PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14
KEB Alm.del Bilag 378
Offentligt

Høringsudkast 1. september 2014

Forslag

til

lov om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning, lov

om fremme af vedvarende energi, lov om tilskud til fremme af

vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser og

biobrændstofloven

(Delvis gennemførelse af aftalen om tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgift m.v. og

lempelser af PSO ved erhvervsrettet lempelse af PSO for elektricitet, afskaffelse af tilskudsordning

til ikke-kvoteomfattet elproduktion og afskaffelse af PSO for gas, afregningsvilkår for

havvindmølleparken Horns Rev 3, fravigelse af iblandingsprocent for biobrændstoffer, ændring af

klageregler m.v.)

§1

I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1329 af 25. november 2013, som ændret bl.a. ved

§ 2 i lov nr. 576 af 18. juni 2012 og senest ved § 1 i lov nr. 633 af 16. juni 2014, foretages følgende

ændringer:

§ 8, stk. 1,

indsættes efter »forpligtelser«: », medmindre omkostningerne er finansieret af

statsmidler«.

§ 8, stk. 1, nr. 2,

udgår »§ 9 b,«.

§ 8

indsættes som

stk. 6:

Loven gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering

af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, EU-Tidende 2012, nr. L 26, side 1, dele af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, EU-Tidende 2010,

nr. L 20, side 7, som ændret ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193,

dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for

naturgas og om ophævelse af direktiv 2003/55/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 211, side 94, dele af Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse

af direktiv 2003/54/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 211, side 55, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2009/30/EF af 23. april 2009 om ændring af direktiv 98/70/EF for så vidt angår specifikationerne for benzin, diesel og

gasolie og om indførelse af en mekanisme for overvågning og reduktion af emissionerne af drivhusgasser og om

ændring af Rådets direktiv 1999/32/EF for så vidt angår specifikationerne for brændstof, der benyttes i fartøjer til

sejlads på indre vandveje, og om ophævelse af direktiv 93/12/EØF, EU-Tidende 2009, nr. L 140, side 88, dele af

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra

vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF, EU-Tidende

2009, nr. L 140, side 16, som ændret ved Rådets direktiv 2013/18/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder på

grund af republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 230, dele af Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2008/99/EF af 19. november 2008 om strafferetlig beskyttelse af miljøet, EU-Tidende 2008, nr. L 328,

side 28, og dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, EF-

Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013,

nr. L 158, side 193.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 1. september 2014

»Stk.

Statsmidler, som afsættes til dækning af omkostninger omfattet af stk. 1, udbetales til

Energinet.dk én gang årligt. Energinet.dk fordeler statsmidlerne jævnt over året i forbindelse med

den i stk. 5 nævnte opgørelse af omkostninger.«

Overskriften

før § 9 b og

§ 9 b

ophæves.

§ 28, stk. 2, nr. 13,

udgår »og kompensation for CO

-afgift ifølge § 9 b«.

§ 89, stk. 2

ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 2.

Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet af Energinet.dk efter § 8, stk.

5, jf. § 8, stk. 1, nr. 4, og § 8, stk. 5, jf. § 9.

Stk. 3.

Klima-, energi- og bygningsministerens og Energitilsynets afgørelser nævnt i stk. 1 og

Energinet.dk’s afgørelser nævnt i stk. 2 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed end

det i stk. 1 og 2 nævnte Energiklagenævn. Afgørelserne kan ikke indbringes for domstolene, før den

endelige administrative afgørelse foreligger.

Stk. 4.

Energitilsynets afgørelser om certificering, jf. § 19 d, kan alene indbringes for

Energiklagenævnet, hvis Energitilsynet afslår certificeringen.«

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.

§ 89

affattes således:

»§ 89.

Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet af klima-, energi- og

bygningsministeren eller af Energitilsynet efter denne lov eller regler udstedt i henhold til loven.

Med de indskrænkninger, der følger af Europa-Kommissionens beføjelser, behandler

Energiklagenævnet klager over afgørelser truffet af klima-, energi- og bygningsministeren eller

Energitilsynet efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning om betingelserne for netadgang i

forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling. Energiklagenævnet behandler

ligeledes klager over afgørelser truffet af Energitilsynet efter Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne.

Stk. 2.

Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet af Energinet.dk efter § 8, stk.

5, jf. § 8, stk. 1, nr. 4, § 8, stk. 5, jf. § 9, og § 58 c og regler udstedt i henhold hertil.

Stk. 3.

Klima-, energi- og bygningsministerens og Energitilsynets afgørelser nævnt i stk. 1 og

Energinet.dk’s afgørelser nævnt i stk. 2 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed end

det i stk. 1 og 2 nævnte Energiklagenævn. Afgørelserne kan ikke indbringes for domstolene, før den

endelige administrative afgørelse foreligger.

Stk. 4.

Energitilsynets afgørelser om certificering, jf. § 19 d, kan alene indbringes for

Energiklagenævnet, hvis Energitilsynet afslår certificeringen.

Stk. 5.

Klage skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt.

Stk. 6.

Energiklagenævnets formand kan efter nærmere aftale med nævnet træffe afgørelse på

nævnets vegne i sager, der behandles efter denne lov eller regler udstedt i henhold til loven.

Stk. 7.

Søgsmål til prøvelse af afgørelser truffet af Energiklagenævnet efter loven eller de regler,

der udstedes efter loven, skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt den

pågældende. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen.«

§2

I lov om naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1331 af 25. november 2013, som ændret ved

§ 2 i lov nr. 466 af 18. maj 2011 og § 2 i lov nr. 633 af 16. juni 2014, foretages følgende ændringer:

Fodnoten

til lovens titel affattes således:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 1. september 2014

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for naturgas og om

ophævelse af direktiv 2003/55/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 211, side 94, og dele af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi

fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og

2003/30/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 140, side 16, som ændret ved Rådets direktiv 2013/18/EU af

13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, s. 230.«

§ 9, stk. 4-6,

ophæves.

§ 35 c

indsættes som

stk. 9:

»Stk.

Staten afholder udgifterne til pristillæg efter stk. 1-6 og 8 og omkostningerne forbundet

med administration heraf inden for en bevillingsramme fastsat på finansloven.«

§3

I lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1330 af 25. november 2013, som

ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 641 af 12. juni 2013 og senest ved § 6 i lov nr. 345 af 8. april 2014,

foretages følgende ændringer:

Fodnoten

til lovens titel affattes således:

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters

indvirkning på miljøet, EU-Tidende 2012, nr. L 26, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, EU-Tidende 2010, nr. L

20, side 7, som ændret ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L

158, side 193, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om

fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv 2003/54/EF, EU-

Tidende 2009, nr. L 211, side 55, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23.

april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og

senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 140, side 16, som

ændret ved Rådets direktiv 2013/18/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 230,

dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF af 19. november 2008 om strafferetlig

beskyttelse af miljøet, EU-Tidende 2008, nr. L 328, side 28, og dele af Rådets direktiv 92/43/EØF

af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, EF-Tidende 1992, nr. L 206,

side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L

158, side 193.«

§ 35, stk. 2, nr. 2,

ændres »stk. 4 og 6« til: »stk. 4 og 7«.

§ 35, stk. 3, 2. pkt.,

indsættes efter »§ 37, stk. 2, nr. 3,«: »eller havvindmølleparken Horns Rev

3, som nævnt i § 37, stk. 2, nr. 4,« og »stk. 5« ændres til: »stk. 6«.

§ 37, stk. 2,

indsættes som

nr. 4:

4) Til elektricitet produceret på havvindmølleparken Horns Rev 3 udbudt den 6. december 2013

ydes et pristillæg, der fastsættes af klima-, energi- og bygningsministeren efter forelæggelse for et

af Folketinget nedsat udvalg.

§ 37, stk. 4

ophæves og i stedet indsættes:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 1. september 2014

Stk. 4.

Pristillæg efter stk. 2 og 3 ydes for en elproduktion, som er fremstillet i

overensstemmelse med vilkårene i udbuddet, og som udgør 10 TWh for de i stk. 2, nr. 1 og 2,

nævnte havvindmølleparker og 20 TWh for de i stk. 2, nr. 3 og 4, nævnte havvindmølleparker,

medmindre den støttede elproduktion er nedsat efter stk. 5. Pristillæg ydes dog højst i 20 år fra

tidspunktet for havvindmølleparkens nettilslutning.

Stk. 5.

Hvis mindre end 95 pct. af den i stk. 2, nr. 4, nævnte havvindmølleparks kapacitet er

nettilsluttet den 1. januar 2020, reduceres den tilskudsberettigede produktion med 0,2 TWh til 19,8

TWh, jf. stk. 4. For hvert halve år herefter, hvor der ikke er nettilsluttet mindst 95 pct. af

kapaciteten, vil den tilskudsberettigede produktion blive reduceret med yderligere 0,2 TWh.

Stk. 6.

Der ydes ikke pristillæg for elproduktion fra de i stk. 2, nr. 3 og 4, nævnte

havvindmølleparker i timer, hvor den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris ikke er positiv.

Dette gælder dog højst i 300 timer pr. kalenderår for den i stk. 2, nr. 3, nævnte havvindmøllepark og

højst i 150 timer pr. kalenderår for den i stk. 2, nr. 4, nævnte havvindmøllepark.

Stk. 6 bliver herefter stk. 7.

§4

I lov nr. 607 af 12. juni 2013 om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders

produktionsprocesser foretages følgende ændringer:

§ 3, stk. 5,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk.

Tilsagn om tilskud kan betinges af vilkår om, at ansøgeren får udført et energisyn til brug

for dokumentation af, at det ansøgte projekt er energieffektivt m.v., herunder at dette energisyn

udarbejdes af en ekspert som defineret i regler udstedt i medfør af lov om fremme af besparelser i

energiforbruget.

Stk. 6.

Støtte til energisyn kan ikke gives til de dele af et energisyn, som er omfattet af lov om

fremme af besparelser i energiforbruget.«

Stk. 6-11 bliver herefter stk. 7-12.

§ 4, stk. 3,

indsættes som

2. pkt.:

»Ministeren kan desuden fastsætte regler om offentliggørelse af oplysninger om tilskuddet«.

§ 6, stk. 1,

indsættes efter »afholdt«: »og betalt«.

§ 16, stk. 2,

affattes således:

»Stk.

I regler der udstedes i medfør af § 5, stk. 3, og § 6, stk. 2, i denne lov kan der fastsættes

straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder reglerne.«

§5

I biobrændstofloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 674 af 21. juni 2011, som ændret ved lov nr. 276 af

27. marts 2012, foretages følgende ændringer:

Fodnoten

til lovens titel affattes således:

»1) Loven gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april

2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere

ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 140, side 16, som

ændret ved Rådets direktiv 2013/18/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2009/28/EF om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder på

grund af republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 230, og dele af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 1. september 2014

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/30/EF af 23. april 2009 om ændring af direktiv

98/70/EF for så vidt angår specifikationerne for benzin, diesel og gasolie og om indførelse af en

mekanisme for overvågning og reduktion af emissionerne af drivhusgasser og om ændring af

Rådets direktiv 1999/32/EF for så vidt angår specifikationerne for brændstof, der benyttes i fartøjer

til sejlads på indre vandveje, og om ophævelse af direktiv 93/12/EØF, EU-Tidende 2009, nr. L 140,

side 88.«

§ 3, stk. 1, 3. pkt.,

indsættes efter »kalenderår«: », jf. dog stk. 5«.

§ 3

indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk.

En virksomhed kan fravige den i stk. 1 fastsatte procentsats med op til 0,5 procentpoint.

En sådan fravigelse vil skulle udlignes det efterfølgende år. I 2020 kan den i stk. 1 fastsatte

procentsats ikke fraviges.«

Stk. 5-9 bliver herefter stk. 6-10.

§ 3, stk. 6,

der bliver stk. 7, ændres »stk. 7« til: »stk. 8«.

§ 3

indsættes efter stk. 8, der bliver stk. 9, som nyt stykke:

»Stk.

10.

Klima-, energi- og bygningsministeren kan med passende varsel fastsætte regler om, at

muligheden for fravigelse af den i stk. 1 fastsatte procentsats, jf. stk. 5, ikke kan finde sted i år, hvor

Danmark har forpligtelser, der kan relateres til iblanding af biobrændstoffer.«

Stk. 9 bliver herefter stk. 11.

§ 5, stk. 1,

ændres »stk. 7« til: »stk. 8«.

§ 5, stk. 2,

ændres »stk. 6« til: »stk. 7«.

§6

I lov nr. 576 af 18. juni 2012 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om

elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om Energinet.dk (Støtte til vindmøller på land, biogas

og eksisterende industrielle kraft-varme-værker samt forlængelse af puljen til nye VE-teknologier

m.v.), som ændret ved § 5 i lov nr. 1390 af 23. december 2012, § 5 i lov nr. 641 af 12. juni 2013 og

§ 12 i lov nr. 903 af 4. juli 2013, foretages følgende ændring:

§ 2, nr. 10

11,

ophæves.

§7

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2015, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 1,

3 og 7, § 2, nr. 2 og 3, og § 3, nr. 2-5.

Stk. 3.

Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte, at § 2, nr. 2 og 3, får virkning fra den

1. januar 2015.

Stk. 4.

§ 5, nr. 2 og 3, finder anvendelse fra den 1. januar 2014. Virksomheder vil således kunne

opfylde deres forpligtelse i 2014 i henhold til biobrændstoflovens § 3, stk. 1, jf. stk. 5, som affattet

ved denne lovs § 5, nr. 3, ved at iblande mindst 5,25 pct. biobrændstoffer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 1. september 2014

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

2.1

Indledning og baggrund

Lovforslagets hovedindhold

Erhvervsrettet lempelse af betaling til offentlige forpligter (PSO) for elektricitet

2.1.1 Gældende ret

2.1.2 Lovforslagets udformning

Afskaffelse af tilskudsordning til ikke-kvoteomfattet elproduktion

2.2.1 Gældende ret

2.2.2 Lovforslagets udformning

Afskaffelse af betaling til offentlige forpligtelser (PSO) for gas

2.3.1 Gældende ret

2.3.2 Lovforslagets udformning

Regler om pristillæg og afregningsvilkår for havvindmølleparken Horns Rev 3

2.4.1 Gældende ret

2.4.2 Lovforslagets udformning

Fravigelse af iblandingsprocent for biobrændstoffer

2.5.1 Gældende ret

2.5.2 Lovforslagets udformning

Øvrige ændringer

2.6.1 Justeringer af lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i

virksomheders produktionsprocesser

2.6.2 Udvidelse af klageadgang til Energiklagenævnet

Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

3.1 Erhvervsrettet lempelse af betaling til PSO for elektricitet, afskaffelse af

tilskudsordning til ikke-kvoteomfattet elproduktion og forhøjelse af afgiften

på elektricitet og elvarme

3.2 Afskaffelse af betaling til PSO for gas

3.3 Øvrige ændringer

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

3.4 Økonomiske konsekvenser som følge af lempelse af PSO for elektricitet,

afskaffelse af tilskudsordning til ikke-kvoteomfattet elproduktion og

forhøjelse af afgiften på elektricitet og elvarme

3.5 Økonomiske konsekvenser som følge af afskaffelse af PSO for gas

3.6 Øvrige økonomiske konsekvenser

3.7 Administrative konsekvenser

Administrative konsekvenser for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder m.v.

Sammenfattende skema

2.2

2.3

2.4

2.5

2.6

Indledning og baggrund

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 1. september 2014

Lovforslaget indeholder forslag til ændringer af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning,

lov om fremme af vedvarende energi (herefter benævnt VE-loven), lov om tilskud til fremme af

vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser og biobrændstofloven.

Lovforslaget implementerer dele af den aftale, som regeringen (Socialdemokraterne og Radikale

Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten den 14. juli 2014 har

indgået om tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften m.v. og lempelser af PSO – delaftale om

Vækstpakke 2014. Dette lovforslag implementerer således den aftalte generelle erhvervsrettede

lempelse af PSO for elektricitet, afskaffelse af tilskudsordningen til ikke-kvoteomfattet

elproduktion og afskaffelse af PSO for gas.

For så vidt angår lempelsen af PSO for elektricitet fremgår det af ovennævnte aftale, at:

»Regeringen og aftaleparterne er enige om, at:



Der gennemføres fra 2015 en erhvervsrettet lempelse af PSO for el. Der afsættes 960 mio. kr. årligt i

2015 og 2016, 1.580 mio. kr. i 2017, 1.570 mio. kr. i 2018 samt 1.560 mio. kr. i 2019 og 1.550 mio.

kr. i 2020 (2014-niveau) med henblik på at reducere PSO-betalingen for el via en overførsel til

Energinet.dk. Der gennemføres en forhøjelse af elafgiften for rumvarme m.v., som neutraliserer

effekten af PSO-lempelsen for husholdningerne m.v. (herunder ikke-momspligtige virksomheder).

PSO-tariffen skønnes at kunne nedsættes med ca. 3 øre pr. kWh i 2015 og 2016 stigende til ca. 5 øre

pr. kWh fra 2017 og frem. Lempelsen for erhvervslivet udgør ca. 530 mio. kr. i 2015 stigende til i

størrelsesordenen 860 mio. kr. fra 2017 og frem.



PSO-finansieret tilskudsordning til ikke-kvoteomfattet elproduktion på ca. 100 mio. kr. år-

ligt fra 2015 og frem, der blev afsat og finansieret som led i Energiaftale 2008,

omprioriteres. Puljen har til formål at udligne forskellene mellem elproduktion inden for og

uden for CO

-kvotesystemet i forbindelse med tildelingen af gratiskvoter til kvoteomfattede

el-producenter. Fra 2013 får elproduktion i kvotesektoren ikke længere gratiskvoter. Be-

grundelsen for kompensationen af de ikke-kvoteomfattede elproducenter er derfor bort-

faldet.

Lovforslaget har til formål at udmønte ovennævnte punkter i aftalen, bortset fra forhøjelse af

elafgiften, som udmøntes ved lovforslag, som forventes fremsat af skatteministeren i oktober 2014.

Da henholdsvis PSO-lempelsen og forhøjelsen af elafgiften begge er delelementer i en samlet

omfordeling af omkostningerne i PSO-systemet, er det forudsat, at de to ændringer træder i kraft

samtidig.

For så vidt angår PSO for gas indgår det i aftalen, at »PSO for gas afskaffes fra 2015, således at

virksomhedernes produktionsomkostninger og forbrugernes energiudgifter nedbringes.

Lempelserne udgør ca. 140 mio. kr. i 2015 stigende til ca. 350 mio. kr. i 2020«. Gas-PSO’en

finansierer pristillæg til opgradering af biogas til levering til naturgasnettet og til rensning af biogas

til levering til et bygasnet. Ordningen vil fremover blive finansieret via statsbudgettet.

Ændringerne af finansiering af henholdsvis el- og gas-PSO vedrører ordninger, som er

statsstøttegodkendt af Europa-Kommissionen. Der pågår drøftelser med Europa-Kommissionen om,

hvorvidt den foreslåede ændring af ordningernes finansiering kræver fornyet godkendelse efter EU's

statsstøtteregler. Det foreslås derfor, at klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter tidspunkt af

ikrafttræden af lempelsen af el-PSO og afskaffelsen af gas-PSO.

Lovforslaget indeholder endvidere regler om pristillæg og afregningsvilkår tæt forbundet med

dette pristillæg for havvindmølleparken Horns Rev 3, som er udbudt den 6. december 2013, i

overensstemmelse med den energipolitiske aftale af 22. marts 2012 mellem den daværende regering

(Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre, Dansk Folkeparti,

Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti for perioden 2012-2020. Spørgsmålet om lovligheden

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 1. september 2014

af den danske PSO-ordning i forhold til udenlandsk produceret elektricitet forventes at være afklaret

med Europa-Kommissionen, inden der vil ske udbetaling af pristillæg til elektricitet fra

havvindmølleparken Horns Rev 3.

Herudover foreslås biobrændstofloven ændret, fordi det kan være problematisk for

olieselskaberne at iblande 5,75 pct. biobrændstoffer i alt brændstof til transport, som den gældende

lov kræver. Biobrændstof er dyrere end fossilt brændstof, hvorfor en højere iblanding vil medføre

øgede omkostninger for forbrugere og olieselskaber, og hvis der iblandes mindre end 5,75 pct. vil

olieselskaberne kunne ifalde straf efter loven. Den foreslåede ændring af loven vil medføre, at

olieselskaberne vil have lettere ved at iblande præcis 5,75 pct. biobrændstof, hvilket ud fra en

økonomisk betragtning vil være en fordel for både forbrugere og olieselskaber.

Endvidere indeholder lovforslaget nogle justeringer af lov om tilskud til fremme af vedvarende

energi i virksomheders produktionsprocesser bl.a. som følge af EU's nye statsstøtteregler om

offentliggørelse, og at det ikke længere muligt at give tilskud til store virksomheder til

gennemførelse af energisyn. Derudover justeres reglerne om hvilke eksperter, der kan gennemføre

energisynet, således at reglerne er i overensstemmelse med de nye regler udstedt i medfør af lov om

fremme af besparelser i energiforbruget efter implementering af EU's

Energieffektiviseringsdirektiv. Slutteligt er det vurderet hensigtsmæssigt at foreslå enkelte

udvidelser af klageadgangen til Energiklagenævnet primært i forhold til visse afgørelser truffet af

Energinet.dk.

Lovforslagets hovedindhold

2.1.

Erhvervsrettet lempelse af betaling til offentlige forpligter (PSO) for elektricitet

2.1.1.

Gældende ret

Udgangspunktet er, at alle elforbrugere i Danmark skal betale en forholdsmæssig andel af de

kollektive elforsyningsvirksomheders nødvendige omkostninger ved at gennemføre en række

nærmere definerede offentlige forpligtelser (PSO). Det drejer sig hovedsageligt om en række tilskud

til elproduktion i medfør af lov om fremme af vedvarende energi, men også tilskud til elproduktion

i decentrale kraft-varme-værker, forskning m.v. finansieres via PSO-midlerne.

2.1.2.

Lovforslagets udformning

Med Aftale om tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften m.v. og lempelser af PSO foreslås

det at lempe PSO for el generelt. Virkningerne af PSO-lempelsen neutraliseres imidlertid for

husholdningerne m.v. via en tilsvarende forhøjelse af afgiften på elektricitet og elvarme. Afgiften på

elektricitet anvendt til proces ændres ikke, hvorved lempelsen målrettes erhvervenes anvendelse af

el til proces. Lempelsen foretages ved at overføre statsmidler til Energinet.dk til forholdsmæssig

dækning af en del af de omkostninger, som hidtil har været finansieret af elforbrugerne via PSO-

opkrævninger. Bidraget fastsættes årligt på finansloven. Statsmidlerne fradrages ved Energinet.dk’s

periodiske opgørelse af de samlede PSO-omkostninger og nedsætter dermed den enkelte

elforbrugers samlede PSO-betaling. Statsmidlerne udbetales en gang årligt, men fordeles af

Energinet.dk jævnt hen over året, så der opnås en forholdsmæssig lempelse af PSO-betalingen.

Den foreslåede lempelse af PSO for el forventes sat i kraft samtidig med en forhøjelse af

elafgiften. Forslag om forhøjelse af elafgiften forventes fremsat af skatteministeren i oktober 2014.

2.2.

Afskaffelse af tilskudsordning til ikke-kvoteomfattet elproduktion

2.2.1.

Gældende ret

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 1. september 2014

Elproducenter, der ikke er omfattet af lov om CO

-kvoter, har ret til kompensation for CO

afgiften. Det skønnes, at ca. 90 pct. af tilskudsmodtagerne er decentrale kraftvarmeværker (heraf

primært større værker, men også mindre barmarksmarker får tilskud). De restende 10 pct. er

hovedsageligt industrielle elproduktionsanlæg. Tilskud til gartnerier skønnes at vedrøre mindre end

5 pct. af det samlede tilskud. Formålet med ordningen er at sidestille ikke-kvoteomfattede

elproducenter med de kvoteomfattede elproducenter. Kvoteomfattede elproducenter fik ved

ordningens indførelse og frem til 1. januar 2013 tildelt gratiskvoter, mens de ikke-kvoteomfattede

elproducenter fik kompensation for CO

-afgiften. Ordningen omfatter værker, som er sat i drift

senest den 31. december 2007 og kompensationen er fastsat ud fra CO

-afgiftssatsen hvert år og

brændselsforbruget i et af basisårene 2005-2007. Ordningen stammer fra Energiaftale 2008 og blev

sat i kraft den 1. januar 2010. Der blev i 2013 udbetalt ca. 102 mio. kr. i tilskud på ordningen.

2.2.2.

Lovforslagets udformning

Det foreslås, at tilskudsordningen til ikke-kvoteomfattede elproducenter ophæves. Da der ikke

længere tildeles gratiskvoter, er begrundelsen for denne tilskudsordning tilsvarende bortfaldet. På

denne baggrund blev det i den aftale, som regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre),

Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten den 14. juli 2014 har indgået om

tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften m.v. og lempelser af PSO – delaftale om

Vækstpakke 2014, aftalt at afskaffe CO

-kompensationsordningen. Provenuet ved afskaffelsen

indgår som en del af de lempelser af PSO, som fremgår af aftalen.

2.3.

Afskaffelse af betaling til offentlige forpligtelser (PSO) for gas

2.3.1. Gældende ret

Det fremgår af gældende ret, at pristillæg til opgradering af biogas til levering til naturgasnettet

og til rensning af biogas til levering til et bygasnet finansieres af alle gasforbrugere gennem en gas-

PSO. Det er Energinet.dk, der står for administrationen af støtteordningen, herunder beregning og

udbetaling af pristillæg. Energinet.dk’s administrationsomkostninger herfor opkræves efter

gældende ret igennem Energinet.dk’s tariffer.

2.3.2. Lovforslagets udformning

Den foreslåede udmøntning af aftalen af 14. juli 2014 om bl.a. afskaffelsen af PSO for gas vil

indebære, at tillæg for opgraderet eller renset biogas og omkostninger for administrationen af

ordningen fremover finansieres via statsbudgettet.

2.4. Regler om pristillæg og afregningsvilkår for havvindmølleparken Horns Rev 3

2.4.1. Gældende ret

Der er tale om indsættelse af nye regler som følge af udbuddet af havvindmølleparken Horns Rev

3. Udbuddet af havvindmølleparken Horns Rev 3 sker som led i opfølgningen på den

energipolitiske aftale af 22. marts 2012 mellem den daværende regering (Socialdemokraterne,

Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det

Konservative Folkeparti for perioden 2012 - 2020.

Udbuddet af havvindmølleparken Horns Rev 3 afholdes som et udbud med forhandling efter

reglerne om koncessioner på offentlige bygge- og anlægsarbejder i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af

offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og

anlægskontrakter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 1. september 2014

2.4.2. Lovforslagets udformning

Ved forslaget foreslås indsat bestemmelser om pristillæg og andre afregningsvilkår for

havvindmølleparken Horns Rev 3. Udbuddet for havvindmølleparken Horns Rev 3 er offentliggjort

ved udbudsbekendtgørelse den 6. december 2013 som Supplement til den Europæiske Unions

Tidende, jf. udbudsbekendtgørelse nr. 2013/S 238-413234 og berigtigelsesbekendtgørelse nr.

2014/068-115891 af 5. april 2014. Endvidere er de foreløbige udbudsbetingelser med udkast til

koncessionsaftale i forlængelse af udbudsbekendtgørelsen offentliggjort den 18. juni 2014. Efter

afgivelse af foreløbigt tilbud den 16. september 2014 og efterfølgende forhandlinger med

prækvalificerede tilbudsgivere forventes disse erstattet af endelige udbudsbetingelser i december

måned 2014. Der er frist for afgivelse af endeligt tilbud den 2. februar 2015. Først efter dette

tidspunkt vil størrelsen af den tilbudte budpris, som svarer til summen af markedspris og pristillæg,

derfor være kendt.

Der er imidlertid behov for så tidligt som muligt i udbudsprocessen at skabe sikkerhed for

potentielle tilbudsgivere om, at klima-, energi- og bygningsministeren på vegne af staten kan indgå

en koncessionsaftale med den, der vinder udbuddet af havvindmølleparken Horns Rev 3. I udkastet

til koncessionsaftale, som er offentliggjort den 18. juni 2014, er aftalen blandt andet betinget af, at

Folketinget vedtager de nødvendige lovændringer af VE-loven inden udgangen af 2015, som

vedrører pristillægget, som sammen med markedsprisen svarer til budprisen. Hvis dette ikke sker

inden udgangen af 2015, bortfalder koncessionsaftalen, medmindre der indgås anden aftale mellem

ministeren og koncessionshaver. Dette vil i givet fald skulle ske inden for rammerne af gældende

udbudsregler.

Med lovforslagets fremsættelse kan der ske en forkortelse af den tidsmæssige periode, hvor

koncessionsaftalen betinges af dette forhold, i og med retsstillingen afklares hurtigere og inden

afgivelse af det endelige tilbud, hvor koncessionsaftalen skal underskrives. Herved skabes i god tid

stabile investeringsrammer, hvor risiko for forsinkelse af selve anlægsprojektet af

havvindmølleparken Horns Rev 3 minimeres. Det vurderes også, at en eventuel risikopræmie

indregnet i det endelige bud vil blive mindre som følge af lovforslagets tidsmæssige fremsættelse,

hvilket kan få en indflydelse på den endelige budspris.

Det er nødvendigt, at koncessionsaftalen er betinget af ændringer af VE-loven, eftersom

pristillægget skal fastsættes på lovniveau. Pristillægget bliver finansieret af alle elforbrugere som

PSO. Der foreslås derfor indsat en bemyndigelse til, at klima-, energi- og bygningsministeren efter

forelæggelse for Klima, -Energi- og Bygningsudvalget kan udstede en bekendtgørelse, hvori

størrelsen af pristillægget for havvindmølleparken Horns Rev 3 fastsættes. Pristillægget vil sammen

med andre afregningsvilkår indgå i den koncessionsaftale, som ministeren indgår med vinderen af

udbuddet, jf. §§ 23-25 i VE-loven. Forelæggelsen for udvalget vil ske forud for indgåelse af

koncessionsaftalen. Det er herefter hensigten senere at fremsætte et ændringsforslag, således at

beløbet vil være indsat i loven på det tidspunkt, hvor havvindmølleparken nettilsluttes og udbetaling

af pristillæg påbegyndes.

Ifølge udbudsbekendtgørelsen er der garanteret nettilslutning fra den 1. januar 2017, som derfor

er det tidligste tidspunkt, hvor der vil kunne leveres elektricitet til det kollektive elforsyningsnet

med udbetaling af pristillæg til koncessionshaveren for havvindmølleparken Horns Rev 3. I forhold

til elforbrugerne, som PSO-finansierer pristillægget, vil beløbet derfor være indsat i loven som et

præcist beløb, inden der faktisk foretages udbetaling af pristillægget til havvindmølleparken Horns

Rev 3.

2.5.

Fravigelse af iblandingsprocent for biobrændstoffer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 1. september 2014

2.5.1.

Gældende ret

Den gældende biobrændstoflov blev vedtaget i juni 2009 og gennemførte dele af VE-direktivet

fra april 2009 (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af

anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv

2001/77/EF og 2003/30/EF), samtidigt med at den udmøntede den energipolitiske aftale fra 21.

februar 2008, hvori det var aftalt, at der i Danmark skal være iblandet 5,75 pct. bæredygtige

biobrændstoffer.

Siden 2010 har der været iblandet biobrændstoffer i brændstof til vejtransport. Siden midten af

2010 iblandes der cirka 5 pct. (målt efter volumen) bioethanol i al benzin og fra midten af 2011

tillige cirka 7 pct. (målt efter volumen) biodiesel i al diesel til vejtransport.

Efter den gældende lovs § 3, stk. 1, har de virksomheder, der er forpligtet af loven, typisk

olieselskaber, pligt til at sikre, at bæredygtige biobrændstoffer udgør mindst 5,75 pct. (målt efter

energi) af virksomhedens samlede årlige salg af brændstoffer til landtransport.

Energiindholdet i bioethanol er cirka 2/3 af energiindholdet i benzin, og energiindholdet i

biodiesel er kun få procent lavere end energiindholdet i diesel. På tankstationer er den solgte benzin

som nævnt iblandet 5 pct. bioethanol, hvilket svarer til et energiindhold på cirka 3,5 pct. Den solgte

diesel er iblandet 7 pct. biodiesel, hvilket svarer til et energiindhold på cirka 6,4 pct. I forhold til

målet på 5,75 pct. får olieselskaberne derfor et mindre overskud af biobrændstof ved iblanding af 7

pct. biodiesel og et betydeligt underskud ved iblanding af 5 pct. bioethanol i benzin.

Cirka 35 pct. af det samlede brændstofforbrug til transport dækkes af benzin og cirka 65 pct. af

diesel. Med den tilladte iblanding af bioethanol og biodiesel betyder det, at olieselskaberne samlet

opnår en iblanding på omkring 5,25 pct. Mankoen på cirka 0,5 pct. op til lovens krav på 5,75 pct.

opfylder olieselskaberne typisk ved at erstatte en del af de 7 pct. biodiesel med 2. generations

biodiesel, der i henhold til loven tæller dobbelt, hvorved en iblanding på eksempelvis 2 pct. vil

svare til en iblanding på 4 procent.

Klima-, energi- og bygningsministeren, ved Energistyrelsen, fører tilsyn med, at loven

overholdes. De virksomheder, der er omfattet af loven, skal årligt indsende en dokumenteret rapport

til Energistyrelsen, der blandt andet skal indeholde oplysninger om, hvor meget biobrændstof der

har været iblandet de brændstoffer, der er solgt til landtransport i det forløbne år. Endvidere skal der

vedlægges dokumentation for, at de pågældende biobrændstoffer er bæredygtige.

En manglende opfyldelse af iblandingsforpligtelsen vil være en overtrædelse af loven og kan

medføre straf i henhold til denne. En manglende opfyldelse kan have forskellige årsager. Der kan

eksempelvis være tale om, at en mængde biobrændstoffer, som en virksomhed har regnet som

bæredygtigt, ikke anerkendes som sådan af den tilsynsførende myndighed, og indtræffer dette sidst

på året, eller opdages fejlen først under den efterfølgende revision af virksomhedens indsendte

rapport til myndigheder, kan dette indebære, at virksomheden ikke har opfyldt sin

iblandingsforpligtelse. Der kan også være tale om, at uforudsigelige vejrforhold kan have en

betydning. Iblandingen af biobrændstoffer planlægges over en længere periode, og en pludselig

meget kold december kan medføre problemer for særligt iblanding af biodiesel. Biodiesel er ikke

særligt kuldetolerant, så lave frostgrader kan sætte begrænsning for iblanding af biodiesel. Da

dieselandelen i Danmark er relativ høj kan dette medføre, at den fastsatte iblandingsprocent ikke

kan nås. For at imødegå denne problemstilling kan olieselskaberne blandt andet iblande såkaldt

syntetisk biodiesel, der ikke på samme måde er kuldefølsomt. De tekniske specifikationer for diesel

tillader iblanding af syntetisk biodiesel udover de 7 pct. almindelig biodiesel, hvorfor iblandingen af

denne syntetiske biodiesel kan anvendes til at indhente et eventuelt underskud. Prisen for syntetisk

biodiesel er dog noget højere end for almindelig biodiesel, hvilket gør muligheden mindre attraktiv

for forbrugerne og olieselskaberne. Ved disse to eksempler, hvor virksomheden relativt uforskyldt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 1. september 2014

ikke overholder sin iblandingsforpligtelse, vil virksomheden som udgangspunkt skulle ifalde straf

efter loven.

2.5.2.

Lovforslagets udformning

Som redegjort for ovenfor, kan det være vanskeligt for olieselskaberne at forudsige forbruget af

benzin og diesel og dermed behovet for iblanding af biobrændstoffer i benzin og diesel henover

året.

For at sikre at loven ikke overtrædes på grund af uforudsete begivenheder, fx en meget kold

december eller ændringer i bilisternes kørselsmønster i årets sidste måneder, er olieselskaberne nødt

til at planlægge med at iblande et overskud af biobrændstof. Da særligt biodiesel er dyrere end

diesel, vil dette kunne medføre øgede omkostninger for olieselskaberne og for bilisterne.

Hvis en eventuel underopfyldelse i et år kunne overføres til opfyldelse i det efterfølgende år, vil

det kunne reducere olieselskabernes omkostninger og dermed omkostningerne for bilisterne, på

grund af den større fleksibilitet olieselskaberne gives i forhold til opfyldelse af deres

iblandingsforpligtelse. Ligeså vil en mulighed for at overføre en overopfyldelse fra det ene år til det

efterfølgende kunne medvirke til en smidigere administration for olieselskaberne med lavere

omkostninger til følge for selskaberne og bilisterne. En overførelse af en overopfyldelse vil kunne

sikre olieselskabet et større råderum, da de eventuelle omkostninger, der måtte være ved at have

iblandet for meget biobrændstof det ene år, kan spares ved at iblande færre biobrændstoffer det

efterfølgende år. Olieselskaberne har oplyst, at muligheden for at kunne afvige med et halvt

procentpoint af virksomhedens samlede årlige salg af brændstoffer til landstransport målt efter

energiindhold, i høj grad vil kunne medvirke til at give en lettere administration af området.

Det foreslås derfor, at de virksomheder, der er omfattet af loven, får mulighed for at afvige fra

iblandingsprocenten i lovens § 3, stk. 1 med op til et halvt procentpoint på betingelse af, at

afvigelsen udlignes det efterfølgende kalenderår. Det foreslås endvidere, at muligheden for

afvigelsen ikke skal være gældende i 2020, da Danmark i det år har forskellige internationale

drivhusgasreduktionsforpligtelser og forpligtelser i forhold til andelen af vedvarende energi i

transportsektoren, der skal opfyldes. For at kunne opfylde disse forpligtelser, er det vigtigt, at

bidraget fra transportsektoren på forhånd kendes helt præcist. Af samme årsag foreslås det, at

ministeren bemyndiges til, at kunne fastsætte regler om, at muligheden for afvigelse ikke skal være

gældende i år, hvor Danmark har andre internationale drivhusgasreduktionsforpligtelser,

forpligtelser i forhold til andelen af vedvarende energi i transportsektoren eller lignende, der skal

opfyldes.

Der foreslås endvidere indsat en overgangsbestemmelse for at sikre, at loven vil kunne få effekt

allerede fra kalenderåret 2014. Den foreslåede bestemmelse vil således indebære, at virksomheder

allerede fra 1. januar 2014 kan benytte bestemmelsen. Virksomhederne vil således kunne fravige

den i § 3, stk. 1, fastsatte iblandingsprocent på 5,75 pct. med op til en halv pct. allerede fra 2014. En

fravigelse vil skulle udlignes i 2015, hvor der igen kan fraviges fra iblandingsprocenten og så

fremdeles, jf. ovenstående. Lovændringen vurderes at være til gunst for alle, der er omfattet af

loven, hvorfor det ikke anses for betænkeligt at lade loven få virkning fra kalenderåret 2014.

2.6.

Øvrige ændringer

Lovforslaget indeholder en række andre ændringer, herunder ændringer af teknisk karakter.

2.6.1.

Justeringer af lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders

produktionsprocesser

Det foreslås, at loven ændres, således at det tydeligt fremgår, at projektomkostningerne skal være

betalt, før der ansøges om udbetaling af tilskud. Derudover foreslås det, at hjemlen til at fastsætte

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 1. september 2014

straffebestemmelser i bekendtgørelse konkretiseres. Endvidere foreslås et par ændringer, således at

loven administreres i overensstemmelse med de nye statsstøtteregler fra EU. De nye

statsstøtteregler er den generelle gruppefritagelsesforordning for statsstøtte fra EU nr. 651/2014 af

17. juni 2014 og EU's miljø- og energirammebestemmelser af 28. juni 2014. Den generelle

gruppefritagelsesforordning er offentliggjort den 26. juni 2014 i EU-Tidende, nr. L 187, side 1.

Miljø- og energirammebestemmelserne er offentliggjort den 28. juni 2014 i EU-Tidende, nr. C 200,

side 1. Det foreslås f.eks., at klima-, energi- og bygningsministeren får hjemmel til at offentliggøre

oplysninger om tilskudsordningen og tilskudsmodtagere, og at der ikke kan gives tilskud til de dele

af et energisyn, som store virksomheder skal gennemføre. Med hensyn til energisyn foreslås også at

ændre i kravet om hvilke eksperter, der kan gennemføre et energisyn, hvilket bringer loven i

overensstemmelse med de regler, som er gennemført i lov om fremme af besparelser i

energiforbruget ved implementeringen af EU's Energieffektiviseringsdirektiv (Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og

2010/20/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF).

2.6.2.

Udvidelse af klageadgang til Energiklagenævnet

Med lovforslaget foreslås klageadgangen til Energiklagenævnet i lov om elforsyning udvidet.

Lovforslaget indsætter bl.a. mulighed for, at der kan klages til Energiklagenævnet over visse af

Energinet.dk’s afgørelser. Det drejer sig om afgørelser om opgørelse af netvirksomhedernes

omkostninger til offentlige forpligtelser, herunder omkostninger i forbindelse med tilslutning af

vindmøller, og afgørelser om lempelse af elforbrugeres omkostninger til offentlige forpligtelser for

et årligt elforbrug, der overstiger 100 GWh pr. forbrugssted. Der er ikke efter gældende ret

mulighed for en administrativ prøvelse af Energinet.dk’s afgørelser over for netvirksomhederne og

de nævnte elforbrugere. Da afgørelserne imidlertid kan være af væsentlig økonomisk betydning for

de nævnte, vurderes det hensigtsmæssigt, at disse afgørelser bliver undergivet et to-instansprincip

med klageadgang til Energiklagenævnet. Dette svarer til, hvad der allerede gælder for afgørelser

truffet af klima-, energi- og bygningsministeren. Samtidig foreslås en mindre udvidelse af

klageadgangen til Energiklagenævnet i forhold til Energitilsynets eventuelle afgørelser om

certificering af transmissionsvirksomheder efter § 19 d, stk. 1, i lov om elforsyning.

Endelig indeholder lovforslaget af lovtekniske grunde en genindsættelse af klageadgang til

Energiklagenævnet i forhold til afgørelser truffet af Energinet.dk i henhold til § 58 c i lov om

elforsyning og regler udstedt i henhold hertil. § 58 c vedrører tilskud til elektricitet til industrielle

kraft-varme-værker, som er nettilsluttet elforsyningsnettet senest den 21. marts 2012. § 58 c blev

vedtaget ved lov nr. 576 af 18. juni 2012 og ændret ved lov nr. 903 af 4. juli 2013. Hverken § 58 c

eller bestemmelsen om klageadgangen er dog trådt i kraft, da de indeholder elementer af statsstøtte

eller berører bestemmelser, som indeholder elementer af statsstøtte, og derfor afventer Europa-

Kommissionens afgørelse herom.

Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

3.1.

Erhvervsrettet lempelse af betaling til PSO for elektricitet, afskaffelse af tilskudsordning til

ikke-kvoteomfattet elproduktion og forhøjelse af afgiften på elektricitet og elvarme

Det indgår som en del af Aftale om tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften m.v. og

lempelser af PSO, at der fra 2015 gennemføres en erhvervsrettet lempelse af PSO for el og at

tilskudsordningen til ikke-kvoteomfattet elproduktion afskaffes. Ifølge denne aftale vil der blive

afsat 960 mio. kr. årligt i 2015 og 2016, 1.580 mio. kr. i 2017, 1.570 mio. kr. i 2018 samt 1.560

mio. kr. i 2019 og 1.550 mio. kr. i 2020 (2014-niveau) med henblik på at reducere PSO-betalingen

for el via en overførsel til Energinet.dk. De angivne beløb udgør de tilsigtede årlige nettolempelser

og omfatter også omprioritering af midler som følge af afskaffelse af tilskudsordningen til ikke-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 1. september 2014

kvoteomfattet elproduktion. Der skal i de årligt afsatte beløb til Energinet.dk således fratrækkes

omprioriterede PSO-finansierede midler, svarende til 100 mio. kr. årligt. Samtidig vil der med

forslag fremsat af skatteministeren blive gennemført en forhøjelse af afgiften på elektricitet og

elvarme, som neutraliserer effekten af PSO-lempelsen for husholdningerne m.v. Redegørelsen for

de økonomiske konsekvenser i det følgende tager i vidt omfang udgangspunkt i det pågældende

lovforslag fremsat af skatteministeren.

Af aftalen fremgår det, at PSO-betalingen skønnes at kunne nedsættes med ca. 3 øre pr. kWh i

2015 og 2016 stigende til ca. 5 øre pr. kWh fra 2017 og frem. Afgiften for både elektricitet og

elvarme forhøjes ved skatteministerens lovforslag med 3,1 øre pr. kWh i 2015 og 5,1 øre pr. kWh i

2017 (2015-priser) for husholdninger m.v., mens afgiften på el anvendt til proces ikke forhøjes. På

denne måde giver PSO-lempelsen og forhøjelsen af afgiften på elektricitet og rumvarme en samlet

lempelse for erhverv, mens ændringen er tæt på neutral for husholdninger m.v.

Det skønnes, at nedsættelse af el-PSO med 3,0 øre/kWh i 2015 (2015-priser) stigende til 5,0

øre/kWh i 2020 vil indebære et mindreprovenu ekskl. moms på ca. 1,0 mia. kr. (2014-niveau) i

2015 stigende til ca. 1,6 mia. kr. i 2020. Forhøjelse af elafgiften med 3,1 øre/kWh i 2015 og 2016,

stigende til 5,1 øre/kWh i 2017 og frem vil imidlertid indebære et merprovenu på ca. 0,7 mia. kr. i

2020. Den samlede umiddelbare nettolempelse ekskl. moms udgør således ca. 0,9 mia. kr. (2014-

niveau) i 2020, jf.

tabel 1.

Tabel 1: Umiddelbare provenuvirkninger ved nedsættelse af el-PSO og forhøjelse af elafgift

Mio. kr., 2014-niveau

Afsat til lempelse, mio. kr.

2015

960

2016

960

2017

1.580

2018

1.570

2019

1.560

2020

1.550

Nedsættelse af el-PSO

Forhøjelse af elafgift

Umiddelbart provenu

-960

430

-530

-960

430

-530

-1.580

700

-880

-1.570

690

-880

-1.560

690

-870

-1.550

690

-870

Anm: Afvigelserne mellem de enkelte elementer og summerne skyldes afrundinger.

Af de afsatte midler til lempelse udgøres 100 mio. kr. årligt (2014-niveau) af omprioriterede PSO-midler fra

ophør af tilskudsordning til ikke-kvoteomfattet elproduktion.

Nedsættelse af PSO på el vil samlet set indebære, at elforbruget stiger med ca. 54 GWh i 2015

stigende til ca. 586 GWh i 2020 som følge af faldet i elpriserne, når der medregnes både direkte og

indirekte effekter.

Samlet skønnes forslaget at indebære et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 0,7 mia.

kr. (2014-niveau) i 2020, jf.

tabel 2.

Tabel 2: Provenuvirkninger ved nedsættelse af PSO på el og forhøjelse af elafgift

Mio. kr., 2014-niveau

Umiddelbart provenu

Provenu inkl. virkning på andre konti

(moms)

Provenu efter tilbageløb

- Ændret adfærd elafgift

- Ændret adfærd arbejdsudbud

Provenu efter tilbageløb og adfærd

2015

-530

-670

-530

-470

2016

-530

-660

-530

-460

2017

-880

-1.100

-880

110

-770

2018

-880

-1.100

-880

120

-750

2019

-870

-1.090

-870

120

-740

2020

-870

-1.080

-870

120

-730

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 1. september 2014

Adfærdseffekterne er opgjort inkl. arbejdsudbudseffekter.

Afskaffelse af tilskudsordningen til ikke-kvoteomfattet elproduktion medfører ikke økonomiske

konsekvenser for det offentlige, da der er tale om PSO-midler. PSO-midler indgår ikke i det

statslige budget.

Energinet.dk varetager den løbende administration af PSO-systemet og de PSO-finansierede

tilskudsordninger, som de foreslåede lempelser vedrører. De ændringer i Energinet.dk’s

administration af PSO-systemet, som de foreslåede lempelser medfører, forventes at kunne rummes

inden for den eksisterende ramme. De foreslåede PSO-lempelser vil medføre øget administration

for Energistyrelsen, herunder kontrol med udbetalinger, opfølgning og tilsyn, mv. De samlede

administrative omkostninger forventes at udgøre 0,8 mio. kr. årligt fra 2015, som afholdes af staten.

3.2.

Afskaffelse af betaling til PSO for gas

Det indgår som en del af Aftale om tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften mv. og

lempelser af PSO, at PSO for gas afskaffes fra 2015 og frem således, at virksomhedernes

produktionsomkostninger og forbrugernes energiudgifter nedbringes. Lempelserne udgør ca. 140

mio. kr. i 2015 stigende til ca. 350 mio. kr. i 2020.

Det skønnes, at afskaffelen af PSO for gas vil indebære et mindreprovenu ekskl. moms på ca. 140

mio. kr. (2014-niveau) i 2015 stigende til ca. 350 mio. kr. i 2020, svarende til den samlede

umiddelbare nettolempelse ekskl. moms, jf.

tabel 3.

Tabel 3: Umiddelbare provenuvirkninger ved afskaffelse af PSO for gas

2014-niveau, mio. kr.

Afsat til afskaffelse af PSO for gas

Umiddelbar nettolempelse

2015

140

-140

2016

210

-210

2017

260

-260

2018

290

-290

2019

320

-320

2020

350

-350

Afskaffelsen af PSO på gas vil samlet set indebære, at gasforbruget stiger med ca. 0,46 PJ i 2020

som følge af faldet i gaspriserne.

Samlet skønnes forslaget at indebære et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 240

mio. kr. (2014-niveau) i 2020, jf.

tabel 4.

Tabel 4: Provenuvirkninger ved afskaffelse af PSO på gas

Mio. kr., 2014-niveau

Umiddelbart provenu

Provenu inkl. virkning på andre konti (moms)

Provenu efter tilbageløb

- Ændret adfærd

Provenu efter tilbageløb og adfærd

Varig

virkning

-240

-290

-240

-160

2015

-140

-180

-140

-120

2016

-210

-260

-210

-170

2017

-260

-320

-260

-200

2018

-290

-360

-290

-210

2019

-320

-410

-320

100

-220

2020

-350

-440

-350

110

-240

Den løbende administration af pristillæg til opgraderet eller renset biogas, herunder beregning og

udbetaling af pristillæg, vil som hidtil varetages af Energinet.dk. Endvidere vil Energistyrelsen have

administrationsomkostninger i forbindelse med ordningen, herunder for løbende administration og

kontrol i forbindelse med udbetalinger til Energinet.dk. De samlede løbende

administrationsomkostninger, der vil afholdes af staten inden for bevillingsrammen på finansloven,

vil herefter udgør 1,6 mio. kr. årligt, heraf betaling til Energinet.dk på 0,8 mio. Det svarer til ca. 0,8

pct. af tilskudsbeløbene fra staten til Energinet.dk i perioden 2015-2020.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 1. september 2014

3.3.

Øvrige ændringer

Det skønnes endvidere, at der kan være et yderligere ressourceforbrug for Energiklagenævnet,

som vil være af begrænset karakter.

Justeringerne af lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders

produktionsprocesser forventes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for det

offentlige. Tilsvarende for de foreslåede ændringer i VE-loven i forhold til havvindmølleparken

Horns Rev 3.

Da der ikke foretages ændring af iblandingsprocenten for biobrændstoffer, vil der ikke være

økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige i forhold til ændringer af

biobrændstofloven.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

4.1.

Økonomiske konsekvenser som følge af lempelse af PSO for elektricitet, afskaffelse af

tilskudsordning til ikke-kvoteomfattet elproduktion og forhøjelse af afgiften på elektricitet og

elvarme

Da den erhvervsrettede lempelse af PSO og forhøjelse af afgiften på elektricitet og elvarme udgør

et samlet hele, indgår konsekvenserne af forhøjelse af elafgiften i det følgende i nødvendigt omfang,

uanset at selve forhøjelsen af elafgiften ikke indgår i dette lovforslag. Afskaffelse af tilskud til ikke-

kvoteomfattet elproduktion medfører en omprioritering af PSO-midler, som årligt udgør ca. 100

mio. kr., og som er indregnet i det følgende.

Det skønnes, at den umiddelbare nettolempelse vedrørende lempelse af PSO og forhøjelse af

afgiften på elektricitet og elvarme vil udgøre ca. 0,5 mia. kr. (2014-niveau) i 2015 stigende til ca.

0,9 mia. kr. i 2020, jf.

tabel 5.

Tabel 5: Umiddelbare provenuvirkninger ved nedsættelse af el-PSO og forhøjelse af elafgift

2014-niveau, mio. kr.

Nedsættelse af el-PSO

Forhøjelse af elafgift

Umiddelbart provenu

2015

960

-430

530

2016

960

-420

530

2017

1.580

-700

880

2018

1.570

-690

880

2019

1.560

-680

870

2020

1.550

-690

860

Anm: Afvigelserne mellem de enkelte elementer og summerne skyldes afrundinger.

Af de afsatte midler til lempelse udgøres 100 mio. kr. årligt (2014-niveau) af omprioriterede PSO-midler fra

ophør af tilskudsordning til ikke-kvoteomfattet elproduktion.

Netto skønnes det efter adfærdsvirkninger, at erhverv og husholdninger opnår en lempelse på ca.

1,0 mia. kr. (2014-niveau) i 2020 som følge af nedsættelse af el-PSO. Hovedparten på ca. 0,9 mia.

kr. tilfalder momsregistrerede erhverv, mens elværkerne opnår en lempelse på ca. 0,05 mia. kr. og

husholdninger og ikke-momsregistrerede erhverv opnår en lempelse på ca. 0,08 mia. kr., jf.

tabel 6.

Tabel 6: Erhvervsøkonomiske konsekvenser ved nedsættelse af el-PSO

2014-niveau, mio. kr.

Umiddelbar lempelse

Adfærdsændringer

Netto lempelse

- heraf lempelse erhverv

2015

530

550

520

2016

530

560

530

2017

880

950

870

2018

880

100

970

880

2019

880

130

1.010

890

2020

860

160

1.030

890

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 1. september 2014

- heraf lempelse elværker

- heraf lempelse husholdninger m.v.

For de værker, som hidtil har modtaget tilskud til ikke-kvoteomfattet elproduktion, medfører

afskaffelsen en negativ bruttoeffekt på ca. 100 mio. kr. Det skønnes, at ca. 90 pct. af

tilskudsmodtagerne er decentrale kraftvarmeværker (heraf primært større værker, men også mindre

barmarksmarker får tilskud). De restende 10 pct. er hovedsageligt industrielle elproduktionsanlæg.

Tilskud til gartnerier skønnes at vedrøre mindre end 5 pct. af det samlede tilskud. De decentrale

kraftvarmeværker, som leverer fjernvarme, fastsætter deres varmepriser efter et hvile-i-sig-selv-

princip. Da el handles til markedspris, forventes afskaffelsen af tilskuddet at medføre en højere

varmepris på de decentrale kraftvarmeværker. Dette skønnes at medføre en gennemsnitlig stigning i

varmeprisen på 1.000 kr. årligt for de tilsluttede varmeforbrugere, dog med udsving fra værk til

værk.

4.2.

Økonomiske konsekvenser som følge af afskaffelse af PSO for gas

Afskaffelse af PSO for gas vil indebære, at virksomhedernes produktionsomkostninger og

forbrugernes energiudgifter nedbringes. Lempelserne vil udgøre ca. 140 mio. kr. i 2015 stigende til

ca. 350 mio. kr. i 2020 (2014-niveau) fordelt på erhverv og husholdninger.

Efter adfærdsvirkninger vil lempelsen for erhvervslivet udgøre ca. 80 mio. kr. (2014-niveau) i

2015 stigende til ca. 230 mio. kr. i 2020, jf.

tabel 7.

Ca. halvdelen af lempelsen forventes at tilfalde

husholdningerne.

Tabel 7: Erhvervsøkonomiske konsekvenser ved afskaffelse af PSO for gas

2014-niveau, mio. kr.

Umiddelbar lempelse

Adfærdsændringer

Netto lempelse

- heraf lempelse erhverv

- heraf lempelse husholdninger m.v.

2015

140

160

2016

210

250

125

2017

260

320

160

2018

290

370

185

2019

320

100

420

210

2020

350

110

460

230

4.3.

Øvrige økonomiske konsekvenser

Da der ikke foretages ændring af iblandingsprocenten for biobrændstoffer, vil der i princippet

ikke være økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet. Det må dog antages, at

der vil forekomme en omkostningsbesparelse for selskaberne i de tilfælde, hvor de undgår at

overopfylde deres iblandingsforpligtelse med dyrere biobrændstoffer.

I forhold til havvindmølleparken Horns rev 3 vil lovforslaget ikke have direkte

erhvervsøkonomiske konsekvenser. Lovforslaget vil tilvejebringe de overordnede

reguleringsmæssige rammer, der er nødvendige for tilskud til opførelse af havvindmølleparken. Det

konkrete støttebeløb kendes endnu ikke og vil først blive kendt i 1. halvår af 2015, hvor udbud af

etablering og drift af havvindmølleparken Horns Rev 3 vil blive afsluttet. Forud for indgåelse af den

energipolitiske aftale i marts 2012, hvor udbud af havvindmølleparken blev aftalt, blev det i de

bagvedliggende beregninger antaget, at parken ville skulle have et tilskud der for de første 20 TWh,

der produceres fra parken, svarer til forskellen på 90 øre/kWh og elmarkedsprisen. Den

støtteberettigede produktion forventes at blive produceret på de første 10-12 år af parkens levetid.

Herefter vil parken ikke modtage støtte, og strømmen der produceres, vil blive afsat til markedspris.

Tilskuddet til parken vil blive finansieret ved PSO-bidrag.

Justeringerne af lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders

produktionsprocesser forventes heller ikke at have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 1. september 2014

4.4.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

Miljømæssige konsekvenser

Med den erhvervsrettede lempelse af PSO og forhøjelse af afgiften på elektricitet og elvarme

skønnes elforbruget at stige med ca. 586 GWh eller ca. 2,11 PJ i 2020.

Ændringen i energiforbruget vil medføre ændrede udledninger af CO

. Forslaget indebærer

således, at de korrigerede udledninger skønnes at stige med ca. 0,47 mio. ton CO

i 2020, jf.

tabel 8.

Tabel 8: Miljømæssige konsekvenser ved nedsættelse af el-PSO

2015

Ekstra elforbrug, GWh

Ekstra elforbrug, PJ

Ekstra brændselsforbrug, PJ

Korrigeret CO

-udledning, mio. ton

0,19

0,47

0,04

2016

109

0,39

0,95

0,09

2017

276

1,00

2,41

0,22

2018

375

1,35

3,27

0,30

2019

480

1,73

4,18

0,38

2020

586

2,11

5,11

0,47

Skønnet tager udgangspunkt i de elhandelskorrigerede udledninger, jf. klimamålsætningen. Virkningen på udledningerne fra

danske kraftværker, vil afhænge af den øvrige udvikling i elforbrug/ og –produktion frem mod 2020.

Med afskaffelse af PSO for gas skønnes gasforbruget at stige med ca. 0,46 PJ i 2020.

Ændringen i energiforbruget vil medføre ændrede udledninger af CO

. Forslaget indebærer

således, at CO

-udledningen skønnes at stige med ca. 0,03 mio. ton CO

i 2020, jf.

tabel 9.

Tabel 9: Miljømæssige konsekvenser ved afskaffelse af PSO for gas

2015

Ekstra gasforbrug, PJ

udledning, mio. ton

0,08

0,00

2016

0,15

0,01

2017

0,23

0,01

2018

0,30

0,02

2019

0,38

0,02

2020

0,46

0,03

For havvindmølleparken Horns Rev 3 vil lovforslaget isoleret set ikke have nogen miljømæssige

konsekvenser. Lovforslaget vil dog muliggøre opførelsen af parken, som har miljømæssig

betydning.

Havvindmølleparkens etablering vil først og fremmest have betydning for det danske CO

-udslip,

idet den elektricitet der produceres fra parken bl.a. vil fortrænge elektricitet produceret ved fossile

brændsler. I forbindelse med den energipolitiske aftale af marts 2012 blev det vurderet, at

havvindmølleparken Horns Rev 3 i 2020, hvor havvindmølleparken er fuldt indfaset, vil reducere

-udledningen med 1,2 procentpoint.

Der er lavet en VVM-redegørelse for projektet. Redegørelsen konkluderer, at projektet har

konsekvenser for miljøet, men at disse i langt de fleste tilfælde er midlertidige og knyttet til

anlægsaktiviteterne. Påvirkningerne vil hverken for det marine eller det terrestriske miljø have en

størrelse der overstiger fordelene ved projektet.

Lovforslaget har herudover ingen miljømæssige konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 1. september 2014

Forholdet til EU-retten

Den foreslåede lempelse af PSO og samtidig forhøjelse af afgiften på elektricitet og elvarme

udgør en ændring af finansieringen af en række statsstøtteordninger, som Europa-Kommissionen

tidligere har godkendt. Tilsvarende er tillægsordningen for opgraderet eller renset biogas, hvor

finansieringen også foreslås omlagt, statsstøttegodkendt af Europa-Kommissionen. Der pågår

drøftelser med Europa-Kommissionen om, hvorvidt de foreslåede omlægninger af finansieringen af

henholdsvis el- og gas-PSO, hvor el-PSO lempes gennem delfinansiering på statsbudgettet og gas-

PSO afskaffes med fuld finansiering på statsbudgettet, kræver fornyet godkendelse af Europa-

Kommissionen efter EU’s statsstøtteregler. Inden afklaring af dette spørgsmål kan de foreslåede

lempelser af el-PSO og afskaffelsen af gas-PSO ikke sættes i kraft.

Lovforslaget indeholder ikke nye regler om statsstøtte, som kræver notifikation hos Europa-

Kommissionen. Det bemærkes dog, at Europa-Kommissionen i forbindelse med behandlingen af

statsstøtteanmeldelser af støtte til solceller og vind har rejst tvivl om lovligheden af den danske

PSO-ordning i forhold til udenlandsk produceret elektricitet. Dette spørgsmål forventes afklaret

inden udbetaling af pristillæg til elektricitet fra havvindmølleparken Horns Rev 3.

Det ene forslag til ændring af klageadgangen til Energiklagenævnet indeholder af lovtekniske

grunde en tidligere vedtaget, men ikke ikrafttrådt ændring, som vedrører klageadgang i forhold til §

58 c i lov om elforsyning. § 58 c i lov om elforsyning er ikke sat i kraft, da den indeholder

elementer af statsstøtte. Ændringen af klagereglen vil derfor først blive sat i kraft, i det omfang og

fra det tidspunkt, som følger af Europa-Kommissionens godkendelse efter EU’s statsstøtteregler.

De foreslåede ændringer i lovforslaget om tilskud til fremme af vedvarende energi i

virksomheders produktionsprocesser sker dels for at bringe loven i overensstemmelse med EU´s

nye statsstøtteregler. Det drejer sig bl.a. om en ny hjemmel til at fastsætte regler om offentliggørelse

af generelle oplysninger om VE til procesordningen og støttetildelingen, derudover foreslås en

ændring, således at tilskud til store virksomheder ikke kan indeholde tilskud til energisyn.

Ændringerne vil blive administreret i overensstemmelse med EU's statsstøtteregler. Med hensyn til

energisyn foreslås også at ændre i kravet om hvilke eksperter, der kan gennemføre et energisyn,

hvilket bringer loven i overensstemmelse med de regler, som er gennemført i lov om fremme af

besparelser i energiforbruget ved implementeringen af EU's Energieffektiviseringsdirektiv (Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet, om ændring af direktiv

2009/125/EF og 2010/20/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF).

Den del af VE-direktivet, der vedrører biobrændstoffer og iblandingsprocent, blev gennemført i

dansk ret i juni 2009, og nærværende ændringsforslag ændrer ikke på denne gennemførelse, hvorfor

forholdet til EU-retten ikke berøres. Dog foreslås noten til lovens titel ændret, så den reflekterer

Kroatiens indtræden i EU. Tilsvarende gælder for forslag til ændring af noterne til lovens titel i lov

om naturgasforsyning og VE-loven.

Hørte myndigheder

Et udkast til ændring af biobrændstofloven har i perioden fra den 2. juli 2014 til den 18. august

2014 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

3F, Advokatrådet – Advokatsamfundet, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Altinex Oil

Denmark A/S, Ankenævnet på Energiområdet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,

Benzinforhandlernes Fælles Repræsentation, Bio-Energipark Tønder, Brancheforeningen for

Biogas, Brancheforeningen for Biogas (Bruno Sander Nielsen), Brancheforeningen for Decentral

Kraftvarme, Cepos, CO-industri, Concito, Dajolka, Daka, Dakofo, DANAK (Den Danske

Akkrediterings- og Metrologifond), Danisco – Genencor, Danish biofuel, Danish Offshore Industry

(Esben Mortensen), Danish Operators, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 1. september 2014

Rederiforening, Danmarks Tekniske Universitet, Danmarks Vindmølleforening, Dansk

Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme,

Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk Geotermi Aps, Dansk Industri, Dansk Landbrug, Dansk

Ornitologisk Forening, Dansk Shell, Dansk Skovforening, Dansk Standard, Danske Regioner,

Dansk Transport og Logistik (DLTL), De Danske Bilimportører, De Grønne, Det Økologiske Råd,

DONG Energy A/S, Dong E&P, DS Håndværk & Industri, DTU – Afdelingen for

myndighedsbetjening, Emmelev Mølle, Energi- og Olieforum, Energiklagenævnet, Energitilsynet,

Energitjenesten, Forbrugerrådet, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen af Rådgivende

Ingeniører (FRI), Foreningen for Slutbrugere af Energi, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,

Frie Elforbrugere, Greenpeace, GTS (Godkendt Teknologisk service), Haahr benzin, HMN

Naturgas I/S, Håndværksrådet, Inbicon, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), KL (Kommunernes

Landsforening), KL - Økonomisk sekretariat, Københavns Kommune, Københavns Kommune -

Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune – Økonomiforvaltningen, Landbrug &

Fødevarer, Landsorganisationen i Danmark (LO), Mellemfolkeligt Samvirke, Miljøbevægelsen

NOAH, Mærsk Olie og Gas AS, Nephentes, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi,

Novozymes, Organisationen for Vedvarende Energi, RenoSam, Rigsrevisionen, SDE -

Sammensluttede Danske Energiforbrugere, Samvirkende Energi- og Miljøforeninger, Statoil

Gazelle A/S, Tekniq, Teknologisk Institut, Vattenfall A/S, Vindmølleindustrien, WWF

Verdensnaturfonden, Østkraft.

Et udkast til lovforslag har i perioden den 1. september 2014 til den 22. september 2014 været

sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Aalborg Portland A/S, Advokatrådet – Advokatsamfundet, Altinex Oil Denmark A/S, Akademisk

Arkitektforening, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Ankenævnet på Energiområdet,

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Autoriserede Kølefirmaers Brancheforening,

Benzinforhandlernes Fælles Repræsentation, Bio-Energipark Tønder, Boligselskabernes

Landsforening, Brancheforeningen for Biogas, Brancheforeningen for Biogas (Bruno Sander

Nielsen), Brancheforeningen for bygningssagkyndige og energikonsulenter, Brancheforeningen for

Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for Husstandsvindmøller, Branchen Forbrugerelektronik,

Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BAT-kartellet), Byggecentrum, Byggeskadefonden, Byggeri,

Informationsteknologi, Produktivitet og Samarbejde (BIPS), Byggeriets Evaluerings Center,

Bygherreforeningen i Danmark, Cepos, CO-industri, Concito, Dajolka, DAKA, Dakofo, DANAK

(Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond), Danisco – Genencor, Danish Offshore Industry,

Danmarks Naturfredningsforening, Danish Operators, Danmarks Jægerforbund, Danmarks

Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Tekniske Universitet (DTU),

Danmarks Vindmølleforening, Dansk affaldsforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk

Biotek, Dansk Byggeri, Dansk Center for Lys, Dansk Energi, Dansk Energibranche forening

(DEBRA), Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gas, Dansk Gasteknisk

Center (DGC), Dansk Geotermi Aps, Dansk Industri, Dansk Metal, Dansk Ornitologisk Forening,

Dansk Shell, Dansk Skovforening, Dansk Solvarmeforening, Dansk Standard, Dansk Transport og

Logistik (DLTL), Dansk Varefakta Nævn, Dansk Varme Service, Dansk Ventilation, Danske

Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Regioner, Danske Udlejere, DANVA (Dansk

Vand- og Spildevandsforening), Datatilsynet, De Danske Bilimportører, De Grønne, DELTA Dansk

Elektronik, Det Økologiske Råd, DI ITEK, De frie energiselskaber, DI – Organisation for

erhvervslivet, DONG Energy A/S, Dong E&P, DS Håndværk & Industri, DTU – Afdelingen for

myndighedsbetjening, DTU – Afdelingen for vindenergi, Ejendomsforeningen Danmark, Energi- og

olieforum, Energiforbrugeren, Energiforum Danmark, Energiklagenævnet, Energitilsynet,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 1. september 2014

Energitjenesten, E.ON Danmark A/S, Fagligt Fælles Forbund (3F), Finansrådet, Forbrugerrådet

Tænk, Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske belysningsarmaturer (FABA),

Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske husholdningsapparater (FEHA), Foreningen af

Varmepumpefabrikanter i Danmark, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen af

Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen for Slutbrugere af Energi, Frederiksberg Kommune, Frie

Elforbrugere, FSR Danske revisorer, GasTech- Energi A/S, Greenpeace, Grundfos, GTS (Godkendt

Teknologisk Service), Haahr Benzin, Hess ApS, HMN Naturgas I/S, HOFOR A/S, Hveiti,

Håndværksrådet, Inbicon, Indukraft Sekretariatet c/o Dansk Industri, Ingeniørforeningen i Danmark

(IDA), Institut for produktudvikling (IPU), Intelligent Energi, IT-Branchen, Kalk og

Teglværksforeningen, KL (Kommunernes Landsforening), KL – Økonomisk sekretariat,

KOOPERATIONEN, KTO - Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Københavns

Kommune, Københavns Kommune –Teknik- og Miljøforvaltning, Københavns Kommune –

Økonomiforvaltningen, Landbrug & Fødevarer, Landsorganisationen i Danmark (LO),

Landsbyggefonden, LCA Center, Landforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, Mellemfolkeligt

Samvirke, Mærsk Olie og Gas A/S, Mærsk Drilling, Naturgas Fyn, NEAS Energy A/S, Nephentes,

NOAH Energi og Klima, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Novozymes, Olie Gas

Danmark, Organisationen for Vedvarende Energi, Partnerskabet for brint og brændselsceller,

RenoSam, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Reel Energi Oplysning (REO),

Registreringsordningen for energisynskonsulenter, Rigsrevisionen, Rockwool A/S, Sammensluttede

Danske Energiforbrugere, Samvirkende Energi- og Miljøforeninger, Siemens Wind Power, Statens

Byggeforsknings Institut, Statoil A/S, Statoil Gazelle A/S, Tekniq, Teknologisk Institut,

Teleindustrien, Uafhængige Bygningssagkyndige og Energikonsulenter (FUBE),

Varmepumpefabrikantforeningen, Varmepumpeordningen, Vattenfall A/S, Vedvarende Energi,

VELTEK - VVS og El-Tekniske Leverandørers Brancheforening, Verdens Skove, Vestas Wind

systems A/S, Vindenergi Danmark, Vindmølleindustrien, WWF Verdensnaturfonden, Østkraft,

Aalborg Universitet.

9. Sammenfattende skema

Positive

konsekvenser/mindre

udgifter

Økonomiske og

administrative konsekvenser

for det offentlige

Negative

konsekvenser/merudgifter

De erhvervsrettede

lempelser af betaling til

PSO for elektricitet

indebærer udgifter for staten

efter tilbageløb og adfærd

på 470 mio. kr. årligt i

2015, 460 mio. kr. i 2016,

750 mio. kr. i 2017 og 2018,

740 mio. kr. i 2019 og 720

mio. kr. i 2020 (2014-

niveau), efter forhøjelse af

elafgiften. Omkostninger til

den løbende administration i

forbindelse med de

erhvervsrettede lempelser af

betaling til PSO for

elektricitet udgør 0,8 mio.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 1. september 2014

kr. årligt.

Omlægningen af

finansieringen af pristillæg

til opgraderet biogas fra

PSO til statsbudgettet

indebærer udgifter for staten

efter tilbageløb og adfærd

på 120 mio. kr. i 2015, 170

mio. kr. i 2016, 200 mio. kr.

i 2017, 210 mio. kr. i 2018,

220 mio. kr. i 2019 og 240

mio. kr. i 2020 (2014-

niveau).

Omkostninger til den

løbende administration

udgør 1,6 mio. kr. årligt

svarende til ca. 0,8 pct. af

de samlede tilskudsbeløb i

perioden 2015 - 2020.

Elproducenter, der hidtil har

modtaget tilskud til ikke-

kvoteomfattet elproduktion,

vil få forringet deres

driftsøkonomi med samlet

100 mio. kr. årligt.

Økonomiske og

administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Den erhvervsrettede

lempelse af el-PSO vil

medføre en lempelse af

elforbrug til proces.

Lempelserne vil udgøre

netto ca. 550 mio. kr. i

2015, hvoraf 520 mio. kr.

tilfalder proces-erhverv,

stigende til 1030 mio. kr. i

2020, hvoraf 890 mio. kr.

tilfalder proces-erhverv.

Afskaffelsen af gas-PSO’en

vil resultere i, at

gasforbrugernes

energiudgifter vil

nedbringes. Lempelserne vil

udgøre ca. 80 mio. kr. i

2015 stigende til ca. 230

mio. kr. i 2020.

I forhold til

havvindmølleparken Horns

rev 3 vil lovforslaget ikke

have direkte

erhvervsøkonomiske

konsekvenser. Lovforslaget

vil tilvejebringe de

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 1. september 2014

overordnede

reguleringsmæssige

rammer, der er nødvendige

for tilskud til opførelse af

havvindmølleparken.

Da der ikke foretages

ændring af

iblandingsprocenten for

biobrændstoffer, vil der i

princippet ikke være

økonomiske eller

administrative konsekvenser

for erhvervslivet. Det må

dog antages, at der vil

forekomme en

omkostningsbesparelse for

selskaberne i de tilfælde,

hvor de undgår at

overopfylde deres

iblandingsforpligtelse med

dyrere biobrændstoffer.

Administrative

konsekvenser for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

For havvindmølleparken

Horns Rev 3 vil lovforslaget

isoleret set ikke have nogen

miljømæssige

konsekvenser. Lovforslaget

vil dog muliggøre

opførelsen af parken, som

har miljømæssig betydning.

Ingen

De erhvervsrettede PSO-

lempelser af PSO for el

skønnes samlet set at øge

elforbruget med ca. 586

GWh i 2020, svarende til

2,11 PJ. Det svarer til en

øget korrigeret CO

udledning på ca. 0,47 mio.

ton i 2020.

Forholdet til EU-retten

Afskaffelse af PSO for gas

skønnes at øge gasforbruget

i 2020 med ca. 0,46 PJ. Det

svarer til en øget CO

udledning på ca. 0,03 mio.

ton CO

i 2020.

Den foreslåede lempelse af PSO og samtidig forhøjelse af

afgiften på elektricitet og elvarme udgør en ændring af

finansieringen af en række statsstøtteordninger, som

Europa-Kommissionen tidligere har godkendt. Tilsvarende

er tillægsordningen for opgraderet eller renset biogas, hvor

finansieringen også foreslås omlagt, statsstøttegodkendt af

Kommissionen. Der pågår drøftelser med Europa-

Kommissionen om, hvorvidt de foreslåede omlægninger af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 1. september 2014

finansieringen af henholdsvis el- og gas-PSO, hvor el-PSO

lempes gennem delfinansiering på statsbudgettet og gas-

PSO afskaffes med fuld finansiering på statsbudgettet,

kræver fornyet godkendelse af Kommissionen efter EU’s

statsstøtteregler. Inden afklaring af dette spørgsmål kan de

foreslåede lempelser af el-PSO og afskaffelsen af gas-PSO

ikke sættes i kraft.

De foreslåede ændringer i forhold til afregningsvilkår for

havvindmølleparken Horns Rev 3 indeholder ikke nye

regler om statsstøtte, som kræver notifikation hos Europa-

Kommissionen. Det bemærkes dog, at Europa-

Kommissionen i forbindelse med behandlingen af

statsstøtteanmeldelser af støtte til solceller og vind har rejst

tvivl om lovligheden af den danske PSO-ordning i forhold

til udenlandsk produceret elektricitet. Dette spørgsmål

forventes afklaret inden udbetaling af pristillæg til

elektricitet fra havvindmølleparken Horns Rev 3.

De foreslåede ændringer i lovforslaget om tilskud til

fremme af vedvarende energi i virksomheders

produktionsprocesser indeholder også mindre ændringer,

som sker for at bringe støtteordningen i overensstemmelse

med EU´s nye statsstøtteregler. Det drejer sig bl.a. om

hjemmel til at fastsætte regler om offentliggørelse af

støttetildelingen. Ændringerne vil blive administreret i

overensstemmelse med EU's statsstøtteregler.

Det ene forslag til ændring af klageadgangen til

Energiklagenævnet berører en bestemmelse, som

indeholder elementer af statsstøtte, og vil derfor først blive

sat i kraft, i det omfang og fra det tidspunkt, som følger af

Europa-Kommissionens godkendelse efter EU’s

statsstøtteregler.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Formålet med ændringen er at udmønte den del af Aftale mellem regeringen, Venstre, Dansk

Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om tilbagerulning af

forsyningssikkerhedsafgiften m.v. og lempelser af PSO fra 14. juli 2014, som vedrører

erhvervsrettet lempelse af PSO. Dette opnås ved at foretage en generel lempelse af PSO og samtidig

forhøje afgiften på elektricitet og elvarme. På denne måde målrettes lempelsen erhvervenes el

anvendt til proces, da afgiften på el anvendt til proces ikke forhøjes tilsvarende.

Der foreslås indsat en undtagelse i elforsyningslovens § 8, stk. 1, som vedrører alle elforbrugeres

betaling til dækning af nødvendige omkostninger ved gennemførelse af en række nærmere angivne

offentlige forpligtelser. Teknisk sker dette ved, at opgørelsen af de samlede PSO-omkostninger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 1. september 2014

begrænses til at vedrøre omkostninger, som ikke er finansieret af statsmidler. Konkret sker

lempelsen ved, at der afsættes midler på finansloven, som overføres direkte til Energinet.dk en gang

årligt. Disse midler fordeler Energinet.dk jævnt hen over året i forbindelse med den kvartalsvise

opgørelse af PSO-omkostninger og fastsættelse af beløb til opkrævning fra elforbrugerne.

Statsmidlerne fradrages forlods ved opgørelsen af de samlede PSO-omkostninger, før de resterende

PSO-omkostninger fordeles på de enkelte elforbrugere som hidtil. Den enkeltes PSO-betaling vil

således blive nedsat med en procentdel, der svarer til den procentdel, som det statslige tilskud udgør

af de samlede PSO-omkostninger for det pågældende kvartal. Principper for opgørelsen af PSO-

omkostninger, fordeling af disse, undtagelser fra betalingspligt, mv. er i øvrigt uændrede. I forhold

til det øvrige indhold af §§ 8, 8 a, 8 b, 9 og 9 a, træder de overførte statsmidler således

forholdsmæssigt i stedet for de ellers opkrævede PSO-midler.

Til nr. 2

Det foreslås i nr. 4, at § 9 b i lov om elforsyning ophæves, hvorved tilskud til ikke-kvoteomfattet

elproduktion afskaffes. Som følge heraf foreslås i nr. 2 en konsekvensrettelse af § 8, stk. 1, nr. 2,

hvor henvisningen til § 9 b udgår.

Til nr. 3

Det foreslås, at statsmidler, som afsættes på finansloven til dækning af PSO-omkostninger, skal

udbetales én gang årligt. Det forventes, at den årlige udbetaling sker i starten af et kalenderår eller

umiddelbart efter ikrafttrædelsen af dette lovforslag, såfremt dette ikke sker pr. 1. januar 2015.

Energinet.dk er efter § 8, stk. 5, forpligtet til at foretage opgørelse af de kollektive

elforsyningsvirksomheders omkostninger ved at gennemføre offentlige forpligtelser (PSO). Denne

opgørelse foretages på nuværende tidspunkt i praksis kvartalsvis. Det foreslås derfor, at

Energinet.dk fordeler statsmidlerne jævnt hen over året, så de fordeles ligeligt på de enkelte

kvartalsvise opgørelser. Dette skal sikre, at udbetalingen af statsmidler ikke medfører store kunstige

udsving i PSO-betalingen afhængig af tidspunktet på året. Hvis der ikke skete denne jævne

fordeling, ville den resulterende stærkt fluktuerende PSO-betaling kunne have utilsigtede

konsekvenser særligt for elforbrugere, som er omfattet af en eller flere af lovens fritagelser for PSO-

betaling eller som har et stort elforbrug på særlige tidspunktet af året. Der vil således efter

bestemmelsen ikke være forskel på det statslige bidrag fra opgørelsesperiode til opgørelsesperiode

inden for et kalenderår.

Til nr. 4

Det foreslås i nr. 4, at overskriften til § 9 b og § 9 b i lov om elforsyning ophæves, hvorved

tilskud til ikke-kvoteomfattet elproduktion afskaffes. Afskaffelsen af tilskud til ikke-kvoteomfattet

elproduktion er en del af den aftale, som regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre),

Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten den 14. juli 2014 har indgået om

tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften m.v. og lempelser af PSO – delaftale om

Vækstpakke 2014. Afskaffelsen finansierer delvist den samlede lempelse af el-PSO, som er forudsat

i aftalen. Tilskud til ikke-kvoteomfattet elproduktion blev oprindelig indført for at kompensere de

ikke-kvoteomfattede værker for, at kvoteomfattede værker modtog gratis CO

-kvoter. Denne

tildeling af gratiskvoter ophørte imidlertid pr. 1. januar 2013, hvorfor begrundelsen for

kompensationsordningen er bortfaldet. For så vidt angår de økonomiske konsekvenser henvises til

de almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 1. september 2014

Det foreslås i nr. 4, at § 9 b i lov om elforsyning ophæves, hvorved tilskud til ikke-kvoteomfattet

elproduktion afskaffes. Som følge heraf foreslås i nr. 5 en konsekvensrettelse af § 28, stk. 2, nr. 13,

hvor henvisningen til § 9 b udgår.

Til nr. 6

Med indsættelsen af et nyt

stk. 2

foreslås, at Energiklagenævnet også bliver 2. instans for

nærmere angivne afgørelser truffet af Energinet.dk. Det drejer sig om visse afgørelser truffet af

Energinet.dk efter § 8, stk. 5, i lov om elforsyning.

Energinet.dk træffer efter § 8, stk. 5, afgørelse om opgørelse af omkostninger til de offentlige

forpligtelser, som bl.a. påhviler netvirksomhederne efter § 8, stk. 1, nr. 4, i lov om elforsyning. Det

følger af § 8, stk. 1, nr. 4, at det drejer sig om nødvendige omkostninger til ydelser, som

netvirksomhederne er pålagt efter bestemmelserne i § 22, stk. 5, og § 67 i lov om elforsyning og §

30 i VE-loven. Efter § 22, stk. 5, i lov om elforsyning kan klima-, energi- og bygningsministeren

beslutte, at netvirksomheder i samarbejde skal iværksætte forskning og udvikling med henblik på

effektiv energianvendelse. § 67 i lov om elforsyning vedrører nettilslutning af decentrale kraft-

varme-anlæg og elproduktionsanlæg, der anvender affald eller producerer VE-elektricitet, og § 30 i

VE-loven er en bemyndigelse til ministeren til at fastsætte nærmere regler om vindmøllers

tilslutning til elforsyningsnettet.

Da netvirksomhederne kan være pålagt væsentlige omkostninger i medfør af disse bestemmelser,

kan en afgørelse om opgørelse heraf være af væsentlig økonomisk betydning for den enkelte

netvirksomhed. Det vurderes derfor hensigtsmæssigt, at afgørelserne bliver undergivet et to-

instansprincip med klageadgang til Energiklagenævnet. Dette svarer til, hvad der allerede gælder for

afgørelser truffet af klima-, energi- og bygningsministeren.

Herudover træffer Energinet.dk efter § 8, stk. 5, jf. § 9, afgørelse om lempelse af elforbrugeres

omkostninger til offentlige forpligtelser for et årligt elforbrug, der overstiger 100 GWh pr.

forbrugssted. En afgørelse af, om en elforbruger opfylder betingelserne for at blive lempet, kan

være af væsentlig økonomisk betydning for den enkelte elforbruger. Det vurderes derfor også i

forhold til disse afgørelser hensigtsmæssigt, at de undergives et to-instansprincip.

stk. 3

foreslås, at afgørelser nævnt i stk. 1 og 2 ikke kan indbringes for anden administrativ

myndighed end Energiklagenævnet. Der er primært tale om en konsekvensændring i forhold til

indsættelsen af et nyt stk. 2, hvorefter der også kan klages til Energiklagenævnet over afgørelser

truffet af Energinet.dk. Herudover foreslås bestemmelsen ændret, således at den gælder for alle

afgørelser nævnt i stk. 1, herunder afgørelser truffet med hjemmel i de nævnte forordninger. Det

følger endvidere af bestemmelsen, at afgørelserne ikke vil kunne indbringes for domstolene, før den

endelige administrative afgørelse foreligger.

Stk. 4

vedrører Energitilsynets afgørelser om certificering efter § 19 d i lov om elforsyning. Med

forslaget bliver den klageadgang, som blev indsat ved lov nr. 466 af 18. maj 2011 som led i

gennemførelsen af eldirektivet, udvidet i begrænset omfang. Efter § 19 d, stk. 1, skal Energitilsynet

bl.a. certificere transmissionsvirksomheder – herunder Energinet.dk -, hvis de opfylder kravene om

ejermæssig adskillelse. Energinet.dk er blevet certificeret efter § 19 d, stk. 1. Endvidere skal

Energitilsynet efter § 19 d, stk. 4, under visse omstændigheder indlede en ny certificeringsprocedure

i forhold til allerede certificerede virksomheder.

Det foreslås, at der alene kan klages til Energiklagenævnet over afgørelser truffet af

Energitilsynet om certificering efter § 19 d i de tilfælde, hvor Energitilsynet har givet afslag på

certificering. Der er tale om en udvidelse af den gældende klageadgang, fordi det efter gældende ret

kun er muligt at klage over et afslag om certificering efter § 19 d, stk. 4, og ikke efter § 19 d, stk. 1.

Det kan dog ikke udelukkes, at der i fremtiden vil kunne ske en ny certificering efter § 19 d, stk. 1,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 1. september 2014

og der ses ikke længere at være grundlag for at afskære klageadgangen over et afslag givet efter

denne bestemmelse.

Klageadgangen vedrører som hidtil alene afslag på certificering. Har Energitilsynet derimod

f.eks. truffet en afgørelse om certificering med vilkår, vil der ikke kunne klages til

Energiklagenævnet. Dette skyldes, at Energitilsynet skal underrette Europa-Kommissionen om

afgørelsen, og at Europa-Kommissionen herefter skal kunne udøve sine beføjelser efter

elforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) 714/2009 af 13. juli 2009) inden

for de frister, der er fastsat i forordningens § 3.

Til nr. 7

Ved ændringsforslaget i dette lovforslags § 1, nr. 6, foreslås § 89 i lov om elforsyning ændret,

således at Energiklagenævnet også bliver 2. instans for Energinet.dk’s afgørelser truffet i henhold til

§ 8, stk. 5, jf. § 8, stk. 1, nr. 4, og § 8, stk. 5, jf. § 9, i lov om elforsyning.

§ 89 er imidlertid også ændret ved § 2, nr. 10 og 11, i lov nr. 576 af 18. juni 2012, hvor der blev

indsat en klageadgang til Energiklagenævnet over Energinet.dk’s afgørelser i henhold til § 58 c og

regler udstedt i henhold hertil. Disse ændringer er endnu ikke sat i kraft, fordi § 58 c i lov om

elforsyning indeholder elementer af statsstøtte. Bestemmelserne vil derfor først blive sat i kraft, i

det omfang og fra det tidspunkt, som følger af Europa-Kommissionens godkendelse efter

statsstøttereglerne.

Da Europa-Kommissionens afgørelse kan foreligge efter det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt

for dette lovforslags § 1, nr. 6, foreslås § 89 af lovtekniske grunde nyaffattet, således at

nyaffattelsen både indeholder de ændringer, som er indsat ved § 2, nr. 10 og 11, i lov nr. 576 af 18.

juni 2012 og den foreslåede ændring i § 1, nr. 6. Klima-, energi- og bygningsministeren bemyndiges

samtidigt til at fastsætte tidspunktet for ikrafttrædelsen af nyaffattelsen, jf. dette lovforslags § 7, stk.

2, og de pågældende ændringer i lov nr. 576 ophæves, jf. dette lovforslags § 6. Herved sikres

mulighed for, at begge ændringer kommer til at fremgå af loven, i det omfang og fra det tidspunkt §

58 c i lov om elforsyning, jf. § 8 i lov nr. 903 af 4. juli 2014, måtte blive sat i kraft.

Ved nyaffattelsen er der udover ændringerne af stk. 2 og 3 også foretaget en mindre udvidelse af

klageadgangen til Energiklagenævnet i stk. 4.

Ved

stk. 1

fastslås som hidtil, at Energiklagenævnet er 2. instans for afgørelser truffet af klima-,

energi- og bygningsministeren eller Energitilsynet. Det gælder i forhold til afgørelser truffet efter

loven og regler udstedt i medfør af loven, afgørelser truffet efter Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) 714/2009 af 13. juli 2009 om betingelserne for netadgang i forbindelse med

grænseoverskridende elektricitetsudveksling og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1228/2003 og

afgørelser truffet efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning 1227/2011/EU af 25. oktober

2011 om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne (også kaldet REMIT-

forordningen). Afgørelser truffet på baggrund af eventuelle senere ændringer af forordningerne vil

også være omfattet af klageadgangen til Energiklagenævnet.

Energiklagenævnet er et uafhængigt klagenævn, som er oprettet ved lov i 1995.

Energiklagenævnet er nedsat i henhold til § 5, stk. 2, i lov om statstilskud til dækning af udgifter til

kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug, jf. lovbekendtgørelse nr. 424 af 8.

maj 2012.

Ved bestemmelsen sikres ud over den generelle prøvelsesmulighed, at de nævnte forordninger

opfyldes. Det fremgår udtrykkeligt af REMIT-forordningens artikel 14, at medlemsstaterne skal

sikre, at der på nationalt plan findes passende mekanismer, i henhold til hvilke en part, der er berørt

af en afgørelse truffet af den regulerende myndighed, har ret til at klage til et organ, der er

uafhængigt af de berørte parter og af enhver regering. Det samme fremgår endvidere af eldirektivets

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 1. september 2014

artikel 37, stk. 17, der indeholder generelle bestemmelser på unionsniveau for de nationale

regulerende myndigheder og deres virke.

stk. 2

foreslås, at Energiklagenævnet også bliver 2. instans for nærmere angivne afgørelser

truffet af Energinet.dk. Det drejer sig om visse afgørelser truffet af Energinet.dk i henhold til § 8,

stk. 5, i lov om elforsyning.

Energinet.dk træffer i henhold § 8, stk. 5, afgørelse om opgørelse af omkostninger til de

offentlige forpligtelser, som bl.a. påhviler netvirksomhederne efter § 8, stk. 1, nr. 4, i lov om

elforsyning. Det følger af § 8, stk. 1, nr. 4, at det bl.a. drejer sig om nødvendige omkostninger til

ydelser, som netvirksomhederne er pålagt efter bestemmelserne i § 22, stk. 5, og § 67 i lov om

elforsyning og § 30 i VE-loven.

Da netvirksomhederne kan være pålagt væsentlige omkostninger i medfør af disse bestemmelser,

kan en afgørelse om opgørelse heraf være af væsentlig økonomisk betydning for den enkelte

netvirksomhed. Det vurderes derfor hensigtsmæssigt, at afgørelserne bliver undergivet et to-

instansprincip med klageadgang til Energiklagenævnet. Dette svarer til, hvad der allerede gælder for

afgørelser truffet af klima-, energi- og bygningsministeren. Der henvises i øvrigt til det tilsvarende

ændringsforslag i dette lovforslags § 1, nr. 6.

Herudover træffer Energinet.dk i henhold til § 8, stk. 5, jf. § 9, afgørelse om lempelse af

elforbrugeres omkostninger til offentlige forpligtelser for et årligt elforbrug, der overstiger 100

GWh pr. forbrugssted. En afgørelse af, om en elforbruger opfylder betingelserne for at blive lempet,

kan være af væsentlig økonomisk betydning for den enkelte elforbruger. Det vurderes derfor også i

forhold til disse afgørelser hensigtsmæssigt, at de undergives et to-instansprincip.

Det drejer sig herudover om Energinet.dk’s afgørelser i forbindelse med administration af det

ikkeikraftsatte tilskud i § 58 c i lov om elforsyning til elektricitet til industrielle kraft-varme-værker,

som er tilsluttet elforsyningsnettet senest den 21. marts 2012. Klagemuligheden blev indsat ved § 2,

nr. 10, i lov nr. 576 af 18. juni 2012, men er ikke trådt i kraft, da ikrafttræden af § 58 c afventer

afgørelse fra Europa-Kommissionen. Det er vurderet hensigtsmæssigt, at Energiklagenævnet

behandler klager over Energinet.dk’s afgørelser efter § 58 c og regler udstedt i henhold hertil. Dette

svarer til, hvad der også er vedtaget - men ikke ikrafttrådt - i forhold til de nye tilskud til biogas i §§

43 b-43 e i VE-loven.

stk. 3

foreslås, at afgørelser nævnt i stk. 1 og 2 ikke kan indbringes for anden administrativ

myndighed end Energiklagenævnet. Der er primært tale om en konsekvensændring i forhold til

indsættelsen af et nyt stk. 2, hvorefter der også kan klages til Energiklagenævnet over afgørelser

truffet af Energinet.dk. Herudover foreslås bestemmelsen ændret, således at den gælder for alle

afgørelser nævnt i stk. 1, herunder afgørelser truffet med hjemmel i de nævnte forordninger. Det

følger endvidere af bestemmelsen, at afgørelserne ikke vil kunne indbringes for domstolene, før den

endelige administrative afgørelse foreligger.

Stk. 4

vedrører Energitilsynets afgørelser om certificering efter § 19 d i lov om elforsyning. Med

forslaget bliver den klageadgang, som blev indsat ved lov nr. 466 af 18. maj 2011 som led i

gennemførelsen af eldirektivet, udvidet i begrænset omfang. Efter § 19 d, stk. 1, skal Energitilsynet

bl.a. certificere transmissionsvirksomheder – herunder Energinet.dk -, hvis de opfylder kravene om

ejermæssig adskillelse. Energinet.dk er blevet certificeret efter § 19 d, stk. 1. Endvidere skal

Energitilsynet efter § 19 d, stk. 4, under visse omstændigheder indlede en ny certificeringsprocedure

i forhold til allerede certificerede virksomheder.

Det foreslås, at der alene kan klages til Energiklagenævnet over afgørelser truffet af

Energitilsynet om certificering efter § 19 d i de tilfælde, hvor Energitilsynet har givet afslag på

certificering. Der er tale om en udvidelse af den gældende klageadgang, fordi det efter gældende ret

kun er muligt at klage over et afslag om certificering efter § 19 d, stk. 4, og ikke efter § 19 d, stk. 1.

Det kan dog ikke udelukkes, at der i fremtiden vil kunne ske en ny certificering efter § 19 d, stk. 1,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 1. september 2014

og der ses ikke længere at være grundlag for at afskære klageadgangen over et afslag givet efter

denne bestemmelse.

Klageadgangen vedrører som hidtil alene afslag på certificering. Har Energitilsynet derimod

f.eks. truffet en afgørelse om certificering med vilkår, vil der ikke kunne klages til

Energiklagenævnet. Dette skyldes, at Energitilsynet skal underrette Europa-Kommissionen om

afgørelsen, og at Europa-Kommissionen herefter skal kunne udøve sine beføjelser efter

elforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) 714/2009 af 13. juli 2009) inden

for de frister, der er fastsat i forordningens § 3.

stk. 5

videreføres den gældende frist for klage til Energiklagenævnet på 4 uger fra den dato,

hvor afgørelsen er meddelt.

Da ikke alle de sager, som Energiklagenævnet skal behandle efter lov om elforsyning eller regler

udstedt i henhold til elforsyningsloven, i forhold til lovens formål nødvendigvis kræver stillingtagen

fra et samlet nævn, foreslås fortsat, at der i

stk. 6

gives formanden mulighed for efter aftale med de

øvrige nævnsmedlemmer selv at træffe afgørelse i nogle sager eller typer af sager.

Stk. 7

viderefører den gældende 6 måneders frist for indbringelse af Energiklagenævnets

afgørelser for domstolene.

Til § 2

Til nr. 1

Det fremgår af fodnoten til den gældende lovs titel, at lov om naturgasforsyning gennemfører

dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det

indre marked for naturgas og om ophævelse af direktiv 2003/55/EF og dele af Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra

vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2011/77/EF.

På grund af Kroatiens tiltræden foreslås en nyaffattelse af fodnoten således, at det fremgår, at lov

om naturgasforsyning gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF af

13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for naturgas og om ophævelse af direktiv

2003/55/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 211, side 94, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende

energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF, EU-

Tidende 2009, nr. L 140, side 16, som ændret ved Rådets direktiv 2013/18/EU af 13. maj 2013, EU-

Tidende 2013, nr. L 158, s. 230.

Til nr. 2

Forslaget indebærer, at der ikke længere vil opkræves PSO-betaling fra gasforbrugerne til

finansiering af pristillæg til opgraderet eller renset biogas, jf. § 35 c i lov om naturgasforsyning.

Ligeledes vil Energinet.dk’s administrationsomkostninger vedrørende betaling af pristillæg ikke

længere opkræves fra forbrugerne igennem virksomhedens tariffer. I stedet for vil støtteordningen,

herunder Energinet.dk’s omkostninger ved administrationen heraf, finansieres via statsbudgettet, jf.

forslaget til § 2, nr. 3.

Til nr. 3

Forslaget indebærer, at de statslige udgifter til pristillæg til opgraderet eller renset biogas efter §

35 c i lov om naturgasforsyning og omkostningerne forbundet med administrationen heraf

finansieres af statsbudgettet inden for en bevillingsramme fastsat på finansloven. Energinet.dk

varetager administrationen af pristillæggene, jf. § 35 d, stk. 1, i lov om naturgasforsyning og § 2,

stk. 2, 2. pkt., i lov om Energinet.dk.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 1. september 2014

Til § 3

Til nr. 1

Det fremgår af fodnoten til den gældende lovs titel, at VE-loven gennemfører dele af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi

fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og

2003/30/EF (VE-direktivet), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30.

november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (Fugledirektivet) og Rådets direktiv 92/43/EØF af 21.

maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (Habitatdirektivet).

På grund af Kroatiens tiltræden foreslås en nyaffattelse af fodnoten således, at det fremgår, at

VE-loven gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april

2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere

ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 140, side 16, som

ændret ved Rådets direktiv 2013/18/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, s. 230,

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde

fugle, EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7, som ændret ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj

2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, s. 193 samt gennemfører dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af

21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, EF-Tidende 1992, nr. L 206, side

7, som ændret senest ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L

158, s. 193.

For at gøre teksten klarere foreslås endvidere, at titlerne på de gennemførte direktiver nævnes i

fodnoten og ikke kun numrene.

Til nr. 2

Henvisningen til § 37, stk. 6, i

§ 35, stk. 2, 2. pkt.,

foreslås ændret som konsekvens af, at der

foreslås indsat et nyt stk. 5 i § 37, jf. lovforslagets § 3, nr. 5. Henvisningen til stk. 6 skal derfor

ændres til en henvisning til stk. 7.

Til nr. 3

§ 35, stk. 3, 2. pkt.,

foreslås ændret således, at bestemmelsen også omfatter havvindmølleparken

Horns Rev 3. Ændringen afspejler de foreløbige udbudsbetingelser for havvindmølleparken Horns

Rev 3.

Den gældende § 35, stk. 3, omhandler tilfælde, hvor der ikke ydes betaling for produktionstab

som følge af nedregulering. Ifølge det gældende 2. pkt., som alene vedrører Anholt

Havvindmøllepark, ydes der ikke betaling ved nedregulering af havvindmølleparken i timer, hvor

den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris ikke er positiv og der ikke ydes pristillæg, jf.

lovens § 37, stk. 5, som bliver § 37, stk. 6, jf. lovforslagets § 3, nr. 5.

§ 35, stk. 3, 2. pkt., skal således ses i sammenhæng med § 37, stk. 5, som bliver § 37, stk. 6,

hvorefter der ikke ydes pristillæg for elproduktion, i timer, hvor markedsprisen ikke er positiv op til

et nærmere afgrænset timetal.

Det bemærkes, at ændringen ikke berører § 35, stk. 3, 1. pkt. Der ydes således aldrig betaling,

hvis nedreguleringen er en følge af force majeure.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslag til ændring af § 37, stk. 5, som bliver § 37,

stk. 6, jf. lovforslagets § 3, nr. 5.

Henvisningen til § 37, stk. 5, i § 35, stk. 3, 2. pkt., foreslås endvidere ændret som konsekvens af,

at § 37, stk. 5, bliver § 37, stk. 6, jf. lovforslagets § 3, nr. 5. Henvisningen til stk. 5 skal derfor

ændres til en henvisning til stk. 6.

Til nr. 4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 1. september 2014

Med forslaget til

§ 37, stk. 2, nr. 4,

indsættes en bemyndigelse til, at klima-, energi- og

bygningsministeren efter forelæggelse for Klima-, Energi- og Bygningsudvalget kan udstede en

bekendtgørelse, hvori størrelsen af pristillægget for havvindmølleparken Horns Rev 3 fastsættes.

Forelæggelsen for udvalget skal ske forud for indgåelse af koncessionsaftalen. Det er herefter

hensigten senere at fremsætte et ændringsforslag, således at beløbet vil være indsat i loven på det

tidspunkt, hvor havvindmølleparken nettilsluttes og udbetaling af pristillæg påbegyndes.

Til nr. 5

§ 37, stk. 4,

foreslås ændret således, at bestemmelsen også omfatter havvindmølleparken Horns

Rev 3. Bestemmelsen foreslås i øvrigt videreført i uændret form. For havvindmølleparken Horns

Rev 2 og havvindmølleparken Rødsand 2 ydes således et pristillæg for en elproduktion på 10 TWh

og for Anholt Havvindmøllepark ydes et pristillæg for en elproduktion på 20 TWh.

Af den foreslåede bestemmelse fremgår, at det for havvindmølleparken Horns Rev 3 ydes et

pristillæg for en elproduktion på 20 TWh, svarende til det som gælder for Anholt

Havvindmøllepark, som også er på 400 MW. For havvindmølleparken Horns Rev 3 vil pristillægget

dog blive reduceret i tilfælde af forsinket nettilslutning af havvindmølleparken, som skal ske før den

1. januar 2020. I den foreslåede bestemmelse henvises derfor til det foreslåede § 37, stk. 5.

For samtlige havvindmølleparker omfattet af § 37, inklusive havvindmølleparken Horns Rev 3,

gælder, at pristillægget ydes i højst 20 år fra tidspunktet for havvindmølleparkens nettilslutning.

Ifølge forslag til

§ 37, stk. 5,

som er ny og alene vedrører havvindmølleparken Horns Rev 3, vil

den støttede elproduktion for havvindmølleparken Horns Rev 3 blive reduceret, hvis ikke mindst 95

pct. af parkens kapacitet er nettilsluttet før den 1. januar 2020. Det fremgår af de foreløbige

udbudsbetingelser offentliggjort den 18. juni 2014, at en kommende koncessionshaver vil være

forpligtet til at installere en kapacitet på mindst 390 MW og højst 410 MW med levering af en

maksimal effekt på 400 MW til det kollektive elforsyningsnet. Hvis mindre end 95 pct. af parkens

kapacitet er nettilsluttet på dette tidspunkt, reduceres den tilskudsberettigede produktion med 0,2

TWh til 19,8 TWh. For hvert halve år herefter, hvor der endnu ikke er nettilsluttet mindst 95 pct. af

kapaciteten, vil den tilskudsberettigede produktion herefter blive reduceret med yderligere 0,2 TWh.

Ved vurderingen, af hvor stor en del af parkens kapacitet, der er nettilsluttet, vil en mølles kapacitet

blive medregnet som nettilsluttet fra det tidspunkt, hvor den har leveret den første kWh til det

kollektive elforsyningsnet. Dette gælder, selv om senere tekniske problemer midlertidigt måtte

sætte møllen ud af drift. Vilkåret har til formål at give en kommende koncessionshaver økonomiske

incitamenter til at opføre og tilslutte hele havvindmølleparken til det kollektive elforsyningsnet før

den 1. januar 2020.

§ 37, stk. 5,

som bliver § 37, stk. 6, foreslås ændret således, at den også regulerer

havvindmølleparken Horns Rev 3. I de foreløbige udbudsbetingelser offentliggjort den 18. juni

2014 er der for havvindmølleparken Horns Rev 3 som vilkår knyttet til pristillægget indsat en årlig

begrænsning på de timer, hvor der ikke udbetales pristillæg. Det fremgår således af

udbudsvilkårene, at det højst vil være i 150 timer pr. kalenderår, at der ikke ydes pristillæg for

produktion i timer, hvor markedsprisen ikke er positiv. For Anholt Havvindmøllepark gælder en

årlig begrænsning på de timer, hvor der ikke udbetales pristillæg på højst 300 timer pr. kalenderår.

Det forventes ikke, at antallet af negative timer vil overstige 150 timer årligt, men sænkningen af

loftet fra 300 timer til 150 timer årligt vil reducere koncessionshaverens risiko og kan derfor

bidrage til reduktion af budprisen.

Bestemmelsen foreslås i øvrigt videreført i uændret form.

Til § 4

Til nr. 1

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 1. september 2014

§ 3, stk. 5, vedrører muligheden for, at Energistyrelsen i forbindelse med behandling af en

ansøgning sendt til Energistyrelsen i henhold til lovens § 5, stk. 1, kan stille krav om, at ansøger

udfører et energisyn for at modtage tilsagn om tilskud. Et energisyn udarbejdes efter gældende ret af

en registreret energisynskonsulent, der er registreret i medfør af lov om statstilskud til dækning af

udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug.

Det foreslås, at

§ 3, stk. 5,

ændres, således at Energistyrelsen fortsat i forbindelse med behandling

af en ansøgning sendt til Energistyrelsen i henhold til lovens § 5, stk. 1, kan stille krav om, at

ansøger udfører et energisyn, men at ansøger efter ændringen har mulighed for at vælge mellem

flere eksperter til at udføre det konkrete energisyn. Ændringen foreslås også for at skabe

overensstemmelse med de nye regler, som er udstedt med hjemmel i kapitel 5 i lov om fremme af

besparelser i energiforbruget, om hvilke eksperter, der kan udføre et obligatorisk energisyn. Et

obligatorisk energisyn er nærmere defineret i lov om fremme af besparelser i energiforbruget og i

regler udstedt i medfør af loven.

Derudover foreslås at indsætte et nyt

stk. 6,

således at det tydeligt kommer til at fremgå, at det

efter EU's nye statsstøtteregler ikke længere er muligt at give støtte til de dele af et energisyn, som

er omfattet af det obligatoriske energisyn, som er pålagt af EU's Energieffektiviseringsdirektiv.

Direktivet blev gennemført i dansk lovgivning ved lov nr. 345 af 8. april 2014, hvorefter det ifølge

kapitel 5 i lov om fremme af besparelser i energiforbruget er pålagt store virksomheder hvert fjerde

år at gennemføre et obligatorisk energisyn.

Efter den foreslåede ændring er det kun muligt at give støtte til store virksomheder for de dele af

en energimæssig gennemgang af virksomheden, der ikke allerede er pålagt efter kapitel 5 i lov om

fremme af besparelser i energiforbruget, og derudover kun, når det er relevant i forbindelse med

udarbejdelse af en ansøgning og med hensyn til at vurdere virksomhedens muligheder for at

konvertere fossile brændsler til at anvende vedvarende energikilder, når energien anvendes til

procesformål.

Klima-, energi- og bygningsministeren vil også ændre bekendtgørelse nr. 867 af 28. juni 2013 om

tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser, så den bliver i

overensstemmelse med de foreslåede ændringer i lovforslaget. Ændringen forventes at kunne træde

i kraft samtidig med eller kort tid efter lovforslagets ikrafttræden.

Til nr. 2

Det foreslås at tilføje

2. pkt.

i § 4, stk. 3, således at klima-, energi- og bygningsministeren også

har hjemmel til at fastsætte regler om offentliggørelse af oplysninger om tilskudsmodtageren,

tilskuddets størrelse m.v.

Det fremgår af de nye statsstøtteregler, at medlemsstaterne senest den 1. juli 2016 på en central

statsstøttehjemmeside på internettet, enten på nationalt eller regionalt niveau offentliggør

forskellige generelle oplysninger om tilskudsordninger, tilskudsmodtagere og tilskudsbeløb.

Formålet med den ændrede hjemmel er at give ministeren bemyndigelse til også at fastsætte

regler om offentliggørelse af oplysninger i overensstemmelse med EU's statsstøtteregler.

Bemyndigelsen forudsættes anvendt inden for rammerne af statsstøttereglerne. Det forventes, at

Energistyrelsen (tilskudsmyndigheden) offentliggør oplysningerne på styrelsens hjemmeside eller

sørger for, at oplysningerne offentliggøres på en fælles national eller regional hjemmeside.

Energistyrelsen forventes i forbindelse med den generelle vejledning om tilskudsordningen og

under selve ansøgningsforløbet at orientere om hvilke nærmere oplysninger, der skal offentliggøres.

Hjemlen forventes ikke at stille krav om, at tilskudsmodtageren skal sørge for offentliggørelsen.

Ifølge de nye statsstøtteregler skal medlemsstaterne offentliggøre oplysningerne senest 6 måneder

efter støtten er tildelt, og oplysningerne skal være tilgængelig i mindst 10 år.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 1. september 2014

Til nr. 3

§ 6, stk. 1, omhandler udbetaling af tilskuddet, når tilskudsmodtageren ansøger herom, når

projektet er gennemført og projektomkostningerne afholdt.

Ved ændringsforslaget tydeliggøres, at der ved afholdte projektomkostninger også forstås betalte

projektomkostninger. Den foreslåede ændring af

§ 6, stk. 1,

er alene en præcisering af den gældende

praksis. Energistyrelsen udbetaler således også efter gældende ret først det tilskud, der er givet

tilsagn om, når projektet er gennemført, og omkostningerne til projektet er afholdt og betalt.

Hjemlen i lovens § 6, stk. 1, er anvendt til at fastlægge nærmere regler for udbetaling af tilskud i

bekendtgørelse nr. 867 af 28. juni 2013 om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders

produktionsprocesser. Bekendtgørelsen vil blive revideret samtidig med Folketingets behandling af

lovforslaget, og ændringen forventes at træde i kraft samtidig med eller umiddelbart efter

lovforslagets ikrafttræden.

Til nr. 4

Det foreslås at ændre

§ 16, stk. 2,

således, at det tydeligt fremgår, ifølge hvilke paragraffer der er

hjemmel til at udstede straffebestemmelser. Hjemlen forventes anvendt i forbindelse med ændring

af bekendtgørelse nr. 867 af 28. juni 2013 om tilskud til fremme af vedvarende energi i

virksomheders produktionsprocesser, hvor nærmere straffebestemmelser kommer til at fastsættes.

Til § 5

Til nr. 1

På grund af Kroatiens tiltræden foreslås den gældende fodnote til lovens titel affattet således, at

det fremgår, at biobrændstofloven gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og

om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF, EU-Tidende 2009, nr. L

140, side 16, som ændret ved Rådets direktiv 2013/18/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende

energikilder på grund af republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 230,

og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/30/EF af 23. april 2009 om ændring af

direktiv 98/70/EF for så vidt angår specifikationerne for benzin, diesel og gasolie og om indførelse

af en mekanisme for overvågning og reduktion af emissionerne af drivhusgasser og om ændring af

Rådets direktiv 1999/32/EF for så vidt angår specifikationerne for brændstof, der benyttes i fartøjer

til sejlads på indre vandveje, og om ophævelse af direktiv 93/12/EØF, EU-Tidende 2009, nr. L 140,

side 88.

Til nr. 2

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede § 3, stk. 5. Se forslagets § 5, nr. 3.

Til nr. 3

Efter den gældende lovs § 3, stk. 1 er virksomheder omfattet af loven forpligtet til at sikre, at

bæredygtige biobrændstoffer udgør mindst 5,75 pct. af virksomhedens samlede årlige salg af

brændstoffer til landtransport målt efter energiindhold. En manglende opfyldelse af

iblandingsforpligtelsen vil være en overtrædelse af loven og kan medføre straf i henhold til denne.

En manglende opfyldelse kan have forskellige undskyldelige årsager som pludselige meget kolde

perioder med deraf følgende ændringer i forbrugsmønstre.

For at imødegå utilsigtede konsekvenser foreslås det med lovforslagets § 5, nr. 3, at de

virksomheder, der er omfattet af loven, får mulighed for at afvige fra iblandingsprocenten i lovens §

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 1. september 2014

3, stk. 1, med op til et halvt procentpoint, på betingelse af, at afvigelsen udlignes det efterfølgende

kalenderår. Dette indebærer, at en virksomhed omfattet af loven eksempelvis kan nøjes med at

iblande 5,25 pct. biobrændstoffer i eksempelvis 2015, hvor iblandingsforpligtelsen efter loven er på

5,75 pct. på betingelse af, at virksomheden i 2016 iblander 6,25 pct. biobrændstoffer. Med

lovforslaget vil virksomheden have mulighed for også det efterfølgende år (i eksemplet i 2016) at

afvige målet med et halvt procentpoint og derfor kun iblande 5,75 pct. biobrændstoffer (5,75 + 0,5 –

0,5). Dette er dog ikke i sig selv hensigten med lovforslaget, men en konsekvens af lovforslaget kan

være som beskrevet. Det vurderes dog ikke at være sandsynligt, at dette vil ske af primært to

årsager. For det første er der reelle årsager til virksomhedernes ønske om lovændring. Det vil være

en stor administrativ fordel for virksomhederne at have den fleksibilitet som lovforslaget giver, og

vælger en virksomhed at have et permanent underskud på op til et halvt procentpoint, mistes denne

fleksibilitet. For det andet må det antages, at priserne på især biodiesel vil stige en anelse i de

kommende år, da biobrændstoffer vil skulle opfylde nye og skrappere krav til bæredygtighed særligt

i forhold til drivhusgasfortrængning, hvor fortrængningsprocenten stiger fra de nuværende 35 pct.

til 50 pct. i 2017 og 60 pct. i 2018 for anlæg, der tages i brug efter 2017. Der vil således ikke være

noget økonomisk incitament for en virksomhed til at have et permanent underskud af iblanding af

biobrændstoffer.

På samme måde som ved en underopfyldelse af målet på 5,75 pct., kan en virksomhed også

overopfylde målet på 5,75 pct. En virksomhed kan af flere årsager, fx på grund af gunstige

klimatiske forhold, iblande mere end 5,75 pct. biobrændstoffer. Denne afvigelse vil kunne udlignes

det efterfølgende år, og også i denne situation vil virksomheden have mulighed for at overopfylde i

det efterfølgende år samtidigt med, at virksomheden udligner overopfyldelsen fra forrige år. Dog vil

virksomheden aldrig kunne opnå et overskud på mere end 0,5 pct. til overførelse til næste år. En

virksomhed vil således ikke kunne overføre et overskud på eksempelvis tre på hinanden følgende år

med 0,5 pct. om året, og derved opnå et samlet overskud på 1,5 pct., der så vil kunne modregnes i

det fjerde år, således at virksomheden i dette fjerde år kun skulle have iblandet 4,25 pct. I et

sådanne tilfælde, vil der stadig kun kunne modregnes 0,5 pct. i det fjerde år, så virksomheden vil

skulle iblande mindst 5,25 pct.

En virksomhed vil dog altid kunne iblande mere biobrændstof end 5,75 pct. da forpligtelsen i

lovens § 3, stk. 1, udtrykkeligt nævner, at der skal iblandes mindst 5,75 pct. Jævnfør ovenstående

vil det dog kun være muligt at kunne overføre 0,5 procent til det efterfølgende år.

Af hensyn til Danmarks internationale forpligtelser til anvendelse af energi fra vedvarende

energikilder, herunder forpligtelse om 10 pct. energi i transportsektoren fra vedvarende energikilder

i 2020 i henhold til direktivet om vedvarende energi og om 20 pct. reduktion af

drivhusgasudledning i ikke-kvote omfattede sektorer, kan virksomhederne efter den foreslåede

ordning ikke foretage fravigelser i 2020, ligesom at eventuelle tidligere fravigelser skal være

udlignet i 2020.

For at sikre opfyldelsen af disse internationale forpligtelser er det nødvendigt, at Danmark på

forhånd ved præcist, hvor stort bidraget af energi fra vedvarende energikilder fra transportsektoren

vil være i 2020. Har virksomheder omfattet af loven mulighed for at afvige fra det fastsatte mål, vil

regeringen ikke med tilstrækkelig præcision kunne tilrettelægge den nødvendige opfyldelse af

forpligtelserne, se tillige bemærkningerne til forslagets § 5, nr. 5.

Til nr. 4

Der foreslås en konsekvensrettelse i den gældende lovs § 3, stk. 6, der bliver stk. 7, som følge af

forslag til ny § 3, stk. 5, jf. bemærkningerne til forslagets § 5, nr. 3.

Til nr. 5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 1. september 2014

I den foreslåede § 3, stk. 5 foreslås det, at muligheden for afvigelse fra den i stk. 1 fastsatte

iblandingsprocent ikke skal være gældende i 2020, da Danmark i det år har forskellige

internationale drivhusgasreduktionsforpligtelser og forpligtelser i forhold til andelen af vedvarende

energi i transportsektoren, der skal opfyldes.

Da der efterfølgende vil kunne opstå lignende forpligtelser i andre år, hvor det er vigtigt, at

bidraget fra transportsektoren på forhånd kendes helt præcist, foreslås det, at ministeren bemyndiges

til at kunne fastsætte regler om, at muligheden for afvigelse ikke skal være gældende i år, hvor

Danmark har sådanne forpligtelser. Det vil eksempelvis kunne være internationale aftaler, hvor

Danmark har forpligtet sig til i et givet år at skulle have reduceret sin CO

-udledning med en

bestemt procentsats, eller at Danmark eksempelvis skal have en bestemt andel anden generations

biobrændstoffer i transportsektoren (i den gældende lov tæller anden generations biobrændstoffer

dobbelt, hvilket indebærer, at iblanding af eksempelvis en pct. anden generations biobrændstoffer

tæller, som om der var iblandet to pct. i forhold til iblandingsforpligtelsen i den gældende lovs § 3,

stk. 1). Sådanne forpligtelser vil gøre det nødvendigt, at regeringen har klarhed over det præcise

niveau, som forskellige sektorer bidrager med, herunder præcist hvor stort bidraget fra

biobrændstofloven vil være, og det er derfor ikke hensigtsmæssigt, hvis virksomhederne kan fravige

forpligtelsen i sådanne år. Forpligtelsen vil på lignende måde også kunne udspringe fra nationale

aftaler.

Ministerens benyttelse af den foreslåede bestemmelse vil skulle gives med et varsel. Et sådant

varsel vil skulle være på mindst et år før påbegyndelsen af det år, hvor det ikke vil være muligt for

virksomheder at foretage en fravigelse efter den foreslåede § 3, stk. 5. Afstedkommer eksempelvis

en international CO

-reduktionsforpligtelse, at bemyndigelsen anvendes til at bestemme, at der ikke

kan finde fravigelser sted i 2025, vil dette skulle varsles senest den 31. december 2023.

Til nr. 6

Der foreslås en konsekvensrettelse i den gældende lovs § 5, stk. 1, som følge af forslag til ny § 3,

stk. 5, jf. bemærkningerne til forslagets § 5, nr. 3.

Til nr. 7

Der foreslås en konsekvensrettelse i den gældende lovs § 5, stk. 2, som følge af forslag til ny § 3,

stk. 5, jf. bemærkningerne til forslagets § 5, nr. 3.

Til § 6

Til nr. 1

§ 2, nr. 10 og 11, i lov nr. 576 af 18. juni 2012, som vedrører § 89, stk. 2 og 3, i lov om

elforsyning, foreslås ophævet af lovtekniske grunde. I henhold til § 5, stk. 1, i lov nr. 576 af 18. juni

2012 fastsætter klima-, energi- og bygningsministeren tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Ministeren kan herunder fastsætte, at dele af loven træder i kraft på forskellige tidspunkter. De

pågældende ændringspunkter er endnu ikke sat i kraft, da de berører § 58 c i lov om elforsyning,

som indeholder elementer af statsstøtte.

Ved dette lovforslags § 1, nr. 6 og 7, ændres de bestemmelser, som § 2, nr. 10 og 11, i lov nr. 576

af 18. juni 2012 vedrører, og ændringerne bliver genindsat i dette lovforslag, jf. § 1, nr. 7. Da § 2,

nr. 10 og 11, i lov nr. 576 af 18. juni 2012 herefter ikke længere er relevante, foreslås de ophævet.

Det bemærkes, at klima-, energi- og bygningsministeren også ved dette lovforslag får mulighed

for at fastsætte tidspunktet for ikrafttræden, jf. forslag til § 7, stk. 2.

Til § 7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 1. september 2014

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. januar 2015. Dette skyldes, at det af

administrative årsager vil være hensigtsmæssigt, at ændringerne af biobrændstofloven sker i

forbindelse med et årsskifte, da lovændringerne derved vil kunne følge det samme kalenderår som

virksomhedernes indberetningsår.

stk. 2

foreslås, at klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden

af § 1, nr. 1, 3 og 7, § 2, nr. 2 og 3, og § 3, nr. 2-5.

Dette skyldes for så vidt angår lovforslagets § 1, nr. 1 og 3, og § 2, nr. 2 og 3, at de foreslåede

ændringer indebærer ændringer i finansieringen af en række statsstøtteordninger, som Europa-

Kommissionen tidligere har godkendt.

Der pågår drøftelser med Europa-Kommissionen om, hvorvidt ændringen af finansieringen af

ordningerne kræver fornyet godkendelse af Europa-Kommissionen efter EU’s statsstøtteregler.

Bestemmelserne kan først blive sat i kraft, når dette spørgsmål er afklaret.

I forhold til § 1, nr. 7, som vedrører § 89 i lov om elforsyning, skyldes bemyndigelsen til klima-,

energi- og bygningsministeren til at fastsætte tidspunktet for ikrafttræden, at nyaffattelsen af § 89 i

lov om elforsyning berører § 58 c i lov om elforsyning, som ikke er sat i kraft, og som indeholder

elementer af statsstøtte. Bestemmelsen vil derfor først blive sat i kraft, i det omfang og fra det

tidspunkt, som følger af Europa-Kommissionens godkendelse efter EU’s statsstøtteregler.

Endelig foreslås det også, at klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter tidspunktet for

ikrafttræden af de regler om pristillæg og andre afregningsvilkår, som skal gælde for

havvindmølleparken Horns Rev 3, jf. § 3, nr. 2-5. Hvis den situation måtte opstå, at udbuddet ikke

fører til, at der indgås en koncesssionsaftale, vil det ikke være relevant, at bestemmelserne sættes i

kraft.

Det foreslås i

stk. 3,

at klima-, energi og bygningsministeren bemyndiges til at fastsætte, at § 2,

nr. 2 og 3, får virkning fra 1. januar 2015. Forslaget skal ses på baggrund af den i bemærkninger til

stk. 2 beskrevne usikkerhed, der fortsat er i forhold til Europa-Kommissionens holdning til de

foreslåede ændringer i lyset af EU-statsstøttereglerne. Samtidig er det forudsat i den politiske aftale,

at ændringerne får virkning fra og med 2015. Skulle Europa-Kommissionen kræve fornyet

statsstøttegodkendelse, vil bestemmelserne blive sat i kraft i det omfang og fra det tidspunkt, som

følger af Europa-Kommissionens godkendelse efter EU’s statsstøtteregler, dog tidligst den 1. januar

2015. Såfremt fornyet godkendelse ikke kræves, vil de foreslåede ændringer af lov om

naturgasforsyning blive sat i kraft fra den 1. januar 2015. Hvis Europa-Kommissionen ikke stiller

krav om fornyet godkendelse, men først meddeler dette efter den 1. januar 2015, vil det ikke være

muligt at sætte de pågældende bestemmelser i kraft fra dette tidspunkt. I det tilfælde vil

bestemmelserne om ændring af lov om naturgasforsyning blive sat i kraft hurtigst muligt efter

Europa-Kommissionens meddelelse og have virkning fra den 1. januar 2015. Virkningstidspunktet

ligger dermed før ikrafttrædelsestidspunktet af hensyn til formålet med aftalen af 14. juli 2014,

hvorefter afskaffelse af gas-PSO’en skal nedbringe virksomhedernes produktionsomkostninger og

forbrugernes energiudgifter. Det skal bemærkes, at der er tale om ændringer, der alene ændrer

finansieringen af pristillæg til opgraderet eller renset biogas og administration heraf, og som

udelukkende er af begunstigende karakter for forbrugerne.

Stk. 4

indeholder en overgangsbestemmelse i forhold til ændringerne af biobrændstofloven.

Formålet med den foreslåede overgangsbestemmelse er at sikre, at loven vil kunne få virkning

allerede for kalenderåret 2014.

Dette indebærer, at et eventuelt over- eller underskud af iblandede biobrændstoffer i forhold til

lovkravet i biobrændstoflovens § 3, stk. 1, der er opnået i 2014, vil kunne finde anvendelse efter den

foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 5, jf. dette lovforslags § 5, nr. 5. Har en virksomhed eksempelvis

iblandet 5,50 pct. biobrændstoffer i 2014, hvilket er 0,25 procentpoint mindre end det krav, der er til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 1. september 2014

virksomheden i § 3, stk. 1, vil virksomheden kunne udligne dette ved at iblande mindst 6,00 pct.

biobrændstoffer i 2015.

Virkningstidspunktet for disse ændringer af biobrændstofloven, er således fastsat til at ligge før

ikrafttrædelsestidspunktet. Dette foreslås af hensyn til, at muligheden for afvigelse fra forpligtelsen

til iblanding af 5,75 pct. biobrændstoffer, som indsættes som nyt stk. 5 i biobrændstoflovens § 3, jf.

dette lovforslags § 5, nr. 3, kan finde anvendelse allerede for kalenderåret 2014. Det skal bemærkes,

at der er tale om en ændring, der udelukkende er af begunstigende karakter for de relevante

virksomheder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 1. september 2014

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr.

1329 af 25. november 2013, som ændret bl.a.

ved § 2 i lov nr. 576 af 18. juni 2012 og senest

ved § 1 i lov nr. 633 af 16. juni 2014, foretages

følgende ændringer:

§ 8.

Alle elforbrugere her i landet skal,

medmindre andet følger af §§ 8 a, 8 b, 9 og 9 a,

betale en forholdsmæssig andel af de kollektive

elforsyningsvirksomheders nødvendige

omkostninger ved at gennemføre følgende

offentlige forpligtelser:

…

Stk. …

I § 8, stk. 1, indsættes efter »forpligtelser«: »,

medmindre omkostningerne er finansieret af

statsmidler«.

§ 8.

Alle elforbrugere her i landet skal,

medmindre andet følger af §§ 8 a, 8 b, 9 og 9 a,

betale en forholdsmæssig andel af de kollektive

elforsyningsvirksomheders nødvendige

omkostninger ved at gennemføre følgende

offentlige forpligtelser:

1) …

2) Energinet.dk’s omkostninger til ydelser

efter bestemmelserne i § 9 b, § 27 a, stk. 1,

nr. 2, §§ 28 a, 29, 30, 58, 58 a og 58 b og §

59 a, stk. 1 og 2, i denne lov.

…

Stk. …

§ 8.

…

§ 8, stk. 1, nr. 2,

udgår »§ 9 b,«.

§ 8

indsættes som

stk. 6:

»Stk.

Statsmidler, som afsættes til dækning

af omkostninger omfattet af stk. 1, udbetales til

Energinet.dk én gang årligt. Energinet.dk

fordeler statsmidlerne jævnt over året i

forbindelse med den i stk. 5 nævnte opgørelse af

omkostninger.«

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 1. september 2014

Kompensation CO

-afgift

§ 9 b.

Elproducenter, der ikke er omfattet af

lov om CO

-kvoter, har ret til en kompensation

for CO

-afgift. Kompensationen svarer til CO

afgiften efter satserne hvert år fra den 1. januar

2010 af elproducentens forbrug af brændsler til

produktion af elektricitet i et basisår, som er det

år af 2005, 2006 eller 2007, hvor det nævnte

forbrug var højest. For værker sat i drift i løbet

af 2007 beregnes kompensationen for hele året.

Der ydes ikke kompensation for CO

-afgift af

energiforbrug i værker sat i drift efter den 31.

december 2007.

Stk. 2.

Kompensationen fastsættes af

Energinet.dk og udbetales månedligt med en

tolvtedel til de i stk. 1 nævnte elproducenter.

Kompensationen opgøres for hvert værk på

grundlag af foreliggende oplysninger om

afgiftsbetaling og energiforbrug for værket.

Kompensationen bortfalder ved ophør af

elproduktion på værket.

Stk. 3.

Klima-, energi- og bygningsministeren

kan fastsætte regler om modtagelse af

kompensation, om udbetaling og beregning af

kompensation og om dokumentation for, at

betingelserne for kompensation er opfyldt.

Stk. 4.

§ 65, stk. 2-4, finder tilsvarende

anvendelse på kompensation efter ovennævnte

bestemmelse.

§ 28.

Energinet.dk skal i samarbejde med de

øvrige kollektive elforsyningsvirksomheder

sikre, at de offentlige forpligtelser, jf. § 8,

opfyldes.

Stk. 2.

Energinet.dk skal udføre følgende

opgaver:

…

13) Varetage opgaver vedrørende betaling for

offentlige forpligtelser ifølge §§ 8, 8 a, 8 b, 9 og

9 a og kompensation for CO

-afgift ifølge § 9 b

og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser.

…

Stk. 3.

…

Overskriften

før § 9 b og

§ 9 b

ophæves.

§ 28, stk. 2, nr. 13,

udgår »og kompensation

for CO

-afgift ifølge § 9 b«.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 1. september 2014

§ 89.

...

Stk. 2.

Klima-, energi- og

bygningsministerens og Energitilsynets

afgørelser efter loven eller regler udstedt i

henhold til loven kan ikke indbringes for anden

administrativ myndighed end det i stk. 1 nævnte

Energiklagenævn. Afgørelserne kan ikke

indbringes for domstolene, før den endelige

administrative afgørelse foreligger.

Stk. 3.

Energitilsynets afgørelser om

certificering, jf. § 19 d, kan ikke indbringes for

Energiklagenævnet. Dette gælder dog ikke

afgørelser, som Energitilsynet træffer i en

certificeringsprocedure indledt efter § 19 d, stk.

4, og hvor Energitilsynet afslår certificeringen.

Stk. ...

§ 89, stk. 2

ophæves, og i stedet

indsættes:

»Stk. 2.

Energiklagenævnet behandler klager

over afgørelser truffet af Energinet.dk efter § 8,

stk. 5, jf. § 8, stk. 1, nr. 4, og § 8, stk. 5, jf. § 9.

Stk. 3.

Klima-, energi- og

bygningsministerens og Energitilsynets

afgørelser nævnt i stk. 1 og Energinet.dk’s

afgørelser nævnt i stk. 2 kan ikke indbringes for

anden administrativ myndighed end det i stk. 1

og 2 nævnte Energiklagenævn. Afgørelserne

kan ikke indbringes for domstolene, før den

endelige administrative afgørelse foreligger.

Stk. 4.

Energitilsynets afgørelser om

certificering, jf. § 19 d, kan alene indbringes for

Energiklagenævnet, hvis Energitilsynet afslår

certificeringen.«

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.

§ 89

affattes således:

»§ 89.

Energiklagenævnet behandler klager

over afgørelser truffet af klima-, energi- og

bygningsministeren eller af Energitilsynet efter

denne lov eller regler udstedt i henhold til loven.

Med de indskrænkninger, der følger af Europa-

Kommissionens beføjelser, behandler

Energiklagenævnet klager over afgørelser

truffet af klima-, energi- og bygningsministeren

eller Energitilsynet efter Europa-Parlamentets

og Rådets forordning om betingelserne for

netadgang i forbindelse med

grænseoverskridende elektricitetsudveksling.

Energiklagenævnet behandler ligeledes klager

over afgørelser truffet af Energitilsynet efter

Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

integritet og gennemsigtighed på

engrosenergimarkederne.

Stk. 2.

Energiklagenævnet behandler klager

over afgørelser truffet af Energinet.dk efter § 8,

stk. 5, jf. § 8, stk. 1, nr. 4, § 8, stk. 5, jf. § 9, og

§ 58 c og regler udstedt i henhold hertil.

Stk. 3.

Klima-, energi- og

bygningsministerens og Energitilsynets

afgørelser nævnt i stk. 1 og Energinet.dk’s

afgørelser nævnt i stk. 2 kan ikke indbringes for

anden administrativ myndighed end det i stk. 1

§ 89.

Energiklagenævnet behandler klager

over afgørelser truffet af klima-, energi- og

bygningsministeren eller af Energitilsynet efter

denne lov eller regler udstedt i henhold til loven.

Med de indskrænkninger, der følger af Europa-

Kommissionens beføjelser, behandler

Energiklagenævnet klager over afgørelser

truffet af klima-, energi- og bygningsministeren

eller Energitilsynet efter Europa-Parlamentets

og Rådets forordning om betingelserne for

netadgang i forbindelse med

grænseoverskridende elektricitetsudveksling.

Energiklagenævnet behandler ligeledes klager

over afgørelser truffet af Energitilsynet efter

Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

integritet og gennemsigtighed på

engrosenergimarkederne.

Stk. 2.

Klima-, energi- og

bygningsministerens og Energitilsynets

afgørelser efter loven eller regler udstedt i

henhold til loven kan ikke indbringes for anden

administrativ myndighed end det i stk. 1 nævnte

Energiklagenævn. Afgørelserne kan ikke

indbringes for domstolene, før den endelige

administrative afgørelse foreligger.

Stk. 3.

Energitilsynets afgørelser om

certificering, jf. § 19 d, kan ikke indbringes for

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 1. september 2014

Energiklagenævnet. Dette gælder dog ikke

afgørelser, som Energitilsynet træffer i en

certificeringsprocedure indledt efter § 19 d, stk.

4, og hvor Energitilsynet afslår certificeringen.

Stk. 4.

Klage skal være indgivet skriftligt

inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt.

Stk. 5.

Energiklagenævnets formand kan efter

nærmere aftale med nævnet træffe afgørelse på

nævnets vegne i sager, der behandles efter

denne lov eller regler udstedt i henhold til loven.

Stk. 6.

Søgsmål til prøvelse af afgørelser

truffet af Energiklagenævnet efter loven eller de

regler, der udstedes efter loven, skal være anlagt

inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt

den pågældende. Er afgørelsen offentligt

bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra

bekendtgørelsen.

og 2 nævnte Energiklagenævn. Afgørelserne

kan ikke indbringes for domstolene, før den

endelige administrative afgørelse foreligger.

Stk. 4.

Energitilsynets afgørelser om

certificering, jf. § 19 d, kan alene indbringes for

Energiklagenævnet, hvis Energitilsynet afslår

certificeringen.

Stk. 5.

Klage skal være indgivet skriftligt

inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt.

Stk. 6.

Energiklagenævnets formand kan efter

nærmere aftale med nævnet træffe afgørelse på

nævnets vegne i sager, der behandles efter

denne lov eller regler udstedt i henhold til loven.

Stk. 7.

Søgsmål til prøvelse af afgørelser

truffet af Energiklagenævnet efter loven eller de

regler, der udstedes efter loven, skal være anlagt

inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt

den pågældende. Er afgørelsen offentligt

bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra

bekendtgørelsen.«

§2

I lov om naturgasforsyning, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1331 af 25. november

2013, som ændret ved § 2 i lov nr. 466 af 18.

maj 2011 og § 2 i lov nr. 633 af 16. juni 2014,

foretages følgende ændringer:

Lovens fodnote

1) Loven indeholder bestemmelser, der

gennemfører dele af Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009 om

fælles regler for det indre marked for naturgas

og om ophævelse af direktiv 2003/55/EF, EU-

Tidende 2009, nr. L 211, side 94, og dele af

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af

anvendelsen af energi fra vedvarende

energikilder og om ændring og senere

ophævelse af direktiv 2001/77/EF, EU-Tidende

2009, nr. L 140, side 16.

Fodnoten

til lovens titel affattes således:

»1) Loven indeholder bestemmelser, der

gennemfører dele af Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009 om

fælles regler for det indre marked for naturgas

og om ophævelse af direktiv 2003/55/EF, EU-

Tidende 2009, nr. L 211, side 94, og dele af

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af

anvendelsen af energi fra vedvarende

energikilder og om ændring og senere

ophævelse af direktiv 2001/77/EF og

2003/30/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 140, side

16, som ændret ved Rådets direktiv 2013/18/EU

af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, s.

230.«

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 1. september 2014

§ 9.

...

§ 9, stk. 4-6,

ophæves.

Stk. 4.

Alle forbrugere, der er tilsluttet det

sammenkoblede system eller et bygasnet, skal

betale en forholdsmæssig andel af

Energinet.dk’s nødvendige omkostninger til

betaling af pristillæg efter § 35 c. Energinet.dk

opgør omkostningerne efter 1. pkt. og

fordelingen af disse på forbrugerne. På grundlag

heraf opkræver distributions- og

bygasselskaberne beløb fra forbrugerne til

dækning af omkostningerne og indbetaler de

opkrævede midler til Energinet.dk.

Stk. 5.

Klima-, energi- og bygningsministeren

kan fastsætte regler om forhold nævnt i stk. 4 og

om Energinet.dk’s og distributions- og

bygasselskabernes samarbejde i henhold til stk.

Stk. 6.

Energinet.dk’s

administrationsomkostninger vedrørende

betaling af pristillæg som nævnt i stk. 4

opkræves igennem Energinet.dk’s tariffer.

§ 35 c.

…

§ 35 c

indsættes som

stk. 9:

»Stk.

Staten afholder udgifterne til

pristillæg efter stk. 1-6 og 8 og omkostningerne

forbundet med administration heraf inden for en

bevillingsramme fastsat på finansloven.«

§3

I lov om fremme af vedvarende energi, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1330 af 25. november

2013, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 641 af

12. juni 2013 og senest ved § 6 i lov nr. 345 af

8. april 2014, foretages følgende ændringer:

Lovens fodnote

1) Loven indeholder bestemmelser, der

gennemfører dele af Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december

2011, EU-Tidende 2012, nr. L 26, side 1,

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2009/147/EF af 30. november 2009, EU-

Tidende 2010, nr. L 20, side 7, dele af Europa-

Fodnoten

til lovens titel affattes således:

»1) Loven indeholder bestemmelser, der

gennemfører dele af Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december

2011 om vurdering af visse offentlige og private

projekters indvirkning på miljøet, EU-Tidende

2012, nr. L 26, side 1, dele af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 1. september 2014

Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF af

13. juli 2009, EU-Tidende 2009, nr. L 211, side

55, dele af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009, EU-

Tidende 2009, nr. L 140, side 16, dele af

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2008/99/EF af 19. november 2008, EU-Tidende

2008, nr. L 328, side 28, dele af Rådets direktiv

92/43/EØF af 21. maj 1992, EF-Tidende 1992,

nr. L 206, side 7, som ændret senest ved Rådets

direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006,

EU-Tidende 2006, nr. L 363, side 368.

30. november 2009 om beskyttelse af vilde

fugle, EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7, som

ændret ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13.

maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side

193, dele af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles

regler for det indre marked for elektricitet og

om ophævelse af direktiv 2003/54/EF, EU-

Tidende 2009, nr. L 211, side 55, dele af

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af

anvendelsen af energi fra vedvarende

energikilder og om ændring og senere

ophævelse af direktiv 2001/77/EF og

2003/30/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 140, side

16, som ændret ved Rådets direktiv 2013/18/EU

af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158,

side 230, dele af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2008/99/EF af 19. november 2008 om

strafferetlig beskyttelse af miljøet, EU-Tidende

2008, nr. L 328, side 28, og dele af Rådets

direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om

bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter,

EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som ændret

senest ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13.

maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side

193.«

§ 35.

…

Stk. 2.

Ved fastsættelse af betalingen opgøres

indtægtstabet med udgangspunkt i salg af

elproduktionen under de aktuelle forhold ved

1) …

2) en pris svarende til den efter § 51, stk. 2, nr.

1, fastsatte markedspris pr. kWh efter det

tidspunkt, hvor pristillægget er ophørt efter §

37, stk. 4 og 6, eller fravalgt efter § 53, stk. 2.

Stk.

…

§ 35.

…

Stk. 3.

Der ydes ikke betaling, hvis

nedreguleringen er en følge af force majeure.

Der ydes ikke betaling ved nedregulering af

Anholt Havvindmøllepark, som nævnt i § 37,

stk. 2, nr. 3, i timer, hvor den efter § 51, stk. 2,

§ 35, stk. 2, nr. 2,

ændres »stk. 4 og 6« til:

»stk. 4 og 7«.

§ 35, stk. 3, 2. pkt.,

indsættes efter »§ 37,

stk. 2, nr. 3,«: »eller havvindmølleparken Horns

Rev 3, som nævnt i § 37, stk. 2, nr. 4,« og »stk.

5« ændres til: »stk. 6«.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 1. september 2014

nr. 1, fastsatte markedspris ikke er positiv og

der ikke ydes pristillæg, jf. § 37, stk. 5.

Stk.

…

§ 37.

…

Stk. 2.

Pristillæg efter stk. 1 ydes således:

1) Til elektricitet produceret på

havvindmølleparken Horns Rev 2 udbudt den 7.

juli 2004 ydes et pristillæg, som fastsættes

således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1,

fastsatte markedspris tilsammen udgør 51,8 øre

pr. kWh.

2) Til elektricitet produceret på

havvindmølleparken Rødsand 2 udbudt den 7.

februar 2008 ydes et pristillæg, som fastsættes

således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1,

fastsatte markedspris tilsammen udgør 62,9 øre

pr. kWh.

3) Til elektricitet produceret på Anholt

Havvindmøllepark udbudt den 30. april 2009

ydes et pristillæg, der fastsættes således, at dette

og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte

markedspris tilsammen udgør 105,1 øre pr.

kWh.

Stk.

…

§ 37, stk. 2,

indsættes som

nr. 4:

4) Til elektricitet produceret på

havvindmølleparken Horns Rev 3 udbudt den 6.

december 2013 ydes et pristillæg, der fastsættes

af klima-, energi- og bygningsministeren efter

forelæggelse for et af Folketinget nedsat

udvalg.

§ 37.

…

Stk. 4.

Pristillæg efter stk. 2 og 3 ydes for en

elproduktion, som er fremstillet i

overensstemmelse med vilkårene i udbuddet, og

som udgør 10 TWh for de i stk. 2, nr. 1 og 2,

nævnte havvindmølleparker og 20 TWh for den

i stk. 2, nr. 3, nævnte havvindmøllepark.

Pristillæg ydes dog højst i 20 år fra tidspunktet

for havvindmølleparkens nettilslutning.

Stk. 5.

Der ydes ikke pristillæg for

elproduktion fra den i stk. 2, nr. 3, nævnte

havvindmøllepark i timer, hvor den efter § 51,

stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris ikke er

positiv. Dette gælder dog højst i 300 timer pr.

kalenderår.

Stk. 6.

…

§ 37, stk. 4

ophæves og i stedet

indsættes:

Stk. 4.

Pristillæg efter stk. 2 og 3 ydes for en

elproduktion, som er fremstillet i

overensstemmelse med vilkårene i udbuddet, og

som udgør 10 TWh for de i stk. 2, nr. 1 og 2,

nævnte havvindmølleparker og 20 TWh for de i

stk. 2, nr. 3 og 4, nævnte havvindmølleparker,

medmindre den støttede elproduktion er nedsat

efter stk. 5. Pristillæg ydes dog højst i 20 år fra

tidspunktet for havvindmølleparkens

nettilslutning.

Stk. 5.

Hvis mindre end 95 pct. af den i stk. 2,

nr. 4, nævnte havvindmølleparks kapacitet er

nettilsluttet den 1. januar 2020, reduceres den

tilskudsberettigede produktion med 0,2 TWh til

19,8 TWh, jf. stk. 4. For hvert halve år herefter,

hvor der ikke er nettilsluttet mindst 95 pct. af

kapaciteten, vil den tilskudsberettigede

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 1. september 2014

produktion blive reduceret med yderligere 0,2

TWh.

Stk. 6.

Der ydes ikke pristillæg for

elproduktion fra de i stk. 2, nr. 3 og 4, nævnte

havvindmølleparker i timer, hvor den efter § 51,

stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris ikke er

positiv. Dette gælder dog højst i 300 timer pr.

kalenderår for den i stk. 2, nr. 3, nævnte

havvindmøllepark og højst i 150 timer pr.

kalenderår for den i stk. 2, nr. 4, nævnte

havvindmøllepark.

Stk. 6 bliver herefter stk. 7.

§4

I lov nr. 607 af 12. juni 2013 om tilskud til

fremme af vedvarende energi i virksomheders

produktionsprocesser foretages følgende

ændringer:

§ 3.

…

Stk. 5.

Tilsagn om tilskud kan betinges af

vilkår om, at tilskudsmodtageren foretager et

energisyn til brug for dokumentation af, at det

ansøgte projekt er energieffektivt m.v., herunder

at dette energisyn udarbejdes af en registreret

energisynskonsulent.

Stk.

…

§ 3, stk. 5,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk.

Tilsagn om tilskud kan betinges af

vilkår om, at ansøgeren får udført et energisyn

til brug for dokumentation af, at det ansøgte

projekt er energieffektivt m.v., herunder at dette

energisyn udarbejdes af en ekspert som

defineret i regler udstedt i medfør af lov om

fremme af besparelser i energiforbruget.

Stk. 6.

Støtte til energisyn kan ikke gives til

de dele af et energisyn, som er omfattet af lov

om fremme af besparelser i energiforbruget.«

Stk. 6-11 bliver herefter stk. 7-12.

§ 4, stk. 3,

indsættes som

2. pkt.:

»Ministeren kan desuden fastsætte regler om

offentliggørelse af oplysninger om tilskuddet«.

§ 4.

…

Stk. 3.

Klima-, energi- og bygningsministeren

kan fastsætte regler om støtteberettigede

omkostninger, tilskudsprocenter og tilskuddets

størrelse og beregning.

Stk. 4.

…

§ 6.

Energistyrelsen udbetaler efter ansøgning

det tilskud, der er givet tilsagn om efter § 5, når

projektet er gennemført, og omkostningerne til

projektet er afholdt, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

…

§ 6, stk. 1,

indsættes efter »afholdt«: »og

betalt«.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 1. september 2014

§ 16.

…

Stk. 2.

I regler, der udstedes i medfør af denne

lov, kan der fastsættes straf af bøde for den, der

forsætligt eller groft uagtsomt overtræder

reglerne.

Stk. 3.

…

§ 16, stk. 2,

affattes således:

»Stk.

I regler der udstedes i medfør af § 5,

stk. 3, og § 6, stk. 2, i denne lov kan der

fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt

eller groft uagtsomt overtræder reglerne.«

§5

I biobrændstofloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

674 af 21. juni 2011, som ændret ved lov nr.

276 af 27. marts 2012, foretages følgende

ændringer:

Lovens fodnote

Loven gennemfører dele af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af

23. april 2009 om fremme af anvendelsen af

energi fra vedvarende energikilder og om

ændring og senere ophævelse af direktiv

2001/77/EF og 2003/30/EF, EU-Tidende 2009,

nr. L 140, side 16, og dele af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2009/30/EF af

23. april 2009 om ændring af direktiv 98/70/EF

for så vidt angår specifikationerne for benzin,

diesel og gasolie og om indførelse af en

mekanisme for overvågning og reduktion af

emissionerne af drivhusgasser og om ændring af

Rådets direktiv 1999/32/EF for så vidt angår

specifikationerne for brændstof, der benyttes i

fartøjer til sejlads på indre vandveje, og om

ophævelse af direktiv 93/12/EØF, EU-Tidende

2009, nr. L 140, side 88.

Fodnoten

til lovens titel affattes således:

»1) Loven gennemfører dele af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af

23. april 2009 om fremme af anvendelsen af

energi fra vedvarende energikilder og om

ændring og senere ophævelse af direktiv

2001/77/EF og 2003/30/EF, EU-Tidende 2009,

nr. L 140, side 16, som ændret ved Rådets

direktiv 2013/18/EU af 13. maj 2013 om

tilpasning af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2009/28/EF om fremme af anvendelsen

af energi fra vedvarende energikilder på grund

af republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-

Tidende 2013, nr. L 158, side 230, og dele af

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2009/30/EF af 23. april 2009 om ændring af

direktiv 98/70/EF for så vidt angår

specifikationerne for benzin, diesel og gasolie

og om indførelse af en mekanisme for

overvågning og reduktion af emissionerne af

drivhusgasser og om ændring af Rådets direktiv

1999/32/EF for så vidt angår specifikationerne

for brændstof, der benyttes i fartøjer til sejlads

på indre vandveje, og om ophævelse af direktiv

93/12/EØF, EU-Tidende 2009, nr. L 140, side

88.«

§ 3.

Enhver virksomhed har pligt til at sikre,

at biobrændstoffer udgør mindst 5,75 pct. af

virksomhedens samlede årlige salg af

§ 3, stk. 1, 3. pkt.,

indsættes efter

»kalenderår«: », jf. dog stk. 5«.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 1. september 2014

brændstoffer til landtransport målt efter

energiindhold, jf. dog stk. 4. Virksomheden kan

alene medregne biobrændstoffer, der overholder

krav til biobrændstoffers bæredygtighed fastsat i

medfør af § 4. Forpligtelsen skal være opfyldt

ved udgangen af hvert kalenderår.

Stk.

…

§ 3.

…

Stk. 4.

Ved opgørelsen af en virksomheds

forpligtelse efter stk. 1 anses bidraget til

opfyldelse af forpligtelsen efter stk. 1 fra

biobrændstoffer fremstillet på basis af affald,

restprodukter, celluloseholdige materialer, der

ikke er beregnet til fødevarer, og lignocellulose

for at være dobbelt så stort som bidraget fra

andre biobrændstoffer.

Stk.

...

§ 3.

…

Stk. 6.

En virksomhed kan opfylde sin

forpligtelse efter stk. 1 eller regler udstedt i

medfør af stk. 7 ved aftale med en eller flere

virksomheder om, at de helt eller delvis

opfylder forpligtelsen efter stk. 1.

Stk.

...

§ 3.

…

Stk. 8.

Klima- og energiministeren kan

fastsætte regler om definition og dokumentation

af biobrændstoffer nævnt i stk. 4.

Stk. 9.

…

§ 3

indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk.

En virksomhed kan fravige den i stk. 1

fastsatte procentsats med op til 0,5 procentpoint.

En sådan fravigelse vil skulle udlignes det

efterfølgende år. I 2020 kan den i stk. 1 fastsatte

procentsats ikke fraviges.«

Stk. 5-9 bliver herefter stk. 6-10.

§ 3, stk. 6,

der bliver stk. 7, ændres »stk. 7«

til: »stk. 8«.

§ 3

indsættes efter stk. 8, der bliver stk. 9,

som nyt stykke:

»Stk.

10.

Klima-, energi- og

bygningsministeren kan med passende varsel

fastsætte regler om, at muligheden for fravigelse

af den i stk. 1 fastsatte procentsats, jf. stk. 5,

ikke kan finde sted i år, hvor Danmark har

forpligtelser, der kan relateres til iblanding af

biobrændstoffer.«

Stk. 9 bliver herefter stk. 11.

§ 5.

Virksomheden sender årligt en rapport til

klima- og energiministeren som dokumentation

for, at virksomheden det foregående kalenderår

har opfyldt forpligtelsen efter § 3, stk. 1, eller §

3 b, stk. 1, eller regler udstedt i medfør af § 3,

stk. 7, § 3 b, stk. 2-4, eller § 11.

§ 5, stk. 1,

ændres »stk. 7« til: »stk. 8«.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 1. september 2014

Stk.

...

§ 5.

…

Stk. 2.

Er der indgået aftale mellem

virksomheder som nævnt i § 3, stk. 6, eller § 3

c, skal det fremgå af de rapporter, som de

pågældende virksomheder årligt sender til

klima- og energiministeren efter stk. 1.

Stk. 3.

…

§ 5, stk. 2,

ændres »stk. 6« til: »stk. 7«.

§6

I lov nr. 576 af 18. juni 2012 om ændring af

lov om fremme af vedvarende energi, lov om

elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov

om Energinet.dk (Støtte til vindmøller på land,

biogas og eksisterende industrielle kraft-varme-

værker samt forlængelse af puljen til nye VE-

teknologier m.v.), som ændret ved § 5 i lov nr.

1390 af 23. december 2012, § 5 i lov nr. 641 af

12. juni 2013 og § 12 i lov nr. 903 af 4. juli

2013, foretages følgende ændring:

10.

§ 89

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Energiklagenævnet behandler klager

over afgørelser truffet af Energinet.dk i henhold

til § 58 c og regler udstedt i henhold hertil.«

Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.

11.

§ 89, stk. 2,

der bliver stk. 3, indsættes

efter »til loven«: »og Energinet.dk’s afgørelser

efter stk. 2«, og efter »stk. 1«: indsættes »og stk.

2«.

§7

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar

2015, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Klima-, energi- og bygningsministeren

fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr.

1, 3 og 7, § 2, nr. 2 og 3, og § 3, nr. 2-5.

Stk. 3.

Klima-, energi- og bygningsministeren

kan fastsætte, at § 2, nr. 2 og 3, får virkning fra

den 1. januar 2015.

Stk. 4.

§ 5, nr. 2 og 3, finder anvendelse fra

den 1. januar 2014. Virksomheder vil således

kunne opfylde deres forpligtelse i 2014 i

§ 2, nr. 10 og 11,

ophæves.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringsudkast 1. september 2014

henhold til biobrændstoflovens § 3, stk. 1, jf.

stk. 5, som affattet ved denne lovs § 5, nr. 3, ved

at iblande mindst 5,25 pct. biobrændstoffer.