PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14
KEB Alm.del Bilag 314
Offentligt

MILJØREDEGØRELSE

Grønt regnskab og arbejdsmiljø

2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

MILJØREDEGØRELSE 2013

INDHOLD

MILJØ, ENERGI OG ARBEJDSMILJØ I 2013

GENERELLE OPLYSNINGER

MILJØVISION, MILJØ- OG ENERGIPOLITIK

FREMSTILLING AF CEMENT

AALBORG PORTLANDS PRODUKTER

MILJØ- OG ENERGILEDELSE

DET RESSOURCEEFFEKTIVE SAMARBEJDE

RÅMATERIALER

ENERGI

EMISSION TIL LUFTEN

STØJ

VAND

AFFALD OG RESTPRODUKTER

AREALFORBRUG OG BIODIVERSITET

STOFSTRØMMEN – NØGLEINDIKATORER OG STATUS 2013

INVESTERINGER I KLIMA- OG MILJØFORBEDRINGER

MILJØ- OG ENERGIMÅL – INDSATS OG RESULTATER

BEREDSKAB – NÅR UHELDET ER UDE

MILJØDIALOG

MILJØBEVIDST DISTRIBUTION

ARBEJDSMILJØ

MÅLEMETODER OG BEREGNINGSGRUNDLAG

REGNSKABSTAL OG SAMFUNDSBIDRAG

DEN UAFHÆNGIGE REVISORS ERKLÆRING

EMAS-REGISTRERING

ORDFORKLARING

MILJØREDEGØRELSE 2013 – MÅLGRUPPE

Aalborg Portlands Miljøredegørelse 2013 er tænkt som en let adgang for interessegrupper til

at sætte sig ind i virksomhedens væsentligste miljøpåvirkninger og arbejdsmiljøarbejde samt

i de tiltag, der gøres for at gennemføre løbende forbedringer.

Samtidig gives også et indtryk af, hvordan systemet for miljøledelse benyttes og udvikler sig.

Miljøredegørelse 2013 opfylder kravene i lovgivningen om grønne regnskaber.

Interessegrupperne er:

Kunder, medarbejdere, leverandører, nuværende og fremtidige investorer, pengeinstitutter,

forsikringsselskaber, myndigheder, naboer, politiske grupper og interesseorganisationer

(såkaldte NGO´er: Non Governmental Organisations).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

AALBORG PORTLAND – NORDIC CEMENT

Miljø, energi og arbejdsmiljø i 2013

Miljøredegørelsen 2013 er ledelsens rapportering af

de væsentligste aktiviteter og den fortsatte indsats

på miljø-, energi- og arbejdsmiljøområdet for Aal-

borg Portlands danske cementproduktion og siloan-

læg i Danmark.

2013 blev et godt år for Aalborg Portland, selvom

cementproduktionen også i 2013 har ligget på et

lavt niveau i forhold til fabrikkens samlede produk-

tionskapacitet. Produktion og salg ligger på samme

niveau som i 2012, hvorimod udledningen af NO

de seneste fem år er faldet med 64% sammenlig-

net med 2009. Faldet skyldes den målrettede inve-

stering i udstyr til NO

-rensning og større brug af

biobrændsel som alternativt brændsel, der substi-

tuerer fossilt brændsel som kul og petcoke.

Aalborg Portland har i mange år haft stor fokus på

at anvende alternative brændsler og råmaterialer.

Der er i 2013 anvendt 97.250 tons alternativt brænd-

sel, bl.a. industriaffald, kød- og benmel samt tørret

spildevandsslam fra Aalborg Kommune.

Målene er igennem årene hævet successivt for at

opnå større anvendelse af alternativt brændsel

fremstillet af industriaffald. Affaldet nyttiggøres der-

med i fin overensstemmelse med regeringens ønske

om et ressourceeffektivt samfund og at gøre affald

til en ressource. Senest har Aalborg Portlands le-

delse godkendt en investering på DKK 40 mio., som

skal gøre det muligt at anvende endnu mere alter-

nativt brændsel.

Som alternative råmaterialer er der i 2013 anvendt

417.000 tons i form af bl.a. flyveaske fra kraftvær-

ker og sand fra uddybning af Limfjorden ved Hals

Barre og Løgstør Rende. Den etablerede symbiose

med Nordjyllandsværket om levering af kridtslam

til kraftværkets afsvovlingsanlæg har givet 29.000

tons afsvovlingsgips retur, som genanvendes sam-

men med 30.000 tons afsvovlingsgips fra fabrikkens

egne anlæg.

De senere års indsats med at effektivisere energi-

forbruget i det eksisterende produktionsanlæg har

bevirket, at der i perioden 2009-2013 er gennemført

projekter, som sikrer en årlig energibesparelse af

elektricitet og brændsel på 245 mio. kWh, svarende

til 61.000 husstandes årlige elforbrug. I 2013 er der

bl.a. gennemført og afsluttet følgende projekter: Ny

klinkerkøler til ovn 87, omlægning af el-varme til in-

tern fjernvarme og reduktion af trykluftforbrug.

Fremadrettet vil der fortsat være fokus på at redu-

cere energiforbruget ved at udnytte elektricitet og

brændsel mere effektivt, hvorved Aalborg Portland

bidrager til at nå regeringens øgede mål – via afta-

len mellem Klima- og energiministeren og net- og

distributionsselskaberne – om Danmarks fremti-

dige indsats for at spare energi.

Med baggrund i den gennemførte VVM-redegørelse

(Vurdering af Virkning på Miljøet) og miljøgodkendel-

se til at nyttiggøre restproduktet microfiller til mo-

dulering af landskabet i forbindelse med gravning af

kridt, er denne nyttiggørelse sat i gang i 2013, hvilket

betyder, at produktet nu anvendes som en ressource

og at fabrikkens behov for deponi er væsentligt re-

duceret. Et miljømæssigt godt tiltag, der sikrer, at

råstofgraven efterbehandles til at udgøre et bynært

rekreativt område – Rørdal Søpark – som giver Aal-

borgs borgere mulighed for, når råstofindvindingen

er afsluttet, at dyrke vandsport på søen og rekreativ

anvendelse af det omkringliggende terræn.

I tråd med regeringens ønsker om at omlægge til

mere vedvarende energiformer (VE) er Aalborg Port-

land i gang med at gennemføre en VVM-redegørelse

for opstilling af vindmøller på virksomhedens area-

ler ved Bredhage. Projektet er en del af Aalborg

Kommunes plan for opstilling af vindmøller i kom-

munen. Målet er, at vindmøllerne på sigt kan frem-

stille 40% af fabrikkens årlige elforbrug, svarende til

ca. 25.000 husstandes årlige elforbrug.

Den mangeårige miljømæssige udnyttelse af spild-

varme fra cementproduktionen til fremstilling af

fjernvarme til Aalborgs borgere har i 2013 betydet

leverance af varme, svarende til 21.500 husstandes

årlige varmeforbrug og der arbejdes i øjeblikket

med at udvikle nye muligheder for, at denne nyttig-

gørelse kan udbygges i fremtiden.

Vi har i virksomheden et uformelt miljø, hvor med-

arbejderne føler ansvar og lægger energi i at få tin-

gene til at fungere. Den til tider hektiske hverdag

og de stadige forandringer, er fortsat en udfordring.

Derfor er det af allerstørste betydning, at vi fortsat

bruger de tilgængelige ressourcer og viden til at få

vedligeholdt og udviklet eksisterende arbejdsrutiner

– det er en løbende proces.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

MILJØREDEGØRELSE 2013

Her har Arbejdsmiljøorganisationen en vigtig rolle

i hverdagen, hvor medarbejderne inddrages aktivt i

løbende forbedringer af arbejdsmiljøet. Mange ulyk-

ker og arbejdsskader kan forhindres ved at planlæg-

ge og indrette arbejdspladsen på en sikker måde,

men det farligste element er den enkelte medarbej-

ders adfærd.

Derfor har der i 2013 været øget fokus på forbedring

af vores adfærds- og sikkerhedskultur – bl.a. gen-

nem et undervisningsforløb for alle medarbejdere,

øget risikovurdering og adfærdsændringer – afgø-

rende faktorer for, at vi fortsat kan gøre en indsats

for at nedbringe antallet og alvorligheden af ulykker

på vores arbejdsplads.

Igennem en langsigtet fremadrettet stabil afgiftspo-

litik, hvor politikerne vil sikre imod konkurrencefor-

vridende grønne afgifter i Danmark, kan vi i Aalborg

Portland fortsætte vores grønne investeringer, som

sender et klart signal om virksomhedens store en-

gagement i energieffektivisering, miljø, klima og ar-

bejdsmiljø til gavn for virksomheden og medarbej-

derne – helt i tråd med regeringens og samfundets

ønsker til et bæredygtigt samfund.

Michael Lundgaard Thomsen

Direktør, Nordic Cement

April 2014

HKH KRONPRINS FREDERIK

OG MILJØMINISTER IDA AUKEN

BESØGTE AALBORG PORTLAND

Mandag d. 16. september besøgte HKH Kronprins Frederik

og daværende Miljøminister Ida Auken virksomheder i

Nordjylland. Anledningen var et ønske om at fremhæve virk-

somheder, der har været særligt engagerede i at tage hensyn

til miljøet i deres produktion.

Cementfabrikken i Rørdal blev udvalgt, fordi Aalborg Portland

gennem flere år har leveret en solid og dedikeret indsats for

miljøet med en mere bæredygtig produktion og med fokus på

at spare energi.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

MILJØREDEGØRELSE 2013

MILJØVISION, MILJØ- OG ENERGIPOLITIK

Miljøvision:

Aalborg Portland skal være en ansvarlig virksomhed,

der fremmer en bæredygtig udvikling

Politikken gælder for cementfabrikken i Aalborg og

siloanlæg i Danmark.

Politikken er at:

• Overholde gældende lovkrav og relevante myndig-

hedskrav. Hvis en overskridelse konstateres, vil vi

underrette myndighederne og udarbejde hand-

lingsplaner for afhjælpning.

• Fremme en bæredygtig udvikling og renere teknolo-

gi under hensyntagen til det økonomisk ansvarlige.

• Sætte offensive mål for den fremtidige indsats og

revurdere vores mål en gang om året på ledelsens

målsætningsseminar.

• Sikre at vores produkter bidrager til, at vores kun-

der kan nå deres miljømål, bl.a. ved at gennemføre

og medvirke til udvikling af miljørigtige cement- og

betonprodukter, som forbedrer betons livscyklus.

• Beskytte miljøet, herunder reducere emissioner

og forbrug af energi og råstoffer pr. ton cement

for de enkelte cementtyper ved bl.a. energieffekti-

visering og -styring.

• Informere vores leverandører og underleverandø-

rer om relevante fremgangsmåder og krav.

• Indtage en aktiv og åben holdning til information,

viden og dialog med kunder, medarbejdere, myn-

digheder, naboer, organisationer og andre samar-

bejdspartnere.

• Uddanne og motivere medarbejderne for at sikre,

at vi lever op til kravene i politik, mål og hand-

lingsplaner.

• Undgå yderligere konkurrenceforvridende grønne

afgifter og reducere det eksisterende afgiftstryk.

For at sikre ovenstående forpligter vi os til at:

• Opretholde og udvikle et system til procesledelse,

der omfatter eksternt miljø, energi og CO

. Syste-

met er certificeret efter ISO 14001, ISO 50001 og

Energistyrelsens tillægskrav hertil samt registre-

ret efter EMAS-forordningen.

• Synliggøre vores politik, mål, handlingsplaner og

resultater på området ved årligt at udarbejde og of-

fentliggøre en Miljøredegørelse og Grønt regnskab.

• Udarbejde og bruge indikatorer som styringsred-

skab til at nå fastsatte mål.

• Vurdere vores produkter, anlæg og større ombyg-

ninger i relation til politikkens område, herunder

understøtte energieffektivt indkøb og miljø- og

energirigtig projektering.

• Være en aktiv samarbejdspartner i den danske

miljø- og energipolitik ved at udnytte alternative

råmaterialer og brændsler.

BÆREDYGTIG UDVIKLING

Aalborg Portland ønsker at fremme en

bæredygtig udvikling ud fra følgende:

• Miljø skal være en integreret del af udviklingen i

virksomhedens aktiviteter, herunder reduktion af

det miljømæssige fodaftryk.

• Miljøindsatsen skal forankres gennem deltagelse

af alle medarbejdere og i dialog med omverdenen.

• Produktion og økonomisk fremgang skal ske uden

relativ stigning i energiforbrug, emission, kemika-

lieforbrug, affald og øvrigt ressourceforbrug for de

enkelte produkter.

• Miljøindikatorer skal synliggøre en bæredygtig

udvikling.

• Ressourceeffektivitet skal fremmes ved bl.a.

substitution af ikke-fornyelige ressourcer og

indførelse af nye teknologier.

• Det globale perspektiv inddrages – bl.a. ved handel

med CO

-kvoter for emission, Joint Implementation

og Clean Development Mechanism.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FREMSTILLING AF CEMENT

Grundlæggende er fremstilling af grå og hvid ce-

ment ens med variation i ovnenes opbygning. I afsnit

om ovnproces nedenfor er det grå semi-tør proces,

der er beskrevet.

INDVINDING AF RÅMATERIALER

Cement fremstilles ved brug af bl.a. kridt og sand,

der udgør de centrale råstoffer i produktionen af alle

cementtyper hos Aalborg Portland. Disse to natur-

lige råstoffer indvindes i henholdsvis virksomhedens

kridtgrav og ved Hals Barre og Løgstør Rende, hvor

sandsugningen samtidig tjener til at holde Limfjor-

dens sejlrender farbare, samt ved indvinding af sand

i Sandmosen.

FORBEHANDLING AF RÅMATERIALER

I første del af processen slemmes kridtet op i en

slemmetromle, mens sandet males i en sandmølle.

Herefter blandes materialerne til færdig ovnslam.

OVNPROCES (GRÅ)

Ovnslammen sprøjtes ind i tørreknuseren og tilsæt-

tes flyveaske. Med varm røggas forvandler tørreknu-

seren materialet til råmel, der via udskillecyklonen

transporteres til cyklonforvarmerne, som varmer

råmelet op til 750° C.

I kalcinatorerne varmes materialet yderligere op til

900° C, og derved udskilles kuldioxiden, før turen

går til den 74 meter lange rotérovn. Her sker der en

gradvis opvarmning til 1.500° C, hvorved materialet

brændes til cementklinker, der efterfølgende afkø-

les i klinkerkøleren.

Procesvarme til ovnen kommer fra kul, petcoke

samt alternativt brændsel, herunder affaldsproduk-

ter, tørret spildevandslam og kød- og benmel.

VARMEGENVINDING

Ved produktion af hvid cement er der i 2013 fra hvid

ovnproces genvundet varme, som er leveret til Aal-

borg Kommune, svarende til 21.500 husstandes år-

lige varmeforbrug.

FORMALING I CEMENTMØLLERI

Efter opbevaring i klinkerladen finmales klinkerne i

cementmølleriet med tilsætning af nogle få procent

gips for at fremstille de ønskede cementtyper.

PAKNING OG DISTRIBUTION

Cement bliver distribueret i sække eller som løs

vægt med tankbiler eller skibe.

ET KVALITETSPRODUKT

Det færdige resultat er cement, der er klar til at

indgå i store og små byggeprojekter i Danmark og

udlandet. Et kvalitetsprodukt, som anvendes i be-

ton, mørtel mv., og som overalt tilfører bygninger og

konstruktioner styrke, stabilitet og lang holdbarhed.

FRA RÅMATERIALER TIL CEMENT

1. Kridtgravemaskine

2. Sandsuger

3. Slemmetromle

4. Kridtslam

5. Sandmølle

6. Færdigslam

7. Cyklontårn

8. Elektrofilter

9. Rotérovn

10. Klinkerkøler

11. Elektrofilter

12. Klinkerlade

13. Gipslade

14. Cementmøller

15. Cementsiloer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

MILJØ- OG ENERGILEDELSE

På Aalborg Portland har vi et integreret system for

Procesledelse, som beskriver flowet og arbejds-

gangene i alle virksomhedens processer. Systemet

lever op til kravene i de standarder, som virksom-

heden er certificeret efter. Det drejer sig i øjeblik-

ket om følgende:

ISO 14001, EMAS III, ISO 50001, OHSAS 18001 og

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 87 , ISO 9001,

Søfartsstyrelsens tekniske forskrift nr. 6 af 9. ok-

tober 2002 vedr. bulkskibe, Sikkerhedsstyrelsens

retningslinjer for SikkerhedsKvalitetsStyring vedr.

elarbejde og -installation, Terrorsikring af havnefa-

ciliteter ISPS og DS/EN 197-1/-2 vedr. produktkvali-

tet af cement.

At systemet er et integreret system har betydning

for den enkelte medarbejder, idet der tænkes og

handles i ”processer”, uanset om det er miljø, ener-

gi, kvalitet eller arbejdsmiljø, det drejer sig om.

De gennemgående og bærende ledelsesmæssige

elementer i systemet er vision, politik, mål og hand-

lingsplaner.

LEDELSENS EVALUERING

Miljø- og energigruppen foretager løbende ledelses-

opfølgning på systemet for miljø- og energiledelse,

herunder fremdrift for aktiviteterne i den overord-

nede handlingsplan.

Evaluering af arbejdsmiljø er omtalt på side 32 un-

der afsnittet Arbejdsmiljø.

I oktober 2013 blev der afholdt målsætningssemi-

nar for 2014, hvor politik, mål og handlingsplaner for

miljø, klima og energi blev revurderet og fastsat.

Af væsentlige emner fra ledelsens evaluering i

marts 2014 kan følgende nævnes:

• Eksterne og interne auditorer har gennemført

audit og intern kontrol af den af Energistyrelsen

godkendte overvågningsplan 2013-2020 for CO

• Fabrikkens udledning af CO

for 2013 er verifice-

ret af Bureau Veritas Certification og dermed klar

til indberetning til kvoteregistret i marts 2014, så

kvoter svarende til udledningen kan returneres til

kvoteregistret senest ved udgangen af april 2014.

• I marts 2013 blev der gennemført ekstern verifika-

tion af EMAS-redegørelsen og i maj ekstern audit

af miljø- og energiledelsessystemet.

• Der er som led i opfølgningen på miljøledelses-

systemet afholdt tre møder i Miljø- og energigrup-

pen, inkl. to opfølgninger med status for de over-

ordnede mål for miljø og energi.

• Opfølgning og status for klima- og miljømål 2013

i den overordnede miljøhandlingsplan blev gen-

nemgået.

• Gennemgang af evaluering for afsluttet aftale om

energieffektivisering med Energistyrelsen for pe-

rioden 2013. Ny aftalemodel fra Energistyrelsen

afventes vedr. energieffektivisering og eventuelt

tilskud til betaling af PSO-afgiften.

INTERN AUDIT

At være certificeret forpligter. En af forpligtelserne

er at gennemføre intern audit af Procesledelse. Der

lægges vægt på, at auditprocessen og resultaterne

skal have værdi for virksomheden.

Forløbet af en audit er et samspil mellem Aalborg

Portlands enkelte afdelinger og det interne audit-

korps, som består af syv auditorer med forskellige

kompetencebaggrunde.

Årsplanen for intern audit sikrer, at vi med jævne og

planlagte intervaller gennemfører audit af, at Pro-

cesledelse:

• Er i overensstemmelse med det planlagte og aftalte.

• Lever op til kravene i standarderne.

• Er effektivt implementeret.

• Er vedligeholdt på alle niveauer i organisationen.

For alle gennemførte audits gælder, at afvigelser og

forbedringsforslag bliver fastholdt i handlingsplan,

og afvigelser registreres for videre behandling.

I 2013 har der ud over intern audit af CO

-overvåg-

ningsplanen og energiledelse været områdefokus

på virksomhedens vilkår i miljøgodkendelser, tilla-

delser og andre krav i afgørelser fra myndigheder.

Det drejer sig bl.a. om kontrol med lagerpladser for

råmaterialer og brændsler, fabrikkens deponi og

kridtgraven, herunder nyttiggørelsesanlæg i forbind-

else med efterbehandling.

De tre auditrunder i 2013 med fokus på specielt mil-

jøvilkår har givet god respons for at behandle rejste

afvigelser og sikre løbende forbedringer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

MILJØREDEGØRELSE 2013

DE VÆSENTLIGSTE MILJØPÅVIRKNINGER

Cementfremstilling er forbundet med et stort for-

brug af energi og råmaterialer. Produktionen giver

dermed anledning til en række direkte miljøpåvirk-

ninger i form af udledning af røggasser, affald, støj,

spildevand, mv. Herudover er der indirekte miljø-

påvirkninger uden for fabrikken fra transport samt

indvinding og oparbejdning af brændsler og råmate-

rialer samt elproduktion fra kraftværker.

Væsentlighedskriterier

Der er taget udgangspunkt i PRTR-forordningens li-

ste over forurenende stoffer og udledningstærskler

for rapportering til det europæiske register over

udledning og overførsel af forureningsstoffer (PR-

TR-registret). I arbejdet med miljø og energi er de

væsentligste direkte og indirekte miljøpåvirkninger

kortlagt og udvalgt efter følgende kriterier:

• Spredning af stoffer samt klima- og miljøeffekt.

• Store mængder og udgifter.

• Vilkår i miljøgodkendelser og hensyn til naboer.

• Ressourceoptimering af råstoffer.

• Aftage affaldsprodukter fra andre industrier.

• Potentiale for energibesparelser.

• Transport til og fra frabrikken.

• Produktudvikling – forskning i bæredygtig

produktion af cement og beton.

Aalborg Portland anser ikke lugt relevant for miljø-

rapporteringen pga. produktionsprocessens karak-

ter samt det faktum, at fabrikken er beliggende i

stor afstand fra de nærmeste naboer. Der foregår

ikke udledning til jorden.

Miljøgodkendelse

Miljøpåvirkningerne er reguleret i Aalborg Portlands

miljøgodkendelser og tilladelser, der omfatter vilkår

til driften, herunder:

• Emissionsvilkår for alle væsentlige kilder til

luftforurening, der omfatter ovne, cement- og

kulmøller, kølerskorsten samt kedelcentral.

• Vilkår for støj fra fabrikken.

• Krav til håndtering og indberetning af alvorlige

driftsforstyrrelser og uheld.

• Krav til drift af oplagspladser for råmaterialer

og brændsler.

• Krav til drift af fabrikkens deponi og

nyttiggørelsesanlæg.

• Udledning af processpildevand, kølevand,

regnvand, mv.

Overholdelse af kravene i godkendelsen samt det

daglige miljøarbejde på fabrikken er med til at sikre,

at der ikke er væsentlige gener forbundet med at

være nabo til fabrikken.

Miljø- og energiperformance

Som opfølgning på arbejdet med miljø og energi er

der bl.a. udvalgt væsentlige nøgleindikatorer for

grå og hvid produktion. Nøgleindikatorer er relative

tal, hvor forbrug og udledning er sat i forhold til

produktion.

Der henvises desuden til de relative tal i Stofstrøm-

men – nøgleindikatorer og status 2013, på side 22-

23, hvor udviklingen de seneste fem år er vist.

NØGLEINDIKATORER

Grå produktion

Energi

Hvid produktion

Energi

Enhed

2009

2010

2011

2012

2013

GJ/tTCE

Kg/tTCE

4,43

745

2,14

5,07

809

0,97

4,61

792

0,64

4,29

764

0,63

4,28

760

0,58

GJ/tTCE

Kg/tTCE

6,86

1.133

2,74

7,12

1.124

2,42

6,96

1.154

2,11

6,59

1.139

1,54

6,48

1.124

1,25

* Korrigeret for genvinding af varme, der fremstilles til Aalborg Kommunes fjernvarmenet.

Korrektion vedr. CO

og NO

er beregnet efter varmevirkningsgradsmetoden med 125% for fjernvarme.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DET RESSOURCEEFFEKTIVE SAMARBEJDE

Aalborg Portland omdanner affald og restproduk-

ter til cement og fjernvarme. Virksomheden arbej-

der på at fremme en bæredygtig udvikling ved at

basere store dele af cementproduktionen på gen-

anvendelse af stofstrømme fra samfund og industri

i et ressourceeffektivt samarbejde.

Affald og homogene biprodukter fra anden produk-

tion kan således genanvendes og nyttiggøres som

brændsel og råmaterialer ved fremstilling af cement.

Endvidere genvindes spildvarme fra røggassen til

Aalborg Kommunes fjernvarmenet, inden røggasen

ledes ud gennem skorstenene. Herved reduceres

den samlede miljøpåvirkning væsentligt.

Ved at genanvende og nyttiggøre brændsler og al-

ternative råmaterialer i cementproduktionen bliver

affald og biprodukter udnyttet fuldt ud. Alle bestand-

dele bruges, og der dannes ikke nye reststoffer. Høje

temperaturer og særlige procesforhold bevirker, at

cementovne er velegnede til at anvende alternative

brændsler og råmaterialer. Røggassen renses sam-

tidig effektivt i ovnsystemet, i røggasfiltre og røggas-

scrubbere, således at anvendelsen ikke øger forure-

ningen fra fabrikken.

Aalborg Portland har i 2013 anvendt 514.000 tons

alternative brændsler og råmaterialer til produk-

tion af 1,8 mio. tons cement, som erstatter en til-

svarende mængde råmaterialer og brændsler, som

ellers skulle have været indvundet i Danmark eller

i udlandet. Aalborg Portland har en årlig kapacitet

til at anvende 700.000 tons alternative brændsler og

råmaterialer.

Samfund og industri

Restprodukt

Cementfabrik

Cement og fjernvarme med

klima- og miljøforbedringer

• Genanvendelse af alternative

brændsler og råmaterialer

• Nyttiggøre affald fra anden

industriel produktion

• Lavere udledning af CO

og NO

• Færre endelige reststoffer og

mindre mængder af disse

• Lavere samlet miljøpåvirkning

Kraftværk

Sejlrender

Svovlsyre – fabrik

Genbrugspapir – fabrik

Genbrugsaluminium – fabrik

Biomassefyrede anlæg

Indsamlingsordninger

Daka Bio-Industries

Rensningsanlæg

Flyveaske og afsvovlingsgips

Sand

Kisaske

Papirslam

Aluminiumholdige biprodukter

Slagge

Industriaffald

Kød- og benmel

Tørret spildevandsslam

Forbrug af alternative

brændsler og råstoffer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

MILJØREDEGØRELSE 2013

RÅMATERIALER

Ved fremstilling af cement anvendes råmaterialer

fra naturlige ressourcer, bl.a. kridt, sand og gips.

For at begrænse påvirkningen på de naturlige fore-

komster er der i 2013 erstattet 12% med alternative

råmaterialer, som udgør restprodukter og affald fra

anden industri og samfund, og som dermed bliver

nyttiggjort som en ressource.

Allerede for mere end 30 år siden begyndte Aalborg

Portland at bruge restproduktet flyveaske fra kraft-

værker. Siden er en række yderligere alternative rå-

materialer taget ind i produktionen.

SAND FRA SEJLRENDER

Sandsugere holder sejlrender ved Hals Barre og Løg-

stør Rende i Limfjorden fri til skibspassage, hvilket

er en samfundsinteresse, som cementfabrikken bi-

drager til løsningen af. Det oppumpede sand erstatter

sand fra grusgrave og skal ikke klappes i Kattegat,

hvorved det undgås at påvirke landskabelige interes-

ser og det marine miljø. Cementfabrikkens placering

ved Limfjorden giver samtidig en effektiv logistikløs-

ning, hvor sandsugerskibe lægger til og pumper san-

det i land i sættebassiner, hvor sandet afvandes.

AFSVOVLINGSGIPS

Ved fremstilling af cement tilsættes afsvovlings-

gips fra rensning af SO

i røggasser. Afsvovlingsgips

kommer fra egen og lokal produktion hos Nordjyl-

landsværket og erstatter udvinding af naturgips og

anhydrit fra Marokko og Canada. Herved begrænses

antallet af lange skibstransporter.

Det lokale samarbejde mellem Aalborg Portland og

Nordjyllandsværket er et godt eksempel på indu-

striel symbiose. Aalborg Portland leverer kridtslam

til svovlrensning på kraftværket og modtager efter-

følgende den producerede afsvovlingsgips.

Der er udviklet en speciel vogn til transporten, hvor-

ved en lastbil kan levere flydende kridtslam og have

gips med retur til cementfabrikken. Herved er antal-

let af kørte ture halveret.

FLYVEASKE

Siden 1970’erne har Aalborg Portland nyttiggjort

flyveaske, der fremkommer som et mineralprodukt

ved fremstilling af el- og varmeproduktion på kulfy-

rede kraftværker.

Ved fremstilling af cement erstatter flyveasken na-

turligt forekommende ler, der ellers skulle graves

op af den danske undergrund.

PAPIRSLAM

Restprodukt fra fremstilling af genbrugspapir. Der

har i 2013 været en nedgang i forbruget af pa-

pirslam, da Dalum Papir er lukket i Maglemølle ved

Næstved, hvor afsværtningen af returpapir foregik.

JERNOXID

Er et restprodukt fra fremstilling af svovlsyre. Pro-

duktet udgør en nødvendig jernkilde til fremstilling

af grå cement.

Alternative råmaterialer / tons - 2010-2013

400.000 –

300.000 –

200.000 –

100.000 –

0 –

2010

Jernoxid

Papirslam

Afsvovlingsgips

Sand

Flyveaske

Andet

30.182

17.897

52.407

57.728

158.949

15.318

2011

45.331

22.186

52.853

43.489

189.990

20.541

2012

44.728

24.845

55.022

81.311

204.148

18.027

2013

41.769

5.492

58.680

79.980

213.176

17.592

I 2013 er det hovedsageligt et mindre forbrug af papirslam, der har medvirket til, at det samlede forbrug af alternative råmaterialer er faldet.

Dalum Papir er lukket, og der forbruges fra det tilbageværende lager af papirslam hos Aalborg Portland.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ENERGI

For at fremstille cement kræves en stor mængde

brændsel og elektricitet, som udgør energien i

fremstillingsprocessen.

Erstatning af fossilt brændsel, som kul og petcoke,

med alternativt brændsel er et indsatsområde, som

startede i begyndelsen af 1990’erne. I 2013 udgjorde

forbrug af de alternative brændsler energimæs-

sigt 32% i den grå cementproduktion og omfatter

brændbare affaldsprodukter.

AFFALD ER ENERGI

Nyttiggørelse af affald bidrager til et ressourceef-

fektivt samfund, hvor værdifuldt affaldsbrændsel

ikke går tabt i et deponi. I stedet nyttiggøres affaldet

som en ressource ved at erstatte kul og petcoke ved

cementfremstilling.

Der opstår ikke reststoffer i form af slagger som ved

forbrænding i et affaldsforbrændingsanlæg, da alle

inputmaterialer indgår i cementkemien og i det fær-

dige cementprodukt.

Affaldsbrændsel medvirker endvidere til, at udled-

ning af CO

, NO

, SO

, mv. i røggasserne reduceres,

og indhold af biomasse nyttiggøres og er til gavn for

den globale klimaindsats. Som eksempel regnes

kød- og benmel fuldt ud CO

-neutralt, og i blandet

industriaffald udgør andelen af biomasse-kulstof ty-

pisk 30-40% ved erstatning af de fossile brændsler.

TØRRET SPILDEVANDSSLAM

OG BILLIG FJERNVARME

Fra Aalborg Kommunes rensningsanlæg, modtages

tørret spildevandsslam som CO

-neutralt biobrænd-

sel til erstatning for fossilt kul og råmaterialer, og

cementfabrikken returnerer genvunden spildvarme

fra produktionen som billig fjernvarme til borgerne.

Spildvarmen udgør et væsentligt bidrag til fjern-

varmenettet, der svarer til det årlige forbrug i ca.

36.000 husstande ved maksimal cementproduktion.

Endvidere reduceres transport på motorvejen mel-

lem Renseanlæg Øst i Aalborg og Nordtyskland fra

800 km til 8 km, efter at Aalborg Portland igen har

opnået kontrakt fra 2012 på at aftage det tørrede

spildevandsslam fra Aalborg Kommune.

BRÆNDSELSFORBRUG

Der er sket et fald i det totale relative brændselsfor-

brug (GJ pr. tTCE) på over 9% i forhold til 2011, som

skyldes en række målrettede energitiltag i løbet af

2012 og 2013, hvilket giver årlige brændselsbespa-

relser på over 178 mio. kWh, der svarer til 44.500

husstandes årlige elforbrug.

Projekterne omfatter overgang til miniraliseret drift

på de hvide ovne med lettere brændelighed af råma-

terialer og mere stabil ovndrift til følge.

Endvidere er der i 2013 gennemført flg. brændsels-

besparende projekter på ovn 87:

• Udskiftning af køler har givet en mere effektiv

køling af cementklinkerne med en energibespa-

relse til følge.

• Reduceret energitab ved Avanceret proces-

kontrol-system.

• Optimering af startbrænder.

• Overskudsluft fra køler til kulmølle 4 og 5.

ELEKTRICITET

El er en forudsætning for at kunne drive en cement-

fabriks anlæg. I 2013 er der anvendt 241.742 MWh.

Elforbruget fordeler sig som vist i grafen på næste side.

De største forbrugssteder er ovne og cementmølleri.

Forbrug af elektricitet omfatter el til grundlast for

anlæggene, og et variabelt elforbrug, der afhænger

af størrelsen af produktion på hovedanlæg.

I 2009, hvor krisen for alvor satte sine spor, faldt pro-

duktionen og det variable elforbrug, men grundla-

sten til anlæggene faldt ikke tilsvarende, hvorfor det

samlede relative elforbrug begyndte at stige med et

maksimum i 2010.

Med en svagt stigende produktion i 2011, men også

ved en effektivisering og reduktion af både grundla-

sten og det variable forbrug, er det relative elforbrug

faldet 11% siden 2010.

BESPARELSE AF ENERGI

Aalborg Portland har i mange år arbejdet vedvaren-

de med at finde energibesparelser i cementfabrik-

kens el- og brændselsforbrug.

De seneste års indsats med ekstra fokus på energi-

effektivisering i det eksisterende produktionsanlæg

har bevirket, at der i perioden 2009 til 2013 er gen-

nemført projekter, som sikrer en energibesparelse

af elektricitet og brændsel på over 245 mio. kWh,

der svarer til det årlige elforbrug i 61.000 hustan-

de med fire personer, svarende til indbyggertallet i

Danmarks næststørste by Aarhus.

Besparelsesprojekter fra 2013 giver 76 mio. kWh som

årlige energibesparelser. Disse er oplistet som status

på side 26-27 under Miljø- og energimål – indsats og

resultater.

Et af projekterne omtales nærmere i det følgende. Det

blev gennemført i 2012 og er endeligt afsluttet i 2013

med dokumentation af en stor energibesparelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EMISSION TIL LUFTEN

På Aalborg Portland er der en del emissionskilder,

lige fra de store skorstene til mindre afkast som ud-

sug fra værksteder.

Samlet set er der omkring 400 afkast på virksomhe-

den, hvor det er nødvendigt at rense luften, hvilket

sker i forskellige typer filtre.

Der sker løbende registrering af indholdet i de stør-

ste af skorstene, idet der findes målere, der hele ti-

den måler indholdet af de pågældende stoffer.

Derudover udtages med jævne mellemrum stikprø-

ver af en række afkast. Disse stikprøver analyseres

for yderligere at dokumentere indholdet i afkastene.

Prøverne udtages og analyseres af et uvildigt akkre-

diteret laboratorium.

RØGGASSER

Den relative CO

-udledning er faldet 1% i forhold til

2012 og 7,5% i forhold til 2010 primært som følge

af et mindre forbrug af brændsel ved gennemførsel

af forbedringsprojekter på ovn 87 og de hvide ovne.

I perioden fra 2004-2007 er der udviklet og etableret

rensningsudstyr på alle ovne pga. skærpede emis-

sionskrav.

Som følge heraf er den relative udledning faldet 76%

i forhold til 2003. Alene i 2013 er der sket et fald på

11% ved kombination af optimeret NO

-rensning og

større forbrug af alternativt brændsel, der har en

-reducerende virkning.

På de grå ovne reduceres NO

ved indsprøjtning af

ammoniakvand. Dette har siden 2011 medført en

stigning i udledningen af ammoniak (NH

). Græn-

seværdien i miljøgodkendelsen er fortsat overholdt.

Den relative emission er faldet gennem årene, dog

er der sket en stigning i 2013. Dette skyldes primært,

at skrubberanlægget på ovn 76 har haft havari på to

ud af fem skrubberpumper på skift i løbet af 2013.

Etablering af mixing air-anlæg til reduktion af NO

emission fra de hvide ovne betyder, at der køres tæt-

tere på grænsen for dannelse af CO, hvilket er årsag

til, at det relative CO-niveau er steget.

Støv

Den relative emission er steget i forhold til 2012 og

kan som hovedkilde henføres til støvemission fra

ovn 87’s køler, hvor støvkoncentrationen som gen-

nemsnitligt døgnniveau over året lå lavt på 0,01 mg/

i 2012 stigende til 4,4 mg/Nm

i 2013. Grænse-

værdikravet for kølerskorstenen er 30 mg/Nm

Henvendelser vedr. støvudslip pga. driftsforstyrrel-

ser er beskrevet på side 30.

EMISSIONSKRAV

Miljøgodkendelsen fra 2009, der senest er ændret i

oktober 2012 i forhold til BAT-krav med skærpede

emissionskrav til ovne, indeholder bl.a. krav til drift

og grænseværdier.

I løbet af 2013 har der været 14 overskridelser af

døgnmiddelkravene for NO

, CO og støv. Disse er

indberettet via månedlig rapportering til Miljøstyrel-

sen – Virksomheder, Aarhus.

Af tabellen på næste side fremgår de fem væsent-

ligste kilder til luftforurening, kravene til dem samt

Aalborg Portlands nuværende gennemsnitlige

emissionsniveau.

-, SO

- og støvemission opgøres ved et gennem-

snit af kontinuerlige registreringer.

Aalborg Portlands krav er gældende som døgnmid-

delværdier.

Der er for overskuelighedens skyld i præsentationen

angivet gennemsnitligt døgnniveau over året.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

MILJØREDEGØRELSE 2013

Luftemissioner - CO

og NO

- absolutte tal - tons

2.000.000 –

- absolutte tal - tons

4.000 –

1.500.000 –

3.000 –

2009

1.513.917

1.420.067

1.683.864

1.658.029

1.647.199

3.881

2.153

1.945

1.621

1.401

1.000.000 –

2.000 –

2010

2011

500.000 –

1.000 –

2012

2013

0 –

2009

2010

2011

2012

2013

2009

2010

2011

2012

2013

- relative tal - kg pr. ton TCE

1.000 –

- relative tal - kg pr. ton TCE

3,0 –

2,5 –

950 –

2,0 –

900 –

1,5 –

1,0 –

850 –

0,5 –

800 –

0 –

2009

2010

2011

2012

2013

910,3

976,6

953,2

911,9

902,5

2,3

1,5

1,1

0,9

0,8

2009

2010

2011

2012

2013

2009

2010

2011

2012

2013

Krav og emissioner under drift – de fem væsentligste kilder

Alle værdier er angivet som mg/Nm

tør røggas ved 10% iltindhold

Krav

Varmegenvinding ovn 73/79

Varmegenvinding ovn 74/78

Varmegenvinding ovn 76

Ovn 85

Ovn 87

Krav

375

425

250

500

Gennemsnitligt

niveau 2013

210

126

***

0,15

Krav

Støv

Gennemsnitligt

niveau 2013

0,06

3,00

0,11

***

Gennemsnitligt

niveau 2013

270

230

797

***

168

550

650

500

750

400

Døgnmiddelværdi i henhold til gældende miljøgodkendelse 2012

Gennemsnitlig døgnmiddelværdi over året

***

Data vedrører 2009. For NO

var grænseværdikravet 800 mg/Nm

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

STØJ

Støjen fra Aalborg Portland stammer fra en lang

række stationære støjkilder, der er placeret både in-

ternt i bygninger og eksternt på virksomhedens om-

råde samt fra intern trafik på virksomheden.

Støjkilderne omfatter eksempelvis skorstene, ovne,

cement- og kulmøller, transportbånd, ventilatorer,

skibe ved kaj, lastbiler og aktiviteter i forbindelse med

indvinding og efterbehandling i kridtgraven.

Der blev i 2006 gennemført en kortlægning af den

eksterne støj fra Aalborg Portland. Alle støjkilders

placering er bestemt ved hjælp af GPS-udstyr, hvilket

har forbedret datagrundlaget bag støjberegningerne.

Den seneste opdatering af støjkortlægningen er fra

2012 i forbindelse med VVM af fabrik og kridtgrav.

Resultatet af støjberegningen med samtidig fuld drift

på alle anlæg (worst case situation) viser, at grænse-

værdier for støj er overholdt i alle omkringliggende

målepunkter i henhold til miljøgodkendelsen.

Støjbidraget fra fabrikken er vurderet reelt til at være

mindre end det maksimalt beregnede pga. sjældent

sammenfald af drift på alle maskiner og fortsat lavt

produktionsniveau siden krisens start i 2009.

I 2013 er etablering af en støjvold påbegyndt i det

sydøstlige hjørne af kridtgraven i retning mod nord,

således at aktiviteterne i kridtgraven afskærmes mod

landsbyen Øster Uttrup.

På dybdegravemaskinen har der været gjort forsøg

med dæmpning af støj fra spandekæden ved afkast

af opgravet kridt til transportbånd. Den endelige løs-

ning er endnu ikke fundet og implementeret, da der

er store kræfter på spil, som stiller krav til holdbar-

heden af dæmpningsmateriale, som påvirkes kraftigt

ved kridtafkast.

Støjudbredelsen i dB(A), beregnet for forholdene om aftenen

52 dB(A)

50 dB(A)

48 dB(A)

35 dB(A)

40 dB(A)

46 dB(A)

STØJ I BYOMRÅDER

I juni 2013 har Miljøstyrelsen Aarhus afsluttet støj-

kortlægning og støjhandlingsplan for Aalborg Port-

land i relation til det nærtliggende byområde Sølyst.

Miljøstyrelsen vurderer, at den hidtidige strategi for

reduktion af støj fra virksomheden skal fortsætte.

Det vil sige, at støjgrænserne ikke umiddelbart skal

skærpes, men at der fortsat skal være fokus på mu-

ligheder for reduktion af støjen.

Aalborg Portland arbejder løbende med at finde nye

muligheder for at reducere støj fra anlæggene.

Etablering af støjvold i kridtgraven ved Øster Uttrup

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

MILJØREDEGØRELSE 2013

VAND

Ved fremstilling af cement indgår vand i de forskel-

lige processer og til køling af produktionsanlæg.

Aalborg Portland får teknisk vand til produktionsfor-

mål fra egne boringer i et kalkmagasin, der ligger

uden for områder med særlige drikkevandsinteres-

ser. En række løsninger for ledningsnettet og for at

begrænse vandforbruget er gennemført igennem

årene og er omtalt nedenfor.

Aalborg Portland har tilladelse til samlet at indvinde

5,2 mio. m

om året. I 2013 blev der indvundet 3,8

mio. m

som ækvivalent belastning af vandressour-

cen. Heri indgår 1,2 mio. m

vand fra udgravet kridt

under vandspejlet med dybdegravemaskine i kridt-

graven.

Af de resterende mængder på 2,6 mio. m

kommer

1,7 mio. m

fra femten boringer på eget område tæt

ved cementfabrikken og 0,9 mio. m

fra grundvands-

sænkning omkring ovn 76 og ovn 85.

Det relative vandforbrug er faldet 9% i forhold til

2012, hvilket primært skyldes et mindre behov for

grundvandssænkning.

KØLING FRA GRUNDVANDSSÆNKNING

Den lokale sænkning af grundvandsspejlet har

gennem årene vist sig at være en effektiv løsning

for at holde underjordiske kældre, gange og trans-

portsystemer tørre i fabriksområdet. Samtidig gen-

anvendes mere end 800.000 m

af vandet til køling

af fabrikkens kompressorcentral, som ellers skulle

have tilført kølevand i form af grundvand udeluk-

kende til formålet.

OPDELT VANDSYSTEM

Efter en forurening af drikkevandet med bakterier

i 1998 blev ledningsnettet opdelt i et drikkevands-

og et teknisk vandsystem. Teknisk vand bruges til

produktionsformål. I 2013 er drikkevandsnettet for-

synet fra Aalborg Kommune, da der blev konstate-

ret rest af sprøjtemiddel i to af Aalborg Portlands

drikkevandsboringer. I begge boringer ses faldende

tendens mod drikkevandskravet på max. 0,1 μg/liter.

RECIRKULATION AF FILTRATVAND

Filtratvand opstår i varmegenvindings- og afsvov-

lingsanlægget ved produktion af gips for at rense for

i røggasserne. Til og med 2004 blev filtratvand

bortledt til Limfjorden.

Samtidig var grænsen for indvinding af vand på 5,2

mio. m

ved at være nået pga. højt produktionsniveau.

Den effektive løsning blev og er fortsat, at filtrat-

vand recirkuleres til forbrugssteder i cementpro-

duktionen. Herved blev der i 2005 erstattet 460.000

teknisk vand, som ellers skulle pumpes op fra

vandressourcen, og samtidig ophørte den tilsvaren-

de bortledning til fjorden. En god win-win situation,

som i 2007 nåede op på 520.000 m

med høj pro-

duktion, men som er faldet til 249.000 m

ved lavere

produktion i 2013.

AFVÆRGEBORINGER MOD FORURENING

Der blev i 2007 etableret tre afværgeboringer til sik-

ring af fabrikkens vandforsyning mod vand forure-

net med tri- og tetrachlormethan, der stammer fra

de arealer, som Forsvaret har haft lejet af Aalborg

Portland. Det forurenede vand anvendes til teknisk

vandforbrug på fabrikken. Allerede i 2008 kunne en

stor effekt af afværgeboringerne ses.

I 2013 fortsætter afværgepumpningen, da tetra-

chlormethan i afværgeboringerne stadig ligger over

drikkevandskravet på 1 μg/liter,

OVERFLADEVAND OPSAMLES

Der blev i 2013 opsamlet ca. 10.000 m

overflade-

vand fra lagerplads ved slemmeriet, som indgik

i fremstilling af slam. Herved blev indvindingen af

teknisk vand tilsvarende aflastet.

OVERVÅGNINGSPROGRAM

Siden 1991 har et eksternt firma hvert år gennem-

ført en række hydrogeologiske målinger og analyser

af vandkvaliteten. Løbende rapportering giver over-

blik over udviklingen. Herved opnås en effektiv sik-

ring og udnyttelse af vandressourcen.

OVERFLADEVAND OG SPILDEVAND

Aalborg Portland udleder spildevand til den offentli-

ge kloak. Overfladevand og kølevand udledes direkte

til Limfjorden. Spildevand afledt til den offentlige

kloak passerer det offentlige rensningsanlæg forin-

den udledning til Limfjorden.

Spildevand og overfladevand, der kan indeholde mi-

neralske olier og sand, passerer sandfang og olie-

udskilleranlæg på fabrikkens område.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

AFFALD OG RESTPRODUKTER

Affald sorteres tæt på kilden i containere samt olie-

og kemikaliestationer rundt om på fabrikken. Affaldet

nyttiggøres til genanvendelse og forbrænding i hen-

hold til Aalborg Kommunes affaldsregulativer eller

bortskaffes til deponering på fabrikkens deponi.

Mere end 98% er ikke-farligt affald, og resten er ka-

rakteriseret som farligt i form af olie- og kemikalie-

affald og blandet affald til eksternt deponi.

AFFALDSSTRATEGI FØRT UD I LIVET

I 2013 er der hos Aalborg Portland sket et markant

skift fra deponering til mere genanvendelse. Affald

til eget deponi er således reduceret med 69%. Den-

ne udvikling er beskrevet på side 20.

Affald - fra deponering til genanvendelse - tons

30.000 –

25.000 –

20.000 –

15.000 –

10.000 –

5.000 –

0 –

2011

Genanvendelse

Deponering

2.732

27.230

2012

2.209

23.117

2013

20.113

7.683

AFFALD

– mængde i tons

TOTAL AFFALD

NYTTIGGØRELSE AF IKKE-FARLIGT

AFFALD

Genanvendelse

Mikcrofiller fra ovne

Opfejningsmateriale

Sand og ristestof

Bygge- og anlægsaffald

Jern og metal

Papir og pap

Glas

Plast

Elektronikskrot

Andet genanvendeligt

Forbrænding

Blandet brændbart

Dagrenovation

NYTTIGGØRELSE AF FARLIGT AFFALD

Olie

Kemikalier

BORTSKAFFELSE AF IKKE-FARLIGT AFFALD

Fabrikkens deponi

BORTSKAFFELSE AF FARLIGT AFFALD

Eksternt deponi

2009

23.714

4.297

3.800

2.441

499

634

219

497

471

274

271

2010

28.937

4.250

3.670

2.366

222

662

404

580

561

125

124,3

0,4

2011

30.256

2.888

2.732

1.187

173

1.148

0,5

0,02

196

156

141

138

134

2012

25.655

2.432

2.209

1.079

610

458

223

209

106

102,5

3,5

2013

28.052

20.307

20.113

16.235

1.403

235

555

0,2

703

876

194

180

55,2

7,0

19.109

24.464

27.221

23.094

7.210

473

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

MILJØREDEGØRELSE 2013

AREALFORBRUG OG BIODIVERSITET

Biodiversitet betyder variation eller mangfoldighed

i naturen.

Arealer, der er anvendt til produktions- og bygnings-

anlæg samt til lagre og deponi, har således betyd-

ning for biodiversiteten på de arealer, som Aalborg

Portland ejer i Rørdal-området.

Arealanvendelsen fordeler sig således:

Ud af 1.200 ha i området er 197 ha anvendt i forbindel-

se med fremstilling af cement. De resterende arealer

på 1.003 ha omfatter en mosaik af søer, skove, enge,

strandsumpe samt brak- og landbrugsarealer, hvilket

svarer til, at der på 84% af Aalborg Portlands arealer

er god forudsætning for mangfoldighed i naturen.

Kridtgraven

Tegnforklaring

Gravegrænse

Råstofgraveområde

Aalborg

Portland

Aalborg Portland ejer i Rørdal-området (ha)

Fabrikkens område

Kridtgrav – aktivt brud

Deponi

Kisaskeanlæg

Arealforbrug i alt

1.200

120

197

FOKUS PÅ KRIDTGRAVEN

– RÅSTOFTILLADELSE

Kridtgraven er beliggende tæt ved fabrikken og vil

efter fuld udnyttelse have et areal på ca. 240 ha. En

væsentlig del af kridtgraven vil være søen med den

specielle azurblå farve, som kendetegner søer ud-

gravet i kridtholdige materialer.

Aalborg Portland har tilladelse til at grave kridt i

Rørdal-området inden for det udlagte råstofgrave-

område i Råstofplan for Region Nordjylland. Indvin-

ding er tilladt de næste 38 år indtil 2052, hvor grav-

ning i kridtgraven forventes at være afsluttet.

Aalborg Kommune har den 8. november 2012 med-

delt fortsat råstoftilladelse efter endt offentlig høring

uden indsigelse og efter forudgående VVM-proces.

EFTERBEHANDLINGSPLAN FOR KRIDTGRAVEN

Ideen med efterbehandlingsplanen er, at kridtgra-

ven skal udvikle sig til et rekreativt område, hvor

der kan dyrkes en række rekreative og sportslige

aktiviteter. Her tænkes på, at søen kan udnyttes til

sejlads, vandski, sportsdykning og badning. Områ-

derne omkring søen kan tænkes at blive anvendt til

hanggliding, kørsel med mountainbike, løb, vandre-

ture og lignende aktiviteter.

Grundprincippet i efterbehandlingen er, at de stej-

le skråninger i yderområderne af kridtgraven mod

især vest og nord samt arealerne tæt ved søen vil

henstå uden yderligere behandling. Kalken vil derfor

stå blottet, hvorfor der med tiden vil indvandre en

speciel vegetation, som er karakteristisk for kalk-

holdige områder.

I to afgrænsede områder (etape 1 og etape 2) kan

der etableres volde og terrasser som såkaldte nyt-

tiggørelsesanlæg i kridtgraven – læs mere herom på

side 20-21.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NYTTIGGØRELSE I KRIDTGRAVEN

– GENANVENDELSE AF RESTPRODUKT

I 2013 er projektet med at bruge restproduktet mi-

crofilller fra ovnene til efterbehandling i kridtgraven

kommet godt fra start. Aalborg Portlands affalds-

statistik viser, at udviklingen i affaldsmængderne

til deponering er faldet markant, og tilsvarende er

nyttiggørelse steget med næsten 18.000 tons i 2013.

At genanvende affald er i overensstemmelse med

Regeringens ressourcepolitik, hvorved naturlige rå-

varer erstattes af nyttigt affald. Samtidig bliver be-

hovet for at finde kapacitet til nye offentlige deponier

mindre.

Med tiden vil kridtgraven fremstå mere spændende

med volde og terrasser, hvor den lokale befolkning

i et bynært rekreativt område med kridtsøen, ”Rør-

dal Søpark”, vil kunne udøve en række fritids- og

sportsaktiviteter.

Projektet er i overensstemmelse med kommune-

plantillæg med VVM-redegørelse og efterbehand-

lingsplan for kridtgraven, og giver mulighed for at

etablere volde og terrasser med indbygget mikrofill-

er som såkaldte nyttiggørelsesanlæg (etaper 1 og 2).

Miljøstyrelsen har udstedt en miljøgodkendelse for

begge etaper, og da betingelserne i godkendelsen er

opfyldt, er projektet nu startet.

Etape 1 af efterbehandlingen består af en vold i den

nordlige del af kridtgraven, hvor mikrofiller indbyg-

ges bag afgrænsende jordvolde i seks lag, jf. figur

på side 21.

Når mikrofilleren er udlagt (60.000 m

) slutafdæk-

kes med muld, og der sås græs. Træer kan også

plantes for at skabe variation i det rekreative om-

råde. Sammen med etape 2 (200.000 m

) vil mikro-

filler kunne nyttiggøres til landskabsmodulering i de

næste 10 år.

I samme VVM-proces har Aalborg Portland fået ind-

vindingstilladelse til at grave kridt fra den eksiste-

rende kridtgrav indtil 2052.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

STOFSTRØMMEN

Nøgleindikatorer og status 2013 – Cementfabrikken i Aalborg

Stofstrømmen er angivet både med absolutte tal og

relative værdier som nøgleindikatorer.

De absolutte mængder er opgjort som ton i våd til-

stand. Ved de relative værdier er der taget udgangs-

punkt i materialer i våd tilstand (kg) til produktion af

1 ton Total Cement Equivalent – forkortet tTCE, som

er en standardenhed for produktion. Denne frem-

kommer ved beregning af den ækvivalente cement-

tonnage, hvis alle klinker var forarbejdet til cement.

De relative værdier giver således mulighed for at

sammenligne stofstrømmen år for år uafhængigt af

eventuelle variationer i cementproduktionens stør-

relse, bevægelser i klinkerlager og salg af klinker.

IND

FORBRÆNDINGSLUFT

(O2, N mv.)

RÅMATERIALER

Kridt

Vand

Sand

Gips

Andet

Emballage

Absolutte tal – tons

2009

2010

2011

2012

2013

2009

Relative tal – kg

/ tTCE

2010

2011

2012

2013

539.210

454.032

570.452

557.128

543.819

324,2

312,3

322,9

306,4

298,0

2.615.372

2.664.025

111.416

32.951

24.568

1.169

2.400.904

2.688.259

110.626

21.646

31.253

1.091

2.937.540

3.057.496

128.047

31.469

29.885

1.101

2.939.060

3.052.623

106.838

32.769

39.442

1.003

2.963.408

2.782.798

107.246

29.778

27.013

1.027

1.572,6

1.601,8

67,0

19,8

14,8

0,7

1.651,2

1.848,8

76,1

14,9

21,5

0,8

1.662,9

1.730,8

72,5

17,8

16,9

0,6

1.616,4

1.678,8

58,8

18,0

21,7

0,6

1.623,7

1.524,7

58,8

16,3

14,8

0,6

GENANVENDELSESMATERIALER

Flyveaske

186.721

62.742

Sand

Afsvovlingsgips

25.201

Papirslam

25.619

Jernoxid

32.374

Andet

33.143

Total

365.800

BRÆNDSLER

Kul

Petcoke

Fuelolie

Alternative

Total

158.949

57.728

52.407

17.897

30.182

15.318

332.481

189.990

43.489

52.853

22.186

45.331

20.541

374.390

204.148

81.311

55.022

24.845

44.728

18.027

428.081

213.176

79.980

58.680

5.492

41.769

17.592

416.689

112,3

37,7

15,2

15,4

19,5

19,9

220,0

109,3

39,7

36,0

12,3

20,8

10,5

228,6

107,5

24,6

29,9

12,6

25,7

11,6

211,9

112,3

44,7

30,3

13,7

24,6

9,9

235,5

116,8

43,8

32,2

3,0

22,9

9,6

228,3

45.713

186.145

6.239

88.552

326.649

(MWh)

78.285

161.393

8.435

68.080

316.193

(MWh)

54.679

204.211

7.222

83.022

349.133

(MWh)

36.150

213.894

5.615

81.899

337.558

(MWh)

46.265

191.767

4.689

97.250

339.972

(MWh)

27,5

111,9

3,8

53,2

196,4

(kWh/tTCE)

53,8

111,0

5,8

46,8

217,4

(kWh/tTCE)

31,0

115,6

4,1

47,0

197,7

(kWh/tTCE)

19,9

117,6

3,1

45,0

185,6

(kWh/tTCE)

25,3

105,1

2,6

53,3

186,3

(kWh/tTCE)

224.528

216.419

249.188

247.241

241.742

135,0

148,8

141,1

136,0

132,5

INTERN RECIRKULATION

Microfiller

Vand

Egen afsvovlingsgips

Genbrug af klinker/råmel

Genbrug af cement

fra silorensning

Fjernvarme fra

varmegenvinding

122.810

332.336

24.366

33.229

736

26.779

(GJ)

95.768

301.468

29.947

14.715

1.311

28.992

(GJ)

110.453

323.654

22.969

30.749

609

21.055

(GJ)

107.376

242.299

27.190

17.253

268

24.278

(GJ)

115.816

249.433

29.641

21.287

753

21.197

(GJ)

73,8

199,8

14,7

20,0

0,4

(MJ/tTCE)

65,9

207,3

20,6

10,1

0,9

(MJ/tTCE)

62,5

183,2

13,0

17,4

0,3

(MJ/tTCE)

59,1

133,3

15,0

9,5

0,1

(MJ/tTCE)

63,5

136,7

16,2

11,7

0,4

(MJ/tTCE)

16,1

19,9

11,9

13,4

11,6

* Opgjort med materialers indhold af vand. ** Genanvendt sand er rettet til våde tons, da tidligere års værdier var anført i tør tilstand.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

MILJØREDEGØRELSE 2013

RØGGASSER

Støv

HCl

PRODUKTER

Cement

Klinker

***

Filler

***

Kridtslam til

Nordjyllandsværket

Total

Korrektion

Total Cement Equivalent

Emballage

VAND

Vanddamp

Kølevand, inkl.

ovn 85-grundvand

Grundvandssænkning

(ovn 76)

Spildevand

VARMEGENVINDING

TIL FJERNVARME

AFFALD

****

Genanvendelse

Forbrænding

Deponering

Olie- og kemikalieaffald

Total

*** Omfatter salg og lagerforskydning.

Absolutte tal – tons

2009

2010

2011

2012

2013

2009

Relative tal – kg

/ tTCE

2010

2011

2012

2013

1.513.917

3.881

877

1.244

0,07

1.420.067

2.153

680

1.113

0,03

1.683.864

1.945

620

1.068

0,02

1.658.029

1.621

504

1.372

0,01

1.647.199

1.401

587

1.678

0,04

910,3

2,3

0,53

0,75

0,04

0,006

0,000045

976,6

1,5

0,47

0,77

0,02

0,009

0,000022

953,2

1,1

0,35

0,60

0,03

0,01

0,003

0,000010

911,9

0,9

0,28

0,75

0,03

0,02

0,001

0,000004

902,5

0,8

0,32

0,92

0,04

0,02

0,001

0,000020

1.575.211

76.267

1.881

13.847

1.667.206

1.663.126

1.169

1.553.003

-87.935

-149

16.203

1.481.122

1.454.043

1.091

1.810.647

-32.514

2.373

10.230

1.790.736

1.766.561

1.101

1.798.013

19.591

2.016

4.358

1.823.978

1.818.293

1.003

1.796.553

12.839

1.026

10.109

1.820.528

1.825.146

1.027

947,1

45,9

1,1

8,3

1.002,4

-2,4

1.000,0

0,7

1.068,1

-60,5

-0,1

11,1

1.018,6

-18,6

1.000,0

0,8

1.025,0

-18,4

1,3

5,8

1.013,7

-13,7

1.000,0

0,6

988,8

10,8

1,1

2,4

1.003,1

-3,1

1.000,0

0,6

984,3

7,0

0,6

5,5

997,4

2,6

1.000,0

0,6

984.264

2.311.365

135.067

38.377

(GJ)

1.149.406

2.086.319

157.937

27.612

(GJ)

1.361.524

2.256.291

313.446

38.588

(GJ)

1.317.884

2.358.260

272.284

33.820

(GJ)

1.371.187

2.216.054

96.102

27.813

(GJ)

591,8

1.389,8

81,2

23,1

(MJ/tTCE)

790,5

1.434,8

108,6

19,0

(MJ/tTCE)

770,7

1.277,2

177,4

21,8

(MJ/tTCE)

724,8

1.297,0

149,7

18,6

(MJ/tTCE)

751,3

1.214,2

52,7

15,2

(MJ/tTCE)

1.139.729

1.177.344

1.204.501

1.045.751

1.072.975

685,3

809,7

681,8

575,1

587,9

3.800

497

19.143

274

23.714

3.670

580

24.562

125

28.937

2.732

156

27.230

138

30.256

2.209

223

23.117

106

25.655

20.113

194

7.683

28.052

2,3

0,3

11,5

0,2

14,3

2,5

0,4

16,9

0,1

19,9

1,5

0,1

15,4

0,1

17,1

1,2

0,1

12,7

0,1

14,1

11,0

0,1

4,2

15,3

**** Affaldsmængder er fordelt som farligt og ikke-farligt affald på side 18, med angivelse af om affaldet nyttiggøres eller bortskaffes.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

INVESTERINGER I KLIMA-

OG MILJØFORBEDRINGER

Aalborg Portland har løbende foretaget store in-

vesteringer i klima- og miljøforbedringer samt i

arbejdsmiljø. I perioden fra 2009-2013 er der i alt

investeret DKK 153,3 mio. i mange forskellige mil-

jøteknologiske forbedringsprojekter.

I 2013 har Aalborg Portland i alt investeret DKK 45,1

mio. i klima- og miljøforbedringer, herunder ener-

gibesparende projekter samt i forebyggende sikker-

hed og arbejdsmiljø.

Investeringsprojekter i 2013 er bl.a.:

• Afslutning af udskiftning til mere energieffektiv

klinkerkøler for ovn 87.

• Udskiftning til energieffektive røggasventilatorer

på ovn 87.

• Reduktion af trykluftforbrug – bl.a. ved at erstatte

opluftning i siloer med mekanisk omrøring.

• Udskiftning til LED-belysning på havnen og i

slemmeri.

• Omlægning af el-varme til intern fjernvarme

på havnen.

• Minimering af dampforbrug til intern

varmeproduktion.

• Opstart af Avanceret proceskontrol-system

for cementmølle 7/10 og cementmølle 2.

• Forebyggende sikkerhed ved gennemgang

og udskiftning af gelændere og riste.

Herudover omfatter investering i miljøteknologiske

forbedringer også:

• Nye forbrugsmaterialer i form af alternative

råmaterialer og brændsler, som er nærmere

omtalt på side 11-13.

• Mere miljøvenlige produkter, som indgår i forsk-

ningsprojekter for at udvikle fremtidens cement,

hvilket sker i samarbejde med universiteter og

andre vidensinstitutioner – læs mere herom på

side 7.

Aalborg Portland planlægger fortsat tiltag, som vil

reducere forbrugs- og emissionsniveauerne, og

som vil have en afsmittende positiv miljøeffekt. Dis-

se tiltag styres af miljøhandlingsplanen, hvor mål,

indsats og resultater er vist på side 26-27.

FOREBYGGENDE VEDLIGEHOLDELSE

Vedligeholdelse af produktionsanlæg beløb sig i

2013 til i alt DKK 23,9 mio. Forebyggende vedlige-

holdelse har effekt på fx støvemission ved at filtre

udskiftes, og på energiforbrug ved at indtrængen af

falsk luft fra utætheder i ovnsystemet begrænses.

Endvidere er der stor fokus på produktionssikker-

hed for at nå de fastlagte mål – fx ved at foringssten

i ovne bliver udskiftet efter behov, så der opstår fær-

rest mulige uplanlagte ovnstop.

Indsatsen medfører en stabil og optimal drift af pro-

duktionsanlæg og renseforanstaltninger, hvorved

også miljøpåvirkningerne minimeres.

Investeringer i klima- og miljøforbedringer - DKK mio.

50 –

40 –

30 –

20 –

10 –

0 –

2009

2010

2011

2012

2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

MILJØ-

OG ENERGIMÅL – INDSATS OG RESULTATER

MÅL 2013

ELBESPARELSE

– strategi 2011-2015

Fortsat fokus på at reducere elgrundlast og på

elbesparende tiltag.

Fortsat fokus på at reducere elgrundlast og på

elbesparende tiltag.

STATUS 2013

MÅL 2014

I 2013 er målet at gennemføre elbesparende til-

tag herunder for udstyr, der er grundlastbaseret,

for at opnå årlige elbesparelser på 2.500 MWh.

Målet er nået. Der er gennemført følgende pro-

jekter, der giver årlige elbesparelser på 3.421

MWh:

• 450 MWh – Udskiftning til energieffektive røg-

gasventilatorer på ovn 87.

• 1.193 MWh – Reduktion af trykluftforbrug til fire

forskellige forbrugssteder – bl.a. ved at erstatte

opluftning i siloer med mekaniske omrøring.

• 377 MWh – Udskiftning til LED-belysning på

havnen og i slemmeri.

• 1.401 MWh – Omlægning af el-varme til fjern-

varme på havnen.

I 2014 er målet at gennemføre elbesparende tiltag,

herunder for udstyr, der er grundlastbaseret for at

opnå årlige elbesparelser på 3.100 MWh.

Følgende projekter gennemføres:

• Avanceret proces-kontrolsystem for cement-

møllerne CM 2 og CM 7/10.

• To-strengsdrift ved SK7-produktion i stedet for

en-strengsdrift.

Målsætningen i 2015 er at reducere det specifikke

variable elforbrug med 7% i forhold til 118 kWh/

ton TCE i 2010.

Målet er nået, da det specifikke variable elforbrug

er reduceret til 108 kWh/ton TCE, svarende til en

reduktion på 8,5% i forhold til 2010.

Målsætning om i 2015 at reducere det specifikke

variable elforbrug fastholdes på 8% i forhold til

118 kWh/ton TCE i 2010, da der forventes etableret

elforbrugende nyanlæg i 2014, der betyder reduk-

tion af CO

-udledningen.

Elgrundlasten skal i 2015 reduceres med 5% i

forhold til 45.856 MWh i 2011.

Elgrundlasten skal i 2015 reduceres med 5% i

forhold til 45.856 MWh i 2011.

Målet skal nås i 2015. Elgrundlasten for 2013 blev

44.600 MWh, svarende til 2,7% fald i forhold til 2011.

VINDMØLLER

På sigt skal 40% af elforbruget erstattes med

vedvarende energi fra vindmøller, der opstilles på

Aalborg Portlands arealer.

Aalborg Portlands arealer er omfattet af vindmøl-

leplan for Aalborg Kommune, som blev godkendt

af Byrådet den 7. oktober 2013 med et kommu-

neplantillæg. Det konktete projekt skal igennem

VVM-proces og have myndighedstilladelse inden

etablering af vindmølleparken.

På sigt skal 40% af elforbruget produceres med

vindmøller, der opstilles på Aaalborg Portlands

arealer.

I 2014 er målet, at VVM-processen, detail-projekte-

ring af vindmølleparken og indhentning af myndig-

hedstilladelse til etableringen er sat igang.

ALTERNATIVT BRÆNDSEL

Målsætningen er på sigt, at minimum 40% af

brændselsenergien til grå produktion (ovn 87)

erstattes af alternativt brændsel, som reducerer

-udledningen.

I 2013 er målet at erstatte 35% af brændsels-

energien for ovn 87.

Der er erstattet 32% i 2013. Målet er ikke nået fuldt

ud pga. problem i 1. kvartal af 2013 med transport-

båndsystem for alternativt brændsel og dermed

indfødning til ovn 87.

Der har været arbejdet med udformning af ”Projekt

for anvendelse af mere alternativt brændsel til ovn

87”. Se mål 2014.

Målsætningen er på sigt, at brændselsenergien til

grå (ovn 87) og hvid produktion (ovn 74/78 og 76)

erstattes af minimum hhv. 60% og 20% alternativt

brændsel, som reducerer CO

-udledningen.

I 2014 er målet at erstatte 42% af brændselsener-

gien for ovn 87 og 4% for hvide ovne.

For ovn 87 etableres transportsystem for alternativ

brændsel både til ovnens to kalcinatorer og hoved-

brænder. Der er opnået tilskud fra VE-puljen, som

støtter konvertering af anlæg fra fossile brændsler

til vedvarende energi. Effekten vil først være fuldt

implementeret fra 2015.

BRANDSLUKNINGSVAND

Gennemføre projekt for opsamling af slukningsvand

fra brandrisikoområder i tilfælde af brand.

Målet er nået. Der er etableret opsamlingsbassin

og beredskabsplan opdateres.

Målet er nået

Målet er ikke nået

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

MILJØREDEGØRELSE 2013

I 2013 er seks ud af ni miljø- og energimål nået.

MÅL 2013

BRÆNDSELSBESPARELSE

I 2013 er målet at gennemføre tiltag for at opnå

en årlig besparelse af brændsel, der svarer til

60.000 MWh.

STATUS 2013

MÅL 2014

Målet er nået. Der er gennemført følgende pro-

jekter, der giver årlige besparelser af brændsel

på 72.656 MWh:

• 72.500 MWh – Udskiftning af ovn 87’s klinkerkøler.

• 156 MWh – Minimering af dampforbrug til intern

varmeproduktion.

I 2014 er målet at gennemføre tiltag for at opnå

årlige besparelser af brændsel, der svarer til

4.800 MWh ved at producere med to-strengsdrift

ved SK7-produktion i stedet for en-strengsdrift.

-REDUKTION

Fortsat fokus på at reducere CO

-udledning via

øget forbrug af biobrændsel og på sigt udvikling

af nye cementtyper*.

-udledning fra grå produktion reduceres med

3% i forhold til 765 kg CO

/tTCE i 2012.

-udledning fra grå produktion er reduceret til

760 kg CO

/tTCE. Målet er ikke nået fuldt ud, da

faldet blev på 0,6% i forhold i 2012 pga. mindre

biomasseandel i alternativt brændsel og problem

med indfødning til ovn 87 i 1. kvartal 2013.

-udledning** fra hvid produktion er reduceret

til 1.124 kg CO

/tTCE. Målet er ikke nået fuldt ud,

da faldet blev på 1,3% i forhold til 2012 pga. min-

dre genvundet varme til fjernvarme end planlagt.

Fortsat fokus på at reducere CO

-udledning via

øget forbrug af biobrændsel og på sigt udvikling

af nye cementtyper*.

Målet er fortsat at reducere CO

-udledning fra

grå produktion med 3% i forhold til 765 kg CO

tTCE i 2012.

-udledning** fra hvid produktion reduceres

med 2% i forhold til 1.139 kg CO

/tTCE i 2012.

Målet er fortsat at reducere CO

-udledning** fra

hvid produktion med 2% i forhold til 1.139 kg CO

tTCE i 2012.

-REDUKTION

Den specifikke NO

-emission reduceres med 4%

i forhold til 2012 på 0,89 kg/tTCE ved fortsat opti-

meret NO

-rensning og fra øget forbrug af alter-

nativt brændsel, der har en NO

-reducerende

virkning.

Målet er nået. Den specifikke NO

-emission er

faldet til 0,77 kg/tTCE – et fald på 14% ved fuld

overgang til produktion af miniraliseret hvide

klinker og optimeret NO

-rensning.

Den specifikke NO

-emission reduceres med 2%

i forhold til 2013 på 0,77 kg/tTCE ved fortsat opti-

meret NO

-rensning og fra øget forbrug af alter-

nativt brændsel, der har en NO

-reducerende

virkning.

AFFALD

Ved at anvende fillermaterialer til anlægsarbejde

og videreudvikle produktsortimentet øges anven-

delse af fillermateriale.

Dermed reduceres mængden til deponi med

12.000 ton i forhold til 2012 deponering (23.094

ton), svarende til en reduktion på 52%.

Målet er nået. Der er deponeret 7.210 ton affald

til eget deponi. Et fald på 69% i forhold til 2012,

som skyldes, at fillermaterialer er nyttiggjort til

efterbehandling i kridtgraven.

Ved fortsat at nyttiggøre fillermaterialer til

anlægsarbejde og genanvende forskellige

affaldsfraktioner reduceres mængden til deponi

med 3.700 ton i forhold til 2013 deponering (7.210

ton), svarende til en reduktion på 51%.

Forskningsprojekter,

der fremmer klimavenlig og bæredygtig udvikling, er beskrevet på side 7 under ”Bæredygtig produktion af cement og beton”.

** Korrigeret med CO

-andel, der vedrører varme fra genvinding til Aalborg Kommunes fjernvarmenet og er beregnet efter varmevirkningsgradsmetoden med 125% for fjernvarme.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BEREDSKAB

– NÅR UHELDET ER UDE

Aalborg Portlands beredskab kom i brug den 18. sep-

tember 2013, da der skete udslip til Limfjorden af olie

fra et tankanlæg på havnen. Når uheldet er ude har

det vist sig, at en plan for hvem, der gør hvad, er afgø-

rende for at begrænse og undgå større skader.

Udslippet skete som følge af en række uheldige for-

hold. Først og fremmest på grund af en formodet

korrosion i kondensatsystemet, hvorved olien kunne

løbe til kondensatventilen, som ved en fejl stod åben.

For at opsamle et udslip, som fx det netop beskrevne,

står olietanken i en såkaldt tankgård med tæt befæst-

ning af beton. Det uheldige var, at en drænventil til

bortledning af regnvand i tankgården stod åben ved

en fejl. Olien kunne herefter løbe ud i fjorden.

Man fristes til at citere Murphys lov ”hvad der kan gå

galt, vil gå galt”. Hertil kan føjes, at olietanken netop

stod til at blive tømt og sløjfet sammen med tre andre

tanke på havnen. Denne sløjfning af tanken er nu gen-

nemført og meddelt myndighederne primo januar 2014.

HÆNDELSESFORLØB

Ved inspektion af en skibslast flyveaske den 18. sep-

tember 2013 fra Italien blev en olielækage observe-

ret kl. 11 i Limfjorden mellem skibet og havnekajen

hos Aalborg Portland. Ifølge gældende beredskabs-

procedure blev portvagten kontaktet, som umiddel-

bart herefter rettede henvendelse til Beredskabs-

center Aalborg.

Beredskabet ankom straks og indsatte flydespær-

ringer i vandet for at inddæmme olien og for at for-

hindre olieudslippet i at sprede sig yderligere i Lim-

fjorden.

Aalborg Portland rekvirerede i alt tre slamsugere for

at suge olie op fra Limfjorden.

Beredskabet informerede Søværnets Operative

Kommando (SOK) om hændelsen. SOK sendte en af

deres overvågningsfly, som observerede en oliefilm

med en længde på 2,5 km i fjorden. SOK sendte også

deres skib METTE MILJØ til overvågning i Limfjorden.

I samarbejde med Beredskabet blev en undersøgel-

se af kilden til udslippet indledt, hvor både skibets

og Aalborg Portlands afløb blev undersøgt. I første

omgang blev ingen kilde fundet. Yderligere undersø-

gelser ved Aalborg Portlands olietanke 1, 2, 3 og 4 til

fuelolie viste, at tank 4 havde den beskrevne lækage

og en ventil, der stod åben.

Olien blev observeret uden for tank 4 på betongulvet

i den fælles tankgård for tank 3 og 4. Afløbsdræn i

tankgården fører til en afløbsventil, som var åben, så

regnvand kan afledes til fjorden. Denne ventil skal

normalt være lukket og åbnes kun under opsyn for

at tømme tankgården for regnvand.

Miljøstyrelsen Aarhus blev informeret om hændel-

sen samme dag i henhold til Aalborg Portlands vil-

kår og procedurer.

Aalborg Portland rekvirerede yderligere en slamsu-

ger til at opsamle olieudslippet i tankgården og for

at tømme og rengøre afløbsledningen.

Opsuget olie fra fjorden, tankgården og afløbslednin-

gen blev sendt til den lokale olieopsamlingsstation.

Olieprøver blev taget fra olien i Limfjorden og tank-

gården af Miljøvagten fra Aalborg Kommune for at

bekræfte kilden til olieudslippet. Resultatet forelå

dagen efter torsdag den 19. september om formid-

dagen og viste signifikant overensstemmelse mel-

lem de to prøver.

Lokale nyheder (TV2 Nord og 24NORDJYSKE) fik

adgang til havneområdet og fik informationer fra

Beredskabets indsatsleder og fra Aalborg Portlands

miljø- og energichef.

På baggrund af information fra SOK har Beredskabs-

center Aalborg efterfølgende oplyst, at oprydningen i

Limfjorden er tilendebragt.

TILTAG FOR AT HINDRE LIGNENDE

UHELD PÅ KORT SIGT

• Fortsat løbende opsyn med tankgårdene, og

der gennemføres en ekstraordinær udvendig

inspektion af alle tankene – ud over de regel-

mæssige inspektioner.

• Ventil fra kondensatsystem afspærres, så den

ikke utilsigtet kan åbnes.

• Afløbsventil til dræn af befæstet tankgård sikres

mod utilsigtet åbning ved at hindre adgang til

ventilen.

Tiltagene gennemføres, indtil alle fire olietanke er

tømt, renset og sløjfet.

RISIKOVURDERING

Uheldet og aktivering af beredskab gav anledning til

at vurdere om lignende udslip af væske kunne ske

andre steder på fabrikken, og om beredskabet fun-

gerede hurtigt og effektivt. Beredskabet på fabrik-

ken var tilfredsstillende.

Fokus ved gennemførelse af intern audit i 2014 vil

fortsat omfatte vurdering af risiko for kritiske uheld

med miljøforurening til følge.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

MILJØREDEGØRELSE 2013

Olieudslip fra tank 4

Olieudslip set fra luften

Flydespærring ved havnen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

MILJØDIALOG

For at sikre og styrke den løbende miljødialog med

interessegrupper har Aalborg Portland følgende

væsentlige aktiviteter i gang:

• Løbende kontakt med centrale og decentrale

miljømyndigheder i Danmark og EU, idet der hele

tiden foregår udvikling af lovforslag og regler,

som vil påvirke virksomheden.

• Inddragelse af miljøoplysninger fra leverandører

via leveringskontrakter, der omfatter miljø.

• Miljøredegørelse 2013 udsendes medio april

2014.

• I 2013 havde Aalborg Portland 100 besøg og i alt

1.268 gæster, som bl.a. fik orientering om miljø

og havde lejlighed til at stille spørgsmål.

• Aalborg Portlands medarbejdere holder indlæg

på eksterne kurser og møder.

• Miljøredegørelse 2013 og tidligere års udgaver

ligger på Aalborg Portlands hjemmeside.

De dansk- og engelsksprogede udgaver for

2012 er downloadet 534 gange i 2013.

• Medarbejdere i afdelingerne deltager i energi-

og miljøfokusgrupper.

Miljøredegørelsen sendes til en lang række inte-

ressenter i ind- og udland, bl.a. naboer, ejere, myn-

digheder, politikere, Danmarks Naturfredningsfor-

ening, kunder og leverandører.

Miljøredegørelsen ligger også tilgængelig for alle

medarbejdere på fabrikken samt elektronisk på

hjemmesiden.

For at sikre den bedst mulige motivation og dialog

med vores eksterne og interne interessenter om den

indsats, vi gør på miljøområdet, vil vi gerne opfordre

alle til at komme med synspunkter og forslag til for-

bedringer af vores rapportering.

DRIFTSFORSTYRRELSER

Aalborg Portlands håndtering af driftsforstyrrelser

og uheld er beskrevet i procesledelsessystemet og

i miljøgodkendelsens vilkår. Ved denne fremgangs-

måde er det sikret, at alle relevante myndigheder

bliver involveret ved løsning af driftsforstyrrelser og

uheld, der kan medføre forurening af omgivelserne

eller indebærer risiko for det.

Antallet af støvudslip fra Aalborg Portland, der har med-

ført henvendelser fra berørte parter, er steget fra 9 til

i alt 19, som hovedsageligt skyldes driftsforstyrrelser

på ovn 87, hvor et elektrofilter har haft flere kortvarige

udfald. Diffust støv fra klinkerladen i kombination med

hård vind har også givet anledning til henvendelser.

Der er i 2013 sket et olieudslip til Limfjorden, se nær-

mere på side 28-29.

Antal af udslip, der har medført henvendelser

2009

Støv

Støj

Limfjorden

Andet

2010

2011

2012

2013

KRAV TIL LEVERANDØRER

I de generelle kontrakter med leverandører er der

tilføjet et punkt, der beskriver Aalborg Portlands

systematiske indsats med miljø, energi og arbejds-

miljø, herunder de certificerede ledelsessystemer.

Samtidig gør Aalborg Portland det klart, at der læg-

ges vægt på samarbejde med leverandører, der er

certificerede samt er miljø- og socialt bevidste. Aal-

borg Portland forbeholder sig ret til at gennemføre

audit af relevante miljø- og arbejdsmiljømæssige

forhold, der relaterer til samarbejdet. I 2014 er der

planlagt tre leverandøraudits.

Inden kontraktindgåelse vurderes nye leverandører.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

MILJØREDEGØRELSE 2013

MILJØBEVIDST DISTRIBUTION

Distributionen af cement omfatter i 2013 håndtering

af ca. 1,8 mio. tons cement, der udgør en stor vo-

lumen, der skal transporteres til eksport- og hjem-

memarkedet.

Vores indflydelse på transporten til eksportmarke-

derne er hovedsageligt afgrænset til valget af skibs-

transport, og denne del af transporten kan dermed

betegnes som en indirekte miljøpåvirkning.

På hjemmemarkedet har vi derimod bedre mulighe-

der for at øve indflydelse på transportpåvirkningerne

på miljøet i form af emissioner af røggasser, belast-

ning af veje mv. Vi har derfor også et ansvar for at

gennemføre vores transporter miljøbevidst.

I 2013 blev 71% af cementen transporteret med skib

og 29% med tank- og lastbil.

Al cementfremstilling foregår i Aalborg, og herfra

udskibes den største del af produktionen til virk-

somhedens 8 siloanlæg, som er strategisk placeret

rundt om i landet. Fra siloanlæggene køres cemen-

ten ud til kunderne i de forskellige områder.

Vi undgår dermed meget lange vejtransporter med

tunge cementtankvogne og har en gennemsnitlig

transportafstand fra siloanlæggene til kunderne på

65 km.

Denne strategi blev også fulgt i 2011 ved etablering

af siloer for hvid cement på Siloanlæg Aabenraa til

videreeksport på det europæiske marked. Herved

undgås to gange 270 km pr. tankbil på de jyske mo-

torveje, da cementen nu transporteres til Aabenraa

med skib, der er en mere miljøvenlig transportform.

Aalborg Portland har aftaler med eksterne vogn-

mænd om tankvognskørsel. I Nordjylland forsynes

kunderne direkte fra Aalborg. Distribution af al pak-

ket cement foregår også fra Aalborg.

Aalborg Portlands satsning på brug af alternativt

brændsel indebærer en indirekte CO

-gevinst, idet

det alternative brændsel kommer fra nærområder-

ne og dermed har en langt kortere transportvej end

kul, petcoke og olie.

Cementfabrik i Aalborg

Siloanlæg i Danmark

Cement transporteret

med tank- og lastbil

29%

71%

Cement transporteret

med skib

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ARBEJDSMILJØ

HVAD ER ET GODT ARBEJDSMILJØ?

Arbejdsmiljø er et samspil af de vilkår, relationer

og påvirkninger, som vi mennesker arbejder under,

herunder også den tekniske og sociale udvikling af

arbejdspladsen. Det bidrager alt sammen til den en-

kelte medarbejders sikkerhed, fysiske og psykiske

sundhed på kort og på længere sigt.

Et godt arbejdsmiljø styrker virksomhedens produk-

tivitet og er nøglen til en stærk konkurrenceevne i

form af lavt sygefravær, arbejdsglæde, trivsel og

stor fleksibilitet. Det betyder tilfredse medarbejdere,

kunder og aktionærer.

I arbejdsmiljølovgivningen stilles der krav til, at

arbejdet skal kunne udføres sikkerheds- og sund-

hedsmæssigt fuldt forsvarligt. Der skal skabes:

• Et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver

tid er i overensstemmelse med den tekniske og

sociale udvikling i samfundet.

• Grundlag for, at virksomhederne selv kan løse

sikkerheds- og sundhedsspørgsmål med vej-

ledning fra arbejdsmarkedets organisationer og

vejledning og kontrol fra Arbejdstilsynet.

De påvirkninger, vi som medarbejdere, kan blive ud-

sat for eller påføre andre under udførelsen af arbej-

det, kan være:

• Fysiske, kemiske, ergonomiske, biologiske,

sociale, psykiske, ulykker m.fl.

Såvel ledelse som Arbejdsmiljøorganisationen har

en aktiv rolle – og dermed også et stort ansvar –

for at sikre et godt arbejdsmiljø. Det er en løbende

proces, hvor også den enkelte medarbejders enga-

gement og ansvarlighed er et væsentligt bidrag til

processen. Derfor prioriterer vi høj grad af medar-

bejderinvolvering i processen.

LEDELSENS EVALUERING

Den 27. februar 2014 blev ledelsens evaluering for

QHS (Quality, Health and Safety) afholdt. Her blev der

gjort status på 2013, og retningen for det kommende

år blev sat, herunder arbejdsmiljømål for 2014.

ARBEJDSMILJØORGANISATIONEN

I foråret 2013 var der valg til Arbejdsmiljøorganisa-

tionen – valget blev for første gang gennemført elek-

tronisk.

Hele Arbejdsmiljøorganisationen samles som min.

2 gange årligt – omkring sommerferien og ved års-

mødet/den årlige arbejdsmiljødrøftelse, som bliver

afholdt i december. Her evalueres året, og der ar-

bejdes med input til mål og forbedringsforslag for

det kommende år.

Arbejdsmiljøudvalget afholder møder hvert kvartal.

På det første møde i kalenderåret fastlægges mål

for det kommende år. Det sker ud fra de input, der er

kommet op under den årlige arbejdsmiljødrøftelse.

De enkelte arbejdsmiljøgrupper afholder løbende

hen over året ad hoc-møder.

På årsmødet blev statistikker over ulykkesårsag,

-typer og -tidspunkt samt anciennitet for skadeslid-

te gennemgået, herunder en generel status på året,

der gik. Der blev arbejdet i grupper hele dagen, som

i øvrigt havde to temaer: Oplæg til arbejdsmiljømål

2014 og ”Fra lov til lyst – vejen til et mere proaktivt

arbejdsmiljøarbejde”. En udbytterig dag med mange

konstruktive input til det kommende samarbejde i

arbejdsmiljøorganisationen.

ARBEJDSMILJØPOLITIK

Aalborg Portland har fokus på produktion af kvalitetsprodukter,

der lever op til kundernes krav og forventninger. Arbejdsmiljø

og sikkerhed er en integreret del af hverdagen, og der arbejdes

løbende på at forbedre arbejdsmiljøet og sikkerheden.

Retningslinjer

Alle aktiviteter skal til enhver tid udføres i overensstem-

melse med relevant lovgivning og i overensstemmelse med

virksomhedens interne retningslinjer, der sikrer et fortsat

sikkert og sundt arbejdsmiljø.

Vore medarbejdere

Aalborg Portland vil, hvor det er teknisk og økonomisk muligt,

skabe de bedst mulige rammer for et godt fysisk og sundheds-

mæssigt arbejdsmiljø ved at anvende de bedst mulige løsnin-

ger og hjælpemidler.

Aalborg Portland vil sikre, at alle medarbejdere uddannes og

motiveres til aktivt at arbejde for at forbedre arbejdsmiljøet.

Det er enhver medarbejders pligt at medvirke til at forbedre arbejds-

miljøet og sikkerheden i og omkring udførelse af eget arbejde.

Fremmede firmaer

Aalborg Portland erkender det ansvar og de forpligtelser

virksomheden har over for de forskellige aktører, der udfører

arbejde på produktionsstedet.

Samfundet

Aalborg Portland indtager en åben og aktiv rolle i samspil med

medarbejdere, myndigheder, kunder, leverandører, organisa-

tioner og andre samarbejdspartnere.

Politik, mål og målsætning

På den årlige arbejdsmiljødrøftelse opstiller arbejdsmiljøorgani-

sationen mål for det kommende år. Forslag til arbejdsmiljømål

indgår i Ledelsens evaluering, hvor de endelige mål for perioden

fastlægges.

Arbejdsmiljøpolitikken opdateres løbende og som min. hvert 2. år.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

MILJØREDEGØRELSE 2013

I 2013 er seks ud af ni arbejdsmiljømål nået.

MÅL 2013

ARBEJDSULYKKER

For 2013 er målet < 10 anmeldte ulykker.

Max. 18 arbejdsulykker pr. 1 mio. arbejdstimer.

STATUS 2013

MÅL 2014

ARBEJDSULYKKER

Målet er nået. Der er anmeldt 9 arbejdsulykker

og ulykkesfrekvensen (antal arbejdsulykker pr. 1

mio. arbejdstimer) ligger på 15,7.

For 2014 er målet < 8 anmeldte ulykker.

Max. 14 arbejdsulykker pr. 1 mio. arbejdstimer.

PSYKISK ARBEJDSMILJØ

At få oprettet et beredskab og procedurer,

der tager hånd om den enkelte medarbejder.

Målet er nået. Trivselspolitik og understøttende

værktøjer er udarbejdet og implementeret.

Forebyggende aktiviteter har stor fokus.

PSYKISK ARBEJDSMILJØ

Forbedre det psykiske arbejdsmiljø gennem en

forebyggende indsats.

Mål: Færre stressramte end i 2013.

SKILTNING

Samtlige skilte på hele fabriksområdet opdateret

for at højne sikkerheden på arbejdspladsen.

Målet er nået. Samtlige skilte på fabrikken er

rengjorte/udskiftet.

OPMÆRKSOMHED PÅ SIKKERHED

SAMT BEVIDSTHED OG EFTERLEVELSE

AF SIKKERHEDSREGLER

Øge opmærksomheden på sikkerhed/arbejdsmiljø.

Mål: Forbedre scoren fra målingen

”Sikkerhedskulturen 2013” med 10%.

SIKKERHEDSKURSUS

Højne sikkerhedskulturen gennem internt

sikkerhedskursus afholdt for alle medarbejdere

(100% deltagelse).

Målet er nået. Der er gennemført internt sik-

kerhedskursus for alle medarbejdere. Kurset

gennemføres fremover hvert år med skiftende

fokusområder.

SIKKERHEDSKURSUS

Højne sikkerhedskulturen gennem internt sikker-

hedskursus afholdt for alle medarbejdere.

Mål: 100% deltagelse.

APV

System for rullende APV indført.

Målet er ikke nået. Planen var at få indført

rullende APV med udgangspunkt i virksom-

hedens processer. Grundet anden prioritering er

opgaven udsat til 2014.

RULLENDE APV

Plan for APV i de enkelte processer.

Mål: Metode fastlagt og implementeret.

SIKKERHEDSINSTRUKTIONER

Alle sikkerhedsinstruktioner opdateret i SAP

(100%).

Målet er ikke nået. Planen var, at alle sikker-

hedsinstruktioner skulle være opdateret ved

udgangen af 2013. Det har imidlertid vist sig at

være en mere kompleks opgave end antaget –

især omkring sikkerhedsaflåsning. Derfor er

deadline ændret til uge 12/2014.

SIKKERHEDSINSTRUKTIONER

Alle sikkerhedsinstruktioner opdateret i SAP.

Plan for løbende opdatering fastlagt.

Mål: 100% gennemførelse.

ERGONOMI

To seancer om professionel assistance ved

indretning af kontorarbejdspladser gennemført.

Målet er nået. Tilbud om ergonomisk rådgivning

blev givet i foråret og i efteråret. Begge gange

var der fuldt hus, hvorfor det overvejes at tilbyde

gennemgang i 2014.

TUNGE LØFT

(Muskel- og skeletbesvær)

Internt team uddannet til at kunne gennemføre/

vejlede ved APV-kortlægning inden for området.

Mål: Team uddannet.

SIKKERHED PÅ KØREVEJE OG PLADSER

Køreveje vedligeholdt (iht. plan) for optimal og

sikker færdsel på alle udendørs områder (veje

og pladser).

Rullende plan for 2013, 2014 og 2015 fastlagt.

Målet er ikke nået. Planen er udarbejdet, men

der er ikke igangsat aktivitet i 2013.

Målet er nået.

SIKKERHED PÅ KØREVEJE OG PLADSER

Køreveje vedligeholdt (iht. plan) for optimal og

sikker færdsel på alle udendørs områder (veje

og pladser).

Mål: Igangsætte projekt således, at rullende

plan implementeres fra 2015-2020.

Målet er nået

Målet er ikke nået

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ARBEJDSULYKKER OG FOREBYGGELSE

I 2013 blev der anmeldt 9 arbejdsulykker – altså

ulykker med mere end 1 dags fravær, svarende til

en reduktion på 10%. Det relativt lave antal ulykker

skyldes stor opmærksomhed fra både arbejdsmiljø-

organisationen og den enkelte medarbejder samt en

intensivering af det forbyggende arbejde – en udvik-

ling, der forventes at fortsætte. I alt er der registre-

ret 13 ulykker uden fravær – altså ulykker af mindre

alvorlig karakter, og uden fravær.

Ulykkesfrekvens (antal arbejdsulykker pr. 1 mio. ar-

bejdstimer) ligger på 15,7 set som gennemsnit for

hele året, og i gennemsnit 3,3 tabte arbejdsdage pr.

arbejdsulykke.

Niveauet for antal skader i vinterhalvåret er stort set

det samme som året før, og tilskrives hovedsageligt

glat føre på adgangsvejene.

Forandringer og det relativt høje tempo i hverdagen

påvirker i høj grad stadig det psykiske arbejdsmiljø.

Der er derfor i 2013 udarbejdet en Trivselspolitik

med understøttende værktøjer. Formålet er at blive i

stand til at sætte ind med forebyggelse så tidligt som

muligt, og forbedre mulighederne for at tage hånd

om både egen person og kollegaer.

Der er i 2013 givet tilbud om ergonomiske gennem-

gange af arbejdspladser på såvel kontor som fabrik.

En proaktiv handling for at forebygge muskel-skelet-

besvær for den enkelte.

En motivations- og trivselsmåling blev gennemført i

2013, og der følges op med en ny måling i 2014.

Opgørelse over skader

Hoved, undtagen øjne

Øjne

Ryg, herunder hvirvelsøjle og ryghvirvler

Omfattende dele af legemet

Overkroppens lemmer

Underkroppens lemmer

Anden skade

I alt 2013

Antal

4,5

13,6

4,5

31,8

18,2

13,6

100

2009

Arbejdsulykker anmeldt til Arbejdstilsynet

Antal anmeldte ulykker til Arbejdstilsynet

Antal fraværsdage

Ulykkesfrekvens / Ulykkesfravær – Timelønnede og funktionærer

Ulykkesfrekvens – ulykker pr. 1. mio. arbejdstimer

Ulykkesfravær – fraværstimer pr. 1.000 arbejdstimer

Ulykkesfrekvens / Ulykkesfravær – Timelønnede medarbejdere

Ulykkesfrekvens – ulykker pr. 1. mio. arbejdstimer

Ulykkesfrekvens – ulykker pr. 1. mio. arbejdstimer – Sten, ler og glasindustri

Ulykkesfravær – fraværstimer pr. 1.000 arbejdstimer

56,0

27,8

5,9

26,9

2,9

244

2010

2011

2012

2013

20,8

22,1

0,6

17,9

0,6

15,7

0,4

44,4

29,6

2,3

48,8

24,0

1,3

32,2

19,2

1,3

36,5

0,9

* Data ikke tilgængelige

Arbejdsulykker anmeldt til

Arbejdstilsynet / Antal fraværsdage

20 –

– 350

– 300

15 –

– 250

– 200

10 –

– 150

5 –

– 100

– 50

0 –

– 0

Ulykkesfrekvens / Ulykkesfravær

Timelønnede og funktionærer

30 –

25 –

– 3

20 –

15 –

10 –

– 1

5 –

0 –

– 0

– 2

– 4

Ulykkesfrekvens / Ulykkesfravær

Timelønnede medarbejdere

60 –

50 –

40 –

30 –

– 3

20 –

10 –

0 –

– 2

– 1

– 0

– 7

– 6

– 5

– 4

2009 2010

2011

2012 2013

2009 2010

2011

2012

2013

2009 2010 2011 2012 2013

Ulykkesfrekvens - ulykker pr. 1 mio. arbejdstimer

Ulykkesfrekvens - sten, ler og glasindustrien

Ulykkesfravær - fraværstimer pr. 1.000 arbejdstimer

Antal anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet

Antal fraværsdage

Ulykkesfrekvens - ulykker pr. 1 mio. arbejdstimer

Ulykkesfravær - fraværstimer pr. 1.000 arbejdstimer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

MILJØREDEGØRELSE 2013

TRIVSELSPOLITIK

Formålet med trivselspolitikken er at fremme triv-

sel, sundhed og arbejdsglæde og dermed forebygge

arbejdsrelateret stress.

På Aalborg Portland anerkender vi, at der skal være

balance mellem arbejds- og privatliv, da tilfredse

medarbejdere arbejder mere effektivitet, har mindre

sygefravær og leverer gode resultater af høj kvalitet

til gavn for både virksomhed og kolleger.

Aalborg Portlands målsætning er at sikre et godt fy-

sisk og psykisk arbejdsmiljø og en arbejdsplads, hvor

den enkelte medarbejder til enhver tid kan føle sig

tryg og trives – også i en travl og omskiftelig hverdag.

Målet er, at alle medarbejdere føler sig som en del

af holdet med en fælles opgave og fælles ansvar for

hinanden og de resultater, vi skal skabe.

Værdigrundlag

Det forventes, at alle ansatte omgås hinanden med

et sprog og en adfærd, som viser respekt og omsorg

for andre og er udtryk for den måde, man selv øn-

sker at blive behandlet på.

Udgangspunktet er Aalborg Portlands 5 værdier:

•

Passioneret effektivitet

Respektfuldt samarbejde

Værdiskabende enkelhed

Kompromisløs fleksibilitet

Smittende ansvarlighed

• Blomsterhilsen til sygdomsramte medarbejdere

• Stresshåndtering (beredskab og plan for tilbage-

venden til arbejdet)

• Mulighed for deltidsarbejde efter en individuel

vurdering

Medarbejdere i Aalborg Portland opfordres ved an-

sættelsen til at tegne en Mølholm Behandlingsfor-

sikring, der blandt andet omfatter psykologsamtaler

og behandling for alkoholmisbrug.

Chikane og mobning

Ledelsen tager klar afstand fra alle former for mob-

ning og chikane. En sådan adfærd er ikke forenelig

med Aalborg Portlands værdier og kan derfor få kon-

sekvens for den/de pågældendes ansættelsesforhold.

Der er tale om mobning, når en eller flere personer

regelmæssigt og over længere tid – eller gentagne

gange på grov vis – udsætter en eller flere andre

personer for krænkende handlinger, som vedkom-

mende opfatter som sårende eller nedværdigende.

De krænkende handlinger bliver dog først til mob-

ning, når de personer, som de rettes imod, ikke er

i stand til at forsvare sig effektivt imod dem. Det er

derfor vigtigt, at medarbejderen siger fra eller even-

tuelt søger hjælp til at sige fra.

Drillerier, der af begge parter opfattes som godsind-

ede eller enkeltstående konflikter er ikke mobning

eller chikane.

Deltidsarbejde

Der kan for nogle medarbejdere opstå behov for i en

periode at gå ned i arbejdstid med tilsvarende løn-

reduktion. Muligheden for deltidsarbejde vurderes

individuelt og drøftes med nærmeste leder.

Rygning og alkohol

Arbejdsmiljøet på Aalborg Portland er røgfrit. Der

må kun ryges udendørs på steder, hvor der ikke er

skiltet med rygeforbud på grund af brandfare. Der

henvises til Rygepolitikken.

For at sikre professionalisme og trivsel er alkohol

ikke en naturlig del af hverdagen på Aalborg Port-

land, så der kan kun købes lys øl i Aalborg Portlands

kantiner.

Opfølgning

Her følger vi op på trivsel i virksomheden:

• MUS

• Motivationsmåling

• Sygefraværsstatistik

Antal medarbejdere med aftale om gradvis tilbage-

venden til arbejde indgår også i trivselsopfølgningen.

Trivselsfremmende aktiviteter

Det er lederens ansvar at sikre, at arbejdsopgaver

og ressourcer er i balance, således at både fysisk

og psykisk arbejdsmiljø samt andre forhold af betyd-

ning for den enkelte medarbejders arbejdssituation

indgår i en løbende dialog med medarbejderen.

Aalborg Portland har en række værtøjer til rådighed,

som medvirker til at understøtte trivsel, eksempelvis:

• Kompetenceudvikling

• Årlige medarbejderudviklingssamtaler (MUS)

• APV – kortlægning af fysisk og psykisk

arbejdsmiljø

• Pension & Sundhedsforsikring

• Diverse informationskanaler

• Samarbejdsudvalg, Arbejdsmiljøudvalg m.fl.

• Sygefraværs- og fastholdelsespolitik

• Alkohol- og rygepolitik

• Motivationsmåling

• Støtte til personaleforening, interne klubber

og foreninger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BEDRIFTVÆRN

Den 3-årige øvelsesplan for Bedriftværnet følges fort-

sat. Der har i 2013 været gennemført en evakuerings-

øvelse, en beredskabsøvelse og 2-dages intensiv efter-

uddannelse for bedriftværnet. Efteruddannelsen var

en kombination af teori og praktisk øvelse, og vi er så-

ledes i stand til at opretholde et effektivt bedriftværn.

ONLINE-RISIKOSTYRING

2013 blev året, hvor vi i samarbejde med ekstern le-

verandør gik i gang med et større projekt – Online-

risikostyring, som skal ende op med en opdateret

beredskabsplan for både fabrik og siloanlæg. En

proaktiv handling, der består af følgende faser: Ana-

lyse, Prioritering/Planlægning og Implementering.

Analysefasen (kortlægningen) blev afsluttet i 2013,

og plan for de to øvrige faser er fastlagt.

SIKKERHEDSINSTRUKTIONER OG

ARBEJDSPLADSBRUGSANVISNINGER

For at kunne løse opgaver som betjening, vedlige-

hold, reparation og rengøring af vores produkti-

onsudstyr på en sundheds- og sikkerhedsmæssig

forsvarlig måde har vi en lang række sikkerhedsin-

struktioner. En opdatering af samtlige sikkerhedsin-

struktioner blev igangsat i 2013 og forventes at være

gennemført primo 2014. Sikkerhedsinstruktionerne

er tilgængelige for både medarbejdere og fremme-

de firmaer, og det er et ultimativt krav, at de følges.

Opdateringer i KEMI-databasen sker løbende. Data-

basen er det onlinesystem, som sikrer, at alle kemi-

ske stoffer er registreret på baggrund af leverandør-

brugsanvisninger. På baggrund af disse oplysninger

bliver der udarbejdet arbejdspladsbrugsanvisninger

(APB). Det sikrer:

• At vi kun anvender stoffer og materialer, som er

vurderet og godkendt.

• At brugerne har de nødvendige, fyldestgørende

arbejdspladsbrugsanvisninger (APB) og dermed

også har de rigtige værnemidler.

• At vi har overblik over anvendelsen af de enkelte

stoffer og materialer.

BYGGEVAREFORORDNINGEN

Byggevaredirektivet (89/106/EØF1), som pr. 1. juli

2013 blev erstattet af Byggevareforordningen (305/

2011/EF), stiller krav om Ydeevnedeklaration

(DoP) for vore cementer. Det gav anledning til at

sikre, at opdateringen af Aalborg Portlands egne

sikkerhedsdatablade iht. REACH og CLP (ny fa-

resymbolmærkning) er i overensstemmelse med

lovgivningen.

UNDERVISNING – SIKKERHEDSKULTUREN 2013

2013 blev året, hvor vi for første gang gennemførte

et internt Arbejdsmiljø- og sikkerhedskursus for

alle medarbejdere i produktionen – ”Sikkerhed og

arbejdsmiljø i hverdagen”. Formålet er at højne sik-

kerheden, påvirke og øge motivationen for at arbejde

for et bedre arbejdsmiljø. Kurset er obligatorisk for

alle medarbejdere i produktionen, og det er beslut-

tet at gennemføre kurset hvert år. Kurset var en

succes, og evalueringen viser, at der er god plads til

forbedringer i dagligdagen.

FREMMEDE FIRMAER

Der afholdes kvartalsmøder med fremmede firma-

er. Det er vigtigt fortsat at holde fokus på indlejet

arbejdskraft (fremmede firmaer), have en tæt dialog

og sammen skabe forbedringer.

I forbindelse med større opgaver, herunder ovnstop

er der tæt kontakt til fremmede firmaer omkring

koordineringen af arbejdsmiljø- og sikkerhedsar-

bejdet. Mange situationer tages i opløbet, så de ikke

udvikler sig til ulykke eller tilløb til ulykke – et for-

hold, som mange fremmede firmaer udtrykker stor

tilfredshed med. Gennem den tætte dialog kommer

der ofte forbedringsforslag op – forslag, der kan ud-

mønte sig i konkrete tiltag, som begge parter efter-

følgende kan have glæde af.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

MILJØREDEGØRELSE 2013

SIKKERHEDSFILM OG VELKOMSTFOLDER

Sikkerhedsfilmen kan fortsat ses på YouTube i for-

skellige sprogudgaver (dansk, engelsk og tysk). Vore

leverandører har dermed adgang til filmen hjemme i

egen virksomhed, og kan se den, før de ankommer til

arbejdsstedet. Der udleveres også en velkomstfolder

med de vigtigste oplysninger om arbejdspladsen.

HELBREDSUNDERSØGELSE

– VAGTGÅENDE

Der blev i 2013 tilbudt en helbredsundersøgelse

(Sundhedsprofil) til alle vagtgående medarbejdere.

Resultatet af helbredsundersøgelsen viser, at der

er behov for at fokusere på stress-situationer, for

stort arbejdspres, sundere kost, rygestop og mere

motion. Der er udarbejdet en handlingsplan for de

tiltag, der vil blive igangsat i 2014.

EUROPÆISK HJERTESTARTERDAG

Den 7. oktober 2013 deltog ca. 80 medarbejdere i

et hjertestarterkursus, afholdt på fabrikken. Anled-

ningen var den Europæiske hjertestarterdag – og de

mange kursusdeltagere fik – ud over lejlighed til at

afprøve egne færdigheder – også et kursusbevis for

deltagelse.

MOTION

Motionscentret benyttes fortsat af mange medar-

bejdere og deres familier, og der er stadig mulighed

for at få vejledning af en instruktør. Derudover er der

badmintonbaner, som også benyttes af mange med-

arbejdere.

Aalborg Portlands medarbejdere deltog, ligesom

tidligere år, i DHL-stafetten i 2013.

KOST

Kantinekonceptet med sund buffet, hvor den enkelte

medarbejder selv sammensætter en god og sund

kost er fortsat en succes. Der køres desuden kam-

pagner med forskellige temaer af 1-3 dages varig-

hed. Der har i 2013 fortsat været fokus på fedtfattige

produkter i kantinen.

RYGNING

Aalborg Portlands rygepolitik tillader ikke rygning

eller E-cigaretter indendørs.

Der tilbydes rygestopkursus til de medarbejdere,

der ønsker at stoppe.

DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED

Aalborg Portlands politik for fraværs- og fasthol-

delsessamtaler bliver nøje overholdt. Herigennem

sikrer vi, at der tages kontakt til medarbejdere med

langvarigt eller hyppigt fravær og fastholdelse af

medarbejdere, som af en eller anden grund udsæt-

tes for længere fravær.

Også i 2013 blev der gennemført medarbejderud-

viklingssamtaler for både funktionærer og timeløn-

nede medarbejdere. Ved samtalerne drøftes blandt

andet trivsel, psykisk arbejdsmiljø og medarbejder-

nes behov for kompetencegivende efteruddannelse.

Samarbejdet mellem HR-funktionen og Arbejds-

miljøorganisationen bliver fortsat intensiveret. Der

er mange ”snitflader”, især når vi taler psykisk

arbejdsmiljø. Der er en god koordination, ligesom

sygefraværspolitikken er et fælles anliggende, der

sikrer, at der tages hånd om den enkelte medar-

bejder så tidligt som muligt – og dermed sikrer et

positivt forløb hele vejen igennem.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

MÅLEMETODER OG BEREGNINGSGRUNDLAG

Oplysninger til brug for miljøredegørelsen er frem-

kommet fra MiljøInfoSystem, hvortil forskellige data-

typer indlæses fra systemer til registrering af rådata.

Nedenfor er der redegjort for målemetoder i forbind-

else med registrering af rådata.

• Råmaterialer, genanvendelsesmaterialer og brænd-

sler er opgjort efter målepunkter i fremstillingspro-

cessen i form af flowmålere og vægte.

• Vandforbrug er målt med vandure.

• Elforbrug er målt med kWh-målere.

• Emballage er beregnet ud fra lageropgørelser.

• CO

-udledningen er i 2009-2013 beregnet i over-

ensstemmelse med den godkendte CO

-overvåg-

ningsplan og verificeret af ekstern CO

-verifikator.

• NO

, SO

, CO, HCl, NH

og støv fra ovne er opgjort

ved kontinuerlig måling i skorstenene. Det samme

gælder støvkoncentrationer i afkast fra cement-

mølleri og kulmølleri, hvorimod luftmængde her-

fra er beregnet på baggrund af stikprøvemålinger.

• Mængden af Hg er beregnet ud fra kontinuerlig

måling af luftmængder fra ovne og Hg-koncen-

trationer, der er stikprøvemåling fra årlige præ-

stationsmålinger.

• Produkter er opgjort ved vejning og beregning. Pro-

duktion af fjernvarme er målt med kaloriemåler.

• Affald er opgjort ved vejning på brovægt samt års-

opgørelser fra eksterne affaldsmodtagere.

• Kølevand er beregnet ud fra princippet om vand-

balance, hvor målt vandforbrug, grundvandssænk-

ning samt vandindhold i materialer og brændsler

på ind-siden fratrækkes følgende flowmålte ud-

ledninger på ud-siden: Vanddamp og grundvands-

sænkning ved ovn 76 samt spildevand (sanitært og

vaskevand).

• Mængden af forbrændingsluft er beregnet indirekte

ved at trække stofstrømmens ind-side fra ud-siden.

• Arbejdsulykker og ulykkesfravær opgøres ud fra

anmeldelser til Arbejdstilsynet.

• Støjberegning er udført af eksternt akkrediteret

firma ud fra kildestyrkemålinger og efterfølgende

beregning.

Kontinuerte emissions- og flowmålere samt bro-

vægte er underlagt regelmæssig kontrol og kalibre-

ret af DANAK-akkrediterede firmaer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

MILJØREDEGØRELSE 2013

REGNSKABSTAL OG SAMFUNDSBIDRAG

MILJØAFGIFTER

Miljøafgifterne er steget fra DKK 42,6 mio. i 2011 til

DKK 76,0 mio. i 2013. En betydelig stigning på 78%,

som skyldes forhøjelse af NO

- og PSO-afgifter.

Der synes nu at være fastlagt et justeret bundfradrag

for den såkaldte NO

-afgift i Danmark, som blev for-

højet kraftigt i 2011. Aalborg Portland forventer en

delvis tilbagebetaling af NOx-afgiften vedrørende pe-

rioden 1. juli 2012 til 31. december 2013.

Afgørelsen om bundfradraget er således positiv for

virksomheden, men tilbage står fortsat de ekstra om-

kostninger, som forhøjelsen af NO

-afgiften indebærer.

Hertil kommer en betydelig belastning fra PSO-afgif-

ten. Disse særlige danske afgifter er således fortsat en

betydelig belastning i konkurrencen med europæiske

selskaber, der ikke er pålagt disse afgifter.

ØKONOMISK BIDRAG TIL SAMFUNDET

Aalborg Portlands cementproduktion i Danmark har

væsentlig økonomisk betydning for landet.

Værditilvæksten i 2013 er opgjort til DKK 607 mio.

Heraf gik DKK 254 mio. (42%) til samfundet i form af

moms, afgifter, selskabsskat og kildeskat vedrøren-

de medarbejdernes løn. DKK 136 mio. (22%) gik til

medarbejderne i form af løn og pension (efter skat).

DKK 187 mio. henlægges til selskabets egenkapital.

Derudover skabes der en værditilvækst via vores un-

derleverandører, som har beskæftigelse på Aalborg

Portland – bl.a. inden for transport, vedligeholdelse

og facility management.

stigning i Aalborg Portlands

miljøafgifter fra 2011-2013

Selskabet har afholdt følgende direkte miljøafgifter:

DKK mio.

PSO-afgift

-afgift

Affaldsafgift

Elafgift

Energiafgift

Råstofafgift

Svovlafgift

I alt

2011

2012

2013

78%

DKK 254 mio.

Fordeling af værditilvæksten

DKK mio.

Nettoomsætning

Materialeforbrug, tjeneste-

ydelser, afskrivninger mv.

Værditilvækst

Samfundet

Medarbejderne

Renter af fremmedkapital

Overført til egenkapital

Udbytte til ejeren

I alt

2011

1.339

777

562

217

140

191

562

af værditilvæksten gik til samfundet i

2013, svarende til en stigning på 7%

2012

1.375

698

677

238

123

301

677

2013

1.405

798

607

254

136

187

607

MILJØ OG ARBEJDSMILJØ

Ud over investeringer i miljøforbedringer, driftsom-

kostninger, miljøafgifter og omkostninger til drift af

arbejdsmiljøorganisationen afholder Aalborg Port-

land omkostninger til drift af afdelingerne Miljø &

Energi og Arbejdsmiljø & Sikkerhed. Driftsomkost-

ninger hertil var på i alt DKK 3,7 mio. i 2013.

42%

31%

Overført til

egenkapital

Samfundet

Renter af

fremmedkapital

22%

Medarbejdere

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DEN UAFHÆNGIGE REVISORS ERKLÆRING

TIL AALBORG PORTLAND A/S’ INTERESSENTER

Vi har foretaget en vurdering af den af ledelsen ud-

arbejdede Miljøredegørelse – Grønt Regnskab og

Arbejdsmiljø for 2013 for Aalborg Portland A/S’ akti-

viteter i Aalborg, der udarbejdes efter reglerne i lov-

givningen om grønne regnskaber samt de beskrevne

målemetoder og beregningsgrundlag.

Aalborg Portland A/S’ ledelse er ansvarlig for Miljø-

redegørelse 2013 – Grønt Regnskab og Arbejdsmiljø.

Vores ansvar er på grundlag af vores vurdering at

udtrykke en konklusion om Miljøredegørelsen 2013 –

Grønt Regnskab og Arbejdsmiljø.

DET UDFØRTE ARBEJDE

Vi har udført vores arbejde i overensstemmelse med

den internationale standard om andre erklæringsop-

gaver med sikkerhed og yderligere krav ifølge dansk

revisorlovgivning. Arbejdet er udført med henblik på

at opnå høj grad af sikkerhed for vores konklusion.

Vores arbejde har ud fra en vurdering af væsentlighed

og risiko omfattet analyser, forespørgsler til ledelse

og akkrediteret certificeringsfirma, stikprøvevis test

af systemer, data og underliggende dokumentation

samt kontrol af, om de anførte retningslinjer for re-

gistrering og måling af data er fulgt. Vi har herunder

vurderet om den af ledelsen valgte regnskabspraksis

er passende, om de af ledelsen udøvede skøn er ri-

melige samt en vurdering af den samlede præsen-

tation af miljøredegørelsen og det grønne regnskab,

herunder hvorvidt regnskabet overholder reglerne i

lovgivningen om grønne regnskaber.

Vi har anvendt både revisions- og miljøfaglige spe-

cialister ved udførelsen af arbejdet. Det er vores op-

fattelse, at det udførte arbejde giver et tilstrækkeligt

grundlag for vores konklusion.

KONKLUSION

Efter vores opfattelse er Miljøredegørelse 2013 –

Grønt Regnskab og Arbejdsmiljø for Aalborg Portland

A/S’ aktiviteter i Aalborg udarbejdet i overensstem-

melse med reglerne i lovgivningen om grønne regn-

skaber og i overensstemmelse med de beskrevne

målemetoder og beregningsgrundlag.

Aalborg, den 2. april 2014

KPMG

Statsautoriseret Revisionspartnerselskab

Hans B. Vistisen

Statsaut. revisor

Steffen S. Hansen

Statsaut. revisor

EMAS-REGISTRERING

Verifikator

Bureau Veritas Certification

Akkrediteringsnr.

DANAK DK-V Reg. 6002

Dato for verifikation og

validering af redegørelsen

19. marts 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

MILJØREDEGØRELSE 2013

ORDFORKLARING

Afsvovlingsgips

Gips dannet ved afsvovling af røggasser.

Alkali

På Aalborg Portland drejer det sig om natrium og kaliumforbin-

delser.

Alternative brændsler

Brændbare affaldsprodukter, der erstatter fossile brændsler og som

består af et oparbejdet brændselsprodukt, kød- og benmel, tørret

spildevandsslam og neddelte dæk.

APV

ArbejdsPladsVurdering.

BAT

Best Available Technique. EU-dokumenter der beskriver den bedst

tilgængelige teknik inden for forskellige brancher. Bruges som

grundlag for miljøgodkendelser.

Cementklinker

Mellemprodukt efter brænding af slam i ovnene som formales til

færdig cement.

Cementmølle

Formaler cementklinker til cement.

Kulilte. Fremkommer ved ufuldstændig forbrænding af fossilt

brændsel. Omdannes i atmosfæren til CO

Kuldioxid. Dannes ved afbrænding af brændsel og calcinering af kridt.

beregnes efter EU´s retningslinjer for opgørelse af CO

emission.

dB(A)

Støj måles i decibel dB(A), som er en logaritmisk skala. Som eksem-

pler kan nævnes, at støjen fra blade, der rasler i vinden, er omkring

20 dB(A). Støjen i en normal opholdsstue er omkring 40 dB(A), på

kontorer 60-65 dB(A), en vej med normal trafik 80-85 dB(A), og et

trykluftbor udsender ca. 100 dB(A).

EGA

Ensidigt Gentaget Arbejde (EGA) er arbejde, hvor den samme arbejds-

operation gentages med få sekunders eller minutters mellemrum.

EGA kan give anledning til fysiske og psykiske arbejdsmiljøproblemer.

EMAS

Den europæiske forordning til registrering af miljøledelsessystemer.

Emission

Udledning af støj eller stof. Ved udledning af røggasser måles

mængderne kontinuerligt med måleudstyr, bortset fra CO

Se herom under CO

Filtratvand

Overskudsvand, der dannes i varmegenvindingens kedler ved

udkondensering af vand fra røggasserne.

Flyveaske

Materiale, der fremkommer ved rensning af røggasser med et

elektrofilter.

Fossilt brændsel

Kul, petcoke, olie og naturgas.

Energienhed. Giga Joule = 1.000 MJ.

HCl

Hydrogenchlorid.

Kviksølv.

Husstands energiforbrug

Der er regnet med følgende gennemsnitlig forbrug pr. husstand.

El: 4.000 kWh pr. år. Rumvarme: 50 GJ pr. år.

IPL

System til håndtering af Aalborg Portlands ArbejdsPladsVurderinger

(APV).

ISO 14001

Den Internationale StandardiseringsOrganisations standard

omhandlende retningslinjer for opbygning og vedligeholdelse

af miljøstyringssystemer.

ISO 50001

Standard, der omhandler retningslinjer for opbygning af energiledel-

sessystemer.

Jernoxid

Jernholdige restprodukter fra fremstilling af svovlsyre.

Kisaske

Se Jernoxid.

Livscyklusanalyse (LCA)

En metode til vurdering af et produkts miljømæssige og andre

påvirkninger af omgivelserne i tidsrummet fra indvinding af råstoffer

til og med bortskaffelse af produktet.

Microfiller

Fillermateriale med kornstørrelse < 50 µm.

Ammoniak.

Kvælstofilter. Dannes ved forbrænding af brændsel. Medvirker til

dannelse af syreregn.

OHSAS 18001

International retningslinje for opbygning og vedligeholdelse af

arbejdsmiljøstyringssystemer.

Petcoke

En koksrest fra raffinering af råolie til benzin. Petcoke har et lavt

askeindhold.

Procesledelsessystem

Aalborg Portlands system, der sikrer, at håndteringen af kvalitets-,

miljø-, energi- og arbejdsmiljøforhold på virksomheden foregår

ensartet og i overensstemmelse med politik, mål, givne retnings-

linjer og regler.

PRTR

Pollutant Release and Transfer Register. Det europæiske register

over udledning og overførsel af forurenende stoffer.

PSO-afgift

Afgift der forpligter til indkøb af grøn el.

Råmel

Cementklinker og råmaterialer, der ikke er brændt færdig.

Råmel opstår eksempelvis ved ovnstop.

Svovldioxid. Dannes ved forbrænding af brændsel. Medvirker til

dannelse af syreregn.

Stofstrømmen

Beskrivelse af hvilke ressourcer Aalborg Portland anvender i

produktionen af cement, hvor meget der produceres, samt hvilke

udledninger produktionen medfører – se side 22-23.

Substitution

Erstatning. Her brugt i forbindelse med erstatning af et råstof

med et restprodukt, eksempelvis ler erstattet med flyveaske.

tTCE

ton Total Cement Equivalent. En standardenhed for produktionen,

som fremkommer ved beregning af den ækvivalente cementton-

nage, hvis salg og lagerforskydning af klinker var forarbejdet til

cement. Hver klinkertype ganges således med en faktor, der udtryk-

ker tilsætning af øvrige materialer for fremstilling af cementen.

VVM

Vurdering af Virkninger på Miljøet. EU-direktiv, der indebærer, at

anlæg, der antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, først kan

etableres, når direktivets procedure er gennemført, herunder at der

udarbejdes en VVM-redegørelse, gennemføres offentlig høring mv.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Miljøredegørelse 2013

Grønt regnskab og arbejdsmiljø

Redigeret og udgivet af

Aalborg Portland A/S

Miljø & Energi

Ansvarshavende redaktør

Miljø- og energichef Preben Andreasen

Tlf. +45 99 33 79 33

Design og produktion

www.hegnet.dk og www.prcsrl.com

Aalborg Portland A/S

Rørdalsvej 44

Postboks 165

9100 Aalborg

Telefon +45 98 16 77 77

[email protected]