KEB, Alm.del - 2013-14 - Bilag 38: Regeringens vækstplan "Danmark i arbejde - Vækstplan for energi og klima", fra erhvervs- og vækstministeren

SAMMEnFATnInGI det tyvende århundrede er forbruget af fossile brændsler mere end tidoblet. Den øgedeglobale efterspørgsel efter energi – kombineret med stigende knaphed på fossile res-sourcer – har de sidste ti år betydet markant stigende og svingende energipriser.Den globale energiefterspørgsel forventes fortsat at stige i de kommende år. Dette ikkemindst som følge af en stadigt voksende middelklasse på op mod yderligere 3 mia.mennesker i 2030 – særligt i nye vækstøkonomier, såsom Kina, Brasilien, Indien ogSydafrika. Den øgede efterspørgsel medfører også, at klimaet udsættes for en væsentligstigning i energirelateret CO2-udledning.Denne udvikling har øget bevidstheden både herhjemme og globalt om nødvendighedenaf en grøn omstilling, og en række lande har, som Danmark, igangsat en omstilling afderes energisystemer. I takt med at flere og flere lande satser på vedvarende energi ogenergieffektivitet øges efterspørgslen efter danske virksomheders kompetencer på om-rådet. Danmark har erhvervsmæssige kompetencer inden for eksempelvis vedvarendeenergi, særligt på vindområdet, fjernvarme og energieffektivisering, og danske virksom-heder eksporterede energiteknologi for 61 mia. kr. i 2012.Danmark har med årtiers ambitiøse indsats på energi- og klimaområdet høstet erfaringerog demonstreret, at økonomisk vækst og en grøn omstilling kan følges ad. Indsatsenhar medført et velfungerende hjemmemarked for en række grønne energiteknologier,som har bidraget til, at danske virksomheder har opbygget kompetencer og viden, som istigende grad efterspørges globalt. Ligeledes har det bevirket, at andre lande i stigendegrad har fokus på, hvordan energisystemet er indrettet i Danmark, og efterspørger dedanske energimyndigheders erfaringer herom.Sideløbende med den grønne omstilling vil fossile brændsler, såsom olie, gas og kul,fortsat spille en stor rolle globalt. De danske erhvervsmæssige styrkepositioner indenfor blandt andet effektiv anvendelse af fossile brændsler og røggasrensning vil såledesogså fremover være et vigtigt eksportområde samt bidrage til at reducere udledningen afdrivhusgasser. Derudover er det vigtigt for dansk økonomi at sikre en effektiv indvindingaf de danske olie- og gasreserver i Nordsøen. Dette kan samtidig potentielt bidrage tilat reducere den globale udledning af drivhusgasser i overgangsperioden til vedvarendeenergi, da brugen af olie og i særdeleshed gas udleder væsentligt færre drivhusgasserend kul.Med energiaftalen af marts 2012 har Danmark iværksat en ambitiøs omstilling af detdanske energisystem, som i de kommende år vil medføre markante investeringer i ener-gieffektivisering og vedvarende energi på 90-150 mia. kr. frem mod 2020. Dette vil øgeden hjemlige efterspørgsel på grøn energiteknologi, hvor danske virksomheder i væsent-ligt omfang har mulighed for at gøre sig gældende. Det vil samtidigt kunne fungere somafsæt for innovation og udvikling af ny teknologi, som i stigende grad vil blive efterspurgti takt med, at energisystemerne omstilles både i Danmark, EU og globalt.De kommende års investeringer kombineret med Danmarks stærke position på ener-giområdet er dog ikke ensbetydende med, at der nødvendigvis kommer væsentligt fleredanske arbejdspladser på energi- og klimaområdet. Andre lande har også for alvor fåetøjnene op for vækstpotentialet i at kunne levere effektive og klimavenlige løsninger, ogder er derfor væsentligt mere konkurrence på området.

Den øgede konkurrence betyder, at produktion og udvikling må forventes i stigende gradat ske i lande med lavere omkostninger. Derfor er der behov for, at vi i Danmark bliverendnu skarpere på, hvad vi er gode til, og hvad vi kan gøre for at fastholde og udviklevores position på energi- og klimaområdet. Vækstplanen sætter derfor fokus på områder,hvor Danmark har international konkurrencekraft.Regeringen har ligeledes fokus på at reducere virksomhedernes omkostninger til energi.Med aftaler om Vækstplan DK reduceres erhvervenes energiafgifter samlet set medover 1,5 mia. kr. gældende fra 2014 gennem blandt andet en afskaffelse af energispare-afgiften (CO2-afgift på el). Samlet reduceres erhvervenes belastning med afgifter på elog brændsel til proces med ca. 80 pct. Energiafgiftslempelserne understøtter en merekonkurrencedygtig produktion. Aftalen sikrer desuden en tilskudspulje til el-intensivevirksomheder, yderligere tilskud til industriel kraftvarme og lempelser vedrørende over-skudsvarme.Regeringens vækstplan er udarbejdet på baggrund af anbefalinger fra vækstteamet forenergi og klima. Med vækstplanen vil regeringen i samarbejde med virksomheder ogandre aktører styrke rammerne for, at de danske erhvervsmæssige potentialer inden forenergi og klima udnyttes, så der skabes vækst og nye arbejdspladser i takt med en grønenergiomstilling herhjemme og globalt.Det er regeringens vision for øget vækst på energiområdet, at den grønne omstilling afenergisystemet og energiforbruget i Danmark skal ske på en omkostningseffektiv måde,som bidrager til dansk vækst, beskæftigelse og eksport.Med vækstplanen sættes der ind på fem områder:• Grøn omstilling af energisystemet –et mere fleksibelt og sammenhængende energi·system• Eksportfremme –ud på de globale markeder• Bygninger –en mere energieffektiv og bæredygtig bygningsmasse• Forskning, udvikling, markedsmodning og uddannelse –Danmark som grønt test· ogdemonstrationsland• Ressourceudnyttelse –effektiv indvinding af de fossile energiressourcer i NordsøenDanmarks målsætning for udbygning af vedvarende energi og den deraf følgende om-stilling af energisystemet er en stor udfordring. Men det giver samtidig også muligheder,at Danmark er et af de første lande til at gennemføre en ambitiøs omstilling af energisy-stemet. Det rummer gode muligheder for eksport af de danske erfaringer og teknologieri takt med, at der i de kommende år forventes at være en række lande, der også vil ud-bygge med fluktuerende vedvarende energi.Den stigende tendens til øget global konkurrence og eksempler på nationale subsidiertil fossile brændsler samt handelsbarrierer og protektionisme på det grønne område erogså en udfordring. Som et lille land kan det være svært at have afgørende indflydelse,men der er alligevel en række andre instrumenter, der kan bruges for at fremme eks-porten og mere åbne markeder.På byggeområdet er der et stort potentiale for energieffektiviseringer, som ligeledes rum-mer jobmuligheder på kort sigt, og et potentiale for at udvikle nye teknologier til eksport.For udviklingen af nye teknologiske løsninger og mulighederne for at fremme Danmarksom test- og demonstrationsland er det vigtigt med gode rammer for forskning, udviklingog markedsmodning samt arbejdskraft med de rette kompetencer.I forhold til de fossile energiressourcer i Nordsøen er det vigtigt, at der laves en lang-sigtet strategi for at optimere indvindingen.

Grøn omstilling af energisystemet – et mere fleksibelt og sammenhængendeenergisystemRegeringens langsigtede mål er, at energiforsyningen skal være 100 pct. baseret påvedvarende energi i 2050. Som følge af energiaftalen af marts 2012 skønnes omtrenthalvdelen af elforbruget i 2020 at komme fra vindmøller. Elproduktionen fra vindmøller ermeget fluktuerende, hvilket forventes at medføre større udsving i elprisen end i dag. Om-vendt kan væsentligt flere møller spredt ud over et større område, bedre netforbindelserog øget mulighed for lagring og fleksibelt elforbrug bidrage til mere stabile priser. Dan-mark skal være forberedt på den fluktuerende elproduktion, så den udnyttes bedst mu-ligt. Udviklingen af den nødvendige teknologi kan samtidig skabe grundlag for eksport, itakt med at et stigende antal lande også omstiller deres energisystemer.Regeringen tager med Smart Grid-Strategien en række skridt i retning af at gøre el-systemet mere fleksibelt, så det i højere grad kan håndtere den større andel af fluktue-rende elproduktion fra vindmøller. For at undgå at større udsving på elmarkedet gør detsværere at bevare industriarbejdspladser i Danmark, lancerer regeringen med dennevækstplan et partnerskab for Industrial Energy, der sætter fokus på, hvordan virksom-hederne kan drage nytte af mulighederne på elmarkedet.På lidt længere sigt bliver det afgørende også at udnytte den forøgede fleksibilitet, derkan opstå ved at udnytte synergier mellem el-, fjernvarme- og gassektoren (SmartEnergy). Regeringen vil derfor styrke vækstvilkårene for udviklingen af et sammen-hængende energisystem, blandt andet via et pilotpartnerskab om innovation på detteområde. Regeringen vil desuden foretage en række analyser som opfølgning på energi-aftalen, herunder et eftersyn af indretningen af afgifter og tilskud i energisystemet.For virksomhederne kan det være en udfordring at omstille deres energiforbrug til vedva-rende energi. Regeringen har derfor med VE-procesordningen gjort det mere rentabeltfor virksomheder at omlægge deres forbrug af procesenergi til vedvarende energi. MedVE-procesordningen vil det være muligt at få tilskud til blandt andet fælles energianlægfor virksomheder og tilslutning til fjernvarme. Med aftaler om Vækstplan DK etableresdesuden en pulje til udnyttelse af overskudsvarme i industrien.

Fjernvarme er en væsentlig del af energisystemet og er mere udbygget i Danmark endi mange andre lande. Effektiviseringer i sektoren er vigtige for at fremme innovation ogteknologiudvikling på hjemmemarkedet inden for omkostningseffektive løsninger. Udbyg-ning af danske virksomheders styrkeposition på fjernvarmeområdet vil bidrage til øgeteksport til blandt andet de store vækstmarkeder.Regeringen vil derfor i samarbejde med fjernvarmesektoren arbejde på at synliggøreeffektiviseringspotentialerne. Dette skal ske ved at styrke datagrundlaget til brug for enrobust sammenligning af fjernvarmeværkerne og ved at udvikle fælles regnskabsstan-darder og kontoplaner m.m. På denne baggrund vil regeringen gennemføre årlige solidebenchmark af fjernvarmesektoren og i denne forbindelse vurdere behovet for en generelændret regulering i fjernvarmesektoren for at tilskynde til en mere effektiv fjernvarmefor-syning og bedre anvendelse af vedvarende energi.Fjernkøling er også et område, hvor der fremover kan være et væsentligt markedspoten-tiale. Synergierne mellem fjernvarme og fjernkøling skal derfor undersøges og hvis hen-sigtsmæssigt udnyttes.

Der sættes ind på følgende områder:1. Fremme af el som grøn energibærer gennem afgiftslempelser2. Eftersyn af afgifter og tilskud i energisystemet i forlængelse af energiaftalen3. Smart Grid-Strategi – Udvikling af et intelligent elsystem4. Industrial Energy – Partnerskab vedr. fleksibelt elforbrug i virksomheder5. Smart Energy – Pilotpartnerskab vedr. udvikling af et sammenhængende energi-system6. Afdækning af hvordan dobbeltbeskatning ved lagring af el undgås7. Fokus på en mere effektiv og sammenhængende energiinfrastruktur for virksom-hederne i tilskudspuljen til grøn omlægning af virksomhedernes procesenergifor-brug (VE-procesordningen)8. Pulje til lempelser ved udnyttelse af overskudsvarme fra industri9. En mere effektiv fjernvarmesektor10. Undersøgelse af mulighederne for at udnytte synergierne mellem fjernvarme ogfjernkøling11. Fjernelse af utilsigtede barrierer for finansielle investorers muligheder for ejer-skab af større elproduktionsanlæg

Eksportfremme – ud på de globale markederDanske løsninger inden for energiteknologi er i vidt omfang efterspurgt på de uden-landske markeder. For at virksomhederne får mest muligt ud af denne efterspørgsel, erdet vigtigt at give danske virksomheder de bedste muligheder for at eksportere deresprodukter og løsninger.Regeringen ønsker at styrke grundlaget for, at danske virksomheder kan levere bådeprodukter og hele systemløsninger, der modsvarer den globale efterspørgsel. På blandtandet vækstmarkederne efterspørger offentlige eller halvoffentlige selskaber samledeløsninger, der indeholder drift, vedligehold, garantier m.m. For danske virksomheder, dertypisk fokuserer på at levere enkeltkomponenter, kan dette være en udfordring. Rege-ringen vil derfor give Eksport Kredit Fonden (EKF) mulighed for at støtte mere op omeksport af systemløsninger. Det kan være i form af delvise garantier mod tab af risiko-villig kapital i projektselskaber, der leverer systemløsninger med danske produkter.Regeringen vil samtidig fortsætte indsatsen i Eksportrådets nuværende program tilfremme af strategiske eksportalliancer mellem virksomheder. Ligeledes vil regeringen

fortsætte det udvidede samarbejde mellem Eksportrådet og Eksport Kredit Fonden(EKF) samt indstationering af eksport- og finansrådgivere på udvalgte danske ambassa-der. Regeringen ønsker på baggrund af de gode erfaringer at udvide finansrådgivernesindsats til også at omfatte relationsopbygning til aftagere, såsom bystyrer på de nyevækstmarkeder.Vindmøllesektoren står for en stor del af den danske eksport af energiteknologi, og re-geringen har derfor etableret et Nationalt Kontaktforum for Vækst i Vindmøllesektoren isamarbejde med de tre vestdanske regioner og Vindmølleindustrien, som har til formålat drøfte og koordinere den regionale og nationale vækstindsats for vindmøllesektoren.I relation hertil har regeringen netop etableret en regional sales manager-ordning i Ham-burg og vil derudover afdække mulighederne for at oprette et transnationalt samarbejde iNordsøregionen med fokus på forretningsudvikling og internationalisering i vindmøllesek-toren.Den globale grønne energiomstilling skaber ikke kun efterspørgsel efter danske virk-somheders kompetencer, men også i stigende grad efter danske erfaringer med ener-gipolitiske rammebetingelser, regulering og systemudvikling. Der er derfor en øget inte-resse fra myndigheder i andre lande, som ønsker at indgå samarbejde med de danskeenergimyndigheder. Dette voksende internationale fokus på den danske energimodelvil kunne udvide markedet for henholdsvis den danske energirådgivningsbranche og foreksport af dansk-produceret energiteknologi og løsninger inden for blandt andet vind,fjernvarme og energieffektivitet. Regeringen vil derfor etablere en enhed for eksport afden danske energimodel.Endelig vil regeringen fortsætte indsatsen for at reducere handelsbarrierer for klima- ogmiljøvenlige energiprodukter, da dette i stigende grad er en udfordring for danske virk-somheder på det grønne område.

Bygninger – en mere energieffektiv og bæredygtig bygningsmasseDer er et væsentligt potentiale for at få vækst og beskæftigelse ud af den grønne omstil-ling af bygningsmassen. I Danmark går 40 pct. af det samlede energiforbrug til drift afbygninger.Langt over halvdelen af enfamiliehusene er bygget før 1979, hvor der for alvor blevindført energikrav i bygningsreglementet, og det forventes, at en stor del af dem ogsåvil være i brug mange årtier endnu. Energieffektivisering af bygningsmassen kan derforbidrage til at reducere energiforbruget – og derved omkostningerne til energi for virksom-heder og husholdninger – og er samtidig vigtig for at nå den energipolitiske målsætningom, at Danmarks energisystem senest i 2050 skal være baseret på vedvarende energi.Byggesektoren er også årsag til 20-35 pct. af de vigtigste negative miljøpåvirkninger,som blandt andet drivhuseffekt, ressourceforbrug, vandforbrug og affaldsgenerering.Derfor har regeringen fokus på det forventede vækstpotentiale inden for bæredygtigebyggeprocesser og materialer.For at styrke vækstvilkårene for energieffektive og bæredygtige løsninger i bygge-erhvervene vil regeringen gennemføre en række initiativer, der bidrager til et fortsatstærkt hjemmemarked og til beskæftigelse i byggeerhvervene. En styrket energireno-veringsindsats vil samtidig skabe en øget efterspørgsel efter teknologier og løsninger tilfremme af energibesparelser i bygninger, som på sigt vil kunne medføre en øget eksporttil markeder både i EU og globalt, hvor efterspørgslen er kraftigt stigende.Regeringen er gået i gang med at udvikle initiativet Grøn Boligkontrakt, hvor boligejerekan få ét samlet tilbud på energirenovering. Samtidig sættes der med vækstplanen fo-kus på at tydeliggøre bygningers energitilstand på ejendomsmarkedet og lånemarkedet.Yderligere undersøgelse af dette område kan sammen med en styrkelse af energimærk-ningsordningen være med til at lette adgangen til kreditfinansiering. Regeringen tagerdesuden med vækstplanen en række tiltag for at fremme energirenovering også i denoffentlige sektor og i den almennyttige sektor.

løsninger, hvis Danmark fortsat skal være længst fremme på den grønne dagsorden ogkunne skabe nye job inden for energiområdet. Regeringen ønsker derfor fortsat at priori-tere forskning, udvikling og demonstration inden for energiområdet højt.For at få det fulde udbytte af de forskellige støtteordninger på energiområdet ønskerregeringen desuden, at koordineringen mellem ordningerne styrkes, og at de administra-tive regler er gennemsigtige, både herhjemme og på EU-niveau.Endelig ønsker regeringen sammen med erhvervslivet og uddannelsesinstitutionerneat holde fokus på, at der er de rette kompetencer til stede for at understøtte vækst påenergi- og klimaområdet. Regeringen vil derfor blandt andet igangsætte en vurdering afbehovet for efteruddannelse inden for energieffektivisering og vedvarende energi.

Ressourceudnyttelse – effektiv indvinding af de fossile energiressourcer iNordsøenFossile brændsler vil på globalt plan spille en stor rolle mange år endnu. Der er derforbehov for en sammenhængende tilgang til, hvordan der sikres en optimal udnyttelse afde danske olie- og gasreserver i Nordsøen samt behov for at understøtte en løbendeteknologiudvikling.Regeringen vil sammen med branchen arbejde på, at der laves en langsigtet strategi forpå kommercielt grundlag at gennemføre en optimering af indvindingen af olie og gas frafelterne i Nordsøen. Integreret heri vil branchen arbejde for at intensivere forskningsind-satsen omkring effektiv indvinding af olie og gas.Regeringen vil desuden iværksætte 7. udbudsrunde for nye tilladelser til efterforskningog indvinding af olie og gas i den vestlige del af Nordsøen.

nergisektoren bidrager i dag i høj grad både til økonomisk vækst i Danmark og til atløse en af tidens helt store samfundsudfordringer om at gøre verdens energiforsy-ning mere ressourceeffektiv.Det store fokus på energieffektivitet og udbygningen af vedvarende energi, der har præ-get den danske energipolitik de seneste fire årtier, har medvirket til, at der gennem åreneer udviklet en stærk energiteknologisektor med flere store virksomheder, der leverergrønne teknologier, varer og tjenesteydelser både til hjemmemarkedet og de globalemarkeder. Et bredt udsnit af danske virksomheder på tværs af næsten alle brancher ogregioner leverer således løsninger og rådgivning, der bidrager til den grønne omstilling.Ser man på denne grønne sektor i sin helhed, herunder grøn energiteknologi, anslåsdet, at ca. 22.000 virksomheder i Danmark producerer og sælger ét eller flere grønneprodukter. Det svarer til, at ca. hver femte virksomhed med mindst ét årsværk producerermindst ét grønt produkt. Desuden var der ca. 106.000 personer beskæftiget i sektoreni 2010. Virksomheder med grøn produktion beskæftiger en større andel faglærte og enlidt mindre andel ufaglærte medarbejdere end alle virksomheder under ét. Den grønneproduktion er desuden mere teknisk end den øvrige produktion, hvilket kan ses i en øgetbeskæftigelse af medarbejdere med en teknisk eller samfundsvidenskabelig uddannelse.Den samlede omsætning for grønne virksomheder udgjorde i 2010 ca. 250 mia. kr., hvil-ket svarer til 9,2 pct. af den samlede omsætning i danske virksomheder.1

Virksomheder med grøn produktion er både højproduktive og eksportorienterede.Grønne virksomheder er således mere produktive end den gennemsnitlige industri oglige så produktive som lignende virksomheder. Det hænger blandt andet sammen medbrug af avanceret teknologi og et stærkt fokus på eksport.Energiteknologi spiller en stor rolle i Danmarks vareeksport. 10 pct. af den samlede dan-ske vareeksport i 2012 var eksport af energiteknologi, jf. figur 1. Danmark eksporteredesamlet set energiteknologi for 61 mia. kr. i 2012 i løbende priser, hvoraf 53 pct. var grønenergiteknologi.Danmark er fortsat det EU-land, hvor energiteknologi udgør den største andel af vare-eksporten. Danmark er desuden det EU-land med størst vækst i eksporten af grøn ener-giteknologi i perioden 2002-2012. Den grønne energiteknologieksport er således voksetfra 6,9 mia. kr. til 32,5 mia. kr.71 pct. af eksporten går til EU og USA2, men vækstøkonomier forventes på længere sigtat udgøre en stigende andel på grund af ambitiøse målsætninger om grøn omstilling oghøjere økonomisk vækst end i de industrialiserede lande.

Ovenstående afspejler alene eksporten af varer. Dertil kommer, at danske virksomhederogså leverer en lang række serviceydelser relateret til energiområdet.Det skal bemærkes, at det i denne sammenhæng kun er værdien af de varer, som pro-duceres på arbejdspladser i Danmark, der opgøres. Værdien af eksport fra danskejedeproduktionssteder i udlandet til det internationale marked – hvilket efterhånden antageret betydeligt omfang – medtages ikke i opgørelsen af eksporten. Der kan således haveværet en betydelig større vækst i de store danskejede energivirksomheder.Eksporten af henholdsvis grøn og øvrig energiteknologi er vokset siden 2005 både fraDanmark og fra EU15-landene under et, jf. figur 2. Den største vækst har fundet sted indenfor den grønne energiteknologi, hvor den danske eksport udgjorde 32,5 mia. kr. i løbendepriser i 2012. Det er 14 pct. højere end eksporten af øvrig energiteknologi, mens det forEU15-landene stadig er eksporten af øvrig energiteknologi, der er størst (80 pct. højere),selvom eksporten af de grønne energiteknologiprodukter også er steget på EU-plan.

Disse resultater indikerer samlet set en markant dansk styrkeposition inden for grønneenergiteknologier. Det gælder både teknologier inden for energieffektivisering og vedva-rende energi.Danske styrker og markedspotentialer inden for vedvarende energiInden for vedvarende energi gør Danmark sig gældende inden for en række teknologier.Vindmøllesektoren er her mest markant. Her består Danmarks styrke i en stærk kon-centration af kompetencer inden for hele værdikæden samlet på et snævert geografiskområde. Omsætningen i vindmøllesektoren var på 81,1 mia. kr. i 2012, mens industrientæller over 250 virksomheder, der beskæftiger ca. 28.500 medarbejdere i Danmark. Her-udover estimeres yderligere 1.700-1.800 projektudviklere og medarbejdere i energisel-skaber at være indirekte beskæftiget i sektoren.Danske vindmølleproducenter er blandt de mest globaliserede på det internationalemarked. Mere end hver fjerde vindmølle i verden kommer fra en dansk producent, ogmarkedsandelen var i 2011, trods en kraftig vækst på de globale markeder, fortsat påknapt en femtedel.3Danske virksomheder er førende inden for hele værdikæden i hav-vindmølleprojekter, hvor de danske producenter i 2011 havde en markedsandel på ca.80 pct. af det europæiske marked.4Strategiske partnerskaber har været en afgørendefaktor for den danske styrkeposition, både hvad angår langsigtede samarbejdsaftaler omkonstruktion/opsætning samt innovative finansieringsmodeller.5Danmark har desuden gode forudsætninger som demonstrations- og testmarked, ogsåinden for vind. De naturligt forekommende vindressourcer er gode, og Danmark harnogle af de mest attraktive lokaliteter for havvind i Europa. Endelig har både danske ogudenlandske virksomheder attraktiv adgang til testfaciliteter, såsom det nationale test-center ved Østerild Klitplantage.Inden for bioenergi har Danmark en række udviklede kompetencer, herunder anvendelseaf biomasse til energiformål, inkl. bionedbrydeligt affald. Energi fra biomasse udgør i dagca. 70 pct. af den samlede danske vedvarende energiproduktion.Sammenlignet med andre lande anvender dansk landbrug en stor andel af restpro-dukterne, især halm og gylle, til energiproduktion. Disse kan blandt andet anvendes iden danske fjernvarmesektor, der er en af de bedst udbyggede i verden. Dette giverdanske virksomheder et godt udgangspunkt for at få andel i de voksende globale mar-keder inden for bioenergi.Ud over styrkepositionerne på vind- og bioenergi har Danmark indsatser inden for tek-nologiområder som brint- og brændselsceller, solenergi, geotermi, bølgekraft og ikkemindst varmepumper.De samlede globale investeringer i vedvarende energiteknologier nåede sit hidtil højesteniveau i 2011 med i alt 237 mia. USD og forventes at stige til knapt 400 mia. USD fremmod 2020.6Frem til 2030 forventes især investeringerne i solceller og vindmøller, særligtoffshore, at vokse.7Danske virksomheder har et godt udgangspunkt for at kunne leveretil denne stigende efterspørgsel globalt.

De danske styrkepositioner hænger nøje sammen med de energipolitiske rammebe-tingelser i Danmark, som siden 1970’erne har haft fokus på fremme af blandt andet ved-varende energi og regulering af kraft/varmeværker, som har muliggjort, at fluktuerendevedvarende energi (fx vind) kan afsættes effektivt på et fælles nordisk energimarked(Nord Pool Spot). Der er en betydelig international efterspørgsel på disse regulerings-mæssige kompetencer og løsninger.Danske styrker og markedspotentialer inden for energieffektiviseringInden for energieffektivisering har Danmark igennem årtier gennemført en energieffektivi-seringsindsats på flere områder foranlediget af blandt andet oliekrisen i 1970’erne. Detteer understøttet af en forskningsindsats, som har skabt grundlag for, at det samlede ener-giforbrug har holdt sig nogenlunde konstant til trods for en betydelig økonomisk vækst oget voksende forbrug. Denne udvikling har samtidigt fungeret som afsæt for udvikling afenergieffektive løsninger og teknologier samt en mere energieffektiv produktion, blandtandet ved at Danmark har været først til at indføre energiledelse, som senere har dannetbaggrund for en EU-norm og ISO-standard.Danmark er blandt de førende i verden inden for reduktion af energiforbruget i bygninger,blandt andet som resultat af løbende stramninger af energistandarder i bygningsregle-mentet. Dette har givet afsæt til, at danske virksomheder har kunnet gøre sig gældendeinternationalt inden for forskellige typer bygningskomponenter og -systemer, der kanbidrage til at øge energieffektiviteten i bygninger, herunder energieffektive vinduer, isole-ringsmaterialer, ventilation mv. Desuden er danske virksomheder førende inden for ener-gieffektivt bygningsdesign.8Markedet for energieffektive løsninger udgjorde 180 mia. USD i 2011, hvilket forventes atstige fremadrettet, jf. figur 3 og 4. Danske virksomheder eksporterede samlet set energi-effektive produkter for ca. 9. mia. kr. i 2011, og på flere områder er Danmark foran andrelande i forhold til at få andel i det markante markedspotentiale fremadrettet. Det gælderblandt andet inden for byggeri på områder som energirigtigt bygningsdesign, byggema-terialer, belysning, opvarmning og køling. Inden for energieffektivisering af industripro-duktionen har Danmark været foregangsland, blandt andet i forhold til energisyn, ener-giledelse og energibevidst projektering. Endelig har Danmark en styrkeposition inden forfjernvarmeproduktion og effektiv og miljøvenlig afbrænding.

t sammenhængende og effektivt energisystem er vigtigt for dels at kunne udnytteenergien bedst muligt dels at fremme nye innovative energiløsninger, der er brugfor fremadrettet. På langt sigt vil den danske energisektor blive baseret på vedvarendeenergi. Denne omstilling indebærer en række udfordringer for energisystemet og forenergiforbrugerne.Energiaftalen af marts 2012 er et vigtigt skridt i omstillingen, og den indeholder en rækkecentrale tiltag frem mod 2020, der understøtter den langsigtede omstilling frem mod2050. For at nå de energipolitiske mål på en omkostningseffektiv måde er der brug forudvikling af og investering i yderligere effektivisering af energiforsyningen, både energi-mæssigt og økonomisk.Som følge af energiaftalen skønnes omtrent halvdelen af elforbruget i 2020 at komme fravindmøller, hvis elproduktion fluktuerer over døgnet og over længere perioder. Figur 6illustrerer, hvordan elforbruget og elproduktionen fra vindmøller ser ud henholdsvis i dag,og hvordan det kan se ud i 2020.

Danmark skal være forberedt på den fluktuerende elproduktion, så den udnyttes bedstmuligt, og ikke forringer Danmarks konkurrenceevne. Som følge af forøgelsen af den4000fluktuerende elproduktion vil der opstå situationer, hvor alene elproduktionen fra vind-møller vil overstige den indenlandske efterspørgsel. Der vil ligeledes opstå situationer,3000hvor elproduktionen fra vindmøller i flere dage er tæt på nul. Den store fluktuation i elpro-duktionen fra vindmøller stiller krav til, at andre dele af energisystemet kan være med til2000at balancere udbuddet og efterspørgslen af elektricitet.Der er allerede en vis fleksibilitet i det eksisterende elsystem, men der er behov for yder-1000ligere fleksibilitet fremadrettet. Der er derfor behov for at klarlægge, hvordan den fluktue-rende elproduktion indpasses mest omkostningseffektivt i energisystemet.0

Hovedparten af den danske elproduktion sker i dag på kraftværker, som kan justere pro-duktionen efter behov, og produktion på kraftværker vil også fremadrettet kunne anven-des til at modvirke fluktuationerne i elproduktionen fra vindmøller. Import og eksport afelektricitet gennem transmissionsforbindelser til udlandet vil også være et vigtigt elementfor at sikre balance i elnettet fremadrettet. De nordiske lande har allerede opbygget etvelfungerende energisamarbejde gennem elbørsen Nord Pool, hvor 77 pct. af den sam-lede nordiske elproduktion blev handlet i 2012. Danmark kan således importere elektri-citet produceret fra Norges vandmagasiner, når den danske elproduktion fra vindkraft erlav. Omvendt kan Danmark eksportere overskydende elektricitet, når elproduktionen fravindmøller er høj.Bedre udlandsforbindelser på energiområdet vil i højere grad gøre det muligt at koor-dinere energisystemer på tværs af landegrænser. Med energiaftalen fra marts 2012 erdet aftalt at undersøge muligheder og effekter af udvekslingsforbindelser til vores nabo-lande. Den faktiske udbygning af udlandsforbindelser og anden energiinfrastruktur fårbetydning for, hvilke prisudsving der opstår i elprisen fremadrettet; prisudsving, vi ikkekan forudsige i dag. Hvis udbygningen af energiinfrastrukturen bliver tilstrækkelig stor, vilder formentlig ikke opstå større udsving i elprisen end i dag.Udbygningen af energiinfrastruktur er imidlertid forbundet med betydelige omkostningerog har en lang tidshorisont. Der kan dermed opstå et scenarie, hvor energiinfrastrukturenikke udbygges tilstrækkeligt til at udjævne prisudsvingene, og elprisen fremadrettet kom-mer til at svinge mere end i dag. Hvis dette bliver tilfældet, er det vigtigt, at Danmark kanhåndtere sådanne udsving i elprisen bedst muligt.Forbrugssiden kan i den sammenhæng være med til at balancere elnettet, hvis elfor-brugerne kan reagere på eventuelle prisudsving og tilpasse dele af deres elforbrug tilelproduktionen. Regeringens Smart Grid-Strategi tager første skridt i udviklingen af så-danne markedsinstrumenter. Der udvikles blandt andet en ny model for timeafregning afmindre elforbrugere, en model for variable nettariffer, der afspejler potentielle gevinsterved at flytte elforbruget væk fra perioder med kapacitetsbegrænsninger, samt udviklingaf lokale og internationale fleksibilitetsydelser.Ud over disse tiltag vurderes der fortsat at være et behov for at udvikle markedet for sy-stemydelser og gøre det lettere for virksomhederne at deltage på elmarkedet, eksempel-vis gennem udvikling af kontrakter, der i højere grad passer til virksomhedernes behov.Foruden at balancere elnettet vil fleksibelt elforbrug i virksomheder, hvor prisudsvingudnyttes, kunne sænke omkostningen til elektricitet og derved bidrage til forbedret kon-kurrenceevne for danske produktionsvirksomheder. Derfor vil regeringen tage initiativ tilat etablere et Industrial Energy partnerskab, der skal sætte fokus på, hvordan markedetfor fleksibilitetsydelser kan udvikles yderligere.Samspillet mellem gas-, varme- og elsystemerne kan også være med til at understøtteindpasningen af den fluktuerende elproduktion fra vindmøller og samtidig sikre en bedreudnyttelse af energien. For at fremme fleksibiliteten og synergien mellem gas-, varme-og elsystemerne vil regeringen som led i innovationsstrategien fra december 2012lancere et pilotpartnerskab om Smart Energy. Pilotpartnerskabet kan som et af flereområder også fokusere på, hvordan fleksibilitet på forbrugersiden kan være med til atbalancere elnettet.Der er i dag allerede et samspil i energisystemet gennem en høj samproduktion af elek-tricitet og varme. Samproduktionen medfører en høj udnyttelsesgrad af energien. Sam-spillet mellem el- og varmeproduktionen sker også ved at lagre overskydende elektricitetsom varme i de kollektive fjernvarmenet. I takt med den teknologiske udvikling kan andrelagringsteknologier også vinde indpas, så det i højere grad bliver muligt at lagre oversky-

dende elektricitet fra fluktuerende energikilder over længere perioder. En sådan lagrings-teknologi kan fx være omdannelse af elektricitet til brint, der er lettere at lagre. Rege-ringen ser gerne, at udviklingen af nye teknologier inden for lagring sker i Danmark. Deter vigtigt, at det danske energisystem, herunder afgiftssystemet, ikke afholder danske ogudenlandske investorer fra at investere i udvikling af lagringsteknologier.Fjernvarmesektoren er mere udbygget i Danmark end i mange andre lande. Danmarkhar derfor gode muligheder for at udvikle og udnytte sin styrkeposition på dette områdeog omsætte det til eksport til blandt andet de store vækstøkonomier i Kina og Rusland.En effektiv fjernvarmesektor kan fremme innovation og teknologiudvikling på hjemme-markedet og vil samtidig være til gavn for forbrugerne. Det kan således være nyttigt, atde mindre effektive værker lærer af de mere effektive. Regeringen vil derfor i samarbejdemed fjernvarmesektoren arbejde på at synliggøre effektiviseringspotentialerne. Herud-over vil regeringen i samarbejde med fjernkølingssektoren se på eventuelle praktiskebarrierer for, at fjernkøling på markedsmæssige vilkår kan udvikle sig i passende samspilmed fjernvarmesektoren.Endelig er det vigtigt for et veludbygget energisystem, at det er nemt for interesseredeaktører at investere i at forny og forbedre infrastrukturen. Derfor er der blandt andet brugfor langsigtede rammer for klima- og energipolitikken i EU, der bidrager til at skabe inve-storsikkerhed i den grønne omstilling. Den danske regering har derfor aktivt arbejdet forat støtte op om EU-Kommissionens grønbog om en ny ramme for klima- og energipolitik-ken i 2030.Herunder er det også vigtigt, at der er klare retningslinjer for finansielle investorers ad-gang til på samme tid at investere i både energiinfrastruktur og elproduktionskapacitetaf fx offshore vindmølleparker, samtidig med at indre markedslovgivning om adskillelsemellem transmission og produktion (unbundlingreglerne) overholdes.Den danske regering har derfor i samarbejde med andre EU-lande arbejdet aktivt for, atEU-Kommissionen præsenterer sådanne retningslinjer. EU-Kommissionen offentliggjordeden 8. maj 2013 et praksisnotat vedrørende 3. liberaliseringspakkens regler om ejer-mæssig adskillelse. Notatet kortlægger EU-Kommissionens praksis ved vurderingen omtilstedeværelse af interessekonflikter i de tilfælde, hvor en ejer af andele i en transmis-sionssystemoperatør samtidig ejer andele i produktions- eller handelsaktiviteter. Notatetbidrager til at tydeliggøre rammerne for, hvornår investeringer i både infrastruktur- ogproduktionsaktiviteter er muligt.For at fremme investeringer i blandt andet klima- og energiprojekter har regeringen den31. maj 2013 sænket kalkulationsrenten, der bruges til at beregne, hvorvidt investeringerer samfundsøkonomisk rentable. Klima- og energiprojekter har ofte langsigtede effekter,hvilket med en lavere kalkulationsrente vil blive tillagt en højere værdi end tidligere.For at sikre gode muligheder for at videreudvikle et sammenhængende, intelligent ogfremtidssikret energisystem, der samtidigt understøtter vækst og beskæftigelse, vil rege-ringen igangsætte følgende initiativer.

Elforsyningen har historisk været baseret på fossile energikilder, som fx kul, og forbundetmed konverteringstab og udledning af drivhusgasser. Blandt andet derfor har afgifternepå el været højere end for andre energikilder. Med aftaler om Vækstplan DK lempes enrække af produktionsvirksomhedernes afgifter på elektricitet. Blandt lempelserne er enafskaffelse af energispareafgiften (CO2-afgiften) og eldistributionsbidraget, hvilket sæn-ker erhvervenes omkostninger til elektricitet med henholdsvis 1,4 mia. kr. og 160 mio. kr.fra 2014. Lempelserne i afgiftsniveauet afspejler, at el i dag og i højere grad fremover vilvære baseret på vedvarende energi.De samlede lempelser fører til, at der alene skal betales EU’s minimumsafgift af el til pro-ces fra 2014. EU’s minimumsafgift indføres for alle processer. Dermed opnås samtidigen betydelig administrativ forenkling af elafgiften vedr. procesenergi. Samlet set indebæ-rer initiativerne lempelser for erhvervslivet på ca. 1,6 mia. kr. i 2014 og frem.

2. EFTERSYn AF AFGIFTER oG TIlSKUd I EnERGISYSTEMETI FoRlÆnGElSE AF EnERGIAFTAlEnDen grønne omstilling stiller store krav til indretningen af afgifts- og tilskudssystemet.Afgifts- og tilskudssystemet skal understøtte de miljø- og energimæssige mål samt defiskale mål med færrest mulige samfundsøkonomiske omkostninger.Som aftalt i energiaftalen af marts 2012 skal der inden udgangen af 2014 gennemføresen samlet analyse af alle energiafgifter og energitilskud med henblik på at vurdere be-hovet for yderligere justeringer, herunder behovet for mere langsigtede tilpasninger afafgifts- og tilskudssystemerne. I den sammenhæng kan det være relevant at inddrage,hvorledes forskellige energiteknologier mest omkostningseffektivt kan bidrage til et grøntog fleksibelt energisystem. Resultaterne af de analyser, der er aftalt med energiaftalen,vil indgå i arbejdet med afgifts- og tilskudsanalysen. Der vil blive gennemført følgendesyv delanalyser:1.Udviklingen i afgifts- og tilskudsgrundlag.Udviklingen i afgifts- og tilskudsgrund-laget på længere sigt skal undersøges i forhold til grøn og bæredygtig omstilling afenergiforsyningen og konsekvenserne for provenuet på området.2.Omkostninger til offentlige forpligtelser (PSO).Udviklingen i PSO-ordningenundersøges særskilt, herunder ordningens betydning for erhvervslivets konkurrence-evne. Endvidere undersøges det, om gennemsigtigheden for de årlige PSO-ind-tægter kan øges.3.Omfanget af ikke-regulerede eksternaliteter ved energiforbrug.Potentialet forøget omkostningseffektivitet i afgifts- og tilskudssystemet vurderes ved identifikationaf ikke-regulerede eksternaliteter ved energiforbrug. Samspillet mellem kvote-, til-skuds- og afgiftssystemet, herunder dobbeltregulering, indgår i analysen.

4.Afgifts- og tilskudssystemets virkninger på indpasning af grøn energi.Dergennemføres en analyse af, hvordan de gældende afgifter og tilskud sikrer rammevil-kårene for en øget indpasning af grøn energi, herunder understøtter udbredelsen afintelligente elnet (Smart Grids), lagring af energi samt muligheden for brug af dyna-miske elafgifter, PSO og tariffer. Endvidere belyses de samfundsøkonomiske omkost-ninger ved øget indpasning af vedvarende energi.5.Nyttiggørelse af overskudsvarme.Der gennemføres en analyse af, hvordan af-gifter og tilskud understøtter bedre muligheder for nyttiggørelse af overskudsvarme,således at der også på dette område sikres de rette incitamenter for en forbedretenergieffektivitet.6.Fremtidigt tilskud til landvind.Der gennemføres en analyse af, hvordan tilskudssy-stemet til landvindmøller kan sammensættes mere optimalt for at sikre den ønskedeomstilling.7.Administrative byrder.Det undersøges, hvordan de administrative byrder for er-hvervene ved tilskuds- og afgiftssystemet kan nedbringes, og hvordan myndigheds-opgaverne kan effektiviseres.På baggrund af delanalyserne udarbejdes en endelig rapport med anbefalinger om til-pasninger af afgifts- og tilskudssystemet.

3. SMART GRId-STRATEGI – UdVIKlInG AF ET InTEllI-GEnT ElSYSTEMDer er behov for at kunne indpasse betydelige mængder fluktuerende el i energi-systemet, når halvdelen af strømmen i 2020 kommer fra vindmøller. Yderligere harregeringen en målsætning om, at Danmark i 2035 skal være fri for fossile brændstofferi el- og varmeforsyningen. Den grønne omstilling udgør således en udfordring for energi-systemet, som det fungerer i dag.Vi er vant til at regulere elproduktionen efter elkundernes forbrugsmønstre, men storemængder vindkraft og stigende andel solenergi fordrer et mere fleksibelt elforbrug. Etsmart elnet (Smart Grid) er en vigtig del af løsningen på denne udfordring.Som opfølgning på energiaftalen har regeringen derfor lanceret en Smart Grid-Strategi,der identificerer en række centrale initiativer og potentialer forbundet med Smart Grid.Forud for strategiarbejdet har klima-, energi- og bygningsministerens Smart Grid-net-værk i 2011 udarbejdet konkrete anbefalinger til udviklingen af Smart Grid, som bådeenergibranchen og regeringen løbende har arbejdet videre med.Der er et betragteligt fleksibilitetspotentiale inden for industri, handel og service, ogregeringen kan eksempelvis via aftalerne om energieffektivisering med de el-intensivevirksomheder hjælpe med at synliggøre potentialer for fleksibelt elforbrug og mulige øko-nomiske gevinster.

Der er ligeledes store fleksibilitetspotentialer hos de mindre elforbrugere, og en udnyt-telse heraf fordrer en udvikling af markedsinstrumenterne, så der kan udvikles standar-diserede Smart Grid-produkter. For forbrugerne er timeafregning og timeaflæsning enforudsætning for at få optimalt udbytte af at flytte elforbruget. Ca. 75 pct. af elforbrugeter allerede fjernaflæst, og en samfundsøkonomisk analyse viser en positiv værdi forsamfundet på 10 mio. kr. årligt ved at få de resterende målepunkter fjernaflæst og efter-følgende implementere timeafregning. Som led i regeringens Smart Grid-Strategi stilleskrav om udrulning af fjernaflæste timeelmålere til alle, og med vedtagelsen af loven ståret bredt flertal af Folketinget bag en udrulning af fjernaflæste målere, således at alle for-brugere i 2020 vil have fjernaflæste elmålere.

Regeringen vil:Som led i Smart Grid-Strategien:• Opfordre Dansk Energi og Energinet.dk til at udvikle en model for timeafregning.Dansk Energi opfordres til at lave en model for variable nettariffer, der afspejlerde potentielle gevinster ved at flytte elforbruget væk fra perioder med kapacitets-begrænsninger i nettet. Begge modeller bør kunne træde i kraft samtidig medengrosmodellen* i 2014.• Opfordre Energinet.dk til at samarbejde med de øvrige nordiske systemansvarligeom at forbedre indpasningen af små forbrugsenheder på regulerkraftmarkedetved blandt andet at se på muligheden for at ændre budstørrelse, justere krav tilmålinger og lempe krav til kommunikation, så fleksibelt forbrug i højere grad kanbidrage med at balancere et system med stadig mere vindkraft.• Opfordre Dansk Energi til at afprøve en lokal markedsplatform for fleksibilitetsydel-ser for netvirksomheder.• Stille krav om, at der udrulles fjernaflæste timeelmålere til hele landet.Anm.: * Engrosmodellen indebærer, at elleverandører køber el på engrosmarkedet samt net- og systemydelser fra netvirk-somhederne og Energi.dk, men at de sælger et samlet produkt – ”leveret el” – til forbrugerne. Netvirksomhederne varetagerstadig ansvaret for måling af forbruget. Hvis elleverandørerne vil sælge time-produkter, har de brug for en timebaseret tarif franetvirksomhederne.

4. IndUSTRIAl EnERGY – PARTnERSKAB VEdR.FlEKSIBElT ElFoRBRUG I VIRKSoMhEdERForøgelsen af vedvarende energi i elforsyningen kan betyde større prisudsving på el,end vi ser i dag, efterhånden som der sker en udbygning af elproduktion fra fluktuerendeenergikilder. Dette kan både rumme en udfordring for virksomhedernes konkurrence-evne, hvis det betyder gennemsnitligt højere energipriser, men kan også rumme mulig-heder, hvis virksomhederne forstår at udnytte disse prisudsving bedst muligt.En måde, virksomhederne kan udnytte prisudsvingene på, er ved at gøre deres elfor-brug mere fleksibelt. Brugen af fleksibelt elforbrug samt investeringer, der kan muliggørefleksibelt elforbrug, foregår allerede i dag, men i begrænset omfang. Eksempelvis flytternogle frysehuse allerede dele af deres elforbrug fra dags- til nattetimerne for at opnå enlavere elpris. For andre aktiviteter er det til gengæld ikke muligt at flytte elforbruget, hver-ken over døgnet eller over længere perioder.Der er en række initiativer i gang for at udvikle og forenkle regulerkraftmarkedet, hvorvirksomheder kan byde ind med at begrænse eller afbryde deres elforbrug, men selvstore elforbrugende virksomheder ville næppe interessere sig for at byde ind på et sær-ligt marked for regulerkraft, med de ekstra transaktionsomkostninger det ville indebære. Ipraksis kan der således være et behov for at udvikle og smidiggøre store el-forbrugeres

mulighed for at drage fordel af de meget lave elpriser, som opstår, når vindproduktionener omfattende.Det er vigtigt, at balancen mellem udbud og efterspørgsel i elsystemet sikres gennemden løsning, der har den laveste samfundsøkonomiske omkostning. Fleksibelt elfor-brug bør derfor kun være en løsning, hvis omkostning herved er lavere end udbygningaf energisystemet. Der er derfor behov for at blive klogere på, hvilket forbrug der kanflyttes, over hvor lang en tidsperiode forbruget kan flyttes, og hvilken omkostning der erforbundet hermed, hvis Danmark skal udnytte udsving i elprisen bedst muligt.Regeringen vil derfor tage initiativ til et partnerskab vedrørende fleksibelt elforbrug i virk-somheder. Partnerskabet vil bestå af offentlige og private aktører og kan blandt andettrække på de foreløbige erfaringer fra EcoGrid-projektet på Bornholm.

5. SMART EnERGY – PIloTPARTnERSKAB VEdR. UdVIK-lInG AF ET SAMMEnhÆnGEndE EnERGISYSTEMRegeringen tager med Smart Grid-Strategien et første skridt i retningen af et intelligentenergisystem.På lidt længere sigt bliver det afgørende at udnytte den forøgede fleksibilitet, der kanopstå ved at udnytte synergier mellem el-, fjernvarme- og gassektoren. Hele energi-systemet skal være intelligent – “Smart Energy”.Udviklingen af nye forsknings-, udviklings- og demonstrationsaktiviteter inden for SmartEnergy skal være drevet af gode idéer hos virksomheder og forskningsinstitutionerne,der blandt andet kan ansøge om finansiering inden for de eksisterende energiforsk-ningsprogrammer. Der er allerede i dag en betydelig interesse for udviklingen af SmartEnergy-projekter hos energibranchen, forsknings- og uddannelses-institutionerne ogerhvervslivet.Innovative energiløsninger, og herunder integrerede energiløsninger, indgår ligeledes iINNO+ kataloget, som er et inspirations- og prioriteringsgrundlag for strategiske investe-ringer i innovation, udarbejdet i regi af Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregå-ende Uddannelser. INNO+ afdækker konkrete og markante samfundsudfordringer, hvorDanmark har et særligt potentiale for at skabe innovative løsninger på kort eller mellem-langt sigt.For at fremme Smart Energy-dagsordenen vil regeringen, som led i innovationsstrate-gien fra december 2012, lancere et pilotpartnerskab om innovation inden for SmartEnergy, der skal sikre bred inddragelse af energisektoren. Partnerskabet skal være medtil at samle aktørerne inden for el, varme og gas om videndeling, demonstration mv. Part-nerskabet skal ligeledes hjælpe til at identificere fælles tiltag og løsninger, der ikke kunløser den samfundsmæssige udfordring om mere vind i elsystemet og en højere grad afelektrificering, men som også bidrager til udvikling af systemløsninger, der kan kommealle energibrancher til gavn ikke mindst i eksportøjemed. Initiativet igangsættes med enrundbordskonference primo 2014 med bred inddragelse af energibranchen.

6. AFdÆKnInG AF hVoRdAn doBBElTBESKATnInG VEdlAGRInG AF El UndGÅSMed elproduktionen fra fluktuerende energikilder, såsom vind, kan der i de kommendeår være et stigende behov for at lagre elektricitet i de perioder, hvor der er et overskud afelektricitet, så den kan forbruges i perioder, hvor der er et underskud.Som en del af løsningen til at bruge el hensigtsmæssigt i perioder med overskud af elek-tricitet sker der allerede i dag en indsats for at fremme brugen af elpatroner, som kanlagre el i form af varmt vand til brug for fjernvarme. Via elpatronordningen kan der opnåslempelse af energiafgiften på brændsler og elektricitet, der anvendes til produktion afvarme på kraftvarmeanlæg til de kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet.Elpatronordningen bidrager således til en bedre udnyttelse af fluktuerende el, idet elpa-tronordningen har kapacitet til forbrug af store mængder el.Herudover findes der i dag en række teknologier til at lagre strøm, fx i elbiler eller ibrændselsceller i samspil med gas. Men de er på nuværende tidspunkt ikke på et stadie,hvor det er kommercielt interessant at lagre el fra elnettet i perioder med lave elpriser ogsende det tilbage i nettet, når elprisen er højere.Det er vanskeligt at forudsige præcist, hvordan de forskellige teknologier vil udvikle sig,samt hvilke nye metoder til lagring der kan opstå, men hvis der kommer større udsving ielprisen, kan lagring blive en rentabel løsning.I dag pålægges el en afgift, når det forbruges. Lagring af elektricitet betragtes som for-brug. Der kan dermed opstå situationer, hvor der betales afgift, både når elektricitet kø-bes fra elnettet og lagres, og igen senere hvis elektriciteten sendes tilbage i elnettet ogforbruges af en anden aktør.Dobbeltbeskatning af el er endnu ikke et problem i praksis, men de nuværende afgifts-regler kan, når teknologien er moden, medføre, at dobbelt beskatning bliver et reelt pro-blem.Afgiftssystemet skal ikke være en hindring for udviklingen af teknologier til lagring af el.Men det er svært at lovgive på en måde, der tager højde for alle de måder, teknologiernemåtte udvikle sig på i fremtiden.

7. FoKUS PÅ En MERE EFFEKTIV oG SAMMEnhÆnGEndEEnERGIInFRASTRUKTUR FoR VIRKSoMhEdERnE ITIlSKUdSPUlJEn TIl GRØn oMlÆGnInG AF VIRK-SoMhEdERnES PRoCESEnERGIFoRBRUG (VE-PRoCES-oRdnInGEn)For erhvervslivet er det en stor udfordring at omstille forbruget til vedvarende energi(VE), ikke mindst fordi mange virksomheder, der anvender procesenergi, ligger geogra-fisk spredt. Regeringen ønsker at bidrage til at skabe løsninger for sådanne virksom-heder ved at støtte projekter, der skaber en bedre energiinfrastruktur til gavn for flerevirksomheder, og som samtidigt gør investeringerne mere rentable, både for virksom-hederne og i et samfundsøkonomisk perspektiv.Virksomhedernes procesenergiforbrug er i stort omfang baseret på fossile brændsler,men der mangler tilstrækkelige prismæssige incitamenter for virksomhederne til at om-stille til VE, hvilket især skyldes, at virksomhederne kun betaler en lav energiafgift affossile brændsler til procesenergi. Derfor er der med energiaftalen af marts 2012 etable-ret en pulje til VE til proceserhverv på 250 mio. kr. i 2013 og herefter 500 mio. kr. årligt i2014-2020 startende fra august 2013, der blandt andet skal kompensere for det mang-lende afgiftsmæssige incitament til omstilling.Vækstteam for energi og klima har foreslået et særligt fokus på infrastrukturprojekterinden for gas og fjernvarmenet. Loven indeholder derfor muligheden for at støtte tilslut-ning til fjernvarme og fælles vedvarende energianlæg. Derimod vil rammerne for investe-ringsstøtte til biogas, herunder tilslutning til net, først kunne afklares, når den nedsatteBiogas-Taskforce har afrapporteret i slutningen af året om blandt andet finansiering afden fremtidige biogasudbygning. Taskforcen blev nedsat som en del af energiforliget forat afdække behovet for ændrede rammevilkår for biogassektoren.Derudover vil regeringen fremme en bedre udnyttelse af overskudsvarme, idet der iloven vedrørende VE til proces er indført mulighed for at støtte overskudsvarmeprojekteri forbindelse med konvertering til vedvarende energi eller fjernvarme.

9. En MERE EFFEKTIV FJERnVARMESEKToRDanmark står foran en gennemgribende omlægning af energiforsyningen, som kræverstore investeringer. Det giver gode muligheder for at udbygge den danske styrkepositionpå fjernvarmeområdet.Virksomhederne i fjernvarmesektoren vurderer, at der er et stort vækstpotentiale for dan-ske leverandører af komponenter til fjernvarme i særligt de store vækstøkonomier somKina og Rusland samt i Europa. Det vurderes, at danske virksomheders fjernvarmerela-terede eksport vil tredobles fra 5 mia. kr. til 15 mia. kr. frem mod 2020.9For at realisere dette eksportpotentiale skal Danmark være et attraktivt sted at udvikleog producere stadig mere effektive fjernvarmeløsninger. Det forudsætter en efterspørg-sel efter effektive fjernvarmeløsninger fra de mange danske fjernvarmeværker. En mereeffektiv fjernvarmesektor i Danmark vil samtidig komme forbrugerne til gode i form aflavere varmepriser.Sammen med fjernvarmesektoren vil regeringen se på, hvor stort effektiviserings-potentialet i fjernvarmesektoren er, og hvad der kan gøres for at realisere det. Bedremuligheder for at identificere effektiviseringspotentialet og videndeling kan tilskynde tileffektivisering, men forudsætter et bedre datagrundlag.Der foregår allerede i dag en frivillig sammenligning i sektoren, men der vurderes atvære grundlag for en udbygget indsats på området. Sammen med fjernvarmesektorenvil regeringen derfor i 2014 styrke datagrundlaget til brug for en mere robust sammenlig-ning af fjernvarmeværkerne, der tager højde for alle relevante forhold. For fremadrettetat kunne udvikle stadig bedre sammenligninger skal der samtidig udvikles fælles regn-skabsstandarder og kontoplaner m.m.

10. UndERSØGElSE AF MUlIGhEdERnE FoR AT UdnYTTESYnERGIERnE MEllEM FJERnVARME oG FJERn-KØlInGDer vurderes at være et stigende behov for fjernkøling i verden. Alene i Mellemøsten,hvor kapaciteten er 100 gange større end i Danmark, forventes fjernkølingskapacitetenat blive tredoblet inden 2015. Andre steder i verden forventes der også at være en sti-gende efterspørgsel efter fjernkøling, idet fjernkøling som regel er mere samfundsøkono-misk rentabel og udleder mindre CO2end konventionel lokal køling baseret på el.10Fjernvarme er gennem en længere årrække blevet udbredt i Danmark. Inden for fjern-køling er der i Danmark de senere år kommet en stigende efterspørgsel om sommerensom følge af stadigt mere isolerede bygninger og øget brug af store glasfacader samtkrav til komfort m.m.Der er et potentiale i at drive fjernvarme og fjernkøling sammen, fx i forhold til brug afbrændsel, teknologi, udlægning af rør mv., men dette udnyttes i dag ikke fuldt ud. Deter langt hen ad vejen samme teknologier og ekspertise, som anvendes inden for bådefjernkølings- og fjernvarmesektoren, hvor danske virksomheder i forhold til sidstnævntehar opbygget en styrkeposition.Det anslås, at der er investeret ca. 300 mio. kr. i fjernkøling i København og ca. 100 mio.kr. samlet på Frederiksberg, i Thisted og Odense. Fjernkøling er således på nuværendetidspunkt et begrænset marked i Danmark sammenlignet med fjernvarmesektoren, deralene i 2012 investerede for 3,7 mia. kr.11Udviklingen af fjernkølingsmarkedet i Danmarkhar imidlertid betydning for, om danske virksomheder kan fastholde innovationsudvik-lingen på dette område, og dermed deres muligheder i forhold til den stigende efter-spørgsel på verdensmarkedet.10 COWI, 2013: Fjernvarmeindustrien 2012.11 Dansk Fjernvarme, 2013.

Fjernkøling er i dag en kommerciel aktivitet, og kommunerne har fået hjemmel til atdeltage og investere i sektoren på kommercielle vilkår. Området er i modsætning til fjern-varmesektoren ikke reguleret ved fx hvile-i-sig-selv-princippet og tilslutningspligt, menvirksomhederne opererer på markedsbaserede vilkår. I og med at der ikke er det sammebehov for køling, som der er for varme, er det imidlertid ikke relevant med samme be-gunstiget regulering.Der er en række barrierer for, at potentialet i fjernkøling kan udnyttes. En af barriererneer udfordringen med at få skaffet finansiering til projekterne og den kontinuerlige ud-bygning af fjernkølingsnettet. Det er meget omkostningsfuldt at lægge fjernkølingsrør ijorden, og fjernkølingsselskaberne ved på forhånd ikke, hvor mange kunder der ønskerat blive tilsluttet systemet henover tid. Dette er et usikkerhedsmoment, som, ifølge bran-chen, er en væsentlig udfordring for flere af finansieringsinstitutterne. Regeringen vilsamarbejde med sektoren om at identificere og fjerne praktiske barrierer for, at fjern-køling kan udvikles på markedsmæssige vilkår i passende samspil med fjernvarme-sektoren.

11 . FJERnElSE AF UTIlSIGTEdE BARRIERER FoR FInAn-SIEllE InVESToRERS MUlIGhEdER FoR EJERSKAB AFSTØRRE ElPRodUKTIonSAnlÆGDe ambitiøse mål i energiaftalen af marts 2012 om en styrket indsats for grøn omstillingforudsætter, at der kan rejses den fornødne kapital til de planlagte investeringer. Detgælder ikke mindst for de vedtagne udbygninger med havvindmølleparker.Med elreformen af 1999 blev der af hensyn til forsyningssikkerheden stillet krav om, atelproduktionsanlæg kun kunne ejes og drives af virksomheder, der havde tilstrækkeligteknisk og finansiel kapacitet. Hensigten med reglen var at sikre, at de centrale kraft-værker af hensyn til forsyningssikkerheden blev drevet af professionelle selskaber. For-syningssikkerheden er i dag i højere grad baseret på stærke udlandsforbindelser og eteffektivt engrosmarked for el, og der er derfor ikke længere samme betænkeligheder vedat overlade drift og ejerskab til virksomheder uden for den traditionelle elsektor.Regeringen ønsker derfor at fjerne utilsigtede barrierer for finansielle investorers mulig-heder for ejerskab af større elproduktionsanlæg baseret på vedvarende energi. Derfor vilregeringen arbejde for løsninger til afskaffelse af sådanne hindringer med henblik på, atflere finansielle investorer vil finde det attraktivt at investere i store elproduktionsanlægbaseret på vedvarende energi. Derved skabes et bredere fundament for at sikre dennødvendige kapital til en grøn omstilling af den danske elforsyning.Regeringen nedsatte i efteråret 2012 et udvalg til eftersyn af reguleringen på elforsy-ningsområdet. Udvalget har blandt andet til opgave at se nærmere på muligheden forat fjerne barrierer for finansielle investorers ejerskab af elproduktionsanlæg baseret påvedvarende energi, samtidigt med at forsyningssikkerheden opretholdes. Udvalget vilderfor som planlagt behandle problemstillingen inden udgangen af 2014 med henblik påfremsættelse af anbefalinger til, hvorledes dette forslag bedst kan gennemføres.

Det er vigtigt for den fremadrettede vækst i sektoren, at den danske styrkeposition påenergiområdet matcher den udenlandske efterspørgsel efter energiteknologi. Sær-ligt er der muligheder på vækstmarkederne inden for vedvarende energi og energi-effektivisering, og hvor energiinfrastrukturen ikke har kunnet følge med efterspørgsel påenergi. Derfor investeres der nu betydelige ressourcer i energiproduktion og energifor-syning. I dag får danske virksomheder ikke tilstrækkelig del i vækstmarkederne, når dersammenlignes med fx svenske og tyske virksomheder.Samtidig er eksporten af energiløsninger til de europæiske markeder under pres somfølge af den generelle økonomiske stagnation. På samme tid er der dog med EU’senergieffektiviseringsdirektiv og udbygningen med vedvarende energi skabt et perspek-tivrigt marked. Det er afgørende, at danske virksomheder udnytter disse eksport-muligheder.På vækstmarkederne såvel som på de europæiske markeder er der en øget efter-spørgsel efter samlede systemløsninger fra blandt andet en række store byer. Derformå danske virksomheder i højere grad danne alliancer og tilbyde samlede løsninger.Samtidig er energisektorens institutionelle rammer på eksportmarkederne kompleksemed forskellige kombinationer af offentlige og kommercielle aktører. Det er vigtigt, at denstatslige eksportindsats adresserer dette, og at virksomhederne udnytter de muligheder,der ligger i at indgå i alliancer. Samtidigt er det vigtigt med en særlig tilgang til at under-støtte eksporten for SMV’er, der ofte mangler ressourcer, viden og risikovillig kapital forat komme ud på nye markeder.I takt med den globale grønne energiomstilling er der samtidig en stigende efterspørgselefter danske erfaringer med energipolitiske rammebetingelser, regulering og system-udvikling. Dette skaber mulighed for at påvirke andre landes energipolitik i retning af dendanske energimodel, hvilket kan bane vejen for fremtidige erhvervssamarbejder, eksportog tiltrækning af udenlandske investeringer inden for både energiteknologier og rådgiv-ning. Derudover er det vigtigt fortsat at øge den internationale markedsføring gennem

12. STYRKET SYSTEMEKSPoRT I REGI AF EKSPoRT KREdITFondEn IndEn FoR BlAndT AndET PRoJEKTSEl-SKABERS EKSPoRT AF EnERGITEKnoloGII de kommende år forventes efterspørgslen efter systemløsninger at stige, blandt andetinden for energiforsyning og energiproduktion. Særligt offentlige forsyningsselskaber ef-terspørger samlede løsninger, der indeholder drift, vedligehold, garantier m.m. For dan-ske virksomheder, der typisk fokuserer på at levere enkeltkomponenter, kan dette væreen udfordring.For at imødekomme efterspørgslen efter systemløsninger kan danske virksomhederetablere fælles projektselskaber med det formål at udvikle projekter, der integrerer kom-ponenter og eksempelvis rådgivning samt drift til én samlet løsning. Dette muliggør enmerindtægt. Samtidig har virksomheder derigennem mulighed for at øge salget af egnekomponenter.Én interessant form for projektselskaber er Energy Saving COmpanies (ESCO’s), derud over at levere teknologien, driften og vedligehold også kan levere en garanteret mi-nimumsbesparelse samt eventuel finansiering, der kan betales via besparelserne påenergiregningen.Regeringen vil derfor skabe bedre muligheder for danske virksomheder på eksportmar-kedet for systemløsninger. Regeringen vil således give Eksport Kredit Fonden (EKF)mulighed for at støtte mere op om eksport af systemløsninger. Det kan være i form afdelvise garantier mod tab af risikovillig kapital i projektselskaber, der leverer systemløs-ninger med danske produkter.Risikoafdækningen fra Eksport Kredit Fonden (EKF) til et projektselskab skal gøre detmere attraktivt for danske virksomheder at etablere og indgå i projektselskaber med hveraf deres teknologiske løsninger, rådgivnings- og servicekompetencer. Eksport KreditFonden (EKF) vil desuden fortsætte sin generelle indsats for systemløsninger med sineeksisterende instrumenter.

Regeringen vil fortsætte indsatsen i Eksportrådets nuværende program til fremme afstrategiske eksportalliancer, der giver virksomheder, som går sammen i en alliance medSMV-deltagelse, mulighed for at få 50 pct. i tilskud til køb af rådgivningsydelser på enrepræsentation. Tilgangen er, at SMV’er kan styrke de store virksomheders bredde ogkompetencer – og samtidig blive løftet med ud på eksportmarkederne. Tidlig identifika-tion af forretningsmuligheder er afgørende.I tilknytning til regeringens vækstmarkedsstrategi er der desuden i 2013 etableret et pi-lotprojekt for styrket rådgivning om såvel dansk som lokal eksportfinansiering. Projektetindbefatter et udvidet samarbejde mellem Eksportrådet og Eksport Kredit Fonden (EKF)samt indstationering af eksport- og finansrådgivere på udvalgte danske ambassader.De hidtidige erfaringer er positive, og regeringen ønsker derfor at udvide eksport- ogfinansieringsrådgivningen til fremover også at omfatte understøttelse af systemeksport-muligheder. Eksportrådet vil i samspil med Eksport Kredit Fonden (EKF) have fokus påprojektidentifikation, rådgivning og omkostningsdeling vedrørende indgåelse af aftalerom fælles projektselskaber. Derudover ønsker regeringen at udvide finansrådgivernesmandat til også at omfatte relationsopbygning til komplekse aftagere, såsom bystyrer.Finansrådgiverne vil på vegne af virksomheder og på eget initiativ opsøge disse orga-nisationer/myndigheder. Finansrådgivernes arbejde kan samtidig bidrage til, at EksportKredit Fonden (EKF) får bedre forudsætninger for at risiko- og kreditvurdere komplekseaftagere.

14. InTERnATIonAlISERInG oG STYRKEdE VÆKSTVIlKÅRFoR VIndMØllESEKToREnDen danske vindmøllesektor er blandt verdens førende med en stærk koncentration afkompetencer inden for hele værdikæden. De over 250 danske virksomheder i sektoreneksporterede samlet set for 51,9 mia. kr. i 2012.For at fastholde den danske vindmøllesektors internationale konkurrencekraft er detafgørende, at sektoren omstilles i takt med den globale udvikling på vindmølleområdet.Erhvervs- og Vækstministeriet har derfor i 2013 i samarbejde med de tre vestdanskeregioner og Vindmølleindustrien etableret et Nationalt Kontaktforum for Vækst i Vindmøl-lesektoren.Formålet er at skabe en ramme for at drøfte og koordinere den regionale og nationalevækstindsats for vindmøllesektoren, herunder transportinfrastruktur, forskning, uddan-nelse, test- og demonstrationsfaciliteter samt eksportfremme.Der er i vindmøllesektoren en stigende global konkurrence og tendens til opbygning aflokale værdikæder i andre lande. Denne udvikling betinger, at danske underleverandørerikke kun fokuserer på at levere til de store danske vindmølleproducenter, men i stigendegrad internationaliseres. I dag henter halvdelen af de danske underleverandører til vind-

møllesektoren mindre end 25 pct. af deres omsætning i udlandet.12For at komme indpå de udenlandske markeder er det afgørende, at de danske underleverandører dannerpartnerskaber med lokale udenlandske virksomheder.I de kommende år forventes det nordeuropæiske marked at tegne sig for størstedelenaf afsætningen for de danske virksomheder i vindmøllesektoren i takt med et stigendeantal projekter med både land- og havvindmøller. Særligt i Hamburg er der en stigendetendens til samling af kompetencer og ledende virksomheder.Regeringen vil derfor etablere en Regional Sales Manager-ordning i Hamburg, som skalmarkedsbearbejde og fungere som sælger for danske eksportører.Derudover vil regeringen, i samarbejde med de tre vestdanske regioner og Vindmøllein-dustrien, afdække mulighederne for at oprette et transnationalt samarbejde i Nordsøregi-onen med fokus på forretningsudvikling og internationalisering.

15. FASTholdE GRØn EnERGITEKnoloGI SoM ET PRI-oRITERET FoKUSoMRÅdE FoR REGERInGEnS InVE-STERInGSFREMMEIndSATS I REGI AF InVEST In dEn-MARKDer er i de senere år kommet en øget udenlandsk interesse for at investere i den danskeenergisektor i takt med, at den danske energistrategi har vakt opmærksomhed. Uden-landske virksomheder kan drage fordel af og samtidig bidrage til videreudviklingen af dedanske styrkepositioner. Samtidig bidrager udenlandske virksomheder til, at danske virk-somheder kan levere de efterspurgte systemløsninger.Det er vigtigt at fastholde en målrettet og fokuseret indsats for at tiltrække yderligereudenlandske investeringer, både inden for de traditionelle danske VE-styrkeområder, så-som vind, bioenergi og Smart Grid, og inden for nye innovative løsninger, såsom lagringaf energi og etablering af grønne datacentre.Regeringen vil derfor fortsætte den målrettede investorrådgivning om, hvordan konkreteudenlandske investeringer passer ind i den danske energimodel, for at skabe øget op-mærksomhed blandt udenlandske investorer om de muligheder den danske energimodelgiver for at være førende inden for grønne løsninger.Indsatsen målrettes potentielle investorer på de vigtigste markeder i Asien, Europa ogNordamerika gennem kundefokuserede markedsførings-, salgs- og rådgivningsaktivitetervia Invest in Denmark og i samarbejde State of Green.

16. EKSPoRT AF dEn dAnSKE EnERGIModEl MEd hEn-BlIK PÅ ØGET VÆKST FoR VIRKSoMhEdER IndEn FoRGRØn EnERGITEKnoloGIDer er et voksende fokus globalt på den danske energimodel, og myndigheder i andrelande ønsker i stigende grad at trække på danske erfaringer med energipolitiske ramme-betingelser, regulering og systemudvikling.Det skaber grundlag for et styrket samarbejde mellem danske og udenlandske myndig-heder om implementering af dele af den danske energimodel på relevante danske eks-portmarkeder. Sådanne samarbejder vil på samme tid kunne udvide markedet for dendanske energirådgivningsbranche og markedet for eksport af danskproduceret energi-teknologi og løsninger inden for blandt andet vind, fjernvarme og energieffektivitet.Regeringen vil derfor etablere en enhed for eksport af den danske energimodel, der skalindgå direkte samarbejder med relevante myndigheder i op til tre lande, hvor der er mu-lighed for at påvirke energipolitik og -regulering i retning af den danske energimodel, oghvor energirådgivningsbranchen og energiindustrien i Danmark ser muligheder for øgeteksport.Initiativets styrke ligger i en integreret tilgang, hvor myndighedssamarbejde om energipo-litikker og regulering baner vejen for erhvervssamarbejde, eksport og tiltrækning af uden-landske investeringer i Danmark. Der kan i den forbindelse drages fordel af Danmarksnetværk af ambassader og repræsentationer. Det gælder særligt ambassader medkommercielle sektorrådgivere, der kan bearbejde og vedvarende følge op på kontaktermed energimyndighederne på områder, hvor efterspørgslen på grønne energiløsningermatcher med danske erhvervsmæssige styrkepositioner. Sammentænkning af Danmarksenergifaglige styrkepositioner med en målrettet rådgivningsindsats på danske ambassa-der udgør en ny tilgang til fremme af eksport og tiltrækning af udenlandske investeringermed markante vækstmuligheder.Der lægges op til et tæt samarbejde mellem myndigheder og branchen samt andre rele-vante aktører, for at bidrage til at indsatsen fremmer øget eksport.

Regeringen vil:• Etablere en enhed for eksport af den danske energimodel, der skal indgå direktesamarbejder med relevante myndigheder i op til tre lande, hvor der er mulighed forat påvirke energipolitik og -regulering i retning af den danske energimodel, og hvorder er muligheder for øget eksport. Enheden etableres for en 2-årig periode.• Udvælge samarbejdslande på baggrund af en afdækning af muligheder for eks-port af den danske energimodel sammenholdt med eksportpotentialet for danskevirksomheder på de respektive markeder.• Ansætte kommercielle sektorrådgivere på de danske ambassader i de pågæl-dende lande, som kan sikre kommercialisering af samarbejdet mellem energimyn-dighederne samt etablere en koordinationsmekanisme mellem de danske myndig-heder og branchen for at sikre en samlet sektoreksportindsats.

17. STYRKET oFFEnTlIG-PRIVAT MARKEdSFØRInG AFGRØnnE lØSnInGER I REGI AF STATE oF GREEnDanmarks og danske virksomheders evne til at positionere og differentiere sig inter-nationalt er et vigtigt konkurrenceparameter. Regeringen vil derfor i samarbejde medState of Green-konsortiet videreudvikle den internationale kommunikation og markeds-føring af dansk erhvervslivs grønne kompetencer for at fremme eksporten samt tiltrækkekvalificeret arbejdskraft og investeringer.I september 2013 åbnede House of Green, et besøgs- og udstillingsrum i København,finansieret af private midler under State of Green-konsortiet. Huset skal fungere somomdrejningspunkt for præsentationen af de danske styrkepositioner inden for energi,klima, ressourceoptimering, vand og miljø og være et ”one-stop entry” for internationale,kommercielle og politiske beslutningstagere, opinionsdannere og erhvervssamarbejds-partnere, som besøger Danmark for at se de danske grønne løsninger omsat til virkelig-hed i et samlet system. Regeringen vil anvende House of Green aktivt i forbindelse medofficielle besøg.For at løfte niveauet i grønne eksportfremstød og få flere danske virksomheder til atdeltage, vil regeringen endvidere støtte op om, at State of Green udvikler et konceptfor en ensartet, visuel identitet for den internationale markedsføring af grønne, danskeløsninger. Med afsæt i State of Green-brandet udvikles således et koncept for en fysiskudstillingsplatform, der integrerer de virtuelle redskaber, der udvikles til brug for House ofGreen.Konceptet skal kunne skaleres i størrelse, alt efter hvor meget plads der er til rådighed,og bruges fra et fremstød til et andet. Hermed bør det være muligt at nedbringe deltager-gebyret for virksomheder. Det er regeringens forhåbning, at flere virksomheder derved vilhave mulighed for at deltage i grønne eksportfremstød.Regeringen vil samtidig i øget omfang anvende State of Green-brandet i forbindelse medstats- og ministerbesøg i udlandet og ved større begivenheder i ind- og udland, som ek-sempelvis 3GF, World Water Forum og Danish Maritime Week.Samtidig er det vigtigt, at de danske repræsentationer i udlandet klædes på til at fremmekendskabet til danske styrkepositioner på det grønne område for at understøtte øgeteksport og tiltrække investeringer. Regeringen har derfor, i samarbejde med State ofGreen, lavet en pakke til de danske repræsentationer i udlandet, der skaber overblikover materialer til markedsføring af danske styrkepositioner på det grønne område ogpolitiske målsætninger. Pakken vil kunne bruges i forbindelse med konferencer, semi-narer, kommercielle aktiviteter mv.Derudover støtter regeringen op om en udbygning af State of Green Tours med hen-blik på øget fokus på fremvisning af danske test- og demonstrationsfaciliteter inden forklima- og energiområdet, således at disse også udnyttes markedsføringsmæssigt ogpromoveres over for udenlandske potentielle investorer, kunder og samarbejdspartnere.Udlejning af testfaciliteter til udenlandske virksomheder vil bidrage til etablering af sam-arbejder mellem udenlandske virksomheder og danske underleverandører samt rådgi-vere.

Regeringen vil:• I samarbejde med State of Green videreudvikle den internationale kommunikationog markedsføring af dansk erhvervslivs grønne kompetencer, fx ved at anvendeState of Green-brandet ved relevante ministerbesøg, eksportfremstød og lignendei ind- og udland samt aktivt gøre brug af det nye House of Green i forbindelse medofficielle besøg.• Løfte niveauet i fremtidige grønne eksportfremstød og få flere danske virksom-heder til at deltage ved at støtte op om udviklingen af et koncept for en ensartet,visuel identitet for den internationale markedsføring af grønne, danske løsninger iregi af State of Green.• I samarbejde med State of Green sikre, at de danske repræsentationer i udlandetkontinuerligt har opdaterede markedsføringsmaterialer om danske styrkepositionerpå det grønne område og politiske målsætninger.• Gennem State of Green øge fokus på fremvisning af danske test- og demonstra-tionsfaciliteter inden for klima- og energiområdet.

18. STYRKET IndSATS FoR REdUKTIon AF hAndElS-BARRIERER FoR KlIMA- oG MIlJØVEnlIGE EnERGI-PRodUKTERDen globale handel med klima- og miljøvenlige energiprodukter og tjenesteydelser hæm-mes af en række barrierer på forskellige markeder.For det første opkræver en række lande relativ høj importtold, som gør de grønne pro-dukter og tjenesteydelser dyrere, og dermed mindre attraktive at købe. I visse BRIK-lande udgør tolden 18 pct. (Brasilien) med et gennemsnit på 8-10 pct. (Kina, Indien). Derer lavere told i visse industrilande, herunder Korea, USA og EU.For det andet stiller en række lande krav blandt andet om særlige standarder samt lokalproduktion af komponenter. Sådanne krav gør det både sværere og dyrere at ekspor-tere, og for nogle virksomheder betyder det, at de må opgive at sælge til de pågældendelande. De såkaldte ikke toldmæssige barrierer er ofte mere byrdefulde for virksomheder-ne end høj told.Regeringen forsøger aktivt at fremme den grønne handelsliberalisering for at fjerne disseforhindringer. Der er både for Danmark og EU’s vedkommende et betydeligt potentialefor vækst og beskæftigelse ved at fremme den grønne handelsliberalisering. Liberali-sering af miljø- og klimavenlige varer har været på den multilaterale handelsdagsordengennem mere end ti år, uden at det har ført til konkrete resultater, især grundet stil-standen i Doha-forhandlingerne i Verdenshandelsorganisationen (WTO).Under det danske EU-formandskab satte regeringen emnet på dagsordenen i EU. Detførte til en beslutning blandt handelsministrene om at intensivere EU’s indsats for atfremme grøn handelsliberalisering inden for fire spor: 1) Bilateralt (EU’s frihandelsaf-taler), 2) multilateralt (WTO), 3) plurilateralt via Sustainable Energy Trade Agreement(SETA), Asia-Pacific Cooperation (APEC) mv. og 4) gennem effektiv håndhævelse afgældende regler (Markedsadgangskomiteen og WTO’s tvistløsningsmekanisme osv.).APEC-landenes beslutning den 9. september 2012 om at nedsætte tolden på 54 klima-og miljøvenlige varer har skabt nyt internationalt momentum i det multilaterale og pluri-laterale spor. Det gælder om at udnytte dette bedst muligt. Regeringen vil derfor arbejdefor, at EU træffer beslutning om en så ambitiøs opfølgning som muligt af APEC-aftalen.

Samtidig vil regeringen fortsætte indsatsen med at søge international opbakning til op-følgningen, blandt andet ved mødet i Global Green Growth Forum (3GF) i oktober 2013,hvor regeringen vil søge at sætte fokus på virksomheders, internationale organisationersog NGO’ers mulighed for at bidrage til fremdrift.Derudover vil regeringen arbejde for at få indsat grønne klausuler i EU’s frihandelsaftaler,som ud over at begrænse tolden og fremrykke toldnedsættelserne på grønne energipro-dukter også sigter på at begrænse ikke toldmæssige barrierer i form af tekniske regler,standarder, mærkning, offentlige indkøb og krav om lokal produktion.Regeringen vil også gennem EU arbejde for at begrænse og helt fjerne de ikke-toldmæs-sige barrierer, som eksisterer i visse EU-lande. I forhold til øvrige tredjelande arbejdesfor en intensiveret fælles EU-indsats.

40 pct. af Danmarks samlede energiforbrug går til drift af bygninger. Det skyldes, aten stor del af bygningsmassen er opført før 1979, hvor energikravene i bygningsregle-mentet for alvor blev strammet, jf. figur 9.Det forventes, at en stor del af den ældre bygningsmasse vil være i brug mange årtierendnu. Energieffektiviseringer kan derfor bidrage til at reducere omkostningerne til energifor virksomheder og husholdninger. Samtidig er det vigtigt for at nå den energipolitiskemålsætning om, at Danmarks energisystem senest i 2050 skal være baseret på ved-varende energi.Figur 9. Energiforbrug i enfamiliehus til opvarmning, køling, ventilation ogvarmt vand efter opførelsesår sammenholdt med bygningsreglementets kravkWh pr. m21000900800700600500400300200100019001920Enfamiliehuse19401960198020002020

Derudover er byggesektoren årsag til 20-35 pct. af de vigtigste negative miljøpåvirkninger,som blandt andet drivhuseffekt, ressourceforbrug, vandforbrug og affaldsgenerering.Udfordringerne er mindst lige så store i andre lande, og der er følgelig et stigende inter-nationalt fokus på reduktioner af både energi- og ressourceforbruget på bygningsområ-det. Der forventes derfor et voksende globalt marked for viden, løsninger og produkter,som kan bidrage til, at fremtidens bygningsmasse er energieffektiv og bæredygtig.For at styrke danske virksomheders internationale konkurrencekraft er det vigtigt med etstærkt hjemmemarked. En hjemlig efterspørgsel efter teknologier og løsninger er med tilat sætte gang i yderligere innovation på området i retning af bedre og/eller billigere pro-dukter. Samtidig vil en øget indsats i Danmark på kort sigt bidrage til at øge beskæftigel-sen i byggeerhvervene, der har været hårdt ramt af den finansielle krise.Danmark var blandt de første EU-lande, som fastsatte frivillige krav til nybyggeri medlavenergiklasser for 2015 og 2020, hvilket har medvirket til at give danske virksomhederen styrkeposition inden for energieffektive bygningskomponenter, som eksempelvis lav-

energivinduer. Det er dog samtidig vigtigt også at udnytte potentialet for at være førendeinden for bæredygtigt byggeri og løsninger til energieffektiviseringer i den eksisterendebygningsmasse.Barriererne for energieffektivisering af bygningsmassen er forskellige på tværs af byg-ningssegmenterne, og vækstplanens initiativer målrettes således hver især enten privat,offentligt og alment byggeri.På det private boligmarked vil regeringen udvikle en one-stop-shop, der skal overskue-liggøre energirenoveringsprocessen for boligejere, og fremme finansiering af energire-noveringer ved at tydeliggøre sammenhængen mellem bygningers energiforhold og mar-kedsværdi. Med aftaler om Vækstplan DK er der afsat 25 mio. kr. i 2013, 15 mio. kr.i 2014 og 10 mio. kr. i 2015 til disse initiativer i forbindelse med Grøn Boligkontrakt.Initiativerne understøttes ved samtidig at styrke energimærkningsordningen og gøredens data lettere tilgængelig.Vedrørende offentligt byggeri har regeringen intention om at øge brugen af totaløkono-miske vurderinger ved renovering og professionalisere administrationen. For at fremmeindsatsen i statens kontor- og universitetsbygninger er det også med aftaler om Vækst-plan DK besluttet at afsætte 100 mio. kr. i 2015-2016 til fremrykket vedligehold, hvor dersamtidigt kan gennemføres energioptimeringer.På det almene boligmarked vil regeringen sikre, at Landsbyggefonden får øget fokuspå energieffektiviseringer. Dette ligger i forlængelse af Vækstplan DK, hvor regeringenindgik en aftale med partierne bag boligaftalen om at forhøje Landsbyggefondens reno-veringsramme med 4 mia. kr. i 2013.I forhold til bæredygtigt byggeri sættes ind med et fokus på økonomi samt ressource-og energiforbrug i hele byggeprocessen og i forbindelse med fremstilling af materialer.Regeringen vil samtidig sætte fokus på bæredygtigt byggeri i den byggepolitiske strategi,som forventes offentliggjort i 2014.Ud over nævnte initiativer vil regeringen inden udgangen af 2013 fremlægge en samletstrategi for energirenovering af den eksisterende bygningsmasse.Energiselskabernes besparelsesforpligtelser spiller en væsentlig rolle i at realisere ener-gibesparelser hos forbrugere. Med energiaftalen af marts 2012 er det besluttet at øgeindsatsen i forhold til 2010-2012 med 75 pct. svarende til 10,7 PJ pr. år i perioden 2013-2014 og med 100 pct. svarende til 12,2 PJ årligt i perioden 2015-2020. I aftalen om ener-giselskabernes energispareindsats i 2013-2015 af november 2012 er der taget en rækkeskridt for at sikre, at omkostningseffektiviteten, markedsgørelsen og gennemsigtighedenaf indsatsen øges. Videre overvejelser, over hvorledes energiselskabernes energispare-indsats på lang sigt skal organiseres, afventer anbefalingerne fra det igangværendereguleringseftersyn af elforsyningssektoren.For at realisere vækstpotentialet inden for energieffektivisering af bygningsmassen ogbæredygtigt byggeri foreslår regeringen nedenstående initiativer.

besparelseseffekten, manglende sikkerhed for kvaliteten af de leverede ydelser samtmulighederne for finansiering. For den enkelte boligejer er energirenovering af boligensåledes ofte en uoverskuelig opgave.Regeringen er i gang med at udvikle initiativet Grøn Boligkontrakt fra aftaler om Vækst-plan DK, som skal gøre det muligt for boligejeren i forbindelse med en energirenoveringat henvende sig ét sted og få en samlet rådgivning om alle de tekniske forhold og ikkemindst den praktiske gennemførelse med at styre selve renoveringen. Det er hensigten,at en såkaldt grøn aktør skal sikre en let tilgængelig rådgivning og på et kvalificeretgrundlag skal kunne tilbyde den private boligejer en samlet pakke til realisering af enenergibesparende renovering.Den grønne aktør skal også rådgive om mulighederne for tilskud via blandt andet Bolig-Jobordningen, som regeringen har genindført med fuld virkning i 2013 og 2014, og ener-giselskaberne. Grøn Boligkontrakt kan hermed medvirke til, at flere aktører end i dagleverer energibesparelser til opfyldelse af energiselskabernes energispareforpligtelser.Samtidig er det vigtigt at gøre henvendelsen til finansieringsinstituttet lettere for bolig-ejeren. Regeringen vil derfor, som en del af Grøn Boligkontrakt, udvikle et standarddoku-ment, som boligejerne kan bruge i forhold til bank og realkreditinstitut ved finansiering afkonkrete energirenoveringsprojekter.Konceptet for Grøn Boligkontrakt udvikles i løbet af 2013, således at boligejerne fra be-gyndelsen af 2014 kan gå til en grøn aktør. Den nærmere tilrettelæggelse af initiativet vilske i samarbejde med relevante brancheorganisationer, herunder byggeriets parter, definansielle institutioner, ejendomsmæglere og energiselskaberne.

tiviserings forventede merværdi kunne anvendes af bygningsejerne i deres dialog medkreditinstituttet, fx ved vurdering og eventuel bevilling af et forbedringslån.Regeringen vil som led i initiativet Grøn Boligkontrakt i aftaler om Vækstplan DK analy-sere mulighederne for at fremme finansiering af energirenovering via realkredit og bank-virksomhed samt analysere mulighederne for finansiering af energirenovering over ener-giregningen. Tilrettelæggelsen af analyserne vil ske i samarbejde med relevante bran-cheorganisationer, herunder de finansielle institutioner.For at fremme finansiering via realkredit og bankvirksomhed er det vigtigt, at prisdan-nelsen på ejendomsmarkedet afspejler bygningernes energiforhold og dermed sikrer, atrentable energirenoveringer bevarer deres værdi, når ejendommen skal sælges. Langtde fleste købere på ejendomsmarkedet har lille eller ingen erfaring, og det er derfor vig-tigt, at de rigtige informationer stilles til rådighed på det rette tidspunkt.Regeringen har igangsat en analyse vedrørende ejendomsmæglerreguleringen, hvor detblandt andet undersøges, om og hvordan de nuværende oplysninger om varmeudgifteri salgsopstillingen bruges af købere i forbindelse med en ejendomshandel. På baggrundaf analysen vil regeringen se på, hvorvidt varmeudgifterne kan tydeliggøres i salgs-/købsprocessen.

Regeringen vil:• Som led i initiativet Grøn Boligkontrakt fra aftaler om Vækstplan DK gennemføreen analyse af mulighederne for at fremme finansiering via realkredit og bank-virksomhed, herunder 1) om boligmarkedet er tilstrækkelig transparent, så pris-dannelsen afspejler bygningernes energitilstand, og dermed sikrer, at rentableenergirenoveringer bevarer deres værdi, når ejendommen skal sælges, 2) omenergiforhold kan inddrages bedre i banker og realkreditinstitutters lånerådgivningog værdifastsættelse af ejendomme og 3) om det ville være muligt at indgåaftaler om, i større omfang end i dag, at betale investeringen i energirenoveringover energiregningen.• Som led i den igangværende analyse af ejendomsmæglerreguleringen undersøgehvordan købere i forbindelse med en ejendomshandel bruger de nuværende op-lysninger om varmeudgifter i salgsopstillingen, og på den baggrund vurdere hvor-vidt varmeudgifterne kan tydeliggøres i salgs-/købsprocessen.

21. EnERGIMÆRKnInGSoRdnInGEnS BEREGnInGSMETo-dE STYRKES, oG dATA GØRES lETTERE TIlGÆnGElIGBygningers energimærke har ifølge flere undersøgelser en stigende betydning for byg-ningers salgspriser, således at bygninger, der er højt placeret på energimærkningsska-laen, generelt set opnår en højere salgspris.En forudsætning, for at denne udvikling fortsætter, er, at indplaceringen af bygninger påenergimærkningsskalaen gøres mere robust, så markedsaktørerne bibeholder tilliden til,at energimærket er en troværdig markør for bygningens energitilstand.Regeringen vil derfor i 2013 igangsætte en videreudvikling af det metodiske grundlag forberegningen af bygningers energimærke, således at beregningen gøres mere robust,ved at skønselementet om bygningernes konkrete anvendelse reduceres, og mulighederfor fejlskøn minimeres.

22. ØGET BRUG AF ToTAlØKonoMISKE VURdERInGER oGPRoFESSIonAlISERInG I oFFEnTlIGE BYGnInGERSREnoVERInG oG dRIFTDer er samfundsøkonomiske fordele ved at sikre en effektiv drift og renovering af denoffentlige bygningsmasse, både i forhold til energi- og miljøhensyn samt den offentligeøkonomi. Det er i den sammenhæng vigtigt at benytte totaløkonomiske vurderinger vedrenovering og i øget grad professionalisere bygningsadministrationen.Professionalisering indebærer blandt andet, at administrationen af eksempelvis allekommunens ejendomme overlades til specialiserede folk med overblik over den samledeejendomsportefølje, frem for at lade den enkelte skoleleder eller lignende administreresin egen bygning decentralt. I forlængelse heraf vil de kommuner, som besidder en min-dre portefølje, muligvis kunne høste en gevinst ved at pulje administrationen med flereandre kommuner, fx nabokommunerne. Derudover er der potentiale for koordination mel-lem kommuner, regioner og stat.Inddragelse af totalomkostninger i offentlige indkøb indebærer, at der både ses på an-skaffelsesprisen og omkostningerne i brugsperioden for at opnå de samlede lavesteøkonomiske omkostninger. I forhold til bygninger kan lavere driftsudgifter, til blandt andetenergi og vedligehold, ofte modsvare en højere anlægsomkostning. Inddragelse af total-omkostninger i offentlige indkøb kan således bidrage til at skabe efterspørgsel efter inno-vative løsninger med lave driftsomkostninger og dermed gøre det rentabelt at udviklesådanne løsninger.Anvendes totalomkostninger i et udbud er det vigtigt, at beregningsmetoden, der anven-des, er bredt accepteret på markedet, og tager afsæt i kendte standarder. Det følger afEU’s udbudsregler, at fx produkters elforbrug skal måles objektivt, og at målemetodenskal være anerkendt og accepteret af markedet. Det skal således være muligt at iden-tificere en valid målemetode, som på tværs af fabrikater, entydigt og objektivt, kan be-stemme specifikke produkters elforbrug, og er bredt anvendt og accepteret i markedet.Regeringen vil i 2013 fremlægge en strategi for intelligent offentligt indkøb, der skal un-derstøtte konkurrence om offentlige opgaver med henblik på at sikre bedre og billigereindkøb samt bidrage til, at den offentlige efterspørgsel i højere grad anvendes til at frem-me innovation og blandt andet understøtte anvendelse af velfærdsteknologi. Strategienvil blandt andet fokusere på mulighederne ved inddragelse af totalomkostninger i offent-lige indkøb.

23. ØGET FoKUS PÅ EnERGIEFFEKTIVISERInGER IlAndSBYGGEFondEnS REnoVERInGSoRdnInG FoRAlMEnE BolIGERDer er i Danmark omkring 600.000 almene boliger, og godt 60 pct. af dem er opført før,at energikravene i bygningsreglementet for alvor blev strammet i 1979. Renovering afalmene boliger er derfor et væsentligt indsatsområde for at sikre, såvel en energieffek-tiv bygningsmasse, som at øge efterspørgslen efter arbejdskraft inden for blandt andetbygge- og anlægssektoren.I forbindelse med Vækstplan DK indgik regeringen i april en aftale med partierne bagboligaftalen om at forhøje Landsbyggefondens renoveringsramme med 4 mia. kr. i 2013.Regeringen ønsker, at gennemførelsen af de omfattende fondsstøttede renoverings-arbejder, i endnu højere grad end i dag, ledsages af energieffektiviseringer i almeneboliger. Realiseringen af energieffektiviseringer i almene boliger kan hæmmes af derisici, der knytter sig til den forventede energibesparelse som følge af en energireno-vering. I sidste ende er det beboerne, der gennem beboerdemokratiet skal godkendeen energirenovering, og i den forbindelse er det vigtigt, at usikkerheden om huslejensog energiudgifternes fremtidige størrelse mindskes mest muligt.En arbejdsgruppe, bestående af Ministeriet for By, Boliger og Landdistrikter, BL – Dan-marks Almene Boliger og KL, er i gang med at se på, hvordan den økonomiske usikker-hed, der knytter sig til større energirenoveringer, kan reduceres for beboerne i almeneboligafdelinger, herunder i forbindelse med fondsstøttede renoveringsprojekter.

24. FREMME AF BÆREdYGTIGE BYGGEPRoCESSER oGBYGGEMATERIAlERBæredygtighed i bygninger er endnu et område, hvor danske virksomheder kan udvikleløsninger, der ikke alene fremmer målsætningen om grøn omstilling, men også kan mat-che en voksende international efterspørgsel.EU’s byggevareforordning, som trådte i kraft den 1. juli 2013, indfører bæredygtighedsom et nyt kriterium for krav til byggevarer. Det må derfor forventes, at der i de kom-mende år vil komme stigende europæisk/international fokus på bæredygtighed i bygge-riet.Der er således mulighed for, at Danmark kan blive en nøglespiller på et voksende stort,internationalt marked for bæredygtigt byggeri. Reguleringen spiller en væsentlig rolle, ogder kan i den forbindelse hentes inspiration fra de frivillige lavenergiklasser i bygnings-reglementet, som eksempelvis har bidraget til udviklingen af danske virksomheders kon-kurrencekraft inden for lavenergivinduer. Det er en central forudsætning, at reguleringensker således, at der ikke fastsættes krav, der fordyrer byggeriet unødigt, og svækkerdanske virksomheders konkurrenceevne.Bæredygtighed i byggeriet drejer sig primært om at reducere ressourceforbruget i byg-geprocessen, at reducere ressourceforbruget i forbindelse med fremstilling af byggema-terialer og at øge genanvendeligheden og holdbarheden i materialerne. Bæredygtighedhandler ligeledes om at tænke en effektiv bygningsdrift ind allerede i projektfasen.Der er store potentialer for danske virksomheder ved at udvikle bæredygtige byggepro-cesser og byggematerialer. Undersøgelser viser fx, at energiforbruget under byggepro-cessen, særligt til udtørring af byggematerialerne, svarer til ca. 7-8 års energiforbrug tildrift af bygningen. På samme vis kan der opnås en række andre fordele ved at vælgebæredygtige materialer og processer.Der mangler i dag viden om, hvordan bæredygtighedsparametre, såsom genanvendelse,holdbarhed og miljøvenlige råstoffer, indtænkes i produktionen af byggematerialer, lige-som der mangler viden om, hvordan bæredygtighed implementeres i byggeprocessen ogdet færdige byggeri, herunder særligt hvordan energi- og ressourceforbruget i byggepro-cessen kan reduceres.Regeringen vil gennemføre analyser, som skal tilvejebringe den fornødne viden ombæredygtigt byggeri og bidrage til, at byggebranchen i samarbejde med andre relevanteaktører, fx forskningsinstitutioner, kan igangsætte en produktudvikling af bæredygtigebyggematerialer med internationalt afsætningspotentiale.

nvesteringer i forskning, udvikling og demonstration (FU&D) inden for grøn energi-teknologi er en væsentlig forudsætning for, at danske virksomheder både nu og pålængere sigt kan udvikle og sælge omkostningseffektive løsninger og skabe grønne jobi Danmark. Stabile og langsigtede rammer er vigtige for at fremme væksten på ener-giteknologiområdet, da det bidrager til en fortsat effektivisering af energianvendelsenog fremmer omkostningseffektive vedvarende energiteknologier, hvor der også er eterhvervs- og eksportpotentiale. Det er ligeledes vigtigt for at fremme Danmark som grønttest- og demonstrationsland, som kan være med til at øge tiltrækningen af udenlandskevirksomheder og investeringer.De offentlige danske bevillinger til forskning, udvikling og demonstration inden for ener-giområdet er relativt høje i OECD-sammenhæng. De samlede midler til energiforskning,udvikling og demonstration er fordoblet siden 2005-2006 og har siden 2010 ligget påmere end 1 mia. kr., inklusive det forventede EU-hjemtag. Dette er medvirkende til, atden danske forskning er helt i top målt på både citationer, antal publikationer og aktivi-teten inden for energi- og klimapatenter.Det indgår som en del af energiaftalen af marts 2012, at parterne vil arbejde for et fort-sat højt niveau for de offentlige bevillinger til forskning, udvikling og demonstration ienergiteknologi. Den offentlige støtte til forskning, udvikling og demonstration skal skabegrundlag for realisering af målene i energiaftalen om at omstille hele Danmarks energi-forsyning (el, varme, industri og transport) til vedvarende energi (VE) i 2050.

25. FoRTSAT hØJ PRIoRITERInG AF InVESTERInGERI FoRSKnInG, UdVIKlInG oG dEMonSTRATIon IndEnFoR EnERGIoMRÅdETForskning i og kommercialisering af ny energiteknologi foregår typisk i lange udviklings-forløb, og opbygningen af de rette kompetencer kan tage flere år. Virksomheders ogforskningsinstitutioners indsats forudsætter derfor en stabil satsning på forskning, udvik-ling og demonstration af ny energiteknologi.De offentlige danske bevillinger til forskning, udvikling og demonstration inden for ener-giområdet er relativt høje i OECD-sammenhæng. I forlængelse af energiforliget blev dersom en del af forliget om finansloven for 2013 afsat midler til energiforskning i Det Stra-tegiske Forskningsråd (DSF) og det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrations-program (EUDP), således at de samlede afsatte midler til energiforskning, udvikling ogdemonstration var mere end 1,2 mia. kr., inklusive det forventede EU-hjemtag. Dette ermedvirkende til, at den danske forskning er helt i top målt på både citationer, antal publi-kationer og aktiviteten inden for energi og klimapatenter.Regeringen vil fortsat prioritere investeringer i energiforskning, -udvikling og demonstra-tion og styrke arbejdet med at forenkle og ensarte de administrative procedurer for atgøre det lettest muligt for brugerne.Danske virksomheder og forskningsinstitutioner ligger i top, når det gælder hjemtag afenergiforskningsmidler fra EU. Med henblik på at fastholde og øge andelen af EU-bevil-linger, er stabile nationale rammer hensigtsmæssige, så der er klarhed over, om der ermidler til rådighed, på det tidspunkt hvor afgørelsen for EU-ansøgningen foreligger.

og letforståelige, så det er let for virksomhederne at søge. Det forudsætter en tæt koordi-nering mellem energiordningerne.Regeringen har som en del af innovationsstrategien igangsat et arbejde med at forenkleog forbedre de offentlige innovationsordninger, herunder også ordninger rettet mod ener-giområdet. Inden for forsknings- og innovationsområdet er der foretaget en samordningaf administrative procedurer på tværs af forskningsrådene. Endvidere vil regeringengennemføre en revision af rådsstrukturen for at understøtte højere afkast af de offentligeinvesteringer i strategisk forskning, teknologiudvikling og innovation og har lagt op til ensammenlægning af Det Strategiske Forskningsråd (DSF), Højteknologifonden og Rådetfor Teknologi og Innovation (RTI).Inden for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets ressort har de fire forsknings-, udvik-lings- og demonstrations-støtteordninger, Energiteknologisk Udviklings- og Demon-strationsprogram (EUDP), ForskEL, ForskVE og ELFORSK, udarbejdet en ambitiøshandlingsplan for øget samordning. Programmernes praksis ensrettes på en lang rækkeområder, så brugerne vil opleve ensartede administrative procedurer på tværs af pro-grammerne.Der er endvidere igangsat et arbejde på tværs af EUDP, ForskEL, ForskVE og EL-FORSK, DSF og Højteknologifonden med at sikre god fremdrift i lovende projekter gen-nem blandt andet rådgivning om yderligere finansieringsmuligheder.

27. nEMMERE AdGAnG TIl EU-STØTTEPRoGRAMMER FoRVIRKSoMhEdERnEDet er regeringens målsætning, at danske videninstitutioner og virksomheder, herunderogså små og mellemstore virksomheder, skal være endnu bedre til at anvende og hentefinansiering fra de store og væsentlige EU-programmer inden for forskning, innovation,erhvervsudvikling og iværksætteri samt Den Europæiske Investeringsfond, Den Euro-pæiske Investeringsbank og Strukturfondene. Danmark har i EU’s 7. rammeprogram fåeten høj andel af midlerne til energiforskning, -udvikling og -demonstration, mens der harværet meget begrænset dansk deltagelse fra små og mellemstore virksomheder i EU’sCompetitiveness and Innovation Programme (CIP).Der skal fra 2014 være et langt større samspil mellem disse programmer, både på euro-pæisk og nationalt plan. På europæisk plan er der sat særligt fokus på koordination ogsynergi mellem programmerne, herunder mellem rammeprogrammet fra 2014 – Horizon2020 – og Strukturfondene, bl.a med det formål at forbedre virksomhedernes mulighedergennem etablering af en såkaldt ”stairway to excellence”. De dele af CIP-programmet,der vedrører direkte støtte til virksomheder, vil blive en integreret del af det kommenderammeprogram Horizon 2020, mens adgangen til risikovillig kapital videreføres i det nyeEU-COSME-program (Programme for the competitiveness of enterprises and SME’s).For at understøtte en mere effektiv og koordineret implementering af EU-programmerneog for at sikre synergieffekter er det som en del af innovationsstrategien besluttet, at

styrke samarbejdet om danske EU-rådgivnings- og servicetilbud. Forskere og virksom-heder skal have velkvalificeret, effektiv og rettidig hjælp og rådgivning. Der er i juni 2013indgået en aftale mellem de aktører, der i dag rådgiver om EU-programmerne, om atsamarbejde om at yde support til virksomhedernes, videninstitutionernes og andre myn-digheders deltagelse i EU’s rammeprogrammer. Samarbejdet har fået navnet EU-DKSupport og skal fungere fra 1. januar 2014.Regeringen har også i forhandlingerne om Horizon 2020 arbejdet for en forenkling af deadministrative procedurer. Det er lykkedes at få en fast medfinansieringsrate og en fastoverheadrate. Afskaffelsen af forskellige medfinansieringsrater for forskellige deltagerty-per og aktivitetstyper er en væsentlig forenkling. Særligt betyder det, at krav om registre-ring og afrapportering af timer og udgifter bliver meget mindre detaljeret fremover. Hertilkommer, at der nu er fastsat maksimalt tilladt tidsrum fra en ansøgning er afleveret, ogindtil Kommissionen underskriver kontrakten – et såkaldt time–to-grant på otte måneder.Regeringen har desuden arbejdet specifikt for, at Danmark får flest mulige midler fraNER300-programmet, som er et finansieringsprogram administreret af Kommissionenog den Europæiske Investeringsbank (EIB) i fællesskab. NER300-finansieringen dækkeri princippet op til 50 pct. af projektets “relevante omkostninger”, dvs. de omkostninger,der overstiger omkostningerne til eksisterende afprøvede teknologier. Resten dækkessåledes af private investeringer og/eller supplerende national finansiering.

28. FlERE dIMITTEndER IndEn FoR nATUR- oG InGE-nIØRVIdEnSKABFremtidige muligheder for udvikling og afsætning af nye energiteknologier er i høj gradafhængige af, at virksomhederne kan rekruttere tilstrækkeligt kvalificeret arbejdskraft.Der er allerede i dag stort fokus på de natur- og ingeniørvidenskabelige uddannelser.Uddannelserne får høje uddannelsestaksameterrater, og der prioriteres mange forsk-ningsmidler til området, hvilket også er med til at understøtte uddannelserne. De senesteår er optaget af studerende på universiteterne steget relativt mere på de naturvidenska-belige- og tekniske områder end på de humanistiske og samfundsvidenskabelige områ-der. Denne tendens ses også på ph.d.-uddannelserne.For at udvikle uddannelserne og sikre at de målrettes erhvervets efterspørgsel efterkandidater og ph.d.er med særlig relevans for energiområdet, fx inden for mekanik,IKT- softwareudvikling, bygningsområdet og energiteknik, pågår der et løbende samar-bejde mellem erhverv og uddannelsesinstitutioner. Samarbejdet mellem erhvervet oguddannelsesinstitutionerne understøttes blandt andet via universiteternes aftagerpaneler,der sikrer en løbende dialog mellem institutioner og erhvervsliv om uddannelserne. Re-geringen vil opfordre erhvervet til at være aktive i dialogen og indgå aktivt i samarbejdetmed uddannelsesinstitutionerne, fx kan erhvervet indgå i samarbejder med uddannelses-institutioner og studerende i forbindelse med løbende praksiserfaring og erhvervssamar-bejde, fx i forbindelse med større faglige projekter samt praktik- og traineeforløb.

De videregående uddannelsesinstitutioner spiller en nøglerolle i forhold til fremtidensvækst og velfærd. I forlængelse af regeringens innovationsstrategi satses der på atetablere en egentlig talentkultur på uddannelsesinstitutionerne, hvor de talentfulde,innovative og motiverede studerende på alle uddannelser får de bedste muligheder for atindfri deres potentiale. Indsatsen skal understøtte, at institutionerne satser på talentud-vikling – ikke kun med henblik på forskerrekruttering, men også for at fremme fx iværk-sættertalentet og samarbejde med erhvervslivet.Velkvalificeret udenlandsk arbejdskraft kan ligeledes bidrage til at øge produktiviteten ogdermed væksten i de danske virksomheder. Det er derfor en central prioritet for rege-ringen at styrke indsatsen for at tiltrække udenlandsk arbejdskraft. Ministeriet for Forsk-ning, Innovation og Videregående Uddannelser har i samarbejde med Udenrigsministe-riet etableret innovationscentre i Silicon Valley (USA), Shanghai (Kina) og München(Tyskland). I 2013 er yderligere tre innovationscentre etableret i henholdsvis São Paulo(Brasilien), Seoul (Sydkorea) og New Dehli/Bangalore (Indien). Der vil i slutningen af2013 blive givet bevillinger til fælles dansk-koreanske forskningsaktiviteter inden forenergiområdet. Innovationscentrene har blandt andet til opgave at bistå med at formidlekontakt til førende internationale uddannelses-, forsknings-, innovations- og erhvervsmil-jøer.Regeringen lancerede i juni 2013 første del af en internationaliseringshandlingsplan medfokus på at styrke danske studerendes internationale kompetencer, herunder ved at øgeandelen af danske studerende, der tager på studieophold i udlandet, en styrkelse af deinternationale læringsmiljøer og forbedrede sprogkompetencer. Regeringen planlæggerat lancere anden del af handlingsplanen i efteråret 2013 med fokus på at tiltrække ogfastholde de dygtigste internationale studerende til de videregående uddannelser i Dan-mark. Analyser foretaget af DREAM for Ministeriet for Forskning, Innovation og Videre-gående Uddannelser viser – med de anvendte forudsætninger – at det overordnet er po-sitivt for samfundsøkonomien at tiltrække internationale studerende på hele uddannelser,også selv om uddannelsen skal finansieres af den danske stat, som det er tilfældet forstuderende fra EU/EØS. Hertil kommer, at tilstedeværelsen af et internationalt indstilletudbud af højtuddannet arbejdskraft og internationalt sammensatte eliteforskningsmiljøerer afgørende faktorer for, at udenlandske virksomheder oplever Danmark som et attrak-tivt mål for investeringer.

kr. i perioden 2014-2017 til mere og bedre voksen- og efteruddannelse. Ufaglærte ogfaglærtes kompetencer skal styrkes som led i en generel kvalificering af arbejdskraften itakt med nye krav på arbejdsmarkedet.I forbindelse med implementering af VE-direktivet etableres en frivillig godkendelsesord-ning, der har til formål at øge kvaliteten af installationer af små vedvarende energianlægved at stille krav til de faglige kompetencer, som de godkendte virksomheder, der del-tager i ordningen, har til rådighed. Virksomheder kan opnå godkendelse inden for fireforskellige teknologier: solceller, solvarme, varmepumper eller biomassekedler og -ovne.Godkendelse er betinget af et godkendt kvalitetsstyringssystem, der blandt andet doku-menterer, at virksomheden har ansat mindst en person, som har et tilstrækkeligt uddan-nelsesniveau (niveau 5), særlige kompetencer inden for den pågældende teknologi ogbestået en prøve specifikt til ordningen.Energistyrelsen vil understøtte, at der stilles kurser og prøver til rådighed inden for deenkelte teknologier. Disse kurser og uddannelsesmateriale mv. vil blandt andet bliveindarbejdet på relevante eksisterende erhvervsakademi- og professionsbacheloruddan-nelser. Målgruppen er el-installatører, maskinmestre, bygningskonstruktører, byggetek-nikere og energiteknologer. Det forventes, at de første prøver/eksaminer kan afholdes ianden halvdel af 2013.

Den globale efterspørgsel efter energi til blandt andet transportformål forventes at stigefrem til 2035 trods en massiv satsning på energieffektivisering i denne og andre olie- oggasforbrugende sektorer.14Det er derfor vigtigt at få mest muligt ud af de endnu ikkeindvundne fossile ressourcer. Her spiller effektive indvindingsmetoder og stabile ramme-vilkår en afgørende rolle.En optimering af den danske indvinding af olie og gas i Nordsøen vil bidrage til at fast-holde og skabe job i sektoren. Ifølge olie- og gassektorens egne opgørelser beskæftigersektoren i dag ca. 15.000 personer i Danmark. Heraf er ca. 1.700 beskæftiget direktehos olie/gasselskaberne og de resterende i relaterede erhverv.15Fortsat olie- og gasindvinding i Nordsøen er ikke i modstrid med en ambitiøs klima-politik. Dette skyldes, at den globale klimapolitik ikke sætter begrænsninger på energi-produktionen. Meget af reguleringen på klimaområdet handler derimod om at begrænseudledninger fra forbruget af energi. En øget olie- og gasindvinding i Nordsøen påvirkerdermed ikke regeringens målsætninger om at reducere brugen af fossile brændsler tilfordel for vedvarende energi.Dertil er olie og i særdeleshed gas relativt renere brændsler sammenlignet med kul. Imange lande, herunder i Asien, er der en stor og stigende anvendelse af kul. Et skiftefra anvendelse af kul hen imod olie eller gas vil give en mindre klimaskadelig energipro-duktion og en mere klimavenlig overgang til vedvarende energi. Dansk indvinding af olieog gas i Nordsøen vil kunne bidrage til dette skifte. Desuden sker indvindingen af fossileenergiressourcer i Nordsøen forholdsvist effektivt sammenlignet med andre steder i ver-den, hvilket gør dansk olie og gas mindre klimaskadelig.

30. lAnGSIGTET STRATEGI FoR oPTIMERET IndVIndInGAF olIE oG GAS I noRdSØEnFor at fremme en optimal udnyttelse af de danske olie- og gasressourcer i Nordsøen vilregeringen sammen med branchen arbejde på, at der laves en langsigtet strategi for påkommercielt grundlag at gennemføre en optimering af indvindingen af olie og gas fra fel-terne i Nordsøen.Dansk Undergrunds Consortium (DUC) vil derudover intensivere forskningsindsatsenomkring effektiv indvinding af olie og gas, herunder oprettelsen af et nyt dansk forsk-ningscenter, som skal samarbejde med danske og udenlandske forskningsmiljøer. Denintensiverede forsknings- og udviklingsindsats i regi af centret skal være direkte møntetpå forbedret dansk produktion. Forskningscentrets indsats vil afspejle sig i strategien foroptimering af indvindingen af olie og gas.Regeringen vil desuden iværksætte 7. udbudsrunde for nye tilladelser til efterforskningog indvinding af olie og gas i den vestlige del af Nordsøen. Hermed søges det at opret-holde aktivitetsniveauet for efterforskning efter nye olie- og gasfelter. Ved efterforsk-ningen vil der forhåbentlig blive fundet nye olie- og gasfelter, som kan udnyttes ved brugaf eksisterende infrastruktur i Nordsøen. Det er planen, at udbudsrunden kan åbnes islutningen af 2013.