Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14
KEB Alm.del Bilag 351
Offentligt
1386524_0001.png
2. juli 2014
Vejledning om certificeringsordning og byg-
gesagsbehandling af transportable telte og
konstruktioner:
Telte, tribuner, scener mm.
Side 1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1 Indhold
DEL 1 – JURIDISKE FORHOLD – ANSVAR OG PLIGTER VED
CERTIFICERINGSORDNINGEN OG BYGGESAGSBEHANDLINGEN .. 5
1 INDLEDNING ................................................................................ 6
1. 1 Baggrund .............................................................................. 6
1.2 Læsevejledning ....................................................................... 7
1.3 Henvisning til andre regelsæt .................................................... 8
2 HVORNÅR GÆLDER REGLERNE OM TRANSPORTABLE KONSTRUKTIONER
............................................................................................... 10
2.1 Varighed af konstruktionens brug ............................................ 12
2.2 Nærmere afgrænsning af konstruktioner i bygningsreglementet ... 12
2.3 Overgangsbestemmelser ved certificeringsordningens indførelse .. 14
3 HVIS DU ER EJER AF TRANSPORTABLE KONSTRUKTIONER .......... 16
3.1 Certificering af en transportabel konstruktion ............................ 17
3.1.1 Certificeringen ................................................................... 17
3.1.2 Fornyelse af certificeringen .................................................. 22
3.2 Sammensatte konstruktioner, konstruktioner, der sammensættes af moduler og
fleksible konstruktioner, som kan sammensættes efter behov 24
3.3 Opretholdelse af certificeringen ............................................... 27
3.4 Dine pligter ved udlejning og udlån af konstruktionen ................. 28
3.5 Ansvar ................................................................................. 30
3.5.1 Ansvar ved opstilling og nedtagning m.v. ............................... 31
3.5.2 Bødestraf .......................................................................... 32
4 HVIS DU ER BRUGER AF TRANSPORTABLE KONSTRUKTIONER .... 33
4.1 Konstruktioner, som ikke kræver byggetilladelse (skema 2) ........ 35
4.2 Konstruktioner, som kræver byggetilladelse (skema 1) ............... 37
4.2.1 Opstilling af certificerede transportable konstruktioner ............. 37
4.2.2 Opstilling af ikke-certificerede transportable konstruktioner ...... 39
4.2.4 Varighed over 6 uger .......................................................... 41
4.3 Telte til privat brug ................................................................ 42
4.4 Brugerens ansvar ved ulovlig brug ........................................... 44
4.5 Ansvar ved opstilling og nedtagning m.v. .................................. 45
5 HVIS DU ER ARRANGØR AF BEGIVENHEDER ................................ 47
6 BYGNINGSMYNDIGHED .............................................................. 48
6.1 Opgaver som bygningsmyndighed ........................................... 48
6.2 Transportable konstruktioner omfattet af byggeloven ................. 48
6.3 Certificerede transportable konstruktioner ................................ 49
Side 2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6.4 Kommunens konkrete vurdering af en transportabel konstruktion, der ikke fremgår
af bygningsreglementets bilag 9 ......................................... 50
6.5 Byggesagsbehandling af transportable konstruktioner ................ 53
6.5.1 Vilkår ved meddelelse af byggetilladelse ................................ 56
6.5.2 Kommunens mulighed for at dispensere ................................ 58
6.5.3 Opkrævning af byggesagsgebyrer ......................................... 59
6.6 Kommunens pligter og muligheder som byggesagsmyndighed – .. 61
tilsyn og håndhævelse ................................................................. 61
6.6.1 Tvangshåndhævelse ........................................................... 63
6.7 Klageadgang ........................................................................ 64
7 CERTIFICERING AF TRANSPORTABLE KONSTRUKTIONER – HVIS DU ER
INSPEKTIONSORGAN ............................................................... 66
7.1 Certificering ......................................................................... 66
7.1.1 Generelt ............................................................................ 66
7.1.2 Inspektion og tekniske oplysninger ....................................... 67
7.1.3 Inspektionsrapport og inspektionscertifikat ............................ 70
7.1.4 Certificeringens varighed ..................................................... 74
7.1.5 Fornyelse af certificeringen .................................................. 75
7.1.6 Certificering af modulopbyggede konstruktioner ...................... 76
7.2 Betaling for certificering ......................................................... 78
7.3 Akkreditering af certificeringsvirksomhed .................................. 79
7.3.1 Akkreditering ..................................................................... 79
7.3.2 Klageadgang ...................................................................... 80
DEL 2 - REGLER I BYGNINGSREGLEMENTET, SOM TRANSPORTABLE
KONSTRUKTIONER SKAL LEVE OP TIL ...................................... 81
1 INDLEDNING .............................................................................. 82
2 TILGÆNGELIGHED ...................................................................... 83
3 KONSTRUKTIVE KRAV TIL TRANSPORTABLE KONSTRUKTIONER . 86
3.1 Konstruktioner ...................................................................... 86
3.2 Generelt for transportable konstruktioner ................................. 86
3.3 Projekteringsgrundlaget ......................................................... 88
3.4 Laster på transportable konstruktioner ..................................... 89
3.4.1 Vindlast ............................................................................ 90
3.4.2 Snelast ............................................................................. 98
3.4.3 Rytmisk personlast ............................................................100
3.5 Fundering og forankring ........................................................102
3.5.1 Indledning ........................................................................102
3.5.2 Jordbundsforhold ............................................................... 103
3.5.3 Geoteknisk undersøgelse ....................................................104
3.5.4 Geoteknisk dokumentation .................................................104
3.6 Forankring ..........................................................................105
3.6.1 Jordankre .........................................................................105
Side 3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.6.2 Ballastankre .....................................................................106
3.6.3 Simple jordankre ............................................................... 106
3.7 Prøvetrækning af ankre .........................................................110
3.8 Lodret belastning .................................................................111
4 BRANDFORHOLD....................................................................... 112
4.1 Indledning ..........................................................................112
4.2 Telte ..................................................................................113
4.2.1 Generelt ...........................................................................114
4.2.2 Placering på grunden .........................................................115
4.2.3 Flugtvejsforhold i telte .......................................................117
4.2.4 Pladsfordelingsplaner .........................................................121
4.2.5 Konstruktioner, materialer og beklædninger i telte .................126
4.2.5 Brandtekniske installationer i telte .......................................128
4.2.6 Relationer til anden lovgivning for telte .................................130
4.3 Scener og tribuner ............................................................... 130
4.3.1 Generelt ...........................................................................131
4.3.2 Placering på grunden/ i rummet ..........................................131
4.3.3 Flugtvejsforhold fra scener, tribuner mv. .............................. 133
4.3.4 Konstruktioner, materialer og beklædninger i scener, tribuner mv.135
4.3.5 Brandtekniske installationer i forbindelse med scener, tribuner mv.137
4.3.6 Relationer til anden lovgivning ............................................137
4.4 Portaler og tårne ..................................................................137
4.5 Gangbroer...........................................................................138
Bilag 1:
Oversigt over transportable konstruktioner (Bilag 9 til bygningsreglementet)
Bilag 2:
Liste over standarder, der fremgår af bygningsreglementet
Side 4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
DEL 1 – Juridiske forhold – ansvar og pligter ved certifice-
ringsordningen og byggesagsbehandlingen
Side 5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1 Indledning
1. 1 Baggrund
Den 30. maj 2013 vedtog Folketinget en ændring af byggeloven som
betyder, at reglerne om byggetilladelse ved opsætning og brug af
transportable konstruktioner forenkles for ejere og brugere.
Ændringen af byggeloven indebærer blandt andet, at der indføres en
frivillig certificeringsordning for transportable konstruktioner. En
transportabel konstruktion, der certificeres, kan opstilles uden, at der
skal indhentes byggetilladelse, hver gang konstruktionen opstilles.
Certificeringsordningen omfatter også telte.
Reglerne fremgår af bekendtgørelse om certificeringsordning for
transportable telte og konstruktioner (certificeringsbekendtgørelsen).
Derudover indeholder bygningsreglementet nye bestemmelser om,
hvilke krav transportable konstruktioner skal leve op til.
Denne vejledning henvender sig både til dem, der ejer transportable
konstruktioner og telte, og til dem, som bruger transportable kon-
struktioner ved for eksempel festivaler, koncerter, sportsstævner, cir-
kusforestillinger, by- og markedsfester og lignende.
Derudover henvender vejledningen sig til kommunerne, som er byg-
ningsmyndighed og til de virksomheder, som ønsker at blive akkredi-
teret som inspektionsorgan.
Denne vejledning forklarer indholdet af reglerne i certificeringsord-
ningen og kan derfor være en hjælp, hvis man som ejer, bruger eller
Side 6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
bygningsmyndighed har brug for oplysninger om certificeringsordnin-
gen.
Vejledningen er udarbejdet i samarbejde med Beredskabsstyrelsen.
Indførelsen af en certificeringsordning for transportable telte og kon-
struktioner ændrer ikke på, at redningsberedskabet kan gå brandsyn
efter Beredskabsstyrelsens regler, hvorved påses de brandmæssige
og driftsmæssige forhold.
1.2 Læsevejledning
Denne vejledning er udformet sådan, at læseren kan nøjes med at læ-
se afsnit 1 og 2 samt det afsnit, der er relevant for den enkelte læser,
alt efter om læseren ejer en transportabel konstruktion, er bruger af en
transportabel konstruktion eller er bygningsmyndighed.
Det anbefales dog, at hele vejledningen læses igennem første gang,
da alle afsnittene indeholder oplysninger, der kan have betydning for
lige netop din brug af en transportabel konstruktion.
Hvis du er ejer af en transportabel konstruktion
Ejere af transportable konstruktioner kan i afsnit 3 læse, hvordan man
kan få certificeret sin transportable konstruktion. Afsnit 3 fortæller også
om pligter og ansvar, som gælder for ejere af tranportable konstruktio-
ner.
Hvis du er bruger af en transportabel konstruktion
Brugere, som har lejet eller lånt en transportabel konstruktion, kan i af-
snit 4 læse om, hvordan reglerne om opstilling og brug er. Afsnit 4 be-
Side 7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
skriver også det ansvar og de pligter, som brugeren har ved opstilling
af en transportabel konstruktion.
Hvis du er bygningsmyndighed
Bygningsmyndighederne kan i afsnit 6 finde en beskrivelse af regel-
sættet om transportable konstruktioner og reglerne for den praktiske
håndtering af disse regler, som blandt andet fremgår af byggeloven.
Det forudsættes dog stadig, at bygningsmyndigheden selv gør sig be-
kendt med regelsættets bestemmelser og relevante forvaltningsretlige
regler.
Hvis du er certificeringsvirksomhed
Certificeringsvirksomheder (inspektionsorganer) kan i afsnit 7 læse en
introduktion til de regler, som gælder om certificering af transportable
konstruktioner. Det er ved udarbejdelse af vejledningen forudsat, at
certificeringsvirksomheden selv gør sig bekendt med reglerne på om-
rådet.
1.3 Henvisning til andre regelsæt
Du skal være opmærksom på, at når der er tale om visse transportable
telte og konstruktioner, skal Beredskabsstyrelsens regler på området
også overholdes. Der henvises særligt til bekendtgørelse om brand-
værnsforanstaltninger for forsamlingstelte, selskabshuse, salgsområ-
der og campingområder, der ikke er omfattet af campingreglementet
samt bekendtgørelse om brandsyn og offentliggørelse af resultater af
brandsyn i forsamlingslokaler.
Arrangøren (brugeren) skal således stadig indhente en godkendelse
hos kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) efter reglerne om
Side 8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
brandværnsforanstaltninger for forsamlingstelte m.v. Med certifice-
ringsordningen er der dog givet mulighed for, at transportable telte og
konstruktioner kan certificeres med pladsfordelingsplaner. I disse til-
fælde skal kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) ikke godkende
en allerede certificeret pladsfordelingsplan. Tilsvarende gælder for det
opslag, der hidtil er krævet i forsamlingstelte og selskabshuse, som
benyttes uden inventaropstilling, til flere end 150 personer med angi-
velse af det maksimale antal personer, som må gives adgang til for-
samlingsteltet henholdsvis selskabshuset. Dette tal vil for certificerede
telte og konstruktioner fremgå af inspektionsrapporten og inspektions-
certifikatet.
Du skal også være opmærksom på, at ved afholdelse af koncert, festi-
val eller en anden event, skal begivenheden anmeldes til politiet efter
reglerne i bekendtgørelse om offentlige forlystelser.
Side 9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2 Hvornår gælder reglerne om transportable konstruktio-
ner
En transportabel konstruktion er en flytbar konstruktion, som ”gøres til
genstand for bygningsmæssig udnyttelse”, dvs., at den kan anvendes
på samme måde som en bygning eller en permanent konstruktion.
I forbindelse med indførelsen af certificeringsordningen for transportab-
le konstruktioner ændres bygningsreglementet. Ved ændringen indsæt-
tes et nyt bilag 9. Det fremgår af dette bilag, hvilke konstruktioner der
altid
er omfattet af byggeloven og dermed også bygningsreglementet.
I de tilfælde, hvor en konstruktion er nævnt i bilag 9 i bygningsregle-
mentet, skal kommunerne altså
ikke
foretage en vurdering af, om kon-
struktionen er omfattet af byggelovgivningens regler, idet dette er be-
stemt og angivet i bygningsreglementets bilag 9.
Det vil derfor kun være i de tilfælde, hvor en konstruktion ikke er nævnt
i bygningsreglementets bilag 9, at kommunen skal vurdere, om en
transportabel konstruktion i et konkret tilfælde er omfattet af byggelo-
ven og bygningsreglementet.
Transportable konstruktioner kan f.eks. være telte, tribuner, scener
m.v., og de kan anvendes ved alle former for arrangementer, for ek-
sempel ved private fester, koncerter, sportsstævner, festivaler, byfe-
ster, cirkusforestillinger og lignende.
Transportable konstruktioner bruges også af produktionsvirksomheder
til at indrette midlertidige arbejdspladser og til at opbevare varer og ma-
Side 10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1386524_0011.png
terialer og lignende. Reglerne, som denne vejledning beskriver, gælder
altså også for virksomheder, som eksempelvis rejser et telt, som skal
bruges til midlertidig opbevaring af materialer eller lignende.
Denne vejledning handler om transportable konstruktioner, som opstil-
les midlertidigt. Midlertidigt er i bygningsreglementet
1
defineret som op
til og med 6 uger. Dette betyder, at hvis en transportabel konstruktion
opsættes i mere end 6 uger på den samme placering, vil konstruktio-
nen blive betragtet som en permanent konstruktion, og konstruktionen
skal altid have en byggetilladelse, inden den opsættes. Denne situation
vil falde uden for området af denne vejledning.
Reglerne om certificeringsordning for transportable konstruktioner og
denne vejledning gælder ikke for forlystelser. Forlystelser er omfattet af
Justitsministeriets bekendtgørelse om offentlige forlystelser.
2
Det drejer
sig f.eks. om karruseller, gynger, skydeborde, vandrutsjebaner, hoppe-
borge og lignende.
Reglerne og vejledningen gælder heller ikke for transportable konstruk-
tioner, som opstilles og anvendes til brug for udførelsen af et byggear-
bejde.
3
Reglerne gælder altså ikke for byggepladstelte, stilladser osv.
Disse konstruktioner er dog omfattet af arbejdsmiljølovgivningen.
Genstande, som ikke kan betegnes som bygninger eller bygnings-
mæssige konstruktioner, er ikke omfattet af byggelovens bebyggelses-
begreb, og genstandene vil derfor heller ikke være omfattet af hverken
1
Bygningsreglementets kap. 1.3.5.1, stk. 3, der blev indsat i bygningsreglementet i
juli 2014.
2
Bekendtgørelse nr. 502 af 17. juni 2005 om offentlige forlystelser.
3
Certificeringsbekendtgørelsens § 3, stk. 1 og bygningsreglementets kap. 1.2, stk. 6.
Side 11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1386524_0012.png
bygningsreglementet eller reglerne om certificering af transportable tel-
te og konstruktioner.
Som eksempler på genstande, der ikke er omfattet af byggeloven, og
som derfor heller ikke er omfattet af kravet om byggetilladelse eller cer-
tificering kan nævnes campingtelte, friluftstelte, parasoller og lignende
mindre genstande..
2.1 Varighed af konstruktionens brug
Vejledningen gælder for transportable konstruktioner, som er opstillet i
maksimalt 6 uger på det samme sted.
4
Hvis en transportabel konstruktion skal opstilles på det samme sted i
mere end 6 uger, betragtes opstillingen som en permanent konstrukti-
on, og der skal i så fald søges om byggetilladelse efter reglerne i byg-
ningsreglementet, inden konstruktionen stilles op.
Såfremt konstruktionen opstilles uden forudgående viden om, at teltet
eller konstruktionen skal være opstillet på den samme placering i mere
end 6 uger, vil teltet eller konstruktionen blive omfattet af kravet om
byggetilladelse, når den tidsmæssige grænse på 6 uger er nået.
2.2 Nærmere afgrænsning af konstruktioner i bygningsreglemen-
tet
I bygningsreglementet er der indsat et nyt bilag 9. Dette bilag indehol-
der to skemaer.
4
Certificeringsbekendtgørelsens § 1, stk. 3 og bygningsreglementets kap. 1.3.5.1,
stk. 3.
Side 12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1386524_0013.png
Skema 1 indeholder en liste over de transportable konstruktio-
ner, der ikke må opstilles uden, at der enten er indhentet en
byggetilladelse fra kommunen, eller konstruktionen er blevet
certificeret.
Skema 2 indeholder en liste over de transportable konstruktio-
ner, der kan opstilles uden forudgående byggetilladelse eller
certificering, men som er omfattet af byggelovens anvendel-
sesområde, og som følge heraf skal overholde byggelovens
regler.
Skema 1 og 2, der fremgår af bygningsreglementets bilag 9, fremgår
også af bilag 1 til denne vejledning.
Hvis en konstruktion ikke er nævnt i hverken skema 1 eller skema 2 i
bygningsreglementets bilag 9, beror det på kommunens konkrete vur-
dering, om en transportabel konstruktion i et konkret tilfælde er omfat-
tet af byggeloven. Kommunen skal træffe sin vurdering ud fra byggelo-
vens § 2, stk. 3.
Hvis kommunen vurderer, at en transportabel konstruktion i et konkret
tilfælde er omfattet af byggeloven, vil konstruktionen også være omfat-
tet af bygningsreglementet og dermed kravet om byggetilladelse.
5
Eje-
ren af den transportable konstruktion kan dog vælge i stedet at lade
konstruktionen certificere, og i så fald vil der ikke være krav om bygge-
tilladelse fra kommunen.
6
5
6
Jf. bygningsreglementets kap. 1.3.
Jf. bygningsreglementets kap. 1.3.5.1, stk. 2.
Side 13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Såfremt en konstruktion ikke er nævnt i hverken skema 1 eller 2, kan
der rettes henvendelse til kommunen, som skal vurdere, om konstruk-
tionen kræver byggetilladelse.
2.3 Overgangsbestemmelser ved certificeringsordningens indfø-
relse
Reglerne i certificeringsbekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar
2014.
Virksomheder, der ønsker at certificere transportable konstruktioner,
kan dog allerede nu søge om at blive akkrediteret.
Ændringerne i bygningsreglementet, som foretages med henblik på at
understøtte reglerne i certificeringsbekendtgørelsen, træder i kraft den
1. januar 2015.
Dette betyder, at reglerne i bygningsreglementet, om at transportable
konstruktioner kan opføres uden byggetilladelse, hvis konstruktionerne
er certificeret, vil gælde fra 1. januar 2015.
De nye regler vil gælde alle de konstruktioner, der stilles op, efter at
ændringerne i bygningsreglementet er trådt i kraft. Det medfører, at alle
konstruktioner, gamle som nye, vil blive omfattet af reglerne.
Såfremt der ikke eksisterer dokumentation for eksisterende konstrukti-
oners egenskaber og kapacitet, herunder statiske beregninger, prøv-
ningsrapporter, montagevejledning, og lignende, som kan være nød-
Side 14
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
vendige forudsætninger for at kunne få en byggetilladelse eller en certi-
ficering, skal disse nødvendige oplysninger og dokumenter tilvejebrin-
ges.
Det kan i praksis betyde, at ejeren af konstruktionen må få udarbejdet
den nødvendige dokumentation. Rådgivende ingeniørfirmaer og lig-
nende kan ofte udarbejde materialet mod betaling.
Materialet kan anvendes alle de gange, hvor det er nødvendigt, hvis
blot konstruktionen ikke ændres på sådan en måde, at dokumentatio-
nen og oplysningerne i materialet ikke længere er retvisende. Ofte vil
ejeren af konstruktionen derfor alene skulle fremskaffe dokumentatio-
nen en enkelt gang.
Side 15
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3 Hvis du er ejer af transportable konstruktioner
Ejeren af en transportabel konstruktion er den person, den virksomhed
eller det firma, der ejer konstruktionen. Ejeren kan derfor også være
producenten af konstruktionen, da producenten ejer konstruktionen,
inden den sælges videre.
Som ejer af en transportabel konstruktion kan du i bilag 9 i bygnings-
reglementet se, om din transportable konstruktion kræver byggetilla-
delse/certificering, inden den stilles op (skema 1), eller om den kan op-
stilles uden byggetilladelse eller certificering, men stadig skal overhol-
de byggelovens regler (skema 2). Skema 1 og 2 fremgår også af bilag
1 til denne vejledning.
Skema 1
Hvis din transportable konstruktion fremgår af skema 1, må konstrukti-
onen ikke opsættes uden en byggetilladelse eller en certificering. Det
betyder, at du kan vælge at lade konstruktionen certificere en enkelt
gang i stedet for at skulle søge byggetilladelse, hver gang konstruktio-
nen skal opstilles.
Skema 2
Hvis din transportable konstruktion fremgår af skema 2, kan den opstil-
les uden ansøgning om byggetilladelse eller certificering, men kon-
struktionen skal dog stadig leve op til reglerne i bygningsreglementet
om konstruktionens stabilitet og holdbarhed, kravene til flugtveje osv.
Side 16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1386524_0017.png
Hvis du som ejer selv skal bruge din transportable konstruktion, opfat-
tes du også som bruger af konstruktionen. I så fald skal du også følge
anvisningerne i denne vejlednings afsnit 4.
3.1 Certificering af en transportabel konstruktion
3.1.1 Certificeringen
Hvis en transportabel konstruktion certificeres, kan konstruktionen op-
sættes uden byggetilladelse fra kommunen. Konstruktionen kan opsæt-
tes et ubegrænset antal af gange i den periode, hvor certificeringen er
gyldig. I certificeringens gyldighedsperiode erstatter certificeringen så-
ledes byggetilladelsen.
Hvis en transportabel konstruktion skal opstilles på det samme sted i
mere end 6 uger, betragtes opstillingen dog som en permanent kon-
struktion, og der skal i så fald altid søges om byggetilladelse efter reg-
lerne i bygningsreglementet, inden konstruktionen stilles op. I disse til-
fælde vil en certificering af konstruktionen altså ikke være nok.
Det er kun ejeren af en transportabel konstruktion, som kan få kon-
struktionen certificeret.
7
Det betyder, at hvis du låner eller lejer din kon-
struktion ud til en anden, for eksempel en arrangør eller lignende, kan
vedkommende ikke få konstruktionen certificeret. Vedkommende vil
derfor være nødsaget til at indhente en byggetilladelse fra kommunal-
bestyrelsen.
7
Certificeringsbekendtgørelsens § 4.
Side 17
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1386524_0018.png
Det er private, akkrediterede certificeringsvirksomheder, som udfører
selve certificeringen. De private virksomheder, der udfører certificerin-
gen, kaldes inspektionsorganer.
Ejeren af konstruktionen vælger selv hvilken akkrediteret virksomhed
(hvilket inspektionsorgan), som skal certificere konstruktionen.
En certificering er en inspektion af den transportable konstruktion. Ved
inspektionen ser inspektionsorganet på, om konstruktionen overholder
reglerne i bygningsreglementet, der er gældende for den pågældende
type konstruktion, og som er beskrevet i vejledningens del 2.
Inspektionen er altså en angivelse af, at konstruktionen på tidspunktet
for inspektionen lever op til de krav, som bygningsreglementet indehol-
der for konstruktioner af den pågældende slags.
Certificeringen gælder for den konstruktion, som certificeringen tager
udgangspunkt i.
8
Hvis flere konstruktioner ønskes certificeret, skal du
bestille en certificering af hver enkelt konstruktion. Dette gælder også,
selvom konstruktionerne enten kan sammenlignes rent teknisk eller er
fuldstændig ens. I disse tilfælde kan den samme dokumentation dog
bruges i forbindelse med certificeringen af flere konstruktioner.
9
Om
modul-/systemopbyggede moduler se afsnit 7.1.6.
Hvis to eller flere certificerede konstruktioner stilles op som en samlet
konstruktion, eller stilles op således, at afstanden mellem konstruktio-
nerne ikke lever op til de afstandskrav, der gælder for den enkelte kon-
8
9
Certificeringsbekendtgørelsens § 9, stk. 1.
Certificeringsbekendtgørelsens § 9, stk. 3.
Side 18
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
struktion, vil konstruktionerne blive betragtet som én samlet konstrukti-
on.
Når en konstruktion skal certificeres, skal inspektionsorganet under
certificeringsproceduren inspicere konstruktionen. Dette betyder, at in-
spektionsorganet skal undersøge de tekniske forhold omkring kon-
struktionen. Det er inspektionsorganet, der i hvert enkelt tilfælde vurde-
rer, hvad inspektionen skal omfatte.
Inspektionen af konstruktionen kan derfor både være, at inspektionsor-
ganet ser på de dokumenter og oplysninger, som findes om konstrukti-
onen, f.eks. statiske beregninger, dokumentation for bæreevnen m.v.,
men inspektion kan også være, at inspektionsorganet ser på selve
konstruktionen.
Inspektion af selve konstruktionen kan ske både, når konstruktionen er
stillet op eller ved, at inspektionsorganet ser på dele af konstruktionen
uden, at konstruktionen er stillet op.
Det er inspektionsorganet, der vurderer, hvordan inspektionen skal fo-
regå og hvilke dokumenter eller genstande, inspektionsorganet har
brug for at se på for at kunne vurdere, om konstruktionen kan certifice-
res.
Hvis inspektionsorganet vurderer, at det også er nødvendigt at se kon-
struktionen i opstillet stand, kan inspektionsorganet dog starte med se
på dokumenterne og oplysningerne om konstruktionen. Derefter kan
inspektionsorganet vente med at se konstruktionen i opstillet stand,
indtil konstruktionen på et senere tidspunkt stilles op til et arrangement.
Side 19
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1386524_0020.png
Således behøver ejeren af konstruktionen ikke at stille konstruktionen
op alene med henblik på, at inspektionsorganet skal se på konstruktio-
nen. I stedet kan inspektionsorganet inspicere konstruktionen, når kon-
struktionen alligevel skal stilles op. Inspektionsorganet kan i så fald stil-
le som betingelse, at konstruktionen først er certificeret, når konstrukti-
onen er blevet inspiceret i opstillet stand.
Inspektionsorganet kan, som nævnt, også gennemgå den dokumenta-
tion, som hører til konstruktionen. Dokumentationen til en transportabel
konstruktion kan for eksempel bestå af:
Brugsvejledning/montagevejledning, som instruerer brugeren i opstil-
ling, brug og demontering.
Vedligeholdelsesvejledning, som instruerer ejeren i, hvordan kon-
struktionen skal efterses og vedligeholdes.
Statiske stabilitetsberegninger, prøvningsrapporter og lignende, der
beskriver og dokumenterer konstruktionens egenskaber og kapacitet.
Når inspektionsorganet har inspiceret konstruktionen udarbejdes en in-
spektionsrapport og et inspektionscertifikat. Både inspektionsrapporten
og inspektionscertifikatet skal udleveres til ejeren af den transportable
konstruktion.
Inspektionscertifikatet
10
indeholder oplysninger om, hvad konstruktio-
nen må bruges til, hvor mange personer den kan rumme eller bære og
eventuelle begrænsninger i brugen af konstruktionen, for eksempel i til-
fælde af kraftigt blæsevejr. Inspektionscertifikatet kan også indeholde
10
Certificeringsbekendtgørelsens § 14.
Side 20
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1386524_0021.png
særlige vilkår om for eksempel bestemte pladsfordelingsplaner, flugtve-
je osv.
Inspektionsrapporten
11
indeholder oplysninger om grundlaget for certi-
ficeringen, konstruktionens kapacitet (anvendelse, antal personer, evt.
begrænsninger i forhold til vejrlig), evt. særlige vilkår og certificeringens
varighed. Inspektionsrapporten skal endvidere, hvor det er relevant, in-
deholde beskrivelse af krav til vedligeholdelse af konstruktionen, samt
særlige forhold om opsætning, forankring (eks. teltpløkker), placering i
forhold til andre konstruktioner og bygninger, osv.
Ejeren skal gennemgå inspektionssrapporten, så ejeren er fuldstændigt
bekendt med indholdet af rapporten og dermed præcis ved, hvordan
konstruktionen må opstilles og anvendes. Ejeren skal sikre, at alle rap-
portens vilkår om opstilling og brug af konstruktionen også fremgår af
brugsvejledning, montagevejledning m.v., således at der ikke er risiko
for, at konstruktionen opstilles og anvendes i strid med certificerings-
rapporten.
Hvis inspektionsorganet for eksempel har vurderet, at der ved opstilling
skal anvendes kraftigere forankring end angivet i producentens brugs-
anvisning, bør denne oplysning skrives ind i brugsvejledningen, så fejl-
agtig brug undgås.
Da inspektionsorganet er en privat virksomhed, kan du ikke klage over
inspektionsorganets vurderinger af din konstruktion til nogen myndig-
hed.
12
11
12
Certificeringsbekendtgørelsens § 13.
Certificeringsbekendtgørelsens § 24.
Side 21
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1386524_0022.png
En certificering af en transportabel konstruktion gælder for den enkelte
konstruktion. Hvis du som ejer sælger eller på anden måde overdrager
konstruktionen til en ny ejer, skal den nye ejer have både inspektions-
rapporten, inspektionscertifikatet og det dokumentationsmateriale, der
har ligget til grund for inspektionen, udleveret, hvis certificeringen fort-
sat skal være gyldig, så den nye ejer kan opstille konstruktionen uden
byggetilladelse fra kommunen.
13
En certificering er gældende i 5 år. Inspektionsorganet kan dog fast-
sætte en kortere gyldighedsperiode, hvis der er tekniske forhold ved
konstruktionen, som gør, at der ikke kan udstedes en certificering for
en periode på 5 år. Dette kan for eksempel være, hvis inspektionsor-
ganet skønner, at konstruktionen har en kortere levetid.
14
3.1.2 Fornyelse af certificeringen
Når en certificering udløber, kan den fornyes. Ved fornyelsen skal kon-
struktionen inspiceres igen. Inspektion i forbindelse med en fornyelse
af certificeringen kan ske efter de regler, der var gældende på tids-
punktet for den oprindelige inspektion.
Det betyder, at hvis regler og krav til konstruktionen er ændret i mel-
lemtiden, kan du stadig få fornyet certificeringen af din transportable
konstruktion efter de regler, som var gældende på tidspunktet for den
første certificering.
15
13
14
15
Certificeringsbekendtgørelsens § 15, stk. 2.
Certificeringsbekendtgørelsens § 10, stk. 1.
Certificeringsbekendtgørelsens § 10, stk. 3.
Side 22
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Ved fornyelse af certificeringen skal du igen fremlægge den dokumen-
tation, som blev fremlagt ved den første certificering. Hvis du ændrer
på din konstruktion, eksempelvis indretter flere sæder på en tribune el-
ler ændrer på forankringen af et telt,,vil den samme dokumentation dog
ikke kunne bruges igen. Der vil i stedet skulle tilvejebringes dokumen-
tation, der beskriver konstruktionen efter, at ændringerne er foretaget.
Hvis der foretages vedligeholdelse af konstruktionen og dele af kon-
struktionen i denne forbindelse udskiftes og erstattes med nye dele, vil
certificeringen stadig være gyldig, hvis ikke konstruktionen forringes
som følge af udskiftningen af delene.
Dette betyder, at konstruktionens egenskaber, kapacitet, sikkerhedsni-
veau eller lignende forhold, som påses ved certificeringen, ikke må bli-
ve påvirket negativt i forhold til den meddelte certificering. Såfremt ud-
skiftningen således medfører, at konstruktionen fortsat svarer til det,
der er meddelt certificering til, vil certificeringen fortsat være gyldig.
Når en certificering skal fornys, skal konstruktionen inspiceres igen. In-
spiceringen skal ske inden, at den oprindelige gyldighedsperiode udlø-
ber.
En certificering kan maksimalt fornys 3 gange, eller svarende til en
samlet maksimal
fornyelsesperiode
på 15 år. Dertil kan lægges gyldig-
hedsperioden for den første certificering, således at den samlede gyl-
dighedsperiode kan være på helt op til 20 år. Herefter vil konstruktio-
nen skulle certificeres i henhold til de regler, der er gældende på det
tidspunkt, hvor konstruktionen certificeres.
Side 23
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det vil sige, at såfremt reglerne om, hvor meget vindlast en konstrukti-
on skal kunne modstå, er blevet skærpet siden, konstruktionen oprin-
deligt blev certificeret, skal konstruktionen leve op til de nye og stram-
mere regler for vindlast, hvis certificeringen allerede er blevet fornyet
tre gange.
3.2 Sammensatte konstruktioner, konstruktioner, der sammensæt-
tes af moduler og fleksible konstruktioner, som kan sammensæt-
tes efter behov
En fleksibel konstruktion er en konstruktion, der består af et system,
der ved hver opsætning kan tilpasses det konkrete behov. Systemet
består af et eller flere moduler, hvor hvert modul i princippet kan være
en selvstændig konstruktion, idet modulet kan blive stillet op og an-
vendt som en konstruktion. Alternativt kan der være tale om konstrukti-
oner, hvor det er muligt at variere størrelsen ved at indsætte et eller fle-
re elementer.
Som eksempler på modulopbyggede konstruktioner kan nævnes telte
eller scener, hvor teltet eller scenen kan sammensættes af flere ens
moduler eller elementer på sådan en måde, at størrelsen af konstrukti-
onen kan variere efter behov.
Det enkelte modul (der består af konstruktionen med et eller flere ele-
menter) vil i sig selv leve op til alle de tekniske krav, som er beskrevet i
bygningsreglementet, herunder kravene til statik, bæreevne, flugtveje,
forankring m.v. Hvis modulet sættes sammen med andre lignende mo-
duler eller elementer, vil den samlede konstruktions byggetekniske
egenskaber ikke blive påvirket.
Side 24
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Større konstruktioner, der sammensættes af moduler eller elementer,
kan certificeres i henhold til reglerne i certificeringsbekendtgørelsen.
Ved certificering, af en konstruktion, der sammensættes af moduler
og/eller elementer, er det det enkelte modul eller det samlede system,
som certificeringen skal tage udgangspunkt i.
Det betyder, at inspektionsorganet skal påse, om det enkelte modul
med et eller flere elementer lever op til de byggetekniske krav, der
fremgår af bygningsreglementets kap. 3.2.1, kap. 4.1-4.3 og kap. 5, der
er relevante i forhold til den enkelte konstruktion. Inspektionsorganet
skal dermed påse, om det enkelte modul lever op til kravene til bære-
evne, brandforhold etc.
Inspektionsorganet skal udforme certificeringen således, at modulets
eller elementernes egenskaber certificeres. Ved efterfølgende opstilling
af modulet er det derefter ikke et krav, at modulet skal sammensættes
af præcis de samme enkelte komponenter og dele, som inspektionsor-
ganet har inspiceret, men det er et krav, at modulet og elementerne,
hver eneste gang det opstilles, har præcis de samme egenskaber, som
fremgår af inspektionsrapporten. Det betyder, at modulet og elemen-
terne efter de er blevet certificeret ikke må have en ringere bæreevne,
ringere konstruktive egenskaber, ringere brandmæssige egenskaber
eller lignende, end de egenskaber, som modulet og elementerne hav-
de på certificeringstidspunktet.
Ovenstående betyder, at inspektionsorganet ved certificering af syste-
mer, sammensatte og modulopbyggede konstruktioner ikke skal tage i
Side 25
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
betragtning, hvor mange moduler der kan eller vil blive sat sammen, li-
gesom der ikke findes en øvre grænse for, hvor stor en modulopbygget
eller systemsammensat konstruktion kan blive.
Inspektionsorganet skal i inspektionsrapporten angive, hvis der er sær-
lige forhold, som skal følges eller iagttages, når flere moduler sættes
sammen. Dette kan eksempelvis være, hvis flugtvejsforholdene vil blive
påvirket.
Der skal som udgangspunkt alene udarbejdes en enkelt inspektions-
rapport. De moduler, som certificeringen er gældende for, kan indgå i
opstillingen af flere forskellige konstruktioner, der opstilles samtidigt til
brug forskellige steder. Alle konstruktionerne vil dog alle være dækket
af certificeringen og certificeringsrapporten under forudsætning af, at
alle konstruktionerne opbygges af elementer med de samme egenska-
ber som dem, inspektionsorganet har inspiceret og certificeret og der-
med beskrevet i inspektionsrapporten.
I disse tilfælde vil inspektionsrapporten derfor være gældende for alle
de konstruktioner, der opstilles af de moduler, der er certificerede.
Inspektionscertifikatet vil ligeledes være gældende for alle konstruktio-
nerne. Det kan derfor være nødvendigt at mangfoldiggøre inspektions-
certifikatet, således at dette kan benyttes ved flere konstruktioner, der
alle er omfattet af den samme certificering.
Læs mere om certificering af modulopbyggede konstruktioner i afsnit
7.1.6.
Side 26
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1386524_0027.png
3.3 Opretholdelse af certificeringen
Som ejer af konstruktionen er det dit ansvar at sørge for, at konstrukti-
onen til enhver tid overholder de tekniske krav og vilkår til konstruktio-
nen, som var gældende på det tidspunkt, hvor konstruktionen blev cer-
tificeret. Vilkårene vil fremgå af inspektionsrapporten.
Det er også dit ansvar, at kravene til vedligeholdelse af konstruktionen
overholdes.
16
Hvis inspektionsrapporten stiller krav om vedligehold af konstruktionen,
bør du føre en journal, hvor du registrerer de ting, du gør for at vedli-
geholde konstruktionen. Du skal nemlig overfor den kommunale byg-
ningsmyndighed samt ved fornyelse af certificeringen kunne dokumen-
tere, at konstruktionen er blevet vedligeholdt i overensstemmelse med
inspektionsrapporten.
Du må ikke ændre på konstruktionen. Hvis du gør dette, vil det medfø-
re, at certificeringen automatisk ikke længere er gyldig, og konstruktio-
nen skal derfor have en ny certificering eller have en byggetilladelse,
inden den stilles op igen.
Hvis der foretages vedligeholdelse af konstruktionen og dele af kon-
struktionen i denne forbindelse udskiftes og erstattes med nye dele, vil
certificeringen dog stadig være gyldig, hvis ikke konstruktionen forrin-
ges som følge af udskiftningen af delene.
Dette betyder, at konstruktionens egenskaber, kapacitet, sikkerhedsni-
veau og lignende forhold, som påses ved certificeringen, ikke må blive
16
Certificeringsbekendtgørelsens § 16.
Side 27
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
påvirket negativt i forhold til den meddelte certificering. Såfremt ud-
skiftningen medfører, at konstruktionen fortsat svarer til det, som der er
meddelt certificering til, og som er beskrevet i inspektionsrapporten, vil
certificeringen fortsat være gyldig.
3.4 Dine pligter ved udlejning og udlån af konstruktionen
Hvis du udlejer eller på anden måde låner en transportabel konstrukti-
on til en anden part, har du som ejer pligt til at oplyse brugeren om alle
de forhold, som bliver nævnt nedenfor, så brugeren får præcist kend-
skab til, hvordan og til hvad konstruktionen må opstilles og anvendes.
Du skal som ejer oplyse brugeren om, hvorvidt den transportable kon-
struktion er certificeret, således at den kan opsættes, uden at der skal
indhentes byggetilladelse fra kommunen.
Hvis du som ejer udlejer eller udlåner en certificeret transportabel kon-
struktion, skal du under alle omstændigheder informere brugeren om,
hvordan konstruktionen må bruges, herunder informere om evt. særlige
vilkår for, hvordan den må stilles op, og om der er situationer – for ek-
sempel dårligt vejr – som begrænser brugen af konstruktionen.
Som ejer skal du også informere brugeren om grundlaget for certifice-
ringen.
Det kan i praksis være nødvendigt, at brugeren får udleveret en tydelig
brugsanvisning på dansk. Brugsanvisningen skal give brugeren anvis-
ning på opstilling af konstruktionen, og den skal også indeholde alle
certificeringsrapportens oplysninger om eksempelvis særlige forhold
Side 28
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
om opsætning og forankring af konstruktionen, begrænsninger i brug
på grund af vejrforhold osv.
Som ejer er du forpligtet til at udlevere inspektionscertifikatet til bruge-
ren, så brugeren kan montere inspektionscertifikatet synligt på den
transportable konstruktion. Inspektionscertifikatet skal altså kunne tåle
at sidde ophængt i hele den periode, hvor konstruktionen er i brug. Det
er derfor en god idé at sørge for, at inspektionscertifikatet for eksempel
er lamineret og forsynet med beslag til synlig ophængning på konstruk-
tionen. En genpart (kopi) af inspektionscertifikatet kan anvendes til det-
te formål.
Du skal derfor oplyse brugeren om følgende:
1) konstruktionens kapacitet, herunder:
a. hvad konstruktionen må anvendes til,
b. hvor mange personer, der maksimalt må benytte kon-
struktionen uden opstilling af eventuelt inventar,
c. under hvilke vejrforhold konstruktionen må anvendes,
2) særlige vilkår, der skal følges under nærmere angivne omstæn-
digheder,
3) certificeringens udløbsdato,
4) særlige forhold, der skal iagttages ved opsætning, forankring og
nedtagning af konstruktionen,
5) særlige forhold ved konstruktionens placering i forhold til andre
konstruktioner.
Side 29
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1386524_0030.png
3.5 Ansvar
Det er dit ansvar som ejer af en transportabel konstruktion at sikre, at
konstruktionen til enhver tid lever op til de tekniske bestemmelser, som
var gældende på det tidspunkt, hvor konstruktionen blev certificeret.
17
Det er også dit ansvar, at konstruktionen vedligeholdes i overens-
stemmelse med det, som der fremgår af inspektionsrapporten.
18
Hvis den transportable konstruktion af en eller anden grund ændres,
således at konstruktionen ikke længere er i overensstemmelse med
certificeringen, er det din pligt som ejer, at udbedre forholdet, så kon-
struktionen igen kommer til at leve op til det, som der er meddelt certifi-
cering til. Ellers vil det medføre, at certificeringen ikke længere vil være
gældende.
Hvis du i forbindelse med vedligeholdelse af konstruktionen udskifter
nogle dele på konstruktionen, vil certificeringen stadig være gyldig, så
længe de nye dele på konstruktionen har de samme egenskaber, som
de dele, der lå til grund for certificeringen af konstruktionen, og kon-
struktionen dermed vil have samme egenskaber, kvalitet og kapacitet
som på tidspunktet for certificeringen.
Såfremt konstruktionen ændres, således at konstruktionen ikke længe-
re lever op til det, der er meddelt certificering til, vil certificeringen ikke
længere være gældende. Konstruktionen vil i så fald alene kunne op-
stilles lovligt, hvis konstruktionen certificeres på ny, eller hvis der ind-
hentes en byggetilladelse fra kommunen.
17
18
Certificeringsbekendtgørelsens § 16, stk. 1.
Certificeringsbekendtgørelsens § 16, stk. 2.
Side 30
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1386524_0031.png
Hvis konstruktionen ikke lever op til det, som der er meddelt certifice-
ring til, men konstruktionen alligevel opstilles, uden at der er indhentet
en ny certificering eller uden, at der indhentes en byggetilladelse, vil
der bestå et ulovligt forhold.
19
Hvis det ulovlige forhold består i ulovlig brug af konstruktionen, påhviler
pligten dog brugeren. Se mere herom i afsnit 4.4.
3.5.1 Ansvar ved opstilling og nedtagning m.v.
Ansvaret for at opsætningen/nedtagningen, forankringen og placerin-
gen af den transportable konstruktion er i overensstemmelse med de
krav og vilkår, der er beskrevet i inspektionsrapporten, påhviler den,
der har forestået opstillingen af konstruktionen.
Det betyder, at opsætningen/nedtagningen, forankringen og placerin-
gen af konstruktionen alene er dit ansvar som ejer, hvis du har forestå-
et opstillingen af konstruktionen.
Kravet om, at du skal have forestået opstillingen eller nedtagningen af
konstruktionen for at kunne blive gjort ansvarlig betyder, at du skal ha-
ve haft en form for indflydelse på opstillingen. Det kan for eksempelvis
være, at du selv eller dine ansatte har stillet konstruktionen op eller ta-
get den ned igen, at du eller dine ansatte har kordineret opstillin-
gen/nedtagningen eller lignende.
19
Det ulovlige forhold vil bestå i overtrædelse af bygningsreglementets kap. 1.3.5.1,
stk. 1 og 2, samt eventuelle relevante bestemmelser i bygningsreglementets kap. 3, 4
og 5.
Side 31
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1386524_0032.png
Hvis brugeren har lejet konstruktionen og selv forestået opstillingen af
konstruktionen, eller hvis brugeren foretager ændringer i konstruktio-
nen efter, at du har færdiggjort opstillingen, vil det ikke umiddelbart væ-
re dit ansvar, hvis konstruktionen ikke er stillet korrekt op.
3.5.2 Bødestraf
Hvis du som ejer af en transportabel konstruktion ikke overholder de
regler og krav til transportable konstruktioner, som fremgår af byggelo-
ven, bygningsreglementet og bekendtgørelsen om certificeringsordning
for transportable telte og konstruktioner, kan du blive straffet med bø-
de.
Det ulovlige forhold skal anmeldes til politiet af kommunen, der er byg-
ningsmyndighed. Politiet foretager efterforskningen og kan rejse en
straffesag. En straffesag er en retssag ved domstolene. Resultatet af
retssagen kan blive, at du bliver straffet med bøde.
20
20
Certificeringsbekendtgørelsens § 26.
Side 32
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4 Hvis du er bruger af transportable konstruktioner
Brugeren er den person, virksomhed eller forening, som i praksis skal
bruge den transportable konstruktion, eller som planlægger et arran-
gement eller en begivenhed, hvor den transportable konstruktion skal
bruges.
Brugeren kan eventuelt selv stå for opstilling og nedtagning af kon-
struktionen, men det kan også aftales, at det er ejeren af konstruktio-
nen, der skal stille konstruktionen op for brugeren. Læs mere om an-
svaret for opstilling og nedtagning af konstruktionen i afsnit 3.5.1 eller
4.5.
Hvis du lejer eller låner en transportabel konstruktion, bør du forhøre
dig hos ejeren af konstruktionen, om den lejede konstruktion kræver
byggetilladelse, og om den i givet fald er certificeret til at blive brugt på
den måde, som du planlægger, så den kan opsættes uden byggetilla-
delse.
Det er alene ejeren af en transportabel konstruktion, der kan få kon-
struktionen certificeret. Det betyder, at hvis du som bruger lejer en
transportabel konstruktion, som ikke er certificeret, skal du indhente en
byggetilladelse hos kommunen, inden konstruktionen bliver sat op, hvis
konstruktionen er omfattet af kravet om byggetilladelse. Det er altså dit
ansvar, at der indhentes en byggetilladelse, hvis ikke ejeren har fået
konstruktionen certificeret.
Du kan i bilag 9 i bygningsreglementet se, om den transportable kon-
struktion kræver byggetilladelse eller certificering, inden den stilles op
Side 33
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1386524_0034.png
(skema 1), eller om den må opstilles uden forudgående byggetilladelse
eller certificering (skema 2), men dog alligevel skal overholde reglerne i
bygningsreglementets 3.2.1, kap. 4.1-4.3 og kap. 5. Bygningsregle-
mentets bilag 9 fremgår også af bilag 1 til denne vejledning.
Hvis en konstruktion ikke er nævnt i hverken skema 1 eller skema 2 i
bygningsreglementets bilag 9, beror det på kommunens konkrete vur-
dering, om en transportabel konstruktion i et konkret tilfælde er omfat-
tet af byggeloven. Kommunen skal træffe sin afgørelse på baggrund af
en vurdering af byggelovens § 2, stk. 3. Læs mere herom i afsnit 6.4.
Hvis kommunen vurderer, at en transportabel konstruktion i et konkret
tilfælde er omfattet af byggeloven, vil konstruktionen også være omfat-
tet af bygningsreglementet og kravet om byggetilladelse.
21
Genstande, som ikke kan betegnes som bygninger eller bygnings-
mæssige konstruktioner, er ikke omfattet af byggeloven, og genstan-
dene vil derfor heller ikke være omfattet af hverken bygningsreglemen-
tet eller reglerne om certificering af transportable telte og konstruktio-
ner. Som eksempler kan nævnes, at campingtelte, friluftstelte, parasol-
ler og lignende ikke er omfattet af byggeloven.
Hvis du skal bruge en transportabel konstruktion, som ikke er nævnt i
hverken skema 1 eller skema 2, kan du rette henvendelse til kommu-
nalbestyrelsen, som skal afklare spørgsmålet om, hvorvidt konstruktio-
nen skal have en byggetilladelse.
21
Jf. bygningsreglementets kap. 1.3.
Side 34
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1386524_0035.png
Transportable konstruktioner, der opsættes det sammen sted i mere
end 6 uger, skal dog altid have en byggetilladelse, inden de stilles op.
Den transportable konstruktion er angivet i
Bygningsreglementets bilag 9 (vejledningens bilag 1)
I skema 1
I skema 2
Konstruktionen
skal bruges i
maksimalt
uger
6
Konstruktionen skal en-
ten være certificeret (se
afsnit
4.2.1
og
evt.
4.2.2), eller, der skal
indhentes
byggetilla-
delse (se afsnit 4.2.3)
Ingen
om
ring
se.
krav
eller
certifice-
byggetilladel-
Se afsnit 4.1.
Konstruktionen
skal bruges i
mere
uger
end
6
Der
skal
indhentes
Der skal ind-
hentes
uanset
byg-
om
getilladelse,
konstruktio-
nen er certifi-
ceret eller ej.
byggetilladelse, uanset
om konstruktionen er
certificeret eller ej.
4.1 Konstruktioner, som ikke kræver byggetilladelse (skema 2)
Hvis du vil opstille og bruge en transportabel konstruktion, som er
nævnt i bygningsreglementets bilag 9, skema 2 (skema 2 i bilag 1 til
denne vejledning), må den opstilles uden byggetilladelse eller certifice-
ring.
Ved brug af konstruktionen er det dit ansvar som bruger, at konstruktio-
nen bruges korrekt. Dette betyder, at det er dit ansvar, at konstruktio-
Side 35
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
nen på en sådan måde, at konstruktionen hele tiden lever op til kravene
i bygningsreglementets kap. 3.2.1, kap. 4.1-4.3 og kap. 5, der er rele-
vante i forhold til den pågældende konstruktion.
Inden du tager konstruktionen i brug, skal du således sikre dig, at bru-
gen af konstruktionen, og i denne forbindelse også anbringelsen af in-
ventaret, er i overensstemmelse med reglerne.
I denne vejlednings del 2 kan du læse om de tekniske krav, som byg-
ningsreglementet stiller til transportable konstruktioner. Disse krav om-
fatter for eksempel:
Adgangsforhold og tilgængelighed.
Stabilitet. Bygningsreglementet skal sikre, at konstruktioner er stabile
og holdbare. Bygningsreglementet indeholder derfor krav om stabili-
tet under f.eks. kraftigt blæsevejr, som alle konstruktioner, der er om-
fattet af byggeloven, skal overholde.
Brandforhold. Bygningsreglementet stiller krav om f.eks. brandsik-
ring, flugtveje osv
.
Beredskabslovgivningen stiller for visse forsam-
lingstelte mv. visse driftsmæssige krav. Der henvises til afsnit 1.3.
Hvis du er i tvivl om, hvilke krav bygningsreglementet stiller til den kon-
struktion, som du vil gøre brug af, skal du kontakte kommunens bygge-
sagsafdeling, som skal vejlede om reglerne.
Side 36
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4.2 Konstruktioner, som kræver byggetilladelse (skema 1)
Hvis du vil opstille og bruge en transportabel konstruktion, som er angi-
vet i bygningsreglementets bilag 9, skema 1, (skema 1 i bilag 1 til den-
ne vejledning) skal ejeren enten have fået konstruktionen certificeret, el-
ler også skal du søge om byggetilladelse, før konstruktionen opstilles.
I afsnit 4.2.1 herunder kan du læse, hvad du som bruger skal gøre,
hvis du ønsker at opstille en certificeret transportabel konstruktion.
Beredskabslovgivningen stiller for visse forsamlingstelte mv. visse
driftsmæssige krav. Der henvises til afsnit 1.3.
4.2.1 Opstilling af certificerede transportable konstruktioner
Ejeren af konstruktionen har pligt til at oplyse dig om alle de følgende
forhold ved konstruktionen. Herved får du som bruger præcist kend-
skab til hvordan og til hvad, du må bruge konstruktionen.
Ejeren skal informere dig om, hvordan konstruktionen må bruges - her-
under informere om evt. særlige vilkår for, hvordan konstruktionen skal
og må stilles op (dette er især relevant, hvis du som bruger selv vil fo-
restå opstillingen), og om der er situationer – for eksempel dårligt vejr –
som har indflydelse på og eventuelt begrænser brugen af konstruktio-
nen.
Ejeren skal også informere dig om grundlaget for certificeringen. Dette
vil i praksis sige, at du får udleveret en tydelig brugsanvisning på
dansk.
Side 37
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Brugsanvisningen skal give dig anvisning på opstilling af konstruktio-
nen, og skal også indeholde alle inspektionsrapportens oplysninger om
eksempelvis særlige forhold om opsætning og forankring af konstrukti-
onen, begrænsninger i brug på grund af vejrforhold osv.
Ejeren skal derfor helt konkret oplyse dig om følgende:
1) konstruktionens kapacitet, herunder:
a. hvad konstruktionen må anvendes til,
b. hvor mange personer, der maksimalt må benytte kon-
struktionen uden opstilling af eventuelt inventar, og
c. under hvilke vejrforhold konstruktionen må anvendes,
2) særlige vilkår, der skal følges under nærmere angivne omstæn-
digheder,
3) certificeringens udløbsdato,
4) særlige forhold, der skal iagttages ved opsætning, forankring og
nedtagning af konstruktionen,
5) særlige forhold ved konstruktionens placering i forhold til andre
konstruktioner.
Endvidere skal ejeren udlevere inspektionscertifikatet eller en kopi af
dette til dig.
Du skal som bruger af den transportable konstruktion nøje gennemgå
inspektionscertifikatet og de øvrige oplysninger, du har fået af ejeren og
kontrollere, at din opstilling og brug af konstruktionen er i overens-
stemmelse med det, som konstruktionen er certificeret til.
Side 38
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1386524_0039.png
Du skal som bruger sikre dig, at inspektionscertifikatet bliver anbragt et
synligt sted på den transportable konstruktion, så certifikatet uden be-
svær kan læses af de mennesker, som skal færdes og opholde sig i el-
ler på konstruktionen.
22
Du skal også sikre dig, at inspektionscertifikatet
bliver hængende, og ikke kan rives ned eller blæse af ved et tilfælde.
Hvis du ønsker at bruge en transportabel konstruktion på en måde, som
ikke er beskrevet i inspektionsrapporten, og som derfor ikke fremgår af
inspektionscertifikatet, gælder certificeringen ikke, og du skal i stedet
søge om byggetilladelse, inden du går i gang med at stille konstruktio-
nen op.
4.2.2 Opstilling af ikke-certificerede transportable konstruktioner
Hvis du som bruger ønsker at opstille en transportabel konstruktion,
som fremgår af skema 1 i bygningsreglementets bilag 9 (bilag 1 til den-
ne vejledning), men konstruktionen ikke er blevet certificeret af ejeren,
skal du ansøge om byggetilladelse hos den kommunale bygningsmyn-
dighed.
Du skal også ansøge om byggetilladelse, hvis konstruktionen ikke er
nævnt i hverken skema 1 eller skema 2 i bygningsreglementets bilag 9,
og kommunen vurderer, at konstruktionen er omfattet af byggeloven, se
afsnit 2.2 og 6.4.
Ansøgningen om byggetilladelse skal indsendes til den kommune, hvor
konstruktionen skal opstilles.
22
Certificeringsbekendtgørelsens § 14, stk. 3.
Side 39
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1386524_0040.png
Det anbefales, at tage kontakt til bygningsmyndigheden i god tid inden
ansøgningen skal indsendes. Bygningsmyndigheden skal oplyse, hvilke
oplysninger du skal indsende som del af din ansøgning om byggetilla-
delse. Hvis du har lejet den transportable konstruktion hos et udlej-
ningsfirma, kan du eventuelt udarbejde din ansøgning om byggetilladel-
se i samarbejde med udlejningsfirmaet.
De byggetekniske krav til de transportable konstruktioner er beskrevet i
del 2 i denne vejledning. Her kan du også læse mere om, hvilken do-
kumentation du skal indsende sammen med byggeansøgningen. Byg-
ningsmyndighederne skal bruge oplysningerne, når de behandler din
ansøgning om byggetilladelse.
Når en ansøgning om byggetilladelse indsendes, skal den underskrives
af dig som brugeren af konstruktionen.
23
Når du modtager byggetilladelsen, skal du nøje gennemgå tilladelsen,
og sætte dig ind i de betingelser (vilkår), som bygningsmyndigheden
eventuelt stiller i byggetilladelsen. Byggetilladelsen kan indeholde be-
tingelser om, hvordan konstruktionen skal stilles op, og den kan inde-
holde betingelser om, hvordan konstruktionen må bruges. Betingelser-
ne kan f.eks. omfatte bestemmelser omkring adgangsforhold, flugtveje,
forankring osv.
Når du har fået byggetilladelse, kan den transportable konstruktion ta-
ges i brug umiddelbart efter, at den er stillet op. Der skal ikke indsendes
færdigmelding, og bygningsmyndigheden skal ikke udstede ibrugtag-
ningstilladelse. Inden konstruktionen tages i brug påhviler det dog dig
23
Bygningsreglementets kap. 1.3, stk. 5.
Side 40
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1386524_0041.png
som bruger nøje at sikre, at konstruktionen er korrekt opstillet og lever
op til de regler, som byggetilladelsen er opstillet på baggrund af. Du
skal dog være opmærksom på, at anvendelsen af visse konstruktioner
skal godkendes af det kommunale redningsberedskab. Der henvises til
afsnit 1.3.
Byggetilladelsen er ikke længere gyldig, hvis du som bruger anvender
konstruktionen på en anden måde end beskrevet i din ansøgning om
byggetilladelse. Byggetilladelsen er heller ikke længere gyldig, hvis du
placerer konstruktionen et andet sted end angivet i ansøgningen, eller
hvis du på anden måde opstiller eller anvender konstruktionen på an-
den vis, end hvad der fremgår af din ansøgning til kommunen.
Der skal indhentes en byggetilladelse, hver eneste gang konstruktionen
skal stilles op. Dette gælder uanset, om konstruktionen sættes op på
præcis samme måde som tidligere, og uanset om det er i den samme
kommune, konstruktionen stilles op.
4.2.4 Varighed over 6 uger
Hvis du ønsker at bruge en transportabel konstruktion på det samme
sted i mere end 6 uger, skal der ansøges om byggetilladelse. Dette
gælder uanset, om den transportable konstruktion er certificeret eller
ej.
24
Fremgangsmåden ved ansøgning af byggetilladelse til transportable
konstruktioner fremgår af afsnit 4.2.3 herover. Byggetilladelse skal være
24
Certificeringsbekendtgørelsens § 1, stk. 3 og bygningsreglementets kap.
1.3.5.1, stk. 3.
Side 41
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1386524_0042.png
meddelt, inden arbejdet med opstilling af konstruktionen må påbegyn-
des.
Såfremt teltet eller konstruktionen opstilles uden forudgående viden om,
at teltet eller konstruktionen skal være opstillet på den samme placering
i mere end 6 uger, vil teltet eller konstruktionen blive omfattet af kravet
om byggetilladelse, når den tidsmæssige grænse på 6 uger er nået.
4.3 Telte til privat brug
For telte til privat brug gælder, at de kan stilles op uden at være blevet
certificeret eller uden, at der skal søges om byggetilladelse, hvis teltet
anvendes af op til 150 personer.
Hvis teltet skal anvendes af flere end 150 personer, skal teltet have en
byggetilladelse eller være certificeret, inden det må stilles op.
Ved privat brug menes telte, der ejes af en privatperson, og som ude-
lukkende anvendes til privat brug af denne privatperson.
Reglen gælder derfor kun, hvis teltet ejes af den privatperson, som og-
så skal bruge teltet til sit arrangement.
25
Reglen gælder altså ikke for
udlejningstelte, og reglen gælder heller ikke, hvis brugeren har lånt tel-
tet af ejeren.
Det afgørende for, om en konstruktion er til privat brug beror således
dels på ejerforholdet, dels på den konkrete anvendelse af konstruktio-
nen.
25
Bygningsreglementets bilag 9, skema 2.
Side 42
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Ved privat brug forstås anvendelse af konstruktioner, der ejes af en pri-
vatperson, og som alene anvendes af denne person som privatperson.
Konstruktioner, der udlånes – uanset om udlån sker mod vederlag eller
ej – vil ikke falde ind under definitionen til ”privat brug”, idet konstruktio-
nen da ikke vil blive anvendt af ejeren af konstruktionen.
Som eksempel kan nævnes, at hvis en privat ejer anvender sin kon-
struktion i forbindelse med en fest for de ansatte i den virksomhed, som
konstruktionsejeren er indehaver af, vil der ikke være tale om privat
brug, idet ejeren ikke anvender konstruktionen som privatperson men
som virksomhedsejer.
Den konkrete anvendelse af konstruktionen skal ligeledes være privat.
Hvis der eksempelvis opkræves betaling for entre, vil brugen ikke have
privat karakter, men derimod være kommerciel.
Anvendelsen af en konstruktion ved et loppemarked med offentlig ad-
gang vil heller ikke være privat brug.
For telte til privat brug gælder der også en tidsbegrænsning på 6 uger.
Hvis teltet skal stå samme sted og bruges i mere end 6 uger, skal der
søges om byggetilladelse, uanset hvor stort teltet er, og uanset om tel-
tet alene anvendes til privat brug.
Hvis teltet ikke skal anvendes til privat brug, skal det have en byggetil-
ladelse eller en certificering, inden det må stilles op, hvis teltet er større
end 50 m2.
Side 43
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Eksempel: Hvis du ejer et telt, som du gerne selv vil bruge til havefest
hjemmes hos dig selv, kan teltet stilles op uden, at teltet skal
være certificeret eller have en byggetilladelse, hvis det bru-
ges til maksimalt 150 personer, (skema 2).
Eksempel: Hvis du ejer er telt, som du gerne vil bruge til havefest
hjemme hos dig selv, skal teltet enten certificeres, eller du
skal have en byggetilladelse, inden teltet stilles op, hvis det
skal bruges til flere end 150 personer, (skema 1).
Eksempel: Hvis du låner/lejer et telt på 45 m2, som du gerne vil bruge til
havefest, kan du stille teltet op uden, at teltet skal være certi-
ficeret eller have en byggetilladelse (skema 2).
Eksempel: Hvis du låner/lejer et telt på 55 m2, skal du have en byggetil-
ladelse, inden du stiller teltet op, medmindre udlejeren (eje-
ren af teltet) har fået teltet certificeret. Hvis ejeren har fået
teltet certificeret, kan du stille teltet op uden en byggetilladel-
se, men du skal overholde vilkårene i certificeringen (skema
1).
4.4 Brugerens ansvar ved ulovlig brug
Det er brugerens ansvar at sikre, at den transportable konstruktion bru-
ges i overensstemmelse med det, som konstruktionen er certificeret til,
eller i overensstemmelse med det, som der er meddelt byggetilladelse
til.
Side 44
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Brugeren skal på et hvilket som helst tidspunkt efter konstruktionens
opstilling overfor bygningsmyndigheden kunne dokumentere, at kon-
struktionen bruges i overensstemmelse med certificeringen eller bygge-
tilladelsen.
Hvis brugeren anvender konstruktionen på en anden måde end det,
som konstruktionen er certificeret til eller det, som der er meddelt byg-
getilladelse til, vil der være tale om en forkert brug af konstruktionen, og
der vil være tale om et ulovligt forhold.
Brugeren har pligt til at stoppe den ulovlige brug, indtil forholdet bliver
bragt i lovlig stand.
Hvis brugeren ikke overholder de regler og krav til brugen af transpor-
table konstruktioner, som fremgår af byggeloven, bygningsreglementet
og bekendtgørelsen om certificeringsordning for transportable konstruk-
tioner, foreligger der et ulovligt forhold, og brugeren kan blive straffet
med bøde.
Det ulovlige forhold skal af kommunen, der er bygningsmyndighed, an-
meldes til politiet. Politiet foretager efterforskningen og kan rejse en
straffesag. En straffesag er en retssag ved domstolene. Resultatet af
retssagen kan blive, at du som bruger af en transportabel konstruktion
bliver straffet med bøde.
4.5 Ansvar ved opstilling og nedtagning m.v.
Ansvaret for at opsætningen/nedtagningen, forankringen og placerin-
gen af den transportable konstruktion er i overensstemmelse med de
Side 45
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
krav og vilkår, der er beskrevet i inspektionsrapporten, påhviler den,
der har forestået opstillingen af konstruktionen.
Det betyder, at opsætningen, forankringen og placeringen af konstruk-
tionen alene er dit ansvar som bruger, hvis du har forestået opstillingen
af konstruktionen, eller hvis du foretager ændringer i konstruktionen ef-
ter, at ejeren har færdiggjort opstillingen,.
Kravet om, at du skal have forestået opstillingen/nedtagningen af kon-
struktionen betyder, at du skal have haft en form for indflydelse på op-
sætningen. Det kan for eksempelvis være, at du selv eller dine ansatte
har stillet konstruktionen op, at du eller dine ansatte har koordineret
opstillingen eller lignende.
Hvis ejeren af konstruktionen udlejer konstruktionen til dig, og I aftaler,
at ejeren sørger for opstillingen/nedtagningen af konstruktionen, vil det
ikke være dit ansvar, hvis konstruktionen ikke er stillet korrekt op.
Side 46
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5 Hvis du er arrangør af begivenheder
Som arrangør af begivenheder, hvor der skal anvendes transportable
konstruktioner, vil du være bruger af de transportable konstruktioner.
Du skal derfor sikre dig, at alle de transportable konstruktioner, som op-
stilles i forbindelse med begivenheden, bliver brugt i henhold til de gæl-
dende regler.
Du kan læse mere om reglerne for dig som bruger under afsnit 4.
Side 47
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6 Bygningsmyndighed
6.1 Opgaver som bygningsmyndighed
Det er kommunen, der er bygningsmyndighed. Det betyder, at det er
kommunen, der administrerer byggelovgivningen, samt påser, at bygge-
lovgivningen bliver overholdt. Kommunens pligter som bygningsmyn-
dighed fremgår dels af byggelovgivningen, dels af de almindelige for-
valtningsretlige regler.
Selvom det er kommunen, der er bygningsmyndighed, er det dog ikke
kommunens ansvar, at reglerne overholdes. Det ejeren og brugeren af
konstruktionen, der er ansvarlige for, at reglerne i byggelovgivningen
overholdes. Dette fremgår af certificeringsbekendtgørelsen og byg-
ningsreglementet.
6.2 Transportable konstruktioner omfattet af byggeloven
Transportable konstruktioner, som gøres til genstand for bygningsmæs-
sig udnyttelse, er omfattet af byggeloven og bygningsreglementet.
Der er i bygningsreglementet indsat et nyt bilag 9, som indeholder to
skemaer. Disse skemaer viser, hvilke transportable konstruktioner der i
alle tilfælde vil være omfattet af byggeloven og dermed bygningsregle-
mentet.
Skema 1 angiver, hvilke transportable konstruktioner der ikke må op-
sættes uden, at der er indhentet byggetilladelse fra kommunen eller
uden, at konstruktionen er blevet certificeret.
Side 48
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1386524_0049.png
Skema 2 angiver, hvilke transportable konstruktioner der kan opstilles
uden forudgående byggetilladelse eller certificering, men som alligevel
skal overholde reglerne i bygningsreglementets kap. 3.2.1, kap. 4.1-4.3
og kap. 5. Bygningsreglementets bilag 9 fremgår også af bilag 1 til den-
ne vejledning.
Hvis en konstruktion ikke er nævnt i hverken skema 1 eller skema 2 i
bygningsreglementets bilag 9, beror det på kommunens konkrete vur-
dering, om en transportabel konstruktion i et konkret tilfælde er omfattet
af byggeloven. Kommunen skal træffe sin vurdering ud fra byggelovens
§ 2, stk. 3. Du kan læse mere herom under afsnit 6.4.
Hvis kommunen vurderer, at en transportabel konstruktion i et konkret
tilfælde er omfattet af byggeloven, vil konstruktionen også være omfat-
tet af bygningsreglementet og kravet om byggetilladelse.
26
En sådan
konstruktion vil også kunne blive certificeret, hvis ejeren ønsker dette.
Transportable konstruktioner, der opsættes det sammen sted i mere
end 6 uger, skal dog altid have en byggetilladelse, inden de stilles op.
Se mere herom i afsnit 2.1.
6.3 Certificerede transportable konstruktioner
Transportable konstruktioner, der er nævnt i bygningsreglementets bi-
lag 9, skema 1, eller som kommunen i øvrigt vurderer, er omfattet af
byggeloven i henhold til § 2, stk. 3, må ikke opstilles uden en byggetil-
ladelse.
26
Bygningsreglementets kap. 1.3.
Side 49
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1386524_0050.png
Ejeren af konstruktionen kan dog vælge at lade konstruktionen certifice-
re i henhold til reglerne i bekendtgørelse om certificeringsordning for
transportable telte og konstruktioner.
Transportable konstruktioner, som er certificeret i henhold til bekendt-
gørelse om certificeringsordning for transportable konstrukktioner, må
altså opstilles uden byggetilladelse fra kommunen, hvis konstruktionen
opstilles med en varighed på op til 6 uger.
Bygningsmyndigheden skal påse, at reglerne i byggelovgivningen over-
holdes. Det betyder, at kommunen både skal påse, at byggeloven, byg-
ningsreglementet og eventuelt også certificeringsbekendtgørelsen
overholdes.
Denne pligt påhviler kommunen, selvom kommunen ikke har meddelt
byggetilladelse til opsætningen af en konstruktion, fordi konstruktionen
er blevet certificeret i henhold til reglerne i certificeringsbekendtgørel-
sen.
Denne pligt påhviler kommunen i kraft af dens status som bygnings-
myndighed.
27
Læs mere herom under afsnit 6.6.
6.4 Kommunens konkrete vurdering af en transportabel konstruktion, der
ikke fremgår af bygningsreglementets bilag 9
Hvis en konstruktion ikke er nævnt i hverken skema 1 eller skema 2 i
bygningsreglementets bilag 9, beror det på en konkret vurdering, om en
transportabel konstruktion i et konkret tilfælde er omfattet af byggelo-
27
Jf. byggelovens § 16 C, stk. 1.
Side 50
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1386524_0051.png
ven. Det er kommunalbestyrelsen, der skal foretage denne vurdering,
da det er kommunalbestyrelsen, der er bygningsmyndighed.
28
Kommu-
nen skal træffe sin vurdering ud fra byggelovens § 2, stk. 3.
Det fremgår af byggelovens § 2, stk. 3, at ”Byggeloven finder anvendel-
se på transportable konstruktioner, der gøres til genstand for byg-
ningsmæssig udnyttelse, der ikke er af rent forbigående art.”
Det betyder, at en konstruktion, der ville have været omfattet af bygge-
loven, hvis den havde været permanent, også vil være omfattet af byg-
geloven, selvom det er muligt at flytte konstruktionen til et andet sted.
Ved vurderingen af om en transportabel konstruktion er omfattet af
byggeloven, skal kommunalbestyrelsen blandt andet tage konstruktio-
nens konkrete anvendelse i betragtning, herunder hvad konstruktionen
skal bruges til, hvor mange personer der må forventes at ville bruge
konstruktionen, hvordan og af hvem konstruktionen skal anvendes m.v.
Kommunen skal med andre ord foretage en risikovurdering af forholde-
ne ved anvendelsen af konstruktionen på det konkrete sted og ved det
konkrete arrangement.
Byggelovens præmis om, at brugen af den transportable konstruktion
ikke må være ”af rent forbigående art”, betyder, at brugen af konstrukti-
onen skal have en vis intensitet, for at de hensyn, som byggeloven har
til formål at varetage, bør finde anvendelse på den pågældende kon-
struktion. Ved vurderingen heraf skal risikoen ved anvendelsen af kon-
struktionen indgå som et parameter. Jo større risikoen ved anvendelsen
28
Kommunalbestyrelsen er bygningsmyndighed, jf. byggelovens § 16 C, stk. 1.
Side 51
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1386524_0052.png
af konstruktionen er, des mere intensiv vil brugen også være, og des
mindre vil brugen være ”af rent forbigående art.”
Byggeloven skal blandt andet sikre, at bebyggelse udføres og indrettes
således, at den frembyder tilfredsstillende tryghed i brand- og sikker-
hedsmæssig henseende. Byggelovens regler skal altså sikre, at byg-
ninger og konstruktioner er sikre at opholde sig i, at opholde sig tæt ved
og opholde sig oven på (for eksempel relevant ved scener og tribuner),
så personer og dyr ikke kommer til skade på grund af fejl ved opførel-
sen af en bygning eller en konstruktion, på grund af forkert brug eller på
grund af dårlig eller manglende vedligeholdelse.
29
Hvis man ejer en konstruktion eller skal arrangere en begivenhed, hvor
der skal bruges transportable konstruktioner, og man er i tvivl om, hvor-
vidt en konstruktion skal have en byggetilladelse, inden konstruktionen
må blive stillet op, skal man rette henvendelse til byggesagsafdelingen i
den kommune, hvor konstruktionen skal sættes op.
Hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at en transportable konstruktion er
omfattet af byggeloven, må konstruktionen ikke sættes op uden, at
kommunen har meddelt byggetilladelse til konstruktionen. Dette fremgår
af byggelovens § 16, stk. 1.
Ejeren af konstruktionen kan vælge at lade konstruktionen certificere i
stedte for at indhente en byggetilladelse, jf. bygningsreglementets kap.
1.3.5.1, stk. 2.
29
Byggelovens § 1 indeholder en angivelse af de formål, som byggeloven skal vareta-
ge.
Side 52
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Genstande, som ikke kan betegnes som bygninger eller bygnings-
mæssige konstruktioner, er ikke omfattet af byggeloven, og genstan-
dene vil derfor heller ikke være omfattet af hverken bygningsreglemen-
tet eller reglerne om certificering af transportable telte og konstruktio-
ner. Som eksempler kan nævnes, at campingtelte, friluftstelte, parasol-
ler og lignende ikke er omfattet af byggeloven.
6.5 Byggesagsbehandling af transportable konstruktioner
Når byggemyndigheden modtager en ansøgning om byggetilladelse,
skal byggemyndigheden påse, at byggeloven og bygningsreglementets
regler er overholdt for den transportable konstruktion.
Dette gælder, uanset om det vedrører en konstruktion, der er omfattet
af bygningsreglementets bilag 9, skema 1, men som ejeren ikke vil ha-
ve certificeret, eller om det vedrører en konstruktion, som ikke er nævnt
i bygningsreglementets bilag 9, skema 1, og hvor det derfor beror på en
konkret vurdering, om konstruktionen er omfattet af byggeloven, jf. § 2,
stk. 3.
Reglerne for kommunernes byggesagsbehandling er fastsat i bygnings-
reglementet.
Det er kommunalbestyrelsen, der foretager byggesagsbehandlingen.
Det er derfor kommunalbestyrelsen, der vurderer, om der kan meddeles
byggetilladelse til opsætningen af en transportabel konstruktion. Det er
også kommunalbestyrelsen, der i forbindelse med sagsbehandlingen
vurderer, hvilke oplysninger og hvilken dokumentation der er nødvendig
for, at kommunen kan vurdere, om der kan meddeles byggetilladelse.
Side 53
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1386524_0054.png
Det materiale og den dokumentation som viser, hvilke egenskaber en
transportabel konstruktion har, og som viser hvad konstruktionen kan
holde til, og hvordan konstruktionen må bruges, kan genbruges flere
gange.
Kommunalbestyrelsen skal behandle transportable konstruktioner efter
reglerne i bygningsreglementets kap. 1.3.3.
30
Det medfører, at kommu-
nalbestyrelsen i byggesagsbehandlingen skal se på, om konstruktionen
lever op til de tekniske regler, som gælder for transportable konstruktio-
ner.
31
De tekniske regler, som transportable konstruktioner skal leve op til, er
reglerne om adgang til konstruktionen, de konstruktive forhold, herun-
der funderingen og de bærende dele i konstruktionen, samt brandfor-
holdene, som omfatter både flugtveje og redningsforhold, konstruktive
forhold m.v.
Når kommunalbestyrelsen har byggesagsbehandlet konstruktionen, kan
byggesagsbehandlingen munde ud i en af følgende afgørelser:
1. Kommunalbestyrelsen meddeler byggetilladelse, og konstruktionen
kan dermed anvendes på den ønskede måde,
30
Bygningsreglementets kap. 1.3.1 og 1.3.2 er undtagelsesbestemmelser til bestem-
melsen i kap, 1.3.3. Undtagelsesbestemmelser skal som udgangspunkt tillægges en
indskrænkende fortolkning. Dette medfører, at da kap. 1.3.1 og 1.3.2 ikke omhandler
transportable konstruktioner og ikke eksplicit nævner disse, er transportable konstruk-
tioner ikke omfattet af hverken kap. 1.3.1 eller 1.3.2. Transportable konstruktioner er
derfor omfattet af kap. 1.3.3 og skal byggesagsbehandles i overensstemmelse med
denne bestemmelse.
31
Transportable konstruktioner er omfattet af bestemmelserne i bygningsreglementets
kap. 3.2.1, kap. 4.1-4.3 og kap. 5, der er relevante i forhold til den konkrete kon-
struktion.
Side 54
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1386524_0055.png
2. Kommunalbestyrelsen meddeler byggetilladelse med vilkår til opstil-
lingen og anvendelsen af konstruktionen, eller
3. Kommunalbestyrelsen meddeler afslag på den ønskede byggetilla-
delse, og konstruktionen må derfor ikke opstilles.
Når der er meddelt byggetilladelse til en konstruktion, kan konstruktio-
nen stilles op og tages i brug. Kommunen skal ikke meddele ibrugtag-
ningstilladelse eller lignende inden.
32
En byggetilladelse kan være tidsbegrænset, hvilket vil medføre, at det
kun vil være lovligt at opstille konstruktionen i det tidsrum, som byggetil-
ladelsen angiver.
33
Hvor lang tid kommunalbestyrelsen skal bruge, på at undersøge om der
kan meddeles byggetilladelse til en transportabel konstruktion, varierer.
Hvis man ønsker at vide mere herom, anbefales det, at der rettes hen-
vendelse til byggesagsafdelingen i den kommune, hvor konstruktionen
skal opstilles.
En byggetilladelse bortfalder, hvis konstruktionen ændrer udformning,
anvendelse, placering eller lignende.
Hvis byggetilladelsen indeholder betingelser (vilkår), skal vilkårene
overholdes.
32
33
Dette fremgår af bygningsreglementets kap. 1.3.5.1, stk. 7 og kap. 1.8, stk. 1.
Jf. byggelovens § 26.
Side 55
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1386524_0056.png
6.5.1 Vilkår ved meddelelse af byggetilladelse
Kommunalbestyrelsen kan, som nævnt ovenfor, stille vilkår til sine afgø-
relser, herunder byggetilladelser, midlertidige byggetilladelser og til di-
spensationer. Nedenfor beskrives de forvaltningsretlige regler om vilkår
til afgørelser.
34
En forvaltningsmyndighed kan stille vilkår til den afgørelse, der træffes.
Som udgangspunkt skal der være en klar lovhjemmel, for at der kan
knyttes vilkår til en forvaltningsretlig afgørelse.
Hvis forvaltningsmyndigheden træffer sin afgørelse på baggrund af et
skøn, kan myndigheden dog knytte vilkår til afgørelsen, uden at der er
klar lovhjemmel til det.
35
Dette er begrundet i, at lovhjemlen må anses
for forudsat i lovbestemmelser, der overlader forvaltningsmyndigheder
et skøn.
I stedet for at meddele et afslag er der således mulighed for, at myndig-
heden i stedet kan meddele en tilladelse, der dog er begrænset af
nærmere fastsatte vilkår.
Skønnet med hensyn til fastsættelse af vilkår er begrænset af de sam-
me forvaltningsretlige grundsætninger og hensyn, som i øvrigt regulerer
forvaltningens skønsudøvelse. Det betyder, at myndigheden ved vurde-
ringen af om og i givet fald hvilke vilkår, der kan fastsættes, skal tage
følgende momenter med i overvejelserne:
34
35
Vilkår (bibestemmelser) er indgående behandlet i den forvaltningsretlige litteratur
.
Skønnet skal dog ligge inden for lovens rammer.
Side 56
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Magtfordrejningsgrundsætningen: vilkår skal have en saglig sammen-
hæng med den afgørelse, der træffes/tilladelse, der meddeles.
Proportionalitetsprincippet: Det skal være nødvendigt at fastsætte vilkå-
ret for at opnå det pågældende formål, og vilkåret må ikke gå længere
end påkrævet.
Pligtmæssigt skøn: Forvaltningsmyndigheden kan i almindelighed ikke
uden videre generelt knytte bestemte typer af vilkår til en afgørelse
uden at tage stilling til, om der er et konkret behov for det i den enkelte
sag. Der skal altså være et konkret behov for at fastsætte vilkåret i den
enkelte sag.
Klarhed og bestemthed: Kravet om, at en forvaltningsakt skal være bå-
de klar og bestemt, gælder også for de vilkår, der stilles til selve afgø-
relsen, således at der ikke er tvivl om vilkårets indhold og rækkevidde.
De nævnte begrænsninger i adgangen til at knytte vilkår til afgørelser
kan ikke fraviges ved samtykke.
Ulovlige vilkår betragtes som ustillede, hvilket vil sige, at de er ugyldige.
Hvis vilkår påklages, og klagemyndigheden finder, at et eller flere vilkår
er ugyldige, kan vilkårene annulleres særskilt, uden at hovedindholdet
af forvaltningsakten berøres.
Tilsvarende vil der, hvor betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt, kunne
blive tale om særskilt håndhævelse af vilkår, der er fastsat i forbindelse
med udstedelse af en begunstigende forvaltningsakt.
Side 57
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1386524_0058.png
6.5.2 Kommunens mulighed for at dispensere
Der kan meddeles dispensation fra bestemmelser i loven og de i med-
før af loven fastsatte bestemmelser, når det skønnes foreneligt med de
hensyn, som ligger til grund for de pågældende bestemmelser.
36
Der kan alene meddeles dispensation fra de materielle bestemmelser i
byggeloven. De materielle bestemmelser er de regler, der indeholder
indholdsmæssige krav. Der kan ikke dispenseres fra de formelle krav,
som er kravene til form og proces, herunder for eksempelvis bestem-
melser om, hvornår der skal ske byggesagsbehandling, klagereglerne
m.v.
Ved vurderingen af, om der kan meddeles dispensation fra byggelovens
eller
bygningsreglementets
indholdsmæssige
bestemmelser,
skal
kommunalbestyrelsen således overveje, om det hensyn, som den givne
bestemmelse skal varetage, kan varetages på en anden måde. Hvis
formålet kan varetages på en anden måde, vil der kunne meddeles di-
spensation. Dispensation kan eventuelt meddeles på betingelse af, at et
eller flere vilkår skal overholdes.
Hvis den tekniske dokumentation for en konstruktion viser, at konstruk-
tionen er dimensioneret således, at blæsevejr vil kunne medføre et kol-
laps af konstruktionen, kan kommunalbestyrelsen enten meddele afslag
på ansøgningen om byggetilladelse, meddele tilladelse med vilkår, eller
overveje, om der kan dispenseres fra de konstruktive krav i bygnings-
reglementet.
36
Dette fremgår af byggelovens § 22, stk. 1.
Side 58
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1386524_0059.png
Hvis de konstruktive krav om vindlast kan overholdes på anden måde,
eksempelvis ved at konstruktionen kan fastgøres på en anden måde,
kan der meddeles tilladelse på vilkår heraf. Hvis det ikke er muligt at
overholde kravene om vindlast på anden måde, kan kommunalbestyrel-
sen overveje, om der kan meddeles dispensation fra kravene, eller om
der eventuelt kan stilles vilkår til dispensationen.
Som eksempel kan der stilles vilkår om, at konstruktionen pakkes
sammen, såfremt vinden/vejret udvikler sig på en bestemt måde, idet et
sådan vilkår vil være begrundet i, at vilkåret varetager sikkerhedshen-
synene bag bestemmelserne til konstruktioner og vindlast.
Hvis det ikke er muligt at meddele tilladelse eller tilladelse på vilkår, og
det heller ikke er muligt at dispensere, må kommunalbestyrelsen med-
dele afslag på ansøgningen.
6.5.3 Opkrævning af byggesagsgebyrer
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der skal opkræves gebyr for
byggetilladelser. Kommunalbestyrelsen kan også beslutte, at der ikke
skal opkræves byggesagsgebyr, eller at der kun skal opkræves bygge-
sagsgebyr for visse sagstyper.
37
Dette betyder, at den enkelte kommunalbestyrelse selv vælger, om den
vil opkræve byggesagsgebyrer for byggesagsbehandlingen af transpor-
table konstruktioner.
38
37
38
Bygningsreglementets kap. 1.12, stk. 1 og 2.
Bygningsreglementets kap. 1.12, stk. 3.
Side 59
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommunalbestyrelsen må dog ikke opkræve højere gebyrer end det,
der svarer til kommunens udgifter til byggesagsbehandlingen af trans-
portable konstruktioner.
De udgifter, som kommunen har i forbindelse med den generelle vare-
tagelse af byggelovsområdet kan indgå i gebyrerne som en indirekte
udgift. Det betyder, at de omkostninger, som er forbundet med, at
kommunen udøver funktionen som bygningsmyndighed, men som ikke
kan relateres til en sag, hvori der kan opkræves byggesagsgebyr, kan
kommunen få dækket vis gebyropkrævningen, idet gebyrernes størrelse
kan fastsættes på baggrund heraf.
Som eksempel kan det nævnes, at kommunen ved vejledning om reg-
lerne på området ikke kan opkræve byggesagsgebyr, fordi kommunen i
disse tilfælde ikke meddeler tilladelse eller på anden måde træffer en
konkret afgørelse. Omkostningerne der er forbundet med at vejlede
borgere og virksomheder om byggelovgivningens regler er dog en ud-
gift, som kommunen kan medregne i de samlede udgifter på bygge-
lovsområdet. Størrelsen af de samlede omkostninger kan danne ud-
gangspunkt for, hvor høj en timepris kommunen kan fastsætte, idet
timeprisen både kan rumme de direkte og de indirekte udgifter, der skal
dækkes via gebyropkrævningen.
Der kan læses mere om byggesagsgebyrer i Energistyrelsens vejled-
ning om byggesagsgebyrer.
Side 60
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6.6 Kommunens pligter og muligheder som byggesagsmyndighed –
tilsyn og håndhævelse
Kommunen er bygningsmyndighed og påser, at byggeloven og de reg-
ler, der er fastsat i medfør af byggeloven, overholdes. Det betyder, at
kommunen både skal påse, at byggeloven, bygningsreglementet og,
hvor det er aktuelt, certificeringsbekendtgørelsen overholdes.
Denne pligt påhviler kommunen i forhold til alle de bygninger og kon-
struktioner, der er omfattet af byggeloven, uanset om kommunen har
byggesagsbehandlet opførelsen af bygningen eller opstillingen af kon-
struktionen.
Hvordan, kommunen indretter og varetager administrationen af bygge-
lovgivningen og sine pligter som bygningsmyndighed, er ikke nærmere
reguleret i byggelovgivningen. Det er derfor i vid udstrækning op til den
enkelte kommune selv at beslutte, hvordan den vil varetage sin rolle
som bygningsmyndighed.
Der er således ikke pligt til, at kommunerne fører et aktivt tilsyn med, at
byggelovgivningens regler overholdes. Kommunen har altså ikke pligt til
at ”køre ud i marken” alene med det formål at kontrollere, om byggelov-
givningen overholdes, men hvis kommunen finder dette hensigtsmæs-
sigt, kan kommunen vælge at gøre det.
Der er dog eksplicit krav om, at hvis kommunen bliver opmærksom på
et ulovligt forhold, har kommunen pligt til at søge forholdet lovliggjort,
medmindre forholdet er af ganske underordnet betydning. Dette krav
gælder både, hvor kommunen selv bliver opmærksom på forholdet, ek-
sempelvis ved aktivt tilsyn eller i forbindelse med byggesagsbehandlin-
Side 61
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1386524_0062.png
gen, og hvor kommunen modtager indberetninger fra borgere eller virk-
somheder eller på anden måde bliver gjort bekendt med det ulovlige
forhold.
I forhold til certificerede transportable konstruktioner har kommunen så-
ledes lov til - og i visse tilfælde pligt til – at påse, at en certificeret
transportabel konstruktion er opstillet i overensstemmelse med inspek-
tionsrapporten og inspektionscertifikatet.
Hvis kommunalbestyrelsen bliver opmærksom på, at der er sket noget
ulovligt, skal kommunalbestyrelsen tage skridt til at få forholdet bragt i
orden – forholdet skal lovliggøres.
39
Selvom kommunalbestyrelsen skal tage skridt til, at det ulovlige forhold
bliver lovliggjort, er det ejeren af konstruktionen, der er ansvarlig for, at
forholdet bringes i orden og lovliggøres. Hvis det ulovlige forhold består
i en ulovlig brug, er det dog brugeren, der er ansvarlig for, at forholdet
bringes i orden, og den ulovlige brug ophører.
40
Lovliggørelse kan iværksættes ved, at kommunalbestyrelsen udsteder
et påbud om, at det ulovlige forhold skal lovliggøres.
Kommunen kan meddele forbud mod ibrugtagning af en transportabel
konstruktion eller påbud om standsning af brugen af en transportabel
konstruktion, hvis brugen er i strid med certificeringen eller byggetilla-
39
40
Byggelovens § 16 C, stk. 3.
Byggelovens § 17, stk. 1.
Side 62
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1386524_0063.png
delsen
41
, eller hvis konstruktionen er opsat uden fornøden byggetilla-
delse eller certificering.
Indtil det ulovlige forhold er bragt til ophør, kan det være nødvendigt, at
kommunalbestyrelsen sikrer, at konstruktionen ikke anvendes.
42
Dette kan gøres ved, at kommunalbestyrelsen udsteder en stands-
ningsmeddelelse. En standsningsmeddelelse medfører, at konstruktio-
nen ikke må gøres færdig, eller – hvis konstruktionen er blevet stillet op
– at konstruktionen ikke må bruges. Hvis konstruktionen allerede er ta-
get i brug, skal brugen ophøre øjeblikkeligt.
Hvis kommunalbestyrelsen udsteder en standsningsmeddelelse, må
konstruktionen først tages i brug igen, når kommunalbestyrelsen har
vurderet, at dette vil være forsvarligt.
En standsningsmeddelelse vedrørende opstillingen af en konstruktion,
der ikke er meddelt byggetilladelse til, kan ikke påklages til Statsforvalt-
ningen, medmindre det gøres gældende, at arbejdet ikke kræver forud-
gående byggetilladelse.
43
6.6.1 Tvangshåndhævelse
Hvis kommunalbestyrelsen har en mistanke om, at byggeloven eller de
regler, der er fastsat i medfør af byggeloven, ikke bliver overholdt, kan
kommunalbestyrelsen forlange at få adgang til en privat ejendom for at
undersøge, om der er sket en overtrædelse af reglerne. Kommunalbe-
41
42
43
Certificeringsbekendtgørelsens § 22.
Dette kan være begrundet i sikkerhedsmæssige eller andre saglige hensyn.
Byggelovens § 16, stk. 4.
Side 63
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1386524_0064.png
styrelsen kan forlange at få adgang uden en retskendelse.
44
Hvis kom-
munalbestyrelsen skal undersøge tekniske forhold, kan kommunalbe-
styrelsen vælge at tage en person med, som har den tekniske erfaring
og indsigt, der er brug for.
Politiet skal hjælpe kommunalbestyrelsen med at få adgang til ejen-
dommen, og politiet skal hjælpe kommunalbestyrelsen med at afspærre
og tømme konstruktionen for personer, hvis kommunalbestyrelsen vur-
derer, at der på grund af mangler ved konstruktionen opstår fare for de
personer, der benytter konstruktionen.
45
6.7 Klageadgang
De afgørelser, som kommunen træffer som bygningsmyndighed, kan
der klages over til Statsforvaltningen. Der kan dog alene klages over
retlige spørgsmål.
Ved retlige spørgsmål forstås spørgsmål om anvendelse og fortolkning
af byggelovens bestemmelser og de i medfør heraf udstedte forskrifter,
om skønsudøvelsens lovlighed samt om de forvaltningsretlige sagsbe-
handlingsregler.
Klagen til Statsforvaltningen har ikke opsættende virkning, medmindre
Statsforvaltningen bestemmer andet.
46
Det betyder, at kommunens af-
gørelse skal efterleves, selvom afgørelsen påklages til Statsforvaltnin-
gen.
44
Dette fremgår af byggelovens § 19, stk. 1. Hvis kommunalbestyrelsen vælger at
benytte denne hjemmel i byggeloven, skal forvaltningsloven og de uskrevne forvalt-
ningsretlige regler iagttages.
45
Dette fremgår af byggelovens § 20.
46
Byggelovens § 24, stk. 3.
Side 64
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1386524_0065.png
Statsforvaltningen kan bestemme, at en klage over et påbud skal til-
lægges opsættende virkning. Opsættende virkning betyder, at virksom-
heden kan fortsætte indtil, der foreligger en afgørelse i klagesagen.
Statsforvaltningens afgørelse i sagen kan ikke påklages til anden admi-
nistrativ myndighed.
47
Klagefristen er 4 uger fra det tidspunkt, hvor afgørelsen er meddelt an-
søger.
48
Hvis klagefristen udløber på en lørdag, søndag eller helligdag
forlænges fristen til den følgende hverdag.
47
48
Byggelovens § 23, stk. 2.
Byggelovens § 24, stk. 1.
Side 65
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1386524_0066.png
7 Certificering af transportable konstruktioner – hvis du
er inspektionsorgan
Certificering af transportable konstruktioner skal ske efter reglerne i be-
kendtgørelsen om certificeringsordning for transportable konstruktioner
(certificeringsbekendtgørelsen).
7.1 Certificering
7.1.1 Generelt
Certificering af en transportabel konstruktion kan alene ske på anmod-
ning fra ejeren af konstruktionen.
49
Ejeren kan i dette tilfælde også være
producenten, hvis denne ønsker at certificere konstruktionen, inden den
sælges videre.
Certificeringen knytter sig til den konkrete konstruktion.
50
Hvis flere kon-
struktioner ønskes certificeret, skal der udarbejdes en certificering for
hver enkelt konstruktion. Dette gælder også, når konstruktionerne er
fuldstændigt ens og sammenlignelige i teknisk henseende. I disse til-
fælde kan den samme dokumentation dog lægges til grund for certifice-
ringerne.
51
Ved certificering af transportable konstruktioner forstås en inspektion af
den transportable konstruktion, hvorved de byggetekniske forhold i
bygningsreglementet, som er gældende for transportable konstruktio-
ner, bedømmes. Certificeringen er en angivelse af, at det er sikret, at
49
50
51
Certificeringsbekendtgørelsens § 4.
Certificeringsbekendtgørelsens § 9, stk. 1.
Certificeringsbekendtgørelsens § 9, stk. 2 og 3.
Side 66
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1386524_0067.png
konstruktionen på tidspunktet for inspektionen lever op til de gældende
byggetekniske krav.
7.1.2 Inspektion og tekniske oplysninger
Inspektionsorganet skal påse, om en transportabel konstruktionen på
tidspunktet for certificeringen lever op til de til enhver tid gældende reg-
ler i bygningsreglementet, der er relevante for den pågældende kon-
struktion.
52
Det fremgår af bygningsreglementets kap. 1.3.5.1, stk. 4, at det er reg-
lerne i bygningsreglementets 3.2.1, kap. 4.1-4.3 og kap. 5, der er rele-
vante i forhold til den konkrete konstruktion, der finder anvendelse på
transportable konstruktioner. Disse bestemmelser regulerer forhold i re-
lation til tilgængelighed, konstruktioner og brand.
Certificeringen er således en angivelse af, at konstruktionen på tids-
punktet for inspektionen lever op til de gældende byggetekniske krav for
transportable konstruktioner af den pågældende art.
Certificeringen udstedes på grundlag af en inspektion af konstruktionen
og/eller de dele – eller dele, som har de samme egenskaber - som kon-
struktionen opbygges af og/eller på grundlag af de tekniske oplysninger
om konstruktionen, som inspektionsorganet vurderer, er nødvendige
for, at inspektionsorganet kan bedømme, om konstruktionen lever op til
de gældende krav i bygningsreglementet.
53
52
53
Certificeringsbekendtgørelsens § 7.
Dette fremgår af certificeringsbekendtgørelse § 8, stk. 1.
Side 67
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det er inspektionsorganet, der i det enkelte tilfælde vurderer, hvordan
inspektionen skal ske, herunder om inspektionen skal omfatte eftersyn
af konstruktionen i opstillet stand, om konstruktionen skal besigtiges i
ikke-opstillet stand, og/eller om inspektionen skal omfatte inspektion af
dokumentation og oplysninger om konstruktionen eller lignende.
Inspektionsorganet skal inspicere den konstruktionen. Det betyder, at
inspektionsorganet skal undersøge forholdene omkring konstruktionen.
Det er inspektionsorganet, der i hvert enkelt tilfælde vurderer, hvad in-
spektionen skal omfatte i hvert enkelt tilfælde, hvor en transportabel
konstruktion skal certificeres.
.
Inspektionen af konstruktionen kan derfor både være, at inspektionsor-
ganet ser på de dokumenter og oplysninger, som findes om konstrukti-
onen, f.eks. statiske beregninger, dokumentation for bæreevnen m.v.,
men inspektion kan også være, at inspektionsorganet ser på selve
konstruktionen.
Inspektion af selve konstruktionen kan ske både, når konstruktionen er
stillet op eller ved, at inspektionsorganet ser på dele af konstruktionen
uden, at konstruktionen er stillet op.
Det er inspektionsorganet, der vurderer, hvordan inspektionen skal fo-
regå og hvilke dokumenter eller genstande, som inspektionsorganet
har brug for at se på for at kunne vurdere, om konstruktionen kan certi-
ficeres.
Hvis inspektionsorganet vurderer, at det også er nødvendigt at se kon-
struktionen i opstillet stand, kan inspektionsorganet dog starte med se
Side 68
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1386524_0069.png
på dokumenterne og oplysningerne om konstruktionen. Derefter kan
inspektionsorganet vente med at se konstruktionen i opstillet stand,
indtil konstruktionen på et senere tidspunkt stilles op til et arrangement.
Således behøver ejeren af konstruktionen ikke at stille konstruktionen
op alene med henblik på, at inspektionsorganet skal se på konstruktio-
nen. I stedet kan inspektionsorganet inspicere konstruktionen, når kon-
struktionen alligevel skal stilles op. Inspektionsorganet kan i så fald stil-
le som betingelse, at konstruktionen først er certificeret, når konstrukti-
onen er blevet inspiceret i opstillet stand.
Dokumentationen til en transportabel konstruktion, som inspektionsor-
ganet kan finde det relevant at påse, kan for eksempel bestå af:
Brugsvejledning/montagevejledning, som instruerer brugeren i opstilling,
brug og demontering.
Vedligeholdelsesvejledning, som instruerer ejeren i, hvordan konstruktionen
skal efterses og vedligeholdes.
Statiske stabilitetsberegninger, prøvningsrapporter og lignende, der beskri-
ver og dokumenterer konstruktionens egenskaber og kapacitet.
Vejledning til brug for inspektion og gennemgang af tekniske oplysnin-
ger findes i del 2 i denne vejledning.
Alle oplysninger, som efter inspektionsorganets vurdering er nødvendi-
ge for bedømmelsen af, om konstruktionen lever op til de gældende
krav i bygningsreglementet, skal fremskaffes af ejeren af konstruktio-
nen.
54
Inspektionsorganet må ikke selv fremskaffe materiale, oplysnin-
54
Certificeringsbekendtgørelsens § 8, stk. 2.
Side 69
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1386524_0070.png
ger, beregninger eller lignende til brug for vurderingen af, hvorvidt kon-
struktionen kan certificeres.
Såfremt konstruktionen ikke lever op til de gældende krav, og kravene
ikke kan efterkommes eller iagttages på anden vis, og inspektionsorga-
net vurderer, at det ikke vil være sikkerhedsmæssigt tilstrækkeligt at
stille vilkår til certificeringen, kan der ikke udstedes en certificering.
7.1.3 Inspektionsrapport og inspektionscertifikat
Inspektionsorganet skal udarbejde en inspektionsrapport og et inspekti-
onscertifikat for den pågældende transportable konstruktion.
Inspektionsrapporten og inspektionscertifikatet skal udleveres til ejeren
af den transportable konstruktion.
Inspektionsorganet skal opbevare en genpart af inspektionsrapporten
og inspektionscertifikatet i mindst 10 år fra datoen for udarbejdelsen.
Dette gælder også, når rapporten eller certifikatet fornyes.
55
Inspektionssrapporten
56
et dokument, der udtømmende skal beskrive
alle de byggetekniske forhold ved konstruktionen, samt hvilke særlige
forhold, der skal iagttages ved opstilling og brug af konstruktionen. In-
spektionsrapporten derfor skal indeholde en beskrivelse af:
55
56
Dette fremgår af certificeringsordningens § 12, stk. 3.
Certificeringsbekendtgørelsens § 13.
Side 70
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1. hvilken konstruktion, der certificeres – beskrivelsen af konstruktio-
nen skal være en entydig identifikation af, hvilken konstruktion in-
spektionsrapporten omhandler,
2. hvilke nærmere regler i bygningsreglementet den transportable
konstruktion opfylder,
3. hvilke konstruktionsdele, der er inspiceret,
4. hvilken dokumentation, der har ligget til grund for certificeringen
5. den transportable konstruktions kapacitet, herunder
a. hvad konstruktionen må anvendes til
b. hvor mange personer, der maksimalt må benytte konstruktio-
nen uden, at der er opstillet eventuelt inventar i konstruktio-
nen
c. under hvilke vejrforhold konstruktionen må anvendes
6. angivelse af særlige vilkår, der skal følges under nærmere angivne
omstændigheder
7. præcis angivelse af, hvornår certificeringen skal fornyes.
I de tilfælde, hvor det findes relevant i forhold til den konkrete konstruk-
tion, skal rapporten også indeholde identifikation af dokumenter, der
fastlægger:
1. hvordan konstruktionen skal vedligeholdes i certificeringens gyldig-
hedsperiode
2. særlige forhold, der skal iagttages ved opsætning og forankring af
konstruktionen
3. særlige forhold ved konstruktionens placering i forhold til andre
konstruktioner.
Side 71
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1386524_0072.png
På ejerens anmodning kan konstruktionen certificeres med inventarop-
stilling. Inventaropstillingen skal være i overensstemmelse med Bered-
skabsstyrelsens regler.
Hvis konstruktionen certificeres med inventaropstilling, skal inspekti-
onsrapporten indeholde identifikation af de dokumenter, der fastlægger
målfaste pladsfordelingsplaner med angivelse af samtlige flugtveje til
terræn i det fri.
Inspektionscertifikatet
57
skal ikke på samme måde som inspektionsrap-
porten i udtømmende grad beskrive forholdene, men inspektionscertifi-
katet skal derimod blot indeholde oplysninger herom. Inspektionscertifi-
katet er således alene en kortere oversigt over, til hvad og af hvor man-
ge konstruktionen må anvendes, således at brugerne af konstruktionen
ved selvsyn kan efterse konstruktionens kapacitet.
Inspektionscertifikatet skal indeholde oplysninger om:
1. konstruktionens kapacitet, herunder
a. til hvad konstruktionen må anvendes
b. hvor mange personer, der må benytte konstruktionen
c. under hvilke vejrforhold konstruktionen må anvendes
2. angivelse af særlige vilkår, der skal følges under nærmere angivne
omstændigheder
3. præcis angivelse af, hvornår certificeringen skal fornyes
4. oplysning om hvilke pladsfordelingsplaner, der kan anvendes (når
aktuelt for den pågældende konstruktion).
57
Certificeringsbekendtgørelsens § 14.
Side 72
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Bekendtgørelse om certificeringsordning for transportable konstruktio-
ner indeholder ikke nogen formkrav for hverken inspektionsrapport eller
inspektionscertifikat. Det vil imidlertid være hensigtsmæssigt, hvis in-
spektionsorganet tager følgende forhold i betragtning, når de konkrete
dokumenter udarbejdes:
Ejeren er forpligtet til at oplyse brugeren om grundlaget for certificeringen og
om særlige vilkår for opstilling og brug af konstruktionen.
Inspektionsrapporten kan derfor på nogle områder betragtes som
enten et tillæg til eller en ændring af producentens brugsanvisning.
Det vil derfor være hensigtsmæssigt, hvis inspektionsrapporten ud-
formes på en sådan måde, at disse oplysninger nemt kan uddrages
af ejeren og f.eks. overføres til den brugsanvisning, som producen-
ten har udarbejdet til konstruktionen.
Alternativt kan inspektionsrapporten udarbejdes på en måde, så den
egner sig til direkte udlevering til den bruger, som skal opstille kon-
struktionen. Inspektionsrapporten bør i dette tilfælde udarbejdes på
en sådan måde, at de for brugeren væsentligste oplysninger frem-
går tydeligt og forståeligt.
Inspektionscertifikatet skal monteres på den transportable konstruktion, når
denne er stillet op og tages i brug
18)
. Det er derfor vigtigt, at inspektionscerti-
fikatet er udarbejdet overskueligt, tydeligt og læsevenligt, ligesom det vil væ-
re hensigtsmæssigt, hvis inspektionscertifikatets format vælges under hen-
syntagen til, at inspektionscertifikatet nemt skal kunne fastgøres et synligt
sted på konstruktionen.
Side 73
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1386524_0074.png
7.1.4 Certificeringens varighed
En certificering af en transportabel konstruktion er som udgangspunkt
gældende i op til 5 år
58
, forstået således, at en inspektionsrapport og et
inspektionscertifikat i denne periode kan attestere, at en transportabel
konstruktion, når de angivne vilkår og forhold er opfyldt, kan forventes
at opfylde de byggetekniske krav.
Inspektionsorganet skal fastsætte en kortere gyldighedsperiode end 5
år, hvis der er tekniske forhold ved konstruktionen, som gør, at der ikke
kan udstedes en certificering for en periode på 5 år.
Dette kan for eksempel være, hvis inspektionsorganet skønner, at der
er forhold ved konstruktionen, som gør, at konstruktionen har en kortere
levetid.
Inspektionsorganet har ingen forpligtelser vedrørende den transportable
konstruktion i gyldighedsperioden, men kan udelukkende af ejeren af
konstruktionen anmodes om at foretage en gencertificering af konstruk-
tionen, f.eks. i forbindelse med udløb af gyldighedsperioden eller, hvis
der ændres på konstruktionen, således at den meddelte certificering ik-
ke længere er gyldig.
Hvis der foretages vedligeholdelse af konstruktionen, og dele af kon-
struktionen i denne forbindelse udskiftes og erstattes med nye dele, vil
certificeringen stadig være gyldig, hvis ikke konstruktionen forringes
som følge af udskiftningen af delene.
58
Certificeringsbekendtgørelsens § 10
Side 74
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1386524_0075.png
Dette betyder, at konstruktionens egenskaber, kapacitet, sikkerhedsni-
veau eller lignende forhold, som påses ved certificeringen, ikke må bli-
ve påvirket negativt i forhold til den meddelt certificering. Såfremt ud-
skiftningen således medfører, at konstruktionen fortsat svarer til det,
som der er meddelt certificering til, vil certificeringen fortsat være gyl-
dig.
7.1.5 Fornyelse af certificeringen
Når en certificering udløber, kan den fornyes. Fornyelse af certificerin-
gen skal ske på samme grundlag og efter de samme regler, som var
gældende på tidspunktet for den oprindelige certificering, der ønskes
fornyet.
59
Det betyder, at hvis regler og krav til konstruktionen er blevet ændret i
tiden mellem, at konstruktionen blev certificeret og certificeringen udlø-
ber, kan certificeringen blive fornyet efter de regler, som var gældende
på tidspunktet for den første certificering.
Ved fornyelsen af certificeringen skal konstruktionen inspiceres igen,
dog således at inspektionen i forbindelse med en fornyelse af certifice-
ringen kan ske efter de regler, der var gældende på tidspunktet for den
oprindelige inspektion.
Ved fornyelse af certificeringen skal ejeren af konstruktionen igen frem-
lægge den dokumentation, som blev fremlagt ved den første certifice-
ring.
59
Certificeringsbekendtgørelsens § 10, stk. 3.
Side 75
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Inspektion i forbindelse med fornyelse af certificeringen skal ske inden,
at den oprindelige gyldighedsperiode udløber.
En certificering kan maksimalt fornys 3 gange, eller svarende til en
samlet maksimal fornyelsesperiode på 15 år. Gyldighedsperioden for
den oprindelige certificering kan lægges oven i fornyelsesperioden, så-
ledes at certificeringen af en konstruktion kan være gældende i helt op
til 20 år. Herefter vil konstruktionen atter skulle certificeres i henhold til
de regler, der er gældende på det tidspunkt, hvor konstruktionen øn-
skes certificeret.
7.1.6 Certificering af modulopbyggede konstruktioner
En modulopbygget konstruktion er en konstruktion, der består af et sy-
stem, der ved hver opsætning kan tilpasses det konkrete behov. Som
eksempler på modulopbyggede konstruktioner kan nævnes telte eller
scener, hvor teltet eller scenen kan sammensættes af flere ens modu-
ler på sådan en måde, at størrelsen af konstruktionen kan variere efter
behov.
Hvert modul er i princippet en selvstændig konstruktion, idet det enkel-
te modul kan blive stillet op og anvendt som en selvstændig konstrukti-
on.
Det enkelte modul vil i sig selv skulle leve op til alle de tekniske krav,
som er beskrevet i bygningsreglementet, herunder kravene til statik,
bæreevne, flugtveje, forankring m.v.
Hvis modulet sættes sammen
med andre lignende moduler, må det enkelte moduls byggetekniske
Side 76
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
egenskaber ikke blive påvirket, selvom modulet vil indgå som en del af
en større konstruktion.
Større konstruktioner, der sammensættes af moduler, kan certificeres i
henhold til reglerne i certificeringsbekendtgørelsen.
Ved certificering, af en konstruktion, der sammensættes af moduler, er
det det enkelte modul i det samlede system, som certificeringen skal
tage udgangspunkt i.
Det betyder, at inspektionsorganet skal påse, om det enkelte modul le-
ver op til de relevante byggetekniske krav, der fremgår af bygningsreg-
lementets kap. 3.2.1, kap. 4.1-4.3 og kap. 5. Inspektionsorganet skal
dermed påse, om det enkelte modul lever op til kravene til bæreevne,
brandforhold etc.
Inspektionsorganet skal udforme certificeringen således, at modulets
egenskaber certificeres. Ved efterfølgende opstilling af modulet er det
derefter ikke et krav, at modulet skal sammensættes af de samme en-
kelte komponenter og dele, men det er et krav, at modulet, hver eneste
gang det opsættes, har præcis de samme egenskaber, som det frem-
går af inspektionsrapporten, at modulet har. Det betyder, at modulet ef-
ter certificeringen ikke må have en ringere bæreevne, ringere konstruk-
tive egenskaber, ringere brandmæssige egenskaber eller lignende,
end de egenskaber, som modulet havde på certificeringstidspunktet.
Ovenstående betyder, at inspektionsorganet ved certificering af sy-
stem- og modulopbyggede konstruktioner ikke skal tage i betragtning,
hvor mange moduler, der kan eller vil blive sat sammen, ligesom der
Side 77
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ikke findes en øvre grænse for, hvor stor en modul- eller systemopbyg-
get konstruktion kan blive. Inspektionsorganet skal blot tage udgangs-
punkt i et enkelt modul.
Inspektionsorganet skal i inspektionsrapporten angive, hvis der er sær-
lige forhold, som skal følges eller iagttages, når flere moduler sættes
sammen. Dette kan eksempelvis være, hvis flugtvejsforholdene vil blive
påvirket.
Der skal som udgangspunkt alene udarbejdes en enkelt inspektions-
rapport. De moduler, som certificeringen er gældende for, kan indgå i
opstillingen af flere forskellige konstruktioner, der opstilles samtidigt til
brug forskellige steder. Alle konstruktionerne vil dog alle være dækket
af certificeringen og certificeringsrapporten under forudsætning af, at
alle konstruktionerne opbygges af elementer med de samme egenska-
ber som dem, inspektionsorganet har inspiceret og certificeret og der-
med beskrevet i inspektionsrapporten.
I disse tilfælde vil inspektionsrapporten derfor være gældende for alle
de konstruktioner, der opstilles af de moduler, der er certificerede.
Inspektionscertifikatet vil ligeledes være gældende for alle konstruktio-
nerne. Det kan derfor være nødvendigt at mangfoldiggøre inspektions-
certifikatet, således at dette kan benyttes ved flere konstruktioner, der
alle er omfattet af den samme certificering.
7.2 Betaling for certificering
Inspektionsorganet opkræver betaling for certificeringen af en transpor-
tabel konstruktion.
Side 78
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1386524_0079.png
Inspektionsorganet fastsætter selv prisen for certificeringen af en trans-
portabel konstruktion.
7.3 Akkreditering af certificeringsvirksomhed
7.3.1 Akkreditering
Certificering af transportable konstruktioner skal udføres af virksomhe-
der, der er akkrediteret til at foretage inspektion af transportable kon-
struktioner.
60
De virksomheder, der udfører certificeringen, kaldes in-
spektionsorganer.
Virksomheden skal være akkrediteret som type A organ i henhold til
ISO/IEC 17020 til inspektion i henhold til bekendtgørelse om certifice-
ringsordning for transportable telte og konstruktioner.
Virksomheden skal akkrediteres af Den Danske Akkrediterings- og Me-
trologifond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er
medunderskriver af EA’s (European co-operation for Accreditation) eller
ILAC’s (the International Laboratory Accreditation Cooperation) multila-
terale aftale om gensidig anerkendelse.
61
DANAK opkræver sig betaling for sine ydelser i forbindelse med akkre-
diteringen. De aktuelle satser offentliggøres på DANAK’s hjemmeside
og kan oplyses hos DANAK.
60
61
Certificeringsbekendtgørelsens § 6.
Certificeringsbekendtgørelsens § 23.
Side 79
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
7.3.2 Klageadgang
De vurderinger, som et inspektionsorgan fortager i forbindelse med cer-
tificeringen af en transportabel konstruktion, kan ikke påklages. Hvis en
konstruktionsejer således er utilfreds med certificeringen af konstruktio-
nen, de vurderinger, som inspektionsorganet foretager, prisen for certi-
ficeringen eller lignende, vil der være tale om en tvist af privatretlig ka-
rakter.
Dette betyder, at uoverensstemmelserne mellem parterne skal løses af
parterne selv, eventuelt ved en retssag, der henhører under domstole-
ne.
Enhver, der har modtaget et afslag på eller kun delvis imødekommelse
af en ansøgning om akkreditering eller en hel eller delvis tilbagekaldel-
se eller suspendering af en meddelt akkreditering, kan anmode DANAK
om at foretage en ny vurdering af sagen.
Såfremt den fornyede behandling af sagen ikke fører til fuld imøde-
kommelse, kan afgørelsen indbringes for Klagenævnet for Udbud.
Klage skal være indgivet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt
pågældende. Hvis klagefristen udløber på en lørdag, en søndag eller en
helligdag forlænges fristen til den følgende hverdag.
Klager over andre afgørelser fra DANAK kan indbringes for Sikkerheds-
styrelsen, der er klagemyndighed på akkrediteringsområdet.
Klager over afgørelser fra udenlandske akkrediteringsorganer behand-
les efter klagesystemet i akkrediteringsorganets hjemland.
Side 80
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
DEL 2 - Regler i bygningsreglementet, som transportable kon-
struktioner skal leve op til
Side 81
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1 Indledning
Transportable konstruktioner, der er omfattet af bygningsreglementet,
skal leve op til alle de krav, der er gældende og relevante for den på-
gældende konstruktionstype. Som udgangspunkt er det bygningsregle-
mentets regler om tilgængelighed, konstruktioner og brandforhold, der
er relevante og dermed finder anvendelse på transportable konstruktio-
ner.
Side 82
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2 Tilgængelighed
Transportable konstruktioner skal udformes, så de har gode adgangs-
forhold, og så der opnås god tilgængelighed for alle. Tilgængelighed for
alle betyder, at alle, uanset o man har et handicap, er kørestolsbruger,
dårligt gående med rollator eller har en synsnedsættelse, kan deltage
ligeværdigt med alle andre mennesker i de aktiviteter, der udbydes, og
som konstruktionen skal bruges til.
Kravene til adgang og tilgængelighed fremgår af bygningsreglementets
kap. 3.2.1. Her i vejledningen er beskrevet de bestemmelser i bygnings-
reglementet, som umiddelbart er relevante for traditionelle transportable
konstruktioner.
Generel inspiration til løsninger kan findes i DS/ISO 21542 Bygnings-
konstruktion - Tilgængelighed til og anvendelighed af det byggede miljø.
Adgangsforholdene til en transportabel konstruktion skal udformes på
en måde, hvor de kan benyttes af alle (BR10, kap. 3.2.1, stk. 1). Uanset
om man er dårligt gående, sidder i kørestol eller har orienteringsbe-
svær, bør det sikres, at man kan få adgang til konstruktionen.
Det kan anbefales at etablere egentlige adgangsstier frem til konstrukti-
onen med fast, skrid-hæmmende belægning, som adskiller sig visuelt
fra den omkringliggende belægning, derved ledes man direkte til ind-
gangene og evt. øvrige aktiviteter.
Hvis der foregår aktiviteter efter mørkets frembrud, bør adgangstier for-
synes med god retningsgivende og blændfri belysning.
Side 83
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Ved alle indgange eller indgangsdøre til konstruktionen skal der være
niveaufri adgang. Niveaufri adgang betyder, at der ikke må være trin
mellem niveauet (terræn) udenfor bygningen og enheder (rum) i kon-
struktionens stueetage, herunder adgang frem til eventuelle løfteplat-
forme eller lifte inde i konstruktionen. Niveauforskelle i adgangsarealet
frem til indgangene til konstruktionen, kan reguleres med terrænudlig-
ninger eller faste ramper, som ikke bør stige mere end 1:20 eller 5 %.
Løse ramper kan ikke anbefales, da kørestolsbrugere ofte oplever dem
usikre.
Det vandrette areal uden for indgangen skal sikre tilstrækkelig plads til
at kunne manøvrere med et hjælpemiddel fx en kørestol eller en rolla-
tor. Det vandrette areal skal sikre at dårligt gående og personer med
reduceret kraft, har et jævnt og vandret areal at stå på, når de skal pas-
sere en indgang og evt. åbne en dør eller lignende.
Der kan formodentlig forekomme tilfælde ved transportable konstruktio-
ner, hvor det pga. konstruktionsmæssige vilkår kan være nødvendigt at
etablere en repos og udligninger både udenfor og inden for konstruktio-
nen.
Dørpassager eller døre i konstruktionen skal alle have en fri passage-
bredde på mindst 77 cm.
Hvis der er ledningsføringer liggende oven på terræn, som krydser ad-
gangsvejen frem til konstruktionens indgange, bør de, hvis de er højere
end 2,5 cm, have passager, der kan benyttes af rollatorbrugere, køre-
stolsbrugere og gangbesværende. Passagerne kan udføres ved enten
at forsænke ledningsføringen i belægningen eller ved kiler hen over
ledningsføringen.
Side 84
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kiler bør ikke have en større hældning end 10 % svarende til forholdet
1:10, hvis ledningsføringen ikke er højere end 15 cm. Hvis ledningsfø-
ringen er højere end 15 cm bør hældningen på kilerne ikke være mere
end 5 % svarende til 1:20. Bredden på passagen bør mindst være 130
cm.
Barduner, store pløkker eller andre konstruktionsmæssige afstivninger,
som er placeret uafhængigt af konstruktionen bør afmærkes, fx med
bånd, min. 5 cm brede, med kontrastfarve eller følbar eller synlig mar-
kering i belægningen.
Side 85
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3 Konstruktive krav til transportable konstruktioner
3.1 Konstruktioner
I dette afsnit redegøres for projekteringsgrundlaget og lasterne på
transportable konstruktioner. Der fokuseres på de særlige forhold, der
ofte knytter sig til dimensioneringen af transportable konstruktioner for
opnåelsen af tilfredsstillende sikkerhed og funktion.
3.2 Generelt for transportable konstruktioner
Når der er risiko for personskade ved et svigt, skal en konstruktions sik-
kerhed vurderes på baggrund af svigtsandsynligheden målt per tidsen-
hed, ikke svigtsandsyndligheden målt over konstruktionens levetid. En
kort anvendelsestid for den transportable konstruktion kan således ikke
retfærdiggøre en nedsat sikkerhed i forhold til den permanente kon-
struktion.
Opstilles eksempelvis en transportabel konstruktion nær ved en perma-
nent konstruktion i en kort periode, fx et halvt år, og er anvendelsen af
de 2 konstruktioner den samme, skal sikkerheden for de personer, som
anvender den transportable konstruktion, være lige så stor som sikker-
heden for de personer, der anvender den permanente konstruktion.
For de såkaldte lav-risiko konstruktioner, hvor der ikke er risiko for per-
sonskade ved et svigt, kan økonomiske vurderinger indgå i overvejel-
serne angående den transportable konstruktions sikkerhed.
For transportable lav-risiko konstruktioner kan sikkerhedsbestemmelsen
baseres på, at svigtsandsynligheden målt over den transportable lav-
risiko konstruktions levetid skal være den samme som svigtsandsynlig-
Side 86
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
heden målt over 50 år for sædvanlige permanente konstruktioner. Den
bestemte svigtsandsynlighed baseres på regningsmæssige laster, hvor
partialkoefficienten på lasten regnes til 1,5. For en levetid regnet til et år
for den transportable lav-risiko konstruktion medfører denne betragt-
ning, at vindens peak hastighedstryk kan regnes til 0,71 gange det
normale peak hastighedstryk, og at sneens terrænværdi kan regnes til
0,64 gange den normale terrænværdi (se senere i afsnittet).
Funktionskravene til en konstruktion vurderes ofte ud fra brugernes for-
ventninger. Eksempelvis vil flytninger og svingninger af visse transpor-
table konstruktioner vurderes som værende acceptable, hvor de samme
flytninger og svingninger af en tilsvarende permanent konstruktion vil
vurderes som værende ubehagelige.
De fastsatte funktionskrav for permanente konstruktioner i konstrukti-
onsnormerne kan således i visse tilfælde lempes for transportable kon-
struktioner, og her kan funktionskravene fastlægges af bygherren i sam-
råd med byggeriets parter.
For transportable tribuner udsat for rytmisk personlast kan den tilladeli-
ge grænseacceleration således ofte regnes større end 10 % af tyngde-
accelerationen anført som vejledende grænseværdi for permanente tri-
bune konstruktioner i det nationale anneks til DS/EN 1990 (Eurocode
0).
Transportable konstruktioner skal dimensioneres og udføres under
hensyntagen til deres aktuelle anvendelse. Dimensioneringen skal så-
ledes omfatte, hvor konstruktionen påtænkes anvendt, idet dette vil på-
virke de laster, som konstruktionen skal regnes udsat for, samt de aktu-
Side 87
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
elle modstandsevner i forbindelse med geotekniske forhold, se senere
vedrørende sidstnævnte.
Ovenstående generelle krav til sikkerhed og funktion opfyldes normalt
ved at følge konstruktionsnormernes specifikationer og vejledninger.
For transportable konstruktioner vil der imidlertid ofte være behov for at
opfylde kravene på en anden måde, end der sædvanligvis anvendes for
permanente konstruktioner.
Der fokuseres nedenfor på mulige metoder til at opretholde den nød-
vendige sikkerhed og funktion ved relativ enkle tiltag, der medfører be-
tydelige besparelser for den transportable konstruktion. Disse besparel-
ser omfatter både materialeforbruget ved konstruktionens udførelse og
besparelser i transport ved reduceret vægt af konstruktionen.
3.3 Projekteringsgrundlaget
DS/EN 1990 (Eurocode 0) opstiller en række grundlæggende krav, som
skal opfyldes for permanente konstruktioner såvel som for transportable
konstruktioner.
En transportabel konstruktion skal dimensioneres og udføres således,
at den i den forventede levetid med tilfredsstillende sikkerhed og på en
økonomisk måde vil
kunne modstå de laster, den kan forventes at blive udsat for
kunne opfylde de specificerede anvendelseskrav til konstruk-
tionen eller konstruktionsdelen.
En transportabel konstruktion skal dimensioneres således, at den
Side 88
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
har tilstrækkelig bæreevne
opfylder funktionskravene
har tilstrækkelig holdbarhed.
En transportabel konstruktion skal dimensioneres og udføres på en så-
dan måde, at begivenheder som
eksplosion
påkørsel
konsekvenser af menneskelige fejl ikke giver skader i et om-
fang, der står i misforhold til årsagen.
En mulig skade skal forhindres eller begrænses, eksempelvis ved at fo-
rebygge, fjerne eller reducere de risici, som konstruktionen bliver udsat
for. Dette aspekt er ofte centralt for transportable konstruktioner, se ek-
semplerne senere.
I tilfælde af brand skal konstruktionen have tilstrækkelig bæreevne i det
krævede tidsrum. Dette betragtes nærmere i næste afsnit.
3.4 Laster på transportable konstruktioner
DS/EN 1991-serien (eurocode 1) beskriver de vigtigste laster, som på-
virker permanente konstruktioner såvel som transportable konstruktio-
ner.
Transportable konstruktioner skal dimensioneres for de laster, som for-
ventes at optræde i deres levetid. DS/EN 1991-serien indeholder speci-
Side 89
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
fikationer for fastsættelsen af egenlaster, nyttelaster herunder rytmisk
personlast, snelast, vindlast, termiske laster samt ulykkeslaster i form af
stødpåvirkninger og eksplosioner. For de relevante laster, der ikke
dækkes eksplicit af DS/EN 1991-serien, fastsættes påvirkningen på ba-
sis af vurderinger og efter retningslinjerne i DS/EN 1990.
For naturlasterne vindlast og snelast vil vindhastighedens størrelse og
mængden af sne være styret af de udefra kommende forhold, som op-
træder under konstruktionens aktuelle anvendelse. For nyttelasterne vil
påvirkningen være under større grad af kontrol, hvis der etableres de
nødvendige tiltag til at styre anvendelsen.
Nedenfor betragtes vindlasten, snelasten samt den rytmiske personlast
i forbindelse med transportable konstruktioner.
3.4.1 Vindlast
Vindlasterne afhænger af lokaliteten for den transportable konstruktion,
og da der normalt bliver tale om mange lokaliteter for den transportable
konstruktion, vil vind-lasten variere hen over konstruktionens levetid.
For mange transportable konstruktioner kan der således opereres med
flere klasser, eksempelvis mindre udsat, middel udsat og meget udsat,
og dimensioneringen af de transportable konstruktioner kan baseres på
opfyldelse af forholdene i en given klasse.
Lignende overvejelser kan anvendes i forbindelse med de geotekniske
forhold.
Side 90
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1386524_0091.png
I vindnormen DS/EN 1991-1-4 specificeres vindklimaet ved hjælp af ba-
sisvindhastigheden, der beregnes ved:
v
b
�½
c
dir
c
season
v
b
,0
hvor
v
b , 0
er grundværdien af basisvindhastigheden,
c
dir
er retningsfaktoren, og
c
season
er årstidsfaktoren.
Grundværdien for basisvindhastigheden er den karakteristiske 10-
minutters middel-vindhastighed i 10 m højde over referenceterrænet,
der er et åbent terræn med lav vegetation, se figur 2. Grundværdien
regnes til 24 m/s i hovedparten af Danmark og til 27 m/s ved Vesterha-
vet og Ringkøbing Fjord. Der interpoleres lineært mellem disse værdier
i en 25 km bred randzone langs kysten.
Side 91
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Figur 2. Illustration af referenceterrænet med basisvind: åbent terræn
med lav vegetation
Retningsfaktoren giver lastreduktioner på op til 20 %, når vinden ikke
kommer fra vest eller vestnordvest, og årstidsfaktoren giver lastredukti-
oner på op til 10-30 % for månederne marts til november.
Årstidsfaktorens lastreduktioner indgår kun i dimensioneringen af de
transportable konstruktioner, der ikke anvendes i månederne december
til februar. Vindnormen DS/EN 1991-1-4 anfører eksplicit, at årstidsfak-
toren
c
season
regnes til 1 for transportable konstruktioner, der kan benyt-
tes hele året.
For transportable konstruktioner kan varigheden af anvendelsen på en
given lokalitet indgå ved fastsættelsen af den karakteristiske vindha-
stighed sammen med:
• muligheden for at forudsige kraftig vind
• nødvendig tid til at reducere vindlasten på konstruktionen, typisk ved
at fjerne vindudsatte flader
• nødvendig tid til at beskytte eller forstærke konstruktionen i tilfælde af
varsel om kraftig vind.
Den karakteristiske vindlast på konstruktionen bestemmes ved at multi-
plicere det karakteristiske peak hastighedstryk med formfaktorer, kon-
struktionsfaktorer og de vindudsatte arealer. Det karakteristiske peak
hastighedstryk optræder i gennemsnit en gang over en periode på 50
år, og det afhænger af vindklimaet, terrænets ruhed og orografi, og re-
ferencehøjden.
Side 92
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1386524_0093.png
Den regningsmæssige vindlast for sædvanlige permanente konstruktio-
ner bestemmes med udtrykket:
F
d
�½
w
q
p
c
f
c
s
c
d
A
ref
hvor
w
er partialkoefficienten på vindlasten,
q
p
c
f
er det karakteristiske peak hastighedstryk,
er formfaktoren,
er konstruktionsfaktoren, og
er konstruktionens referenceareal.
c
s
c
d
A
ref
For transportable konstruktioner vil der ofte være en betydelig økono-
misk gevinst ved at etablere den krævede sikkerhed og funktion for
konstruktionen for vindhastigheder op til et sjældent forekommende ni-
veau, der er væsentlig mindre end svarende til returperioden på 50 år,
og for højere vinde reducere de vindudsatte flader eller forstærke kon-
struktionen.
For at gøre disse vurderinger så hensigtsmæssige som muligt, er det
vigtigt at vide, hvor tit et givet niveau overskrides. Peak hastighedstryk-
kets afhængighed af returperioden fremgår af udtrykket:
q
pT
q
p
1
K
q
ln(
T
)
1
K
q
ln(50)
q
red
�½
�½
hvor faktoren
K
q
afhænger af variationen i de årlige ekstremværdier for
peak hastighedstrykket og regnes til 0,2. Returperioden
T
er defineret
Side 93
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1386524_0094.png
som den gennemsnitlige tid mellem overskridelser af det betragtede
peak hastighedstryk. Peak hastighedstrykket med en returperiode på
eksempelvis 5 år overskrides således i gennemsnit 1 gang hver femte
år; men det udelukker ikke, at 2 storme indenfor samme måned begge
overskrider værdien, eller at værdien slet ikke opnås indenfor en 5-års
periode.
Nedenstående tabel 1 viser betydningen af returperioden for lastreduk-
tionen. Valget mellem gevinsten ved reduceret vindlast og omkostnin-
gen til varsling etc. bør indgå i vurderingen af en passende returperio-
de.
Tabel 1. Reduktionsfaktor for returperiode i hele år
Returperiode [år]
Reduktionsfaktor
q
red
*)
1
0,56
5
0,74
10
0,82
50
1,00
84
*)
4300
**)
1,06
***)
1,50
84 år er returperiode for lav-risikokonstruktioner
4300 år er returperioden for
……
**)
***)
0,71·1,5=1.06, hvor 0,71 er faktoren for reduceret peak hastighedstryk for transportable lav-risiko konstruktioner, se
afsnit 3.1, og 1.5 er partialkoefficienten
Sandsynligheden for overskridelse når
q
red
= 1,06 = 0,71 •1,5 for den
transportable lav-risiko konstruktion i et år er lig med 1 divideret med re-
turperioden på 84 år anført i tabel 1, det vil sige 0,012. Sandsynlighe-
den for overskridelse når =1,5 i en periode på 50 år for den permanen-
te konstruktion er 1 minus sandsynligheden for ingen overskridelser i 50
år, det vil sige 1-(1-1/4300)
50
, og dette er også lig med 0,012. Dette vi-
ser, at faktoren på 0,71 på peak hastighedstrykket gælder for transpor-
table lav-risiko konstruktioner med en levetid regnet til et år.
Side 94
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Princippet i en konstruktiv anvendelse af reducerede vindlaster samtidig
med en bibeholdelse af den ønskede sikkerhed og funktion beskrives
bedst ved et eksempel med en tribune og et telt. Disse konstruktioner
kan normalt ikke henføres til lav-risiko, da de anvendes af mange per-
soner. Der regnes med normal konsekvensklasse.
Eksempel: Tribune
Alternativ A: Den transportable tribune dimensioneres og udføres, som
anført i konstruktionsnormerne for permanente konstruktioner.
Alternativ B: Sikkerhed og funktion opfyldes ved en række tiltag. Der
etableres en vindmålestation, eksempelvis ved at placere en vindmåler
over tribunens tag, og således, at tribunekonstruktionen ikke ændrer
vindforholdene markant ved målestationen. Der kan eventuelt etableres
2 målestationer, hvor den uforstyrrede vind altid registreres ved hjælp af
mindst en af vindmålerne. Hvis den uforstyrrede vind passerer en given
tærskelværdi, skal vindlasten på tribunekonstruktionen reduceres, eller
der skal etableres forstærkninger af konstruktionen. Den reducerede
vindlast kan opnås ved at fjerne dele af konstruktionens sider, og den
øgede forstærkning kan eventuelt være i form af ekstra ballast for at
hindre for store opadrettede påvirkninger i understøtningspunkterne.
Følgende forhold indgår i vurderingen:
1) Når vinden måles på stedet, kan partialkoefficienten på vindlasten
reduceres. En stor del af den normfastsatte partialkoefficient på 1,5 ta-
ger hensyn til muligheden for peak hastighedstryk, som er større end
50-års trykket, og usikkerhed på indflydelsen af terrænforholdene er
også omfattet af partialkoefficienten. Disse usikkerheder er reduceret til
et minimum ved at måle vindforholdene på stedet, og partialkoefficien-
Side 95
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1386524_0096.png
ten kan derfor nedsættes, da den nu primært skal dække usikkerhed
forbundet med omsætningen af vindens peak hastighedstryk til vindlast
på konstruktionen. Når vindforholdene måles på stedet, vil en partial-
koefficient på 1.2 derfor normalt dække de tilbageværende usikkerhe-
der.
2) Den transportable tribune kunne dimensioneres for en 1-års vind.
Når vinden måles på stedet opnås hermed, at den regningsmæssige
vindlast bliver 1,2*0,56/1,5 = 0,45 gange den sædvanlige regnings-
mæssige vindlast. En regningsmæssig vindlast, der er under halvdelen
af den sædvanlige værdi for permanente konstruktioner, betyder selv-
sagt en væsentlig besparelse. Denne besparelse skal holdes op mod
den ekstra omkostning forbundet med tiltag, når vindens peak ha-
stighedstryk overstiger 1-års værdien.
3) Når det målte peak hastighedstryk overstiger 1-års værdien skal de
vindudsatte flader reduceres i størrelse eller der skal etableres ekstra
forstærkninger af konstruktionen, se figur 3.
Det optimale varslingsniveau bestemmes på basis af økonomiske over-
vejelser, idet konstruktionens sikkerhed er tilstrækkelig ved hjælp af de
ekstra tiltag i tilfælde af høj vind.
Side 96
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1386524_0097.png
Figur 3. Tribunekonstruktion med a) lukkede sidder og b) åbne sider
Den valgte procedure skal dokumenteres, og de relevante personer,
som skal sørge for tiltagenes iværksættelse, skal informeres herom.
Eksempel: Telt
For transportable telte vil understøtningerne ofte være nøgleelementer,
hvor styrken er afgørende for konstruktionens sikkerhed. I tilfælde af høj
vind kan der være visse enkle tiltag, som reducerer risikoen for person-
skade samt reducerer løftet i de kritiske nøgleelementer og dermed risi-
koen for svigt:
• Når vindhastigheden nærmer sig et givet kritisk niveau, rømmes teltet,
og der indføres en sikkerhedsafstand fra teltet.
• Luk alle åbninger i vindsiden for at reducere de opadrettede kræfter
inden i teltet.
•Åben konstruktionen i læsiden for at øge de nedadrettede kræfter in-
den i teltet.
Figur 4 viser et eksempel på tiltag til reduktion af vindlasten ved at æn-
dre geometrien.
Figur 4. Teltkonstruktion a) lukket og b) med åbninger i læsiden.
Side 97
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Ovenstående tiltag skal være dokumenteret, og de relevante personer,
som skal sørge for tiltagenes iværksættelse, skal informeres herom.
3.4.2 Snelast
For transportable konstruktioner kan varigheden af anvendelsen på en
given lokalitet indgå ved fastsættelsen af den karakteristiske snelast
sammen med:
• muligheden for at forudsige kraftigt snefald
• nødvendig tid til at beskytte eller forstærke konstruktionen i tilfælde af
varsel om kraftigt snefald
• muligheden for at fjerne sne fra konstruktionen.
Såfremt den transportable konstruktion er opført i en kort periode, hvor
vejrudsigten relativt sikkert forudser ingen sne, eller der er tale om
sommermånederne, vil der således helt kunne ses bort fra snelasten.
I DS/EN 1991-1-3 er angivet betingelserne for, hvordan der kan tages
hensyn til smeltning (den termiske faktor, C
t
). Hvorvidt der kan tages
hensyn til afsmeltning, bør ske på baggrund af en konkret vurdering af
konstruktionens opvarmning og varmetab, og i hvilket omfang sneen
eksempelvis vil kunne glide af konstruktionen.
Fjernelsen af sne fra taget skal igangsættes, når snemængden har nået
en vis kritisk værdi. Denne snelast kan baseres på en vurdering af den
aktuelle snedybde på taget og en densitet af sneen, som normalt kan
regnes som angivet i tabel 2.
Side 98
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1386524_0099.png
Tabel 2. Middelrumvægt af sne (fra DS/EN 1991-1-3)
Snetype
Nyfalden
Fastliggende (flere timer eller dage efter
nedbør)
Gammel (flere uger eller måneder efter ned-
bør)
Våd
4,0
2,5 - 3,5
Rumvægt
[kN/m
3
]
1,0
2,0
Sneens karakteristiske terrænværdi
s
regnes til 1 kN/m², se det natio-
nale anneks til DS/EN 1991-1-3. Terrænværdiens afhængighed af re-
turperioden
T
fremgår af udtrykket:
1
K
s
ln(
T
)
s
T
�½
s
1
K
s
ln(50)
s
red
�½
hvor
s
T
er sneens terrænværdi for returperioden
T
år, og faktoren
K
s
afhænger af variationen i de årlige ekstremværdier for terrænværdier og
regnes til 0,30. Returperioden er defineret som den gennemsnitlige tid
mellem overskridelser af den betragtede terrænværdi. Beregningen af
reduktionsfaktoren på 0,64 for sneens terræn-værdi anført i afsnit 3.1
for transportable lav-risiko konstruktioner med en levetid regnet til et år
er baseret på faktoren
K
s
=0,30 og følger fremgangsmåden illustreret
ovenfor for peak hastighedstrykket i forbindelse med tabel 1.
Side 99
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.4.3 Rytmisk personlast
Egenlaster og de sædvanlige statiske nyttelaster følger den sædvanlige
projektering for statiske laster (Se EN 1991-1-1 med nationalt anneks).
For visse transportable konstruktioner er de dynamiske virkninger imid-
lertid helt afgørende at medtage i projekteringen. Disse dynamiske virk-
ninger kan baseres på lastfastsættelsen i det danske nationale anneks
til EN 1991-1-1.
Rytmisk personlast har forårsaget mange skader og også dødsfald på
transportable konstruktioner. Der skal således være stor fokus på den-
ne påvirkning under dimensioneringen. Der skal bl.a. være fokus på de
vandrette virkninger af rytmisk personlast, idet denne last kan få kata-
strofale følger, hvis der ikke er taget hensyn til den i dimensioneringen.
Dimensioneringen kan følge de sædvanlige regler i konstruktionsnor-
merne. For tribuner og gangbroer kunne der imidlertid også følges en
strategi, som ligner ovenstående beskrivelser angående naturlasterne:
1) Egenfrekvenserne for svingningsformer med primært vandrette be-
vægelser skal for tribuner og gangbroer mindst være henholdsvis 1,5
Hz og 1,3 Hz. Personernes masse indgår som en del af den medsvin-
gende masse anvendt i beregningen af konstruktionens egenfrekven-
ser.
2) Egenfrekvenserne for svingningsformer med primært lodrette bevæ-
gelser skal for tribuner og gangbroer mindst være henholdsvis 3,0 Hz
Side 100
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1386524_0101.png
og 2,5 Hz. Personernes masse indgår som en del af den medsvingende
masse ved bestemmelsen af egenfrekvenserne.
3) Hvis konstruktionsnormernes krav ikke er opfyldt ved ovenstående
punkt 1 og 2, registreres der accelerationer af konstruktionen, når den
udsættes for rytmisk personlast. Hvis accelerationerne overstiger de
fastsatte grænseværdier i projekteringen, skal påvirkningen af konstruk-
tionen reduceres på en forud fastlagt måde, som fx ved at stoppe eller
slukke for musikken.
I mange smartphones er indbygget accelerometre og overvågningen
kan således foregå ved hjælp af fastmonterede smartphones.
Når kravene til egenfrekvenser i ovenstående punkt 1 og 2 er opfyldt, vil
de mest afgørende sikkerhedsforhold for konstruktionen normalt være
opfyldt. Figur 5 viser et eksempel på en tribune, hvor accelerationerne
måles på de udsatte steder for at øge sikkerheden.
Figur 5. Eksempel på udvalgte punkter, hvor accelerationerne måles.
Konstruktionsnormernes krav til maksimale accelerationer kan muligvis
blive overskredet; men da der her er tale om transportable konstruktio-
ner, kan disse krav i visse tilfælde lempes. Tilladelige accelerationer
Side 101
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
kunne være af størrelsesordenen 10 -20 % af tyngdeaccelerationen.
Det bør forud fastlægges hvilke accelerationer, der kan tillades.
3.5 Fundering og forankring
3.5.1 Indledning
Ved opstilling af midlertidige konstruktioner, herunder telte, skal der fo-
retages nogle overvejelser af, hvorledes konstruktionen skal funderes,
og hvorledes konstruktionens stabilitet skal sikres.
Det er jordbunden, der skal optage den lodrette last af konstruktionen,
og det er også jordbunden der skal optage vandrette og opadrettede
trækbelastninger, hvad enten disse belastninger forekommer for at sikre
konstruktionens indre stabilitet, eller det er for at sikre konstruktionen
under forskellige vejrforhold.
Overvejelserne og resultatet af disse overvejelser skal dokumenteres.
Formålet med dokumentationen af fundering og forankring - kaldet
”geostatisk dokumentation” - er at vise, at et bygværks fundamenter og
forankringer opfylder definerede krav til styrke og anvendelighed. Den,
der søger om byggetilladelse, har ansvaret for den geostatiske doku-
mentation. Ansøgeren skal udpege en bygværksprojekterende for de
geotekniske forhold, hvem det påhviler at samle og koordinere den geo-
tekniske dokumentation således, at denne udgør et hele. Ansøgeren
kan selv fungere som bygværksprojekterende.
Den geotekniske dokumentation skal udarbejdes og kontrolleres i over-
ensstemmelse med DS/EN 1997-1 Eurocode 7: Geoteknik - Del 1: Ge-
Side 102
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
nerelle regler, afsnit 2.8 ”Den geotekniske projekteringsrapport”, doku-
mentationen for mindre konstruktioner er beskrevet efterfølgende i af-
snit 2.4.4.
I forbindelse med opførelsen af permanente konstruktioner er jordens
styrkeegenskaber undersøgt og beskrevet inden arbejdet påbegyndes,
og funderingsniveau og eventuelle forankringer udføres sædvanligvis i
lidt dybere, faste jordlag. Når midlertidige konstruktioner skal funderes,
foregår det ofte direkte på vækstlaget, og forankring udføres ofte i den
øvre del af jorden.
3.5.2 Jordbundsforhold
Hvis der ses bort fra klippe- og klintområderne på Bornholm, Møn og
Stevns består jordbunden i Danmark af sedimenter, der er aflejret under
eller efter istiden.
Bæreevnen af de øvre uorganiske jordlag bestemmes af fordelingen
mellem grove og fine korn, kornenes form og lejringstæthed samt af
vandindholdet. Bæreevnen af det øverste vækstlag samt eventuelle or-
ganiske jordlag som tørv og gytje, er derudover bestemt af vegetation.
Jordens bæreevne kan variere i årets løb. De finkornede, ikke for fede
jordtyper har forholdsvis let ved at optage vand, og har derfor stærkt va-
rierende bæreevne afhængigt af årstiden. Fx må det påregnes, at de
øvre jordlags bæreevne i tøbrudstiden og måneden efter kan være re-
duceret til ca. 50 % af bæreevnen i sensommeren.
Et fingerpeg på om der skal træffes særlige foranstaltninger, er om are-
alet kan bære de køretøjer, der kommer med udstyret.
Side 103
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.5.3 Geoteknisk undersøgelse
For telte med en spændvidde på mere end 10 m skal der, jf. DS/EN
13782 Midlertidige konstruktioner – Telte – Sikkerhed, udføres en geo-
teknisk undersøgelse og en dimensionering af fundamenter og ankre,
som angivet i DS/EN 1997 Eurocode 7: Geoteknik - Del 1: Generelle
regler. Forankring af mindre konstruktioner skal som minimum udføres
efter de retningslinjer, der er beskrevet i DS/EN 13782 kapitel 8
”Ground anchorages".
3.5.4 Geoteknisk dokumentation
Forudsætninger, data, beregningsmetoder og resultater af eftervisning
af sikkerhed og anvendelighed skal registreres i en geoteknisk projekte-
ringsrapport. Detaljeringsniveauet i den geotekniske projekteringsrap-
port kan variere meget afhængigt af projekttype. For simple projekttyper
kan et enkelt ark være tilstrækkeligt.
Den geotekniske projekteringsrapport bør normalt omfatte følgende
punkter – evt. med krydsreferencer til andre dokumenter, der indeholder
flere detaljer:
• en beskrivelse af pladsen, omgivelserne og jordoverfladen,
• en beskrivelse af jordbundsforholdene (ofte blot muldlagets tykkelse
og det underliggende lag),
• en beskrivelse af den foreslåede konstruktion,
Side 104
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
• angivelse af pladsens egnethed med hensyn til den foreslåede kon-
struktion samt de acceptable risici,
• anbefaling for udformning af fundamenter og forankringer,
• fortegnelse over forhold, der skal kontrolleres under udførelsen, eller
som kræver vedligeholdelse eller overvågning.
Det skal aftales, hvem der skal foretage kontrol under udførelsen, og
hvem der følger op med overvågning af fundering og forankring.
Det anbefales, at lodsejere/udlejere, hvis grund ofte bruges til opstilling
af midlertidige konstruktioner, får udført en geoteknisk undersøgelse,
som kan danne grundlag for udarbejdelsen af den geotekniske projekte-
ringsrapport, samt en eventuel optimering af fundering og forankring.
Projekteringsrapporten skal angive de punkter, der skal inspiceres, og
den hyppighed, hvormed inspektionen skal foretages.
3.6 Forankring
3.6.1 Jordankre
I DS/EN 13782, kap. 8, er principperne for forankring begrænset til to
ballastankre og simple jordankre.
Ifølge DS/EN 13782, kap 8, skal bæreevnen af øvrige ankre fx vinge-
ankre, foldeankre, skrueankre og ankerplader bestemmes ved bereg-
ning og/eller ud fra markforsøg. Simple ankre er ikke alene ankre med
et cirkulært tværsnit. Simple ankre kan også have kvadratisk tværsnit,
være lavet af opsvejste eller valsede profiler eller være skrueankre med
flere vindinger, se efterfølgende.
Side 105
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.6.2 Ballastankre
Når bæreevnen af helt eller delvist nedgravede ballastankre skal be-
stemmes, må det passive jordtryk tages i regning, hvis små flytninger
og drejninger af ballastankret kan kompenseres ved fx opstramning af
barduner – og under forudsætning af, at disse flytninger ikke kommer til
at skade konstruktionen.
Nedgraves en ballast, skal der tilfyldes og stampes omkring den, for at
minimere flytninger og vinkeldrejninger. Hvis den opgravede jord er le-
ret og meget våd, kan tilfyldning med fordel udføres med grus.
Den beregnede tyngde af ballastankre skal ganges med 0,9.
Græs virker som smøremiddel under en ballast.
3.6.3 Simple jordankre
Når der er tale om simple jordankre med et cirkulært tværsnit og en mi-
nimum nedramningsdybde på 80 cm, kan bæreevnen bestemmes i
henhold til DS/EN 13782 pkt. 8.3 tabel 5.
Udføres jordankrenes bæreevnebestemmelse efter disse principper,
skal man være opmærksom på, at jorden, specielt i det tidlige forår kan
have lavere styrker end de nedenfor angivne. Tabel 5’s (i DS/EN
13782) angivelse af bæreevnebestemmelsen i sand, ”Dense cohesion
less soils” kan være på den usikre side – specielt hvor der er tale om
sand med meget lavt lerindhold (når det tørre sand kan løbe ud mellem
fingrene).
Side 106
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
På den anden side vil man ofte skulle opstille de midlertidige konstrukti-
oner på steder med gunstigere jordbundsforhold. Det anbefales derfor
at udføre de for det angivne projekt nødvendige undersøgelser, og på
den baggrund foretage den nødvendige dimensionering af jordankrene.
Tabel 5 i DS/EN 13782 omhandler tre jordtyper:
• ”Stiff cohesive soils” kan beskrives som ”stift sammenhængende jord”
– LER med en karakteristisk udrænet forskydningsstyrke, c
u
≥ 80
kN/m2.
• ”Dense cohesion less soils” kan beskrives som ”fast ikke sammen-
hængende jord” – fastlejret SAND.
• ”Very stiff cohesive soils” kan beskrives som ”meget hård sammen-
hængende jord” – f. eks. fast moræneler med en karakteristisk udrænet
forskydningsstyrke, c
u
≥ 100 kN/m2.
Beregningsprincippet er vist i figur 4 i DS/EN 13782.
Tabel 5 (i DS/EN 13782) giver bæreevnen for et anker med cirkulært
tværsnit, der minimum nedrammes 80 cm i jorden (totallængde ca. 1,0
m), og hvor diameteren af ankerstangen er 3,0 cm, jf. udtrykket
d
min
= 0,025 x l’ +0,5
hvor:
l’ er ankerlængden (i jorden) angivet i cm
d er diameteren af ankeret angivet i cm.
Side 107
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Ankerstangen skal have konstant diameter. Bardunens fastgørelse skal
være fikseret i eller umiddelbart under terræn. Værdierne for forskelige
vinkler (β) er vist i på figur 5 i DS/EN 13782. Det er en forudsætning, at
ankret ikke er løst efter nedramning eller glider ned under ganske få
slag, se dog tabel 3.
Bæreevnebestemmelsen, som angivet ovenfor, finder også anvendelse
på simple ankre med kvadratisk tværsnit, på opsvejste eller valsede
profiler og på skrueankre med flere vindinger.
• Tværsnittets sidelængde indsættes i formlen som
d,
når tværsnittet er
kvadratisk.
• Er ankerstangen opsvejst eller valset, indsættes diameteren af tvær-
snittets omskrevne cirkel som
d,
og
l’
er længden af den del af ankret,
der har dette profil
• For skrueankre med flere vindinger er
d
skruevindingernes diameter,
og
l’
er længden af den del af ankret, der har den anvendte diameter.
For ankre i lerfrit fastlejret sand foreslås de i tabel 3 angivne værdier for
Zv,d og Zh.d. Som grundlag for værdierne er forudsat en karakteristisk
plan friktionsvinkel, ᵠk = 330 og en rumvægt på 18 kN/m3 – idet grund-
vandsspejlet forudsættes at være lavere end forankringsdybden. Ligger
grundvandsspejlet umiddelbart under terræn i sand, halveres værdier-
ne.
Side 108
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Tabel 3
Vandret og lodret ankertræk i sand i N.
Venstre tal er max. lodret træk i N \ Højre tal er max. vandret træk i N.
l’ [cm]
80
90
100
120
140
160
d = 2,5
3,8
5
490\515
620\690
760\980
7,5
730\690
930\930
10
980\850
15
1470\1140
245\300 370\420
-
-
-
-
-
470\560
580\720
1240\1140 1860\1530
1150\1200 1530\1480 2290\1990
830\1130 1100\1390 1650\1890 2200\2330 3300\3110
-
-
1500\2020 2250\2740 3000\3392 4500\4543
1960\2760 2930\3781 3910\4680 5870\6280
Det aktuelle skrå træk, Zd, kan bestemmes ved at tegne det på figur 4 i
DS/EN 13782 viste kraftdiagram og derefter måle diagonalen.
Hvis jordbundsforholdene er af en sådan beskaffenhed, at de ankre, der
ønskes anvendt, ikke har den fornødne bæreevne, kan der anvendes
flere indbyrdes forbundne ankre, således at toppen af det primære an-
ker forbindes med en bardun til et eller flere sekundære ankre – fastgø-
relsespunkt på det sekundære anker skal også være i eller under ter-
ræn. Afstanden mellem ankrene skal overalt være min. 1,5 gange ram-
medybden. Alternativt anvendes ballastankre.
Side 109
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Anvend altid den tungest mulige hammer. En for lille hammer ødelæg-
ger ankrets top og kan medføre, at ankret løsnes fra den omgivende
jord. Hvis jorden er hård, er det bedre at bruge små slag med en tung
hammer, i stedet for mange hårde slag med en lille hammer.
3.7 Prøvetrækning af ankre
På lokaliteten skal der udføres forsøg på flere ankre af samme kon-
struktion. Den lavest fundne karakteristiske brudlast, hvor formationerne
holder sig inden for en for konstruktionen acceptabel grænse, skal re-
duceres med faktoren �½ = 1,6.
Hvis funderingsforholdene er sammenlignelige, kan bæreevnen, be-
stemt på en anden lokalitet, tillades anvendt.
Fremgangsmåden ved udførelsen af prøvebelastning af jordankre skal
tilpasses de aktuelle bundforhold og ankrets antagne virkemåde.
• Hvor forsøgene skal tjene til en bestemmelse af den karakteristiske
brudlast, skal deformationshastigheden ved slutningen af det belast-
ningstrin, der bestemmer brudlasten, være aftagende og må ikke over-
stige 20 mm/time.
• Hvis lasten når op på en maksimalværdi og herefter med voksende
deforma-tion holder sig uændret eller aftager, defineres brudlasten som
den største last, der kan fastholdes ved en deformationshastighed min-
dre end 20 mm/time.
• Såfremt lasten vedbliver at stige, uden at den tilladelige slutdeformati-
on overskrides, defineres brudlasten som svarende til en blivende de-
formation på 20 mm.
Side 110
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.8 Lodret belastning
Den lodrette belastning fra søjler, tribuner, scener portaler mv. overfø-
res til jorden ved hjælp af fodplader, der er lagt ud på et afrettet fast un-
derlag. Konstruktionens fodplader skal hvile på hele støttefladen. Ni-
veauforskelle i terræn kan udlignes med halve rammeelementer, indstil-
lelige fodspindler eller opklodsninger.
Hvor der anvendes opklodsninger, må de ikke være højere end 0,2 me-
ter og skal være udført af egnede materialer, fx træ. Porøse materialer,
fx porebeton og mursten, må ikke anvendes, idet de kan knække. Hvis
opklodsningen består af flere lag, skal disse være forsvarligt sammen-
holdt. Støtteben højere end 0,6 meter skal afstives i to retninger vinkel-
ret på hinanden.
Hvis
der
ikke
udføres
en
egentlig
dimensionering
af
fodpla-
der/fundamenter, kan tilladeligt tryk på fast underlag af sand eller ler
uden væsentligt organisk indhold sættes til 1,0 til 1,5 kg/cm
2
.
Side 111
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4 Brandforhold
4.1 Indledning
Byggelovens brandbestemmelser tager udgangspunkt i personsikker-
hed. Bestemmelserne skal således sikre mulighed for evakuering af
personer, hvilket også afspejles i bestemmelserne i bygningsreglement
2010 (BR10), kapitel 5, brandforhold.
I BR 10, kap. 5.1 angives, at
Bygninger skal opføres og indrettes, så
der opnås tilfredsstillende tryghed mod brand og mod brandspredning til
andre bygninger på egen og på omliggende grunde. Der skal være for-
svarlig mulighed for redning af personer og for slukningsarbejdet. For
dyrestalde skal der sikres acceptable forhold for dyrene i tilfælde af
brand.
Dermed er de hovedkrav, der skal dokumenteres, at:
der er sikret tilstrækkeligt mod brandspredning til bygninger på egen
grund og til bygninger på nabogrunde,
personer kan forlade bygningen på sikker vis eller blive reddet ud af
bygningen af redningsberedskabet,
redningsberedskabet har forsvarlig mulighed for redning og slukning
og, at der er acceptable forhold for dyr.
Bestemmelserne i BR10, kapitel 5, er funktionsbaserede brandkrav, der
beskriver det sikkerhedsniveau, som i tilfælde af brand skal opnås.
Dermed beskriver kravene intentionerne, men ikke hvordan kravene
kan opfyldes.
Dette afsnit beskriver de relevante brandkrav for en række transportab-
le konstruktioner, samt eksempler på hvorledes kravene kan opfyldes.
Eksemplerne i denne vejledning er kun eksempler, og dokumentation
Side 112
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
af, at kravene opfyldes, kan til enhver tid foretages på anden vis. Dette
kan fx ske ved brug af eksemplerne i
Eksempelsamling om brandsikring
af byggeri, 2012,
en brandteknisk dimensionering baseret på de konkre-
te forhold, en brandprøvning, en konkret vurdering i det enkelte tilfælde
baseret på erfaringer mv.
I det efterfølgende behandles de forskellige typer af transportable kon-
struktioner enkeltvis. Ved kombination af forskellige typer transportable
konstruktioner kan der forekomme supplerende forhold, som må be-
handles individuelt, med mindre kombinationen direkte er behandlet i
denne vejledning.
Der er endvidere supplerende forhold relateret til driften, som i medfør
af beredskabslovgivningen ligeledes skal håndteres, inden konstruktio-
nen kan anvendes. Disse krav fremgår af bekendtgørelse om brand-
værnsforanstaltninger for forsamlingstelte, selskabshuse, salgsområder
og campingområder, der ikke er omfattet af campingreglementet, med
dertilhørende driftsmæssige forskrifter
Endvidere vil forsamlingstelte, selskabshuse, salgsområder og cam-
pingområder, der ikke er omfattet af campingreglementet være omfattet
af bekendtgørelse om brandsyn og offentliggørelse af resultater af
brandsyn foretaget i forsamlingslokaler.
4.2 Telte
Dette afsnit beskriver brandkrav til telte omfattet af byggeloven, som
angivet i bygninsreglementets bilag 9, skema 1 og 2, der er optrykt som
bilag 1 til denne vejledning.
Side 113
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4.2.1 Generelt
De typer telte, der behandles, er følgende typer transportable telte:
Telte til privat brug, der anvendes af flere end 150 personer,
Andre telte, fx:
o
Lagertelte på over 50 m
2
der anvendes af højst 50 personer.
o
Forsamlingstelte inkl. cirkustelte på over 50 m²
o
Staldtelte på over 50 m
2
o
Salgsområder i forbindelse med musikfestivaler, markeder,
dyrskuer og lignende.
To eller flere af ovennævnte andre telte, der opstilles i en indbyrdes af-
stand på mindre end 5 m, betragtes som ét telt.
I BR10 defineres 6 forskellige anvendelseskategorier ud fra en række
kriterier vedrørende risikoforhold under brand. Disse kriterier er bl.a.
konsekvensen af en brand, herunder antal personer som kan blive på-
virket af en brand, og personernes mobilitet samt evne til at erkende og
reagere på en brand. Når antallet af personer i et bygningsafsnit skal
fastlægges, bør der ses på hvert enkelt telt uanset afstanden mellem
teltene.
Der anvises i BR10 kap. 5.1.1 eksempler på hvilke anvendelseskatego-
rier, der kan anvendes for en række forskellige typer bygninger. For tel-
te gælder, at forsamlingstelte og cirkustelte og andre telte indrettet til
mere end 50 personer typisk vil tilhøre anvendelseskategori 3. Hvor tel-
tene er indrettet til dagophold for færre end 50 personer, vil de typisk
tilhøre anvendelseskategori 1, og telte, der indrettes til overnatning, vil
tilhøre anvendelseskategori 5.
Side 114
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Eksemplerne, angivet i de følgende afsnit, omhandler udelukkende telte
i én etage med op til én indskudt etage. Endvidere forudsættes det, at
telte indrettet til overnatning maksimalt benyttes af op til 20 personer.
Dokumentation af at sikkerhedsniveauet i BR10 er til stede for andre ty-
per telte må baseres på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde.
4.2.2 Placering på grunden
Placering af et telt på en grund skal tilgodese sikring mod brandspred-
ning til andre bygninger og/eller telte, og placeringen skal sikre, at red-
ningsberedskabet kan komme frem til teltet for at foretage deres ind-
sats.
Sikring mod brandspredning tilgodeses normalt gennem valg af udven-
dig beklædninger (her type af teltdug), og afstande til andre tel-
te/bygninger samt afstand til naboskel, sti og vejmidte.
Udgangspunktet for bestemmelse af afstandsforhold vil være, at telte
svarer til bygninger med en udvendig beklædning, der er ringere end
klasse K
1
10 B-s1,d0 [klasse 1]. Hvor teltdugen er klassificeret som
brandteknisk egnet (se også afsnit 4.1.4), kan følgende afstandsforhold
benyttes:
Forsamlingstelte indrettet til maksimalt 150 personer placeres
Mindst 5 m fra bygninger med andet tag end stråtag placeret på
anden grund.
Mindst 12,5 m fra bygninger med stråtag placeret på anden
grund
Side 115
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dette gælder dog ikke i forhold til mindre bygninger så som garager,
carporte, udhuse og lignende, der iht. BR10 kan være opført i eller
nærmere naboskel eller sti end 2,5 m.
Større mængder brandfarligt oplag så som halm, brandfarlig emballage
og affald kan udgøre en risiko for brandspredning. Denne type oplag
skal placeres mindst 10 m fra telte.
Øvrige telte samt telte til maksimalt 150 personer, bør opstilles mindst 5
m fra naboskel, vej- eller stimidte og mindst 10 m fra andre bygninger,
dog 12,5 m fra bygninger med stråtag. Forsamlingsteltene bør endvide-
re placeres i en afstand af mindst 5 m fra mindre telte og selskabshuse,
der indrettes til køkken, garderobe og andre servicefunktioner, såfremt
det samlede areal af teltene og selskabshusene overstiger 1.000 m
2
.
Andre afstande vil kunne accepteres på baggrund af en konkret analyse
af muligheden for brandspredning internt i enheden.
Afstande til telte måles som afstanden til teltdugen.
Ved placeringen skal man i øvrigt være opmærksom på, at teltet ikke
hindrer brug af flugtveje fra andre bygninger.
Ved opstilling af salgsområder bør det sikres, at branden kan begræn-
ses til det enkelte område. Dette kan baseres på eventuelle muligheder
for at udføre en førsteindsats på området og opdeling af salgsområder-
ne.
Som udgangspunkt bør der ved salgsområder på tilsammen over 500
m
2
udlægges et mindst 10 m bredt friområde mellem salgsområder og
nærmeste forsamlingstelt, telt- og caravanområde og parkeringsområ-
de. Salgsområder opdeles tillige i delarealer på maksimalt 1.000 m²,
Side 116
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
som er omgivet af mindst 10 m brede friområder. Friområdets bredde
kan dog reduceres til 5 m, hvis den udvendige overflade af salgsboder-
ne er udført som mindst klasse K
1
10 B-s1, d0 [klasse 1 beklædning].
Klasse 1 beklædning er fx 9 mm gipskartonplade. Salgsbodernes sam-
lede facadelængde adskilles for hver 50 m af 3 m brede friområder.
For at sikre at redningsberedskabet kan komme frem til telte og salgs-
områder og på grund af motorkøretøjernes størrelse og slangernes
længde, vil det normalt være tilstrækkeligt, hvis der er under 40 m målt i
ganglinjen fra udgangene fra et telt/salgsområde til en tilstrækkelig bred
befæstet kørevej. En kørevej bør normalt være mindst 2,8 m bred og
befæstet til tung trafik svarende til brandredningskøretøjer. En alminde-
lig offentlig vej vil sædvanligvis opfylde dette.
Ved certificering af telte er den konkrete placering af teltet på grunden
ikke kendt. Kriterier, der relaterer sig hertil, skal fremgå af inspektions-
rapporten og bør desuden fremgå af opstillingsvejledningen således, at
teltet placeres korrekt på grunden.
4.2.3 Flugtvejsforhold i telte
Formålet med flugtveje er, at de personer, der opholder sig i bygningen,
så hurtigt som muligt kan komme i sikkerhed i eller uden for bygningen i
tilfælde af brand, enten ved egen eller ved andres (typisk redningsbe-
redskabets) hjælp.
I BR10 foreskrives følgende forhold omkring flugtveje, der er relevante
for telte:
Kapitel 5.2, stk. 1:
en bygning udformes og konstrueres på en så-
dan måde, at evakuering kan ske via flugtveje eller direkte til det fri
Side 117
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
fra et vilkårligt sted i bygningen. Evakuering skal ske til terræn i det
fri.
Kapitel 5.2, stk. 2:
Flugtveje skal være lette at identificere, nå og
anvende
Kapitel 5.2 stk. 3:
Udgange og flugtveje skal dimensioneres til de
personer, som udgangene og flugtvejene skal betjene. Døre i flugt-
veje skal i bygningens brugstid være lette at åbne uden brug af
nøgle eller værktøj.
Kapitel 5.2 stk. 4:
I det tidsrum, hvor flugtvejene skal anvendes til
evakuering, må der ikke forekomme temperaturer, røgkoncentratio-
ner, varmestråling eller andre forhold, som hindrer evakueringen.
Flugtveje skal opfylde bestemmelserne i kapitel 3.2, om adgangs-
forhold.
I traditionelle bygninger vil flugtvejssystemet typisk bestå af gangarealer,
beskyttede gange og trapper, der fører til udgange til terræn i det fri. For
telte vil det normalt ikke være muligt at etablere brandtekniske adskillelser,
der kan give den nødvendige beskyttelse af gangarealer og trapper. Til
gengæld vil flugtvejene oftest være mere logiske end i andre større traditi-
onelle bygninger. Flugtvejssystemet i telte vil derfor sædvanligvis bestå af
passager/gangarealer, der fører fra opholdsområder til udgange til det fri. I
disse passager/gangarealer kan der tillige være ramper og/eller trapper,
der fx fører fra tribuner eller indskudte etager.
Ved salgsområder skal der fra den enkelte salgsbod være en flugtvej di-
rekte til et friområde. Såfremt salgsbodens facadelængde overstiger 10 m,
skal der dog være mindst 2 flugtveje direkte til friområder.
Udformningen af flugtvejssystemet og antallet af udgange fra telte er af-
hængigt af teltets udformning og antallet af personer i teltet.
Side 118
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1386524_0119.png
For at sikre tilstrækkelig adgang til udgange vil det normalt være hen-
sigtsmæssigt, hvis der ikke er mere end 25 m i ganglinje fra et vilkårligt
sted i et telt til en udgang. Da én udgang kan være spærret af en brand,
skal der være mindst to udgange fra et telt, og disse udgange skal være
placeret i modstående ender af teltet.
Udgangene bør generelt have en bredde på mindst 1.2 m og en højde på
mindst 2,0 m. Adgang til terræn bør udføres som niveaufri adgang.
For at en udgang kan tages i regning som flugtvej, skal den tydeligt frem-
træde som udgang, og skal kunne passeres uden brug af nøgle eller sær-
ligt værktøj. Over eller umiddelbart ved udgangen skal der anbringes flugt-
vejsskilte udført i overensstemmelse med Arbejdstilsynets bestemmelser
om sikkerhedsskiltning.
Udgange fra telte vil typisk være lukket med lynlåse. Dette kan accepteres,
såfremt lynlåsen er funktionsduelig og letløbende, og at der ved udgangen
findes en afmærkning, der viser, hvor lynlåsen er placeret, og i hvilken ret-
ning, den løber, fx som vist på figur 6.
Figur 6. Mærkning af udgang og lynlås.
Side 119
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1386524_0120.png
En anden mulighed er at benytte en lukning med velcrobånd, fx som vist
på figur 7. Her er det vigtigt, at velcrobåndet er let at åbne, således at
flugtvejen stadigvæk er let at passere.
Figur 7. Udgang med velcro
I tabel 4 er vist et anbefalet antal af udgange. For at sikre at kun én ud-
gang vil blive spæret af en brand, bør der være mindst 5 m mellem ud-
gangene.
Tabel 4, Anbefalet antal af udgange
Antal personer
150
349
350
549
550
749
750
949
Antal udgange
3
4
5
6
Ligeledes har bredden af udgangene og de passager/gangarealer, der
fører til udgangene, indflydelse på, hvor hurtigt personerne i teltet kan
Side 120
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
evakueres. Som udgangspunkt bør bredden af udgange og passa-
ger/gangarealer have en bredde på mindst 10 mm pr. person, der be-
nytter den. Passager/gangarealer bør dog have en bredde på mindst
1,3 m, og de udgange, der anvendes som normale adgangsveje (teltdø-
re), bør udføres med en bredde på mindst 1,2 m. For sekundære ud-
gange vil det være tilstrækkeligt, hvis de har en fri bredde på mindst 0,8
m. Ved sekundære adgangsveje forstås udgange, der ikke anvendes i
den normale drift af teltet.
Teltstænger, master, barduner mv. placeres, så de ikke påvirker flugt-
vejssystemet, fx ved at de ikke er i flugtvejssystemet (udgange og pas-
sager/gangarealer). Master og barduner, der er anbragt umiddelbart
ved de udvendige flugtveje, skal afmærkes på tydelig måde.
Ved opstilling af inventar er det vigtigt, at gangarealer og udgange, der
er en del af flugtvejssystemet, friholdes i fornødent omfang.
4.2.4 Pladsfordelingsplaner
Ved transportable telte, der benyttes til mere end 150 personer, skal der
udarbejdes målfaste pladsfordelingsplaner, der viser den eller de god-
kendte inventaropstillinger for den pågældende konstruktion og samtli-
ge flugtveje til terræn i det fri.
Såfremt pladsfordelingsplanerne er en del af certificeringen (jf. certifice-
ringsbekendtgørelsens § 13, stk. 3) skal kravene til inventaropstillingen
herefter ikke påses af hverken bygge- eller beredskabsmyndigheden.
Såfremt konstruktionen ændrer udformning, eller inventaropstillingen
ændres, skal der indhentes en ny certificering eller ske godkendelse af
beredskabsmyndighederne.
Side 121
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1386524_0122.png
For telte indrettet til mere end 150 personer beskrives flugtveje og op-
stilling af inventar på en pladsfordelingsplan. Pladsfordelingsplanen er
en del af certificeringen eller godkendes af kommunen ved hver opstil-
ling. Planen viser udover inventaropstilling, flugtveje helt til terræn i det
fri, herunder udformning af gangarealer, alle udgange og eventuelle
trapper og ramper samt placering af flugtvejsskilte og brandsluknings-
materiel. På planen anføres også det maksimale antal personer, der må
opholde sig i teltet.
Et eksempel på en pladsfordelingsplan fremgår af figur 8.
Figur 8. Overordnet plan for pladsfordelingsplan
Side 122
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1386524_0123.png
Figur 9. Eksempel på mere detaljeret pladsfordelingsplan. De grønne områder illustre-
re det krævede gangareal (flugtvejsareal). De gule områder illustrerer den nødvendi-
ge afstand mellem stolerygge. De orange områder illustrerer den nødvendige afstand
fra stoleryg til teltdug.
Hvis der anvendes forskellige inventaropstillinger, udarbejdes en plads-
fordelingsplan for hver enkelt opstilling. Hvor der anvendes tribuner,
scener m.v. i et telt, skal flugtvejsforhold og placering af disse fremgå af
pladsfordelingsplanen for teltet.
I forbindelse med udarbejdelse af pladsfordelingsplaner, der omfatter
opstilling med stole og/eller stole og borde, skal det ske efter Bered-
skabsstyrelsens retningslinjer.
Side 123
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Afstanden mellem rækker med stole eller bænke skal være mindst 80
cm (regnet fra stoleryg til stoleryg eller bagkant af bænk) og de enkelte
sæders bredde må være mindst 50 cm (eller centerafstanden fra stole-
midte til stolemidte må være mindst 50 cm ved sammenkoblede stole).
Ved opstilling af stole og borde bør der være en afstand på mindst 2 m
regnet fra bordkant til bordkant, såfremt der er stole langs bordkanten.
Antallet af stole ved hver bordopstilling i ubrudt række må maksimalt
være 24.
Når der ønskes anvendt en bordopstilling med runde borde, gælder
som udgangspunkt de ovenfor nævnte principper, dvs. at mellem 2 sto-
lerygge skal der være minimum 1 m (når stolene er i brug), og der må
højst være 6 m til nærmeste gangareal. Endelig kan det kommunale
redningsberedskab, inspektionsorganet eller byggemyndigheden i for-
bindelse med godkendelsen inddrage personbelastningen (antal perso-
ner pr. m
2
).
Personbelastningen i et område med runde borde bør ikke overstige
personbelastningen ved de traditionelle opstillinger, hvilket betyder, at
personbelastningen ikke bør overstige 1,5 personer pr. m². Har man et
område på 50 m², bør der således maksimalt opstilles stole til 75 per-
soner i området.
Ved sceneopstilling er stolene eller bænkene placeret således, at publi-
kum alle har front mod scenen. Et eksempel på en sceneopstilling
fremgår af nedenstående figur. For at komme frem til flugtvejsgangen
skal man rejse sig fra stolen (uden at rykke den tilbage) og gå frem til
gangarealet.
Side 124
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Ved sceneopstillinger skal stolene fastgøres i gulvet eller sammenkob-
les i grupper af mindst 4. Sammenkoblingen skal være stabil, således at
stolenes indbyrdes placering ikke forrykkes ved brug. Dette er for at sik-
re, at stolene ikke blokerer for ”friarealet” frem til gangarealet. Afstan-
den frem til gangarealet må ligesom ved bordopstillingerne ikke oversti-
ge 12 pladser i en række, hvis der alene er gangareal til den ene side
og ikke overstige 24 pladser i en række, hvis der er gangareal på begge
sider. Ved opstilling af stole eller bænke, hvor antallet af rækker over-
stiger 20, skal der udføres en yderligere adskillelse (sektionering). Sek-
tioneringen skal bestå af et gangareal, der skal være mindst 1,3 m
bredt, såfremt stolene eller bænkene er fastgjort til gulvet og mindst 2
m, hvis stolene eller bænkene ikke er fastgjort til gulvet.
Side 125
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1386524_0126.png
Figur 3 Eksempel på sceneopstilling. De grønne områder illustrerer det
krævede
gangareal (flugtvejsareal). De gule områder viser ”friarealer”
mellem stolerækker.
4.2.5 Konstruktioner, materialer og beklædninger i telte
Det fremgår af BR10, at teltet skal udføres af materialer (teltstænger,
teltdug, lofter, vægge, gulve mv.), der gør, at personer sikkert kan forla-
de teltet i tilfælde af brand, og at redningsberedskabet skal have mulig-
hed for at foretages deres indsats.
Dette angives i BR10 ved omtalen af følgende forhold relateret til kon-
struktioner, materialer og beklædninger:
Side 126
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kapitel 5.3, stk. 1:
Byggevarer og bygningsdele skal udføres, så perso-
ner i eller ved bygningen kan bringe sig i sikkerhed på terræn i det fri el-
ler et sikkert sted i bygningen, og så redningsberedskabet har mulighed
for redning af personer og sikre acceptable forhold for dyr samt for
slukningsarbejde.
Kapitel 5.5.1 stk. 1
Indvendige overflader skal udføres på en sådan må-
de, at de ikke bidrager væsentligt til brand- og røgudviklingen i den tid,
som personer, der opholder sig i rummet, skal bruge til at bringe sig i
sikkerhed.
Kapitel 5.5.2 stk. 1
Udvendige overflader og tagdækninger skal udføres
på en sådan måde, at de ikke giver et væsentligt bidrag til brandspred-
ning.
Det skal dermed dokumenteres, at teltet bevarer sin bæreevne i den tid,
det tager at tømme teltet og for redningsberedskabets indsats. For tra-
ditionelle bygninger vil det normalt betyde, at konstruktionens bærende
system kan modstå en standardbrand i 30 minutter svarende til et R 30
brandkrav.
Telte adskiller sig fra traditionelle bygninger ved at være langt mere
utætte end traditionelle bygninger, ligesom teltdugen i nogle tilfælde vil
smelte væk. I nogle tilfælde vil denne utæthed kunne sidestilles med en
brandventileret bygning, hvor man normalt ikke vil stille krav til brand-
modstandsevnen af den bærende konstruktion. Kriterier for brandmod-
standsevne af telte bør dog foretages på baggrund af en konkret vurde-
ring af teltets udformning og anvendelse – herunder bør der specielt fo-
kuseres på, hvor lang tid det vil tage at rømme konstruktionen.
Side 127
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
I BR10 foreskrives tillige, at teltdug og andre beklædninger i teltet skal
udføres af materialer, der ikke bidrager til branden i det.
Teltdug bør udføres af et brandmæssigt egnet materiale. Dette kan
f.eks. dokumenteres efter SIS 65 00 82
Bestämning av brandhärdighet
hos vävnader,
EN 15619
Gummi- eller plastbelagte stoffer - Midlertidige
konstruktioner (telte) - Sikkerhed - Specifikation af belagte stoffer til tel-
te og lignende konstruktioner
og EN 14115
Textiler - Brandforhold, stør-
re telte og lignende produkter
Antændelighed.
Vægge og lofter, som
ikke er udført af teltdug, bør have overflader udført mindst som klasse
K
1
10, D-s2, d2 [klasse 2-beklædning]. Klasse 2-beklædning er fx 9 mm
spånplade, 9 mm træfiberplade eller 9 mm krydsfinerplade.
En nærmere beskrivelse af klassifikation af byggevarer og bygningsdele
fremgår af
Eksempelsamling om brandsikring af byggeri.
For så vidt angår opbygning af tribuner, scener mv. henvises til særskil-
te afsnit herom.
4.2.5 Brandtekniske installationer i telte
I BR10 kap. 5.4 stk. 11 beskrives følgende forhold relateret til forsam-
lingstelte og cirkustelte indrettet til mere end 150 personer:
Opholdsrum
til mere end 150 personer i anvendelseskategori 3, skal udføres med
slangevinder, flugtvejs- og panikbelysning samt varslingsanlæg. Vars-
lingsanlægget skal udføres som automatisk varsling, hvis bygningsaf-
snittet anvendes på en måde, der forringer mulighederne for evakue-
ring.
Slangevinder har til formål at sikre, at personer i rummet kan foretage
en førsteindsats, inden redningsberedskabet kommer frem. Installation
Side 128
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
af slangevinder kræver, at der er installeret vand i teltet, hvilket sjældent
er tilfældet for transportable konstruktioner. For traditionelle teltkon-
struktioner omfattet af eksemplerne i denne vejledning vil det oftest væ-
re tilstrækkeligt, hvis der placeret håndslukningsudstyr, som beskrevet i
Beredskabsstyrelsens regler, herunder driftsmæssige forskrifter for tel-
te.
Varslingsanlæg har til formål at varsle personer i teltet om, at de skal
forlade teltet. Bygningsreglementets krav omfatter alle typer bygninger
uanset kompleksitetsgrad. Hvor flugtvejene er korte og leder direkte til
terræn i det fri, kan det baseret på den konkrete udformning og anven-
delse af teltet tillades, at kravet kan frafaldes. I denne vurdering bør der
bl.a. indgå forhold som,
om personerne, der opholder sig i teltet er blevet gjort opmærksom
på hvordan de skal forholde sig i tilfælde af brand,
om der er personale til stedet, der er uddannet til at håndtere eva-
kuering for det konkrete arrangement,
om der er god overskuelighed af hele teltet, så en brand vil blive
opdaget tidligt i brandforløbet
om flugtvejene er korte, overskuelige og fører direkte til terræn i det
fri.
Nogle af disse forhold kan med fordel beskrives i en brand- og evakue-
ringsinstruks, der følger teltet og dets anvendelse.
Placering af flugtvejs- og panikbelysning kan ske efter følgende ret-
ningslinjer:
Over eller umiddelbart ved udgange samt i passager/gangarealer an-
bringes selvlysende eller belyste flugtvejsskilte udført i overensstem-
Side 129
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
melse med Arbejdstilsynets bestemmelser om sikkerhedsskiltning. Be-
lysningen opretholdes i mindst 30 minutter efter eventuel afbrydelse af
hovedbelysningen.
Ved eventuelle gangarealer, trapper og ramper opsættes der panikbe-
lysning, som giver en belysning af mindst 1 lux på gangarealer, trapper
og ramper. Belysningen tændes automatisk efter en afbrydelse af ho-
vedbelysningen og opretholdes i mindst 30 minutter.
Hvor telte ikke anvendes efter mørkets frembrud, og teltets materialer
og udformning ikke udelukker en rimelig dagslysmængde, kan belys-
ning af flugtvejsskilte og panikbelysning ofte udelades.
4.2.6 Relationer til anden lovgivning for telte
Elektriske installationer skal opfylde bestemmelserne i stærkstrømsbe-
kendtgørelsen, udstedt af Sikkerhedsstyrelsen.
Gasinstallationer skal opfylde bestemmelserne i gasreglementet ud-
stedt af Sikkerhedsstyrelsen.
I forbindelse med opvarmning af telte gøres opmærksom på, at drifts-
mæssige forskrifter for telte indeholder supplerende regler herom.
4.3 Scener og tribuner
Forhold omkring scener og tribuner behandles under et. Hvor der er
specielle forhold for den enkelte konstruktionstype, vil dette blive forkla-
ret i teksten.
Side 130
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4.3.1 Generelt
Følgende typer konstruktioner er omfattet af beskrivelserne i dette af-
snit:
Udendørs scener med eller uden overdækning.
Indendørs scener på indtil 35 m
2
i bygninger, telte eller lignende.
Udendørs tribuner med eller uden overdækning.
Indendørs tribuner i bygninger, telte eller lignende.
Hvor konstruktionen placeres indendørs, kan der være specielle forhold
for den enkelte bygning, der kan påvirke kriterier for konstruktionens ud-
formning og placering. Dette kan fx være forhold relateret til rummets
anvendelseskategori, placering af konstruktionen i forhold til flugtveje,
redningsberedskabets indsatsveje, brandtekniske installationer mv.
For nogle bygninger kan der også være specielle krav til, hvor stor en
brandbelastning der kan være i det rum/bygning, som konstruktionen
opstilles i. For tribuner kan dette fx være krav til brændbarhed af stole,
og de materialer, tribunen er opbygget af. For scener kan der være krav
til de materialer scenen er opbygget af, scenetæpper kulisser mv.
4.3.2 Placering på grunden/ i rummet
I BR10 angives følgende forhold i relation til placering af en konstruktion
på en grund:
Ifølge kapitel 5.5, stk. 1, skal spredning af brand og røg til andre brandmæs-
sige enheder forhindres i den tid, som er nødvendig for evakuering.
Side 131
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Ifølge kapitel 5.5.3, stk. 1, skal bygninger placeres i en sådan afstand fra
naboskel, vej- eller stimidte eller udføres på en sådan måde, at det sikres, at
der ikke sker en brandspredning til bygninger på anden grund.
Ifølge kapitel 5.6.1, stk. 1 og 2, skal redningsberedskabets materiel kunne
føres frem til enhver dør til terræn i det fri.
Dermed fremgår det, at placering af en tribune/scene på en grund bør
tilgodese sikring mod brandspredning til andre bygninger, telte, scener,
tribuner mv., og at placeringen skal sikre, at redningsberedskabet kan
komme frem til konstruktionen for at foretage deres indsats.
Sikring mod brandspredning tilgodeses normalt gennem valg af udven-
dig beklædninger, og afstande til andre bygninger/konstruktioner samt
afstand til naboskel, sti og vejmidte.
For udendørs konstruktioner vil afstandskravet dermed afhænge af ty-
pen af overflader på konstruktionen og afstanden imellem disse. Flere
mindre tribuner/scener kan anses som værende en brandmæssig en-
hed, såfremt det sikres, at personerne i denne enhed kan evakuere en-
heden på sikker vis. Normalt vil det være tilfældet, når enheden ikke
overstiger 1000 m
2
, og der ikke er mere end 25 m i ganglinje fra et vil-
kårligt sted i enheden til periferien af enheden.
For disse områder vil det være tilstrækkeligt med en afstand på mindst
5 m til skel eller stimidte eller mindst 10 m til andre enheder/bygninger.
Større brandmæssige enheder og andre afstande vil kunne accepteres
på baggrund af en konkret analyse af muligheden for brandspredning
Side 132
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
internt i enheden, personers mulighed for sikker evakuering, rednings-
beredskabets indsatsmuligheder og brandspredning til andre enheder.
Ved overdækkede konstruktioner vil graden af overdækning og typen af
overdækning have indflydelse på denne vurdering. Hvor overdæknin-
gen har karakter af et telt, vil det være rimeligt at anvende regler i afsnit
4.1 omkring telte. Hvis konstruktionen inddækkes/overdækkes af faste
beklædninger, kan forhold omkring afstandsforhold bestemmes jf. Ek-
sempelsamling om brandsikring af byggeri.
For at sikre at redningsberedskabet kan komme frem til konstruktionen
og på grund af motorkøretøjernes størrelse og slangernes længde, vil
det normalt være tilstrækkeligt, hvis der er under 40 m målt i ganglinjen
fra en tilstrækkelig bred befæstet kørevej til indgangene. En kørevej bør
normalt være mindst 2,8 m bred og befæstet til tung trafik svarende til
brandredningskøretøjer. En almindelig offentlig vej vil sædvanligvis op-
fylde dette.
For konstruktioner placeret inde i et rum eller et telt, bør konstruktionen
placeres, så flugtveje fra rummet ikke forringes eller blokeres, og såle-
des at redningsberedskabets indsats ikke forringes.
4.3.3 Flugtvejsforhold fra scener, tribuner mv.
Dette afsnit omhandler bestemmelse af flugtvejsforhold fra selve tribu-
nen/scenen. Når de er placeret i et rum, telt eller lignende, vil det også
være nødvendigt at undersøge, hvordan flugtvejene føres videre ud af
bygningen, fx om flugtvejene har tilstrækkelige kapacitet til personerne
på en tribune. Tilsvarende gælder, at der for nogle større bygninger kan
være foretaget en individuel brandteknisk dimensionering af flugtvejs-
Side 133
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
forholdene, så de afviger fra de traditionelle løsninger. Hertil kan kom-
me eventuelle tilladelige kritiske røgfyldninger af rummet, der kan stille
supplerende krav til fx højden af en tribune. Dette beskrives ikke nær-
mere her, men der henvises til godkendelsen af det konkrete rum.
I BR10 beskrives følgende forhold omkring flugtveje fra tribuner/ scener
Kapitel 5.2, stk. 1:
en bygning udformes og konstrueres på en sådan
måde, at evakuering kan ske via flugtveje eller direkte til det fri fra et vil-
kårligt sted i bygningen. Evakuering skal ske til terræn i det fri
For scener/tribuner gælder således, at personer skal kunne komme
væk fra konstruktionen ved tilfælde af brand på selve konstruktionen el-
ler umiddelbart i forbindelse hermed. Dermed baserer bestemmelsen af
flugtveje fra konstruktionen sig på personerne, der skal forlade kon-
struktionen, konstruktionens udformning og brandens placering og in-
tensitet.
For mindre scener med et areal på under 150 m
2
beregnet for under 50
personer, og hvor der fra et vilkårligt punkt er oversigt over hele scenen,
vil det være tilstrækkeligt med bare en udgang fra en scene. For større
scener, og hvor scener er opbygget i flere afsnit kan det ikke forventes,
at personer på scenen kan overskue hele scenen, hvorfor det kan være
nødvendigt med to udgange fra scenen placeret i modstående retnin-
ger.
Eventuelle trapper og gangarealer udføres tillige efter regler for ad-
gangsveje.
Side 134
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4.3.4 Konstruktioner, materialer og beklædninger i scener, tribuner mv.
I BR10 beskrives følgende forhold relateret til konstruktioner, materialer
og beklædninger, der er relevante for scener og tribuner:
Kapitel 5.3, stk. 1:
Byggevarer og bygningsdele skal udføres, så perso-
ner i eller ved bygningen kan bringe sig i sikkerhed på terræn i det fri el-
ler et sikkert sted i bygningen, og så redningsberedskabet har mulighed
for redning af personer og sikre acceptable forhold for dyr samt for
slukningsarbejde.
Kapitel 5.5.2 stk. 1:
Udvendige overflader og tagdækninger skal udføres
på en sådan måde, at de ikke giver et væsentligt bidrag til brandspred-
ning.
Det vil sige, at scenen/tribunen skal udføres af materialer (bærende de-
le, overdækninger, gulve mv.), der gør, at personer sikkert kan forlade
teltet i tilfælde af brand, og at redningsberedskabet har mulighed for at
foretages deres indsats.
Dermed bør det dokumenteres, at konstruktionen bevarer sin bæreevne
i den tid, det tager, at tømme scenen/tribunen og for redningsberedska-
bets at foretage indsats. Denne bestemmelse må baseres på konstruk-
tionens størrelse og materialevalg, brandens størrelse og placering,
hvor lang tid det tager at evakuere scenen/tribunen og for redningsbe-
redskabet at foretage deres indsats. For mindre scener/tribuner udført
af træ eller metal vil evakueringen være afsluttet, inden en brand vil
kunne påvirke konstruktionen til brud. Dermed vil et brud, efter evakue-
ringen er afsluttet, kunne accepteres, såfremt konstruktionen er placeret
således, at den ikke kan spærre redningsberedskabets indsatsveje. En
anden måde at sikre konstruktionen på kan være at sikre, at der ikke er
Side 135
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
brændbart oplag ved (fx under) konstruktionen, således at der ikke kan
opstå en brand, der kan påvirke konstruktionen i kritisk omfang.
For større scener/tribuner er evakuering ikke nødvendigvis afsluttet, når
bærende dele af træ eller metal kan blive påvirket i kritisk grad af en
brand. Her bør der foretages en nærmere analyse, hvor det eftervises,
at der ikke kan opstå brud i konstruktionen, der kan påvirke en eventuel
evakuering, der endnu ikke er afsluttet. Denne beskrivelse kan bl.a. om-
fatte en beskrivelse af mulige brandpåvirkninger, det statiske system og
eventuel brandsikring heraf, samt hvor lang tid det tager at evakuere
den berørte del af konstruktionen. Også for større konstruktioner bør
det sikres, at et eventuelt kollaps i en konstruktion ikke påvirker red-
ningsberedskabets muligheder for at foretage den nødvendige indsats.
I BR10 beskrives tillige, beklædninger skal udføres af materialer, der ik-
ke bidrager til branden.
For udendørs konstruktioner bør vægge og lofter have overflader udført
mindst som klasse K
1
10, D-s2, d2 [klasse 2-beklædning]. Klasse 2-
beklædning er fx 9 mm spånplade, 9 mm træfiberplade eller 9 mm
krydsfinerplade. Hvor overdækninger er at sidestille med telte udføres
teltdugen som for telte.
For konstruktioner i et rum kan der være supplerende krav til overflader
relateret til rummets udformning. Nærmere beskrivelse heraf fremgår af
godkendelsen for rummet.
Gulvbelægninger på scener og tribuner bør være mindst som gulvbe-
lægning klasse D
fl
-s1 [klasse G gulvbelægning]. En klasse G gulvbe-
lægning svarer til et trægulv.
Side 136
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
En nærmere beskrivelse af klassifikation af byggevarer og bygningsdele
fremgår af
Eksempelsamling om brandsikring af byggeri.
4.3.5 Brandtekniske installationer i forbindelse med scener, tribuner mv.
Brandtekniske installationer vil normalt vedrøre udformning af bygnin-
ger. Derfor er der ikke direkte krav til brandtekniske installationer på
scener og tribuner. Der kan dog forekomme situationer, hvor der vil væ-
re krav om håndslukningsudstyr på en scene.
4.3.6 Relationer til anden lovgivning
Driftsmæssige forskrifter for hoteller m.v., plejeinstitutioner, forsamlings-
lokaler, undervisningslokaler, daginstitutioner og butikker indeholder
supplerende krav til indretning og benyttelse af scener.
4.4 Portaler og tårne
Brandkrav til portaler og tårne tager afsæt i BR10, kap. 5.1, hvor det
fremgår at,
bygninger skal opføres og indrettes, så der opnås tilfredsstil-
lende tryghed mod brand og mod brandspredning til andre bygninger på
egen og på omliggende grunde. Der skal være forsvarlig mulighed for
redning af personer og for slukningsarbejdet.
En vurdering af hvilke brandkrav, der er til tårne og portaler placeret i
det fri, baseres på, om der er personer, der kan opholde sig på selve
konstruktionen.
Hvor der er få personer, bør det sikres, at der er mulighed for at komme
forsvarligt ned fra tårnet/portalen i tilfælde af brand i selve konstruktio-
nen, eller i en afstand der ikke kan true personer under evakuering.
Side 137
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Hvorledes dette skal gøres vil komme an på en konkret vurdering i det
enkelte tilfælde.
Portaler og tårne bør endvidere placeres, så brud i konstruktionen ikke
forhindrer, at redningsberedskabet kan foretage den nødvendige ind-
sats. Alternativt skal det dokumenteres, at der ikke vil forekomme brud i
portalen/tårnet som følge af brand. Her vil det være relevant at under-
søge, om der kan komme en brand, der er tilstrækkelig til, at den kan
påvirke den konkrete konstruktion.
4.5 Gangbroer
Dette afsnit beskriver gangbroer, der forbinder to områder i det fri. Hvor
gangbroer forbinder forskellige konstruktionstyper, kan der være sup-
plerende krav baseret på den konkrete konstruktion.
Brandkrav til gangbroer tager afsæt i BR10 kap. 5.1 hvoraf det fremgår
at,
bygninger skal opføres og indrettes, så der opnås tilfredsstillende
tryghed mod brand og mod brandspredning til andre bygninger på egen
og på omliggende grunde. Der skal være forsvarlig mulighed for redning
af personer og for slukningsarbejdet.
Hvis gangbroen er kort, og der opholder sig få personer på gangbroen,
kan den behandles som tårne og portaler.
Hvis gangbroen er lukket og kan sidestilles med et rum i en bygning vil
der være fare for, at gangbroen kan røgfyldes, og dermed bør evakue-
ring af personer fra gangbroen overvejes nærmere. Hvis der ikke træf-
fes andre foranstaltninger, bør gangbroen ikke være længere end 50 m,
for at sikre at personer kan evakueres fra gangbroen. Hvor det kan do-
Side 138
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
kumenteres, at der ikke er risiko for kritisk røgfyldning, kan gangbroen
være længere.
Åbne gangbroer vil ikke kunne røgfyldes, hvorfor der ikke nødvendigvis
er begrænsninger på længden af gangbroen begrundet i brandmæssige
forhold.
Den bærende del af gangbroen skal tillige være stabil i den tid, det ta-
ger at evakuere gangbroen. Dette må baseres på en konkret vurdering
af det statiske system, mulige brandpåvirkninger samt evakueringstiden
for gangbroen.
Hvis der tillades svigt af gangbroer, skal det sikres, at dette ikke forhin-
dre redningsberedskabet i at foretage den nødvendige indsats.
Side 139
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 140
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1386524_0141.png
Bilag 1
Bilag 9 i bygningsreglementet
Skema 1.
Konstruktioner, der ikke må opstilles uden forudgående byggetilladelse eller
certificering i henhold til bekendtgørelse om certificeringsordning for transpor-
table telte og konstruktioner. Skemaet omfatter også modulopbyggede kon-
struktioner, hvis udformning og størrelse medfører, at konstruktionen overstiger
de i skemaet anførte grænser.
Transportable telte
Alle telte i mere end 1
etage
Byggelov
Omfattet af byggelo-
ven
Tilladelse
Krav om enten certifi-
cering eller byggetilla-
delse
Telte
kun
til privat brug,
som anvendes af flere
end 150 personer
Omfattet af byggelo-
ven
Krav om enten certifi-
cering eller byggetilla-
delse
Telte, der
ikke
er til pri-
vat brug med et samlet
areal større end 50 m
2
Omfattet af byggelo-
ven
Krav om enten certifi-
cering eller byggetilla-
delse
Transportable kon-
struktioner
Scener
(uanset om
scenen opstilles inden-
dørs eller udendørs)
Uden overdækning,
over 1 m i højden
Omfattet af byggeloven
Krav om enten certifice-
ring eller byggetilladelse
Side 141
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1386524_0142.png
Alle scener med over-
dækning, uanset sce-
nens højde
Omfattet af byggelo-
ven
Krav om enten certifi-
cering eller byggetilla-
delse
Automobilscener
Over 1 m i højden, uan-
set om der er en over-
dækning eller ej
Omfattet af byggelo-
ven
Krav om enten certifi-
cering eller byggetilla-
delse
Tribuner,
herunder au-
tomobiltribuner
Uden overdækning,
siddehøjde på mere
end 1 m
Med overdækning, uan-
set siddehøjde
Omfattet af byggelo-
ven
Krav om enten certifi-
cering eller byggetilla-
delse
Krav om enten certifi-
cering eller byggetilla-
delse
Omfattet af byggelo-
ven
Portaler
Med og uden inddæk-
ning
Gangbroer
Maks. 1 m i højden
uden færdsel under
gangbroen og med
overdækning
Omfattet af byggelo-
ven
Krav om enten certifi-
cering eller byggetilla-
delse
Omfattet af byggelo-
ven
Krav om enten certifi-
cering eller byggetilla-
delse
Side 142
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1386524_0143.png
Over 1 m i højden uden
færdsel under gangbro-
en uanset om med eller
uden overdækning
Over 1 m i højden med
færdsel under gangbro-
en uanset om med eller
uden overdækning
Omfattet af byggelo-
ven
Krav om enten certifi-
cering eller byggetilla-
delse
Omfattet af byggelo-
ven
Krav om enten certifi-
cering eller byggetilla-
delse
Tårne og lignende
selvstående konstruk-
tioner
Uden passage under el-
ler gennem konstruktio-
nen
Med passage under el-
ler gennem konstruktio-
nen
Omfattet af byggelo-
ven
Krav om enten certifi-
cering eller byggetilla-
delse
Krav om enten certifi-
cering eller byggetilla-
delse
Omfattet af byggelo-
ven
Automobile stor-
skærme, transportab-
le mobilantenner m.v.
Omfattet af byggelo-
ven
Krav om enten certifi-
cering eller byggetilla-
delse
Side 143
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1386524_0144.png
Skema 2.
Konstruktioner, der må opsættes uden forudgående byggetilladelse eller certifi-
cering, men som er omfattet af byggelovens anvendelsesområde, og som der-
for skal efterleve reglerne i kap. 3.2.1, kap. 4.1-4.3 og kap. 5,
Transportable telte
Omfattet af byggelo-
ven
Tilladelse
Telte
kun
til privat brug,
som anvendes af op til
150 personer
Omfattet af byggelo-
ven
Ej krav om byggetilla-
delse eller certificering.
Telte, der
ikke
er til pri-
vat brug med et samlet
areal på 50 m
2
og min-
dre
Omfattet af byggelo-
ven
Ej krav om byggetilla-
delse eller certificering.
Transportable kon-
struktioner
Scener
(uanset om
scenen opstilles inden-
dørs eller udendørs)
Uden overdækning,
maks. 1 m i højden
Omfattet af byggelo-
ven
Ej krav om byggetilla-
delse eller certificering
Automobilscener
Maks. 1 m i højden,
uanset om der er over-
dækning eller ej
Omfattet af byggelo-
ven
Ej krav om byggetilla-
delse eller certificering
Side 144
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1386524_0145.png
Tribuner,
herunder au-
tomobiltribuner
Uden overdækning,
siddehøjde på maks. 1
m
Omfattet af byggelo-
ven
Ej krav om byggetilla-
delse eller certificering
Gangbroer
Maks. 1 m i højden
uden færdsel under
gangbroen og uden
overdækning
Omfattet af byggelo-
ven
Ej krav om byggetilla-
delse eller certificering
Skurvogne, letvogne,
containere og lign.,
konstruktioner med
ydervægge af fast ma-
teriale (træ, stål, m.v.),
der opstilles for mid-
lertidig anvendelse
som forsamlingsloka-
litet.
(Uanset om konstrukti-
onen er på hjul eller ej,
og uanset om konstruk-
tionen anvendes til
overnatning eller ej)
Omfattet af byggelo-
ven
Ej krav om byggetilla-
delse eller certificering
Side 145
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1386524_0146.png
Bilag 2
Standarder, der i henhold til bygningsreglementets kap. 4
skal
efterleves:
DS/EN 1990
Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner, med
DS/EN 1990 DK NA
DS/EN 1991-1-1
Densiteter, egenlast og nyttelast for bygninger, med
DS/EN 1991-1-1 DK
NA
DS/EN 1991-1-2
Brandlast, med
DS/EN 1991-1-2 DK NA
DS/EN 1991-1-3
Snelast, med
DS/EN 1991-1-3 DK NA
DS/EN 1991-1-4
Vindlast, med
DS/EN 1991-1-4 DK NA
DS/EN 1991-1-5
Termiske laster, med
DS/EN 1991-1-5 DK NA
DS/EN 1991-1-6
Last på konstruktioner under udførelse, med
DS/EN 1991-1-6 DK NA
DS/EN 1991-1-7
Ulykkeslast, med
DS/EN 1991-1-7 DK NA
DS/EN 1992-1-1
Betonkonstruktioner, Generelle regler samt regler for bygningskonstruk-
tioner, med
DS/EN 1992-1-1 DK NA
DS/EN 1992-1-2
Betonkonstruktioner, Brandteknisk dimensionering, med
DS/EN 1992-1-
2 DK NA
DS/EN 1992-3,
Betonkonstruktioner til opbevaring af væsker og pulvere med
DS/EN
1992-3 DK NA
Side 146
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1386524_0147.png
DS/EN 1993-1-1
Stålkonstruktioner, Generelle regler samt regler for bygningskonstruktio-
ner, med
DS/EN 1993-1-1 DK NA
DS/EN 1993-1-2
Stålkonstruktioner, Brandteknisk dimensionering, med
DS/EN 1993-1-2
DK NA
DS/EN 1993-1-3
Stålkonstruktioner, koldformede elementer og beklædning af tyndplader,
med
DS/EN 1993-1-3 DK NA
DS/EN 1993-1-4
Stålkonstruktioner, Rustfrit stål, med
DS/EN 1993-1-4 DK NA
DS/EN 1993-1-5
Stålkonstruktioner, Pladekonstruktioner, med
DS/EN 1993-1-5 DK NA
DS/EN 1993-1-6
Stålkonstruktioner, Styrke og stabilitet af skalkonstruktioner, med
DS/EN
1993-1-6 DK NA
DS/EN 1993-1-7
Stålkonstruktioner, Styrke og stabilitet af pladekonstruktioner med tvær-
belastning, med
DS/EN 1993-1-7 DK NA
DS/EN 1993-1-8
Stålkonstruktioner, Samlinger, med
DS/EN 1993-1-8 DK NA
DS/EN 1993-1-9
Stålkonstruktioner, Udmattelse, med
DS/EN 1993-1-9 DK NA
DS/EN 1993-1-10
Stålkonstruktioner, Materialesejhed og egenskaber i tykkelsesretningen,
med
DS/EN 1993-1-10 DK NA
DS/EN 1994-1-1
Kompositkonstruktioner, Generelle regler samt regler for bygningskon-
struktioner, med
DS/EN 1994-1-1 DK NA
Side 147
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1386524_0148.png
DS/EN 1994-1-2
Kompositkonstruktioner, Brandteknisk dimensionering, med
DS/EN
1994-1-2 DK NA
DS/EN 1995-1-1
Trækonstruktioner, Almindelige regler samt regler for bygningskonstruk-
tioner, med
DS/EN 1995-1-1 DK NA
DS/EN 1995-1-2
Trækonstruktioner, Brandteknisk dimensionering, med
DS/EN 1995-1-2
DK NA
DS/EN 1996-1-1
Murværkskonstruktioner, Generelle regler for armeret og uarmeret mur-
værk, med
DS/EN 1996-1-1 DK NA
DS/EN 1996-1-2
Murværkskonstruktioner, Brandteknisk dimensionering, med
DS/EN
1996-1-2 DK NA
DS/EN 1996-2
Murværkskonstruktioner, Designbetragtninger, valg af materialer og udfø-
relse af murværk, med
DS/EN 1996-2 DK NA
DS/EN 1997-1
Geoteknik, Generelle regler, med
DS/EN 1997-1 DK NA
DS/EN 1999-1-1
Aluminiumkonstruktioner, Generelle regler, med
DS/EN 1999-1-1 DK
NA
DS/EN 1999-1-2
Aluminiumkonstruktioner, Brandteknisk dimensionering, med
DS/EN
1999-1-2 DK NA
DS/EN 1999-1-3
Aluminiumkonstruktioner, Udmattelse, med
DS/EN 1999-1-3 DK NA
Side 148
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1386524_0149.png
DS/EN 206-1 Beton, specifikation, egenskaber, produktion og overensstemmelse
og
DS 2426 Beton - Materialer - Regler for anvendelse af DS/EN 206 i Danmark.
DS/EN 1520
62
Præfabrikerede armerede elementer af letklinkerbeton med åben struktur
sammen med
DS/EN 1520 DK NA
DS/EN 12602
Præfabrikerede armerede komponenter af autoklaveret porebeton sammen
med
DS/EN 12602 DK NA.
Frivillige standarder, som ved overholdelse vil sikre overholdelse af bygningsregle-
mentets bestemmelser til konstruktioner der fremgår af kap. 4:
DS/EN 13782:2005
Midlertidige konstruktioner - Telte - Sikkerhed
DS/EN 14115:2002
Textiler
- Brandforhold, større telte og lignende produkter – Antændelighed
DS/EN 15619 + A1:2010
Gummi- eller plastbelagte stoffer - Midlertidige konstruktioner (telte) - Sikkerhed - Speci-
fikation af belagte stoffer til telte og lignende konstruktioner
DS/ISO 811:1982
Textiler. Bestemmelse af textilers modstandsevne over for vandgennemtrængning (regn-
tæthed). Hydrostatisk trykprøvning
DS/EN 13200-3:2006
Tilskuertribuner - Del 3: Adskillelseselementer – Krav
62
Harmoniseret standard i henhold til Byggevaredirektivet (CPD) 89/106/EØF
Side 149
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
DS/EN 13200-4:2006
Tilskuertribuner - Del 4: Produktkarakteristika for siddepladser
DS/EN 13200-5:2006
Tilskuertribuner - Del 5: Teleskopstande
DS/EN 13200-6:2013
Tilskuertribuner - Del 6: Demonterbare (midlertidige) tribuner
DSF/prEN 13200-7
Tribuner - Del 7: Ind- og udgangs elementer og veje
DS/CEN/TR 15913:2009
Tilskuertribuner - Kriterier for udformning af tilskuerpladser til tilskuere med særlige be-
hov
DS/CWA 15902-1:2009
Løftende og bærende udstyr til scener og andre lignende opstillingsarealer inden for un-
derholdningsindustrien - Del 1: Generelle krav (aluminium- og ståldragere samt master er
ikke omfattet
DS/CWA 15902-2:2009
Løftende og bærende udstyr til scener og andre lignende opstillingsarealer inden for un-
derholdningsindustrien - Del 2: Specifikationer for konstruktion, fabrikation og til brug for
aluminium- og ståldragere samt master
DS/EN 1298:1997
Mobile adgangs- og arbejdsplatforme. Regler og retningslinier for udarbejdelse af en be-
tjeningsvejledning
DS/ISO 21542:2012
Bygningskonstruktion - Tilgængelighed til og anvendelighed af det byggede miljø
Side 150
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
DS/HD 60364-7-740:2006
Elektriske installationer i bygninger - Del 7-740: Krav til specielle installationer eller om-
råder - Midlertidige elektriske installationer i opbygninger, forlystelsesindretninger og i
boder på markedspladser, forlystelsesparker og cirkusser
Side 151