDEN

Sekretariatet for Energitilsynets undersøgelser viser, at der blandt husholdnin-

gerne er meget få forbrugere, der vælger at skifte leverandør eller har overvejet

det. Samtidig er der en relativ stor andel af forbrugerne, der ikke har kendskab

til, at det er muligt at skifte leverandør. Denne manglende interesse blandt

husholdningerne indebærer en begrænsning i mulighederne for at få en effektiv

konkurrence på detailmarkedet for gas.

I bilag 2 fremgår resultaterne af sekretariatets forbrugerundersøgelse. Heraf

fremgår at 31 pct. af gasforbrugerne ikke er bekendt med, at der er en mulighed

for at skifte leverandør. Dette er tankevækkende set i lyset af, at alle forbrugere

på forsyningspligt er blevet orienteret om denne mulighed via brev fra forsy-

ningspligtselskaberne i april 2013. Af de forbrugere, som er bekendt med denne

mulighed, har 80 pct. alligevel aldrig skiftet leverandør. Forbrugermobiliteten er

således meget lav, og meget tyder på, at en stor gruppe af gasforbrugere ikke

tager aktivt stilling til deres gasleverance.

Nogle af de mest afgørende faktorer, som påvirker graden af mobilitet er in-

formation om valgmuligheder, økonomisk incitament samt øvrige incitamenter

til at skifte.

Information om valgmuligheder betyder, at forbrugeren skal vide, at denne

har en mulighed for at træffe et valg om at skifte leverandør. Forbrugerne skal

samtidig vide, hvor der kan søges information og vejledning (f.eks. Gaspris-

guiden), og endelig skal forbrugeren relativt let kunne danne sig overblik over

konsekvenserne for hhv. pris og bindingsperiode, der er forbundet med de på-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF KONKURRENCEN PÅ DETAILMARKEDET FOR GAS

gældende muligheder. Det er derfor vigtigt at sikre gennemsigtighed omkring

priser, leverandører og selve skifteperioden. Endelig er det helt afgørende, at

det er tilstrækkelig ”bekvemt” for forbrugeren at skifte, og at dette ikke tager

for lang tid.

Det økonomiske incitament ved at skifte leverandør opstår først, hvis størrelsen

af besparelsen ved et skifte er tilstrækkelig i forhold til forbrugerens øvrige si-

tuation. Udgiftsandelen spiller derfor en afgørende rolle. Det økonomiske incita-

ment må endvidere forventes at afhænge af husstandens samlede indkomst, da

en større indkomst alt andet lige kan mindske kundens bevidsthed om prisen på

et hvilket som helst forbrug. Samtidig er det naturligvis individuelt, hvornår den

enkelte forbruger finder, at det økonomiske incitament er tilstrækkelig stort.

Øvrige incitamenter for at skifte leverandør kan eksempelvis være muligheden

for at skifte til et mere klimavenligt produkt eller utilfredshed med nuværende

leverandør.

Energitilsynet har på baggrund af sine undersøgelser identificeret nedenståen-

de forhold, som kan være hæmmende for konkurrencen på detailmarkedet for

gas. Der er et væsentligt sammenfald mellem de identificerede problemstillin-

ger og de faktorer, der generelt har betydning for graden af mobilitet.

Det drejer sig om følgende forhold:

– Lav interesse og manglende kendskab

– Lav økonomisk gevinst ved leverandørskift

– Fremtidige udfordringer i forhold til gennemsigtigheden på markedet

– Ugennemsigtighed omkring regningen (herunder to regninger)

Energitilsynet giver i nedenstående afsnit en uddybning af disse forhold.

til, at gas som produkt ikke er noget, de behøver at

forholde sig til, som det omvendt er tilfældet for de

fleste produkter, forbrugeren efterspørger. Gassen

”kommer af sig selv”, og det ikke er noget forbruge-

ren behøver at tage stilling til eller orientere sig om

valgmuligheder eller priser. Der er således ingen

jævnligt gentaget naturlig købssituation, som der

f.eks. er på markedet for benzin eller fyringsolie.

Undersøgelsen viser, at kun godt en tredjedel af de

adspurgte forbrugere ved, at den rene gaspris alene

udgør ca. 30 pct. af den samlede gasregning. For

så vidt angår produktudbuddet på gasmarkedet,

svarer de adspurgte, at 44 pct. ikke har kendskab

til nogen produkter. Billedet er således ensartet.

I forhold til respondenternes eget gasforbrug og

udgiften hertil, svarer 37 pct., at de ikke er klar over

størrelsen af husstandens gasforbrug og ca. 24

pct. angiver, at de ikke ved, hvilket gasprodukt hus-

standen køber og ikke kender til husstandens årlige

udgift til gas. Endelig har kun 44 pct. af forbrugerne

kendskab til, at de har både en gasleverandør og et

gasdistributionsselskab.

De navne, der nævnes som top-of-mind gasleveran-

dører, er DONG Energy, HMN og Naturgas Fyn.

Disse tre selskaber er blandt landets største sel-

skaber og er blandt andet også koncernforbundet

med et distributionsselskab, som de eneste af

gasleverandørerne. Dertil kommer at DONG Energy

er aktiv i andre dele af energibranchen end gassek-

toren. DONG Energy og HMN er dog kendt af cirka

halvdelen af forbrugerne.

5.1.1. LAV INTERESSE OG MANGLENDE KENDSKAB

Sekretariatet for Energitilsynets forbrugerundersøgelse i bilag 3 viser en klar

og gennemgående tendens til, at almindelige gasforbrugere ikke er specielt in-

teresseret i, hvor deres gas kommer fra. Forbrugerne er historisk blevet vænnet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ENERGITILSYNET

En sammenligning med sekretariatets forbrugerundersøgelse af elmarkedet

i 2011/2012 antyder, at forbrugernes lave interesse og manglende kendskab er

på samme niveau i både el- og gasbranchen. Dette fremstår tankevækkende, da

gasforbruget netop udgør en større andel af husstandens samlede budget end el-

forbruget. Dette kan dog have flere mulige forklaringer. En forklaring kan være, at

gasforbrugere oftest bor i hus, og det er derfor rimeligt at antage, at disse i gen-

nemsnit har en højere samlet husstandsindkomst. En højere samlet husstands-

indkomst kan have betydning for, hvor opmærksomme forbrugerne er på stør-

relsen af deres enkelte udgiftsposter. For nogle af gasforbrugerne vil udgiften til

gas således ikke udgøre en tilstrækkelig andel af indkomsten til at forbrugeren er

opmærksom på udgiften hertil.

Sammenligningen fremgår af figur 5.1.

En sammenligning af husstandsindkomst og antal af personer, der bor i husstan-

den i hhv. undersøgelsen af el- og gasforbrugere, viser da også, at der er væsent-

lig flere lavindkomstbesvarelser i forbrugerundersøgelsen af elmarkedet end

gasmarkedet. Eksempelvis findes 15 pct. af besvarelserne i undersøgelsen af

elforbrugerne blandt husstande med indkomster mellem 0-199.999 kr., hvori-

mod alene 5 pct. af gasforbrugerne ligger i denne kategori. Ligeledes er der også

en tendens til, at der gennemsnitligt bor marginalt flere personer i en husstand

med et gasforbrug end i en husstand med elforbrug.

Der er således noget, der peger på, at en del af gasforbrugernes lave interesse

kan skyldes en form for indkomsteffekt (hvor forbruget af en vare kan tilskrives

forøget købekraft). Gas som produkt må anses for at være et normalt gode. Et

normalt gode er et produkt, som bliver brugt i større mængde, når forbrugerens

indkomst stiger. Baggrunden herfor er, at en større indkomst kan udmøntes i

en større bolig med et større varmeforbrug. Gasforbruget (varmebehovet) må

dog forventes at være relativt konstant, og dermed uafhængig af indkomst-

stigninger, hvis boligen ikke ændrer type. En indkomsteffekt kan dog påvirke

forbrugernes bevidsthed og opmærksomhed. Jo større hustandens hushold-

ningsbudget er eller jo mere luft der er i økonomien, jo mindre opmærksomhed

vil omkostningen til husstandens energiforbrug have.

Uanset årsagen til den lave interesse eller det manglende kendskab, er det vig-

tigt for den fri konkurrence på detailmarkedet for gas, at forbrugeren ikke tager

leverancen for givet og aktivt orienterer sig og tager stilling. Der er derfor behov

for, at forbrugerne på den ene eller den anden måde oplyses og aktiveres, hvis

konkurrencen på detailmarkedet skal være velfungerende. En øget mulighed

for forbrugerne for at følge og overvåge deres forbrug kan endvidere påvirke

forbrugerens miljøbevidste samvittighed.

I relation til førstnævnte har handelsselskaberne

påpeget, at det forhold, at forbrugerne modtager to

regninger, hvis de skifter væk fra den lokale leveran-

dør, er noget, som fremstår uigennemskueligt for

mange forbrugere, og derfor virker som en barriere.

Problematikken omkring to regninger behandles

nærmere i afsnit 5.2.3.

Derudover viser sekretariatets forbrugerundersø-

gelse, at relativt få forbrugere benytter sig af Gas-

prisguiden. Hjemmesiden har gennemsnitligt i 2013

haft 4.000 besøgende om måneden – hvilket alene

svarer til 1 pct. af det samlede antal gasforbrugere

i Danmark. Der kan dog være forskellige årsager

til det lave antal besøg, og dette er ikke udtryk for

manglende funktionalitet på siden. Forbrugerunder-

søgelsen viser derimod, at størstedelen af de forbru-

gere, der har besøgt hjemmesiden Gasprisguiden.dk,

finder den anvendelig eller meget anvendelig.

Sekretariatets kvalitative undersøgelse blandt

handelsselskaberne viser, at der er delte meninger

om Gasprisguiden blandt selskaberne. Halvdelen af

selskaberne i undersøgelsen finder, at Gasprisguiden

giver et godt overblik over priserne på markedet. Den

anden halvdel af selskaberne finder, at Gasprisguiden

er uoverskuelig, og et enkelt selskab mener, at den

ikke er objektiv, fordi selskaberne via deres indberet-

ninger kan påvirke produkternes relative placering.

Størstedelen af selskaberne fremfører konkrete

kritikpunkter, bl.a. at det er svært at sammenligne

variable priser, at faste priser står øverst selv om

de ikke nødvendigvis er det billigste alternativ,

og endelig er det blevet nævnt, at der mangler

information om kundens nuværende produkt, hvis

kunden ikke tidligere har været aktiv i markedet

(basisproduktet).

Selskaberne har endvidere enkelte forslag til

forbedringer, bl.a. skal forbrugerne gøres mere

opmærksomme på, om de vælger et standardpro-

dukt eller et introtilbud. En forbedring af siden kan

endvidere ske ved, at siden indeholder flere lag af

informationer, som kunden kan vælge at få vist.

Endelig var der forslag til forbedring af selska-

bernes indberetning til Gasprisguiden. Fælles for

selskabernes meninger er, at forbrugeren bør tages

med på råd ved design af guiden, og portalens brug

af termer og begreber i dag indikerer, at den ikke er

rettet mod forbrugerne.

5.1.2. FREMTIDIGE UDFORDRINGER I FORHOLD TIL GENNEMSIGTIGHEDEN

PÅ MARKEDET

Hvis forbrugerne trods deres begrænsede viden om og interesse for gasmarkedet

alligevel skal agere aktivt på markedet, er det afgørende, at de dels ved, at de har

både en leverandør og en distributør, og at de oplever, at oplysninger om priser og

produkter er let tilgængelige, således at der kan træffes et informeret valg. Det

vil sige, at det skal være nemt at være en aktiv gasforbruger. Samtidig er det afgø-

rende, at kunderne føler, at de får en gevinst ved at være aktiv i markedet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

16 %

23 %

0-199.999 KR.

15 %

160

230

1 PERSON

52 %

32 %

22 %

GAS

150

45 %

200.000-399.999 KR.

ANALYSE AF KONKURRENCEN PÅ DETAILMARKEDET FOR GAS

FIGUR 5.1 |

HUSSTANDE MED HHV. GAS OG EL, FORDELT PÅ HUSSTANDENS SAMLEDE ÅRLIGE

BRUTTOINDKOMST SAMT ANTAL PERSONER.

Kilde: Sekretariatet for Energitilsynet.

520

450

2 PERSONER

13 %

14 %

220

320

240

140

400.000-599.999 KR.

22 %

600.000-799.999 KR.

24 %

130

140

3 PERSONER

13 %

130

4 PERSONER

220

15 %

16 %

800.000 KR. OG DEROVER

5 PERSONER

150

160

FLERE END 5 PERSONER

120

12 %

ØNSKER IKKE AT OPLYSE

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ENERGITILSYNET

FAKTA |

FORHOLD DER BEGRÆNSER KONKURRENCEN:

Forsyningspligtreguleringen

Koncernforbindelse og branchefællesskab

Dataudveksling

To regninger

Beskæftigelse fra kunden

5.2. UDBUDSSIDEN

Energitilsynet har på baggrund af sekretariatets

undersøgelser af detailmarkedet for gas tilsvaren-

de identificeret en række forhold på udbudssiden,

som kan hindre den fortsatte udvikling hen imod en

effektiv og velfungerende konkurrence på detail-

markedet for gas.

Energitilsynet har identificeret følgende forhold:

– Forsyningspligtreguleringen

– Tilknytning til forsyningspligt ved flytning

– Tildeling af kunder som følge af tidligere og

nuværende regulering

– Prisfastsættelsen ved udbud

– Koncernforbindelse og branchefællesskab

– Dataudveksling

– Problematik ved to regninger

– Bekræftelse fra kunden

I de følgende afsnit uddybes ovennævnte forhold.

til at afsøge markedet, hvormed forsyningspligten (og basisprodukterne) bliver

mere end en tilbagefaldsmulighed.

De enkelte ulemper for konkurrencen ved forsyningspligten gennemgås nedenfor.

TILDELING AF KUNDER

En forsyningspligtbevilling dækker et bestemt geografisk område, jf. afsnit 3.2,

men som nævnt, er det pt. et enkelt selskab, der har forsyningspligtbevillingen

til alle forsyningspligtområder. Dog skal de øvrige tidligere indehavere af for-

syningspligtbevillingerne tilbyde et såkaldt basisprodukt, som alle deres forsy-

ningspligtkunder pr. 1. maj 2013 blev flyttet over på, hvis de ikke ved forsynings-

pligtbevillingens ophør aktivt havde valgt noget andet (de kunne enten vælge

den nye forsyningspligt eller et andet produkt i det liberaliserede marked).

På grund af den lave andel leverandørskift må det formodes, at langt hovedpar-

ten af naturgasforbrugere får leveret basisproduktet eller forsyningspligtpro-

dukt, hvormed forsyningspligtbevillingen og kravet om udbud af basisprodukt

fra de hidtidige forsyningspligtselskaber i praksis kan komme til at virke som en

deling af markedet, hvor forsyningspligtselskaberne (nuværende og hidtidige),

dvs. de koncernforbundne selskaber, hver har fået tildelt kunder. Med den lave

andel leverandørskift betyder dette, at de nuværende og de hidtidige forsy-

ningspligtselskaber har et stort og sikkert kundegrundlag, som vurderes kun i

begrænset omfang reelt at være konkurrenceudsat. Derudover har de hidtidige

forsyningspligtselskaber den fordel, at de er kendt i lokalområderne.

De nuværende og hidtidige forsyningspligtselskaber kan således i højere grad

tillade sig alene at fokusere på deres egne distributionsområder, idet der ikke

er det samme behov for at markedsføre sig uden for deres egne forsynings-

områder for at opnå en sikker indtægt. Dette understøttes også af tidligere

forskning, der viser, at når elforbrugere stilles overfor en defaultmulighed, gør

de i stort omfang brug af denne mulighed fremfor at bruge tid på at orientere

sig og selv tage stilling

, og det samme må forventes at være tilfældet for

gasforbrugere.

5.2.1. FORSYNINGSPLIGTREGULERINGEN

Der er flere forskellige forhold ved forsyningspligtre-

guleringen, der kan virke som en hindring for en vel-

fungerende konkurrence på detailmarkedet for gas.

Overordnet set vurderes det, at forsyningspligten

begrænser dynamikken i markedet. Tilstedeværel-

sen af forsyningspligten og den regulerede pris (dels

via udbuddet af forsyningspligten og dels via de

garanterede priser på det basisprodukt, som de tid-

ligere forsyningspligtselskaber midlertidigt skal ud-

byde), synes at begrænse forbrugernes incitament

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF KONKURRENCEN PÅ DETAILMARKEDET FOR GAS

TILKNYTNING TIL FORSYNINGSPLIGT VED FLYTNING

Når en gasforbruger flytter til en ny bopæl (med gas), tilknyttes kunden automa-

tisk forsyningspligtproduktet, med mindre kunden forud for sin flytning kontak-

ter sin nuværende leverandør og anmoder denne om at melde ”leverandørskift”

til det lokale distributionsselskab. Dette er et forhold, som de færreste forbru-

gere er opmærksomme på.

På et marked, hvor det i forvejen er tungt at flytte forbrugerne, er det ekstra pro-

blematisk med et markedsdesign, hvor kunder automatisk flyttes til forsynings-

pligtleverandøren. Denne ordning bidrager således til at gøre det omkostnings-

tungt og ikke attraktivt at træde ind på detailmarkedet for gas som ny leverandør.

Begrundelse for indførslen af prisregulering tilbage

ved liberaliseringen af markedet var, at detailmar-

kedet for gas på tidspunktet for liberaliseringen

var ukendt territorium for de fleste forbrugere – en

tilgang der blev fastholdt ved ændringen af forsy-

ningspligtsystemet i 2013.

Udbuddet har fastlagt tillægget til 8,9-9,7 øre/

. Dette svarer til en årlig bruttofortjeneste for

forsyningspligtspligtselskabet på 169-184 kr. på en

forbruger med et årligt forbrug på 1.900 m

. Denne

fortjeneste skal som nævnt dække omkostninger

til lager, balance, transmission i udlandet, faste

omkostninger ved administration af kundeforholdet

samt avance.

Hvis det antages, at transmissionsomkostninger-

ne i udlandet ligger på niveau med den tarif, som

Energitilsynet har fastlagt for transmission af gas

fra Nordsøen til Nybro, den såkaldte opstrømstarif,

resterer der alene 56-71 kr., dvs. under halvdelen af

den årlige bruttoavance, til dækning af alle de øvri-

ge omkostninger samt selskabets egen avance.

Denne lave margin kan have den betydning, at en del

af leverandørerne, især de små, vil have svært ved

at matche denne pris, især fordi de i højere grad end

de koncernforbundne skal indregne omkostninger

til markedsføring. Små leverandører vil typisk i for-

hold til den leverede mængde have større omkost-

ninger til markedsføring, og dvs. der skal indregnes

en relativt højere gennemsnitlig omkostning pr.

leveret m

gas. Problemerne med at matche prisen

FORSYNINGSPLIGTREGULERINGEN (HERUNDER PRISFASTSÆTTELSEN)

Som nævnt i afsnit 3.2. blev der sideløbende med liberaliseringen af gasmar-

kedet introduceret et standardprodukt, som alle forbrugere havde (og fortsat

har) adgang til, nemlig forsyningspligtproduktet. Fra maj 2013 er prisen på dette

standardprodukt fastsat som et tillæg, fastsat som et beløb pr. m

, som forsy-

ningspligtselskabet maksimalt må tage i tillæg til engrosprisen (engrospris +

transmission i Danmark). Tillægget indeholder omkostninger til lager, balance,

transmission i udlandet, faste omkostninger ved administration af kundefor-

holdet samt avance, og blev i foråret 2013 fastlagt i en udbudsrunde. Samtidig

indeholder reguleringen et basisprodukt, som skal udbydes af de hidtidige for-

syningspligtleverandører, hvis pris overvåges af Energitilsynet.

23 Aarhus Universitet (John Thøgersen, professor på institut for markedsføring og statistik) har

gennemført et forsøg (Improsume), som vedrører forbrugeres vilje til at lade eget elforbrug

indgå i smart grid (dvs. central styring af dele af forbruget, så det indgår i regulerkraftmarke-

det). Et af resultaterne var, at en markant lavere andel af forbrugerne ville lade eget elforbrug

indgå, hvis det var en defaultmulighed at holde sit elforbrug ude af smart-grid-markedet, dvs.

ingen central styring.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ENERGITILSYNET

FAKTA

“Det vurderes, at konkurrencebegrænsningen kan presse

de mindre leverandører ud af markedet, idet de ikke kan

effektivisere sig til at kunne matche prisen.”

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF KONKURRENCEN PÅ DETAILMARKEDET FOR GAS

understøttes også af handelsselskabernes udmeldinger, jf. afsnit 3.4 samt Gas-

prisguiden, hvor det fremgår, at der kun er et enkelt selskab (af de store), som

har kunnet matche/underbyde forsyningspligtprisen, og som i øvrigt også har

prissat deres basisprodukt på samme vis.

Det vurderes, at denne konkurrencebegrænsning kan presse de mindre leve-

randører ud af markedet, idet de ikke kan effektivisere sig til at kunne matche

prisen. Dette vil på sigt kunne betyde et mindre konkurrencepres, hvormed de

hidtidige forsyningspligtselskaber på sigt ikke tvinges til at fortsætte effektivi-

seringerne samtidig med, at det vil blive mindre påtrængende for dem at udvikle

deres produkter for ad den vej at tiltrække kunder.

Den lave forsyningspligtpris risikerer endvidere at gøre det bekvemt for for-

brugerne at undlade at orientere sig i markedet – hvilket pt. også er den bedste

handel for dem, men idet der ingen garanti er for, at dette også er tilfældet på

længere sigt, risikerer det at blive en sovepude for forbrugerne, og dermed også

for leverandørerne. Samtidig har tilstedeværelsen af forsyningspligten/basis-

produktet den fordel for forbrugerne, at de slipper for at forholde sig til den

usikkerhed omkring besparelse, som ca. 55 pct. af respondenterne i Sekretaria-

tet for Energitilsynets brugeranalyse angav som begrundelse for at undlade at

skifte leverandør.

Fordelingen af forsyningspligten ved et udbud er en mere konkurrencepræget

metode, end den tidligere metode til fastsættelsen af forsyningspligten, idet

alle gasleverandører ved udbuddet har haft mulighed for at byde ind på forsy-

ningspligtbevillingen. Prisen på forsyningspligtproduktet er derved fastsat på

mere markedsmæssige betingelser end hidtil. Prisfastsættelse ved udbud har

imidlertid karakter af en indirekte form for konkurrence, idet udbuddet fastsæt-

ter prisen på et produkt for en længerevarende periode.

Fastsættelsen af forsyningspligtprisen udgør imidlertid en konkurrencebe-

grænsende faktor i detailmarkedet for gas, idet den dels gør det svært for en

række af leverandørerne at konkurrere, og dels

fordi den har en uhensigtsmæssig effekt på forbru-

gerne adfærd, da forbrugerne mister incitamentet

til at tage aktivt stilling til deres gasleverance.

Det vurderes derfor, at den nuværende forsynings-

pligtregulering isoleret set bidrager til at begrænse

en effektiv konkurrence på detailmarkedet for gas.

Dertil kommer, at markedet næppe kan modnes

tilstrækkeligt under den nuværende forsynings-

pligtregulering, således at denne kan udfases, når

forbrugerne ikke længere i væsentligt omfang gør

brug af den. Dette forhold analyseres i afsnit 5.3-5.4.

5.2.2. KONCERNFORBINDELSE

Det er vigtigt for konkurrencen på detailmarkedet

for gas, at det er tydeligt for kunderne, at der er tale

om to forskellige ydelser med hver deres pris, hvor-

af den ene er en monopolydelse, mens den anden er

en konkurrenceudsat ydelse, og derfor kan vælges

til og fra. Ved sammenblanding af f.eks. kommuni-

kation kan kundernes overblik over gasmarkedet

svækkes, hvormed forbrugerens reelle mulighed

for at sammenligne priser ligeledes svækkes. Det

manglende overblik kan dermed betyde, at færre

vælger at benytte sig af det frie leverandørvalg.

Som nævnt i bilag 1 finder de koncernuafhængige

selskaber netop, at sammenfald i selskabsnavne

og -logoer

i et koncernfællesskab og en fælles

kundeservice medfører, at forbrugerne ikke forstår,

at gasleverancen og transport af gassen (distribu-

tionsydelsen) er to forskellige ydelser. Dette under-

bygges af sekretariatets forbrugerundersøgelse,

jf. bilag 2, hvor det fremgår, at hovedparten af for-

brugerne netop ikke er klar over, at der er tale om to

forskellige ydelser.

24 De koncernforbundne selskaber må gerne have et nært navne- og logosammenfald, så længe

det tydeligt fremgår, hvilket af selskaberne, der er tale om.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ENERGITILSYNET

Det anføres desuden, jf. bilag 1, at et problem med

den fælles kundeservice er, at de koncernforbundne

handelsselskaber via deres viden om distributions-

delen har en fordel, som de ellers ikke ville have.

Hertil kommer, at når kunderne, på grund af den

fælles branding, har svært ved at gennemskue,

at der er tale om forskellige leverandører af di-

stributionsydelse og gasleverance, så opnår den

lokale gasleverandør ifølge de koncernuafhængige

leverandører gratis reklame derigennem, når der

sendes informationsmateriale ud fra distributions-

selskabet.

At et handelsselskab og et distributionsselskab

indgår i samme koncern medfører ulige vilkår i mar-

kedet i forhold til ikke-koncernforbundne handels-

selskaber. Der er derfor regler, der skal mindske den

skævvridende effekt af koncernforbindelsen.

På trods af reglerne vurderes koncernforbindelse

og branding-fællesskaber på baggrund af oven-

stående at bidrage negativt til udviklingen af en

effektiv konkurrence, idet de lokale leverandører

derigennem opnår en konkurrencemæssig fordel.

Baggrunden herfor er, at det ikke er klart for forbru-

gerne, hvad der er konkurrenceudsat, og hvad der

ikke er konkurrence, når kundeservice deles blandt

koncernforbundne selskaber, og logoerne minder

meget om hinanden. Den konkurrencemæssige for-

del opstår endvidere ved, at koncernforbundne han-

delsselskaber generelt kan have et bedre kendskab

til de lokale forhold og forbrugersegmenter.

afregner dem for transport af gas og afgifter, og en gasleverandør, som afregner

dem for deres forbrug af gas. Der er i relation til gasregningen en væsentlig for-

del for forbrugeren ved at være på forsyningspligt/basisprodukt – eller et andet

gasprodukt leveret af en gasleverandør, som er koncernforbundet med distribu-

tionsselskabet i området – eftersom kunden i dette tilfælde kun får én samlet

regning (samfakturering) for både transport og forbrug af gas.

Gaskunder, der skifter til en anden leverandør, vil fortsat være distributionskun-

de hos det lokale distributionsselskab, og vil dermed som noget nyt opleve at

få tilsendt to regninger – én fra distributionsselskabet og én fra den nye gasle-

verandør. At kunden ved et skifte, som noget nyt, får to regninger i stedet for én

kan betyde, at leverandørskiftet og markedet opleves uigennemskueligt, da det

kan være svært for kunden at forstå, at man efter et leverandørskift fortsat får

en regning fra den ”gamle leverandør” (distributionsselskabsdelen).

Det forhold, at der er to separate aftaleforhold, er ikke tydeligt for kunderne,

hvis de får leveret forsyningspligt- eller basisprodukt hos det lokale selskab,

hvorimod det med al tydelighed fremgår, hvis man skifter leverandør, og dermed

får tilsendt to regninger. Den manglende samfakturering skaber således forvir-

ring hos kunderne, hvis de vælger at skifte gasleverandør, og hvor nogle kunder

tror, at de dermed betaler dobbelt og bliver derfor en konkurrencehæmmede

faktor på forbrugersiden.

Problemstillingen kan forværres, hvis det i kommunikationen fra f.eks. distri-

butionsselskaberne ikke fremgår tilstrækkeligt tydeligt, hvilket af koncernens

selskaber, der kommunikerer, hvormed det bliver utydeligt for kunden, at der er

tale om to forskellige ydelser, med hver deres pris, hvor den ene er en monopol-

ydelse og den anden en fuldt ud konkurrenceudsat ydelse, hvor der kan vælges

et andet alternativ.

Flere af de uafhængige selskaber oplever, jf. bilag 2, at kunderne finder forhol-

det med de to regninger besværligt, og de oplever, at der direkte mistes kunder

på, at der udsendes to regninger, da nogle kunder vælger at gå tilbage til det

koncernforbundne handelsselskab, fordi de enten ikke kan overskue eller bare

ikke gider modtage to regninger. Det bemærkes, at dette for mange forbrugere

må være en psykologisk barriere, idet de fleste regninger i dag betales via beta-

lingsservices.

5.2.3. TO REGNINGER

Danske gaskunder befinder sig som nævnt i to

forskellige aftaleforhold for at kunne få leveret gas.

De har således både et distributionsselskab, som

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF KONKURRENCEN PÅ DETAILMARKEDET FOR GAS

Distributionsselskaber skal dog som tidligere

nævnt tillade samfakturering, hvis leverandøren

ønsker det, jf. samfaktureringsbekendtgørelsen.

Distributionsselskaberne kan alene kræve sikker-

hedsstillelse fra leverandøren, hvis samfakturerin-

gen er forbundet med en reel økonomisk risiko.

Den manglende samfakturering i praksis synes

dermed at være en barriere for konkurrencen på

detailmarkedet for gas, da der tilsyneladende er

kunder, der måske allerede på forhånd, men i hvert

fald efter at have prøvet at få to regninger, opgiver

et leverandørskifte, og dermed skifter tilbage til

den koncernforbundne leverandør. Samfakturering

af de samlede gasydelser for ikke koncernforbund-

ne gasleverandører anses derfor som værende en

væsentlig faktor i forhold til at fremme konkurren-

cen på det frie marked. Det bemærkes, at denne

mulighed allerede er til stede, jf. samfakturerings-

bekendtgørelsen, men dette finder tilsyneladende

ikke sted i praksis.

påpeger nogle selskaber, at der er forskel på, hvordan distributionsselskaberne

tolker reglerne, og at der er stor forskel på, hvordan data ser ud, hvorfor det kan

være svært at sammenligne data på tværs af distributionsselskaberne.

De administrative omkostninger til indhentning af kundedata hos handelssel-

skaber, er omkostninger, der skal dækkes, og det kan kun gøres ved opkrævning

heraf hos kunderne i form af en højere gaspris. På den måde begrænses de på-

gældende selskabers muligheder for at være konkurrencedygtige i markedet, og

problemerne i relation til dataudveksling mellem handelsselskaber og distributi-

onsselskaber er derfor med til at svække konkurrencen i detailmarkedet for gas.

5.2.5. BEKRÆFTELSE FRA KUNDEN

Der er i dag regler om, at en leveringsaftale med en kunde skal bekræftes af kun-

den med en underskift enten fysisk eller elektronisk, inden et leverandørskift

kan effektueres.

Denne bekræftelse af aftalen med en underskrift er ifølge leverandørerne en

barriere for konkurrencen, fordi en del kunder ikke husker at bekræfte, selv

om et leverandørskifte egentlig er aftalt. Dermed går en del leverandørskift i

vasken, og det betyder, at omkostningerne til at kapre kunder bliver uhensigts-

mæssigt høje pr. kapret kunde, hvilket er en hæmmende faktor for konkurren-

cen og dynamikken i detailmarkedet for gas.

5.2.4. DATAUDVEKSLING

I forbindelse med et leverandørskift, skal den

leverandør, der skiftes til, indhente en række op-

lysninger om kunden, herunder aftagenummer, fra

kundens distributionsselskab.

For handelsselskaber, der agerer på landsplan,

betyder det i dag løbende kommunikation med lan-

dets distributionsvirksomheder for at indsamle de

relevante oplysninger, og at handelsselskabet skal

være bekendt med distributionsselskabernes indi-

viduelle processer. Dette giver selvsagt anledning

til administrative omkostninger hos de involverede

handelsselskaber, der dog overordnet set finder,

at udvekslingen af data fungerer fint, jf. bilag 1. Dog

5.3. ANALYSE AF POTENTIALE FOR FREMTIDIG

FORBRUGERMOBILITET

I afsnit 5.1 og 5.2 gennemgås de forhold, som markedets aktører har peget på i

forhold til at få en velfungerende konkurrence. På detailmarkedet for gas er der

i øjeblikket ikke planlagt initiativer eller tiltag til at imødegå disse forhold. De

enkelte forhold er ikke nødvendigvis hver især afgørende for en velfungerende

konkurrence på markedet, men en forbedring af forholdene kan bidrage til at

styrke den nuværende konkurrencesituation.

Fælles for de nævnte forhold er, at de alle bidrager til at fastholde gasforbru-

gerne i en passiv rolle. Det vurderes således, at en af de afgørende faktorer for

øget konkurrence i markedet i fremtiden er, at der sker en aktivering af forbru-

gerne, idet de mange passive forbrugere umuliggør, at der over en bred kam

åbnes op for den træghed, som markedet fortsat er præget af.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ENERGITILSYNET

I den resterende del af afsnit 5.3 analyseres derfor spørgsmålet om potentiale

for forbrugermobilitet. Erhvervskunder har en lavere forbrugermobilitet,

hvilket formentlig hænger sammen med, at de genforhandler deres leverings-

kontrakter til gode priser hos deres eksisterende leverandør. Problemet med

manglende forbrugermobilitet antages derfor at være større for husholdninger

end for erhvervskunder, hvorfor der i de følgende analyser tages udgangspunkt

i husholdninger.

Sekretariatet for Energitilsynets forbrugerundersøgelse viser, at udsigten til

en økonomisk gevinst er den mest afgørende faktor, når forbrugeren overve-

jer at skifte gasleverandør, idet 78 pct. af forbrugerne har angivet dette som

bevæggrund for et eventuelt skifte. Den næstmest angivne bevæggrund er

utilfredshed med nuværende gasleverandør, som til sammenligning er nævnt af

19 pct. af forbrugerne. Det er derfor relevant at analysere, hvilken rolle det øko-

nomiske incitament egentlig spiller for valget om at skifte væk fra de hidtidige

forsyningspligtprodukter.

Størstedelen af gaskunderne er fortsat på de hidtidige forsyningspligtproduk-

ter, som i dag kaldes basisprodukter, jf. afsnit 3.2.3. Situationen i det nuværende

marked er, at en væsentlig del af gaskunderne allerede nu, uden at de har været

aktive i markedet, får leveret gas til nogle af markedets laveste priser, som

følge af lave priser på enkelte basisprodukter samt det nuværende forsynings-

pligtprodukt. Disse antages derfor ikke at have et incitament til at skifte leve-

randør. De følgende analyser vil derfor se bort fra denne immobile kundegruppe.

Analysen omhandler således alene en gennemsnitlig kunde inden for den reste-

rende mobile kundegruppe.

Analysens antagelser fremgår af bilag 4. Her fremgår det bl.a., at beregningerne

i nogen grad kan overvurdere, hvor mange forbrugere, der vil reagere på eventu-

elle økonomiske gevinster ved at skifte væk fra basisproduktet.

Den eksterne forbrugerundersøgelse viser, at forbrugerne stiller krav om

økonomiske besparelser af en vis størrelse for at skifte, og at størrelsen heraf

afhænger af deres årlige elforbrug. Forbrugernes krav om årlig besparelse i for-

hold til årligt forbrug fremgår af tabel 5.1.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF KONKURRENCEN PÅ DETAILMARKEDET FOR GAS

TABEL 5.1 |

ANDEL AF FORBRUGERE, DER HAR TILKENDEGIVET, AT DE VIL SKIFTE ALT EFTER BESPARELSENS STØRRELSE

(FORDELT EFTER ÅRLIGT FORBRUG),

I PCT.

ÅRLIG BESPARELSE

Kr./år

< 500

500-1000

1000-1500

1500-2000

2000-2500

2500-3000

3000-4000

4000-5000

>5000

0-499 m

500-999 m

1000-1.499 m

100

1.500-1.999 m

2.000-2.499 m

2.500-2.999 m

3.000-3.499 m

3.500-3.999 m

4.000-4.999 m

5.000-5.999 m

Kilde: Sekretariatet for Energitilsynet (baseret på data fra Epinion).

Note 1: En andel har noteret, at de ikke ved, hvilken besparelse, der skal til, for at de er villige til at skifte. Denne del af forbrugerne er fordelt ud på de øvrige grupper

med samme fordeling som fordelingen af de øvrige besvarelser på intervallerne.

Note 2: Det er lagt til grund, at respondenter, der i Epinions undersøgelse har angivet, at der skal mere end 5.000 kr. til for at de vil skifte leverandør (den højeste

beløbsmulighed, der fremgik af spørgeskemaet), faktisk vil skifte ved en besparelse på netop 5.000 kr.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ENERGITILSYNET

FIGUR 5.2 |

FORDELINGEN AF FORBRUGERNE EFTER DERES VILLIGHED TIL AT SKIFTE LEVERANDØR,

UDVALGTE GRUPPER,

PCT.

100

0-499 M

1.000

1.500-1.999 M

2.000

2.500-2.999 M

3.000

5.000-5.999 M

4.000

5.000

BESPARELSE I KR.

Kilde: Sekretariatet for Energitilsynet (baseret på data fra Epinion).

TABEL 5.2 |

ÅRLIG BESPARELSE AFHÆNGIG AF FORBRUG

Årligt forbrug

Årlig besparelse i kr.

0-499 m

500-999 m

1000-1.499 m

1.500-1.999 m

2.000-2.499 m

2.500-2.999 m

3.000-3.499 m

3.500-3.999 m

4.000-4.999 m

5.000-5.999 m

Kilde: Sekretariatet for Energitilsynet

113

340

567

794

1.021

1.248

1.475

1.702

2.043

2.497

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF KONKURRENCEN PÅ DETAILMARKEDET FOR GAS

Fordelingerne for udvalgte grupper er illustreret i figur 5.2. Figuren illustrerer, at

jo større husstandens årlige gasforbrug er, jo større er kravet til den minimum-

besparelse i kroner, som husstanden er villig til at skifte leverandør for. Årsagen

hertil kan være, at det er husholdninger med høje indkomster, der har et højt

gasforbrug, hvormed der skal en relativ højere besparelse til for at foranledige

et leverandørskifte.

Den gennemsnitlige mobile kunde på basisprodukt kan spare ca. 36 øre pr. m

gas

. I tabel 5.2 fremgår den samlede gennemsnitlige besparelse afhængig af

forbrugerens årlige forbrug.

Det vurderes samlet set, at ovennævnte resultater

vedr. forbrugernes mobilitet fremstår højere end

den faktiske ageren i detailmarkedet for gas.

5.4. ANALYSE AF FREMTIDIGE ÆNDRINGER I

MARKEDSKONCENTRATION

En analyse af markedskoncentration kan bidrage til

en vurdering af konkurrencesituationen og stabili-

teten i det danske gasmarked. Der er redegjort for

markedskoncentrationen i det nuværende marked

i afsnit 3.3.2, hvor det fremgår, at den nuværende

markedskoncentration må vurderes at være høj.

Individuelle leverandørers indberetninger og

markedsandele kan ikke offentliggøres, men der

er beregnet to opsummerende statistiske mål for

koncentrationen af markedsandele.

Effekten af øget koncentration på et marked vil

ifølge traditionel økonomisk teori være afhængig

af, hvor mange aktører der er, og hvor stærk kon-

kurrencen mellem disse er. Konkurrencen afhænger

af gennemsigtigheden på markedet samt homo-

geniteten af de udbudte produkter. Endvidere kan

forbrugernes præferencer for de enkelte udbydere

påvirke konkurrencen mellem udbyderne.

Høj koncentration kombineret med en lav konkur-

rence vil typisk føre til høje priser. Hvis der samtidig

er stordriftsfordele, som mindsker enhedsom-

kostningerne, vil det dog kunne sænke prisen på

den producerede vare. Der eksisterer endvidere

en potentiel konkurrence, som er den konkurrence,

som kan komme fra nye aktører på markedet, hvis

priserne bliver for høje. Denne konkurrence er dog

afhængig af eventuelle barrierer, som kan forhindre

nye aktører på markedet, jf. bilag 1.

Det er derfor relevant at følge udviklingen i koncen-

trationen i det danske gasmarked, der blev præsen-

teret i afsnit 3.3.2.

Med anvendelse af forbrugernes angivne mobilitet i tabel 5.2 og forbrugerne

villighed i figur 5.2 kan det ses, hvor stor en andel af forbrugerne i de enkelte for-

brugsgrupper, der vil have incitament til at skifte leverandør. Knap en fjerdedel

af de mobile forbrugere vil have et økonomisk incitament til at skifte. De mobile

forbrugere udgør dog en lille andel af det samlede antal forbruger, og det er

således alene knap 5 pct. af det samlede antal forbrugere, der oplever at have et

incitament til at skifte leverandør.

I vurderingen af forbrugernes reaktion på besparelser på produktet gas, lægges

til grund, at forbrugerne kan gennemskue de økonomiske forskelle mellem de

enkelte produkter. Antagelsen er ikke i fuld overensstemmelse med realiteterne

på markedet, da forbrugerne netop tilkendegiver, at de er usikre omkring bespa-

relsen og fordi sammenligningen i praksis kun delvist er mulig, jf. afsnit 3.1. Det

vurderes således, at antagelsen overvurderer antallet af forbrugere, der agerer

på potentielle økonomiske gevinster.

Besparelserne i tabel 5.2 er baseret på den del af gaskunderne, der fortsat er

på de hidtidige forsyningspligtprodukter, som i dag kaldes basisprodukter, jf.

afsnit 3.2.3. Hertil er der en række forbrugere i de hidtidige forsyningspligtsel-

skaber, som får leveret andre produkter, hvor Energitilsynet ikke kender forde-

lingen af forbrugere på disse produkter. For disse forbrugere kan der således

også være et økonomisk incitament til at skifte leverandør. Det vurderes, at

dette forhold kan undervurdere antallet af forbrugere, der agerer på potentielle

økonomiske gevinster.

25 Sekretariatet for Energitilsynets beregninger på baggrund af et gennemsnit af prisdata fra

gasprisguiden fra maj 2013 til marts 2014.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ENERGITILSYNET

Sekretariatet for Energitilsynet har derfor foretaget

en følsomhedsanalyse på Hirschmann-Herfindahl

indekset (HHI), der viste en høj koncentration i det

danske gasmarked. Set i lyset af problemstillingerne

fremlagt i afsnit 5.2 er det relevant at analysere,

hvordan markedskoncentrationen kan blive påvirket

af et færre antal leverandører på markedet.

Top-5 Koncentrationsratio (KR5) påvirkes ikke af,

at mindre leverandører forlader markedet. Disse

indeks vil således forblive konstante, med mindre

nogle af de fem største leverandører øger deres

markedsandele på den baggrund. Følsomhedsanaly-

sen foretaget på HHI er præsenteret i tabel 5.3.

Det ses af tabel 5.3, at HHI ikke ændres markant

på trods af, at et stort antal leverandører forlader

markedet. Dette skyldes primært, at HHI værdien

primært er bestemt af de største leverandørers

markedsandele.

Antallet af leverandører vurderes dog stadig at

have betydning for den samlede konkurrencesitu-

ation på markedet, og at mindre leverandører kan

være en nødvendig forudsætning for at holde pri-

serne nede. Dette diskuteres nærmere i afsnit 6.

En forbedring af konkurrencen på detailmarkedet for gas vurderes derfor ikke

at kunne ske gennem øget forbrugermobilitet. En fremtidig forbedring af kon-

kurrencesituationen på detailmarkedet for gas vil derfor formentlig primært

skulle ske via en forbedring af markedsforholdene på udbudssiden.

Der er meget, der tyder på, at prisen ved udbuddet i foråret 2013 er fastsat lavt.

Dette underbygges ved faldet i priserne og indsnævringen af prisspændet, som

fremgår af figur 3.9 i afsnit 3.3.4.

Lave priser er i sagens natur godt for forbrugerne.

Sekretariatets undersøgelser viser imidlertid, at de lave priser gør det vanske-

ligt for nye aktører at træde ind på markedet, og at det er svært for de mindre

aktører i markedet at fastholde en rentabel forrentning. Dette skyldes bl.a. den

store træghed i markedet, som ifølge sekretariatets undersøgelse af udbudssi-

den, kun er blevet forværret efter udbuddet, jf. bilag 1.

Der er således ikke tegn på, at markedet kan modnes mere under den nuvæ-

rende regulering. Det indebærer konkret, at de store koncernforbundne leve-

randører på grund af deres store og forholdsvist immobile kundegrundlag har

en fordel i markedet, i forhold til de små leverandører, som aktivt skal ud og

kapre hver eneste kunde. De immobile forbrugere kan derfor indirekte virke

som en adgangsbarriere, da omkostningen ved at vinde en kunde kan være for

høj i forhold til fortjenesten, hvilket vil afholde nogle leverandører fra at gå

ind i markedet.

Der er endvidere risiko for at nogle af de mindre leverandører vælger at trække

sig fra markedet. Uno-X valgte i efteråret 2013 at trække sig som leverandør i

gasmarkedet med henvisning til den lave forrentning.

En ikke-rentabel forrentning indebærer, at det ikke længere er muligt for leve-

randørerne at opnå en normal afkastgrad i markedet. Det risikeres således, at

der opstår en situation, hvor leverandørerne ikke finder det attraktivt at være til

stede i markedet. Dette kan på lang sigt komme forbrugerne til skade i form af

højere priser, da markedskoncentrationen dermed øges.

Analysen i afsnit 5.4 viser, at markedskoncentrationen på detailmarkedet for

gas vil øges, hvis mindre leverandører vælger at forlade markedet. Markedskon-

centrationen i detailmarkedet for gas er allerede i dag markant. Det vurderes, at

det netop i et marked med stor markedskoncentration er vigtigt med tilstede-

værelse af en række mindre leverandører, som kan lægge et konkurrencepres

på de store leverandører.

5.5. KONKLUSIONER VEDRØRENDE DEN

NUVÆRENDE OG FREMTIDIGE KONKURRENCE

Der er identificeret en række forhold, der hæmmer

en effektiv konkurrence på detailmarkedet for gas,

jf. afsnit 5.1-5.2. Disse er opsummeret i tabel 5.4.

Analysen i afsnit 5.3 viser, at kundemobiliteten i

markedet under de nuværende markedsforhold er

lav. Dette er formentlig en konsekvens af bl.a. den

nuværende forsyningspligtregulering.

Den nuværende forsyningspligtregulering synes

således at hæmme forbrugermobiliteten, og der

synes ikke at være mulighed for, at forbrugermobi-

liteten under de nuværende forhold kan forbedres.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF KONKURRENCEN PÅ DETAILMARKEDET FOR GAS

TABEL 5.3 |

FØLSOMHEDSANALYSE HIRSCHMANN-HERFINDAHL INDEKS

Status quo

Gasmarkedet i

Danmark 2014

De 3 mindste

leverandører

forlader markedet

De 5 mindste

leverandører

forlader markedet

De 7 mindste

leverandører

forlader markedet

Indeksværdier

HHI i forhold til

fordeling af antal kunder

HHI i forhold til

fordeling af leveret volumen

4.161

4.223

4.322

4.618

3.648

3.711

3.745

3.810

NB. I Sekretariatet for Energitilsynets følsomhedsanalyse er det leverandørens antal af kunder, der er afgørende for, om leverandøren forlader markedet.

Kilde: Sekretariatet for Energitilsynet.

TABEL 5.4 |

FORHOLD DER BEGRÆNSER KONKURRENCEN PÅ DETAILMARKEDET FOR GAS

Identificerede forhold

Lav interesse og manglende kendskab

Lille økonomisk gevinst ved leverandørskift

Fremtidige udfordringer i forhold til gennemsigtigheden på markedet

Tilknytning til forsyningspligt ved flytning

Tildeling af kunder som følge af tidligere og nuværende regulering

Prisfastsættelsen ved udbud

Koncernforbindelse og branchefællesskab

To regninger (ugennemsigtighed omkring regningen)

Problem med dataudveksling

Bekræftelse fra kunden

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ENERGITILSYNET

FAKTA

“Markedskoncentrationen på detailmarkedet for gas

vil øges, hvis mindre leverandører vælger at forlade

markedet. Markedskoncentrationen i detailmarkedet for

gas er allerede i dag markant. Det vurderes, at det netop

i et marked med stor markedskoncentration er vigtigt

med tilstedeværelse af en række mindre leverandører.”

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF KONKURRENCEN PÅ DETAILMARKEDET FOR GAS

Et reduceret konkurrencepres kan dels begrænse effektivitet og innovation i

markedet, men endnu vigtigere er det, at det manglende konkurrencepres fra de

små alternative leverandører også på sigt vil kunne påvirke priserne i markant

opadgående retning (herunder forsyningspligtpriserne i kommende udbud), til

ulempe for forbrugerne.

Et eksempel på konsekvenserne af, at leverandører forlader markedet er, at

markedet kan få en oligopollignende struktur. Denne mulige konsekvens synes

ikke utænkelig på detailmarkedet for gas, da det tidligere har vist sig at være en

konsekvens i markeder, hvor antallet af leverandører er lavt, og hvor markedet

derfor er præget af få store leverandører.

En oligopolstruktur medfører øget risiko for en samordnet praksis om f.eks. geo-

grafisk deling af kunder. Den historiske opdeling af kunder på baggrund af geogra-

fi på detailmarkedet for gas, gør i sig selv, at incitamentet til en sådan aftale er til

stede. Der kan således være risiko for stiltiende aftaler om at holde sig fra ”hinan-

dens kunder”, hvis ikke der er uafhængige aktører tilstede i markedet. Dette synes

især at være en risiko med den lave mobilitet, der er i detailmarkedet for gas.

Den nuværende lave udbudspris kan derudover risikere at have samme effekter

som

stay out pricing.

Stay out pricing indebærer, at et selskab sætter en lav pris

for at presse og holde konkurrenter ude af markedet. Den fastsatte lave pris er

dog kun midlertidig, indtil selskabet har fået en tilstrækkelig markedsmagt, og

prisen vil derefter stige, da adgangsbarriererne i markedet gør, at der ikke vil

komme nye konkurrenter til i samme omfang som ellers.

Dette er bl.a. nogle af argumenterne for at afvise fusioner i konkurrenceudsatte

markeder, fordi fusionen kan lede til en markedsstruktur, hvor der er få store

aktører, som relativt let kan forventes at enes om en sådan aftale, netop fordi

de ligner hinanden og derfor har tilsvarende interesser på mange områder

. En

sådan aftale kan komme alle leverandørerne til gavn på tilsvarende vis, men til

ugunst for kunderne.

Oligopolstruktur i markedet og stay out pricing er bare eksempler på nogle af de

konsekvenser, der kan være ved, at det ikke er attraktivt for leverandørerne at

være til stede i markedet. Tilstedeværelsen af de små leverandører er således

afgørende for at holde et højt niveau af konkurrence i markedet, hvilket også vil

sikre et nedadgående pres på priserne.

De nuværende lave priser til gavn for forbrugerne kan således risikere at være

kortsigtede. For at sikre en lav pris på lang sigt er det vigtigt med et konkur-

rencepræget marked med et tilstrækkeligt antal leverandører til sikring af et

prispres.

Det konkluderes samlet set, at den mest hæmmende faktor for konkurrencen

på detailmarkedet for gas er den nuværende forsyningspligtregulering. Hertil

kommer, at en række forhold som følge af strukturen i markedet også er med til

at hindre konkurrencen.

26 Se f.eks. Konkurrencestyrelsens afgørelse at 14. maj 2008 vedr. Lemvigh-Müllers overtagelse

af Brdr. A & O Johansen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ENERGITILSYNET

De konkurrencehæmmende forhold

for detailmarkedet for gas kan efter

Energitilsynets vurdering overordnet

set opdeles i to temaer: Strukturelle

forhold i markedet og regulerings-

mæssige forhold. Energitilsynet

anbefaler forskellige muligheder for

at forbedre rammebetingelserne for

konkurrencen på udbudssiden.

VURDERING OG

ANBEFALINGER

Det er anerkendt i den økonomiske teori, at et velfungerende marked som ud-

gangspunkt er den bedste garanti for lave priser, god service og innovation til

gavn for forbrugerne.

Regulering eller anden for form indgreb i et marked er derfor som regel be-

grundet i afhjælpning af en mangel på markedet, så markedet kan komme til at

fungere bedre – for eksempel i form af mere eller bedre information til forbru-

gerne – eller hvis der er en såkaldt market failure (markedsfejl), så markedet

har vanskeligt ved at fungere tilfredsstillende, fordi betingelserne for, at det

kan fungere, ikke er til stede. Der kan for eksempel være situationer, hvor det er

mest hensigtsmæssigt for samfundet med én udbyder (en monopolist). Dette er

for eksempel tilfældet med distributionen af gas, hvor det ikke er hensigtsmæs-

sigt med flere distributionsrør og flere distributører i et område.

Et perfekt fungerende marked er kendetegnet ved en række opfyldte betingel-

ser om for eksempel antallet af udbydere, om mængden af information til både

udbydere og efterspørgere, og om rationaliteten hos efterspørgerne. Selv om

betingelserne for et perfekt fungerende marked ikke er opfyldt, er det imidler-

tid ikke ens betydende med, at et marked ud fra en samlet betragtning ikke vil

være bedre for forbrugerne end for eksempel et stærkt reguleret marked. På de

fleste varer og tjenester i Danmark er alle betingelserne for et perfekt marked

nemlig ikke opfyldt, og alligevel er det valgt at lade prisdannelse og udvikling ske

på et marked uden indgreb eller med meget få indgreb. Det er således vurderet,

at tilpasningen til for eksempel den teknologiske udvikling eller tilpasningen til

skift i forbrugernes præferencer bedst kan ske via markedet i stedet for i form

af reguleringsmæssige indgreb, der har en tendens til at cementere et marked.

I afsnit 5 blev der påpeget en række barrierer for konkurrencen på detailmarke-

det for gas. I det følgende peges der på forskellige muligheder for at forbedre

rammebetingelserne for konkurrencen på udbudssiden. Der har hidtil været en

prisregulering i form af den såkaldte forsyningspligtregulering, hvor prisen er

blevet reguleret for de forbrugere, der har valgt ikke at bruge det frie marked.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF KONKURRENCEN PÅ DETAILMARKEDET FOR GAS

FAKTA

“Analysen viser forbrugere, der ikke er aktive, hvilket

bl.a. skyldes, at der på gasmarkedet ikke er en såkaldt

naturlig købssituation for forbrugerne på samme måde,

som det er tilfældet ved køb af benzin, olie eller brænde.

Inaktiviteten blandt forbrugerne er sandsynligvis også

blevet forstærket af, at der netop sker en regulering

af priserne på naturgas, og forbrugerne dermed ikke

er vænnet til at betragte indkøb af naturgas på samme

måde som andre varer.”

Med virkning fra foråret 2013 er den hidtidige prisregulering af forsyningspligt-

produktet blevet erstattet af en udbudsmodel og herudover er de hidtidige

forsyningspligtselskaber som nævnt blevet pålagt at tilbyde deres hidtidige

forsyningspligtkunder et prisreguleret handelsprodukt (basisprodukt). Dette

har medført, at mange kunder i dag får leveret det prisregulerede basisprodukt

(72 pct. af kunderne) og en mindre andel er på forsyningspligtproduktet (2 pct.

af kunderne). Dette kan føre til overvejelser om prisreguleringen og forsynings-

pligten på naturgas skal opretholdes.

Analysen viser forbrugere, der ikke er aktive, hvilket bl.a. skyldes, at der på gas-

markedet ikke er en såkaldt naturlig købssituation for forbrugerne på samme

måde, som det er tilfældet ved køb af benzin, olie eller brænde. Inaktiviteten

blandt forbrugerne er sandsynligvis også blevet forstærket af, at der netop sker

en regulering af priserne på naturgas, og forbrugerne dermed ikke er vænnet til

at betragte indkøb af naturgas på samme måde som andre varer.

Endvidere er der ingen tvivl om, at naturgasmarkedet, som det er tilfældet med

for eksempel elmarkedet, vil blive berørt af en række ændringer og tilpasninger

i fremtiden. Heri kan nævnes langsigtede målsætninger om et fossilfrit energi-

forbrug. Der vil være behov for nye løsninger og tilpasninger, og et marked uden

regulering af priserne vil formentlig være bedre til at håndtere sådanne udfor-

dringer end et marked med regulering.

I dette afsnit ses der som nævnt på forskellige muligheder for at forbedre ram-

mebetingelserne for konkurrencen på detailmarkedet for gas. I denne forbindelse

er det naturligt at inddrage de valgte løsninger på elmarkedet i vurderingen.

Elmarkedet og gasmarkedet har mange ligheder, bl.a. i form af markedsstruktur

og begrænset interesse fra forbrugerne. Gasmarkedet adskiller sig bl.a. fra

el-markedet ved at være et mindre marked, idet alene ca. 400.000 forbrugere

efterspørger gas. Endvidere er afsætningen af naturgas som følge af de politiske

målsætninger faldende, men der er potentielt alternative muligheder for anven-

delse af andre former for gas i fremtiden.

Der skal i sagens natur tages selvstændigt stilling

til de forskellige løsningsmuligheder i forhold til de

konkrete forudsætninger, relevansen samt udmønt-

ningen i gasmarkedet.

De konkurrencehæmmende forhold kan overordnet

set opdeles i to temaer. Det ene tema kan siges at

indeholde udløbere af forskellige

strukturelle

for-

hold i markedet, som hæmmer konkurrencen. Det

andet tema knytter sig til

reguleringen af markedet,

dvs. reguleringsmæssige forhold.

I det følgende behandles de i afsnit 5 nævnte for-

hold under de to ovennævnte temaer.

6.1. STRUKTURELLE FORHOLD

En række af de konkurrencehæmmende forhold, der

er nævnt i afsnit 5, er udløbere af strukturen i marke-

det. Med strukturen i markedet menes det forhold,

at gasleverancen er opdelt i to separate ydelser, sel-

ve gashandlen og distributionsydelsen, som leveres

af to forskellige selskaber (leverandører og distribu-

tører). Gashandlen er konkurrenceudsat, og distri-

butionsydelsen er et monopol, som er nødvendig for

leveringen af den konkurrenceudsatte ydelse.

De konkurrenceudsatte gasleverandører er således

afhængige af distributionsselskaberne for at kunne

agere i markedet. Dette strukturelle forhold inde-

bærer imidlertid også udfordringer for konkurren-

cen, især for de leverandører, der ikke er koncern-

forbundet til et distributionsselskab.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ENERGITILSYNET

Udfordringerne består dels i, at de selskaber, der er koncernforbundet med et

distributionsselskab kan have en konkurrencefordel i forhold til de selskaber,

der ikke er det, bl.a. som følge af synergieffekter og branding-fællesskab. De

koncernforbundne gasleverandører har nemmere adgang til at samfakturere

med distributionsvirksomheden for hovedparten af deres kunder, hvorfor de

ikke har de samme udfordringer i relation til to regninger og dataudveksling,

som de ikke-koncernforbundne selskaber har. Muligheden for samfakturering

med et distributionsselskab er dog til stede for alle leverandører. Overordnet

set, er muligheden for synergieffekter mellem to relaterede markeder noget

positivt, som kan komme forbrugerne til gavn. Problemerne opstår, når ikke alle

leverandører i et marked har mulighed for at opnå disse synergieffekter.

Det vurderes, at den nævnte ulighed mellem koncernforbundne og ikke-kon-

cernforbundne gasleverandører er så væsentlig barriere for konkurrencen på

markedet, at det bør overvejes, hvorledes uligheden kan fjernes eller mindskes.

Den mest vidtgående løsning, som vil kunne ligestille alle leverandører, vil være

at kræve en fuldstændig ejermæssig adskillelse mellem leverandører og distri-

butionsselskaber til forskel fra den selskabs- og regnskabsmæssige adskillelse,

den gældende regulering allerede indebærer. Denne løsning er meget vidtgåen-

de, og det skal overvejes nøje, om en sådan løsning er hensigtsmæssig. En min-

dre vidtgående løsning kan være en såkaldt rebranding i de koncernforbundne

selskaber. Der gås nærmere ind i de forskellige løsningsmuligheder i afsnit 6.1.3.

I det følgende gennemgås mulige løsninger på ovennævnte problemstillinger

og konsekvenserne heraf.

fakturerer særskilt udenom distributionsdelen

eller ved, at der etableres obligatorisk samfaktu-

rering således, at forbrugeren kun får én regning.

Førstnævnte løsning kan alene afhjælpe problemet

i forhold til den konkurrencemæssige skævhed

leverandørerne imellem, hvorimod sidstnævnte løs-

ning også kan afhjælpe barrieren vedr. kundernes

forståelse af og ageren på markedet.

Samfakturering kan enten ske via bilaterale aftaler

om samfakturering med distributionsselskaberne,

som allerede i dag er mulig, eller via en engrosmodel

som den, der bliver en realitet på elmarkedet fra

oktober 2015.

Anvendelse af bilaterale aftaler om samfakturering

vil løse problematikken omkring, at kunden får to

regninger, hvis de vælger en anden end den lokale

koncernforbundne leverandør. Dog vil kunden fort-

sat skulle kontakte distributionsselskabet i relation

til de distributionsmæssige forhold, såsom afbrud

i leveringen og spørgsmål i relation til måling af

gasforbruget.

På elmarkedet er denne problemstilling løst ved

hjælp af en engrosmodel, og denne løsning synes der-

for både at være sandsynlig og relevant at vurdere

i forhold til gasmarkedet. En engrosmodel vil i mod-

sætning til bilaterale aftaler indebære, at kunden

alene har ét enkelt kontaktpunkt, nemlig gasleveran-

døren – mens distributionsselskabet bliver engros-

leverandør. Dermed vil en engrosmodel indebære, at

der vil være lige vilkår for alle gasleverandører, uan-

set om disse er koncernforbundet til et distributions-

selskab eller ej. Ét kontaktpunkt vil endvidere inde-

bære, at forbrugeren uanset henvendelsens karakter

skal kontakte leverandøren, som så om nødvendigt

vil formidle kontakten til distributionsselskabet. På

den måde vil forbrugere ikke have behov for selv at

skulle kontakte distributionsselskabet.

Samtidig vil en engrosmodel have den fordel, at

gennemsigtigheden for forbrugeren øges, idet

priser for transport af gas (distributionsselskabets

abonnement og tarif) ikke nødvendigvis behøver at

fremgå særskilt på forbrugerens gasregning. Dette

er allerede nu tilfældet på telemarkedet og fra ok-

tober 2015 også på elmarkedet, hvor der er indført

en engrosmodel, hvorefter transportydelsen (distri-

butionen) bliver en engrosydelse, som ikke længere

nødvendigvis skal fremgå som en særskilt post på

gasregningen – forbrugeren kan få en udspecifice-

ring af sin regning, hvis dette ønskes.

6.1.1. TO REGNINGER OG FLERE KONTAKTPUNKTER

En konsekvens af markedsstrukturen med to parallelle ydelser relateret til ga-

sleverancen er, at kunder (der har fravalgt det lokale koncernforbundne selskab)

oplever at skulle håndtere flere kundeforhold, og den forvirring der følger heraf,

hvilket er en barriere for konkurrencen på detailmarkedet for gas. En del af

denne forvirring består for kunden i at modtage to regninger, hvis de har skiftet

leverandør, i det omfang at leverandørerne ikke benytter sig af muligheden for

samfakturering, jf. afsnit 5.2.3.

Denne barriere er todelt. For det første opstår en konkurrenceskævhed ved, at

nogle leverandører har nemmere adgang til at sende én enkelt regning. For det

andet er det en barriere for kundernes forståelse og ageren på markedet, at de

modtager to forskellige regninger.

Kundernes oplevelse af besværligheder ved to regninger vurderes i overvejende

grad at være af psykologisk karakter, idet de fleste forbrugere anvender beta-

lingsservices til betaling af deres regninger. Besværligheden ved betaling af to

regninger bør således være minimeret. Forbrugerens overblik over gasforbrug

og samlede udgifter bliver dog stadig hæmmet ved to regninger.

Som det fremgår af afsnit 5.2.3, angiver ifølge sekretariatets undersøgelser flere

aktører på markedet, at dette forhold giver en konkurrencemæssig fordel for de

koncernforbundne gasleverandører. Et eksempel herpå kan være en smidigere ud-

veksling af kundedata ved leverandørskift på baggrund af fælles/ens it-løsninger.

Løsningen på den konkurrencemæssige skævhed blandt leverandørerne i for-

hold til fakturering af kunderne kan enten findes ved, at alle gasleverandører

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF KONKURRENCEN PÅ DETAILMARKEDET FOR GAS

FAKTA

“Energitilsynet vurderer, at den nævnte ulighed mellem

koncernforbundne og ikke-koncernforbundne gas-

leverandører er så væsentlig barriere for konkurrencen

på markedet, at det bør overvejes, hvorledes uligheden

kan fjernes eller mindskes.”

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ENERGITILSYNET

Da en engrosmodel indebærer, at kunden som

nævnt vil have leverandøren som primært kontakt-

punkt vil kundernes ageren i markedet også kunne

forenkles, da de ikke længere bør være i tvivl om,

hvor de skal henvende sig i tilfælde af spørgsmål

eller problemer.

En engrosmodel vil dog også medføre øgede om-

kostninger, idet gasleverandørerne i givet fald vil få

nogle opgaver, som de ikke tidligere har haft. Dette

kan f.eks. være i form af døgnbemandet service

til formidling af kontakt til distributionsselskab i

tilfælde af tekniske problemer, afregning af afgifter

samt opgaven med at informere kunderne om deres

rettigheder.

De øgede omkostninger ved en engrosmodel har

dog hovedsageligt karakter af flytning af omkost-

ninger fra distributionsselskaberne til leverandø-

rerne, hvormed prisen for forbrugeren i sidste ende

bør være nogenlunde uændret.

Begge samfaktureringsmodeller vil medføre admi-

nistrative omkostninger, idet både bilaterale aftaler

om samfakturering og engrosmodel – hvis der ikke

indføres en datahub – vil kræve kontakt til tre for-

skellige distributionsselskaber. En engrosmodel vil

dog have den yderligere fordel fremfor bilaterale

aftaler om samfakturering, at kunden vil have ét

primært kontaktpunkt til alle typer henvendelser,

nemlig leverandøren. Hermed forenkles kundernes

ageren i markedet, idet kunderne ikke længere vil

være i tvivl om, hvor de skal henvende sig, og de vil

opleve en højere grad af gennemsigtighed i marke-

det. Engrosmodellen medfører dog også øgede om-

kostninger for leverandørerne i forhold til de ekstra

opgaver, som de vil få tilført.

Overordnet set vurderes det derfor, at fordelene ved

en engrosmodel vil være større, end de omkostninger

en sådan model vil indebære – dels i form af reduceret konkurrenceforvridning til

fordel for de koncernforbundne leverandører, og dels i form af øget gennemsigtig-

hed og nemmere tilgang til markedet for forbrugerne.

6.1.2. DATAUDVEKSLING

En anden udløber af den eksisterende markedsstruktur er, at alle gasleve-

randører er afhængige af distributionsselskaberne for at få oplysninger om

kunderne, bl.a. aftagenumre og størrelsen af forbruget, for bl.a. at kunne afreg-

ne kunderne. For de koncernforbundne selskaber er der ikke problemer med

dataudveksling for så vidt angår kunder i deres eget distributionsområde, da

fælles/ens IT-systemer netop er en af de synergieffekter, der er ved at være

koncernforbundet

. For de uafhængige leverandører, og i tilfælde af at koncern-

forbundne selskaber har kunder uden for eget distributionsområde, er der, nog-

le problemer i forhold hertil, bl.a. vedrørende sammenligning af data på tværs af

distributionsselskaberne, jf. afsnit 5.2.4.

Dette skaber en barriere i markedet og er en problemstilling, der berører alle

leverandørerne. Barrieren vil dog være større for de uafhængige leverandører,

idet de for samtlige af deres kunder skal udveksle og anvende data til f.eks.

leverandørskift og fakturering. Det vil omvendt ikke være tilfældet for koncern-

forbundet selskab, der har langt hovedparten af sine kunder i eget distributi-

onsområde. Problemerne med dataudveksling er således relativt større for de

uafhængige leverandører. En fælles standard for udveksling af data vil således

kunne lette de administrative omkostninger, som leverandørerne i markedet i

større eller mindre grad står overfor.

Der synes dermed at være behov for en form for fælles standard for udveksling

af data. En decideret ”datahub” (en fælles database), som den der er på elmarke-

det, er en mulighed. Fordelen ved en datahub vil være, at alle gasleverandører på

lige vilkår kan hente aftagenumre og data på nye kunder direkte via datahubben.

Uafhængige gasleverandører vil således ikke være ringere stillet, idet de ikke

længere – i forhold til de koncernforbundne selskaber – skal bruge relativt flere

ressourcer på at kontakte de forskellige distributionsselskaber, som har for-

skellige procedurer mv.

27 Fordelene ved fælles IT-systemer betyder ikke, at handelsselskabet har adgang til data om

distributionskunderne, da reglerne om intern overvågning hindrer dette, men alene, at der er

fordele ved, at data udveksles i det fælles og dermed ens IT-system/platform.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF KONKURRENCEN PÅ DETAILMARKEDET FOR GAS

Spørgsmålet er dog, om der er behov for en så omfattende løsning på et gasmarked

med kun tre distributionsselskaber, hvor der til sammenligning på elmarkedet er ca.

70 netselskaber, og om gevinsterne kan stå mål med omkostningerne. Erfaring fra

elsektoren viser, at udvikling og drift af en datahub er meget omkostningstung.

En mindre omkostningstung løsning er at stille flere krav til standardiseringen,

kvaliteten og adgangen til de data, som distributionsselskaberne allerede nu

i individuelle selvbetjeningsmoduler stiller til rådighed for leverandørerne. På

den måde kan der på en billigere måde skabes nogle bedre rammer for dataud-

vekslingen i gasmarkedet.

Umiddelbart synes en datahub at være en dyr og omfattende løsning set i lyset

af, at der alene er tre distributionsselskaber. Dette kan tale for ikke at imple-

mentere en datahub, med mindre en datahub på gasmarkedet kan laves markant

billigere end datahubben på el. Dette kunne f.eks. være, at der kan bygges på

erfaringerne fra elmarkedet, hvor en del af markedstilpasningen allerede er

sket på gasmarkedet, eller måske ved, at en dataplatform for gassektoren kan

implementeres som et tilslutningsmodul til datahubben på elmarkedet.

Det kan på nuværende tidspunkt være svært at vurdere, hvorvidt gevinsterne

ved en datahub i gasmarkedet står mål med de omkostninger som selskaberne

påføres i den forbindelse. Energitilsynet vurderer dog, at en mindre omfattende

løsning end datahubben på elmarkedet vil indebære en tilstrækkelig forbedring

af situationen vedr. dataudveksling på detailmarkedet for gas.

Derudover kan der være fordele for den koncernfor-

bundne leverandør ved at dele navn og brand med

den øvrige koncern, og ved at distributionsselska-

bet f.eks. anvender et koncernforbundet servicesel-

skab med tydelige logoer på f.eks. servicebiler til at

udføre visse aktiviteter.

Omkostninger afholdt i fællesskab mellem koncern-

forbundne selskaber skal deles mellem selskaberne

på markedsmæssige vilkår. Det betyder, at hvert

selskab betaler deres respektive andel af omkost-

ningerne til det fælles indkøb. Et koncernforbundet

handelsselskab kan således have fordel ved fælles

indkøb, bl.a. ved at dele risici samt faste omkost-

ninger ved eksempelvis implementering af fælles

it-systemer og nye it-funktionaliteter.

Fordele ved fælles kundeservice kan være en skæv-

vridning og et problem i forhold til konkurrencen

blandt leverandørerne. Dette problem kan løses i

forbindelse med den tidligere nævnte engrosmodel,

idet det dermed alene vil være leverandøren, der

er i kontakt med kunden. Dermed vil de koncernfor-

bundne gasleverandører ikke længere kunne drage

den samme fordel af, at distributionsselskabet er

i kontakt med forbrugeren. Fordelen ved at kende

lokalområdet kan således ikke anvendes på samme

måde som tidligere.

En engrosmodel løser dog ikke problemet ved, at

de koncernforbundne selskaber har en branding-

mæssig fordel, især i lokalområderne. Den mest

vidtgående løsning på dette vil være at kræve en

fuldstændig ejermæssig adskillelse. Fuldstændig

ejermæssig adskillelse er imidlertid en meget

vidtgående løsning, og spørgsmålet er, om det er

nødvendigt at gå så vidt, og om gevinsterne ved en

sådan adskillelse vil stå mål med de omkostninger,

der også vil være herved.

6.1.3. KONCERNFORBINDELSE

Koncernforbindelse mellem leverandør og distributionsselskab med den eksi-

sterende struktur i markedet kan indebære konkurrencemæssige fordele for de

koncernforbundne leverandører i detailmarkedet for gas i forhold til de koncer-

nuafhængige leverandører, jf. afsnit 5.2.2, afsnit 6.1.1-6.1.2.

Udover de fordele, som allerede er behandlet i afsnit 6.1.1-6.1.2 ovenfor, kan de

koncernforbundne gasleverandører have yderligere to typer af fordele. Dels kan

det være fordelagtigt, at den koncernforbundne gasleverandør ved fælleskab

med distributionsselskabet om kundeservice kan opnå fordele ved, at der er en

fælles forståelse og administrativt kendskab. Et koncernforbundet handels-

selskab kan således have en viden om lokalområdet, processer og fælles it-sy-

stemer, der gør det lettere at vejlede og betjene forbrugeren. Medarbejdere i

fælles kundeservice skal dog instrueres i at opdele betjeningen af hhv. handels-

kunder og distributionskunder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ENERGITILSYNET

En fuldstændig ejermæssig adskillelse, hvor f.eks.

distributionsselskabet skilles ud, vil reducere

inci-

tamenterne

til f.eks. at have fælles kundeservice

med den koncernforbundne gasleverandør og til

at anvende det koncernforbundne serviceselskab,

fordi der ikke længere er nogle koncerninteresser,

der skal plejes. Dermed ville distributionsselskabet

for det første ikke længere have mulighed for at

fremme handelsselskabets navn med en konkur-

rencefordel til følge, og for det andet ville en sådan

adskillelse formentlig kunne øge forbrugernes

bevidsthed om, at de har et aftaleforhold med både

en leverandør og et distributionsselskab. Så længe

der ikke er en engrosmodel, er det særligt vigtigt, at

forbrugerne er bevidste herom.

Det skal dog bemærkes, at incitamenterne til f.eks.

fælles kundeservice reduceres

ikke nødvendigvis

vil modvirke, at dette finder sted, idet det fortsat

vil stå distributionsselskabet frit for at vælge at

gøre dette. Samtidig vil en fuldstændig ejermæssig

adskillelse føre til et tab af de synergieffekter, som

koncernforbindelse kan medføre, og som kan være

til gavn for forbrugerne. Adskillelse vil derudover

være forbundet med omkostninger i relation til ad-

skillelsen (salg af selskabet, udskillelse af relevante

dele af selskabet, ændring af logo mv.).

En mindre vidtgående løsning kan være at skærpe

de nuværende krav til adskillelsen mellem distribu-

tionsselskabernes identitet og koncernen i øvrigt.

Dette kunne være i form af forbud mod at både handelsselskab og distributi-

onsselskabet benytter koncernens logo og navn. Dette vil kræve en præcisering

af lovgivningen.

Med et sådant forbud vil enten distributions- eller handelsselskaberne skulle

foretage en såkaldt rebranding. Rent lovgivningsmæssigt synes det mest hen-

sigtsmæssig at stille rebrandingkravet til distributionsselskaberne, da disse

i forvejen er underlagt regulering. En rebranding vil have mange af de samme

virkninger som fuldstændig ejermæssig adskillelse, da distributionsselskabet

ikke længere vil kunne fremme handelsselskabets navn samt øge forbrugernes

bevidsthed om, at de har et aftaleforhold med både en leverandør og et distri-

butionsselskab. Der vil dog være et større incitament til samarbejde om eksem-

pelvis fælles kundeservice end ved en fuldstændig ejermæssig adskillelse. En

sådan løsning vil således betyde et tab af brandingværdi for de koncernforbund-

ne selskaber, hvilket netop vil være en del af formålet. Dog skal det bemærkes,

at distributionsselskaberne evt. køb af serviceydelser i et serviceselskab i

koncernen, ligeledes vil reducere denne løsnings effekter, idet et forbud ikke vil

kunne udvides til at omfatte andre koncernselskaber, der udfører ydelser for

distributionsselskabet.

I forbindelse med ovennævnte mindre vidtgående løsninger er der også en

række problemstillinger, som må afklares inden der træffes beslutning om at

implementere dem. Dette gælder f.eks. de økonomiske konsekvenser, der vil

være for distributionsselskaberne i form af ændring af design af hjemmeside,

brevskabeloner, servicebiler mv. Med kun tre distributionsselskaber vurderes

disse omkostninger dog at være af forholdsvis begrænset størrelsesorden.

En fuldstændig ejermæssig adskillelse medfører, jf. ovenstående, ikke en garan-

ti for, at problemerne i relation til koncernforbindelse løses, og det forekommer

tvivlsomt, at en sådan meget vidtgående løsning vil give en samfundsøkonomisk

gevinst, der står mål med omkostningerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF KONKURRENCEN PÅ DETAILMARKEDET FOR GAS

FAKTA

“Alt i alt vurderes det, at en del af udfordringerne i

relation til koncernforbindelse løses ved en kombination

mellem en engrosmodel og en rebranding, der vil gøre

op med den brandingfordel, som de koncernforbundne

selskaber har med den nuværende struktur.”

En rebranding vil ligeledes bidrage til at øge forbrugernes bevidsthed om tilste-

deværelsen af både distributionsselskab og handelsselskab. De koncernfor-

bundne handelsselskaber vil dermed ikke længere have en brandingfordel ved

navne- og logosammenfald. Fordelene ved en rebranding kan alt andet lige også

gøre sig gældende på elmarkedet.

Omkostningerne ved en sådan rebranding i gassektoren vurderes at være for-

holdsvist begrænsede i lyset af de få omfattede distributionsselskaber, og de re-

lativt få tiltag en rebranding vil kræve. Samlet set vurderes en rebranding at give

en samfundsøkonomisk gevinst for markedet i forhold til omkostningerne herved.

Alt i alt vurderes det, at en del af udfordringerne i relation til koncernforbindelse

løses ved en kombination mellem en engrosmodel og en rebranding, der vil gøre

op med den brandingfordel, som de koncernforbundne selskaber har med den

nuværende struktur.

en for lav afkastgrad for leverandørerne, hvormed

markedet ikke fungerer hensigtsmæssigt. Dette

kan indebære, at det bliver vanskeligt for nye

aktører at træde ind på markedet. Hvis der er en

for lav afkastgrad, hindrer dette leverandørerne i

at etablere og opretholde en rentabel forrentning.

Det betyder konkret, at de store etablerede le-

verandører har en fordel, fordi de allerede har en

væsentlig kundemasse.

Isoleret set er det selvsagt fordelagtigt for forbru-

gerne, at priserne er så lave som muligt. Imidlertid

kan denne fordel være kortsigtet. En for lav afkast-

grad kan derfor skade konkurrencesituationen på

lang sigt. Det skyldes, at alene et begrænset antal

nye leverandører træder ind på markedet og har

svært ved at få fodfæste, eller at nogle leverandø-

rer vælger at trække sig fra markedet. På længere

sigt kan dette begrænse effektivitet og innovation

i markedet, og dermed også komme forbrugerne

til skade. En sådan regulering hører derfor som

udgangspunkt til i overgangen til et liberaliseret

marked, hvor hensigten om at beskytte forbrugerne

kan veje særlig tungt.

6.2. REGULERINGSMÆSSIGE FORHOLD

6.2.1. FORSYNINGSPLIGTREGULERINGEN

Forsyningspligten og reguleringen af forsyningspligtprisen fremstår fremad-

rettet – sammen med forbrugernes lave interesse og viden om markedet – som

værende den mest hæmmende faktor for konkurrencen på detailmarkedet for

gas, jf. afsnit 5.5. Forsyningspligten har den virkning, at der ikke er et tilstrække-

ligt incitament for forbrugeren til aktivt at tage stilling til sin leverandør, og den

lave margin på forsyningspligtprisen og delvist basisproduktet, gør det svært

for især de små leverandører at konkurrere i markedet.

Ud fra en konkurrencemæssig og økonomisk synsvinkel er det generelt uhen-

sigtsmæssigt med en regulering af slutbrugerpriser, da en sådan regulering

griber ind i de markedsmekanismer, der i princippet skulle være med til at

fastlægge prisen i det ”rette leje”. Prisregulering har til hensigt at beskytte

forbrugerne mod for høje priser, men kan ende med at skabe en situation med

6.2.1.1. GRADEN AF REGULERING

Et marked kan reguleres mere eller mindre alt efter

hvilken grad af forbrugerbeskyttelse, der findes

nødvendig. Graden af regulering påvirker samtidig

konkurrencen på markedet. Dette gælder også de-

tailmarkedet for gas.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ENERGITILSYNET

Det ene ekstrem er fuld regulering, dvs. en mono-

polsituation, hvor der kun er en mulig gasleverandør

(der kan også være flere leverandører, som har

opdelt markedet geografisk imellem sig), som alene

tilbyder gas til regulerede priser. Forbrugeren er her

sikret levering af gas til eneleverandørens (regule-

rede) priser. Det andet ekstrem er ingen regulering,

dvs. fuldkommen konkurrence med mange mulige

gasleverandører for kunderne. Teoretisk forventes

det generelt, at aktive rationelt handlende forbru-

gere og fri konkurrence kan skabe højere grad af

effektivitet, innovation og på sigt derfor også lavere

priser og bedre ydelser til gavn for forbrugerne.

Figur 6.1 illustrerer, hvordan forskellige grader af

regulering af gasmarkedet har forskellige konse-

kvenser for konkurrencesituationen og forbruger-

beskyttelsen.

I økonomiske analyser lægges det som oftest til

grund, at fuldkommen konkurrence også giver de

bedste forhold for forbrugeren, i form af lavest

mulige priser, der fastsættes af udbud og efter-

spørgsel i markedet. I tilfældet med gas, har det

hidtil været vurderet, at der er behov for en form

for regulering eller forbrugerbeskyttelse, idet det

er fundet afgørende, at alle er sikret leverance

af gas – prisreguleret eller ej. Men henset til de

konkurrencemæssige udfordringer, der er ved den

gældende regulering, må der stilles spørgsmålstegn

ved, om det fortsat er hensigtsmæssigt, at alle gas-

forbrugere skal beskyttes af en regulering, som den,

der i øjeblikket er gældende i Danmark.

Der er ikke tegn på, at markedet kan modnes mere

under den nuværende regulering, jf. afsnit 5.5. Re-

guleringen gør det vanskeligt for leverandørerne

at opretholde en rentabel forrentning, og opnå et

normalt afkast, hvilket særligt får konsekvenser

for nye og mindre leverandører, der skal kapre hver

eneste kunde. Det risikeres således, at der opstår

en situation, hvor leverandørerne ikke finder det

attraktivt at være til stede i markedet. Dette kan

på langt sigt komme forbrugerne til skade, da den i forvejen høje markedskon-

centration dermed øges. Det er vigtigt med tilstedeværelse af en række mindre

leverandører, som kan lægge et konkurrencepres på de store leverandører både

på kort og lang sigt, jf. afsnit 5.5.

Der synes således at være et behov for tiltag, der i højere grad kan aktivere

forbrugerne og sikre et tilstrækkeligt antal aktører i markedet. På den måde kan

konkurrencesituationen forbedres, og innovation og effektivitet gives bedre

muligheder i markedet, således at konkurrencen også sikres på længere sigt, til

gavn for forbrugerne.

I det følgende analyseres lempelser af reguleringen, der forventes at kunne

bidrage til i højere grad at aktivere forbrugerne.

6.2.1.2. TILKNYTNING TIL FORSYNINGSPLIGT VED FLYTNING

Når en gasforbruger flytter fra sin tidligere bopæl til en ny bopæl med gasforsy-

ning, tilknyttes kunden automatisk forsyningspligtproduktet i det nye område,

med mindre kunden forud for sin flytning kontakter sin nuværende leverandør og

anmoder denne om at melde ”leverandørskift” til det lokale distributionsselskab.

For det første er det bemærkelsesværdigt, at det behandles som et

leverandør-

skifte,

at en kunde, der flytter fra én adresse til en anden, ønsker at

bibeholde

sin gasleverandør efter flytningen. Ikke mindst fordi de færreste forbrugere er

opmærksomme på dette forhold, og de ikke gøres særligt opmærksom herpå.

På et marked, hvor det i forvejen er tungt at flytte forbrugerne, er det ekstra pro-

blematisk med et markedsdesign, hvor kunder automatisk tilknyttes forsynings-

pligtleverandøren. Denne ordning bidrager således til at gøre det omkostnings-

tungt og ikke-attraktivt at træde ind på detailmarkedet for gas som ny leverandør.

Problemstillingen vedr. automatisk tilknytning af forbrugeren til forsynings-

pligtselskabet kan ikke løses vha. en engrosmodel, idet gasleverandøren alle-

rede med de nuværende markedsregler orienteres om kundens flytning og skal

melde dette til distributionsselskabet. En løsning kræver i stedet en ændring af

forsyningspligtreguleringen.

6.2.1.3. MULIGE ÆNDRINGER AF FORSYNINGSPLIGTREGULERINGEN

Der er forskellige løsningsmuligheder i relation til forsyningspligtprisregulerin-

gen, som er mere eller mindre vidtgående. I det følgende vurderes to bud, som

begge anses for at have en gavnlig effekt for rammebetingelserne i detailmar-

kedet for gas, men med forskellig effekt på forbrugernes ageren i markedet. De

to muligheder er en afskaffelse af udbudsmodellen til fordeling af forsynings-

pligten eller en fuldstændig afskaffelse af forsyningspligtreguleringen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF KONKURRENCEN PÅ DETAILMARKEDET FOR GAS

FIGUR 6.1 |

MARKEDSSITUATIONEN I FORHOLD TIL GRADEN AF REGULERING ELLER KONKURRENCE

Fuldt monopol på

detailmarkedet for gas.

FP som i dag:

Prisregulering via

udbud af FP-bevilling.

Forbrugere kan blive

hos FP-udbyder.

Ingen prisregulering. Fortsat

tildeling af FP-bevilling. Alle

tvinges ved skæringsdato til

at vælge produkt, men kan

frit vælge at gå tilbage til FP.

Ingen prisregulering. Alle

tvinges ved skærings-

dato til at vælge produkt.

Supplier of last ressort, hvor

enkelte kan placeres.

Tildeling af FP-bevilling

og prisregulering, for-

brugerne kan forblive

hos FP-udbyder.

Ingen prisregulering

men fortsat tildeling

af bevilling, alle

forbrugere kan forblive

hos FP-udbyder.

Alle tvinges ved skæringsdato

til at vælge produkt. Supplier

of last ressort, hvor enkelte

kan placeres og denne gruppe

prisreguleres.

Ingen regulering.

Fuldkommen

konkurrence.

REGULERING

KONKURRENCE

Alle behandles som

“svage” forbrugere (fuld

regulering af pris og

leverandør).

Ingen reguleret for-

brugerbeskyttelse

på pris, men alle

forbrugere sikres

leverance (nogen

prisbeskyttelse).

Ingen reguleret for-

brugerbeskyttelse

på pris, men alle

forbrugere sikres

leverance.

Defineret gruppe af

“svage” forbrugere

sikres leverance, men

ikke reguleret pris.

Mulighed for at være

aktiv forbruger, men

fortsat reguleret

forbrugerbeskyttelse.

Ingen reguleret

forbrugerbeskyttelse

på pris, men alle

forbrugere sikres

leverance.

Defineret grupper

af “svage” forbrugere

sikres leverance og

reguleret pris.

Ingen reguleret

beskyttelse af

forbrugere.

Kilde: Sekretariatet for Energitilsynet.

Note: Over aksen i figuren ses graden af regulering, og under aksen ses konsekvenserne heraf for konkurrencesituationen og forbrugerbeskyttelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ENERGITILSYNET

Løsningsmulighed 1 er en afskaffelse af udbudsmo-

dellen til fordeling af forsyningspligtbevillingerne

uden indførsel af anden form for prisregulering.

Forsyningspligtbevillingen vil dermed skulle forde-

les på anden vis. Dermed ville selve forsyningsplig-

ten skulle fortsætte, evt. kombineret med et krav

om tvungen stillingtagen pr. en given dato, men hvor

forsyningspligtleverandøren stadig kan vælges. En

sådan model indebærer, at der fortsat er garanti for

leverance af gas, men uden nogen form for prisbe-

skyttelse for forbrugeren. Der er således fortsat et

element af forbrugerbeskyttelse i form af en garan-

teret mulighed for levering, men uden garanti mod

høje priser for forbrugeren.

En sådan løsning vil have den gavnlige effekt, at der

ikke længere gribes ind i de mekanismer i det frie mar-

ked, der sikrer en fri prisdannelse i markedet. Det vil

øge sandsynligheden for, at de små leverandører nem-

mere vil kunne fastholde en forretning i markedet.

En mere fri prisdannelse i markedet må således på

kort sigt generelt forventes at medføre forhøjede

priser, da avancerne på nuværende tidspunkt vurde-

res lave. En sådan ændring vil muligvis ikke tilføre

markante besparelser for kunderne på kort sigt, og

vil således i lyset af de besparelser som kunderne

kræver for at ville foretage et leverandørskift, jf.

bilag 2, ikke i sig selv nødvendigvis indebære at for-

brugersiden bliver mere aktiv.

Det er derfor tvivlsomt, om en fri prisdannelse i markedet på kort og mellemlang

sigt ville kunne generere besparelser af en størrelsesorden, hvor en større andel

af forbrugerne vil have incitament til at være aktive i markedet. Dette er under

forudsætning af, at forbrugerne bliver ved med at have samme krav til, hvilken

besparelse der skal til, for at de vil skifte leverandør. Det skal dog samtidig be-

mærkes, at der siden 2010 er sket en væsentlig stigning i forbrugermobiliteten

for særligt husholdningskunder, jf. figur 3.7.

Udbudsmodellen har tilsyneladende foranlediget en lav afkastgrad på nuværen-

de tidspunkt med øget risiko for, at de mindre leverandører ikke vil kunne klare

sig i markedet. En fri prisdannelse i markedet vil derimod kunne bidrage til, at

afkastgraden ikke bliver for lav og øge sandsynligheden for, at de mindre leve-

randører vælger at blive i markedet på trods af det lave antal leverandørskift.

Ved fri prisdannelse reduceres risikoen dermed for, at flere leverandører end

nødvendigt vælger at trække sig ud af markedet. Der vil altid være svingninger

i markedet, der vil medføre afgang eller tilgang af leverandører, men med en fri

prisdannelse vil priserne og antallet af leverandører svinge omkring en ligevægt.

En særlig situation med lav afkastgrad som den nuværende vil imidlertid inde-

bære, at flere leverandører end nødvendigt vil foranlediges til at forlade marke-

det, hvilket er til skade for konkurrencen på lang sigt. Dette vil derfor på sigt kun-

ne skade forbrugerne, idet prispresset kan forsvinde, og forbrugerne vil således

på lang sigt opleve højere priser, end det ville have været tilfældet ellers.

Den nuværende situation med lave priser for forbrugerne synes svær at opret-

holde på lang sigt uanset tilstedeværelsen af forsyningspligten. Teoretisk vil et

marked i ligevægt med et tilstrækkeligt antal leverandører til sikring af det rette

prispres kræve et vist afkastniveau. For at imødekomme større prisstigninger på

lang sigt kan en løsning være en model med mere fri prisdannelse. En model med

fri prisdannelse i markedet vurderes derfor at være bedre end status quo.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF KONKURRENCEN PÅ DETAILMARKEDET FOR GAS

En løsning, hvor man alene fjerner

udbudsmekanismen

og dermed

prisreguleringen

vil således alene have en effekt på udbudssiden, hvilket dog på sigt også vil være

til gavn for forbrugerne, da dermed tilstedeværelsen af flere leverandører kan

fastholde et vist prispres i markedet, hvormed store prisstigninger kan undgås.

Det vurderes, at et sådant prispres også vil være til stede i et marked, der fortsat

er præget af relativt få leverandørskift, idet udviklingen går i retning af større

be-

vidsthed om

prisen på gas og

muligheden

for at skifte leverandør, hvorfor leveran-

dørerne formentlig vil være tilbageholdende med at sætte prisen højt for ikke at

foranledige så store besparelser ved et skifte til en konkurrerende leverandør, at

en større andel af kunderne får incitament til at skifte leverandør. Det synes såle-

des hensigtsmæssigt at erstatte den nuværende indirekte konkurrence ved udbud

med en mere direkte konkurrence med fri prisdannelse i detailmarkedet for gas.

På elmarkedet er det besluttet helt at afskaffe forsyningspligtreguleringen pr. 1.

oktober 2015. El-markedet og gasmarkedet er strukturelt ens markeder, og der

synes ikke at være tungvejende argumenter for en forskelsbehandling mellem

de to markeder. Det synes derfor vanskeligt at forestille sig, at det vælges at

beholde forsyningspligten i gasmarkedet, når den er afskaffet på elmarkedet,

men der skal i sagens natur tages selvstændigt stilling til de konkrete forudsæt-

ninger på gasmarkedet.

Løsningsmulighed 2 for gasmarkedet er derfor en fuldstændig afskaffelse af

forsyningspligtreguleringen. En sådan model fjerner den nuværende forbruger-

beskyttelse i markedet, idet der dermed ikke er garanti for levering af gas uan-

set prisen. Denne model kan evt. suppleres med en

supplier of last resort

med

eller uden prisregulering. En sådan model indebærer, at alle forbrugere tvinges

til at tage stilling til deres gasleverance, og at der ikke er garanteret nogen leve-

ring af gas, med mindre der er indgået en aftale om levering med en gasleveran-

dør. Ved fraflytning vil gasforsyningen blive afbrudt, og en ny gasforbruger skal

således aktivt vælge en gasleverandør for at blive forsynet med gas.

En afskaffelse af forsyningspligtreguleringen vil

have samme gavnlige effekter som den ovennævn-

te afskaffelse af prisreguleringen via udbuddet,

men vil derudover have en mere direkte effekt på

forbrugersiden, idet forbrugeren i tilfælde af flyt-

ninger i højere grad end i dag vil blive tvunget til at

tage stilling til sin gasleverance.

Det vil formentlig hovedsageligt være i forbindelse

med flytninger, at der vil være en øget effekt ved

denne deregulering, idet forbrugere, der bor samme

sted, må forventes at have en aftale om levering af

gas, som

ikke

ophører, med mindre der er særlige

grunde hertil. Men i forbindelse med en flytning vil

forbrugeren være nødt til at gøre noget aktivt for at

få leveret gas på den nye adresse. Dette enten ved at

overføre en eksisterende leveringsaftale til den nye

adresse, hvilket vil være nemt med en engrosmodel,

eller, f.eks. hvis man flytter fra en bolig med en anden

opvarmningsform til en naturgasfyret bolig, at tegne

en aftale med en ny leverandør. En sådan model vil

således også kunne løse ovennævnte problem med,

at kunderne automatisk tilknyttes en bestemt leve-

randør (forsyningspligtleverandøren), hvis der ikke

er valgt en leverandør i forbindelse med en flytning.

En sådan deregulering vil desuden have en yder-

ligere gavnlig effekt på udbudssiden. Blandt

leverandørerne i markedet bliver det nemmere at

fastholde en kunde i forbindelse med en flytning,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ENERGITILSYNET

FAKTA

“Det synes hensigtsmæssigt at erstatte den nuværende

indirekte konkurrence ved udbud med en mere direkte

konkurrence med fri prisdannelse i detailmarkedet for gas.”

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF KONKURRENCEN PÅ DETAILMARKEDET FOR GAS

idet kunderne ikke automatisk tilknyttes en forsyningspligtleverandør. Dermed

kan leverandørerne spare markedsføringsomkostninger, idet de ikke på samme

måde som i dag kan risikere at miste kunder, og heller ikke skal indgå aftale med

samme kunde flere gange – som der er en række eksempler på i dag.

Konsekvensen for forbrugerne ved en deregulering vil være, at gaskunderne

mister sikkerheden ved en garanteret levering af gas til en ved udbud reguleret

pris. Det kan imidlertid overvejes, om det er nødvendigt med en så omfattende

regulering som forsyningspligtreguleringen i et marked som gasmarkedet på

det stadie, markedet befinder sig på i dag.

Kunder med naturgas er typisk villakunder, som i høj grad i forvejen er vant til at

tage store udgiftsbeslutninger, hvor der ikke er nogen regulering, der er med til

at sikre dem, at de får et godt produkt til en god pris. I disse udgiftsbeslutninger

er kunderne vant til, at de selv skal ud og afsøge markedet for det bedste tilbud.

Dette gælder f.eks. beslutninger om realkreditlån, beslutninger om forbedringer

af huset såsom nyt tag og lign. De samme kunder skal også selv tage initiativ til

at tegne f.eks. en husforsikring, som ikke leveres ved indflytning til ny bolig. Der

er ingen regulering af disse forhold, som det er tilfældet for gasleverancen.

Tilsvarende forbrugere med olie- eller træpillefyr, som gaskunder umiddelbart

bedst kan sammenlignes med, har ikke en tilsvarende reguleret sikkerhed – her

er forbrugerne nødt til selv at være aktiv for at få ”leveret varme” i form af en

bestilling af olie eller træpiller. Det kan derfor diskuteres, hvorfor kunder med

lige præcis naturgas skal have en sådan særlig reguleret sikkerhed.

Det synes derfor ikke urimeligt at antage, at naturgaskunderne er i stand til at

tage stilling til deres naturgasleverance samtidig med, at de indgår aftale om

realkreditlån og husforsikring mv.

Ved en eventuel afskaffelse af forsyningspligtreguleringen er det dog vigtigt, at

der tages nogle forholdsregler. Det er her igen naturligt at skele til implemen-

teringen på elmarkedet, men det er samtidig vigtigt at tage stilling til, om der er

særlige forhold på gasmarkedet, der skal tages i betragtning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ENERGITILSYNET

FAKTA

“I lyset af afsnit 6.1-6.2 anbefales følgende initiativer til

forbedring af konkurrencesituationen på detailmarkedet

for gas til gavn for forbrugerne:

- en afskaffelse af forsyningspligtreguleringen

- indførsel af en engrosmodel

- indførsel af standardiserede krav til dataudveksling,

men

ikke

en datahub

- en rebranding af distributionsselskaberne.”

For det første er det vigtigt, at tage stilling til om

de kunder, som ingen af leverandørerne vil lave en

leveringsaftale med, herunder de ”sårbare” kunder,

også skal kunne få leveret gas – det kan f.eks. være

i form en supplier of last ressort. I elmarkedet har

Elreguleringsudvalget i efteråret 2013 foreslået, at

alle leverandører pålægges en leveringspligt. Det

betyder, at de har pligt til at overtage kunder, som

ikke længere har en leverandør. Dette gælder dog

alene den situation, hvor kundens tidligere leveran-

dør er gået konkurs. Dette forslag til regulering af

elmarkedet indeholder derfor ingen beskyttelse af

”sårbare” forbrugere.

For det andet er det vigtigt klart at få oplyst

gaskunderne om, at de fremover selv skal tage stil-

ling til deres gasleverance, og at denne ikke længere

”kommer af sig selv”, hvis man ikke i forvejen har en

aftale om leverance. Derudover er det vigtigt at give

gaskunderne yderligere viden om markedet og give

dem nogle redskaber, så de har mulighed for at age-

re i markedet. Dette stiller høje krav til gennemsig-

tigheden i markedet, herunder til en velfungerende

prisportal som Gasprisguiden.

portalen. Det synes dermed i første omgang relevant at udbrede forbrugernes

kendskab til, at der findes en prisportal i form af Gasprisguiden.

En del af leverandørerne finder dog Gasprisguiden uanvendelig, og nogle fore-

slår, at der sker en simplificering af produktkategorierne, som leverandørerne

så skal indberette i henhold til, jf. bilag 2. Sådanne faste kategorier

kan

gøre

prissammenligningen mere enkel og gennemskuelig, men omvendt ses det ger-

ne, at selskaberne er innovative og etablerer forskellige produkter til gavn for

forbrugerne, som ikke er begrænset til nogle bestemte prædefinerede forhold.

Leverandørerne anfører, at det generelt er svært at differentiere sig på et

produkt som gas, og at dette betyder, at der alligevel er få afvigelser fra de

foreslåede standardiserede kategorier. Det er formentlig korrekt, at det kan

være svært at differentiere sig på et produkt, hvor kunden oplever den samme

levering af gas uanset valg af produkt. Der synes dog at være realistiske mulig-

heder for selskaberne i at differentiere produkter i form af ’grønne’ produkter,

produkter der giver tilskud til gode formål eller andre serviceaftaler. Gasprisgui-

den skal således kunne rumme dette.

Nogle leverandører har derudover påpeget, at det kunne være hensigtsmæssigt

at bruge Gasprisguiden til at informere forbrugerne om markedsstrukturen,

dvs. at gaskunder har både en leverandør og et distributionsselskab.

Det vurderes, at en sådan information vil være mindre nødvendigt i det omfang,

at der indføres en engrosmodel, idet kunden dermed ikke har behov for denne

viden, da deres eneste kontaktpunkt vil være leverandøren, som køber distribu-

tionen som en engrosydelse.

GASPRISGUIDEN

For at Gasprisguiden er et effektivt redskab til

oplysning af forbrugerne, kræver det, at den er

overskuelig for forbrugerne.

De forbrugere, der rent faktisk har besøgt Gaspris-

guiden, finder portalen anvendelig, jf. bilag 3. Ud-

fordringen ligger i, at kun få forbrugere har besøgt

6.2.2. BEKRÆFTELSE FRA KUNDEN

En bekræftelse af en aftale med underskrift er ifølge leverandørerne en barriere

for konkurrencen, jf. afsnit 5.2.5. Krav om bekræftelse fra forbrugeren er et pro-

blem for leverandørerne, fordi mange forbrugere ikke får vendt tilbage.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF KONKURRENCEN PÅ DETAILMARKEDET FOR GAS

Leverandørerne påpeger, at sådanne krav ikke finder sted i andre sektorer.

Det bemærkes indledningsvist, at det vurderes, at tilsvarende krav også findes i

lignende sektorer. Det bemærkes hertil, at det er bevidst, at der fra politisk side

er indført disse regler for at beskytte forbrugerne mod fejlagtige leverandør-

skift. Sådanne regler bør altid indeholde en afvejning mellem dynamik i marke-

det og beskyttelse af forbrugeren.

Det vurderes, at denne problemstilling er af mindre betydning for konkurrencen

på detailmarkedet for gas, og en fjernelse af kravet om bekræftelse fra kunden

alene vil have en mindre effekt.

forsyningspligten, prisreguleringen og indføre en

engrosmodel. Selv om markedet på gas på nogle

områder er forskelligt fra markedet for el, er der i

begge tilfælde tale om salg af energi.

Det forekommer næppe hensigtsmæssigt på læn-

gere sigt med forskellige regelsæt på de to væsent-

lige og meget ens energimarkeder. Dette understøt-

tes af, at de samfundsøkonomiske omkostninger

ved at indføre de samme tiltag på gasmarkedet som

på elmarkedet må forventes at være mindre, da

antallet af agenter på gasmarkedet er væsentligt

mindre end på elmarkedet.

I lyset af afsnit 6.1-6.2 anbefales følgende initiativer

til forbedring af konkurrencesituationen på detail-

markedet for gas til gavn for forbrugerne:

– en afskaffelse af forsyningspligtreguleringen

– indførsel af en engrosmodel

– indførsel af standardiserede krav til dataud-

veksling, men

ikke

en datahub

– en rebranding af distributionsselskaberne

Det vurderes, at ovennævnte anbefalinger vil inde-

bære en forbedring af vilkårene på detailmarkedet

for gas således, at der også på lang sigt vil være

en god konkurrence i markedet, med lavest mulige

priser til gavn for forbrugerne.

Der vurderes ikke at være behov for tiltag i relation

til de resterende konkurrencemæssige forhold i de-

tailmarkedet for gas, jf. afsnit 5 og afsnit 6.1-6.2.

6.3. ANBEFALINGER

Detailmarkedet for gas består af to dele – en efterspørgselsside med forbruge-

re og en udbudside med leverandører.

Analysen viser, at en større andel af forbrugerne ikke oplever tilstrækkeligt inci-

tament til at være aktive i markedet. Det skal dog bemærkes, at der siden 2010

er sket en stigning i forbrugermobiliteten for særligt husholdningskunder, jf. fi-

gur 3.7. På kort og mellemlang sigt forekommer det dog tvivlsomt, om markedet

ville kunne generere yderligere besparelser af en størrelsesorden, således at

forbrugermobiliteten øges markant i forhold til den nuværende situation.

En forbedring af konkurrencen på detailmarkedet for gas vurderes derfor ikke

at kunne ske gennem væsentlig øget forbrugermobilitet. En fremtidig forbed-

ring af konkurrencesituationen på detailmarkedet for gas vil derfor formentlig

primært skulle ske via en forbedring af markedsforholdene på udbudssiden.

Inspiration til en forbedring af markedsforholdene på detailmarkedet for gas

kan findes i andre sammenlignelige markeder. Detailmarkedet for gas er især

nært beslægtet med elmarkedet, og det er naturligt at søge inspiration i de

tiltag, der er besluttet her. På elområdet er det i juni 2014 besluttet at afskaffe

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ENERGITILSYNET

Energitilsynets anbefalinger kan

opdeles i løsninger af strukturelle og

reguleringsmæssige udfordringer.

Hovedkonklusionen på Energitilsynets

analyse er, at forsyningspligtregu-

leringen i sin nuværende form bør

afskaffes, at der indføres en engros-

model, at der indføres standardi-

serede krav til dataudveksling, samt

at der foretages en rebranding af

distributionsselskaberne.

KONKLUSION

Det er anerkendt i den økonomiske teori, at et velfungerende marked som

udgangspunkt er den bedste garanti for lave priser, god service og innovation

til gavn for forbrugerne. Et perfekt fungerende marked er kendetegnet ved en

række opfyldte betingelser, men selv om disse betingelser ikke er opfyldt, er

det ikke ens betydende med, at et marked ud fra en samlet betragtning ikke vil

være bedre for forbrugerne end for eksempel et stærkt reguleret marked.

Dette er tilfældet for de fleste markeder, hvor det på trods af manglende op-

timale betingelser alligevel er valgt at lade prisdannelse og udvikling ske på et

marked uden indgreb eller med meget få indgreb. Det er således vurderet, at

tilpasningen til for eksempel den teknologiske udvikling eller tilpasningen til

skift i forbrugernes præferencer bedst kan ske via markedet i stedet for i form

af reguleringsmæssige indgreb, der har en tendens til at cementere et marked.

Energitilsynet har i denne analyse identificeret en række barrierer for en effek-

tiv konkurrence på detailmarkedet for gas. Disse barrierer har alle hovedsage-

ligt udspring i lav mobilitet blandt kunderne og træghed i markedet. Siden 2010

er der ganske vist sket en stigning i forbrugermobiliteten for særligt hushold-

ningskunder. På kort og mellemlang sigt synes det dog tvivlsomt, at markedet

ville kunne generere yderligere besparelser af en størrelsesorden, således at

forbrugermobiliteten øges markant i forhold til den nuværende situation. Des-

uden er der barrierer som følge af strukturen i markedet samt den nuværende

regulering.

Overordnet betyder det, at:

– Det manglende kendskab og interesse for gasmarkedet medfører, at forbru-

gerne ikke aktivt orienterer sig i markedet og skifter leverandør, også selv

om der kan være en økonomisk gevinst herved.

– Inaktive forbrugere svækker konkurrencen i markedet, hvilket gør det svært

for nye/mindre leverandører at skabe sig en forretning i markedet.

– Det er derfor tvivlsomt, om der kan fastholdes et hensigtsmæssigt antal

leverandører i markedet til sikring af lavest mulige priser for forbrugerne på

langt sigt.

– Den nuværende regulering fastholder dels forbrugerne i den passive rolle og

dels gør fastlåsningen af forsyningspligtpriserne på et (for) lavt niveau ved

udbuddet det yderligere svært for de øvrige leverandører at skabe og fast-

holde en forretning i markedet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF KONKURRENCEN PÅ DETAILMARKEDET FOR GAS

Konkret betyder barriererne i markedet, at forbrugernes stilling bliver svækket,

fordi barriererne:

– Begrænser konkurrencen, og dermed svækker et centralt virkemiddel i

naturgaslovgivningen.

– Medfører højere priser end nødvendigt for forbrugerne på langt sigt.

Analysen viser således forbrugere, hvilket bl.a. hænger sammen med, at der ikke

er en såkaldt naturlig købssituation for forbrugerne på samme måde, som det er

tilfældet ved køb af benzin, olie eller brænde. Inaktiviteten blandt forbrugerne

er sandsynligvis også blevet forstærket af, at der netop har været en regulering

af priserne på naturgas, og forbrugerne dermed ikke er vænnet til at betragte

indkøb af naturgas på samme måde som indkøb af andre varer.

Endvidere er der ingen tvivl om, at naturgasmarkedet, som det er tilfældet med

for eksempel elmarkedet, vil blive berørt af en række ændringer og tilpasninger

i de kommende år, hvormed der vil være behov for nye løsninger og tilpasninger,

og et marked uden regulering af priserne vil formentlig være bedre til at håndte-

re sådanne udfordringer end et marked med regulering.

Analysen konkluderer, at det vil være vanskeligt at opnå en høj grad af for-

brugermobilitet i markedet, og dermed øge konkurrencen på gasmarkedet på

kort sigt under de nuværende forhold. Det vurderes dog, at der godt kan opnås

positive effekter via forbedringer af de nuværende rammebetingelser for kon-

kurrencen på detailmarkedet for gas.

Analysen konkluderer, at konkurrencesituationen i markedet ikke kan forbedres

på lang sigt uden en revidering af den nuværende forsyningspligtregulering, idet

denne begrænser afkastgraden og dermed incitamentet for leverandørerne til at

være til stede i markedet. Et velfungerende marked er kendetegnet ved at gøre

det attraktivt for både aktuelle og nye leverandører at være til stede, hvilket på

lang sigt samtidig kommer forbrugerne til gode. Den nuværende regulering øger

risikoen for, at der på længere sigt er for få leverandører til stede i markedet.

Forudsætningerne for et velfungerende marked er bl.a., at de strukturelle ram-

mebetingelser samt de reguleringsmæssige forhold fungerer efter hensigten.

Udfordringerne i relation til de

strukturelle rammebetingelser

er, at markedets

aktører er stillet forskelligt som følge af, at en gasleverance er opdelt i en gas-

handels- og en distributionsydelse, hvilket også gør

markedet svært gennemskueligt for forbrugerne.

Udfordringen i relation til de

reguleringsmæssige

forhold

er hovedsageligt knyttet til forsynings-

pligtreguleringen, der kan begrænse forbrugernes

incitament til at tage aktivt stilling til deres gasle-

verance samt give en uhensigtsmæssig lav indtje-

ningsmulighed for leverandørerne.

Det vurderes i analysen, at udfordringerne i relation

til de strukturelle rammebetingelser kan løses ved

indførsel en engrosmodel, øgede standardiserede

krav til dataudveksling og en rebranding af distri-

butionsselskaberne. En engrosmodel indføres på

elmarkedet pr. 1. oktober 2015, og en tilsvarende

indførsel af en engrosmodel på detailmarkedet for

gas forventes ligeledes at kunne øge gennemskue-

ligheden for forbrugerne på markedet. Det vurderes

dog, at en engrosmodel på gasmarkedet bør under-

støttes yderligere af en rebranding.

Det vurderes endvidere, at udfordringerne i relation

til de reguleringsmæssige forhold kan løses på for-

skellige måder.

En mulighed kan være en afskaffelse af udbudsmo-

dellen til fordeling af forsyningspligtbevillingerne

uden at indføre anden form for prisregulering.

Denne løsningsmulighed sikrer en fri prisdannelse i

markedet, og at ingen forbrugere står uden levering

af gas. Ulempen ved denne løsningsmulighed er,

at forbrugerne automatisk får leveret gas uden at

tage stilling hertil.

En anden løsningsmulighed er en fuldstændig

afskaffelse af forsyningspligtreguleringen. Denne

løsningsmulighed sikrer ligeledes en fri prisdannel-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ENERGITILSYNET

se og vil samtidig sikre, at forbrugeren i højere grad

end i dag tvinges til at tage stilling til sin gasleve-

rance, idet der ikke leveres gas uden indgåelse af

en aftale med en leverandør. Ulempen ved denne

løsningsmulighed er, at forbrugerne mister sikker-

heden ved en garanteret levering.

Forsyningspligten afskaffes på elmarkedet pr. 1.

oktober 2015 samtidig med indførslen af engros-

modellen. Der er strukturelt både ligheder og for-

skelle mellem el- og gasmarkedet.

Forskellene mellem el- og gasmarkedet er, at gas-

markedet er et mindre marked end elmarkedet,

idet alene ca. 400.000 forbrugere efterspørger gas.

Produktet gas har endvidere i øjeblikket vist færre

tegn på muligheder for innovation og produktdiffe-

rentiering end el. Afslutningsvist er afsætningen af

naturgas

faldende, men der er potentielt alternati-

ve muligheder for anvendelse af andre former for

gas i fremtiden.

Ligheder indebærer bl.a. markedsstruktur, lav grad

af interesse hos forbrugere samt at både el og gas

er produkter, som forbrugerne har adgang til uden

på forhånd at skulle henvende sig til en leverandør.

Lighederne mellem el- og gasmarkedet synes dog

mere markante end forskellene. Der synes derfor

ikke umiddelbart at være argumenter for en for-

skelsbehandling mellem el- og gasmarkedet. Det

synes derfor vanskeligt at forestille sig, at man

beholder forsyningspligten på gasmarkedet, når den

afskaffes på elmarkedet, men der skal i sagens natur

tages selvstændigt stilling til de forskellige løsnings-

muligheder i forhold til de konkrete forudsætninger,

relevansen samt udmøntningen i gasmarkedet.

Det vurderes i analysen, at der er behov for en ændring i forsyningspligtregu-

leringen, og at en løsningsmodel med en fuldstændig afskaffelse vil have flest

positive effekter, herunder at forbrugerne i højere grad er nødsaget til at tage

stilling til deres gasleverandør. Der synes endvidere ikke at være et særskilt

behov for en omfattende reguleret sikkerhed for levering af gas, der gælder

for

alle

forbrugere. Dette skyldes, at der i overvejende grad er tale om mindre

sårbare forbrugere på gasmarkedet, der i højere grad er vant til at tage store

udgiftsbeslutninger og afsøge markedet herfor, end det er tilfældet for en andel

af forbrugerne på elmarkedet.

Det er dog alligevel vigtigt at overveje forholdsregler ved en eventuel fuldstæn-

dig afskaffelse af forsyningspligtreguleringen. Disse forholdsregler vedrører

bl.a. overvejelse om en beskyttelse, der omfatter sårbare forbrugere for ek-

sempel i form af indførsel af en supplier of last resort samt en udvidet generel

oplysning til gasforbrugerne om deres muligheder i markedet.

En revidering af forsyningspligtreguleringen vurderes i sammenhæng med de

foreslåede initiativer som standardiserede krav til dataudveksling og engros-

model at være en nødvendig og afgørende forudsætning for at forbedre konkur-

rencevilkårene på gasmarkedet.

Hvis den nuværende forsyningspligtregulering afvikles, vil prisdannelsen

på detailmarkedet for gas kunne ske efter samme mekanismer som andre

produkter i Danmark. På kort sigt og mellemlang sigt vil en deregulering anta-

geligt føre til højere priser. Det vurderes dog, at en afvikling af den nuværende

forsyningspligtregulering vil have en række positive afledte effekter på læn-

gere sigt.

Rapporten konkluderer således, at en afvikling af forsyningspligtreguleringen

vil kunne forbedre markedsforholdene for leverandørerne og dermed også på

lang sigt sikre et hensigtsmæssigt antal leverandører i markedet. Dette vil på

lang sigt sikre et fortsat pres på priserne til gavn for forbrugerne.

Hovedkonklusionen på analysen er, at forsyningspligtreguleringen i sin nu-

værende form bør afskaffes, at der indføres en engrosmodel, at der indføres

standardiserede krav til dataudveksling, samt at der foretages en rebranding af

distributionsselskaberne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF KONKURRENCEN PÅ DETAILMARKEDET FOR GAS

FAKTA

“Hovedkonklusionen på analysen er, at forsyningspligt-

reguleringen i sin nuværende form bør afskaffes,

at der indføres en engrosmodel, at der indføres

standardiserede krav til dataudveksling, samt at der

foretages en rebranding af distributionsselskaberne.”

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ENERGITILSYNET

BILAG 1

KVALITATIV

UNDERSØGELSE

PÅ UDBUDSSIDEN

Sekretariatet for Energitilsynet har gennemført en kvalitativ undersøgelse af,

hvordan handelssel-skaberne på detailmarkedet for gas oplever konkurrencen i

deres daglige virke i markedet. Undersøgelsen er gennemført som en interview-

række blandt størstedelen af markedets aktører.

Hensigten med undersøgelsen er at belyse selskabernes oplevelse af konkur-

rencen på detailmarkedet for gas, barrierer for konkurrencen, forsyningspligtre-

guleringen og Gasprisguiden.

Undersøgelsen viser, at selskaberne oplever, at konkurrencen i detailmarkedet

for gas generelt er hård, hovedsageligt pga. at den meget lave forsyningspligt-

pris som følge af udbuddet af forsyningspligtbevillingerne i maj 2013.

Selskaberne er overordnet set enige om, at koncernfællesskab mellem distribu-

tionsselskaber og handelsselskaber giver de koncernforbundne handelsselska-

ber en fordel, bl.a. i form af, at de kan sende en samlet regning, hvilket de andre

selskaber ikke kan, og hvilket anses for at være en barriere i markedet. Der er

derfor bred enighed blandt selskaberne (også de koncernforbundne) om, at en

såkaldt engrosmodel (samfakturering) er en god ide.

Selskaberne er også overordnet set enige om, at der skal være en bedre dataud-

veksling i markedet, og at kvaliteten i data skal være ens, men en overvejende

del af selskaberne finder ikke, at en datahub, som den der er introduceret i

elmarkedet, er nødvendig. Denne tilgang skal ses i lyset af, at der kun er 3 di-

stributionsselskaber, hvormed en datahub vil blive en for dyr løsning i forhold

til gevinsterne herved – flere selskaber påpeger, at behovet må kunne dækkes

med en mindre omfattende løsning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF KONKURRENCEN PÅ DETAILMARKEDET FOR GAS

Selskaberne er ligeledes overordnet set enige om, at markedet er præget af

manglende viden og interesse fra forbrugernes side, hvilket er en barriere for en

velfungerende konkurrence.

SELSKABERNE I UNDERSØGELSEN

I undersøgelsen indgår otte selskaber i alt. Dette omfatter de tre tidligere

forsyningspligtselskaber, hvoraf det ene nu har bevillingen til alle 3 forsynings-

pligtområder, og de øvrige to har pligt til at udbyde et basisprodukt – alle tre

selskaber er koncernforbundne med distributionsselskaber, og er markant stør-

re end de øvrige interviewede selskaber – især målt i form af afsat volumen, og

betegnes derfor i det nedenstående ofte som de store handelsselskaber.

Herudover indgår tre selskaber, som oprindeligt kun var elleverandører og kon-

cernforbundet til et elnetselskab, men som nu er gået ind i gasmarkedet (alle

tre for ca. tre år siden). Endelig indgår to selskaber, som er helt uafhængige af

distributionsselskaber. De to sidstnævnte kategorier betegnes som i det ne-

denstående som de små selskaber.

det yderligere siden udbuddet af forsyningspligten.

Som et selskab påpeger, betyder den øgede priskon-

kurrence, at forbrugerne står overfor lavere priser,

også selv om de ikke har valgt en anden leverandør.

De tre selskaber, der er koncernforbundet med

et elnetselskab, har alle påpeget, at de har bedst

respons på de markedsføringskampagner, som de

kører i deres eget distributionsområde, hvor de er

kendte. De tidligere forsyningspligtselskaber har haft

bedst respons på såkaldte winback-kampagner, dvs.

kampagner der forsøger at vinde kunden tilbage kort

efter, at kunden er skiftet til et andet selskab.

De små selskaber konkurrerer hovedsageligt i pri-

vatkundemarkedet. Dette sker hovedsageligt ud fra

en betragtning om, at det er for ressourcekrævende

at gå ind i erhvervskundemarkedet, idet det i højere

grad kræver direkte kontakt med kunden for at

hverve dem som kunde, da de bredere kampagner,

som anvendes overfor privatkunder, ikke har nogen

effekt overfor erhvervskunderne.

De selskaber, der agerer i både privatkundemar-

kedet og erhvervskundemarkedet er enige om, at

konkurrencen er hårdere i erhvervskundemarkedet,

og at erhvervskunderne generelt er mere mobile,

KONKURRENCEN PÅ DETAILMARKEDET FOR GAS

Der er bred enighed blandt selskaberne om, at konkurrencen på detailmarkedet

for gas er hård, og at konkurrencen er blevet skærpet i de senere år. Dette be-

grunder selskaberne med, at prismarginen er snævret betragteligt ind, hvilket

også har betydet, at aktiviteten i markedet i form af leverandørskift er faldet.

Flere af de små selskaber oplyser, at de gik ind i markedet, fordi de kunne se en

stor prismargin, hvor de havde mulighed for at tilbyde nogle lavere priser, men

stadig gøre en god forretning. Selskaberne oplevede efter deres indtræden i

markedet, at prismarginen hurtigt snævrede meget ind, og at prismarginen er fal-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ENERGITILSYNET

men også mere krævende. Dette skyldes bl.a., at er-

hvervskunderne er mere professionelle og således

har mere information om gasmarkedet, og der er

som følge heraf kun få erhvervskunder på forsy-

ningspligt/basisprodukt.

Et enkelt selskab finder dog, at store aktører på pri-

vatkundemarkedet også har en fordel på erhvervs-

kundemarkedet, da privatkunder er stabile kunder og

dermed giver grundlag for en sikker indtjening, som

igen kan give basis for dels at fastholde erhvervskun-

der og dels udvide antallet af erhvervskunder.

Nedenfor beskrives de forskellige forhold nærmere.

Helt grundlæggende opleves der ikke barrierer for at indtræde på markedet,

men flere selskaber nævner, at detailmarkedet for gas er et nichemarked, fordi

det alene en begrænset andel af forbrugerne, som anvender gas. Hermed er det

sværere at markedsføre gas, idet den brede markedsføring som anvendes på

for eksempel elmarkedet og telemarkedet ikke kan anvendes her.

Der er bred enighed om, at markedet generelt set er præget af uinteresserede

forbrugere – nogle selskaber har endog peget på, at der er kunder, der tror, at de

skal have lagt nye gasrør ind for at skifte leverandør. Derudover er selskaberne i

stort omfang enige om, at problemstillingen omkring to regninger er en barriere

for konkurrencen – nogle kunder ønsker ikke at skifte leverandør i de tilfælde at

den nye leverandør ikke er i koncern med distributionsselskabet, fordi de ikke

vil modtage to regninger. Et selskab påpeger, at der alene er tale om en psyko-

logisk virkning, som ikke har hold i virkeligheden. For det første betaler kunden

som oftest regningen via betalingsservice, hvorfor der ikke i praksis skal hånd-

teres to regninger. Derudover påpeger flere selskaber, at flere kunder fejlagtigt

tror, at de kommer til at betale mere, fordi der kommer to regninger.

Der er relativt bred enighed om, at koncernforbindelsen mellem distributions-

selskab og handelsselskab er, om ikke en decideret barriere for ikke koncernfor-

bundne leverandørers indtræden på markedet, så i hvert fald en fordel for de kon-

cernforbundne handelsselskaber, som er med til at gøre vilkårene sværere for de

små i markedet. Begrundelsen herfor er dog forskellig alt efter hvilket selskab, der

spørges. De koncernforbundne selskaber ser det hovedsageligt som en fordel, fordi

de er ”født” med et stort kundegrundlag. Omvendt ser de uafhængige selskaber

det som en barriere, at det er svært for kunderne at skelne mellem distributions-

selskab og handelsselskab. Dette skyldes, at selskaberne ofte har fælles kundeser-

vice og har den fordel, at de er kendte i markedet og kan sende én samlet regning.

Et selskab nævner endvidere, at de finder det problematisk, at sponsorater til f.eks.

lokale idrætsforeninger fra distributionsselskabet kommer handelsselskabet til

gode, når logoer og navnene på selskaberne er tilnærmelsesvist sammenfaldende.

Flere selskaber har påpeget, at de nye regler om, at en leveringsaftale skal be-

kræftes af kunden, er en barriere for konkurrencen, idet dette stiller krav til en

yderligere aktiv indsats fra kunden, udover den kontakt der er ved den indleden-

BARRIERER FOR KONKURRENCEN

Selskaberne er blevet spurgt til, hvilke barrierer

og udfordringer de møder i deres ageren på detail-

markedet for gas. Undersøgelsen giver et generelt

billede af, at der er en række forhold, som de fleste

aktører anser som barrierer, og så er der nogle

forhold, hvor de koncernuafhængige/små aktører

finder, at de koncernforbundne/store har nogle

uhensigtsmæssige fordele.

Overordnet har selskaberne nævnt følgende for-

skellige barrierer for en effektiv konkurrence på

detailmarkedet for gas:

– Gas er et nichemarked i forhold til f.eks. elmarke-

det og telemarkedet, da ikke alle anvender gas

– Uvidende og uinteresserede forbrugere

– Manglende samfakturering

– Koncernforbindelse og brandfællesskab

– Lovgivning omkring indgåelse af aftaler

– Den nuværende forsyningspligtpris og deraf lav

indtjeningsmargin

– Udveksling og sammenlignelighed af data

– Favorisering af store selskaber

– Langsom reaktion fra myndigheder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF KONKURRENCEN PÅ DETAILMARKEDET FOR GAS

de indgåelse af aftale. En stor del af kunderne får ikke lavet denne bekræftelse

på trods af at de ifølge selskaberne allerede har sagt ja til at skifte leverandør.

Selskaberne er utilfredse med, at hele branchen rammes af regler, der vurderes

primært at være møntet på gadesælgerne. Samtidig påpeger selskaberne, at

gadesælgerne netop ikke bliver ramt, idet gadesælgerne efter selskabernes

opfattelse får kunderne til at skrive under med det samme.

Endeligt er hovedparten af selskaberne enige om, at den nuværende forsynings-

pligt er en barriere i markedet. Forsyningspligten har efter udbudsrunden i 2013

medført en meget lav indtjeningsmargin i markedet, som ifølge flere selskaber

har vanskeliggjort muligheden for at konkurrere i markedet, især for de mindre

leverandører, idet den lave margin ikke giver økonomisk rum til at markedsføre

gas. Flere selskaber påpeger, at konkurrencen igen vil øges, når prisen kommer

væk fra den kunstigt lave pris, som de anser den nuværende forsyningspligtpris

for at være. Et enkelt selskab mener, at markedet pt. er i uligevægt forstået på

den måde at den nuværende margin i markedet ikke kan dække omkostningerne

ved at levere gas. Flere selskaber påpeger, at den lave indtjeningsmargin i dag

gælder alle typer kunder, hvor det tidligere kun var gældende for kunder med et

meget stort forbrug, der kunne opnå en så lav margin.

Der findes endvidere en række forhold, som alene er påpeget af de mindre ik-

ke-koncernforbundne selskaber. Selskaberne mener, at udvekslingen af data fra

distributionsselskaberne overordnet set fungerer godt, selv om det kan være

svært at få bilaterale aftaler med distributionsselskaberne om dataudveksling.

Flere af de mindre selskaber har dog påpeget vanskeligheden ved, at data ofte

ikke er sammenlignelig på tværs af distributionsselskaberne, og at der opleves

en forskellig tolkning af reglerne distributionsselskaberne i mellem. Nogle af de

mindre selskaber mener, at systemet generelt set favoriserer de store selska-

ber. Dette gælder f.eks. i forhold til balancegas og omkostninger til transmission

og lager, hvor omkostningerne for de mindre handelsselskaber er relativt større

og spillerummet relativt mindre i forhold til de større selskaber.

Et enkelt selskab ser det desuden som en barriere, at reaktionen fra myndighe-

derne (bl.a. Energitilsynet) er for langsom, når ulovlig ageren fra andre selskaber

påpeges. Dette medfører, at lovbryderne når at få gevinsten ved den ulovlige

ageren, inden der sættes ind. Endelig påpeger et enkelt selskab, at leverandør-

skifteprocessen ikke er tilstrækkelig forankret og velkendt i markedet.

FORSYNINGSPLIGT

I 2013 overtog et selskab de hidtidige tre forsy-

ningspligtbevillinger ved et udbud. Det indebærer,

at selskabet skal levere gas med en fortjenstmargin

fastlagt i udbuddet til de kunder, som ønsker at

købe forsyningspligtproduktet.

Flere selskaber påpeger dog, at den nuværende ind-

tjeningsmargin ved forsyningspligtproduktet ikke

kan dække de faste omkostninger ved at levere gas.

Nogle selskaber anfører endvidere at det forhold, at

hovedparten af de andre selskaber ikke kan matche

prisen er et tegn på, at prisen er for lav, med risiko

for at presse de mindre leverandører ud af marke-

det. Flere påpeger også, at markedsføringen af for-

syningspligtproduktet har været problematisk, og

at det er nødvendigt med større krav til vinderen/

vinderne af udbuddet i relation hertil.

AFSKAFFELSE

Selskaberne er overordnet set enige om, at forsy-

ningspligten skal afskaffes, dels set i lyset af den

planlagte afskaffelse af forsyningspligten på el, og

dels i lyset af den effekt, som det nuværende ud-

budssystem har haft på markedet.

Flere selskaber argumenterer for en afskaffelse

med henvisning til, at der dels er flere alternativer

til gas, end der er til el, samt dels at gaskunder

oftest er husejere, som er vant til at tage store

udgiftsbeslutninger (f.eks. indgåelse af realkredit-

lån). Gasforbrugere anses derfor ikke i ligeså høj

grad at være ”sårbare” forbrugere. Hermed bliver

forsyningspligten en overbeskyttelse af kunderne

i et marked, hvor der er endnu mindre grund til en

forsyningspligt end der er på elmarkedet, hvor en

afskaffelse som nævnt er nært forestående.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ENERGITILSYNET

FORHOLDSREGLER VED AFSKAFFELSE

Selskaberne er ligeledes enige om, at der skal tages forholdsregler ved en even-

tuel afskaffelse af forsyningspligten, så der bliver taget hånd om de kunder, som

ingen selskaber vil have som kunde. Et enkelt selskab finder dog, at selskaberne

skal bevare retten til at sige nej til kunder.

Flere selskaber finder, at en afskaffelse af forsyningspligten skal ske samtidig

med indførsel af en engrosmodel, gerne fra maj 2016, hvor den nuværende for-

syningspligtbevilling udløber. Et enkelt selskab påpeger dog i relation hertil, at

man skal være opmærksom på, at man ikke nødvendigvis kan kopiere løsninger

fra elmarkedet direkte til gasmarkedet, da der på trods af alle lighederne mar-

kederne imellem også er nogle forskelle.

Flere af selskaberne påpeger derudover, at kunderne i forbindelse med en af-

skaffelse af forsyningspligten skal tvinges til at tage stilling til leverandør, f.eks.

i forbindelse med en flytning. Dette kan ske ved, at der lukkes for gassen ved

fraflytning, hvormed tilflytteren skal være aktiv i markedet for at kunne modta-

ge gas. Et enkelt selskab finder derudover derudover, at det bør være en sam-

fundsopgave at oplyse kunderne om det frie valg af gasleverandør i forbindelse

med en afskaffelse af forsyningspligten.

KONSEKVENSER

Selskaberne har meget forskellige bud på, hvad konsekvenserne ved en afskaf-

felse af forsyningspligten vil være. Et selskab mener, at kunderne ”vækkes”,

og der vil opstå ny priskrig og med fornyet tro på markedsføringskampagner,

men at prisen dog vil stige igen på sigt, da indtjeningsmarginen på nuværende

tidspunkt er (for) lav. Et andet selskab mener, at der ingen konkurrencemæssige

konsekvenser vil være, men at der heller ikke vil komme voldsomme prisstignin-

ger – dog kan markedet ende med få store selskaber, da de små vil blive tvunget

til at lukke deres gashandel, fordi de ikke kan konkurrere i markedet. Et tredje

selskab mener, at en afskaffelse vil øge investeringslysten og udviklingen af

flere forretningsmodeller blandt gasleverandørerne.

GASPRISGUIDE

Indtrykket af Gasprisguiden er delt. Halvdelen af selskaberne mener, at Gaspris-

guiden giver et godt overblik over priserne – også selv om nogle af selskaberne

finder, at portalens brug af termer og begreber indikerer, at den ikke er rettet

mod forbrugerne. Selskaberne bemærker, at der ikke er den store aktivitet, og

at det er de samme kunder, der kommer igen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF KONKURRENCEN PÅ DETAILMARKEDET FOR GAS

FAKTA

”Flere selskaber påpeger, at den nuværende ind-

tjeningsmargin ved forsyningspligtproduktet ikke

kan dække de faste omkostninger ved at levere gas.”

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ENERGITILSYNET

Den anden halvdel af selskaberne finder Gasprisgui-

den uoverskuelig, og et enkelt selskab mener, at den

ikke er objektiv, fordi selskaberne via deres indberet-

ninger kan påvirke produkternes relative placering.

I det hele taget er der, uanset om selskaberne

finder Gasprisguiden god eller dårlig, forskellige

konkrete kritikpunkter. Disse omhandler f.eks., at

det er svært at sammenligne variable priser, da

disse kan fastsættes forskelligt, at de faste priser

står øverst i produktlisten uanset om de prismæs-

sigt reelt er billigst, og at der ikke kan tages stilling

til faste hhv. variable priser på forsiden. Der er

imidlertid ikke noget mønster i de holdninger, de

enkelte typer af selskaber har.

Selskaberne er ligeledes blevet spurgt til, om de

har forslag til forbedringer af Gasprisguiden. Sel-

skaberne har en række meget forskellige forslag.

Der var dog enkelte forbedringsforslag, som blev

nævnt af flere selskaber– bl.a. at kunderne tydeligt

skal gøres opmærksom på, om der er tale om stan-

dardprodukter eller introtilbud. Derudover mente

flere, at der skal være flere lag af informationer

på hjemmesiden, som forbrugeren kan

vælge

at få

vist, og at der bør være et indberetningssystem for

leverandørerne, hvor der f.eks. kan uploades et Excel-ark, så alle priser ikke skal

indtastes manuelt.

Generelt mener selskaberne, at udviklingen af Gasprisguiden bør tage forbru-

gerne mere med på råd. Herudover er det bl.a. anbefalet, at der bør være mere

information om faste og variable priser på forsiden. Det er vigtigt, at kunderne

informeres om, at de har to aftaleforhold. Desuden ønsker nogle selskaber en

simplificering af produktkategorierne.

Nogle selskaber påpeger, at den myndighed, der står for Gasprisguiden, også skal

have sanktionsmulighederne overfor selskaberne ved eventuelle fejlindberetninger.

Med enkelte undtagelser har selskaberne ikke noget overblik over, hvor mange

kunder, der har skiftet leverandør efter at have tilgået Gasprisguiden, men for-

modningen er, at det er få.

ELMARKEDET VS. GASMARKEDET

Selskaberne er blevet spurgt til de væsentligste forskelle og ligheder mellem

elmarkedet og gasmarkedet.

Selskaberne er meget enige om, at elmarkedet er mere modent, og kundernes

kendskab hertil er større, end det er tilfældet for gasmarkedet. Gasmarkedet

er først begyndt at komme i gang inden for de senere år. Flere selskaber har dog

påpeget, at markederne er præget af den samme manglende interesse og kun-

demobilitet. Et enkelt selskab påpeger dog, at en gaskunde ikke kan sammenlig-

nes med en gennemsnitlig elkunde, men mere med en elvarmekunde, og at gas

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF KONKURRENCEN PÅ DETAILMARKEDET FOR GAS

FAKTA

“Selskaberne er ligeledes blevet spurgt til, om de har

forslag til forbedringer af Gasprisguiden. Selskaberne

har en række meget forskellige forslag. Der var dog

enkelte forbedringsforslag, som blev nævnt af flere

selskaber – bl.a. at kunderne tydeligt skal gøres

opmærksom på, om der er tale om standardprodukter

eller introtilbud.”

samtidig udgør en større andel af husholdningens samlede budget, hvormed gas

har et lidt større fokus fra kunderne side.

Flere selskaber påpeger derudover, at der er færre kunder i gasmarkedet,

hvilket gør markedsføring sværere, idet det er sværere at få noget ud af at mar-

kedsføre bredt, og at der til forskel fra el, findes alternativer til gas.

Flere selskaber har også påpeget, at antallet af distributionsselskaber (3 mod 75

i elmarkedet) og leverandører i markedet er den væsentligste forskel mellem el-

og gasmarkedet, hvormed de enkelte handelsselskaber skal have kontakt til fær-

re distributionsselskaber. Et enkelt selskab påpeger derudover, at gasmarkedet

formentlig volumenmæssigt reduceres over tid, i modsætning til elmarkedet.

Flere selskaber finder, at konkurrencen i gasmarkedet er hårdere, end det er

tilfældet i elmarkedet, bl.a. pga. den lave margin, som følge af forsyningspligt-

udbuddet.

Selskaberne finder det generelt svært at differentiere sig i på selve gasmarke-

det, da de ikke ser egentlige differentieringsmuligheder på produktet ’gas’. En-

kelte selskaber påpeger dog, at der ses muligheder indenfor ’grønne’ produkter,

ligesom det er sket på elmarkedet.

Afslutningsvist påpeger flere, at leverandører, der agerer i både el- og gasmarke-

det, har den fordel, at de kan tilbyde bundlede produkter – som eksempler herpå

kan nævnes kontante rabatter, hvis man samler sin el- og gasleverance hos den

samme leverandør, eller en spare gasabonnement, hvis man også er elkunde.

DATAHUB OG SAMFAKTURERING

(ENGROSMODEL)

Selskaberne er overordnet set enige om, at et da-

tahub-lignende værktøj vil have en gunstig effekt

på konkurrencen i gasmarkedet. En datahub er en

fælles database med forskellige oplysninger om

kunderne. Over halvdelen af de adspurgte finder

dog, at en datahub som den på elmarkedet vil være

for dyr i forhold til gevinsterne – især set i lyset af,

at der kun er 3 distributionsselskaber, hvorfor en

mindre omfattende løsning menes at kunne dække

behovet.

Flere af de mindre selskaber mener dog, at en

datahub er nødvendig for at kunne tilbyde sam-

fakturering, dog hovedsageligt for at sikre korrekt

afregningsdata. Hertil mener et enkelt selskab, at

det må være billigere at lave en datahub på gasmar-

kedet, da man vil kunne trække på erfaringerne fra

datahubben på elmarkedet.

Hovedparten af selskaberne ser også gerne samfak-

turering som led i en engrosmodel, men flere selska-

ber påpeger, at omkostningerne ved en engrosmo-

del vil være for store i forhold til gevinsterne – især

for de små leverandører.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ENERGITILSYNET

BILAG 2

EKSTERN FORBRUGER-

UNDERSØGELSE

Analyseinstituttet Epinion har på vegne af Sekretariatet for Energitilsynet gen-

nemført en undersøgelse af private forbrugeres viden om og adfærd på detail-

markedet for gas. Undersøgelsen indeholder en klarlægning af respondenter-

nes kendskab til prissammensætning, forskellige produkter samt forbrugernes

viden om og benyttelse af muligheden for at skifte gasleverandør.

I dette afsnit fremhæves de centrale resultater af undersøgelsen, og disse vil

efterfølgende blive inddraget som grundlag for analysen i afsnit 5 samt vurde-

ringen i afsnit 6.

Der er flere faktorer, som forbrugeren skal have kendskab til og interesse for,

såfremt denne skal agere aktivt på detailmarkedet for gas. Nogle af de væsent-

ligste er størrelsen af husstandens gasforbrug, hvilket produkt der anvendes,

kendskab til distributionsselskab og gasleverandør samt hvorledes betalingen

fordeler sig imellem disse to. Herudover er forbrugerens risikovillighed en med-

virkende faktor set ift., om man vælger at gå aktivt ind på markedet, og hvilket

produkt man i givet fald vælger.

Forbrugerundersøgelsen tegner helt overordnet et billede af et generelt

manglende kendskab til detailmarkedet for gas blandt en stor andel af for-

brugerne. På den baggrund må forbrugernes svar derfor også tages med

forbehold, idet en række af spørgsmålene kan være svære at besvare med en

begrænset viden om markedet.

I det følgende fremhæves særligt seks dele af undersøgelsen. Det drejer sig

om (i) kendskab til eget forbrug og gasregning, (ii) generel viden om markedet,

(iii) viden om muligheden for leverandørskifte, (iv) brug og forståelse af Gas-

prisguiden, (v) årsag til leverandørskifte, og (vi) villighed til leverandørskifte.

Afslutningsvist sammenlignes analysen med den analyse Energitilsynet foretog

i 2011-2012 om konkurrencen på detailmarkedet for el.

Undersøgelsen er foretaget som webundersøgelse via Epinions Danmarks-

panel i januar-februar 2014. Undersøgelsen består af 22 spørgsmål omkring

detailmarkedet for gas samt 8 baggrundsspørgsmål og resulterede i 1041

besvarelser af spørgeskemaet.

VIDEN OM HUSSTANDENS GASFORBRUG OG GASREGNING

Undersøgelsen indikerer, at mange forbrugere ved meget lidt om eget forbrug,

herunder både om størrelsen af forbruget, og hvem leverandøren er. Undersø-

gelsen viser, at 37 pct.

ikke

er klar over størrelsen af husstandens gasforbrug.

Tilsvarende angiver 24 pct. at de ikke ved, hvilket gasprodukt husstanden har.

Hertil kommer, at en næsten tilsvarende andel på 23 pct. ikke kender til husstan-

dens årlige udgift til gas. Der er tale om oplysninger, som er relativt let tilgæn-

gelige, hvorfor denne uvidenhed i sig selv peger på en begrænset interesse for

markedet hos en relativt stor del af forbrugerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF KONKURRENCEN PÅ DETAILMARKEDET FOR GAS

TABELB2.1. |

HVOR STOR EN ANDEL AF DIN HUSSTANDS SAMLEDE GASREGNING TROR DU, AT

PRISEN FOR SELVE GASFORBRUGET UDGØR?

Prisandel

Svar pct.

Ca. 30 pct.

Ca. 50 pct.

Ca. 70 pct.

Ved ikke

Total

Kilde: Epinion.

34 pct.

18 pct.

10 pct.

37 pct.

100 pct.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ENERGITILSYNET

For at have en idé om, hvor meget det er muligt at

spare på husstandens gasregning, er det en grund-

læggende forudsætning, at forbrugeren er klar over,

at det kun er ca. 30 pct. af den samlede gasregning,

der går til betaling til husstandens gasleverandør,

jf. afsnit 3.3.4. Det er således alene muligt at opnå

besparelser på ca. en tredjedel af gasregningen ved

skift til anden leverandør.

Forbrugerundersøgelsen viser, at der er 37 pct. af

respondenterne, der ikke har kendskab til dette

forhold, og yderligere 28 pct., der svarer forkert på

spørgsmålet om, hvordan gasregningens sammen-

sætning ser ud, jf. tabel B2.1.

Ved en nærmere undersøgelse af respondenternes

baggrund, er der ikke nogen klar sammenhæng i,

hvilke kundegrupper der har størst kendskab til gas-

forbrug og gasregning. Der kan dog anes en tendens

til, at gruppen af mænd over 60 år, som har en lang

videregående uddannelse, har et lidt større kendskab

til den samlede gasregning end de øvrigt adspurgte.

hhv. 33 pct. og 31 pct. har angivet et kendskab. Et produkt med variabel pris er kendt

af omkring en fjerdedel af respondenterne, hvorimod kun 15 pct. har kendskab til

forsyningspligtproduktet, jf. tabel B2.2.

Tabel B2.3 viser respondenternes kendskab til gasleverandører. To selskaber

– DONG Energy og HMN – er kendt af næsten halvdelen af respondenterne,

mens Naturgas Fyn ligger nr. 3 med 5,2 pct. De øvrige selskaber er kun kendt af

maksimalt én pct. af respondenterne. Det bemærkes, at det særligt er de leve-

randører, der er koncernforbundet med et distributionsselskab, der er på top 3

over kendte gasleverandører.

Alt i alt kan der stilles spørgsmålstegn ved, om respondenterne reelt har kend-

skab til de tre gasleverandører svarende til resultatet i tabel B2.3. Kendskabet

til selskaberne kan skyldes, at selskaberne også er distributionsselskaber eller

det forhold, at de i øvrigt agerer på en række andre markeder. Tabel B2.4 neden-

for understøtter dette, da kun 44 pct. af respondenterne tilkendegiver, at de har

kendskab til, at husstanden både har en gasleverandør og et netselskab. Tabel-

len viser også, at kendskabet til, at husstanden både har en gasleverandør og et

distributionsselskab, stiger med alderen hos respondenterne.

Undersøgelsen viser endvidere, at over dobbelt så mange mænd som kvinder har

kendskab til, at husstanden både har en gasleverandør og et distributionsselskab.

VIDEN OM MARKEDET

Undersøgelsen viser, at der generelt er et meget

lille kendskab til produkterne på gasmarkedet, idet

hele 44 pct. af respondenterne svarer, at de ikke har

kendskab til nogen gasprodukter. Det mest kendte

produkt er et basisprodukt og fastpris-produkt, hvor

VIDEN OM OG BENYTTELSE AF MULIGHEDEN FOR AT SKIFTE

GASLEVERANDØR

Det er væsentligt for konkurrencen på detailmarkedet for gas, at forbrugeren

har kendskab til, at der er mulighed for at skifte gasleverandør. Hele 69 pct. af

respondenterne svarer, at de har kendskab til dette, jf. tabel B2.5. Af disse 69

pct. har størstedelen fået informationen via aviser og andre nyhedsmedier.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF KONKURRENCEN PÅ DETAILMARKEDET FOR GAS

TABEL B2.2 |

HVILKE AF FØLGENDE GASPRODUKTER

HAR DU KENDSKAB TIL?

Gasprodukt

Svar pct.

TABEL B2.3 |

KENDSKAB TIL GASLEVERANDØRER

Gasleverandør

Svar pct.

Basisprodukt

Forsyningspligtprodukt

Fast pris (ej forsyningspligtprodukt)

Variabel pris

Andet

Intet kendskab

Total

33 pct.

15 pct.

31 pct.

27 pct.

0 pct.

44 pct.

151 pct.

Dong Energy

HMN

Naturgas Fyn

Kilde: Epinion.

48,5 pct.

39,6 pct.

5,2 pct.

Note 1: Respondenterne havde mulighed for at angive flere svar, hvorfor

tabellen summerer til mere end 100 pct.

Kilde: Epinion.

TABEL B2.4 |

HAR DU KENDSKAB TIL, AT DIN HUSSTAND BÅDE HAR EN GASLEVERANDØR OG ET

DISTRIBUTIONSSELSKAB? (OPDELT I ALDERSGRUPPER),

SVAR PCT.

18-29

30-44

45-59

60 eller ældre

Total

Nej

Total

31 pct.

69 pct.

100 pct.

35 pct.

65 pct.

100 pct.

42 pct.

58 pct.

100 pct.

51 pct.

49 pct.

100 pct.

44 pct.

56 pct.

100 pct.

Kilde: Epinion.

TABEL B2.5 |

HAR DU KENDSKAB TIL, AT DET ER MULIGT

AT SKIFTE GASLEVERANDØR?

Procentandel

Nej

Total

Kilde: Epinion.

69 pct.

31 pct.

100 pct.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ENERGITILSYNET

TABEL B2.6 |

HVOR MANGE GANGE HAR DIN NUVÆRENDE HUSSTAND SKIFTET GASLEVERANDØR?

Svar pct.

Ingen

4 og derover

Total

Kilde: Epinion.

80 pct.

15 pct.

3 pct.

0 pct.

0 pct..

100 pct.

TABEL B2.7 |

HAR DU VÆRET INDE PÅ HJEMMESIDEN WWW.GASPRISGUIDEN.DK?

Svar pct.

Nej, men har hørt om hjemmesiden

Nej, har hverken hørt om eller besøgt hjemmesiden

Total

Kilde: Epinion.

15 pct.

19 pct.

66 pct.

100 pct.

TABEL B2.8 |

HVOR ANVENDELIG SYNES DU WWW.GASPRISGUIDEN.DK ER?

Svar pct.

Meget anvendelig

Anvendelig

Hverken/eller

Uanvendelig

Meget uanvendelig

Husker ikke/ved ikke

Total

Kilde: Epinion.

24 pct.

47 pct.

13 pct.

0 pct.

16 pct.

100 pct.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF KONKURRENCEN PÅ DETAILMARKEDET FOR GAS

Det fremgår af tabel B2.6, at 80 pct. af respondenter aldrig har skiftet gasleve-

randør, mens 15 pct. har skiftet én gang.

Ifølge undersøgelsen kan hele 40 pct. af de 15 pct., som har skiftet leverandør,

ikke huske eller ved ikke, hvor stor deres besparelse ved skiftet har været, mens

besparelsen for 31 pct. af disse respondenters vedkommende vurderes til at

have været under 500 kr. om året. Dette kan indikere, at andet end økonomi har

påvirket forbrugerens beslutning om skift af leverandør.

FORSTÅELSE OG BRUG AF GASPRISGUIDEN.DK

Formålet med Gasprisguiden.dk er, at øge gennemskueligheden for så vidt

angår gasleverandørernes priser og produkter og på den måde gøre det mere

overskueligt for forbrugeren at tage stilling til et eventuelt leverandørskifte.

Det fremgår af tabel B2.5, at der er 69 pct. af respondenterne (svarende til 717

personer), der har hørt om muligheden for at skifte gasleverandør. Gruppen af

respondenter, som ikke kender til muligheden for leverandørskift, er ikke blevet

spurgt om kendskab til Gasprisguiden, da det lægges til grund, at forbrugeren

i så fald heller ikke har kendskab hertil. Ud af de 717 adspurgte personer er det

alene 34 pct., som har kendskab til Gasprisguiden.dk. Og kun 15 pct. af de 717

personer har reelt besøgt hjemmesiden, jf. tabel B2.7.

Det er alene de respondenter, der har besøgt prisportalen, som er blevet spurgt

til anvendeligheden heraf. I forhold til det samlede antal respondenter i under-

søgelsen er det således kun ca. 10 pct., der har besvaret spørgsmål vedr. anven-

deligheden af www.gasprisguiden.dk.

Af de respondenter, der har besøgt hjemmesiden, vurderer i alt 71 pct., at den

er enten anvendelig eller meget anvendelig, mens 16 pct. ikke husker hjemmesi-

dens anvendelighed, hvilket ses af tabel B2.8.

ÅRSAG TIL LEVERANDØRSKIFT

Ifølge undersøgelsen har respondenterne den opfattelse, at besparelsen ved

et leverandørskifte er lille. Alligevel har de fleste af dem, der har skiftet gasle-

verandør, angivet økonomi som årsag til leverandørskiftet (72 pct.). En langt

mindre andel (18 pct.) har angivet, at årsagen til skiftet skyldes modtaget mar-

kedsføringsmateriale fra andre gasleverandører.

Undersøgelsen viser samtidig, at der aldersgrupperne imellem er en lille for-

skel på årsagen til leverandørskift. Den økonomiske besparelse er angivet som

den væsentligste årsag hos alle aldersgrupper. Det økonomiske aspekt får dog

relativt større betydning for kundegruppen over 45 år end for kundegruppen

under 45 år.

VILLIGHED TIL AT SKIFTE LEVERANDØR

De, knap halvdelen af samtlige respondenter, der kender til muligheden for leve-

randørskift, men som ikke har benyttet sig af denne mulighed, er blevet spurgt

om, hvad der skal til for at få dem til at skifte. 76 pct. svarer, at de end ikke har

overvejet at skifte leverandør.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ENERGITILSYNET

TABEL B2.9 |

HVAD HAR AFHOLDT DIG FRA AT SKIFTE GASLEVERANDØR?

Svar pct.

Det tager for lang tid i forhold til hvad man kan spare

Usikkerhed om besparelse ved et skifte

Jeg mangler information om, hvordan det skal gøres

Usikkerhed omkring, om man står uden gas i en periode

Jeg interesserer mig ikke for, hvem der leverer min gas

Andet

Ved ikke

Total

11 pct.

55 pct.

12 pct.

6 pct.

23 pct.

14 pct.

8 pct.

129 pct.

Note 1: Tabellens svar summerer til mere end 100 pct., da der kunne angives mere end 1 svar.

Kilde: Epinion.

TABEL B2.10 |

HVAD KUNNE EVENTUELT FÅ DIG TIL AT SKIFTE GASLEVERANDØR?

Svar pct.

Muligheden for en økonomisk besparelse

Utilfredshed med nuværende gasleverandør

Øget gasforbrug

Muligheden for bedre service end min nuværende gasleverandør kan tilbyde

Markedsføringsmateriale fra andre gasleverandører

Muligheden for at vælge et mere miljøvenligt gasprodukt

Andet

Ved ikke

Total

78 pct.

19 pct.

2 pct.

12 pct.

5 pct.

14 pct.

4 pct.

13 pct.

148 pct.

Note 1: Tabellens svar summerer til mere end 100 pct., da der kunne angives mere end 1 svar.

Kilde: Epinion.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF KONKURRENCEN PÅ DETAILMARKEDET FOR GAS

BOKS B2.1 |

SAMMENLIGNING MED SEKRETARIATETS UNDERSØGELSE

AF ELMARKEDET I 2011-2012

Energitilsynet udførte i 2011-2012 en tilsvarende forbrugerundersøgelse på elmarkedet i forbindelse med

analysen af konkurrencen på detailmarkedet for el. Denne undersøgelse blev også lavet blandt ca. 1.000

private forbrugere på det danske detailmarked.

Undersøgelsen af forbrugerne på detailmarkedet for el havde stort set samme opbygning som analysen af

forbrugerne på detailmarkedet for gas, hvilket gør dem ideelle at sammenligne.

En sammenligning viser, at en mindre andel af de adspurgte gasforbrugere end de adspurgte elforbrugere

kender deres husstands årlige forbrug eller udgiften hertil. Mht. sammensætningen af regningen er der

dog væsentlig flere gasforbrugere end elforbrugere, der kender størrelsen af energiprisen i forhold til den

samlede regning. I forbrugeranalysen om el kendte kun 22 pct. denne pris, hvorimod 34 pct. kendte prisen

i forbrugeranalysen om gas. Lidt flere gasforbrugere (44 pct.) end elforbrugere (39 pct.) er klar over, at

deres husstand både har en leverandør og et distributionsselskab.

Viden om muligheden for leverandørskifte er den samme på detailmarkedet for hhv. el og gas, og det

er stort set en lige stor andel af de to adspurgte grupper, der har prøvet at skifte leverandør. Ligeledes

angiver begge typer kunder, at den væsentligste årsag til leverandørskift er økonomiske besparelser.

En væsentlig forskel mellem el og gas er dog hvor stor denne besparelse skal være. Det kræver ifølge

undersøgelsen en besparelse på 750 kr. at få halvdelen af elforbrugerne til at skifte leverandør, hvorimod

det kræver en besparelse på op mod 2.000 kr. for at få halvdelen af gasforbrugerne til at skifte leverandør.

Der er dog ikke forskel i, at ingen af de to forskellige typer forbrugere ønsker at bruge særlig lang tid på et

leverandørskifte.

Sammenligningen af de to undersøgelser viser generelt, at forbrugerne på de to detailmarkeder agerer

ret ens. Der er dog en svag tendens til, at forbrugerne er en smule mere opmærksom på gasmarkedet –

måske fordi gasforbruget typisk udgør en større udgiftsandel end elforbruget i forhold til det samlede

husholdningsbudget.

Når der spørges til, hvorfor respondenten ikke har skiftet leverandør, svarer lidt

over halvdelen (55 pct.), at usikkerheden omkring besparelsen er en vigtig fak-

tor. Tabel B2.7 viser årsagerne til, at et leverandørskifte ikke er sket.

Betragtes aldersfordelingen bagved svarene i tabel 3.9, er det mest påfaldende,

at det hovedsageligt er de ældre, som er usikre på besparelsen ved at skifte. Om-

vendt er det tydeligt, at en større andel af de yngre er usikre på leverandørskift,

både fordi de mangler information om, hvordan det skal gøres, og fordi de er usik-

re på, om de står uden gas i en periode.

Det er også interessant i denne sammenhæng at vide, hvad der kan få folk til at

skifte gasleverandør. Gruppen af respondenter, som hidtil ikke har skiftet gasle-

verandør, er derfor også blevet spurgt, hvad der kunne få dem til at skifte. Langt

de fleste respondenter (78 pct.) angiver i denne forbindelse muligheden for øko-

nomisk besparelse, som værende den faktor, der kunne være udslagsgivende,

og det billede tegner sig for alle aldersgrupper og begge køn. Herudover angiver

19 pct. at utilfredshed med deres nuværende leverandør vil kunne få dem til at

skifte. Et interessant resultat er også, at 14 pct. af respondenterne angiver at

ville skifte leverandør, hvis de fik muligheden for at vælge et mere miljøvenligt

gasprodukt. Tabel B2.10 viser respondenternes svar.

Deltagerne i undersøgelsen er endvidere blevet

spurgt til, hvor stor besparelsen i givet fald skal

være, for at de vil overveje et leverandørskifte.

For at få halvdelen af respondenterne til at skifte

leverandør kræver det en besparelse på op mod

2.000 kr. årligt. Stort set ingen vil skifte for mindre

end 500 kr. årligt.

Ses der på svarene fordelt på indkomst og alder

fremgår det, at unge og respondenter med lav ind-

komst kræver en mindre besparelse i kr. for at ville

overveje et leverandørskift.

Endelig er deltagerne blevet spurgt til, hvor lang tid

de maksimalt vil bruge, hvis de er garanteret en be-

sparelse på minimum 500 kr. om året. Konklusionen

herpå er, at det ikke er noget forbrugerne vil bruge

ret lang tid på – 20 pct. vil slet ikke afsætte tid, og

derudover vil 58 pct. maksimalt bruge en time på et

leverandørskift. 18 pct. er villige til at bruge 1-2 timer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ENERGITILSYNET

BILAG 3

FAKTORER DER KAN PÅ-

VIRKE EFTERSPØRGSEL

OG UDBUD AF NATURGAS

Afsætningen på detailmarkedet for naturgas er, som nævnt i afsnit 3.1, faldet

markant siden 2005. Dette hænger hovedsageligt sammen med den energipo-

litik, der er ført i Danmark de seneste år. Dels har brede energipolitiske aftaler

siden 2005 fastlagt krav om energibesparelser. Hertil kommer, at regeringen har

præsenteret en energipolitisk målsætning om uafhængighed af fossile brænd-

sler i 2050. Endelig er der på europæisk plan en række klimaforpligtelser med

stort fokus på CO

-reduktioner. Dette kan bl.a. påvirke den nuværende individu-

elle opvarmning med naturgas, som har indflydelse på afsætningen af naturgas.

Som følge af politiske målsætninger og krav og det faktum, at naturgas ho-

vedsageligt anvendes til opvarmning, har vilkårene for fremtidens varmeplan-

lægning således ændret sig i de senere år. Disse nye vilkår har en betydning for

detailmarkedet for gas, idet der både på udbuds- og efterspørgselssiden er

fokus på at understøtte denne udvikling. I det følgende gennemgås forskellige

aktuelle forhold, som kan have en betydning for den fremtidige udvikling af

detailmarkedet for gas. Efterspørgslen efter naturgas kan bl.a. påvirkes af, at

opvarmning med naturgas erstattes af andre opvarmningsformer eller andre/

nye anvendelser af naturgas. Udbuddet kan f.eks. påvirkes af nye gasformer

såsom biogas og skifergas.

Gasmarkedets fremtid afhænger bl.a. af omfanget af konvertering fra gas til

andre varmeformer samt nye anvendelser af gas.

KONVERTERING AF NATURGASOMRÅDER TIL FJERNVARME ELLER

ANDRE OPVARMNINGSFORMER

Opvarmning med gas kan erstattes af andre opvarmningsformer. Dette kan

f.eks. være fjernvarme, eldrevne varmepumper eller elpatroner. Disse opvarm-

ningsformer har den fordel, modsat naturgas, at de kan bidrage til at opfylde de

energipolitiske målsætninger.

Kommunerne er derfor blevet opfordret til, som led i deres generelle varme-

planlægning, at undersøge om naturgasforsynede områder med fordel kan

konverteres til fjernvarmeområder. Konvertering af naturgasopvarmning til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF KONKURRENCEN PÅ DETAILMARKEDET FOR GAS

fjernvarme vil være i tråd med de politiske målsætninger om uafhængighed af

fossilebrændsler og CO

-reduktioner.

Konverteringerne skal imidlertid alene finde sted, hvis det er samfundsøko-

nomisk fordelagtigt, og i denne vurdering skal det indgå, at rentabiliteten i det

samlede naturgasnet skal sikres i forbindelse med konverteringsprojekter.

Den samfundsøkonomiske betragtning afhænger af mange faktorer. Bl.a. varmeta-

bet ved fjernvarme, der stiger med afstanden mellem aftagepunkt og produktions-

anlægget, hvorimod der kun er begrænset energitab forbundet med transporten

af naturgas. Transportafstanden og dermed bebyggelsestætheden er derfor

afgørende for, om konvertering fra naturgas til fjernvarme er fordelagtigt. Dette in-

debærer, at fjernvarme typisk hovedsageligt er en fordel i tætbebyggede områder,

mens naturgas er økonomisk mere fordelagtigt i områder med spredt bebyggelse.

Analyser fra bl.a. Rambøll (2010) og Energinet.dk (2011) viser, at konvertering til

fjernvarme generelt ikke er et konkurrencedygtigt alternativ til individuel opvarm-

ning med naturgas, f.eks. i villakvarterer, men at det dog kan være hensigtsmæs-

sigt at udvide de eksisterende fjernvarmeområder til at omfatte nærtliggende

naturgasforsynede områder – den eksisterende gasinfrastruktur begrænser imid-

lertid potentialet heri. Analyserne konkluderer dog, at det kan være hensigtsmæs-

sigt at konvertere opvarmning med naturgas til fjernvarme i industrikvarterer,

hvor varmeforbruget pr. tilslutning er stor. Potentialet for konvertering af natur-

gasfyrede områder til fjernvarme til boliger synes således begrænset, hvorimod

potentialet for industrivirksomheder synes at være lidt større.

Energinet.dk og Rambøll konkluderer, at det i højere grad er samfundsøkonomisk

efficient at konvertere naturgasforbruget i boliger til varmepumper, hvilket

gælder for både individuel opvarmning og naturgasbaseret kraftvarme. Dermed

synes der, at være en tendens til en reduktion af naturgasforbruget til fordel for

eldrevne elpatroner og varmepumper på vej, men

samlet set vurderes 77 pct. af de naturgasforsynede

boliger fortsat i 2030 at være naturgasforsynet

Det skal dog afslutningsvist bemærkes, at der er

forskel på i hvor høj grad forbrugerne kan vælge

blandt de forskellige alternativer til opvarmning

med gas. Det er f.eks. ikke muligt at tilbyde fjernvar-

me i alle områder i Danmark. En konvertering fra na-

turgas til fjernvarme er ikke et frit valg for kunden,

men det afhænger af den pågældende etablerede

infrastruktur. Alle kunder kan imidlertid frit vælge at

overgå til opvarmning fra en varmepumpe, da dette

ikke kræver den samme type infrastruktur i det om-

fang, der ikke tilslutnings- eller forblivelsespligt til

enten individuel naturgasforsyning eller fjernvarme.

GAS TIL TRANSPORT

Det har været fremført, at gas burde kunne spille

en rolle i transportsektoren i fremtiden, da gas

miljømæssigt og økonomisk er et godt alternativ til

benzin og diesel. Naturgas i transportsektoren er al-

lerede i dag et af de billigste initiativer til at erstatte

olie, men bred infrastruktur og køretøjer mangler i

Danmark på nuværende tidspunkt. Hertil kommer,

at anvendelse af naturgas til transportformål anses

for at være en god metode til indfasning af biogas i

transportsektoren. Anvendelse af gas til transport-

formål er imidlertid hovedsageligt interessant i den

tunge transport, dvs. lastbiler, busser og togtrans-

port. Gas er mest velegnet til den tunge transport,

da fossile brændsler i den lette (person)transport

i forhold ti energieffektivitet og CO

-fortrængning

bedst erstattes med el

28 Energinet.dk, 2011.

29 Energistyrelsen, Strategisk partnerskab om gas i transportsektoren, 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ENERGITILSYNET

FAKTA

”Gasmarkedets fremtid afhænger bl.a. af omfanget af

konvertering fra gas til andre varmeformer samt nye

anvendelser af gas.”

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF KONKURRENCEN PÅ DETAILMARKEDET FOR GAS

Traditionelt har naturgas ikke været anvendt til transportformål i Danmark, men

der er stigende interesse for at undersøge mulighederne og demonstrere tek-

nologien. Flere centrale aktører arbejder aktivt på at udvikle markedet og har

investeret i de første fyldeanlæg og gaskøretøjer, jf. nedenstående. I Danmark

er der et veludbygget gasdistributionsnet, hvilket er en stor fordel i forhold til

etablering af gasfyldestationer.

på 20 mio. kroner til at understøtte demonstration

og udbygning af infrastruktur til gas i transport, der

forventes udmøntet i 2014.

COWI har i 2012 udarbejdet en analyse for Energi-

styrelsen

, der vurderede forskellige drivmidler til

personbiler og tung transport (busser og lastbiler)

i perioden frem til 2030. Analysen viser, at især el,

biogas og naturgas som drivmidler er samfunds-

økonomisk attraktive i forhold til traditionel benzin

og diesel. Dette gælder særligt for tung transport.

Særligt biogas indebærer væsentlige reduktioner

i CO

-udledningen. Tung transport har endvidere

den fordel, at transporten ofte strækker sig over

bestemte distancer, og behovet for infrastruktur

derfor indsnævres til specifikke strækninger.

COWI har i 2012 endvidere udarbejdet en analyse for

Energinet.dk

, der giver et overblik over erfaringer-

ne med indførelse af gas i transportsektoren i Sve-

rige og Tyskland og over muligheden for at overføre

disse erfaringer til danske forhold. Rapporten viser,

at der særligt i Sverige og Tyskland er etableret om-

fattende infrastruktur af gasfyldestationer, og der

er et stigende antal køretøjer på gas. I 2012 var dette

dog stadig under 1 pct. af den samlede køretøjsbe-

stand. I Sverige har udviklingen været omfattet af

statslig regulering og tilskudsordninger. I Tyskland

eksisterer mindre statslige tilskud, men udviklingen

er sket med udgangspunkt i de miljømæssige forde-

le, som gasdrift giver især i byområder samt indirek-

te tilskud i form af afgiftslettelser på brændstof.

UDBREDELSE, POTENTIALE OG UDENLANDSKE ERFARINGER

Der var i Danmark 14 gaskøretøjer i efteråret 2011. I Tyskland var der på samme

tidspunkt ca. 95.000 gaskøretøjer og i Europa ca. 1,5 mio.

. Ved årsskiftet 2013-

2014 er der til sammenligning registreret 2,28 mio. personbiler i Danmark, heraf

1.274 elbiler

. Ved årsskiftet 2013-2014 er der tre tankstationer i Danmark (og

omkring 40 gaskøretøjer), men allerede ved udgangen af 2014 forventes det,

at 10 tankstationer er i brug

. Ultimo oktober 2013 åbnede Danmarks tredje

gasfyldestation. Til sammenligning er der pt. etableret ca. 260 offentlige lade-

standere til elbiler

Regeringen har en målsætning om, at den samlede energiforsyning skal baseres

på vedvarende energi i 2050

. Transportsektoren er i dag langt fra målet om 100

pct. vedvarende forsyning. I energiaftalen fra marts 2012 blev der taget en po-

litisk beslutning om at iværksætte initiativer og analyser for at sikre, at trans-

portsektoren kan starte omstillingen. Der blev med energiforliget afsat en pulje

30 Energinet.dk, Gas til transport i vores nabolande, 2013.

31 Danmarks Statistik, Statistikbanken, tabel BIL10 samt ”Nyt fra Danmarks Statistik” af

27. januar 2014.

32 HMN Naturgas, ‘Gas til tung transport – starten er gået’.

33 www.tipcharge.com

34 Regeringens klima- og energipolitik, Energiaftalen af 22. marts 2012, ”Vores Energi”.

35 COWI, Energistyrelsen, Alternative drivmidler 2.1, Maj 2013, resultater rev. af Energistyrelsen

(opdatering af rapport fra februar 2012).

36 COWI, Energinet.dk, Gas til transportsektoren, 2012.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

100

ENERGITILSYNET

EU-Kommissionen har i januar 2013 fremlagt et di-

rektivforslag om rene brændstoffer i transportsek-

toren

. Direktivet lægger op til udvikling af fælles

tekniske standarder for f.eks. naturgas og brint til

transport. Medlemsstaterne skal indrapportere de-

res planer og politiker til EU-kommissionen.

at offshore vindmøller i Nordsøen vil kunne nå en kapacitet på omkring 100 GW

frem til år 2030. Det tyske energiselskab E.ON har i 2012 igangsat konstruktio-

nen af et lignende pilotanlæg, hvor man vil lagre overskydende strøm fra vind-

møller i brint. Demonstrationsprojektet løber frem til 2015.

Hvis Danmarks energisystem i 2050 skal være uafhængigt af fossile brændsler,

vil – efter de nuværende vurderinger – op til 80 procent af produktionen af el

komme fra vindmøller. Produktionen af el kommer til at svinge alt efter vind-

styrken. Selv om forbruget af el i fremtiden givetvis vil blive omlagt så forbruget

varierer mere med produktionen af el, så vil forbrugerne næppe bruge tilstræk-

keligt med el ”som vinden blæser”, eller som solen skinner, og derfor er lagring af

grøn el et vigtigt skridt på vejen mod et grønnere Europa.

At lagre elektrisk energi er hverken nemt, enkelt eller billigt. Når VE-gas kan

anvendes indirekte til at lagre el, betyder det, at VE-gas kan få en vigtig rolle

som buffer i energisystemet. I det omfang, at VE-gas er økonomisk rentabelt vil

denne form for gas formentlig gradvist fylde mere.

BARRIERER FOR GAS TIL TRANSPORT

Når Danmark ikke anvender gas til transport i sam-

me omfang som i Sverige og Tyskland, skyldes det

først og fremmest den danske afgiftsstruktur, der

ikke fremmer gas i transport på samme måde, som

det er tilfældet i Sverige og Tyskland. I disse lande

føres en afgiftspolitik med henblik på at stimulere

udviklingen af gas til transport. Det konkluderer

rapporten

Potentiale og barrierer for biogas og

naturgas til transport i Danmark

udarbejdet i

august 2012 inden for projekterne Transportens

Innovationsnetværk og Øresund Ecomobility i sam-

arbejde med DONG Energy, E.ON og Naturgas Fyn.

Rapporten konkluderer, at en anden barriere er den

manglende infrastruktur til påfyldning.

NYE GASFORMER

Nye gasformer kan øge udbuddet i gasmarkedet. Særligt to gastyper – biogas

og skifergas – vinder frem i gasmarkedet. Biogas er allerede en teknologi, som

anvendes i kraftvarmeværker til produktion af el og varme. Skifergas er natur-

gas, der udvindes fra skifer – i Danmark er man dog alene nået til de indledende

undersøgelser med henblik på at kvantificere skifergaspotentialet i den danske

undergrund. Et øget udbud må forventes hovedsageligt at påvirke engrosmar-

kedet, hvilket imidlertid må have en afsmittende effekt på detailmarkedet.

GAS TIL LAGRING AF EL

VE-gas er et begreb, der bl.a. dækker over gas, der

anvendes til lagring af el. VE-gas er den funktionelle

beskrivelse af konvertering af elektrisk strøm (fra

for eksempel vindmøller) til gas. Dette teknologiske

koncept er en interessant mulighed for at fremme

omstillingen af det samlede danske energisystem

til vedvarende energi. Samtidig kan nye anven-

delsesmuligheder af naturgas og biogas forbedre

udnyttelsen af gasinfrastrukturen i Danmark. Ved

omstillingen til vedvarende energi kan den eksiste-

rende veludbyggede gasinfrastruktur derfor kom-

me til at spille en afgørende rolle.

Idéen går ud på, at når vinden er kraftig, kan over-

skydende el eksporteres eller omdannes til VE-gas

gennem elektrolyse, jf. figur B3.1. Når elprisen er høj

på grund af manglende vind, kan el importeres, eller

gas kan anvendes til produktion af el og varme. VE-

gas kan som nævnt også anvendes til transport.

Et af de konkrete initiativer er ”North Sea Power to

Gas Platform”, som vil arbejde for at videreudvikle

VE-konceptet. VE-gas er særligt interessant for

området i og omkring Nordsøen, da både on- og

offshore infrastruktur er veludviklet. Hertil kommer,

BIOGAS

Biogas er gas produceret på basis af biomasse og har samme egenskaber og

anvendelsesmuligheder som naturgas. Biogas er en vedvarende energiform og

medfører et lavere udslip af CO

end naturgas. Biogas er således ud fra et lang-

sigtet perspektiv og i lyset af den danske energipolitik mere interessant end na-

turgas, da der er tale om en vedvarende energiform, og fordi klimapåvirkningen

er mindre, end det er tilfældet for naturgas.

Biogas har allerede i en årrække været anvendt i den decentrale kraftvarmepro-

duktion direkte fra produktionsanlægget udenom det eksisterende naturgas-

net. I opgraderet form

kan biogas tilføres naturgasnettet og vil derved yderli-

gere kunne erstatte naturgas i den decentrale kraftvarmeproduktion samt i den

individuelle opvarmning med gas (private husstande) og som nævnt til transport

som et CO

-neutralt drivmiddel.

37 Forslag til Europa Parlamentets og Rådets direktiv om etablering af infrastruktur for alterna-

tive brændstoffer, COM(2013) 18 final, Bruxelles d. 24.1.2013.

38 Biogas skal opgraderes til naturgaskvalitet inden det kan tilføres naturgasnettet, hvilket

allerede i dag finder sted. Opgradering af biogas er dog på nuværende tidspunkt relativt om-

kostningstungt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF KONKURRENCEN PÅ DETAILMARKEDET FOR GAS

101

FIGUR B3.1. |

FREMTIDENS ENERGISYSTEM MED EL, GAS OG FJERNVARME INTEGRERET

INTERNATIONAL EL-INFRASTRUKTUR

Ved lav pris

ELPRODUKTION

gastubine, CC.

Fuelceller etc.

Ved høj pris

GUL

BIOMASSE

halm, træ,

flis etc.

GRØN

BIOMASSE

energipil,

kløver etc.

BLÅ

BIOMASSE

tang, alger

AFFALD

ELEKTROLYSE

Alkalisk

brændselsceller

FJERNVARME

GASLAGRE

+ CO

TEKNISK

FORGASNING

BIOFUEL

KATALYSE

Metanol DME,

Synbenzin etc.

FJERNVARME

BIOGAS

(klassisk)

+ CO

OPGRADERING

Metan (CH

)

FJERNVARME

INTERNATIONAL GAS-INFRASTRUKTUR

Kilde: Energinet.dk’s blad ”Om Energi”, oktober 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

102

ENERGITILSYNET

FIGUR B3.2 |

UDVINDING AF SKIFERGAS I FORHOLD TIL TRADITIONEL UDVINDING

SKIFFERGAS

METANGAS FRA

KULFOREKOMSTER

GAS I LAVPERMEABLE

RESERVOIRER

KONVENTIONEL GAS

VANDRET BORING

+ FRAKTURERING

TOPFORSEGLING

GASSENS BEVÆGELSE

OVER GEOLOGISK TID

VANDRET BORING

+ FRAKTURERING

GAS I TRADITIONELLE

LAVPERMEABLE RESERVOIRER

MODEM KILDEBJERGART MED GAS,

DER IKKE HAR BEVÆGET SIG

TRADITIONELT PERMEABLE

RESERVOIRER

Kilde: Skifergas.dk.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF KONKURRENCEN PÅ DETAILMARKEDET FOR GAS

103

Der er i den seneste energiaftale fra den 12. marts 2012 fastsat mål om, at der

skal gennemføres en ambitiøs udbygning med biogas, samt at anvendelsen af

biogas skal udbredes til andre områder end produktion af kraftvarme. Dette

fremmes bl.a. i form af tilskud til anvendelse af biogas. Målet er, at en stor andel

af naturgasforbruget på sigt kan erstattes af biogas, og er således et af midler-

ne til at opnå uafhængigheden af de fossile brændsler.

Ved tilførsel af biogassen til gasnettet skabes der de samme anvendelsesmu-

ligheder for biogas, som allerede eksisterer for naturgas. Biogassen kan dels

transporteres væk i tilfælde af overskydende produktion, eller på sigt lagres til

fremtidig anvendelse. Dermed kan biogassen udnyttes bedst muligt, og produk-

tionen af biogas optimeres. En sådan udnyttelse øger rentabiliteten i biogas og

dermed også finansieringen af nye biogasanlæg, som også bliver nemmere af få

placeret pga. at koblingen til nettet.

Tilførsel af biogassen til det samlede gasmarked giver muligheder for kommerciel

handel med biogas. Biogas bliver dermed et kommercielt produkt, som kan sælges

på gasmarkedet til den til enhver tid gældende markedspris. For slutbrugeren er

der i princippet ikke forskel på om denne modtager naturgas eller biogas.

Det er fra forskellige sider forventninger om, at der er et stort potentiale for

opgraderet biogas i gasnettet, og at der på sigt årligt vil kunne sendes 300-400

mio. m

ud i nettet

, hvilket vil kunne erstatte 25-50 pct. af naturgassen i net-

tet

. Dermed kan den forventede produktion af biogas opvarme ca. 200.000

danske husstande eller holde 400.000 biler kørende på grøn energi, ovenståen-

de. Allerede nu sendes der opgraderet biogas ud på gasnettet i Nordjylland, som

forventes at kunne opvarme 4.000 parcelhuse.

fra den danske del af Nordsøen over 39 år i perioden

1972 til 2011

, og ca. det dobbelte af den opgjorte

og betingede naturgasressource i Nordsøen. Usik-

kerheden om den potentielle skifergasressource er

dog betydelig (+/- 100 pct.), bl.a. som følge af, at der

endnu ikke er fundet skifergas i boringer i Danmark.

Ifølge Energistyrelsen anses skifergas som et

muligt bindeled, der kan sikre dansk forsynings-

sikkerhed og udfasning af bl.a. kul som energikilde,

indtil Danmark har gennemført omstillingen til

vedvarende energi

. Det har været fremført, blandt

andet fra miljøorganisationernes side, at udvinding

af skifergas kan skade miljøet, bl.a. fordi der, i for-

bindelse med fraktureringsprocessen, under stort

tryk, sendes store mængder af vand blandet med

kemikalier ned i undergrunden, og i visse tilfælde

forbi grundvandsdepoterne.

I Danmark undersøges det pt., om der er skifergas

i Vendsyssel og i Nordsjælland, da der i de to områ-

der findes alunskifer i undergrunden. Der er alene

givet disse to tilladelser til at undersøge skifergas-

forekomster, og der er indtil videre sat stopper for

flere tilladelser, indtil man kender de miljømæssige

konsekvenser ved skifergasudvindingen. Figur B3.2

viser hvordan udvindingen af skifergas afviger fra

konventionel gas.

SKIFERGAS

Skiferfas er naturgas, som ligger inde i skifersten. I modsætning til konventio-

nelle naturgasforekomster, som er fanget i porøs bjergart, er skifergas svært

tilgængeligt, og derfor er udvindingen mere kompleks og ressourcekrævende

Skifergas har ikke de samme miljømæssige fordele som biogas, fordi der er tale

om et fossilt brændstof.

Et estimat foretaget i december 2013 af USA’s nationale geologiske undersø-

gelser, USGS, på baggrund af bl.a. geologisk viden fra GEUS, viser, at Danmark

kan have omkring 186 milliarder m

naturgas til rådighed til udvinding med den

nuværende teknologi. Det svarer omtrent til den mængde gas, der er udvundet

EVENTUEL ENGROSMODEL OG AFSKAFFEL-

SE AF FORSYNINGSPLIGTEN

På elmarkedet er der planlagt en række initiativer,

hvis primære formål er at forbedre konkurrencen

på detailmarkedet for el. De relevante initiativer er

en datahub samt indførsel af en engrosmodel kom-

bineret med en afskaffelse af forsyningspligten fra

1. oktober 2015.

Grundet mange væsentlige ligheder mellem el- og

gasmarkedet, er initiativer fra elmarkedet historisk

set efterfølgende blevet overført til gasmarkedet,

f.eks. liberalisering af markedet. Det er derfor ikke

utænkeligt, at ovennævnte initiativer overføres til

gasmarkedet.

På nuværende tidspunkt er der dog ikke taget be-

slutning om konkrete initiativer.

39 BioNaturgasDanmark.

40 25 pct: kilde HMN, 50 pct.: kilde BionaturgasDanmark.

41 Skifergas udvindes ved hjælp af hydraulisk frakturering eller ”fracking”, som er en moderne

stimulationsteknik, der bruges til at øge den mængde naturgas, som kan udvindes fra skiferlag.

42 GEUS.dk, 3. december 2013.

43 Ingeniøren, ”Energistyrelsen: Skifergas og det europæiske energimarked”, 15. maj 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

104

ENERGITILSYNET

BILAG 4

ANTAGELSER I ANALYSE

AF POTENTIALE FOR

FREMTIDIG FORBRUGER-

MOBILITET

Tabel B4.1 indeholder en oversigt over antagelser anvendt i afsnit 5.3.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANALYSE AF KONKURRENCEN PÅ DETAILMARKEDET FOR GAS

105

TABEL B4.1 |

OVERSIGT OVER ANALYSENS ANTAGELSER

Antagelser

Følsomhed/Perspektivering

Respondenter i Sekretariatet for Energitilsynets forbruger-

undersøgelse er repræsentative for hele markedet.

Epinions Danmarkspanel, som danner grundlag for undersøgelsen, er

sammensat med henblik på at sikre repræsentativitet ift. hele den danske

befolkning og de adspurgte i sekretariatets undersøgelse er fordelt efter

både køn, alder, uddannelsesniveau og postnr.

I vurderingen af forbrugernes reaktion på yderligere opståede bespa-

relser på produktet gas, lægges til grund at forbrugerne kan gennem-skue

de økonomiske forskelle mellem de enkelte produkter. Anta-gelsen er ikke

i fuld overensstemmelse med realiteterne på marke-det, da forbrugerne

netop tilkendegiver, at de er usikre omkring besparelsen, og fordi

sammenligningen i praksis kun delvist er mu-lig, jf. afsnit 3.1. Det vurderes

således, at antagelsen overvurderer antallet af forbrugere, der agerer på

potentielle økonomiske gevinster.

Tilsvarende vil denne antagelse have en tendens til at overvurdere

antallet af forbrugere, der skifter leverandør som følge af identifice-rede

økonomiske gevinster, da der således ses bort fra hele usikker-heds-,

trygheds og bekvemmelighedsaspektet, som i praksis vurderes at spille

en væsentlig rolle på gasmarkedet.

Antagelsen kan have tendens til at overvurdere, hvor mange forbru-

gere, der reelt vil skifte ved en besparelse på netop 5.000 kr., da det må

forventes, at en andel af disse i virkeligheden kræver en endnu højere

besparelse end netop 5.000 kr. før de er villige til at skifte væk fra deres

forsyningspligtleverandør. Som det fremgår af tabel 5.3 var ”> 5.000 kr.”

dog den eneste mulighed, respondenterne hav-de for at angive, at den

krævede besparelse er endnu større.

Det er vanskeligt at vurdere, om denne antagelse over- eller under-

vurderer antallet, der vil skifte. Problemet ved ikke at fordele disse

respondenters svar ud er, at de ellers vil fremgå i modellen som en gruppe

respondenter, der uanset besparelsens størrelse ikke kan flyttes. Dette vil

formentlig ikke være realistisk.

En væsentlig del af gaskunderne får allerede nu, uden at de har været

aktive i markedet, leveret gas til nogle af markedets laveste priser, som

følge af lave priser på enkelte basisprodukter/basisprodukter samt det

nuværende forsyningspligtprodukt. Disse antages derfor ikke at have et

incitament til at skifte leverandør. De følgende analy-ser vil derfor se bort

fra denne immobile kundegruppe.

Ved prissammenligninger er der taget udgangs-punkt i perioden maj

2013-maj 2014.

Baggrunden herfor er, at det er vigtigt at lave prissammenligninger-ne i

det eksisterende reguleringsregime (med udbudsmodellen), der trådte i

kraft i maj 2013. Anvendes data fra før ikrafttrædelsen af det nuværende

reguleringsregime, vil det skævvride konklusionerne i forhold til

reguleringsregimet.

Fuldkommen information og gennemsigtighed.

Rationelle forbrugere.

Det er lagt til grund, at respondenter, der i Epinions undersøgelse har

angivet, at der skal mere end 5.000 kr. til for at de vil skifte leverandør

(den højeste beløbsmulighed, der fremgik af spørgeskemaet), faktisk vil

skifte ved en besparelse på netop 5.000 kr.

Respondenter, der i Epinions undersøgelse har angivet, at de ikke ved,

hvilken besparelse, der skal til for at de vil skifte leverandør, er fordelt

ud på de øvrige svarmuligheder (samme fordeling, som øvrige

respondenter fordeler sig på intervallerne med).

Immobile kunder.

Tidsperiode for prissammenligninger.

Valg af pris.

Størrelsen af forbruget i forbrugsintervallerne.

Kunder vælger det billigste alternativ.

Det gennemsnitlige forbrug i et forbrugsinterval antages at ligge midt i

intervallet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ENERGITILSYNET

Carl Jacobsens Vej 35

DK-2500 Valby

Tlf. +45 4171 5400

[email protected]

energitilsynet.dk

Design:

ESSENSEN