PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14
KEB Alm.del Bilag 320
Offentligt

H Ø R I N G S N O T AT

22. maj 2014

J.nr. 3007/3015-0001

Ref. RVN

Forsyning

Høringsnotat om bekendtgørelserne til implementering af artikel 14 i EU's effektivitets-

direktiv

Energistyrelsen har den 11. april 2014 sendt et udkast til projektbekendtgørelsen, kraftværks-

bekendtgørelsen og industri- og køleprojektbekendtgørelsen i høring med frist for afgivelse af

bemærkninger den 5. maj 2014, kl. 12.

Energistyrelsen har i alt modtaget 13 høringssvar.

Energitilsynet, DI og Dansk Byggeri har ikke haft bemærkninger.

Advokatsamfundet, Det Økologiske Råd, DONG Energy, Dansk Fjernvarme, HOFOR, KL,

Dansk Shell, Energinet.dk, VedvarendeEnergi, Københavns Kommune

–

Teknik og Miljøfor-

valtningen har afgivet bemærkninger til høringsudkastene.

1. Kraftværksbekendtgørelsen

DONG Energy er positivt indstillet over for en øget udnyttelse af spildvarme, hvor det er sam-

fundsøkonomisk relevant.

Dansk Fjernvarme savner en forklaring på undtagelserne for, hvornår der ikke behøver at bli-

ve foretaget en cost-benefit-analyse. Desuden bemærker Dansk Fjernvarme, at udarbejdelse af

en cost-benefit-analyse også kunne være rentabelt ved projekter, hvor ledninger skal være

længere end 5 km. Dansk Fjernvarme påpeger desuden, at anlæg, der etableres for at balance-

re elsystemet bør helt undtages fra kravet om udarbejde af cost-benefit-analyse, idet kravet

indirekte kan komme til medføre stop for investeringer i nye decentrale kraftvarmeanlæg. I

øvrigt foreslår organisationen at præcisere, at der i § 5, stk. 1, nr. 21, er tale om varmetilslut-

ningspunktet.

VedvarendeEnergi og Det Økologiske Råd mener generelt, at der ikke længere skal gives til-

ladelser til opførelse af kraftværker, som ikke er baseret på vedvarende energi. Man bør ikke

kunne etablere kraftværker fyret med fossil energi med en kapacitet på 0,5 op til 5 MW uden

tilladelse. Desuden finder organisationerne, at ændring af grænsen mellem centrale og decen-

trale anlæg fra 25 MW til 100 MW vil gøre det sværere at identificere konsekvenserne af de

vilkår, der gør sig gældende for de mange små decentrale produktionsanlæg, og derfor skal

grænsen ikke ændres. Herningværket bør kunne klassificeres som centrale værker.

Københavns Kommune mener ikke, det er hensigtsmæssigt, at CO

-udledningen for affald er

sat til 0 kg/GJ. Det bør i stedet for bero på en konkret vurdering af det enkelte affaldsanlæg el-

ler med udgangspunkt i en gennemsnitlig dansk emissionsfaktor.

Side 1

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Energistyrelsens bemærkninger

Om undtagelser fra udarbejdelse af cost-benefit analyse: Kraftværksbekendtgørelsen gennem-

fører en del af eldirektivet, som gør det muligt at etablere elproduktionskapacitet efter objek-

tive betingelser. Hvis en virksomhed mener, at der på kommercielle vilkår er økonomi i at op-

føre et anlæg, har virksomheden krav på en godkendelse, såfremt betingelserne er opfyldt. Ef-

ter Energistyrelsens opfattelse bør en cost-benefit-analyse kun foretages i de tilfælde, hvor det

er strengt nødvendigt. Hvad angår anlæg til balancering af elsystemet er der i bekendtgørel-

sen mulighed for dispensation fra udarbejdelse af cost-benefit-analysen efter en konkret vur-

dering. Det bemærkes desuden, at kraftvarmeanlæg, dvs. anlæg, der producerer både el og

varme, typisk vil opfylde energieffektivitetsdirektivets krav om højeffektiv kraftvarme, og at

der dermed ikke er noget til hinder for etablering af disse anlæg.

Til forslaget om, at der ikke længere skal kunne godkendes anlæg, som ikke er baseret på

vedvarende energi: Dette er vurderet som unødvendigt indskrænkende. Kvotesystemet og an-

den miljøregulering sørger for at holde emissioner på acceptabelt niveau.

Om ændring af grænsen for decentral kraftvarme: Denne vedrører ikke de eksisterende an-

læg. Herningværket er udtrykkeligt nævnt som centralt værk i bestemmelsens stk. 1 og vil der-

for ikke være berørt af ændringen. Ændringen tager sigte på,

at nye anlæg, der er ”oplagte”

decentrale værker ikke bliver defineret som centrale blot fordi de ligger på en bestemt place-

ring.

2. Projektbekendtgørelsen

2.1. Bemærkninger vedrørende ændringer til fremme af udnyttelse af overskudsvarme

Dansk Shell finder, at muligheden for en mere simplificeret dispensationsadgang end den,

fastsat i § 30 a, bør overvejes.

Energistyrelsens bemærkning

Bemærkningen er taget til efterretning.

2.2. Bemærkninger vedrørende naturgasforsyning af nybyggeri

DONG Energy vurderer, at den foreslåede ændring er hensigtsmæssig og giver bedre mulig-

hed for den samfundsøkonomiske bedste varmeforsyning af nybyggede områder. DONG

Energy finder det hensigtsmæssigt, hvis forsyning med VE-gas kunne ske via aftale om leve-

ring af certificeret VE-gas i stedet for at der skal etableres selvstændige net til distribution af

VE-gasser.

Dansk Fjernvarme finder forslaget i modstrid med regeringens målsætning om, at vedvarende

energi skal dække el- og varmeforsyningen i 2035. Dansk Fjernvarme savner klarhed over

rammerne for i hvilke tilfælde, der kan dispenseres for forbud mod etablering af naturgasked-

ler, samt under hvilke betingelser dispensation kan gives.

KL finder det særligt positivt, at det fremover bliver kommunalbestyrelsen, der træffer beslut-

ning om naturgasforsyning i nye såvel som eksisterende områder. Det muliggør mere hel-

Side 2

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hedsorienterede varmeplaner med bedre muligheder for at inddrage vedvarende energi og in-

dustriel overskudsvarme.

Energistyrelsens bemærkninger

Ved ændringen af byggeloven til fastsættelse af et forbud mod installation af naturgasfyr i ny-

byggeri har lovgiver bestemt, at kommunalbestyrelsen skulle have mulighed for at dispensere

fra forbuddet. Dispensationsmuligheden er blevet udførlig beskrevet i lovbemærkningerne og

er efterfølgende udmøntet i bygningsreglementet. Energistyrelsen vurderer ikke, at styrelsen

bør kunne forhindre naturgasforsyning af en bygning, hvis kommunalbestyrelsen i overens-

stemmelse med reglerne har vurderet, der ikke er andre egnede alternativer end naturgasfor-

syning og derfor har dispenseret fra forbuddet mod installation af naturgasfyr. I så fald skal

det også være muligt at lægge en naturgasledning ud til bygningen, så fyret kan forsynes med

naturgas.

Af bygningsreglementets bilag I, kap. 8.5.1.1,stk. 8, fremgår det, at kun kan meddeles dispen-

sation fra forbuddet mod installation af naturgasfyr i nybyggeri, hvis der efter en konkret

vurdering er forhold, der gør alternativer uegnede ved det konkrete byggeri. Ved dispensation

kan kommunalbestyrelsen eksempelvis lægge vægt på, at en eller flere af følgende faktorer

gør installation af et alternativ til centralvarmekedler beregnet til fyring med naturgas eller

fossilt olie i det konkrete byggeri uegnet:



Grundstørrelse.



Bygningens placering på grunden.



Nabohensyn.



Lokale udbygningsplaner for fjernvarme.



Bygningens påtænkte anvendelse.

Af vejledningen til bestemmelsen fremgår det, at:

“

Dispensation kan alene meddeles, når alle relevante alternativer er undersøgt og fundet

uegnede. Relevante alternativer kan f.eks. være varmepumper, træpillefyr eller fjernvarme.

Dispensation kan eksempelvis meddeles i tilfælde af genopførelse af en bygning uden adgang

til fjernvarme, hvor grundens størrelse er for lille til, at jordvarme kan anvendes, hvor støj-

hensyn gør det uhensigtsmæssigt at installere luft/vand varmepumpe, hvor der ikke er plads til

at installere et træpillefyr, eller hvor bygningens placering på grunden umuliggør udnyttelse

af solenergi.

Ved vurderingen af de forskellige faktorer, kan følgende tages i betragtning:

–

Grundstørrelse.

Grunden er for lille til, at der kan lægges jordslanger til brug for jordvarmeanlæg.

–

Bygningens placering på grunden.

Bygningen skal placeres på en måde, så solfangere og solceller ikke vil kunne give et tilstræk-

keligt udbytte til, at det kan dække bygningens energiforbrug. Der kan f.eks. være lokalplaner,

der umuliggør, at bygningen kan placeres frit på grunden.

–

Nabohensyn.

Bygningen ligger så tæt på naboer, at der ikke kan installeres luft/vand-varmepumper uden at

påføre naboer støjgener. Det kan være tilfældet ved bygninger, hvor skellet ligger tæt på byg-

ningen.

–

Lokale udbygningsplaner for fjernvarme.

Området, som bygningen skal ligge i, vil inden for en kort årrække blive forsynet med fjern-

varme, hvilket vil være mere fordelagtigt end at installere f.eks. jordvarme i bygningen.

Side 3

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

–

Bygningens påtænkte anvendelse.

Bygningens anvendelse betyder, at der f.eks. skal anvendes store mængder meget varmt vand,

som ikke kan dækkes af vedvarende energikilder. En anden situation kan være, at en ny byg-

ning har en midlertidig karakter (f.eks. en midlertidig pavillon til en skole), og inden for en

kort årrække vil blive fjernet igen

.”

Anvendelse af VE-gas til individuel varmeforsyning er ikke en effektiv anvendelse af VE-gas.

VE-gas bør på længere sigt anvendes til mere højværdig energiforsyning, hvor det er vanske-

ligt at finde andre alternativer. Det gælder f.eks. regulering af elsystemet til højtemperatur

procesenergi og til transportsektoren. Energistyrelsen finder ikke, at der er behov for særlige

initiativer til at fremme individuel varmeforsyning med VE-gas.

2.2. Øvrige bemærkninger

DONG Energy finder, at kraftvarmekravet i de centrale områder fortsat bør være gældende,

også når det centrale anlæg nedlægges. De centrale kraftvarmevæker er blevet økonomisk af-

hængige af, at der er et varmegrundlag. Det bør ikke stilles varmeselskaberne i udsyn, at ren

varmeproduktion er en mulighed, hvis de centrale anlæg må lukkes, fordi det kan påvirke for-

handlingslysten til at indgå aftale om forsyning med varme fra et centralt anlæg.

VedvarendeEnergi og Det Økologiske Råd mener, at det skal være muligt at anlægge fjern-

varmeforsyning i naturgasforsynede områder uden, at naturgasnettets omkostninger skal med-

regnes i de samfundsøkonomiske vurderinger. Desuden bør der ikke ydes kompensation for

naturgasanlæg, der bør være afskrevne. Kompensationsbeløbene for Naturgas Fyn og DONG

bør nedsættes til niveauet for HMN Naturgas.

Energistyrelsens bemærkninger

Som opfølgning på energiaftalen er der gennemført en række analyser af energisystemet, her-

under analyser af el-, gas-, og fjernvarmesystemet, som klarlægger, hvordan et fremtidigt

energisystem kan stykkes sammen. Heri indgår også spørgsmålet om kraftvarmeværkernes

fremtidige rolle i et system med en stor andel af vindenergi. Analyserne blev offentliggjort den

20. maj 2014, og der vil efterfølgende træffes beslutning om opfølgningen.

Gasdistributionsselskaberne har stadig en gæld fra naturgasnettets etablering. Når gaskunder

konverterer fra naturgas til fjernvarme, skal denne gæld nødvendigvis afvikles af de resteren-

de gaskunder, som belastes af endnu større afdrag på gælden. Der er kort sagt færre til at be-

tale. For at sikre de resterende gaskunder mod for store prisstigninger, er kompensationsbe-

løbet fastsat således, at de udtrædende gaskunder skal betale halvdelen af deres restgæld som

engangskompensation. Der er således ens vilkår for alle udtrædende og tilbageblivende gas-

kunder. Da HMN Naturgas I/S har en lavere restgæld end Naturgas Fyn Distribution og

DONG Gas Distribution

, betaler HMN’s gaskunder en tilsvarende la

vere kompensation.

3. Industri- og køleprojektbekendtgørelsen

DONG Energy er positivt indstillet over for en øget udnyttelse af spildvarme, hvor det er sam-

fundsøkonomisk relevant.

Side 4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dansk Fjernvarme mener, at kravene i bekendtgørelsen burde kunne implementeres i allerede

eksisterende godkendelsesprocedurer. Dansk Fjernvarme efterlyser desuden en bedre af-

grænsning af godkendelsespligtige projekter for fjernkølingsnet.

Dansk Fjernvarme og HOFOR så gerne, at forbuddet mod påbegyndelse af projektgennemfø-

relse før projektgodkendelse begrænses til den fysiske gennemførelse således, at der kan ind-

gås aftaler, deklarationer osv., som grundlag for projekteringen og projektet. Undtagelserne

fra kravet om projektgodkendelse bør tydeliggøres.

Dansk Fjernvarme, HOFOR og Københavns Kommune bemærker, at det ikke er givet, at sy-

nergiproduktion med fjernvarme altid giver den mest energieffektive løsning og at der derfor

skal være frihed i produktionsmetoden. Hvis der ikke er frihedsgrad i produktionsmetoden, er

der risiko for, at fjernkøling ikke er konkurrencedygtig, selv om den er CO

besparende.

Energinet.dk vurderer, at bekendtgørelsen vil regulere et begrænset antal anlæg. Det vurderes

hensigtsmæssigt, at bekendtgørelsen muliggør en øget udnyttelse af industriel overskudsvar-

me også i de centrale områder. Det bør afklares, hvorvidt dette er tilfældet. Energinet.dk me-

ner, bekendtgørelsen er for lempelig ift. at undtage nye eller ombyggede industri- eller fjern-

kølingsanlæg for projektgodkendelse. Der savnes en forklaring af nødvendigheden af undta-

gelserne for projektgodkendelse for anlæg, hvor overskudsvarmen er under 10° Celsius, eller

der kræves etablering af varmetransmissionsledninger på mere end 5 km.

VedvarendeEnergi og Det Økologiske Råd mener, at muligheder for overskudsvarme også

bør undersøges for virksomheder med en indfyret termisk effekt mellem 3 og 20 MW. Over-

skudsvarme bør fremmes ved at prioritere det højere i varmeforsyningsloven og med klarere

afgiftsregler. Brug af overskudsvarme skal kun kunne fraviges, hvis en cost-benefit-analyse

viser, at det ikke vil give overskud. § 10, stk. 2, der tager højde for evt. forhindringer i pro-

jektbekendtgørelsen til at udnytte overskudsvarme, bør slettes.

Københavns Kommune mener, at det er særdeles positivt, at det tydeliggøres, at det er kom-

munen, hvor fjernkølingsprojektet gennemføres, der er godkendende myndighed.

Energistyrelsens bemærkninger

Lov nr. 345 af 8. april 2014 har ændret varmeforsyningsloven for bl.a. at sikre, at der kunne

udarbejdes regler til implementering af energieffektivitetsdirektivets krav om fremme af ud-

nyttelse af overskudsvarme. Af lovbemærkningerne fremgår det, at der ikke vil være tale om

overimplementering. Derfor er bekendtgørelsens anvendelsesområde begrænset til anlæg med

en indfyret termisk kapacitet på mere end 20 MW, og når kravene ikke udøver direktivets

krav. Det har derfor ikke været muligt at implementere kravene i eksisterende godkendelses-

procedurer, idet det ville have udvidet anvendelsesområdet for EED-kravene.

Med hensyn til forbuddet mod påbegyndelse af projekter før projektgodkendelse vil Energi-

styrelsen undersøge om visse dispositioner, såsom eksempelvis aftaler, der er betinget af en

senere projektgodkendelse i kommunen, vil kunne vurderes forenelige med forbuddet. Dette

vil i givet fald blive tydeliggjort i en ny vejledning til projektbekendtgørelsen, som forventes at

blive udstedt i dette år. Det er dog ikke helt udelukket, at en sådan betinget aftale forhindrer

krav om kompensation eller erstatning. Det bemærkes i den forbindelse, at evt. kompensati-

ons- eller erstatningsomkostninger til aftalens modpart i tilfældet af, at projektet ikke bliver

Side 5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

godkendt, som regel ikke være indregningsberettigede, og at dette fortsat vil være gældende,

hvis det undtagelsesvis skulle blive tilladt at foretage visse dispositioner inden projektgod-

kendelse.

Med hensyn til produktionsfriheden, bemærker Energistyrelsen, at fjernkøling ikke er en ge-

nerel kommunal opgave. Lovgiver har med lov om fjernkøling alene givet kommuner adgang

til at udøve fjernkølingsvirksomhed under forudsætning af, at der kan udnyttes synergier med

fjernvarme. Derfor er der ikke generel adgang til kommunal fjernkøling. Alene kommuner,

der ejer en fjernvarmevirksomhed, kan udøve fjernkøling. Samtidig hermed har lovgiver lagt

vægt på energieffektivitet og mulige ressourcebesparelser. På denne baggrund fik kommuner

hjemmel til at lave frikøling i kombination med absorptionskøling. Ved seneste lovændring er

kommuners adgang udvidet til også at omfatte kompressionskøling. Energistyrelsen finder

derfor, at frikøling bør være muligt i tilfælde, hvor dette energioptimerer systemet som hel-

hed. Bestemmelsen er ændret i overensstemmelse hermed.

Bemærkningerne til tydeliggørelse af undtagelsesbestemmelsen er taget til efterretning.

Det bemærkes, at der skal skelnes mellem projekter for fjernkølingsproduktionsanlæg og

fjernkølingsnet. Desuden skal der skelnes mellem projekter, der skal forelægges Energistyrel-

sen og dem, der skal forelægges kommunalbestyrelsen. Kun godkendelsesproceduren i Ener-

gistyrelsen kræver udarbejdelse af en cost-benefit-analyse.

Kommunalbestyrelsen er godkendelsesmyndighed for kommunale fjernkølingsprojekter, både

produktionsanlæg og net, der ikke skal godkendes af Energistyrelsen.

Energistyrelsen er godkendelsesmyndighed for fjernkølingsprojekter med en indfyret kapaci-

tet på mere end 20 MW. For fjernkølingsnet betyder det, at et projekt for net først er godken-

delsespligtigt i Energistyrelsen, når de produktionsanlæg, der leverer til nettet tilsammen har

en kapacitet på mere end 20 MW. Det kan således forekomme, at et kølingsnet forsynes af fle-

re små kølingsproduktionsanlæg under 20 MW, der derfor ikke skal godkendes i styrelsen,

mens etablering eller ændring af nettet vil være godkendelsespligtigt, fordi produktionsan-

læggene tilsammen er over 20 MW.

Såfremt produktionsanlæggene, der leverer til nettet, tilsammen ikke er mere end 20 MW, skal

etablering eller ændring af nettet ikke godkendes. Hvis produktionskapaciteten til nettet udvi-

des således, at den sammenlagte produktionskapacitet kommer over 20 MW, skal efterfølgen-

de ændringer af nettet projektgodkendes i Energistyrelsen.

Energistyrelsen bemærker følgende om baggrunden for undtagelsesbestemmelsen. Undtagel-

serne er baseret på flere analyser:



En analyse af fjernvarmens rolle fremover. Analysen er foretaget som opfølgning på den

energipolitiske aftale af 22. marts 2012, som den danske regering har indgået med Ven-

stre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti. Analysen vurderer

bl.a. det samfunds- og selskabsøkonomiske potentiale for fjernvarmens udbredelse samt

hvilke fjernvarmeproduktionsformer, der er mest rentable.



En analyse af mulighederne for bedre udnyttelse af overskudsvarme fra industrien. Denne

analyse indgår ligeledes i energiaftalen af 22. marts 2012. Analysen indeholder bl.a. en

vurdering af det virksomhedsøkonomiske potentiale for udnyttelse af overskudsvarme

Side 6

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



samt de nuværende rammevilkår. Analysen bliver pt. udbygget med en analyse af det sam-

fundsøkonomiske potentiale med henblik på at opfylde rapporteringskravet i bilag VIII.

En analyse af det nationale kølebehov samt estimater af det tekniske og samfundsøkono-

miske potentiale for fjernkøling fra overskudsvarme m.v. Denne delanalyse er defineret,

så kravene til analyser i bilag VIII bliver opfyldt på køleområdet.

Analysen om fjernvarmens rolle viser, at der er et samfundsøkonomisk potentiale for at udvi-

de fjernvarmeforsyningen. Potentialet findes hovedsagelig i områder, hvor der allerede er

fjernvarme og delvist i områder, der ligger op ad områder, der er fjernvarmeforsynet. Fjern-

varmeforsyning af nye områder, der ikke ligger i tilknytning til områder, der allerede har

fjernvarme, er sjældent samfundsøkonomisk rentable. Industrianlæg, der ligger mere end 5

km væk fra et fjernvarmeområde, vil således være undtaget fra godkendelseskravet og kan ik-

ke blive forpligtet til at udnytte overskudsvarme. Det vil ikke sige, at et industrianlæg ikke

gerne må udnytte overskudsvarme, hvis virksomheden gerne vil det. I så fald skal projektet for

etablering af transmissionsledningen og evt. en varmepumpe godkendes efter projektbekendt-

gørelsen. Selve procesanlægget skal dog ikke godkendes, hvis det ligger uden for 5 km-radius.

Med hensyn til tærskelværdien for spildvarmetemperaturen har Energistyrelsen lagt til grund,

at et jordvarmeanlæg kan udnytte varme fra grundvandet på ca. 10° Celsius. Spildvarme un-

der denne temperatur vil således ikke være interessant til udnyttelse til fjernvarme. Energisty-

relsen anerkender, at kilder under returvandstemperaturen på ca. 35°-40° Celsius, ikke direk-

te kan anvendes i fjernvarmesystemet, som Dansk Fjernvarme har påpeget. Energistyrelsen

har dog ikke villet undtage de tilfælde, hvor spildvarmen vil kunne udnyttes ved anvendelse af

en varmepumpe.

Det understreges, at energieffektivitetsdirektivet - og dermed industri- og køleprojektbekendt-

gørelsen - alene omfatter anlæg med en indfyret termisk effekt på over 20 MW. Det vil sige, at

eldrevne anlæg ikke er omfattet. Som følge heraf er alene absorptionskøleanlæg godkendel-

sespligtige efter industri- og køleprojektbekendtgørelsen. Med hensyn til tærskelværdien for

drivvarme, er der lagt til grund til, at køleanlæggets drivvarme skal have en forholdsvis høj

temperatur for at kunne gøre projektet samfundsøkonomisk og selskabsøkonomisk interessant.

Derfor er kun køleprojekter, hvor der er mulighed for udnyttelse af overskudsvarme på mindst

70° Celsius som drivvarme, godkendelsespligtige. Køleanlæg, der ikke har mulighed for an-

vendelse af drivvarme på mindst denne temperatur, vil derfor kunne etableres uden godken-

delse fra Energistyrelsen. Hvis der er tale om et kommunalt køleanlæg, skal anlægget dog

godkendes af kommunalbestyrelsen. Der er ikke krav om udarbejdelse af en cost-benefit-

analyse ved kommunal godkendelse.

Som opfølgning på energiaftalen er der gennemført en række analyser af energisystemet, her-

under analyser af el-, gas-, og fjernvarmesystemet, som klarlægger, hvordan et fremtidigt

energisystem kan stykkes sammen. Heri indgår også spørgsmålet om kraftvarmeværkernes

fremtidige rolle i et system med en stor andel af vindenergi. Analyserne blev offentliggjort den

20. maj 2014, og der vil efterfølgende træffes beslutning om opfølgningen. Såfremt der ikke er

foretaget ændringer i projektbekendtgørelsen, vil kraftvarmekravet i bekendtgørelsens § 13

stå i vejen for, at der etableres anlæg, f.eks. en varmepumpe, til udnyttelse af overskudsvarme.

Energistyrelsen har i øvrigt beføjelse til at dispensere fra kravene i projektbekendtgørelsen og

har dermed bl.a. mulighed for at dispensere fra kraftvarmekravet i forbindelse med projekter

for udnyttelse af overskudsvarme.

Side 7