Klima-, Energi- og Bygningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Orientering om Energistyrelsens godkendelse af en videreudbygning af
Valdemar og Roar felterne i Nordsøen ved etablering af gasløft
Energistyrelsen har den 24. juni 2014 godkendt en plan for yderligere udbygning af
Valdemar og Roar felterne. Ansøgningen er fremsendt af Mærsk Olie og Gas A/S.
Den ansøgte udbygning omfatter etablering af en gasrørledning med udstyr fra Tyra
feltet via Roar til Valdemar. Gassen skal bruges til gasløft af brøndene, hvilket vil
sige, at gassen via ventiler i produktionsrøret indpumpes i produktionsstrømmen,
som således bliver lettere og med større rate kan strømme til overfladen.
Etablering af rørledning og det nødvendige udstyr samt ombygning af boringer er
estimeret til at koste ca. 1,65 mia. DKK. Den tilhørende ekstra produktion fra begge
felter estimeres til 3,0 mia. Nm
3
gas og 17,7 mio. m
3
olie frem til 2042.
Til sammenligning var den samlede danske produktion i 2013 ca. 4,0 mia. Nm
3
gas
og ca.10,2 mio. m
3
olie.
Der er gennemført VVM-screening, som har været forelagt Miljøstyrelsen og
Naturstyrelsen. Naturstyrelsen har vurderet, at VVM-screeningen ikke giver
anledning til, at der skal laves en VVM-redegørelse for projektet. Energistyrelsen har
på den baggrund truffet afgørelse om, at projektet ikke forudsætter en fuld VVM-
redegørelse, da den planlagte nedlægning af en rørledning ikke vurderes at få
væsentlig indvirkning på natur og miljø.
Ministeren
30. juni 2014
J.nr. 2014-1765
Med venlig hilsen
Rasmus Helveg Petersen