Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14
KEB Alm.del Bilag 315
Offentligt
1379915_0001.png
veks-forum
2014
25 fjernvarmefolk fra Vestegnen
havde sat hinanden stævne til
VEKS-Forum 2014. – Nysgerrig-
heden var stor, og debatten var
konstruktiv og livlig, fortæller
Henrik R. Hansen, afdelings-
leder for drift, energi og
miljø. I år blev kortene blandet
således, at orienteringen om
VEKS’ ”almindelige” drifts- og
vedligeholdelsesopgaver fyldte
cirka halvdelen af formiddagen.
Derefter blev VEKS’ mange
igangværende projekter gen-
nemgået - ikke mindst aktivite-
terne med Køge Fjernvarme og
Køge Kraftvarmeværk.
Men et af emnerne på VEKS-
Forum om varmeprognoser
blev desværre forkortet. Derfor
har vi valgt at opsummere ind-
lægget i artiklen ”Ny metode
for gæt af varmebehovet”.
Yderligere oplysninger:
Henrik R. Hansen, afdelings-
leder for drift, energi og miljø.
[email protected] T 43 66 03 66
VEKS vil fremover kunne udmelde en mere realistisk
prognose for varmebehovet på Vestegnen
Prognoser er et vigtigt værktøj ikke
kun til økonomistyring og budgetlæg-
ning, men også når det gælder vurde-
ring af veksler- og spidslastkapacitet i
VEKS’ system.
I forbindelse med VEKS’ reviderede
budget 2014 arbejdes der med en
ny metode for opstilling af progno-
sen. Den nye metode betyder, at det
forventede varmeforbrug sættes 5 - 7
% mindre end den metode, der hidtil
er blevet benyttet.
10 års reelle antal graddage. Især det
sidste giver en ændring i forhold til
den tidligere benyttede metode, hvor
VEKS har benyttet den sædvanlige
normalårskorrektion. I VEKS historie
har gennemsnittet af graddage ligget
5 - 7 % under normalåret. Derfor giver
det mening i stedet at benytte de
sidste 10 års reelle graddage. Alt i alt
giver denne nye beregningsmetode,
at der budgetteres med et mindre
varmebehov og dermed indgår for ek-
sempel mindre af den dyre spidslast
i budgettet.
Prognoser for tilslutninger og energi-
besparelser er fundet sammen med
de enkelte selskaber, der har fortalt
om deres bud på fremtiden. Hvert
andet år vil VEKS’ følge op på pro-
gnosen i samarbejde med distributi-
onsselskaberne. Til efteråret vil dette
være et af fokusområderne på den
årlige besøgsrunde.
En fælles beregningsmetode
VEKS samarbejder med CTR og
HOFOR eksempelvis i det fælles pro-
jekt Varmeplan Hovedstaden, hvor
fælles prognoser for varmebehovet
benyttes til vurdering af fremtidens
fjernvarmeforsyning, fortæller Troels
Duhn. Til dette projekt og i andre
sammenhænge er anvendt en pro-
gnose for varmebehovet, som bygger
på det opgjorte salg til selskaberne,
de meldinger, der er kommet fra
selskaberne om forventede nytilslut-
ninger og energibesparelser. Salget
er korrigeret i forhold til de seneste
Yderligere oplysninger om prognoser:
Troels Duhn, civilingeniør, VEKS.
[email protected] T 43 66 03 66
1.400
Graddage og normalår
Varmeforbrug 2012
Korrigeret i forhold til normalår samt 10 års gennemsnit
.
Graddage:
VEKS benytter
graddage opgjort af Dansk
Fjernvarme.
Døgnets graddage findes
i forhold til døgnets mid-
1.200
1.000
Varmeforbrug i GJ
.
Normalår:
Normalåret er
800
deltemperatur.
defineret ud fra gennem-
Varmeforbrug
Normalår
10 års gennemsnit
snittet af graddage i en
tidligere 40 års periode.
600
400
200
0
Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec
Grafen viser resultatet af at benytte
de to forskellige beregningsmetoder til
prognosen for varmebehovet.
Udgives af: VEKS
l
Roskildevej 175
l
2620 Albertslund
l
Telefon: 43 66 03 66
l
Mail: [email protected]
E-mail: [email protected]
l
Website: www.veks.dk
l
Redaktion: Adm. direktør Lars Gullev og kommunikationsmedarbejder Karen Dam Mortensen
Grafisk design: Bjørnbøl Grafisk
l
Layout / Produktion: VEKS
l
Tryk: Grønagers Grafisk Produktion A/S
l
Papir: Produceret på EMAS-certificerede fabrikker, trykt med vegetabilske farver
Deadline: Indlæg til næste nummer af VEKSleren skal senest være redaktionen i hænde 15/6-2014
ny metode for gæt
af varmebehovet
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1379915_0002.png
nyhedsbrev fra veks
no.1 · årgang 21 · maj 2014
all inclusive -
nu også inden for fjernvarme
Nye fjernvarmekunder hos Glostrup Forsyning tiltales af en nem, samlet løsning uden
omkostninger - her og nu
I Glostrup er ord omsat til handling -
ses pt. tydeligt af forbipasserende ved
Hovedvejen. Et stort anlægsarbejde
baner vejen for at konvertere storfor-
brugere fra naturgas til fjernvarme. I
Glostrup er projektet i sagens natur
opbrudt i etaper for at styre både salgs-
og udbygningsproces stramt.
Baggrunden for projektet er en kli-
maplan for Glostrup Kommune, som
satte skub i udbygningen af fjernvarme.
Formalia kom i orden via et tillæg til
varmeplanen med en resulterende
udbygningsplan i 2011 for fjernvarmen,
som løber indtil 2016. I Glostrup har
politikerne aldrig nævnt tilslutnings-
pligt som et redskab til at konvertere
naturgaskunderne til fjernvarme; det
skal ske ad frivillighedens vej. Dog vil
storkunderne i forbindelse med ombyg-
ning eller udskiftning af deres natur-
gasfyr skulle have en særlig dispensa-
tion af kommunen til ikke at skifte til
fjernvarme - siger loven.
– Her og nu har vi aftaler med knap 60
procent af de potentielle nye kunder
omkring Hovedvejen: Etape 1. Og
netop 60 procents tilslutning er smer-
tegrænsen for projektets økonomi,
fastslår Bo Nørbjerg, adm. direktør
for Glostrup Forsyning. Inden for en
femårig periode forventes en tilslutning
på 30.000 MWh mod potentialet på
38.000 MWh i etape 1.
ner, virksomheder og større
boligbebyggelser, men ikke
villakunder, som endnu ikke
kan tilbydes en økonomisk
attraktiv fjernvarmeløsning.
– Vores ”All Inclusive-mo-
del” har vundet genklang
hos kunderne, fortæller Jens
Peder Pedersen, projektchef
hos Glostrup Forsyning. I
forsyningsselskabet defi-
neres All Inclusive som en
løsning, hvor kunden både
får stikledning og veksler -
uden at skulle have penge
op af lommen. Kunden
ejer dermed heller ikke
installationen, som tilhører
forsyningsselskabet, der na-
turligvis også har ansvaret
for vedligeholdelsen, energi-
styringen etc. Dette koncept
tiltaler mange nye kunder,
som for det første ikke skal
finansiere det nye anlæg.
For det andet står kunderne
heller ikke med ansvaret for,
at anlægget kører optimalt
med den nye energiform.
Omvendt får Glostrup
Forsyning mulighed for via
energistyringen af forbru-
gernes anlæg at optimere områdets
samlede fjernvarmesystem.
Tilslutningsafgiften slipper kunden
Fjernvarmerør lægges i det udgravede tracé på Sofie-
lundsvej i forbindelse med krydsning af Hovedvejen.
FOTO: Glostrup Forsyning
All Inclusive
Målgruppen for fjernvarmeudbygnin-
gen er storkunder i form af institutio-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1379915_0003.png
Fortsat fra forsiden
for, men betaler derimod den nye
fjernvarme via et ”udbygningstillæg”,
som eksisterende kunder hos Glostrup
Forsyning ikke ser på varmeregningen.
Udbygningen vil være afskrevet over
15 år. – Vi er meget opmærksomme på
finansieringsmodellen for vores udbyg-
ning, og har fået hele aftalekomplekset
tjekket af Energitilsynet, understreger
Bo Nørbjerg.
Assistance udefra
Salgsarbejdet hos Glostrup Forsyning
har et langt stykke hen ad vejen været
udliciteret til eksterne partnere. Proces-
sen blev indledt med en appetizer til
kunderne i form af et brev suppleret af
fem papkort med korte budskaber om
fjernvarmens fordele. Ud over dette
initiativ stod Kompas Kommunikation
for kortlægning og registreringen af
kundepotentialet. I appetizeren lå en
opfordring til at kunderne kontaktede
Glostrup Forsyning. – Oftest endte det
dog med, at vi selv fulgte op på den
skriftlige henvendelse for at arran-
gere et møde med kunden, fortæller
Jens Peder Pedersen. Fremover vil en
rådgiver stå for denne proces, da man
ikke har tilstrækkeligt mandskab hos
forsyningsselskabet.
Den videre model for udbygningen bli-
ver, at et kommunikationsbureau retter
den første kontakt til de nye kunder og
står for registreringen af de energi-
ansvarlige. Dernæst tager rådgiveren
over ved at aftale besøg og færdiggør
aftalen.
– Vi stopper nemlig ikke udbygningen,
når vi er færdige ved Hovedvejen til
efteråret. Derefter skal vi i gang med at
tilslutte et større industriområde i Ejby,
og Glostrup Hospital står også foran at
skulle konvertere til fjernvarme, slutter
Bo Nørbjerg.
Yderligere oplysninger:
www.glostrupforsyning.dk
T 43 20 80 20
Bo Nørbjerg, adm. direktør
[email protected]
Jens Peder Pedersen, projektchef
[email protected]
leder
sikker forsyning og sikker pris
Energistyrelsen giver fjernvarmen en stor rolle i nye scenarier for fremtidens energisystem,
som ikke er baseret på fossile brændsler
Energistyrelsen har den 20. maj 2014 offentliggjort en energi-
scenarierapport og fem delanalyser om fremtidens energisy-
stem og de udfordringer, der skal håndteres frem mod 2050
i takt med, at de fossile brændsler udfases og erstattes af
vedvarende energi.
De opstillede scenarier er en udløber af Energiaftalen fra
2012 og opstiller politiske håndtag, man kan anvende til at nå
målet om en fossilfri energiforsyning. Et væsentligt håndtag
er fjernvarmen…
Fjernvarmen bidrager til høj energiudnyttelse kombineret
med at naturgassen - ifølge scenarierne - udfases og cirka
halvdelen af det nuværende forbrug erstattes med gasser fra
vedvarende energi.
At konvertere fra naturgas til fjernvarme er dermed slet ikke
passé!
Men vi bliver i disse dage også nødt til at vende blikket ud
over landets grænser, da den anspændte situation mellem
Rusland og Ukraine trænger sig alvorligt på. Den statslige
russiske energigigant Gazprom har truet med at stoppe
forsyningerne af naturgas til Ukraine den 3. juni. Friske tal fra
Eurogas viser, at hele 27 % af EU’s samlede gasforbrug i 2013
kom fra Rusland!
Og mange husker stadig 70’ernes oliekriser, hvor den tids
politiske uro i Mellemøsten betød svigt i olieleverancerne
samtidig med at priserne steg næsten til det 20-dobbelte!
Derfor er sikker pris og sikker forsyning vigtige elementer
i beslutningsgrundlaget for politikerne. Energistyrelsen
opererer med to hovedscenarier: Det ene primært baseret
på vindkraft, det andet på biomasse. Begge scenarier er tek-
nologisk mulige og inden for rimelige økonomiske rammer.
Omregnet vil det svare til en merudgift pr. hustand på cirka
1.000 kroner pr. år.
Fjernvarmen vil under alle omstændigheder få en central
rolle, hvor alt tyder på er der er god samfundsøkonomi i at
øge fjernvarmens andel fra det nuværende 50 % til 62 % af
det årlige varmeforbrug.
Den effektive fjernvarme er med til at reducere afhængighe-
den af importeret energi, og vil derfor have høj prioritet i de
kommende år.
Lars Gullev
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1379915_0004.png
færdigt arbejde - og dog…
Nye opgravninger - i ny asfalt - er uundgåeligt i forbindelse med fjernvarmearbejde
Det undrer formentlig forbipasseren-
de, at man i forbindelse med fjernvar-
mearbejde kort tid efter, at man har
reetableret vejen bryder den nye asfalt
op, graver huller, og fjernvarmerørene
er med ét synlige igen.
– Kønt ser det jo ikke ud for Køges
trafikanter, der igen kan mødes af af-
spærringer og opgravninger på deres
daglige veje rundt i Køge, bemærker
Per Lundberg, driftsleder for VEKS’
distribution; deriblandt Køge Fjern-
varme. Ærgrelsen er forståelig, når
trafikanterne ser fine nye veje efter
kort tid bliver ”ødelagt” igen. Men der
er en god og enkel forklaringen: De
nedlagte muffer skal låses og svejses.
Varme udvidelser
Fjernvarmerørene bliver i sagens natur
lagt i kold jord; ”kold-forlagt”, som det
hedder blandt fagfolk. Når rørene er
færdiganlagt, fylder man varmt vand
på rørsystemet, som udvides på grund
af varmepåvirkningen. Mufferne er
sammenkoblingen mellem de lange
rør, og er netop beregnet til at kunne
optage rørenes varmeudvidelser. Når
varmen har påvirket tilstrækkeligt,
låses ekspansionsmuffen og svejses.
– Og derefter lukker vi hurtigst muligt
hullerne permanent og reetablerer
vejen, fastslår Per Lundberg.
Alternativet til at grave huller i de ny-
asfalterede veje ville være at lade fjern-
varmeanlægsarbejdet stå åbent over
flere måneder, efter rørene er lagt.
Ekspansionsmuffen varmes via fjernvarmevandet, hvis typiske driftstempe-
ratur er 85
0
C. Derefter er muffen klar til at blive svejset, hullet lukkes og
vejen reetableres hurtigst muligt.
FOTO: Per Lundberg
Status
Aktuelt er Nordstrengen til Ølby Øst i
Køge inden maj måneds udgang klar
til at blive sat i drift. Derfor har der
stået otte huller åbne i området ved
Valdemarshåb og Tangmosevej. Hvert
hul måler cirka 4 x 2 meter, for at sme-
dene har plads til at svejse.
– For det haster med at få varmen ud
til de nye kunder, der blandt andet tæl-
ler en række store automobilforhand-
lere, fortæller Per Lundberg.
I området Ølby Øst har Køge Fjernvar-
me fået hensigtserklæringer fra over
halvdelen af de potentielle fjernvar-
mekunder; i energi svarer det til cirka
8.000 MWh ud af potentielle 15.000
MWh. VEKS’ erfaring er, at disse hen-
sigtserklæringer stort set altid ender
op med reelle leveringsaftaler, og at
der desuden undervejs i anlægspro-
cessen løbende kommer endnu flere
kunder med på systemet.
Per Lundberg medvirkede i øvrigt med
et indlæg om drifts- og anlægsarbejdet
af Køge Fjernvarme på VEKS-forum
den 15. maj. Se side 4.
Yderligere oplysninger:
Per Lundberg, driftsleder for VEKS’
distribution
[email protected] M 20 16 79 29
nyhedsbrev fra veks no.1 · årgang 21 · maj 2014