Hjelmsølille den 12 Juni 2014
Kære
Fremsynethed
Jeg henvender mig som privatperson til dig fordi du sidder som en repræsentant for det danske folk
i Folketinget.
Der foregår mange ting indenfor det politiske område, og der er mange ting at sætte sig ind i er jeg
velvidende om.
Jeg håber du vil bruge lidt tid på at læse min henvendelse igennem da den problemstilling jeg vil
fremlægge ikke kun har stor indflydelse på danskernes fremtid men for hele menneskeheden.
Vi har i den seneste tid hørt om mange brister i at sikre personlige data samt misbrug af disse.
I den forbindelse mener jeg vi har et endnu vordende problem i det danske samfund pga følgende:
Folketinget vedtog en lov om fjernaflæste elmålere, som i slutning af 2013 udmøntede sig i BEK nr.
1358 af 03/12/2013 Bekendtgørelse om fjernaflæste elmålere og måling af elektricitet i
slutforbruget, hvori essensen er, at alle elforbruger inden udgangen af 2020 skal have installeret
fjernaflæste elmålere. Herefter benævnt Smartmeters
På mig virker det som om denne lov er blevet vedtaget uden at alle aspekter er blevet belyst
og gennemtænkt.
Udrulningen er nu sat i gang for den resterende del af de elforbrugere som ikke allerede har fået
smart meters installeret.
Jeg mener at følgende punkter burde være belyst og taget op til offentlig debat for at undgå at vi om
nogle år får endnu en skandale som fx. den med Nets.
Officielt er det Energinet.dk, Netdistributionsselskaber og Elhandelsselskaberne, som modtager data
fra smartmeters. De benævnes i det efterfølgende elselskaber.
1. Hvilke data vil elselskaberne modtage fra de nye elmålere? Dette er ikke defineret i loven så vidt
jeg kan se.
Hvor går dataene hen fra de nye elmålere?
De data elselskaberne modtager, hvad bliver de brugt til?
2. Hvordan kan jeg være sikker på at elselskaberne ikke på et senere tidspunkt udvider brugen af de
data de modtager?
Hvilken garanti er der for det?
3. Hvordan kan jeg være sikker på elselskaberne ikke krænker privatlivets fred ved at opsætte
intelligente elmålere? Ens elforbrug siger meget om ens adfærdsmønster.
4. Hvem har adgang til de data elselskaberne modtager fra forbrugerne og hvad er den
professionelle og etiske uddannelse af disse mennesker?
Hvilke personer og virksomheder uden for elselskaberne vil få adgang til mine private data fra den
intelligente elmåler?