PRESSEMEDDELELSE
26. juni 2014
Staten fik mere end 22 mia. kr.
fra Nordsøolien i 2013
Fald i produktionen af olie og gas betød lavere indtægter fra
Nordsøaktiviteterne. Investeringerne i Nordsøen er fortsat på
højt niveau.
Staten fik i 2013 ca. 22,1 mia. kr. i indtægter fra olie- og
gasproduktionen, svarende til omkring 63 procent af det samlede
overskud fra aktiviteterne i Nordsøen. Det er et fald på godt 12 procent i
forhold til 2012, hvor statens provenu blev 25,2 mia. kr. Det fremgår af
Energistyrelsens årsrapport
”Da arks olie-
og gasproduktion samt
a de a ve delse af u dergru de
”, der etop er offe tliggjort.
Nedgangen i de statslige indtægter skyldes bl.a., at produktionen falder i
takt med, at de danske felter bliver ældre. Produktionen af olie faldt
således med ca. 13 procent sidste år i forhold til 2012 til 10,2 mio. m
3
,
mens produktionen af salgsgas faldt med ca. 18 procent til 4,0 mia. nm
3
i 2013. Olieproduktionen er lidt mere end halveret, siden den toppede i
2004.
Den gennemsnitlige oliepris var i 2012 ca. 109 US$ pr. tønde og dermed
på niveau med den gennemsnitlige pris i 2012. Til gengæld faldt
olieprisen målt i danske kroner med lidt mere en 5 pct. på grund af
lavere dollarkurs.
Forsat højt aktivitetsniveau
Der er fortsat høj aktivitet i den danske del af Nordsøen. I 2013 blev der
investeret godt 7 mia. kr. i udbygningen af olie- og gasfelter, hvilket er
en stigning på omkring 21 pct. i forhold til 2012. I de kommende fem år
skønnes der investeret i alt 49 mia. kr. på felterne i Nordsøen.
Danmark nettoeksportør af olie til og med 2021
Med de prognoser, som præsenteres i rapporten, ventes Danmark at
kunne fortsætte med at være nettoeksportør af olie til og med 2021,
mens produktionen af gas forventes at overstige det indenlandske
gasforbrug frem til og med 2025.