Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14
KEB Alm.del Bilag 331
Offentligt
1383031_0001.png
Til Folketingets Klima-, Energi- og Bygn
Bygningsudvalg
19. juni 2014
Decentral kraftvarme med biomasse =
me
vækst i yderområderne, øg kulstofbinding og et fremtidss
, øget
remtidssikret energimix
stem ba
asse billig og bæredygtig
I 2050 skal Danmarks energisystem baseres på vedvarende energi. Dansk biomasse er b
vedvarende energi lige ved hånden. M de store centrale kraftværkers placering og lo
. Men
ring logistik er orienteret mod
indskibning af brændslet – det betyder import.
t
Omstil de naturgasfyrede decentrale kraftvarmeværker til biomasse
e decen
Heldigvis viser Fjernvarmeanalysen, at det med den nuværende afgiftsstruktur er en fo
,
r
fordel for de store decen-
trale naturgasfyrede værker at skifte ti biomasse-kraftvarme. Analysen forudser, at de vil ske i stort omfang.
kifte til
det
Her vil danske biomasseproducenter blive hovedleverandører. Det vil være ideelt for både yderområderne,
center
skovbruget og politikerne. Omstilling af store decentrale naturgasfyrede kraftvarme
stilling a
varme-værker til biomasse vil:
Øge skovejernes investeringe i de nye bevoksninger, så skoven bliver mere p
inger
produktiv – med et per-
manent højere kulstoflager so sidegevinst.
flager som
Øge produktionen og brugen af dansk biomasse - og dermed give nye arbejdsp
arbejdspladser i yderområderne,
hvor de behøves mest.
Give politikerne tid til at tage sikker pejling af udviklingen.
Problem med dansk produktion af flydende brændstof baseret på træ
duktion
I 2050 reserverer Energiscenarierne og Fjernvarmeanalyserne hovedparten af træflisen til flydende brændsler.
rierne
En dansk fabrik for flydende brændsto baseret på træ ville være fantastisk for skovbru
rændstof
kovbruget. Men som teknolo-
gien tegner sig i dag, vil fremstillingen af flydende brændstof ske på meget store fabrik
tillingen
re fabrikker, som dansk skov-
brug ikke kan forsyne. Vore naboer i Norden og i Østeuropa har alle enorme homogene træressourcer og et
aboer
omogene
fungerende fjernvarmenet, der kan udnytte spildvarmen fra brændstoffremstillingen. I den virkelighed bliver
r
ud
illingen.
det svært at rejse kapital til dansk biob
ansk biobrændstoffremstilling baseret på en blandet ressource af træ og halm.
det ress
Biomasse-kraftvarme er den per
perfekte trædesten
Men også her kan decentral kraftvarm på biomasse hjælpe. Kedlerne holder i 25-30 å Det betyder, at man
raftvarme
30 år.
frem mod 2050 kan tage bestik af udviklingen i brændstoffremstillingen. Samtidig sikrer man den afsætning,
ik udvi
idig sikre
der skal til, for at skovbruget øger prod
produktionen. Denne ressourceforøgelse kan både bruges til brændstof, hvis
n
b
det skulle blive aktuelt, og til fortsat stabilisering af energisystemet gennem kraftvarme
tsat
raftvarme.
Derfor: Rør ikke ved de nuværen afgifter
nuværende
Med kendte stabile rammer vil de dece
decentrale naturgasfyrede kraftvarmeværker af sig s omstille til biomas-
selv
se. Dansk skov- og landbrug vil blive hovedleverandør, danske biomasseproduktion vil vokse, og I politikere vil
il
ho
ktion
bevare fremtidige handlemuligheder.
gheder.
Med venlig hilsen
Ebbe Leer
Konsulent, ”Træ til Energi”
Telefon +45 20 45 39 19
[email protected]
Marie-Louise Bretner
”Træ til Energi”
Telefon +45 33 78 52 17
[email protected]