PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14
KEB Alm.del Bilag 368
Offentligt

Til Klima-, energi- og bygningsudvalget

Folketingets Økonomiske Konsulent

Til:

Dato:

Udvalgets medlemmer

8. august 2014

Danmarks Nationalbank: Energieffektivitet og konkurrenceevne

Sammenfatning

Hovedtemaet er forholdet mellem dansk industris energieffektivitet og

dens internationale konkurrenceevne.

Analysen viser, at danske

virksomheder er blandt verdens mest energieffektive.

Det gælder

både i industrien, og når økonomien ses under ét. Det har krævet be-

tydelige investeringer i ny teknologi.

Høj energieffektivitet og dermed lav energiprisfølsomhed styrker

den danske konkurrenceevne, hvis energipriserne stiger, da gen-

nemslaget på færdigvarepriserne ved en given sammensætning af

produktionen er mindre herhjemme end hos konkurrenterne.

Over

de seneste 10 år er olieprisen næsten firedoblet. Det har givet dansk in-

dustri en gevinst på lønkonkurrenceevnen på ca. 9 pct. svarende til en

lønbesparelse på 27 kr. pr. time.

Forløbet har været sammenfaldende

med en stærk dansk højkonjunktur i årene 2005-08, og en del af den

danske merlønstigning i forhold til udlandet over perioden skal ses i lyset

af konkurrenceevnegevinsten.

Beregningerne underbygger imidlertid også, at konkurrenceevneeffek-

ten er ved at

aftage.

Det skyldes, at udlandet langsomt er ved at ind-

hente dansk industris høje energieffektivitet, fordi det er langt nemme-

re og billigere at investere i kendt teknologi, end det er at udvikle ny.

Det bliver således stadig sværere at bevare et forspring

1/12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Konklusioner af analysen

Hovedtemaet er forholdet mellem dansk industris energieffektivitet og dens internationale konkur-

renceevne.

Analysen viser, at danske virksomheder er blandt verdens mest energieffektive.

Det gælder både i industrien, og når økonomien ses under ét. Det har krævet betydelige investe-

ringer i ny teknologi.

Færdigvareprisen på et produkt afhænger bl.a. af prisen på den energi, der medgår i produktio-

nen. Jo mere energieffektivt et land eller branche er i stand til at producere, jo mindre vil en æn-

dring i energiprisen slå igennem på færdigvareprisen, simpelthen fordi energi udgør en mindre

andel af de totale produktionsomkostninger (mængdeeffekt). Omvendt vil stigende energipriser i

sig selv øge energiens andel af de samlede omkostninger, og dermed vil en yderligere stigning i

energiprisen slå kraftigere igennem på færdigvareprisen, dvs. prisfølsomheden øges (priseffekt).

Effekten på energifølsomheden af stigende energipriser har desværre overtrumfet større energi-

effektivitet over de seneste 15 år, så prisfølsomheden er blevet øget ikke bare herhjemme, men i

næsten alle lande.

En undtagelse er USA, som har draget nytte af fund af skifergas, hvilket har reduceret energipri-

serne markant i USA. Det øger den amerikanske velstand, men ikke konkurrenceevnen, da dol-

larkurser alt andet lige apprecierer som følge af fundet af skifergas.

Høj energieffektivitet og dermed lav energiprisfølsomhed styrker den danske konkurren-

ceevne, hvis energipriserne stiger, da gennemslaget på færdigvarepriserne ved en given

sammensætning af produktionen er mindre herhjemme end hos konkurrenterne.

Over de

seneste 10 år er olieprisen næsten firedoblet. Det har givet dansk industri en gevinst på lønkon-

kurrenceevnen på ca. 9 pct. svarende til en

lønbesparelse på 27 kr. pr. time.

Forløbet har været

sammenfaldende med en stærk dansk højkonjunktur i årene 2005-08, og en del af den danske

merlønstigning i forhold til udlandet over perioden skal ses i lyset af konkurrenceevnegevinsten.

Beregningerne underbygger imidlertid også, at konkurrenceevneeffekten er ved at

aftage.

Det

skyldes, at udlandet langsomt er ved at indhente dansk industris høje energieffektivitet, fordi det

er langt nemmere og billigere at investere i kendt teknologi, end det er at udvikle ny. Det bliver

således stadig sværere at bevare et forspring.

Den beregnede konkurrenceevneeffekt er et øjebliksbillede givet graden af energieffektivitet. Men

at nå hertil har krævet forudgående investeringer i energibesparende teknologi, som det i sig selv

kan have presset virksomhedens konkurrenceevne at foretage. Det aspekt er der ikke taget hen-

syn til i analysen.

2/12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Indledning

Nationalbanken har i sin seneste kvartalsoversigt (2. kvartal 2014) en god ar-

tikel om energieffektivitet og konkurrenceevne. Nedenfor en lettere redigeret

gengivelse af nationalbankens artikel.

2. Energieffektivitet globalt

Forbruget af energi pr. person er meget ulige fordelt på tværs af lande. Det

afspejler ikke bare en stor variation i levestandard, men også en betydelig for-

skel på den effektivitet, hvormed energi indgår i produktionen,

jf. figur 1.

Det

overordnede billede er, at de avancerede økonomier producerer mere energi-

effektivt end vækstøkonomierne. Det højeste energiforbrug pr. produceret en-

hed findes inden for jern- og stålproduktion, petrokemisk industri og papir. Det

forklarer, at Finland med sin store papirindustri er placeret over de andre

skandinaviske lande.

Det ses, at Danmark er ”næsten” nummer 1 med hensyn til lavt energiforbrug

i verden.

Figur 1.

Energiintensitet i produktionen i en række lande, 2011

Kilde: Nationalbankens 2. kvartalsrapport, juni 2014

Generelt er der øget internationalt fokus på at producere energieffektivt.

Energiintensiteten i den

kinesiske industri

er fx gået fra fire gange verdens-

gennemsnittet i 1990 til lidt mere end to gange i dag. Paradokset er, at jo me-

re energi der spares i produktionen globalt, jo større er sandsynligheden for,

3/12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at der vil komme et nedadrettet pres på energipriserne, som isoleret set vil

gøre energiinvesteringer mindre rentable. Frem til i dag er det dog den under-

liggende økonomiske vækst og dermed den øgede efterspørgsel efter energi,

som har domineret, med stigende energiefterspørgsel til følge.

Over tid har de fleste lande således haft en tendens mod at producere stadig

mere energieffektivt. Forbedret energieffektivitet kan bidrage til at bremse

emissioner og forurening, uden at det går ud over den økonomiske vækst. De

store forskelle mellem lande viser endvidere, at der er betydelige muligheder

for at øge energieffektiviteten ved at sprede allerede kendte teknologier til fle-

re lande og industrier. Det kræver dog store investeringer i nyt kapitalapparat

og ændrede produktionsmetoder, så udviklingen går forholdsvis langsomt.

Der kan også være politiske barrierer. Det tager tid for investeringer i miljø-

teknologi at tjene sig hjem. For de mest energieffektive lande kræver yderlige-

re forbedringer ofte udvikling af ny teknologi, hvilket er en langsommelig pro-

ces.

danske virksomheder

er blevet så energieffektive i en international sam-

menligning, har krævet betydelige investeringer i energibesparende teknologi.

Investeringerne kan bl.a. være blevet foretaget, fordi der herhjemme har væ-

ret fokus på problemstillingen i lang tid, og at der i højere grad end mange

andre lande anvendes en lang række kvantitative instrumenter, fx udled-

ningsbegrænsninger, lovkrav om tekniske standarder, overvågning mv.

Energiafgifter for

industrivirksomheder,

som fx elafgifter, er derimod ikke

specielt høje i Danmark i en international sammenligning, jf.

figur 2.

4/12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 2.

Elpriser for virksomheder, 2012

Kilde: Nationalbankens 2. kvartalsrapport, juni 2014

Det ses, at elpriserne for danske virksomheder ligger i den lave ende.

3. Færdigvarernes følsomhed over for ændringer i energipriser

Jo mere følsom prisen på færdigvarer er over for ændringer i energipriserne,

jo mere sårbar er produktionen og landet over for stigende energipriser.

Umiddelbart vil man forvente, at jo mere energieffektivt et land eller branche

er i stand til at producere, jo mindre vil en ændring i energiprisen slå igennem

på færdigvareprisen, simpelthen fordi energi udgør en mindre andel af de to-

tale produktionsomkostninger.

Udgiftsandelen til energi, og dermed prisfølsomheden, afhænger dog også af

niveauet

for energipriserne, og her kan der være store nationale forskelle,

selv om energi handles på et globalt marked.

5/12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 1.

Danmark og udlandet: Direkte og indirekte udgifter til primær energi i

produktionen, sektoropdelt (energiprisfølsomhed)

Kilde: Nationalbankens 2. kvartalsrapport, juni 2014

Beregningerne viser, at energiudgifterne i 2011 udgjorde 5,5 pct. af produkti-

onsværdien i

industrien

herhjemme mod 6,9 pct. hos vore konkurrenter, jf.

tabel 1

ovenfor.

Det vil sige, at færdigvarepriserne stiger med 5,5 pct. i Danmark og 6,9 pct. i

udlandet, når energipriserne fordobles. Der er i disse tal taget højde for ikke

bare det direkte energiforbrug, men også det indirekte i form af, at der til pro-

6/12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

duktionen er medgået halvfabrikata, der i sig selv har krævet energi at frem-

bringe.

Dansk industri producerer

mere energieffektivt

i næsten alle betydende in-

dustrisektorer, selv om billedet er blevet lidt mindre tydeligt i de seneste tal fra

2011.

Blandt vore konkurrenter har

Kina

og de

østeuropæiske lande

nogle af de

højeste følsomheder over for energiprisen, mens Irland har den mindste pris-

følsomhed, jf.

tabel 2

nedenfor.

Også USA og Storbritannien ligger lavt. De er begge avancerede økonomier,

hvor servicesektoren, der har lav energiintensitet, spiller en stor rolle. USA

ligger dog også lavt, når man alene fokuserer på industrien, og har i modsæt-

ning til de fleste andre lande formået at forbedre sin energieffektivitet over de

seneste år. Det kan hænge sammen med, at energipriserne generelt er

lave-

re,

bl.a. i kraft af den stadig større produktion af skifergas. Der er således to

forhold, der gør sig gældende, dels erhvervsstrukturen, dels energiprisernes

niveau.

7/12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 2.

Direkte og indirekte udgifter til primær energi i produktionen, lande-

opdelt (energiprisfølsomhed)

Kilde: Nationalbankens 2. kvartalsrapport, juni 2014

Energipriserne har været stigende historisk, både nominelt og realt, og stig-

ningen har ofte været større end på andre typer af input. Energiens andel af

de samlede udgifter til input er dermed øget, selv om der er sket forbedringer i

energieffektiviteten. Samtidig er energipriserne konjunkturfølsomme.

8/12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Begge dele afspejler sig i de beregnede

følsomheder,

der siden midten af

1990’erne er

steget

både herhjemme og i udlandet, såvel i industrien som i

den samlede økonomi, jf.

figur 3

(venstre side).

Figur 3.

Energiprisfølsomhed (venstre) og energiforbrug i forhold til produkti-

onsværdi i dansk industri (højre)

Kilde: Nationalbankens 2. kvartalsrapport, juni 2014

Grundlæggende er den danske produktion, herunder industriproduktionen,

mindre energiprisfølsom end udlandets,

men forskellen er indsnævret de

seneste 15 år, bl.a. fordi USA, Kina og Storbritannien, har formået at reducere

energiprisfølsomheden.

En væsentlig årsag er en ”indhentnings-effekt”, hvor energieffektiv teknologi

spredes globalt. Det er langt billigere at anvende allerede kendt teknologi, end

det er at udvikle ny. Især i de seneste par år, hvor Danmark har haft svært

ved at komme fri af lavkonjunkturen, er energiandelen i dansk produktion

øget. Noget kan skyldes, at investeringerne herhjemme, herunder i energitek-

nologi, har ligget lavt siden finanskrisen, men hovedårsagen er, at energipri-

serne er steget siden 2010. Den underliggende energieffektivitet forbedres

således stadig herhjemme, jf.

figur 3,

(højre side).

4. Energieffektivitet og konkurrenceevne

En højere pris på energi slår mindre igennem på færdigvareprisen herhjemme

end hos vore konkurrenter som følge af den høje danske energieffektivitet i

produktionen. Det betyder, at den danske konkurrenceevne forbedres ved sti-

gende energipriser. Energiindholdet i industriproduktionen var i 2011 5,5 pct.

Det vil sige, at virksomhedens omkostninger til input øges med 5,5 pct., hvis

energipriserne stiger med 100 pct. Det får færdigvarepriserne til at stige tilsva-

9/12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

rende, når der ses bort fra mængdeeffekter. For vore udenlandske konkurren-

ter er det tilsvarende tal 6,9 pct.

Det betyder, at udenlandske varer stiger med 1,4 pct. (6,9 – 5,5)

mere

end de

danske, når energipriserne fordobles.

Konkurrenceevneeffekten er potentielt mærkbar, jf.

figur 4.

Beregnet på

ovenstående måde, har der været en

forbedring

på 4,3 pct. frem til 2011,

hvor olieprisen næsten er firedoblet.

Med timeomkostninger i industrien på 300 kr. kan timelønsbesparelsen for

uændret profitkvote udregnes til 27 kr. pr. time svarende til en

gevinst

på 9

pct. på lønkonkurrenceevnen.

Figur 4.

Konkurrenceevne og oliepris (venstre) og

årlig

konkurrenceevnege-

vinst (højre)

Kilde: Nationalbankens 2. kvartalsrapport, juni 2014

Konkurrenceevneeffekten af energiprisstigninger er dog mindsket de senere

år. Det skyldes, at forskellen i energiintensitet mellem Danmark og udlandet

er blevet mindre.

Eksport af energiteknologi

Danmarks eksport af energiteknologi er vokset og udgjorde i 2013 lidt over 60

mia. kr., heraf halvdelen i grøn energiteknologi som fx vedvarende energian-

læg.

Danmark er det EU-land, hvor eksportvæksten har været kraftigst

gennem de sidste 10 år.

Dansk industri har således været i stand til at drage

nytte af den stigende internationale efterspørgsel på området. Det hører dog

med til billedet, at staten har subsidieret området kraftigt.

10/12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Skifergas

Inden for de senere år er USA i stor stil begyndt at udnytte en ny energikilde,

nemlig skifergas. Dette udbudschok har medført, at gaspriserne i USA er

markant lavere end i EU og Japan, jf.

figur 5.

En af grundene til, at priserne

ikke har udlignet sig, er, at der i USA er ganske snærende restriktioner på

eksport af energi.

Figur 5.

Gaspriser og dollarens kurs over for euro

Kilde: Nationalbankens 2. kvartalsrapport, juni 2014

Den ny energiresurse betyder umiddelbart, at velstanden i USA stiger, mens

det isoleret set vil forværre landets konkurrenceevne. Der er fare for, at den

nye resurse blot giver øget forbrug af billig energi i stedet for at omsætte sig i

investeringer, som man mere varigt kan få udbytte af. Der vil være en tendens

til, at dollarkursen stiger, ikke bare nominelt men også realt, i takt med at kø-

bekraften i økonomien øges som følge af skifergassen.

Det medfører et strammere arbejdsmarked og dermed højere lønstigninger.

En sådan real opskrivning vil hæmme andre konkurrenceudsatte erhverv. Det

fænomen kaldes også ”hollandsk syge” og kendes fra mange resurseøkono-

mier, bl.a. Norge.

Det hører dog med til billedet, at USA’s økonomi er for stor og diversificeret til

at kunne betegnes som en resurseøkonomi. Hertil kommer, at dollaren er

verdens reservevaluta, hvis kurs hovedsagelig bestemmes af bevægelser på

kapitalbalancen og i mindre grad på handelsbalancen. Der kan således være

11/12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

meget ”slør” i forholdet mellem energipris og dollarkurs, som kan skjule, at

dollaren alt andet lige opskrives som følge af skifergassen.

Dansk olieproduktion

Også herhjemme har olieudvinding påvirket økonomien. Olieproduktionen tog

for alvor fart i 1990’erne og har bidraget til de store overskud på betalingsba-

lancen og dermed akkumulering af en udlandsformue. Afkastet af udlands-

formuen har bidraget til, at købekraften er vokset i økonomien og medført, at

den danske lønstigningstakt i en periode oversteg udlandets med tab af løn-

konkurrenceevne til følge.

Energiintensiteten i økonomien har også betydning for, hvor meget en stig-

ning i energiprisen slår igennem på forbrugerpriserne. I Danmark var det di-

rekte og indirekte energiindhold i det

private forbrug

5,61 pct. i 2007, der er

det seneste offentliggjorte tal. En tredobling af energiprisen svarende til en

stigning på 200 pct. vil dermed alt andet lige betyde, at priserne på det private

forbrug målt ved forbrugsdeflatoren kun øges godt 10 pct. Så det er rimeligt

billigt sluppet takket være husholdningernes energieffektivitet.

Med venlig hilsen

Niels Hoffmeyer (3602) og Ask Lund Jakobsen

12/12