Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14
KEB Alm.del Bilag 326
Offentligt
1382231_0001.png
Energiforum Danmarks kommentarer til Energirenoveringsstrategien
Energiforum Danmark bakker generelt op om den foreslåede strategi og finder intentionerne
og de foreslåede initiativer brugbare og som et vigtigt skridt imod målet om det fossilfrie
samfund.
I strategien regner man med, at man med det nuværende aktivitetsniveau vil reducere
energiforbruget med 28%. Målsætningen i strategien er en 35% reduktion af energiforbruget i
bygninger i 2050. Det lyder ikke af meget, slet ikke set i forhold til den 50% reduktion som
Klimakommisionen foreslår. Men faktisk er de ekstra 7% en krævende målsætning, som vi er
bekymrede for om kan opnås med de foreslåede initiativer.
Vage formuleringer og ukonkrete målsætninger
I indledningen står der, at strategien består af 21 konkrete initiativer, men mange af
initiativerne er ikke særlig konkrete og meget vagt formuleret - det virker langt fra sikkert, at
der opnås en effekt:
Som eksempler kan nævnes:
Klima-, energi-, og bygningsministeren vil:
Drøfte med energiselskaberne, om der kan indføres en målsætning for den andel af
deres energibesparelser, der skal opnås i eksisterende bygninger.
Gennemføre analyser af om boligmarkedet er tilstrækkelig transparent, så
prisdannelsen afspejler bygningernes energitilstand og dermed sikrer, at rentable
energirenoveringer bevarer deres værdi, når ejendommen skal sælges.
Drøfte fastlæggelsen af nye rammer for energispareindsatsen i kommuner og regioner
med KL og Danske regioner
De mange drøftelser og analyser bør have mere konkrete formål. Hvorfor skal vi f.eks. nøjes
med at ”drøfte fastlæggelsen af nye rammer for energispareindsatsen”, når vi kan ”udarbejde
nye ambitiøse aftaler for energispareindsatsen i kommuner og regioner i samarbejde med KL
og DR”. Hvad sker der, hvis analysen viser, at boligmarkedet ikke er transparent nok? Hvad
sker der, hvis boligmarkedet er transparent nok? Hvad skal analysen bruges til og af hvem? Og
hvilke konsekvenser skal analysen have?
Vi ville foretrække, at flere initiativer var lige så konkrete og præcise som
forslag ”3.4”
som
konkret foreslår en ændring af lejeloven, der gør det lettere at aftale energirenovering i
erhvervslejemål. Vi skal i øvrigt udtrykke stor opbakning til netop dette forslag, selvom vi dog
vil anbefale at denne lovændring også kommer til at gælde udlejningsejendomme med en
enkelt lejer, da ejer/lejer-problematikken også er en udfordring her.
Hvad med efterspørgslen?
En anden udfordring er, at der næsten udelukkende fokuseres på udbud og viden og ikke ret
meget på efterspørgsel. Det betyder, at vi efteruddanner rådgivere og håndværkere til en
efterspørgsel, som ikke er der lige nu og som kun ganske få initiativer og økonomiske
incitamenter skubber på vej. Det er således afgørende vigtigt, at uddannelse af flere
BedreBolig rådgivere og energikonsulenter ikke står alene, men bakkes op at muligheden for
tilskud og fradrag, som kan motivere til efterspørgsel fra boligejere og mere parathed til
långivning fra pengeinstitutter.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1382231_0002.png
Vi samler også en masse viden og information uden, at det er sandsynliggjort, at modtagerne
reelt vil bruge dette. Vi vil anbefale, at initiativerne følges op med en strategi for, hvordan den
opsamlede viden videreformidles og kommer i brug. Her er aftaler med relevante
brancheorganisationer, partnerskaber og organisationer m.v. et vigtigt redskab.
Langt det største energiforbrug (51%) ligger i en-families-huse, men kun to af de 21 initiativer
er målrettet denne gruppe (2.1 og 2.2) og selv om vi ved, at andre initiativer også vil have
effekt i dette segment, er det bekymrende, at strategien ikke har flere bud på, hvordan vi
kommer videre her. Vi savner initiativer som f.eks.:
Grøn videreførelse af bolig-job-ordningen
så der kun var fradrag til energi- og
klimatiltag
Mulighed for at trække udgiften for en BedreBolig plan fra under bolig-job ordningen, så
der skabes efterspørgsel på BedreBolig planer
Rabat på ejendomsskatten i forbindelse med energirenovering
Kontrol af udbuddet af byggevarer på gør-det-selv-markedet
Overholdelse af bygningsreglementet
Overholdelse af bygningsreglementet er en vigtig forudsætning
for at det ”naturlige” potentiale
indfries, dvs. de 28% som kommer i forbindelse med almindelig vedligehold og
bygningsforbedring. Også
her er formuleringerne meget forsigtige. Vi skal ”løbende følge op
på, om efterlevelsen af energikravene til eksisterende bygninger i bygningsreglementet og
herunder gennemføre undersøgelse af efterlevelsen hvert andet år”.
Men hvad nu hvis
efterlevelsesgraden er svag og/eller faldende? Skal det have konsekvenser ikke at overholde
bygningsreglementets energikrav?
Vi savner en specificering af hvilken instans, der skal sikre opfølgning på overholdelse af
bygningsreglementet og hvilke sanktioner, der skal være for ikke at overholde reglerne. Her er
det vigtigt at påpege behovet for at der følger de nødvendige midler med opgaven.
ESCO i erhvervsejendomme
Vi finder også ideen om ESCO i erhvervsejendomme som et godt suppplemet til eksisterende
virkemidler. Desværre kan erfaringerne fra ESCO i kommunerne ikke direkte overføres til det
private erhvervsliv, da deres betingelser er meget anderledes. Derfor er mere information og
konceptudvikling meget afgørende.
En afgørende forskel imellem kommunerne og de private erhvervsvirksomheder er, at
erhvervsvirksomhederne traditionelt tænker i meget korte tilbagebetalingstider på omkring 3
år, hvorimod kommuner og staten tænker helt op til 20 år i nogle af de nyeste ESCO-
projekter. Og med 3 års tilbagebetalingstid når vi ikke langt med at energirenovere
erhvervsejendommene.
At virksomhederne kun tænker i korte tilbagebetalingstider relateres til deres normale
forretning, hvor investering i nye produktionsapparater meget hurtigt skal kunne
tilbagebetales på grund af produkternes korte levetid. Men det er noget helt andet med
bygninger, som har en levetid på op til 100 år. Selv om ESCO-projekter typisk vil give
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1382231_0003.png
erhvervsvirksomheden en forrentning af investeringen på imellem 15 og 20% skal der noget
mere til for at få dem til at tænke i tilbagebetalingstider på bare 8 - 12 år.
Derfor er det nødvendigt med nye initiativer for at understøtte udbredelsen af ESCO i det
private erhvervsliv.
ESCO hjemmeside, som vedligeholdes af Energistyrelsen, med formidling af:
o
”Best practice” fra udlandet med Energy Performance Contracting (ESCO) i
erhvervsbygninger.
o
”Case stories” fra ind-
og udlandet med ESCO.
o
”Business cases”, der viser de økonomiske fordele set ud fra en
økonomidirektørs perspektiv.
o
Perspektivanalyser fra Dansk Erhverv om ESCO.
o
Finansieringsmodeller via ESCO-firmaer eller pengeinstitutter.
o
Guide til succes med ESCO fra DI og Dansk Erhverv.
o
Liste over ESCO-firmaer.
o
ESCO film med case fra det private erhvervsliv i samme stil som den der er på
udbudsportalen. ”http://www.udbudsportalen.dk/Strategi-og-Politik/ESCO”.
Informationsdage om ESCO, som afholdes af Energistyrelsen med opbakning fra DI og
Dansk Erhverv.
Hvor er den helhedsorienterede tilgang til renovering?
I strategien er der lagt meget vægt på energibesparelser for energibesparelsernes skyld,
hvilket er godt for miljøet, driftsøkonomien og regeringens strategi. Men hvordan sikres det, at
målsætningen om en besparelse på 35% ikke medfører store udfordringer for fremtidens
generationer i form af dårligt indeklima, manglende fleksibilitet, evnen til at en bygning kan
nedrives så materialer kan separeres og genanvendes osv? Strategien mangler et initiativ om
en helhedsorienteret tilgang til renovering, således at de energibesparende løsninger, vælges
ud fra en helhedstankegang og ikke kun for energibesparelsens skyld. Der findes ordninger og
værktøjer udviklet af specialister, som har til formål at dokumentere fremtidssikringen af en
renovering på en helhedsorienteret og bæredygtig måde. Et eksempel er DGNB ordningen,
som med succes er anvendt på en renoveringssag i Virum. Her scorede renoveringen en
sølvmedalje hvilket dokumenterede, at en bæredygtig renovering af almene boliger sagtens
kan fremtidssikres og dermed gøres bæredygtig, uden at det koster ekstra.
I korte træk spørger vi om hvorfor strategien ikke indeholder helhedstænkning og dermed
bæredygtighed.
Her er nogle vigtige elementer som også bør indarbejdes i enhver renovering hvis vi skal
fremtidssikre energirenovering:
Mangfoldighed (opfattelse af ældre, beboertyper, boligtyper m.v.)
Fleksibilitet (boformer, boligindretning og ændret anvendelse m.v.)
Multifunktionalitet (anvendelse til forskellige boligsøgende, tilpasningsduelig m.v.)
Tilgængelighed (i bebyggelse, udearealer, fællesarealer og boliger)
Indeklimaet (termisk sommer/vinter, atmosfærisk, optisk og akustisk)
Social diversitet (forskellige ældre (ressourcestærke eller svage) og andre
boligsøgende)
Levetidsomkostninger over 50 og 120 år (dvs. totaløkonomi inkl. vedligeholdelse og
udskiftning af bygningsdele)
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1382231_0004.png
Demonterbarhed og genanvendelse af byggematerialer efter endt levetid.
Disse elementer kan let glemmes når alt fokus er på energibesparelser. Med helhedstækning
og bæredygtig tilgang til renoveringssager, kan vi sikre os, at nutidige generationers behov for
sunde og sikre boliger opfyldes, uden at spolere det for fremtidige generationer.
Udarbejdet af Energiforum Danmarks taskforce for Energirenovering:
Lotte Lindgaard Andersen
Grøn Erhvervsvækst/CLEAN
Ove Mørck
Cenergia
Søren Rotbøl Jepsen
Varde Kommune
Zeynel Palamutcu
Dominia A/S